Fremsat den 26. marts 2020 af udenrigsministeren (Jeppe Kofod)

Fremsat den 26. marts 2020 af udenrigsministeren (Jeppe Kofod)
Forslag til folketingsbeslutning
om udsendelse af danske militære bidrag til NATO’s Mission i Irak
Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære
bidrag stilles til rådighed for NATO’s Mission i Irak.
Beslutningsforslag nr. B 159 Folketinget 2019-20
Udenrigsmin., j.nr.
AS001925
Bemærkninger til forslaget
I. Terrorbevægelsen Islamisk Stat i Irak og Levanten
(ISIL) udgør fortsat en alvorlig trussel mod befolkningerne i
flere lande i Mellemøsten og mod international, herunder
dansk, sikkerhed. ISIL har mistet sit tidligere territorium i
Irak og Syrien, men er endnu ikke endeligt besejret og udgør
fortsat en effektiv terrorbevægelse, som udfordrer stabilite-
ten i Irak og i regionen. Det vil også fremover være afgøren-
de at opretholde presset på ISIL, så gruppen ikke får fornyet
momentum.
Den irakiske regering spiller en afgørende rolle i den in-
ternationale indsats mod ISIL. Det er de irakiske sikkerheds-
styrker, der – med støtte fra den amerikansk-ledede interna-
tionale koalition til bekæmpelse af ISIL – har generobret de
ISIL-kontrollerede områder i Irak. Det er også den irakiske
regering og de irakiske sikkerhedsstyrker, der skal sikre, at
ISIL ikke genvinder fodfæstet. Den internationale koalition,
herunder Danmark, støtter den irakiske regering i bestræbel-
serne på at fastholde de tilbageerobrede områder og gene-
tablere det irakiske samfund. Den ændrede trussel fra ISIL
efter tabet af territorium betyder, at der i højere grad er be-
hov for kompetenceopbygning inden for bl.a. terrorbekæm-
pelse og effektiv organisering af den irakiske sikkerhedssek-
tor. I oktober 2018 styrkede NATO sin træningsmission i
Irak med oprettelsen af NATO’s Mission i Irak (NMI), der
har til formål at styrke den irakiske sikkerhedssektor som et
supplement til koalitionens indsats.
Situationen i Irak er kompleks. Omfattende folkelige pro-
tester, med krav om politiske, sociale og økonomiske refor-
mer, er med til at forstærke den politiske ustabilitet i landet.
Den politiske og sikkerhedsmæssige situation er yderligere
påvirket af regionale stridigheder, hvor andre lande løbende
varetager deres politiske, økonomiske og militære interesser
på irakisk territorium. Hertil kommer tilstedeværelsen af mi-
litser, der udfordrer den irakiske regerings magtmonopol og
truer Iraks sikkerhed og sammenhængskraft. Det er en væ-
sentlig udfordring at få samlet de militære enheder og milit-
ser, som har kæmpet mod ISIL, under en samlet irakisk re-
geringsledelse og kontrol. Sammen med internationale part-
nere, herunder FN, EU, NATO og koalitionen, støtter Dan-
mark den irakiske regering i disse bestræbelser.
Danmark har siden 2014 ydet en omfattende og samtænkt
indsats til støtte for kampen mod ISIL, der både omfatter
militære og civile midler. De hidtidige danske militære bi-
drag har primært været indsat i rammen af den internationa-
le koalition til bekæmpelse af ISIL. Udsendelserne er sket i
medfør af folketingsbeslutningerne B 122 vedtaget 27. au-
gust 2014, B 123 vedtaget 2. oktober 2014, B 8 vedtaget 10.
november 2015, B 108 vedtaget 19. april 2016, B 56 vedta-
get 9. februar 2017 og B 50 vedtaget 16. januar 2018. Dan-
mark har desuden siden oktober 2018 stillet et mindre stabs-
bidrag til rådighed for NMI.
Danmarks støtte til stabiliseringsindsatser i Irak udmøntes
gennem det regionale stabiliseringsprogram for Syrien og
Irak fra 2019–2021, som har et samlet budget på 471 mio.
kr. Under stabiliseringsprogrammet bidrog Danmark i 2019
specifikt med 120 mio. kr. til stabiliseringsindsatser i Irak.
