Redegørelse af 26/3 2020 om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen. (Den årlige retssikkerhedsredegørelse).

Redegørelse nr. R 11 (26/3 2020) Folketinget 2019-20
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 26/3 20 om forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter uden for
strafferetsplejen. (Den årlige retssikkerhedsredegørelse).
(Redegørelse nr. R 11).
Justitsministeren (Nick Hækkerup):
1. INDLEDNING
Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvalt-
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter,
nu lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 (herefter
retssikkerhedsloven), blev der gennemført en samlet regule-
ring af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en
forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for straffe-
retsplejen at foretage visse former for tvangsindgreb uden
forudgående retskendelse, herunder navnlig såkaldte kon-
trol- og tilsynsbesøg. Loven regulerer endvidere visse spørgs-
mål, der kan opstå i tilfælde, hvor borgere og virksomheder
er forpligtede til at meddele oplysninger til en forvaltnings-
myndighed. Loven trådte i kraft den 1. januar 2005.
Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev retssikkerhedsloven
ændret, således at lovens regler om tvangsindgreb fra den
1. januar 2008 også gælder i tilfælde, hvor der efter lovgivnin-
gen stilles krav om forudgående retskendelse. Baggrunden
for denne lovændring var, at de hensyn, der ligger bag rets-
sikkerhedslovens kapitel 2 og 3, også gør sig gældende for så
vidt angår tvangsindgreb, som foretages efter indhentet ret-
skendelse.
Retssikkerhedsloven bygger på betænkning nr. 1428/2003
udarbejdet af Retssikkerhedskommissionen, der blev nedsat
af justitsministeren i februar 2002.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet
efter lovens ikrafttræden årligt vil udarbejde en redegørelse
til Folketinget om forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligter omfattet af loven. Redegørelsen
skal bl.a. indeholde en omtale af eventuel ny lovgivning, der
vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage
tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte
områder en omtale af praksis med hensyn til anvendelse af
tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Formålet er at styr-
ke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikker-
hed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Justits-
ministeriet afgav den seneste redegørelse til Folketinget den
13. marts 2019.
Af redegørelsen fra 2019 fremgår det, at det samlet set er
Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at
antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet anledning til
væsentlige problemer i praksis i 2017, hverken i forhold til de
virksomheder mv., hvor der udføres kontrolbesøg, eller i for-
hold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse af kon-
trolbesøg mv. Herudover indeholder redegørelsen fra 2019 en
oversigt over bestemmelser i lovgivningen, der er vedtaget i
2018, og som giver forvaltningsmyndigheder adgang til at
gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerheds-
loven. Af denne oversigt fremgår det, at der i 2018 blev ved-
taget i alt 23 bestemmelser vedrørende forvaltningens ad-
gang til at gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikker-
hedsloven. Justitsministeriet har derudover i forbindelse med
udarbejdelsen af den nuværende redegørelse kunnet konsta-
tere, at der i 2018 blev vedtaget yderligere to nye bestemmel-
ser, der henholdsvis viderefører en hidtidig tilsvarende be-
stemmelse og giver offentlige myndigheder en egentlig ny
adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af retssikker-
hedsloven, som ikke blev medtaget i redegørelsen fra marts
2019.
Den foreliggende redegørelse indeholder – efter en kort
oversigt over retssikkerhedslovens regler i pkt. 2 – en omtale
af praksis i 2018 på udvalgte områder med hensyn til anven-
delse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. pkt. 3. Redegørel-
sens pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning vedtaget i
2019, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at
foretage tvangsindgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indehol-
der en sammenfatning.
2. KORT OVERSIGT OVER RETSSIKKERHEDSLOVENS
REGLER
Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangs-
måde, som forvaltningsmyndighederne skal følge ved gen-
nemførelsen af et tvangsindgreb, der er omfattet af loven (ka-
pitel 2). Det er bl.a. fastsat, at tvangsindgreb kun må anven-
des, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er til-
strækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til for-
målet med indgrebet (§ 2). Det er også bestemt, at en række af
forvaltningslovens regler – bl.a. reglerne om inhabilitet, part-
saktindsigt, begrundelse og klagevejledning – gælder ved
gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (§ 3). Der
er endvidere fastsat en pligt til under visse omstændigheder
at gøre notat om indholdet af oplysninger, som en myndig-
hed modtager i en sag om iværksættelse af et tvangsindgreb
(§ 4).
Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette
parten forud for gennemførelsen af et tvangsindgreb omfattet
af loven (§ 5, stk. 1). Underretningen skal ske skriftligt senest
14 dage inden tvangsindgrebet gennemføres og skal indehol-
de oplysninger om tid og sted for indgrebet, retten til at lade
sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens §
8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige
grundlag for indgrebet, jf. § 24 i forvaltningsloven (§ 5, stk. 2).
Parten kan herefter gøre indsigelse mod beslutningen inden
for en frist fastsat af myndigheden. Fastholdes beslutningen,
skal dette inden eller senest samtidig med gennemførelsen af
tvangsindgrebet begrundes skriftligt over for parten, jf. § 24 i
forvaltningsloven (§ 5, stk. 3).
2
Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i
en række tilfælde. Det gælder, hvis øjemedet med tvangsind-
grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående un-
derretning skulle gives (§ 5, stk. 4, nr. 1), hvis hensynet til par-
ten selv taler for det, eller partens rettigheder findes at burde
vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige in-
teresser (§ 5, stk. 4, nr. 2), hvis det er nødvendigt af hensyn til
rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,
herunder forholdet til EU (§ 5, stk. 4, nr. 3), hvis øjeblikkelig
gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige ka-
rakter er påkrævet (§ 5, stk. 4, nr. 4), eller hvis forudgående
underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig van-
skelig (§ 5, stk. 4, nr. 5).
Loven indeholder desuden regler om pligt for myndighe-
den til at forevise legitimation i forbindelse med gennemfø-
relsen af et tvangsindgreb (§ 6), pligt til at udvise størst mulig
skånsomhed under et tvangsindgrebs gennemførelse (§ 7)
samt pligt til i en række tilfælde at udfærdige rapport om ud-
førelsen af et tvangsindgreb (§ 8).
Loven indeholder endvidere regler om forholdet til straffe-
retsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af
loven (kapitel 3). Det er således fastsat, at hvis en enkeltper-
son eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at
have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb
over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplys-
ninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene
gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsple-
jen (§ 9, stk. 1). Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet
gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til
brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af
straf (§ 9, stk. 2). De nævnte regler finder tilsvarende anven-
delse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod andre end
den mistænkte (§ 9, stk. 3). Den mistænkte kan under nærme-
re bestemte betingelser meddele samtykke til fravigelse af
reglerne i § 9, stk. 1 og 3 (§ 9, stk. 4).
Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til
ikke at inkriminere sig selv (§ 10). Bestemmelsen indebærer
bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson
eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan
medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om
pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i for-
hold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de
oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for
bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse (§ 10,
stk. 1).
3. ERFARINGERNE MED RETSSIKKERHEDSLOVEN INDEN
FOR UDVALGTE FORVALTNINGSOMRÅDER
3.1. Indledning
Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerheds-
loven, at den årlige retssikkerhedsredegørelse skal indeholde
en omtale af praksis på udvalgte områder med hensyn til an-
vendelse af tvangsindgreb omfattet af loven.
Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden
for følgende ministeriers områder: Beskæftigelsesministeriet,
Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Skatte-
ministeriet. Justitsministeriet har anmodet disse ministerier
om oplysninger vedrørende de enkelte kontrolmyndigheder
inden for ministeriernes forvaltningsområder.
De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der
foretages et betydeligt antal kontrolbesøg mv. inden for disse
ministeriers områder, og at der er tale om kontrolbesøg mv.
inden for meget forskellige forvaltningsområder. Endvidere
er det anført i Retsudvalgets betænkning af 27. maj 2004 over
lovforslag nr. L 96 (folketingsåret 2003-04), at der i redegørel-
sen skal indgå de erfaringer med lovens anvendelse, som en
række forvaltningsmyndigheder – herunder Arbejdstilsynet,
miljømyndighederne og skattemyndighederne – vil indhøste
i tiden efter lovens ikrafttræden.
Justitsministeriet har bl.a. anmodet myndighederne oplyse
antallet af kontrolbesøg omfattet af reglerne i retssikkerheds-
lovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1 (om husundersøgelser eller un-
dersøgelse eller beslaglæggelse af breve eller andre papirer),
som blev foretaget i september, oktober eller november 2018.
Myndighederne er blevet bedt om at vælge den måned, der
giver det mest repræsentative billede af myndighedens kon-
trolvirksomhed.
Pkt. 3.2-3.5 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden
for de nævnte ministeriers områder i 2018. Pkt. 3.6 indeholder
på baggrund heraf Justitsministeriets generelle vurdering af
retssikkerhedslovens anvendelse i praksis.
3.2. Beskæftigelsesministeriet
3.2.1. Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres
kontrolbesøg mv., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Arbejds-
tilsynet. De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget
fra Beskæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:
3
3.2.2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at
styrelsen i oktober 2018 har udført fire kontrolbesøg mv., der
er omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1,
stk. 1.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hjemmel
til at gennemføre lufthavnskontroller i medfør af § 91 b i lov
om arbejdsløshedsforsikring mv. Styrelsen har i oktober 2018
gennemført 4 lufthavnstilsyn. Alle tilsyn blev gennemført
uden forudgående varsling, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk.
4, nr. 5. De uvarslede lufthavnstilsyn har ikke givet anledning
til indvendinger fra de kontrollerede. Ved kontrollen har
samtlige kontrollerede fået udleveret en pjece, hvori de bl.a.
orienteres om hjemlen i § 91 b i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring mv., formålet med kontrollen og det eventuelle videre
forløb.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden
hjemmel til at gennemføre virksomhedskontroller i medfør af
§ 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., men styrelsen
har ikke foretaget virksomhedskontroller i forbindelse med
tilsynsindsatsen i oktober 2018.
3.2.3. Arbejdstilsynet har oplyst, at de uvarslede kontrolbe-
søg er foretaget efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1,
hvorefter forudgående underretning om gennemførelse af en
beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb kan undla-
des, hvis øjemedet med tvangsindgrebet ellers ville forspil-
des.
Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det ikke kan ude-
lukkes, at der er sket anvendelse af undtagelsesbestemmelsen
i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 4, hvorefter forudgående
underretning om gennemførelse af en beslutning om iværk-
sættelse af et tvangsindgreb kan undlades, hvis øjeblikkelig
gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige ka-
rakter er påkrævet. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor
der er behov for at standse en bestemt arbejdsproces eller lig-
nende, hvor øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet
efter forholdets særlige karakter kræver, at tilsynet gennem-
føres uden forudgående underretning.
Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at Arbejdstilsynet
ikke foretager en systematisk registrering i sit elektroniske
sagsbehandlingssystem (ATIS) af, hvor mange af de hhv.
varslede og uvarslede tilsynsbesøg, der giver anledning til
indsigelser fra virksomhedernes side. Arbejdstilsynet kan så-
ledes ikke give et præcist svar på, hvor mange gange det un-
der et tilsynsbesøg er forekommet, at virksomheden har
fremsat indsigelser eller indvendinger imod Arbejdstilsynets
tilstedeværelse på virksomheden.
Arbejdstilsynet har oplyst, at virksomhederne derimod
har mulighed for via en myndighedsklage at tilkendegive de-
res utilfredshed med Arbejdstilsynets anvendelse af tvangs-
indgreb efter retssikkerhedsloven eller anden utilfredshed
med den eller de tilsynsførendes ageren på selve tilsynsbesø-
get. Arbejdstilsynet har derfor gennemgået myndighedskla-
ger vedrørende besøg foretaget i 2018 og har i den forbindel-
se fundet 20 sager, hvor en virksomhed har haft sådanne ind-
vendinger.
Arbejdstilsynet har oplyst, at de varslede kontrolbesøg har
givet anledning til samlet 6 klagesager vedrørende Arbejds-
tilsynets myndighedsudøvelse.
Antal kontrolbesøg Antal
politianmeldelser
i hele 2018
Måned Uvarslede Varslede I alt
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (lufthavnstilsyn)
Oktober 2018 4 0 4 0
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
(virksomhedskontrol)
Oktober 2018 0 0 0 0
Arbejdstilsyneta,b
a. Opgørelsen er ikke præcis, da Arbejdstilsynet ikke foretager en systematisk registrering af tilsynsbesøg, der er omfattet af retssikkerhedslo-
vens § 1, stk. 1. For at tilnærme opgørelsen til § 1, stk. 1 (husundersøgelser), er tilsyn på byggepladser og steder, hvor udenlandske virksomhe-
der arbejder, og hvor der som oftest også vil være byggepladser, frasorteret. Opgørelsen omfatter antal tilsyn, der er gennemført på produkti-
onsenheder. Hvis der er lavet flere forskellige tilsyn på samme virksomhed, eller hvis der indgår flere tilsyn i et tilsynsforløb, så tæller det som
flere tilsyn. Tilsyn, hvor tilsynsførende er kørt forgæves, tæller ikke med.
b. Opgørelsen er ikke præcis, idet Arbejdstilsynet ikke har en præcis registrering af, om tilsynet er varslet eller uvarslet. Opgørelsen tager derfor
udgangspunkt i, hvilken type af tilsyn, der er tale om.
November 2018 1.472 487 1.959 956c d
c. Arbejdstilsynet foretog i 2018 776 politianmeldelser for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, 164 politianmeldelser for manglende over-
holdelse af anmelderreglerne til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., samt 16 politi-
anmeldelser for overtrædelse af rygeloven. Styrelsen indgav ikke nogen politianmeldelser i 2018 for overtrædelse af offshoresikkerhedsloven
eller lov om elektroniske cigaretter m.v.
d. Arbejdstilsynet har siden 2002 efter arbejdsmiljøloven haft mulighed for at udstede administrative bødeforelæg og dermed afslutte straffesa-
ger uden at politianmelde den pågældende virksomhed. Antallet af administrative bødeforelæg for arbejdsmiljøovertrædelser udgjorde 355 i
2018. Arbejdstilsynet har endvidere siden 1. juli 2013 haft mulighed for efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v. at afgøre klare og
ukomplicerede RUT-sager med et administrativt bødeforelæg for RUT-overtrædelser. Antallet af administrative bødeforelæg for RUT-over-
trædelser udgør 214 i 2018. Det opgjorte tal i skemaet indeholder ikke antallet af administrative bødeforelæg.
