L 154 - svar på spm. 4 om, hvorfor forlængelse er fastsat til den 1. juni 2020 og ikke den 29. juni 2020, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L154/spm/4/svar/1646359/2169761.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 20/01035-65
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
27. marts 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 25. marts 2020, efter ønske fra Stén Knuth (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 3 (L 154), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad har kulturministeren tænkt sig at gøre, hvis COVID-19 krisen fortsætter ud
over den 30. juni 2020, hvor signalet endegyldigt lukker?
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at overgangen til nyt tv-signal som udgangspunkt
alene er forudsat udskudt fra den 31. marts 2020 til den 2. juni 2020, jf. også
bemærkningerne til L 154. Baggrunden herfor er den aftale, som staten for nylig har
indgået med et antal mobiloperatører, hvor operatørerne accepterer først at få rådighed
over 700 MHz-frekvensbåndet den 2. juni 2020, selv om de egentlig efter auktion havde
fået tilladelse til at tage frekvenserne i brug fra den 4. april 2020.
Den hjemmel, der etableres i lovforslaget til midlertidigt at forlænge Boxer A/S’
gældende tilladelse til distribution af antenne-tv frem til den 30. juni 2020, vil kunne
bringes i anvendelse i en situation, hvor man måtte ønske at udskyde overgangen til
nyt tv-signal yderligere frem til 30. juni 2020. Det vil dog kræve, at der kan opnås
yderligere en frivillig aftale med mobilselskaberne om udskydelse af ibrugtagning af
700-MHz-frekvenserne uden krav om erstatning fra staten.
Som det også fremgår af spørgsmålet, vil en forlængelse af den nuværende
frekvensanvendelse allerhøjest kunne ske frem til den 30. juni 2020, hvor Danmark i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/899 af 17. maj 2017 er
forpligtet til at frigøre 700-MHz-frekvenserne til mobilt bredbånd. Ifølge Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vil en fortsat anvendelse af frekvenserne til tv-formål
i Danmark ud over denne dato stride mod de aftaler, der på grundlag heraf er indgået
med vores nabolande. I Sverige, Norge og Tyskland er 700 MHz frekvenserne allerede
Kulturudvalget 2019-20
L 154 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2
taget i brug til mobilt bredbånd, og en fortsat anvendelse af frekvenserne til tv-formål
vil forstyrre mobilbrugen i de tre lande (i de dele, der er tættest på Danmark). Hvis
Danmark fraviger sine forpligtelser i forhold til nabolandende, vurderer Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, at nabolandene heller ikke vil være forpligtede til at beskytte
dansk antenne-tv og at dette vil kunne medføre forstyrrelse af den fortsatte modtagelse
af antenne-tv i den sydøstlige del af Danmark, hvilket ikke er hensigtsmæssigt under
COVID-krisen.
Jeg mener derfor desværre ikke, at der kan gøres yderligere i forhold til at udskyde
overgangen til nyt antenne-tv-signal, hvis COVID-krisen skulle fortsætte hen over
sommeren, hvad vi af mange grunde må håbe, at den ikke gør. Men regeringen vil
naturligvis have fortsat fokus på situationen, jf. ligeledes svar på spm. 1 og 2.
Den informationskampagne, som Kulturministeriet lancerede i februar måned, og som
vil blive videreført og intensiveret i perioden frem mod 2. juni, vil forhåbentlig –
sammen med den information, der gives fra anden side, herunder DR og Boxer – betyde,
at kun ganske få vil opleve sort skærm den 2. juni. Ministeriet vil som led i den
fortsatte kampagne gøre opmærksom på, at information om COVID-19 også kan fås
gennem aviser, radio og på nettet.
Joy Mogensen


L 154 - svar på spm. 4.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L154/spm/4/svar/1646359/2169760.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 20/01035-68
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
27. marts 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 26. marts 2020, efter ønske fra Stén Knuth (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 4 (L 154), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvorfor er forlængelse fastsat til den 1. juni 2020 i stedet for at give den
maksimale forlængelse til den 29. juni 2020?
Svar:
Jeg tillader mig at henvise til mit svar af d.d. på spørgsmål 3 til lovforslaget.
Joy Mogensen
Kulturudvalget 2019-20
L 154 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt