Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2019-12993
Den 27. marts 2020
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag
om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn).
Mogens Jensen / Mette Kaae Hansen
Ligestillingsudvalget 2019-20
L 146 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Ligestillingsafdelingen
J.nr. 2019-12993
Ref. emmhol/gitpet
Den 27. februar 2020
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
ligestilling af kvinder og mænd (digital post til begge forældre
om fælles barn)
Udkast til forslag til lov om ændring af ligestillingsloven har været i offentlig høring fra den 2. december
2019 til den 13. januar 2020. Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-
nisationer mv.:
KL, Danske Regioner, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, FH, HK, 3F,
Ledernes Hovedorganisation, Forhandlingsfællesskabet, KVINFO, Dansk Kvindesamfund, Mainstre-
amingsnetværket, Kvinderådet, Foreningen Far, Institut for Menneskerettigheder, Ligebehandlings-
nævnet, Danske Advokater, Advokatsamfundet og Danske Familieadvokater.
Miljø- og Fødevareministeriet har fra andre end offentlige myndigheder modtaget 9 høringssvar til lov-
udkastet. Der er indkommet høringssvar med bemærkninger fra:
KL, Danske Regioner, HK, Ledernes Hovedorganisation, Forhandlingsfællesskabet, Dansk Kvindesam-
fund, Kvinderådet, Institut for Menneskerettigheder og Ligebehandlingsnævnet.
Nedenfor følger en gennemgang af de indkomne høringssvar opdelt efter de punkter af lovforslaget, der
er kommenteret på i de indkomne høringssvar. Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer til hørings-
svarene er indsat i kursiv.
1. Generelt om lovforslaget i sin helhed
Ligebehandlingsnævnet, Institut for Menneskerettigheder, HK, Ledernes Hovedorgani-
sation, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet finder lovforslaget positivt og støtter, at begge for-
ældremyndighedsindehavere modtager digitale post om et fælles barn for dermed at understøtte et mere
ligeværdigt samarbejde om barnet.
HK, Kvinderådet og Dansk Kvindesamfund anfører, at kommunikationsforpligtelsen kan rumme
nogle dilemmaer i forhold til barnets bedste og støtter undtagelsesbestemmelsen. HK finder, at undta-
gelsesbestemmelsen i stk. 2 giver det fornødne værn. Kvinderådet og Dansk Kvindesamfund vur-
derer, det er vigtigt, at der hos myndighederne tages et skærpet hensyn til undtagelsesbestemmelsen og
anbefaler, at der foretages en proportionalitetsafvejning i gråzone- og egentlige højkonfliktssager. Det
foreslås endvidere, at der laves en evalueringsundersøgelse med henblik på at afdække, om lovgivningen
i tilstrækkelig grad beskytter udsatte børn og forældre.
Ligestillingsudvalget 2019-20
L 146 Bilag 1
Offentligt
2
Danske Regioner er enige i, at vi skal øge ligestillingen mellem forældre, og i højere grad gøre det
muligt for begge forældre at varetage det ansvar, man har som forældremyndighedsindehaver. Danske
Regioner tilslutter sig således, at Digital Post som udgangspunkt bør sendes til begge forældremyndig-
hedsindehavere og anfører dette samtidig har den fordel, at det giver bedre mulighed for at indhente
informeret samtykke til behandlingstilbud fra begge forældremyndighedsindehavere. Danske Regioner
har dog en række indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.
KL er indforstået med intentionerne i lovforslaget, men finder, at der en række udfordringer forbundet
med at realisere lovforslaget, som ikke er adresseret i høringsmaterialet.
Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) noterer sig, at der generelt er opbakning til formålet og inten-
tionerne i lovforslaget. Det bemærkes, at lovforslagets formål er i overensstemmelse med formålet og
principperne i bl.a. ligestillingsloven, forældreansvarsloven og sundhedsloven. Det fremgår bl.a. af
forældreansvarsloven, at i tilfælde med fælles forældremyndighed skal begge forældremyndighedsin-
dehavere være enige om væsentlige beslutninger om et fælles barn, og som udgangspunkt har de begge
ret til samme adgang til oplysninger om barnet. På sundhedsområdet følger det af Sundhedsvæsenets
disciplinærnævns praksis, at større beslutninger og indgreb kræver informeret samtykke fra begge
forældremyndighedsindehavere, men at forældremyndighedsindehavere hver for sig kan træffe be-
slutninger af mere dagligdags karakter, f.eks. almindelige lægeundersøgelser. Myndighederne skal
således allerede i dag kunne sende Digital Post til begge forældremyndighedsindehavere om en fælles
barn, når det følger af relevante sektorlovgivning. Dette er et forhold, som lovforslaget bidrager til at
slå fast.
MFVM noterer sig, at der generelt er opbakning til undtagelsesbestemmelsen. Udgangspunktet for
undtagelsen i stk. 2 er hensynet til barnets bedste, hensynet til den anden indehaver af forældremyn-
digheden eller hensyn i anden lovgivning, som taler for alene at sende posten til den ene indehaver af
forældremyndigheden. Det er MFVM’s opfattelse, at lovforslagets § 4 a, stk. 2 giver myndighederne
mulighed for at tage de nødvendige hensyn, herunder foretage en proportionalitetsafvejning i f.eks.
konfliktsager. Det vurderes ikke umiddelbart relevant at foretage en evaluering af, hvorvidt lovforsla-
get i tilstrækkelig grad beskytter udsatte børn og forældre.
De generelle bemærkninger i høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget
2. Klageadgang
Ligebehandlingsnævnet, Danske Regioner og Institut for Menneskerettigheder bemærker,
at der er behov for, at afsnittet om klageadgang, såfremt lovforslagets § 4 a ikke overholdes, præciseres
i de almindelige bemærkninger. Ligebehandlingsnævnet bemærker i samme forbindelse, at det bør
afklares, om det kræver særskilt hjemmel at påklage en myndigheds manglende overholdelse af § 4 a.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslagets bemærkninger indeholder en beskri-
velse af Ligebehandlingsnævnets praksis, hvor manglende orientering af begge forældremyndighedsin-
dehavere omkring et fælles barn udgør overtrædelse af § 2.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at der skal være klageadgang til Ligebehandlingsnævnet, når
en offentlig myndighed m.v. ikke lever op til forpligtelsen om, at digital post, som indeholder medde-
lelse om et barns forhold, og som efter sit indhold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet
mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet, sendes til dem begge. MFVM er enig i
3
Ligebehandlingsnævnets opfattelse af, at spørgsmålet om overholdelse af de foreslåede regler om di-
gitalt post til begge forældremyndighedsindehavere ikke falder naturligt inden for nævnets kompe-
tenceområde.
En myndigheds beslutning om at sende digital post vil som udgangspunkt ikke i sig selv udgøre en
forvaltningsretlig afgørelse. Det vil bero på de konkrete regler for administrativ rekurs på det enkelte
retsområde, om en overtrædelse af sagsbehandlingsregler kan påklages særskilt. Det er hensigten, at
der alene skal være mulighed for at påklage manglende overholdelse af § 4 a, hvis de regler, der gælder
for det pågældende retsområde eller for de pågældende myndigheder m.v., giver mulighed herfor.
På den baggrund indsættes der i lovforslaget et nyt stk. 2 i § 3 d, hvoraf det tydeligt fremgår, at mang-
lende overholdelse af § 4 a, stk. 1, ikke kan påklages til Ligebehandlingsnævnet.
Endelig bemærkes det, at der allerede i bemærkningerne til lovforslaget er eksempler på Ligebehand-
lingsnævnets praksis, MFVM finder derfor ikke anledning til at uddybe dette yderligere i lovudkastet.
Yderligere afgørelser kan findes på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside.
3. Registrering af forældremyndighed i CPR
KL og Danske Regioner bemærker, at der er flere udfordringer med CPR, herunder validiteten og
opdatering af oplysninger om forældremyndighed, hvilket kan betyde, at der kan ske fejl i fremsendelse
af digital post. KL og Danske Regioner ønsker, at der tages hånd om disse problemer med CPR.
Danske Regioner ønsker endvidere afklaring af retsvirkningerne, såfremt der videregives tavsheds-
belagte oplysninger til en forælder ud fra forkerte oplysninger i CPR og ønsker, at det præciseres i lov-
forslaget, at myndigheder må videregive tavshedsbelagte oplysninger uden nærmere prøvelse af regi-
streringen af forældremyndighed i CPR, medmindre der er anledning til tvivl om oplysningens rigtighed.
MFVM bemærker, at de problematikker, som KL og Danske Regioner har rejst vedrørende brugen af
oplysninger om forældremyndighed hentet i CPR, som anført i lovforslaget, allerede gør sig gældende
i dag, og problematikkerne er således ikke afledt af lovforslaget. MFVM bemærker endvidere, at det
aldrig vil være muligt fuldt ud at sikre sig mod fejl eller forsinkelser i registreringen af oplysninger
om forældremyndighed i CPR. Hvis der opdages konkrete fejl eller mangler i registreringen af foræl-
dremyndighed i CPR, vil dette således som hidtil skulle afklares med den relevante myndighed med
henblik på korrektion heraf. Hvilken myndighed, der skal rettes henvendelse til for at få korrigeret en
forket registrering, afhænger af den konkrete situation. Det vil fra 26. maj 2022 som udgangspunkt
være muligt at hente oplysninger om forældremyndighed i CPR for alle børn under 18 år, hvilket er
under et år efter forventet ikrafttrædelse af lovforslaget.
De offentlige myndigheders forpligtelse efter den foreslåede bestemmelse i ligestillingsloven omfatter
alene de tilfælde, hvor oplysningerne om forældremyndighedens indehaver kan fremfindes i Det Cen-
trale Personregister (CPR), eller den offentlige myndighed m.v. på anden vis er bekendt med, at der er
fælles forældremyndighed. I de tilfælde, hvor sådanne oplysninger ikke fremgår af CPR, er offentlige
myndigheder således ikke forpligtet efter denne lov til at undersøge, om der er fælles forældremyndig-
hed med henblik på, at digital post sendes til begge forældremyndighedsindehavere.
Som udgangspunkt må offentlige myndigheder kunne lægge oplysningerne i CPR til grund, medmin-
dre man har grund til at tvivle på oplysningernes rigtighed. I tvivlssituationer vil myndigheden, sådan
som det også gør sig gældende i dag, have den almindelige, forvaltningsretlige pligt til at undersøge,
hvem der er forældremyndighedens indehavere, inden den digitale post afsendes.
4
For så vidt angår videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger til personer, som ikke var tiltænkt disse
oplysninger, så ændrer lovforslaget ikke ved, at persondataforordningens bestemmelser skal overhol-
des, sådan som det også gør sig gældende i dag.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
4. Forvaltningsretlige afgørelser
Danske Regioner ønsker afklaring af, om en beslutning om ikke at sende digital post til den ene for-
ældremyndighedsindehaver jf. § 4 a, stk. 2, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Danske Regioner ønsker endvidere, at ansatte ikke forpligtiges til at vurdere for hver enkelt forsen-
delse, hvorvidt det konkrete indhold bør medføre, at der fraviges fra den generelle regel om at sende
digital post til forældremyndighedsindehavere, som er registreret i CPR, ligesom ansatte ikke skal på-
lægges en forpligtigelse til vurdere, om adressebeskyttelse for et barn er etableret.
Det er MFVM´s opfattelse, at de fleste meddelelser, som vil være omfattet af den foreslåede § 4 a, stk.
1, vil have karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og ikke afgørelser i forvaltningsretlig forstand.
Derudover bemærkes det, at en myndigheds forsendelse af digital post ikke i sig selv udgør en forvalt-
ningsretlig afgørelse. En beslutning om ikke at sende digital post til den ene forældremyndighedsin-
dehaver jf. § 4 a, stk. 2, vil således heller ikke være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
De offentlige myndigheders forpligtelse efter den foreslåede bestemmelse i ligestillingsloven omfatter
alene de tilfælde, hvor oplysningerne om forældremyndighedens indehaver kan fremfindes i Det Cen-
trale Personregister (CPR), eller den offentlige myndighed m.v. på anden vis er bekendt med, at der er
fælles forældremyndighed. Se i øvrigt bemærkningerne vedr. offentlige myndigheder m.v. forpligtel-
ser i forhold til oplysninger i CPR ovenfor.