I alt 1.476 487 1.963 956
4
Klagesagerne gik bl.a. ud på, at en arbejdsleder i en virk-
somhed fandt, at Arbejdstilsynets metoder på tilsynsbesøget
var uetiske, og at Arbejdstilsynet på besøget gav indtryk af,
at virksomheden havde et langt værre psykisk arbejdsmiljø
end tilfældet var, at Arbejdstilsynet i forbindelse med et til-
synsbesøg ikke havde udvist forståelse for, at der var travl-
hed i virksomheden, at nogle ansatte i en kommune fandt, at
de ikke kunne opnå en dialog med Arbejdstilsynet under til-
synet, at en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejds-
miljøområdet klagede over en tilsynsførendes adfærd under
tilsynsbesøg hos en virksomhed, som var kunde ved rådgiv-
ningsvirksomheden, da den tilsynsførende havde udtalt sig
kritisk i forhold til rådgivningsvirksomhedens arbejde, at en
virksomheden fandt, at et tilsynsbesøg ikke blev udført i kon-
struktiv ånd, og at de to tilsynsførende fra Arbejdstilsynet
havde en nidkær tilgang til virksomheden, ligesom virksom-
heden var uforstående over antallet af gennemførte tilsyn, og
at en region klagede over mangelfuld kommunikation og
manglende indsigt i de konkrete forhold ved et tilsynsbesøg,
hvor der blev afgivet et strakspåbud.
Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de uvarslede kon-
trolbesøg har givet anledning til samlet 15 klagesager vedrø-
rende Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse.
Klagesagerne gik bl.a. ud på, at en virksomheden fandt, at
Arbejdstilsynets medarbejdere optrådte uhøfligt og ikke hav-
de de fornødne kompetencer til at gennemføre et tilsynsbe-
søg, at en virksomhed klagede over, at de fik kort tid til en til-
bagemelding til Arbejdstilsynet, at en tilsynsførende ikke var
interesseret i virksomhedens forklaringer, og at Arbejdstilsy-
net kom på virksomheden med hele 4 tilsynsførende, at en
virksomhed fandt, at Arbejdstilsynet ikke havde sikret til-
strækkelig anonymitet i forbindelse med et tilsynsbesøg, og
at man kunne identificere konkrete ansatte, da der kun var få
ansatte i virksomheden, at en boligforeningsformand var util-
freds med Arbejdstilsynets metoder til indsamling af data, li-
gesom han fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad
havde sikret anonymitet, idet han mente, at oplysninger om
stedreferencer gjorde det muligt at identificere ham i en af
Arbejdstilsynets afgørelser, at en ejer af en ejendom, hvor Ar-
bejdstilsynet havde ført tilsyn med en virksomhed, som ar-
bejdede på ejendommen, fandt, at Arbejdstilsynet ikke i til-
strækkeligt omfang havde orienteret om tilsynsbesøget, at en
ansat i en virksomhed klagede over, at Arbejdstilsynet ikke
havde prioriteret at tage på tilsynsbesøg på den virksomhed,
hvor vedkommende var ansat, at en arbejdsgiverforening var
utilfreds med Arbejdstilsynets tilrettelæggelse af gruppesam-
tale med medarbejderne på en af foreningens medlemsvirk-
somheder, at en virksomhed var utilfreds med en tilsynsfø-
rendes adfærd i forbindelse med et tilsynsbesøg, herunder at
procedurer ikke var blevet fulgt, f.eks. fandt ejeren af virk-
somheden, at den tilsynsførende ikke havde oplyst tilstræk-
keligt om udfaldet af tilsynet og ikke havde haft fokus på dia-
log under besøget, at en virksomhed fandt, at Arbejdstilsy-
nets afgørelse om et konkret arbejdsmiljøproblem faldt under
en bagatelgrænse, at en virksomhed klagede over Arbejdstil-
synets telefoniske vejledning i forbindelse med virksomhe-
dens henvendelse efter at have modtaget et brev med oriente-
ring om, at virksomheden var blevet anmeldt til politiet for
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, at en fagforening
to gange klagede over Arbejdstilsynets Markedsovervåg-
nings (MO) myndighedsudøvelse i forbindelse med en ulyk-
kesundersøgelse. Fagforeningen klagede først over, at MO
ikke greb ind over for fabrikanten af en maskine, som fagfor-
eningen mente havde sikkerhedsmæssige mangler. Fagfor-
eningen klagede også over MO’s håndtering af sagen, herun-
der at der ikke var en klagevejledning i det tidligere svar, at
en virksomhed klagede over Arbejdstilsynets sagsbehand-
lingsmetode i forbindelse med tilsynets undersøgelse af en
alvorlig arbejdsulykke med dødelig udgang. Virksomheden
klagede endvidere til Arbejdsmiljøklagenævnet over et på-
bud, som Arbejdstilsynets afgav på grundlag af ulykkesun-
dersøgelsen, at en virksomhedsejer klagede over et tilsynsfor-
løb med flere besøg, herunder antallet af besøg på virksom-
heden, og at Arbejdstilsynet telefonisk – efter at være blevet
nægtet adgang til virksomheden i forbindelse med et kontrol-
besøg på virksomheden – havde oplyst, at man fremtidig vil-
le give møde sammen med politiet, hvis man blev nægtet ad-
gang til virksomheden, og at en virksomhed klagede over en
tilsynsførendes adfærd, som blev løst ved, at Arbejdstilsynets
ledelse drøftede sagen med en repræsentant fra virksomhe-
dens arbejdsgiverorganisation.
Arbejdstilsynet har herudover oplyst, i at forbindelse med
domstolsbehandling i 2018 af to sager, hvor Arbejdstilsynet
har foretaget politianmeldelser for overtrædelse af arbejds-
miljølovgivningen, er der opstået spørgsmål om Arbejdstilsy-
nets vejledning om retten til ikke at inkriminere sig selv, jf.
retssikkerhedslovens § 10, stk. 3. De to sager er beskrevet
umiddelbart nedenfor.
I den ene sag gjorde forsvareren for en virksomhed i byret-
ten gældende, at en afdelingsleder i virksomheden ikke i for-
bindelse med et tilsynsbesøg blev vejledt af Arbejdstilsynet
om, at de oplysninger, han afgav til tilsynet, ville kunne blive
brugt imod virksomheden i en straffesag, jf. retssikkerhedslo-
vens § 10, stk. 3. Byretten besluttede, at de af Arbejdstilsynet
refererede oplysninger fra samtalen med afdelingslederen i
virksomheden ikke kunne indgå i bedømmelsen af sagen i
det omfang, at oplysningerne var til ugunst for tiltalte. Byret-
tens frifindende dom blev anket, og sagen blev behandlet i
landsretten i 2019. Landsretten tillod, at de nævnte oplysnin-
ger blev dokumenteret som led i straffesagen.
I den anden sag gjorde forsvareren for en virksomhed i by-
retten gældende, at en ledelsesrepræsentant i virksomheden
ikke i forbindelse med et tilsynsbesøg blev vejledt af Arbejds-
tilsynet om, at de oplysninger, han afgav til tilsynet, ville
kunne blive brugt imod virksomheden i en straffesag, jf. rets-
sikkerhedslovens § 10, stk. 3. Byretten idømte virksomheden
en bøde for tre overtrædelser af arbejdsmiljøloven og udtalte
bl.a., at det forhold, at afhørte NN ikke fik at vide, at han som
en del af ledelsen ikke havde pligt til at udtale sig, ikke kunne
føre til et andet resultat.
Arbejdstilsynet har til Beskæftigelsesministeriet oplyst, at
det er tilsynets erfaring, at anvendelsen af retssikkerhedslo-
vens regler i øvrigt ikke har givet anledning til problemer i
praksis ved gennemførelse af kontrolbesøg i virksomhederne
eller i forbindelse med politianmeldelser i 2018.
3.3. Erhvervsministeriet
3.3.1. Inden for Erhvervsministeriets område har Justitsmini-
steriet anmodet om oplysninger vedrørende den kontrolvirk-
somhed, som foretages af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen inden for konkurrenceområdet. De oplysninger, som Ju-
5
stitsministeriet har modtaget fra Erhvervsministeriet, kan
sammenfattes således:
3.3.2. Erhvervsministeriet har oplyst, at Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen foretog en kontrolundersøgelse omfattet af
reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1, i no-
vember 2018. Styrelsens kontrolbesøg i november 2018 blev
foretaget uden varsel, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1,
idet det blev vurderet, at der var risiko for, at eventuel doku-
mentation ville blive bortskaffet, såfremt forudgående vars-
ling blev givet.