Danmark er, målt pr. indbygger, med denne indsats en af de
største bidragsydere til stabiliseringsindsatsen i Irak. Fokus
for de danske stabiliseringsindsatser i Irak er på støtte til mi-
nerydning, reetablering af basale serviceydelser, forsoning
samt sikkerhedssektorreform. Hertil kommer en omfattende
humanitær bistandsindsats i den bredere region.
II. NMI er en trænings- og kapacitetsopbygningsmission.
Missionen støtter gennem træning og rådgivning den iraki-
ske regering i bestræbelserne på at opretholde sikkerheden i
landet, imødegå truslen fra ISIL og andre terrorgrupper og
skabe mere stabilitet i Irak. Danmark vil med bidraget un-
derstøtte NMI’s strategiske rådgivning, uddannelse, træning
og kapacitetsopbygning af udvalgte dele af de irakiske sik-
kerhedsstyrker, herunder understøtte arbejdet med langsigte-
de reformer af den irakiske sikkerhedssektor.
NMI’s nuværende opgaver er fokuseret på rådgivning af
det irakiske forsvarsministerium samt støtte til uddannelse
af irakiske instruktører på en række militære uddannelsesin-
stitutioner. Dertil kommer rådgivning inden for sikkerheds-
sektorreformer primært rettet mod kontoret for den nationale
sikkerhedsrådgiver. Der pågår forhandlinger i NATO om en
udvidet rolle for NMI, som bl.a. kan medføre en overtagelse
af flere af koalitionens nuværende opgaver. Koalitionens
kampagne mod ISIL er i en transitionsfase og bevæger sig
fra et fokus på direkte træning i kampopgaver til trænings-
og kapacitetsopbygning for at sikre en vedvarende styrkelse
af de irakiske sikkerhedsstyrkers evne til selvstændigt at
håndtere landets sikkerhedsudfordringer, herunder truslen
fra ISIL. En øget rolle for NATO i Irak ses som et centralt
element i denne transitionsproces.
På topmødet i Warszawa i juli 2016 besluttede NATO’s
regeringsledere, efter anmodning fra den irakiske regering,
at påbegynde træning og rådgivning af irakiske sikkerheds-
styrker og -institutioner. NMI blev lanceret i 2018 som en
videreudvikling af denne indsats. Under NATO-topmødet i
London den 3.-4. december 2019 tilbød Danmark, med par-
lamentarisk forbehold, at overtage ledelsen af NMI, inklusiv
udsendelse af hertil knyttede yderligere militære bidrag fra
ultimo 2020 til medio 2022.
NMI komplementerer og er tæt koordineret med koalitio-
nens indsats. NMI samarbejder desuden med FN’s sikker-
hedssektorreformprogram (under FN᾽s udviklingsprogram,
UNDP), som Danmark bl.a. støtter finansielt og med ud-
sendte medarbejdere fra Rigspolitiet. Det danske bidrag til
FN’s sikkerhedssektorreformprogram har fokus på at under-
støtte den irakiske regerings implementering af reformer
bredt inden for sikkerhedssektoren samt på målrettet kapaci-
tetsopbygning inden for lokalpoliti. NMI samarbejder også
med EU’s civile rådgivningsmission (EUAM Irak) i arbejdet
med mere langsigtede reformer af den civile del af sikker-
hedssektoren. Danmark har siden oprettelsen af EUAM Irak
i 2017 udsendt civile eksperter til missionen via Freds- og
2
Stabiliseringsberedskabet og Rigspolitiet. Den danske ind-
sats i Irak vil fortsat blive gennemført som led i den koordi-
nerede og samtænkte internationale indsats.
III. Der anmodes om Folketingets samtykke til udsendelse
af danske militære bidrag på op til ca. 285 personer til NMI
fra ultimo 2020 til medio 2022 fordelt på nedenstående ka-
paciteter.
En styrkechef med dertilhørende stabsbidrag bestående af
op til ca. 40 personer. Ved en eventuel udvidelse af missio-
nen vil stabsbidraget kunne øges med op til ca. 25 personer.
Styrkechefens opgave vil være den overordnede ledelse af
NMI. Stabsbidraget vil skulle understøtte chefens virke samt
rådgive irakiske myndighedspersoner. Der vil tillige for dele
af personellet være tale om en personbeskyttelsesopgave i
relation til styrkechefen.
Et sikrings- og eskortebidrag bestående af op til ca. 100
personer. Sikrings- og eskortebidragets opgave vil være at
eskortere personel i operationsområdet. Det vil være muligt
at inddrage bidrag fra bl.a. de baltiske lande i det danske
sikrings- og eskortebidrag.
Et transporthelikopterbidrag bestående af op til tre EH101
transporthelikoptere i 12 måneder fra 1. maj 2021, samt til-
knyttet personel bestående af op til ca. 85 personer. Trans-
porthelikopterbidragets opgaver vil være transport af
personel og materiel i operationsområdet.
Et forbindelsesofficersbidrag på op til ca. 5 personer til re-
levante hovedkvarterer.
Det nuværende stabsbidrag til NMI på op til ca. 15 perso-
ner, hvorom regeringen rådførte sig med Det Udenrigspoliti-
ske Nævn den 27. juni 2018, forventes videreført, herunder i
form af lejlighedsvise udsendelser med mobile trænings-
hold. Bidraget vil indgå i det overordnede styrkeloft.
Det nationale støtteelement, der på nuværende tidspunkt
er udsendt på baggrund af B 8 (2015) til støtte for indsatsen
mod ISIL, vil kunne støtte de danske militære bidrag ud-
sendt til NMI. Derudover vil der kunne udsendes op til ca.
15 personer til et støttelement i Irak.
Cyberkapaciteter vil kunne indgå i den danske militære
indsats.
De danske militære bidrag vil gennemføre aktiviteter in-
den for rammerne af NATO’s operationsplaner, herunder
magtanvendelsesdirektiver gældende for NMI. De danske
militære bidrag til NMI vil være under NATO’s operative
kontrol. Der kan anvendes magt i forsvar af NATO- og koa-
litionsstyrker. Den danske forsvarschef bevarer fuld kom-
mando over bidragene.
Operationsområdet forventes at være Bagdad-området
samt det centrale Irak, men vil også kunne omfatte øvrige
dele af Irak, såfremt dette besluttes af NATO.
I forbindelse med etablering og hjemtagning af bidragene
i regionen vil der være behov for midlertidig udsendelse af
yderligere personer til udpakning, opstilling og klargøring
samt nedtagning af faciliteter mv., herunder etablering af
kommunikationsforbindelser.
Den tværministerielle task force, der blev nedsat i forlæn-
gelse af folketingsbeslutning B 108 (vedtaget 19. april
2016), og som vil håndtere særlige situationer med friheds-
berøvede personer, hvis det bliver nødvendigt, vil også
håndtere sådanne situationer i NMI. Det fremgår bl.a. af be-
mærkningerne til B 108, at såfremt danske styrker måtte fri-
hedsberøve en person i Irak, vil der kunne udsendes et bi-
drag på op til ca. 20 personer, herunder militærpoliti, sikker-
hedspersonel og militærjurister, til håndtering af en sådan
ekstraordinær situation. Tilsvarende vil således gøre sig gæl-
dende for så vidt angår NMI.
Indsatsen vil fleksibelt blive tilpasset de operative behov i
lyset af udviklingen i opgavekomplekset for NMI. Fordeling
af de danske militære bidrag på de forskellige funktioner vil
derfor løbende blive tilpasset udviklingen i missionen.
IV. Det folkeretlige grundlag er samtykke fra Irak. Det
danske bidrag vil være undergivet folkeretten, herunder den
humanitære folkeret i relevant omfang.
V. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har givet følgen-
de trusselsvurdering:
Sikkerhedssituationen i Irak er dynamisk, kompleks og in-
volverer mange aktører. Lokalt kan sikkerhedssituationen
derfor ændre sig meget hurtigt. FE vurderer, at de regionale
spændinger fortsat vil bidrage til ustabilitet og forstærke in-
terne eksisterende spændinger. Den forværrede situation i
Irak trækker fokus fra indsatsen mod ISIL, som fortsat har
en betydelig tilstedeværelse i Irak og på kort sigt vil udgøre
en betydelig terrortrussel og true sikkerheden i store dele af
landet.