I visse tilfælde må det følge af sagens natur, at ansatte i en offentlig myndighed skal foretage en kon-
krete vurdering af meddelelsens indhold i forhold til, om en eller begge forældremyndighedsindeha-
vere ikke skal modtage digital post om barnets forhold. I sådanne sager vil myndigheden, sådan som
det også gør sig gældende i dag, have den almindelige, forvaltningsmæssige pligt til at foretage et
skøn, inden den digitale post afsendes. Det må antages, at sådanne vurderinger allerede i dag foreta-
ges i konkrete sager. Det er ikke tilladt at sætte skøn under regel, hvorfor Danske Regioners forslag
om, at ansatte ikke forpligtes til at vurdere hver enkelt forsendelse, ikke vil være i overensstemmelse
med almindelige forvaltningsretlige principper og god forvaltnings skik.
Hvis der er etableret navne- og adressebeskyttelse for et barn i CPR, vil dette fremgå af CPR, hvorfor
der ved indhentelse af oplysninger herom fra CPR ikke er tale om en vurdering, men en konstatering
af, om der er etableret navne- og adressebeskyttelse i CPR eller ej.
På den baggrund præciseres det i bemærkningerne til lovforslaget, at meddelelser, som vil være om-
fattet af den foreslåedes § 4 a, som udgangspunkt vil have karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed
og ikke afgørelser i forvaltningsretlig forstand.
5. Begrebet ”offentlige myndigheder m.v.”
Institut for Menneskerettigheder anbefaler at formuleringen ”offentlige myndigheder m.v.” i lov-
forslagets stk. 1 præciseres i bemærkningerne. Institut for Menneskerettigheder påpeger endvi-
dere, at det er uklart, hvilke pligtsubjekter der er omfattet af ”m.v.”
5
Med udtrykket ”offentlige myndigheder m.v.” skal forstås de juridiske enheder, der anses som offent-
lige afsendere af Offentlig Digital Post, i den til enhver tid gældende lovgivning om Digital Post, aktuelt
skal det forstås i overensstemmelse med bekendtgørelse 1078 af den 3. oktober 2014 om offentlige af-
sendere i Offentlig Digital Post. MFVM fastholder på den baggrund henvisningen til den enhver tid
gældende lov om digital post.
6. Undtagelsesbestemmelsen
Danske Regioner bemærker, at der i sundhedsloven ikke er regler, som hjemler fritagelse fra at ind-
hente samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere i situationer, hvor der er truffet afgørelse om
afbrudt samvær eller anonymt anbringelsessted, hvorfor Danske Regioner finder den foreslåede § 4
a, stk. 2 i modstrid med sundhedsloven.
Danske Regioner ønsker endvidere, at der i lovforslaget indsættes en undtagelsesbestemmelse om, at
der ikke skal sendes digital post til begge forældremyndighedsindehavere, såfremt begge forældre er
enige i, at den digitale post alene skal sendes til den ene forælder.
Undtagelsesbestemmelsen finder bl.a. anvendelse når hensyn i anden lovgivning taler for, at den of-
fentlige myndighed m.v. alene kommunikerer med den ene forældremyndighedsindehaver. Anden lov-
givning, herunder f.eks. serviceloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven, kan således i den kon-
krete situation være til hinder for at sende en meddelelse om et barn til begge forældremyndighedsin-
dehavere.
Serviceloven regulerer forsendelse af post vedrørende anbragte børn og unge bl.a. i de særlige tilfælde,
hvor der er truffet afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for
forældrene. Det betyder, at serviceloven f.eks. ikke regulerer breve/post om indkaldelser til sundheds-
faglig behandling, tandlægebesøg, sundhedspleje eller. vaccinationer.
I sundhedsloven er der fastsat særlige regler om information og samtykke til behandling af mindre-
årige, herunder forældremyndighedsindehavers samtykke på vegne af børn. I praksis betyder det
bl.a., at sundhedsfaglig behandling, der indebærer større beslutninger eller indgreb, kræver informe-
ret samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, hvis der er tale om et mindreårigt barn under
15 år. En mindreårig patient, der er fyldt 15 år, kan som udgangspunkt selv give informeret samtykke
til behandling, men forældremyndighedsindehaveren skal tillige have information og inddrages i den
mindreåriges stillingtagen.
Lovforslaget regulerer offentlige myndighede m.v. forpligtigelser, når de afsender digital post om et
barns forhold. Borgere og virksomheder har som udgangspunkt ikke adgang til at fravælge at mod-
tage digital post fra det offentlige til fordel for papirpost. Det følger af lov om Digital Post, at fysiske
personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, obligatorisk skal
tilsluttes Digital Post, medmindre personen opfylder en af de fastsatte fritagelseskriterier. Fritagelse
fra obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post kan som udgangspunkt alene ske, hvor der fore-
ligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en fysisk person er hindret i at modtage sin post
digitalt. En anmodning om fritagelse for en fysisk person, der ikke længere har bopæl eller fast ophold
i Danmark medfører altid fritagelse, såfremt personen selv anmoder om fritagelse.
Bemærkningerne vedr. undtagelsesbestemmelsen giver ikke anledning til justeringer i lovforslaget el-
ler dets bemærkninger.
6
7. Modtagere af posten
Danske Regioner ønsker afklaring af, om et brev er omfattet af lovforslagets § 4 a, stk. 1, såfremt det
er vurderingen, at ingen af forældrene skal modtage digital post om barnets forhold. Danske Regioner
finder endvidere, at lovforslagets titel er misvisende, idet det fremgår af bemærkningerne, at offentlige
myndigheder er forpligtet til at sende på anden vis, hvis forælderen er fritaget fra digital post.
KL og Danske Regioner påpeger, at der er udfordringer med sårbare børn og unge, der bor uden for
hjemmet, og hvor den digitale post skal sendes til bosteder eller plejefamilier.
Derudover har Dansker Regioner oplyst, at der ønskes en afklaring af, om forpligtelsen til at infor-
mere begge forældre overholdes, når de sender post direkte til barnet, eller om forældremyndighedsin-
dehaverne her skal orienteres ved kopi. Heri skal der også tages hensyn til, at sundhedsloven skelner
mellem børn under 15 år og unge på 15-17 år. Der ønskes tillige en afklaring i forhold til sundhedsloven,
idet det fremgår, at den ene forældremyndighedsindehaver uden accept fra den anden forældremyndig-
hedsindehaver kan undergive et barn almindelige lægelig undersøgelser og behandling, og om der i så-
danne situationer skal sendes information til begge forældremyndighedsindehavere.
Lederne foreslår, at princippet om digital post til begge forældre også bør udvides til at omfatte generel
kommunikation vedrørende børn samt digital post fra offentlige myndigheder, inden barnet er født.
En meddelelse er kun omfattet af § 4 a, stk. 1, såfremt meddelelsens indhold er rettet mod begge foræl-
dremyndighedsindehavere. Hvis det er vurderingen, at meddelelsens indhold alene er rettet mod bar-
net over 15 år og ikke mod forældremyndighedsindehaverne, er meddelelsen således ikke omfattet af
bestemmelsen. Såfremt informationen om f.eks. almindelig lægelig undersøgelser og behandling er
tiltænkt begge forældre, skal regionerne sende denne information til begge forældremyndighedsinde-
havere, jf. § 4 a, stk. 1. Det må antages, at regionerne allerede i dag må have den fornødne kapacitet
til administrere fremsendelsen af digital post i overensstemmelse med gældende ret både i forhold til
patienter under og over 15 år, idet regionerne i dag i visse tilfælde også skal sende digital post til begge
forældremyndighedsindehavere om fælles barn. Det bemærkes endvidere, at sundhedsloven er lex spe-
cialis, som altid vil gå forud for generel lovgivning.
Det skal i øvrigt bemærkes, at meddelelser, der sendes med almindlig brevpost, ikke er omfattet af
lovforslaget. Lovforslaget omfatter således alene meddelelser, der sendes med Digital Post, titlen vur-
deres derfor ikke misvisende.
Er en forældremyndighedsindehaver fritaget for at modtage digital post efter § 5 i lov om Digital Post,
påhviler det offentlige myndigheder at kommunikere på anden vis, f.eks. ved almindelig brev. Der vil
desuden kunne være forældremyndighedsindehavere, der ikke er omfattet af lov om Digital Post, f.eks.
fordi de er bosiddende i udlandet. I sådanne tilfælde vil offentlige myndigheder ikke efter den foreslå-
ede ordning være forpligtet til at fremsende digital post om barnet.
Det er MFVM opfattelse, at de udfordringer som KL og Danske Regioner rejser i forhold til børn og
unge anbragt uden for hjemmet, ikke er problemstillinger, der er afledt af dette lovforslag.
Som oplyst ovenfor, regulerer serviceloven forsendelse af post vedrørende anbragte børn og unge bl.a.
i de særlige tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke
må oplyses over for forældrene. For så vidt angår de forsendelser, der ikke er reguleret i serviceloven
eller anden lovgivning, må det bero på en konkret vurdering efter lovforslagets § 4 a, stk. 2, om en
7
fremsendelse er i modstrid med hensynet til barnets bedste. Kommunerne skal for så vidt angår an-
bragte børn, fortsat sende digital post til barnets forældre eller anbringelsessted, på samme måde som
de hidtil har gjort. Lovforslaget ændrer ikke ved dette. Derudover bemærker MFVM, at serviceloven
er lex specialis, som altid vil gå forud for generel lovgivning.
I forhold til Ledernes forslag bemærker MFVM, at formålet med lovforslaget er, at meddelelser om et
barns forhold rettet mod begge forældre sendes til begge. I situationer, hvor der sendes digital post til
en gravid kvinde om scanning, jordemoderbesøg m.v., vedrører disse meddelelser ikke barnets for-
hold, men den kommende mors forhold, hvorfor det vurderes, at det ikke er relevant at sende denne
type meddelelser til både den kommende mor og far.
Ovenstående bemærkninger giver ikke MFVM anledning til at revidere lovudkastet.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser
Danske Regioner og KL vurderer, at lovforslaget kan have betydelige økonomiske konsekvenser.,
Danske Regioner forventer, at de økonomiske konsekvenser af forslaget behandles efter DUT-reglerne.
Danske Regioner opfordrer endvidere til, at staten udvikler en central komponent i Næste generation
Digital Post (NgDP), der automatisk adresserer den digitale post til forældremyndighedsindehaverne,
så der centralt sikres, at digital post sendes til rette personer, fremfor at det er myndighedernes fagsy-
stemer, der foretager opkaldet i CPR. Dette vil gøre de samlede offentlige udgifter mindre, end hvis alle
offentlige fagsystemer potentielt skal omstilles.
KL bemærker, at kommunerne vil skulle tilpasse egne brevdannende systemer som ligger ud over im-
plementeringen af NgDP, hvilket kan påføre kommunerne betydelige økonomiske omkostninger.
I forhold til Danske Regioners forventning om behandling efter DUT-reglerne vil dette blive forhandlet
på lov- og cikulæreprogrammet for 2019/2020.
Myndighederne skal allerede i dag kunne sende Digital Post til begge forældre, når det følger af rele-
vant sektorlovgivning. Lovændringen træder i kraft ved overgangen til NgDP i 2021. Derfor har
myndighederne tid til at sikre, at de kan sende til begge forældre, hvis det mod forventning ikke er
tilfældet i dag. Lovændringen ændrer ikke på opgaven med at omstille til den kommende Digital
Post-løsning.
En central komponent til brevforsendelse til forældremyndighedsindehaverne vil skabe en uklar an-
svarsfordeling mellem Digitaliseringsstyrelsen, som ansvarlig for NgDP, og en given myndighed.
Den enkelte ressortansvarlige myndighed vil selv skulle sikre en løbende korrekt fortolkning og im-
plementering af regler for forsendelse af meddelelser i en komponent, som myndigheden ikke er an-
svarlig for. Det er derfor uklart hvilken myndighed, der har ansvar for fejl, uhensigtsmæssig eller
langsom håndtering af tilpasning af komponenten.