Det uvarslede kontrolbesøg i november 2018 gav ikke an-
ledning til indsigelser.
Erhvervsministeriet har endvidere oplyst, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen i hele 2018 foretog politianmeldelse i
10 sager, hvor der var gennemført eller opstået spørgsmål om
gennemførelse af tvangsindgreb, som er omfattet af loven, el-
ler hvor der var anvendt eller opstået spørgsmål om anven-
delse af en pligt til at meddele oplysninger til den offentlige
forvaltning. I seks af disse sager blev der gennemført tvangs-
indgreb, som er omfattet af loven. Tillige blev der i fire af sa-
gerne anvendt en pligt til at meddele oplysninger til den of-
fentlige forvaltning.
Erhvervsministeriet har yderligere bemærket, at Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen er opmærksom på, at retssikker-
hedsloven indebærer en arbejdsdeling mellem forvaltningen
og politiet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er derfor i
tæt og løbende dialog med Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet med henblik på at afklare,
hvilken myndighed der i den enkelte sag er kompetent til at
foretage den relevante sagsoplysning og efterforskning.
3.4. Miljø- og Fødevareministeriet
3.4.1. Inden for Miljø- og Fødevareministeriet udføres kon-
trolbesøg m.v., der er omfattet af retssikkerhedsloven af hhv.
kommunerne, de fem regioner, Fødevarestyrelsen, Land-
brugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen1
og Natursty-
relsen, herunder Kystdirektoratet.
De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra
Miljø- og Fødevareministeriet, kan sammenfattes således:
Antal kontrolbesøg Antal
politianmeldelser
i hele 2018
Måned Uvarslede Varslede I alt
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
November
2018
1 0 0 10
1
Fiskeristyrelsen flyttede i konsekvens af kgl. resolution af
7. august 2017 ressort fra Miljø- og Fødevareministeriet til Uden-
rigsministeriet. I 2019 ved regeringsskiftet blev sager om fiskeri
overført til Miljø-og Fødevareministeriet ved ministeren for føde-
varer, fiskeri og ligestilling, hvorfor Fiskeristyrelsen nu igen res-
sortmæssigt hører ind under Miljø- og Fødevareministeriet.
Antal kontrolbesøg
Antal
politianmeldelser
i 2018
Måned Uvarslede Varslede I alt
Kommunera
Valgfri repræsentativ måned i 2018 676 1.776 2.452 100
Regionerb Valgfri repræsentativ måned i 2018 1 69 70 2
Fødevarestyrelsen Oktober 2018 8.611 26 8.637 1.147
Landbrugsstyrelsen September 2018 1.042 235 1.277 514
Miljøstyrelsen September/oktober/november
2018c
2 50 52 132d
Fiskeristyrelsen September 2018 655 0 655 161
Naturstyrelsene
, herun-
der Kystdirektoratet
November 2018 1.548f
14g
1.562 4h
I alt 12.535 2.170 14.705 2.060
a. 94 kommuner har bidraget til redegørelsen.
b. De fem regioner har bidraget til redegørelsen.
c. Tre enheder i Miljøstyrelsen har anvendt september 2018 som den mest repræsentative måned, en enhed har anvendt oktober 2018 som den
mest repræsentative måned, og en enhed har anvendt november 2018 som den mest repræsentative måned.
6
3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at kommunerne
frit kan vælge, hvilken repræsentativ måned kommunen ind-
beretter til ministeriet.
Kommunerne har til Miljø- og Fødevareministeriet indbe-
rettet at have foretaget de uvarslede kontrolbesøg med hjem-
mel primært i undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslo-
vens § 5, stk. 4, nr. 1 (om at forspilde øjemedet). Herefter er
bestemmelsens nr. 2 (om hensynet til parten eller partens ret-
tigheder), nr. 4 (om øjeblikkelig gennemførelse grundet for-
holdets særlige karakter) og nr. 5 (om umulighed eller ufor-
holdsmæssige vanskelighed ved forudgående underretning)
også anvendt af visse kommuner.
Kommunerne har til Miljø- og Fødevareministeriet oplyst,
at de generelt ikke oplever, at der er indsigelser ved uvarsle-
de kontrolbesøg. Én kommune har oplyst, at den nogle gange
bliver bedt om at komme tilbage senere eller en anden dag i
forbindelse med uvarslede tilsyn. En anden kommune oply-
ser, at der under et uvarslet kontrolbesøg har været utilfreds-
hed fra en direktør angående information om kommunikati-
on med medarbejdere. En tredje kommune oplyser, at ind-
vendinger ved uvarslede kontrolbesøg oftest handler om, at
virksomhederne/landbrugene ikke ønsker, at deres forhold
bliver kontrolleret.
Indvendinger i forbindelse med kommunernes kontrolbe-
søg i 2018 vedrørte derved typisk kun de varslede kontrolbe-
søg, hvor indsigelser primært har været begrundet i, at tids-
punkter for de varslede tilsyn passede parten dårligt. Én
kommune oplyser, at der har været en indsigelse, hvor den
pågældende mente, at kommunen skulle have ransag-
ningskendelse.
Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssik-
kerhedsloven har kommunerne i øvrigt over for Miljø- og Fø-
devareministeriet tilkendegivet, at de overordnet set ikke op-
lever problemer i forhold til anvendelsen af retssikkerhedslo-
ven. Én kommune anfører dog, at varsling af tilsyn:
»reelt set ikke har stor betydning – kun lidt ekstra bureau-
krati [og] ved hovedparten af [deres] tilsyn er det overflødigt
at informere om reglerne om tvangsindgreb. De fleste virk-
somheder ved godt at de skal have tilsyn, og tænker nok ikke
på det som et »tvangsindgreb«. Når [kommunen] ringer til
virksomhederne, så finder [de] i fællesskab en dato, hvor det
passer både virksomhed og kommune. At udsende selve
varslet er lidt ekstra bureaukrati, uden nogen nævneværdig
merværdi«.
Derudover har én kommune følgende bemærkninger til
anvendelsen af retssikkerhedsloven:
»Det er ok at tilsyn skal varsles i forvejen; men 14 dage er
for lang tid. De mindre virksomheder har ofte glemt, at vi
skal komme og det er sværere for os at planlægge så langsig-
tet. 8 dage vil være mere passende.«
3.4.3. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der i regio-
nerne forekommer både varslede og uvarslede tilsyn på miljø-
området (jordforureningsloven og råstofloven). De fleste op-
gaver på miljøområdet består af udendørs tilsyn, der derfor
ikke kræver varsling efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at regionerne
overordnet ikke har problemer med anvendelsen af lovens
bestemmelser, og at regionerne i øvrigt ikke har bemærknin-
ger til den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.
3.4.4. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at tilsyns- og
kontrolbesøg på ministeriets område i 2018 er foretaget af
hhv. Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen,
Fiskeristyrelsen og Naturstyrelsen, herunder Kystdirektora-
tet. De uvarslede kontrolbesøg har styrelserne primært fore-
taget efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter øje-
medet med kontrollen (tvangsindgrebet) ville forspildes, hvis
forudgående underretning skulle gives. Styrelserne har også i
nogle kontrolsager benyttet sig af lovens § 5, stk. 4, nr. 3, der
giver adgang uden forudgående underretning, hvis det er
nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller uden-
rigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU. Derud-
over har en af styrelserne også anvendt retssikkerhedslovens
§ 5, stk. 4, nr. 4, hvorefter øjeblikkelig gennemførelse af
tvangsindgreb efter forholdets karakter er påkrævet, og § 5,
stk. 4, nr. 5, der giver adgang til tvangsindgreb uden varsel,
hvor forudgående underretning viser sig umulig eller er
uforholdsmæssig vanskelig.
