2. udkast til betækning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L154

    https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l154/bilag/5/2170130.pdf

    Betænkning afgivet af Kulturudvalget [den 27. marts 2020]
    2. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
    (Forlængelse af tilladelse til distribution af antenne-tv)
    [af kulturministeren (Joy Mogensen)]
    1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
    Folketingets forretningsordens § 13, stk.1, om, at der skal gå
    30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages
    ved 3. behandling.
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
    § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere
    end 2 dage efter 2. behandling.
    2. Indstillinger
    <>
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at udbredel‐
    sen af covid-19 i Danmark er en alvorlig situation. Nu risi‐
    kerer op mod 150.000 borgere at miste deres tv-signal d. 31.
    marts midt i en sundhedskrisen, hvor adgang til informatio‐
    ner og nyheder er vital for at begrænse smittespredningen,
    og hvor mange nye tiltag præsenteres. I denne gruppe er der
    en stor andel ældre borgere, som er særligt i risikogruppen
    for alvorlige symptomer som følge af covid-19. For mange
    af disse borgere er tv deres primære kilde til information. V
    er derfor tilfreds med forlængelse af antenne tv-signalet,
    men vi så gerne, at kulturministeren allerede nu havde givet
    den maksimale forlængelse frem til 30. juni 2020.
    V har efter 1. behandlingen stillet en række spørgsmål til
    kulturministeren. Derudover giver lovforslaget anledning til
    en række opmærksomhedspunkter.
    For det første opfordrer V kulturministeren til at sikre, at
    gruppen af berørte borgere får information om forlængelsen
    af antenne tv-signalet og den forestående lukning. V opfor‐
    drer kulturministeren til at sørger for, at denne information
    når bredt ud. Det kunne være gennem annoncer i trykte me‐
    dier, tv og radio. V ser med tilfredshed i kulturministerens
    svar på vores spørgsmål, at der allerede i forbindelsen med
    den planlagte lukning var sat gang i tiltag med inddragelse
    af både Boxer, DR, kommunerne samt Ældresagen. V er
    derfor tilfredse med, at kulturministeren har tilkendegivet af
    denne informationskampagne fortsætter og intensiveres op
    mod den nye dato.
    For det andet opfordrer V kulturministeren til allerede nu
    at gå i dialog med teleselskaberne med henblik på at få tilla‐
    delse til at forlænge aftalen om distribution af antenne tv-
    signalet frem til d. 30 juni 2020, hvis krisen trækker ud. I V
    bakker vi selvfølgelig op om, at frekvensen skal anvendes til
    5G og en udbredelse af mobilnetværket særligt i landdistrik‐
    terne. Vi er glade for, at teleselskaberne frivilligt er gået
    med til at udskyde deres anvendelse af frekvensen, og vi er
    klar over, at det her har økonomiske konsekvenser for tele‐
    selskaberne, når de ikke kan anvende frekvensen som fastsat
    i udbuddet.
    For det tredje tilskynder V kulturministeren til at tage fat
    i EU-medlemslandene samt Kommissionen med henblik på
    at finde løsningsmodeller, hvis krisen med udbredelsen af
    covid-19 fortsætter. I afgørelsen fra EU nævnes der en mu‐
    Til lovforslag nr. L 154 Folketinget 2019-20
    Journalnummer
    DokumentId
    Kulturudvalget 2019-20
    L 154 Bilag 5
    Offentligt
    lighed for at udsætte anvendelse af frekvensbåndet i op til to
    år. Kulturministeren har i et svar skrevet, at det ville stride
    mod vores forpligtelser til de øvrige medlemslande, hvis an‐
    vendelsen udskydes yderligere. I V håber vi selvfølgelige, at
    den nye dato giver de borgere, der endnu ikke har skiftet tv-
    udstyr, mulighed for at finde løsninger, så de undgår sort
    signal. Vi håber derfor ikke, at det bliver nødvendigt med
    yderligere tiltag, men opfordrer dog ministeren til at overve‐
    je løsninger, således at så få borgere som muligt står uden
    signal.
    V bakker med ovenstående bemærkninger op om lovfor‐
    slaget.
    Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
    Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis med‐
    lemmer af udvalget støtter lovforslaget. Det er afgørende i
    denne tid, at alle og særligt ældre mennesker har adgang til
    de informationer, der kommer fra myndighederne. DF og
    KF er lidt betænkelige over for den korte tidsramme, som
    forlængelsen omfatter. For DF og KF at se bør fristen, som
    minimum vare indtil corona-krisen er overstået og også ger‐
    ne længere, så borgerne får mere tid til at bringe tingene i
    orden, så de kan modtage det nye signal.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget havde bestemt fo‐
    retrukket – og har også i møde med ministeren foreslået – en
    længere udskydelse af lukningen, f.eks. med et halvt år til
    udgangen af september 2020. Baggrunden for dette er, at
    udskydelsen til den 2. juni 2020 næppe levner reel mulighed
    for, at 150.000 mennesker, fortrinsvis ældre, kan få omstillet
    deres TV-signal grundet den fortsatte corona-krise.
    EL noterer sig ministerens afvisning med henvisning til
    EU-regler og forholdet til omkringliggende lande. Situatio‐
    nens alvor taget i betragtning mener vi ikke, at disse henvis‐
    ninger er tilstrækkelig tungtvejende, men vi vil selvfølgelig
    ikke stille os i vejen for selv en mindre udskydelse. På den
    baggrund vil EL stemme for ministerens lovforslag, men
    henviser til ministeren for eventuelle negative konsekvenser
    af, at udskydelsen ikke er længere.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2020 og var til 1.
    behandling den 26. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Udvalgsprocessen
    Udvalget har behandlet lovforslaget i skriftlig procedure.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
    sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
    les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
    fremsættelsen.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
    kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Daniel Toft Jakobsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Henrik Møller (S) nfmd. Jan Johansen (S) Jesper Petersen (S)
    Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Malte Larsen (S) Zenia Stampe (RV) Marianne Jelved (RV) Jens Rohde (RV)
    Anna Brændemose (SF) Jacob Mark (SF) Søren Søndergaard (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Britt Bager (V)
    Ellen Trane Nørby (V) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Hans Christian Schmidt (V) fmd. Inger Støjberg (V)
    Stén Knuth (V) Pernille Bendixen (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
    Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    3