Hertil kommer, at der ikke er tilstrækkelig datakvalitet til at lave en fælles komponent til forsendelse
af meddelelser til forældremyndighedsindehaverne. Datakvalitet afhænger af sagstype, konkrete,
specifikke forhold og (sær)lovgivning, der gensidigt kan påvirke hinanden. En automatisering inde-
bærer derfor en risiko for at sende til modtagere, som fx er frakendt forældremyndighed eller af an-
dre årsager ikke skal modtage oplysninger om barnet.
I tillæg til ovenstående har det tidligere været undersøgt, om det er muligt at lave vejledninger til
myndigheder på baggrund af gældende lovgivning, som tilstrækkeligt detaljeret beskriver i hvilke
situationer, der skal tages særlige hensyn. En sådan vejledning findes ikke og vurderingen fra en tid-
ligere arbejdsgruppe, hvor bl.a. Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner har drøftet emnet,
8
er, at det ikke er muligt at lave en tilstrækkelig detaljeret vejledning. Dette forhold gør i tillæg til
ovenstående, at det ikke er muligt at lave en central komponent, da det ikke er muligt at beskrive
reglerne i en grad, der kan implementeres elektronisk.
Samlet set vurderes det derfor ikke muligt at udvikle en central komponent i Næste generation Digi-
tal Post (NgDP), der automatisk adresserer den digitale post til forældremyndighedsindehaverne.
9. Øvrigt
Danske Regioner har endvidere bemærket, at det bør præciseres i forhold til ikrafttrædelsestidspunk-
tet, at lovforslaget følger tidsplanen for, hvornår offentlige myndigheder skal kunne afsende (og ikke
modtage) post i det nye digitale post format.
Danske Regioner ønsker en afklaring af, hvordan lovforslaget stille forældremyndighedsindehavere
af samme køn, idet lovforslaget skrives ind i lov om ligestilling mellem kvinder om mænd.
KL og Danske Regioner ønsker, at der udarbejdes en vejledning over, i hvilke tilfælde der lovligt kan
sendes post, jf. sektorlovgivning, til den ene forældremyndighedsindehaver. Danske Regioner ønsker,
at der skabes hjemmel til, at der inden for sundhedslovgivningen kan udfærdiges retningslinjer og vej-
ledninger til orientering af forældremyndighedsindehavere. Danske Regioner ønsker tillige, at der
udarbejdes en vejledning i forhold til afvejningen af mindreårige patienters krav på fortrolighed over for
forældremyndighedsindehavernes interesse i at modtage oplysningerne.
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at der udarbejdes en særskilt vejledning til § 4 a, stk. 2,
som indeholder en mere detaljeret beskrivelse af, hvornår der foreligger særlige hensyn. Danske Re-
gioner opfordrer til at afsøge mulighederne for at udarbejde en vejledning vedr. den lovgivning, der
regulere området og afvejningen mellem mindreåriges krav på fortrolighed og forældremyndighedsin-
dehavernes interesse i at modtage oplysninger. KL finder, der kan være nogle uvisheder i forhold til
regulering via sektorlovgivningen samt lovens undtagelsesbestemmelse i §4, stk. 2, og finder der med
lovforslaget et behov for en oversigt over, hvilke sektorlove der påpeger andet.
MFVM bemærker, at det er hensigten, at lovforslaget træder i kraft i forlængelse af implementerin-
gen af den nye Digitale Post-løsning, forventeligt i 2021. Derfor har myndighederne tid til at sikre, at
de kan sende til begge forældre, hvis det ikke er tilfældet i dag.
Lovforslaget stiller ikke forældremyndighedsindehavere af samme køn anderledes en forældremyn-
dighedsindehavere af forskelligt køn. Digital post som er tiltænkt begge forældremyndighedsindeha-
vere skal sendes til begge uanset køn.
Vejledninger inden for sektorlovgivningen må udarbejdes af respektive myndigheder. Det ligger uden
for MFVM’s kompetence at udarbejde sådanne vejledninger.


Ligestillingsudvalget 2019-20
L 146 Bilag 1
Offentligt