Fødevarestyrelsen har til Miljø- og Fødevareministeriet
oplyst, at ét uvarslet kontrolbesøg gav anledning til indsigel-
se. Indsigelsen vedrørte ikke selve indtrængningen på privat
grund, men i stedet at det var en bestemt hundefører, som
klageren ikke brød sig om.
Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssik-
kerhedsloven i forbindelse med Miljø- og Fødevareministeri-
ets kontrolbesøg på Miljø- og Fødevareministeriets område
kan Miljø- og Fødevareministeriet oplyse, at Fødevarestyrel-
sen i lighed med foregående år anfører, at flere virksomheder
har udtrykt, at de finder udlevering af retssikkerhedsblanket-
ten og information om deres rettigheder flere gange om året
unødvendig. Virksomhederne vil hellere i gang med kontrol-
besøget. De tilsynsførende i Fødevarestyrelsen udtrykker
samme holdning til udlevering af retssikkerhedsblanketten
og spørger, om ikke man kunne nøjes med at skrive reglerne
til virksomheden én gang i forbindelse med dens registrering
hos Fødevarestyrelsen. Derudover oplyser Fødevarestyrel-
sen, at der udtrykkes tilfredshed med oplysning om, at der
kan tilkaldes bistand til kontrolbesøget, og det er der gjort en
del brug af.
Miljøstyrelsen har til Miljø- og Fødevareministeriet be-
mærket, at man ikke oplever problemer. De kontrollerede
virksomheder har generelt ikke indsigelser til kontrolbesøge-
ne, hverken de varslede eller uvarslede. Miljøstyrelsens enhe-
der Vandforsyning og Pesticider og Biocider oplyser tillige, at
kontrolbesøgene blev udført med stor forståelse fra de besøg-
te virksomheder.
Endelig har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at Land-
brugsstyrelsen, Fiskeristyrelsen og Naturstyrelsen, herunder
d. I forhold til antallet af politianmeldelser indgivet i 2018 på baggrund af tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, bemærkes det, at
124 af de politianmeldelser, der er indgivet af Miljøstyrelsen i 2018, er indleveret på baggrund af kontroller gennemført af Landbrugsstyrelsen,
idet Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn hos de erhvervsmæssige brugere ved anvendelse af pesticider (landmænd).
e. Naturstyrelsen har oplyst, at »ved en beklagelig fejl har Naturstyrelsen ikke i tidligere år været opmærksom på, at den opgave styrelsen løfter
med eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt indebærer et tvangsindgreb. Naturstyrelsen har fra i år medtaget eftersøgning og aflivning af
nødstedt vildt i nedenstående indrapportering, hvorfor der ses en markant stigning i antal af tvangsindgreb i forhold til tidligere år for styrel-
sens område«.
f. Hvoraf 8 af kontrolbesøgene er foretaget af Kystdirektoratet.
g. Hvoraf 2 af kontrolbesøgene er foretaget af Kystdirektoratet.
h. Alle som følge af kontroller udført af Kystdirektoratet.
7
Kystdirektoratet, ikke har oplevet problemer med den prakti-
ske anvendelse af retssikkerhedslovens regler.
3.5. Skatteministeriet
3.5.1. De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra
Skatteministeriet, kan sammenfattes således:
Gældsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at styrelsen
ikke foretager tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.
3.5.2. Skatteministeriet har oplyst, at der ikke foretages regi-
strering i den enkelte sag i forhold til, hvilken undtagelsesbe-
stemmelse i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, der anvendes
ved uvarslede kontrolbesøg.
Skattestyrelsen har dog til Skatteministeriet oplyst, at det
særligt er retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, der anvendes.
Efter bestemmelsen er der tale om tilfælde, hvor øjemedet
med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis
forudgående underretning skulle gives. Herudover anvendes
i visse sager lovens § 5, stk. 4, nr. 3, der omhandler tilfælde,
hvor indgrebet er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspo-
litiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forhol-
det til EU. Endelig anvendes også lovens § 5, stk. 4, nr. 2, hvor
hensynet til parten selv taler for det, eller partens rettigheder
findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private el-
ler offentlige interesser. Den sidstnævnte undtagelse anven-
des for så vidt angår sager om kontrolbesøg i forbindelse
med såkaldt udbetalingskontrol af negativ moms. Sådanne
kontrolbesøg gennemføres med et kortere varsel end det lov-
pligtige varsel på 14 dage. Varslingsfristen afkortes, da virk-
somheden har krav på udbetaling inden tre uger fra tids-
punktet for rettidig angivelse. Ved udbetaling efter tre ugers
fristens udløb skal beløbet forrentes.
Skattestyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at der i for-
hold til det opgjorte antal sager – varslede og uvarslede kon-
trolbesøg – er registreret to indsigelsessager over to uvarslede
kontrolbesøg. I den ene sag gik indvendingerne på, at
SKAT/Skattestyrelsens medarbejdere foretog afhøring af kla-
geren i forbindelse med kontrolbesøg i klagerens virksom-
hed, og at SKAT/Skattestyrelsens medarbejdere var frem-
kommet med racistiske udtalelser. I den anden sag gik ind-
vendingerne på, at SKAT fortsatte kontrollen af virksomhe-
den, uagtet at SKAT havde en bestyrket mistanke, at virk-
somhedens indehaver afviste at underskrive en samtykkeer-
klæring, at virksomhedens indehaver ikke blev informeret
om retten til at få en beskikket advokat, og at SKAT ikke sik-
rede sig den fornødne tolkebistand.
Toldstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at det er rets-
sikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 og nr. 3, der har været an-
vendt som hjemmel til at foretage uvarslede kontrolbesøg.
Hverken de varslede eller de uvarslede kontrolbesøg har gi-
vet anledning til indsigelser.
Spillemyndigheden har til Skatteministeriet oplyst, at det
er retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, der har været an-
vendt som hjemmel i alle de uvarslede tilfælde. Hverken de
varslede eller de uvarslede kontrolbesøg har givet anledning
til indsigelser.
Skatteministeriet har oplyst, at hverken Skattestyrelsen el-
ler Toldstyrelsen foretager registrering af, om et tvangsind-
greb har givet anledning til politianmeldelse. Ligeledes fore-
tages der ikke særskilt registrering af pålæg om oplysnings-
pligt.
Antal kontrolbesøg
Antal politianmeldelser
i hele 2018
Måned Uvarslede Varslede I alt
Skattesty-
relsena
November 2018 185 133 318 Ikke oplyst, se nærmere
pkt. 3.5.2.
Toldstyrel-
sen
November 2018 78 5 83 Ikke oplyst, se nærmere
pkt. 3.5.2.
Motorsty-
relsen
November 2018 0 0 0 -
Spillemyn-
digheden
Oktober 2018 12 14 26 26
I alt 275 152 427 26 for spillemyndighe-
den.
Se pkt. 3.5.2. for Skatte-
styrelsen og Toldstyrel-
sen.
a. Registreringen af en sag til brug for opgørelsen sker på tidspunktet for den enkelte sags afslutning.
8
Skattestyrelsen har i lighed med tidligere år udarbejdet en
opgørelse over følgende: Antallet af tiltalebegæringer sendt
til politiet i sager, hvor frihedsstraf kan komme på tale, antal-
let af administrative bødeforelæg samt antallet af sager, der
er afsluttet af anklagemyndigheden, enten med påtaleopgi-
velse eller bødeforelæg.
Spillemyndigheden har til Skatteministeriet oplyst, at der for
hele 2018 er foretaget 26 politianmeldelser. I 25 af disse sager
var der gennemført tvangsindgreb omfattet af retssikker-
hedsloven. I én sag blev spillelovens § 47, stk. 3, om pligt til at
meddele oplysninger til Spillemyndigheden, anvendt.
Vurderingsstyrelsen kan til brug for værdiansættelse af en
ejendom foretage besigtigelse uden retskendelse på en ejen-
dom, idet der dog kræves retskendelse, hvis besigtigelsen
skal omfatte selve husets indretning. De fleste besigtigelser
foregår uden for ejendommen og er derfor ikke omfattet af
retssikkerhedslovens § 1, stk. 1. Vurderingsstyrelsen foretager
ikke optælling af antal besigtigelser, der er omfattet af retssik-
kerhedsloven. Dette forventes dog at kunne ske fra 1. januar
2019. Vurderingsstyrelsen har modtaget en indsigelse i efter-
året 2017 vedrørende besigtigelse af en ejendom, hvor hæn-
delsen blev beklaget og reglerne for besigtigelse præciseret
over for styrelsens medarbejdere.
Vurderingsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at sty-
relsen ikke har en optælling af antallet af sager i september,
oktober eller november 2018, der er omfattet af retssikker-
hedslovens kapitel 2, jf. lovens § 1, stk. 1.
Vurderingsstyrelsens adgang til at foretage nødvendig be-
sigtigelse af en fast ejendom i forbindelse med vurderingen af
ejendommen følger af vurderingslovens § 41 (lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013). Det bemærkes, at vurde-
ringsloven nu er ophævet, idet ejendomsvurderingsloven
(lov nr. 654 af 8. juni 2017) er vedtaget med ikrafttræden
d. 1. januar 2018. Som følge af overgangsregler har vurde-
ringslovens regler dog fundet anvendelse for de vurderinger,
der er foretaget i 2018.
Vurderingsstyrelsen skønner, at der samlet for hele 2018 er
foretaget 4.000-5.000 besigtigelser. Der er tale om tre forskelli-
ge former for besigtigelse: Kantstensbesigtigelse fra offentlig
tilgængelige positioner uden for ejendommen, udvendige be-
sigtigelser fra positioner på grunden og indvendige besigti-
gelser. Det bemærkes, at der i det samlede skøn for 2018 også
indgår kantstensbesigtigelser, der ikke er omfattet af retssik-
kerhedslovens kapitel 2, jf. lovens § 1, stk. 1. Kantstensbesig-
tigelser udgør størstedelen af de besigtigelser, der foretages.
Der foretages kun indvendige besigtigelser i enkelte tilfælde,
hvilket ofte sker på foranledning af ejeren.
Skønnet på samlet 4.000-5000 besigtigelser er højere end
skønnet året før på 2.000-4.000 besigtigelser. Det skyldes, at
der i foråret 2018 er foretaget ca. 3.200 kantstensbesigtigelser i
forbindelse med et udviklingsprojekt.
Vurderingsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at sty-
relsen i 2018 ikke har haft tilfælde med politianmeldelse i for-
bindelse med gennemførelse af tvangsindgreb.
Vurderingsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at der
for september og oktober 2018 er observeret i alt tre tilfælde,
hvor der i forbindelse med en besigtigelse ved en fejl ikke på
forhånd var udsendt, eller ved selve besigtigelsen udleveret,
informationsbrev til ejeren vedrørende behandling af person-
oplysninger.
Vurderingsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at sty-
relsens registreringspraksis vil blive ændret, således at styrel-
sen fremover vil kunne levere oplysninger til brug for retssik-
kerhedsredegørelsen, herunder antallet af besigtigelsessager i
enten september, oktober eller november måned.
Skatteministeriet har endelig oplyst, at den praktiske an-
vendelse af retssikkerhedsloven ikke giver ministeriet anled-
ning til bemærkninger.
3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens
anvendelse i praksis
3.6.1. De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget
oplysninger om praktiske erfaringer med retssikkerhedslo-
ven, foretager tilsammen et meget betydeligt antal tvangsind-
greb, der er omfattet af loven.
Generelt set er der ikke i de høringssvar, som Justitsmini-
steriet har modtaget, rejst væsentlige spørgsmål i forhold til
den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven. Ud af det
samlede talmateriale er det kun sket i ganske få tilfælde, at
virksomheder har fremsat indsigelse eller er kommet med
indvendinger i forhold til varslede eller uvarslede kontrolbe-
søg.
Som det fremgår af pkt. 3.2-3.5 ovenfor, synes den prakti-
ske anvendelse af retssikkerhedsloven ikke generelt at give
anledning til vanskeligheder.
3.6.2. For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarsle-
de kontrolbesøg, som navnlig gennemføres inden for fødeva-
reområdet, kan Justitsministeriet henholde sig til det, som er
anført herom i de tidligere retssikkerhedsredegørelser (jf.
bl.a. redegørelse nr. R9 af 25. februar 2015, side 7). Her anfø-
res bl.a. følgende:
»Som nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående
underretning bl.a. undlades, hvis øjemedet med tvangsind-
grebets gennemførelse ellers ville forspildes, jf. retssikker-
hedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.
Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestem-
melse fremgår det af lovforslagets bemærkninger og justits-
ministerens besvarelse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar 2004
fra Folketingets Retsudvalg (L 96 – bilag 24), at den ikke kun
finder anvendelse, hvis det ud fra de konkrete omstændighe-
der skønnes, at formålet med et kontrolbesøg ellers ville være
forspildt. Bestemmelsen finder således også anvendelse i til-
fælde, hvor det generelt må antages, at øjemedet med kontrol-
len ville blive forspildt, hvis den pågældende borger eller
virksomhed var »advaret« forinden. Hermed sigtes der bl.a.
til tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter sin generelle karakter
vil gå ud på at kontrollere et »øjebliksbillede«, f.eks. hygiejne-
tilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksomhed.
Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det
under behandlingen af lovforslag nr. L 96 blev forudsat, at
der også efter gennemførelsen af loven vil kunne foretages et
Tiltalebegæringera
a. Samlet antal tiltalebegæringer, dvs. også sager, hvor den sigtede
ikke vil vedtage bøden i et administrativt bødeforelæg.
842
Administrative bødefore-
læg
1.332
Afsluttet ved anklage-
myndighed
346
I altb
b. Tiltalebegæringer, der er sendt i 2018, og som er afsluttet ved an-
klagemyndigheden samme år, er ikke fratrukket »i alt«.
2.520
9
stort antal uvarslede kontrolbesøg mv. Fødevareministeriet
oplyste i den forbindelse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg,
som Fødevareministeriet årligt udfører, var anmeldt forin-
den, og at ca. 82 pct. ikke var anmeldt. Det blev tilkendegivet,
at Fødevareministeriet efter gennemførelsen af retssikker-
hedsloven grundlæggende ville have samme muligheder for
at udøve kontrol som hidtil, og det blev under behandlingen
af lovforslaget oplyst, at der ikke kunne forventes at blive tale
om nogen nævneværdig stigning i antallet af forhåndsan-
meldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises til, at
kontrolbesøgene på fødevareområdet som følge af de gæl-
dende EU-regler som altovervejende hovedregel skal foreta-
ges uanmeldt. Som nævnt giver retssikkerhedslovens § 5, stk.