Den irakiske regering prioriterer sikkerheden i og omkring
Bagdad, men på grund af regionale og lokale spændinger er
sikkerhedssituationen i Bagdad fortsat skrøbelig. Bagdad
rammes fortsat af lejlighedsvise terrorangreb, hvor der er en
erkendt trussel mod vestlige interesser. Områder og baser
med vestlig tilstedeværelse både i forstæder og i det centrale
Bagdad udsættes jævnligt for indirekte beskydning med
morterer og raketter.
FE vurderer, at situationen i Irak involverer mange aktø-
rer, hvoraf flere udgør en trussel mod de danske bidrag til
NMI-bidrag. ISIL, men også pro-iranske shiitiske militser,
kriminelle grupper og civile uroligheder vil udgøre en direk-
te eller indirekte trussel. Det er sandsynligt, at ISIL vil søge
at udnytte de øgede spændinger til at udbygge deres under-
grundsnetværk og samtidig søge at fremprovokere yderlige-
re eskalation i volden mellem de involverede parter. Terror-
truslen i Irak, herunder angreb fra ISIL, er derfor HØJ, und-
tagen i de kurdiske provinser, hvor truslen er MIDDEL.
Truslen fra angreb fra shiitiske militser i hele Irak er HØJ.
Under kørsel i Bagdad vil bilbomber, vejsidebomber og
magnetisk påsatte ladninger udgøre en særlig trussel, lige-
som lejlighedsvis morter og raketbeskydning udgør en er-
kendt trussel ved ophold i Den Grønne Zone og irakiske ba-
ser i og omkring Bagdad. Truslen fra insiderangreb fra iraki-
ske sikkerhedsstyrker (undtagen shiitiske militser) i hele
Irak er LAV.
3
Det er sandsynligt, at civile uroligheder på meget kort sigt
indirekte kan true NMI-opgaveløsning, hvor et dansk sikr-
ings- og eskortebidrag vil kunne blive fastlåst eller fanget i
demonstrationer i Bagdad. Det er endvidere muligt, at de-
monstrationer vil blive rettet mod udenlandsk tilstedeværel-
se. Det er derfor muligt, at sikrings- og eskortebidrag vil
kunne blive tilsigtet mål for demonstrationer. Truslen fra ci-
vile uroligheder i hele Irak er derfor HØJ undtagen i de kur-
diske provinser, hvor truslen er MIDDEL.
De danske NMI-bidrag vil endvidere stå over for en meget
betydelig spionage- og cybertrussel fra en lang række aktø-
rer. Truslen fra spionage i hele Irak vurderes derfor at være
HØJ, mens truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet
mod danske enheder i Irak er MEGET HØJ. Truslen fra cy-
beraktivisme, cyberterror og destruktive cyberangreb rettet
mod danske enheder i Irak er LAV.
Situationen i luftrummet over Irak er kompleks. Der er
fortsat en generel trussel fra ISIL og pro-iranske militser ved
flyvning i lav højde. Truslen mod luftfartøjer, der flyver
under 6.000 m i hele Irak, er MIDDEL.
Det er muligt, at kriminelle aktiviteter, lokale stridigheder
eller politisk aktivisme bevidst eller ubevidst kan ramme et
NMI-bidrag, ligesom en trussel mod amerikansk tilstedevæ-
relse også kan omfatte danske enheder eller personer, der er
samplaceret med amerikanske enheder.
VI. Da de danske militære bidrag vil indgå i indsatser,
hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmid-
ler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til
Grundlovens § 19, stk. 2, med anmodning om, at Folketin-
get giver sit samtykke til udsendelse af de danske bidrag
som beskrevet ovenfor.
VII. Regeringen vil løbende vurdere de danske bidrags
sammensætning med henblik på at sikre effektiv opgaveløs-
ning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at genud-
sende, væsentligt justere eller væsentligt forlænge bidrage-
ne, eller såfremt der skulle ske væsentlige ændringer i for-
hold til de oven for beskrevne opgaver eller operationsområ-
der, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske
Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for
Folketinget.
VIII. Meromkostningerne forbundet med bidraget estime-
res at udgøre ca. 580 mio. kr. i 2020-2023. Der knytter sig
visse usikkerheder til vurderingen af meromkostningerne,
idet disse blandt andet afhænger af operationsmønster for
missionen samt vedligeholdelsesprofilen for helikopterbi-
draget. Meromkostningerne til bidraget finansieres af For-
svarsministeriets reserve til internationale operationer.
4