4, nr. 3, hjemmel til at undlade forudgående underretning,
hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske
eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til
EU.«
På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarsle-
de kontrolbesøg ikke Justitsministeriet anledning til bemærk-
ninger.
3.6.3. Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er
foretaget af de adspurgte myndigheder, giver ikke Justitsmi-
nisteriet anledning til bemærkninger.
3.6.4. Samlet set er det på baggrund af de foreliggende op-
lysninger Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grund-
lag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet an-
ledning til problemer i den periode, som ministeriernes hø-
ringssvar angår.
4. OVERSIGT OVER BESTEMMELSER VEDTAGET I 2019
MED HJEMMEL TIL AT GENNEMFØRE TVANGSINDGREB,
DER ER OMFATTET AF RETSSIKKERHEDSLOVEN
4.1. Generelt
Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boli-
gens ukrænkelighed tilstræber Justitsministeriet i forbindelse
med den lovtekniske gennemgang af lovforslag at sikre, at
der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt
for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat
ejendom.
I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet fra 2017, pkt. 3.2.1.4., hvor det bl.a.
er anført, at det i hvert enkelt tilfælde nøje må overvejes, om
det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse
– at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat ejen-
dom, herunder om andre og mindre indgribende kontrolfor-
anstaltninger kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det
anført, at hvis der er behov for en sådan adgang, bør omfan-
get heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at der alene gives
adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes
udenfor. Endelig fremgår det af vejledningen og § 11 i Stats-
ministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998, at der i
bemærkningerne til en sådan bestemmelse bør gives en be-
grundelse for, hvorfor bestemmelsen er nødvendig, ligesom
der bør gives en udførlig angivelse af bestemmelsens anven-
delsesområde.
Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at
oplyse, hvorvidt der i perioden fra den 1. januar til den 31.
december 2019 er gennemført lovgivning vedrørende forvalt-
ningens adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af rets-
sikkerhedsloven. Gennemgangen i pkt. 4.2-4.5 nedenfor byg-
ger på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse
heraf har modtaget fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en
sammenfatning.
4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende
bestemmelser
Der er i 2019 vedtaget 51
bestemmelser, som viderefører hid-
tidige tilsvarende bestemmelser.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
Udlændingelovens § 37 a, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr.
1022 af 2. oktober 2019, regulerer muligheden for at foretage
besigtigelse og undersøgelse af udlændingens legeme og tøj
ved frihedsberøvelse. Bestemmelsen er nødvendig for at sik-
re, at politiet kan fratage den pågældende genstande, som
kan benyttes til vold eller undvigelser, eller som i øvrigt kan
medføre fare for den anholdte eller for andre. Bestemmelsen i
§ 37 a, stk. 1, er ændret ved lov nr. 173 af 27. februar 2019. Be-
stemmelsen blev ændret således, at politiets adgang til at
foretage legemsindgreb over for udlændinge, der frihedsbe-
røves i medfør af udlændingelovens § 36, skal følge af de
samtidigt affattede bestemmelser i udlændingelovens § 37 a,
stk. 3-7. Bestemmelsens tidligere henvisning til retsplejelo-
vens § 758, stk. 1, 2.-3. pkt., om besigtigelse og undersøgelse
udgik derfor af bestemmelsen.
§ 5 i lov nr. 555 af 7. maj 2019 om ændring af lov om Center for
Cybersikkerhed. Bestemmelsen viderefører med mindre sprog-
lige og tekniske tilpasninger delvist hjemlen i den tidligere
lovs § 72
. Bestemmelsen indebærer, at Center for Cybersik-
kerheds netsikkerhedstjeneste efter nærmere betingelser kan
behandle stationære data, som stilles til rådighed af en myn-
dighed eller virksomhed, der ikke er tilsluttet netsikkerheds-
tjenesten, men efter konkret aftale har anmodet om Center for
Cybersikkerheds bistand, hvorved centeret kun behandler
data i henhold til denne aftale. Bestemmelsen giver således
mulighed for, at myndigheder og virksomheder, der er udsat
for et cyberangreb, kan få netsikkerhedstjenestens bistand til
håndtering af cyberangrebet, selvom myndigheden eller
virksomheden, ikke er tilsluttet netsikkerhedstjenesten.
Hjemlen til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden
er nødvendig, for at Center for Cybersikkerhed kan analysere
data og derved yde bistand til myndigheder og virksomhe-
der i forbindelse med cyberangreb. Bestemmelsen er tilpasset
på baggrund af, at der generelt indføres et nyt begreb, »statio-
nære data«, i loven, hvilket i bestemmelsen træder i stedet for
det hidtidige begreb, »data, som er indeholdt i eller hidrører
fra et informationssystem«. Herudover ændres et kriterium,
således at behandlingen fremover skal »vurderes at kunne bi-
drage til at understøtte et højt informationssikkerhedsniveau
1 I forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørelse har Justits-
ministeriet kunnet konstatere, at der i 2018 blev vedtaget én be-
stemmelse, der viderefører en hidtidig tilsvarende bestemmelse,
der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage tvangs-
indgreb omfattet af retssikkerhedsloven, som ikke er blevet med-
taget i den tilsvarende oversigt i redegørelsen fra marts 2019. Det
drejer sig om § 4, i lov nr. 1521 af 18. december 2018 om supplerende
bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning
m.v. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere energi-
mærkningslovs § 12, stk. 5 og stk. 6, om tilsynsmyndighedens ad-
gang til leverandørs og forhandleres erhvervslokaler med henblik
på kontrol af energirelaterede produkters overholdelse af reglerne
om energimærkning. Hensynene bag bestemmelsen er, at tilsyns-
myndigheden kan få adgang til leverandørers og forhandleres er-
hvervslokaler i tilsyns- og kontroløjemed, dvs. rutinemæssig stik-
prøvekontrol uden for strafferetsplejen.
2 I forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørelse har Justits-
ministeriet kunnet konstatere, at bestemmelsen ikke ses at være
medtaget i tidligere retssikkerhedsredegørelser.
10
i samfundet« i stedet for det hidtidige kriterium, at behand-
lingen »skal kunne bidrage væsentligt til Center for Cybersik-
kerheds muligheder for at sikre informations- og kommuni-
kationsteknologisk infrastruktur, som samfundsvigtige funk-
tioner er afhængige af«.
§ 51, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anven-
delse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag indeholder
hjemmel til, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden ret-
skendelse har adgang til virksomheder, der er omfattet af lo-
ven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i
medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har
ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til
hos virksomhederne på stedet at gennemgå regnskaber og
forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er
registreret digitalt, omfatter adgangen til dem også digital
adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fo-
tografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage an-
dre genstande uden at skulle betale kompensation herfor. Mi-
nisteren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage
prøver til undersøgelser uden at skulle betale kompensation
herfor. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Be-
stemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 28 i den hidtil gæl-
dende gødskningslov og til bestemmelser om adgang uden
retskendelse i kontroløjemed i den øvrige lovgivning på Mil-
jø- og Fødevareministeriets område. Det følger af bestemmel-
sens 4. pkt., at ministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, i forbindelse med kontrol har adgang til at foretage un-
dersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter
og medtage andre genstande uden at skulle betale kompen-
sation herfor. Den hidtidige gødskningslovs § 28 indeholdt
ikke en tilsvarende bestemmelse om adgang til at fotografere,
kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre gen-
stande uden at skulle betale kompensation herfor. Med tilfø-
jelsen svarer bestemmelsen til den tilsvarende bestemmelse
om adgang uden retskendelse i husdyrbruglovens § 71. Dette
er hensigtsmæssigt, da der er reguleringsmæssig sammen-
hæng mellem de to lovområder, og da Landbrugsstyrelsen
udfører tilsyn efter begge regelsæt.
§ 19 a, stk. 1, jf. stk. 4 og 5, i lov om anvendelse af tvang i psyki-
atrien m.v., jf. lov nr. 504 af 1. maj 2019 om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien m.v., lov om retspsykiatrisk behand-
ling m.v. og sundhedsloven. Efter psykiatrilovens § 19 a, stk. 1,
kan overlægen ved mistanke om, at der er medikamenter,
rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afde-
ling, med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet eller vil
blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen,
uden retskendelse beslutte, 1) at en patients post skal åbnes
og kontrolleres, 2) at en patients stue og ejendele skal under-
søges, eller 3) at der skal foretages kropsvisitation af en pa-
tient. Der er tale om en videreførelse af bestemmelsen, og der
er således med lovforslaget ikke tiltænkt en indholdsmæssig
ændring af bestemmelsen. Efter psykiatrilovens § 19 a, stk. 4,
skal åbning og kontrol af patientens post og undersøgelse af
patientens stue så vidt muligt foretages i patientens nærvær.
Der er tale om en videreførelse af den tidligere § 19 a, stk. 3,
og der er således med lovforslaget ikke tiltænkt en indholds-
mæssig ændring af bestemmelsen. Efter psykiatrilovens § 19
a, stk. 5, omfatter kropsvisitation efter stk. 1, nr. 3, ikke under-
søgelse af kroppens hulrum. Bestemmelsen omfatter mund-
hulen og endetarmen, mens undersøgelse af armhulerne ikke
er omfattet. Der er tale om en videreførelse af den tidligere §
19 a, stk. 2, og der er således med lovforslaget ikke tiltænkt en
indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.
Med lov nr. 1437 af 17. december 2019 om ændring af lov om
godkendelse og syn af køretøjer ændres i § 11, stk. 2, »syns- eller
omsynsvirksomhed« til »synsvirksomhed«, og i § 11, stk. 2,
som bliver til stk. 3, ændres »tilsyn med synsvirksomheder
og omsynsvirksomheder, indtil 4 uger efter at et erhvervskø-
retøj er blevet synet eller omsynet i en syns- eller omsynsvirk-
somhed« til »tilsyn med synsvirksomheder, indtil 4 uger efter
at et erhvervskøretøj er blevet synet, omsynet eller toldsy-
net«. Ændringerne er en videreførelse af hidtil gældende reg-
ler, og det præciseres med ændringerne, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens tilsyn med synsvirksomhederne ligeledes
omfatter synsvirksomhedernes toldsynsopgaver. Efter lovens
§ 11, stk. 1, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til enhver tid
mod behørig legitimation og uden retskendelse foranstalte
uanmeldt kontrol af tilladelsesindehaverens synsvirksom-
hed, herunder kontrol af, om de køretøjer, der har været til el-
ler er under syn hos tilladelsesindehaveren, og som befinder
sig på dennes område, er synet korrekt. I § 11, stk. 2, som bli-
ver til stk. 3, videreføres Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
adgang til mod behørig legitimation og uden retskendelse –
som led i tilsynet med synsvirksomhederne – at kunne foran-
stalte uanmeldt kontrolsyn af et erhvervskøretøj indtil 4 uger
efter, at dette er blevet synet, omsynet eller toldsynet i en
synsvirksomhed.
4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende
bestemmelser
Der er i 2019 vedtaget 12 bestemmelser, som har til formål at
udvide anvendelsesområdet for allerede gældende bestem-
melser om forvaltningens adgang til at foretage tvangsind-
greb omfattet af retssikkerhedsloven.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
§ 59, stk. 2, i lov nr. 553 af 7. maj 2019 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvid-
vaskloven). Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at Er-
hvervsstyrelsen kan foretage både anmeldte og uanmeldte
kontrolbesøg. Da hvidvasklovens anvendelsesområde udvi-
des til også at gælde for kunsthandlerbranchen, udvides § 59,
stk. 2, til også at gælde for kunsthandlerbranchen. Hvid-
vasklovens § 59, stk. 2, gennemfører artikel 48 i direktiv
2015/849/EU. Muligheden for at foretage kontrolbesøg blev
indført ved lovændring som en del af skattelypakken i marts
2015 for at styrke hvidvasktilsynet. Bestemmelsen udvides
den 10. januar 2020 således, at Erhvervsstyrelsen, hvis formå-
let tilsiger det, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse kan få adgang til virksomheder og personer, der
erhvervsmæssigt opbevarer, handler med eller formidler
handel med kunstværker, herunder kunstgallerier og aukti-
onshuse, hvor værdien af transaktionen eller en række ind-
byrdes forbundne transaktioner beløber sig til 50.000 kr. eller
derover, med henblik på indhentelse af oplysninger, herun-
der ved kontrolbesøg. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn på bag-
grund af en risikovurdering, hvorfor der før lovændringen af
hvidvaskloven den 26. juni 2017, hvor tilsynet med veksel-
kontorer overgik fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet, var
øget fokus på vekselkontorer. Disse kontrolbesøg var ofte
uanmeldte. Erhvervsstyrelsen anvender ikke muligheden for
uanmeldte kontrolbesøg i lige så høj grad som tidligere, men
det er vurderingen, at det fortsat er relevant at have mulighe-
den med henblik på at sikre et effektivt hvidvasktilsyn.
§ 58 a, stk. 6 og 7, i selskabsloven, § 15 g, stk. 6 og 7, i lov om er-
hvervsdrivende virksomheder, § 21 a, stk. 6 og 7, i lov om erhvervs-
11
drivende fonde, § 17 a, stk. 6 og 7, i SE-loven, § 14 a, stk. 6 og 7, i
SCE-loven og § 1 a, stk. 6 og 7, i lov om administration af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af
europæiske økonomiske firmagrupper, som ændret ved lov nr. 554 af
7. maj 2019 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige
andre love (Ændring af reglerne om reelle ejere som følge af 5. hvid-
vaskdirektiv)1
udvider mulighederne for at føre kontrol med,
at oplysninger om reelle ejere er nøjagtige og aktuelle. I for-
hold til virksomheder og fonde omfattet af selskabsloven, lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder eller erhvervs-
fondsloven kontrollerer Erhvervsstyrelsen i forvejen registre-
ringer af reelle ejere igennem registreringskontrol eller efter-
følgende kontrol. Registreringskontrol foregår på den måde,
at en indberetning igennem Virk.dk bliver udtaget til manuel
sagsbehandling og efterprøvet, før registreringen offentliggø-
res i Det Centrale Virksomhedsregister. Den efterfølgende
kontrol er den indsats, som retter sig imod registreringer, der
allerede er foretaget, og som fremgår af Det Centrale Virk-
somhedsregister. Med den udvidede kontrolmulighed sikres
det, at virksomheder, fonde og foreninger efter anmodning
skal udlevere oplysninger om de reelle ejere, herunder om
virksomhedens forsøg på at identificere dets reelle ejere, til
SØIK. Virksomheder m.v. skal endvidere efter anmodning
udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente myn-
digheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne
er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrol-
opgaver. Som følge af at de virksomheder, fonde og for-
eninger, der skal registrere reelle ejere, henhører under for-
skellige ressortmyndigheder, er den udvidede kontrolmulig-
hed tillagt den relevante myndighed, der udøver kontrollen
med registreringen af reelle ejere. Der foretages kontrol eller
tilsyn i overensstemmelse med den pågældende særlov.
Ved lov nr. 555 af 7. maj 2019 om ændring af lov om Center for
Cybersikkerhed blev hjemlen i lovens § 42 vedrørende den mo-
nitoreringsydelse, der leveres af Center for Cybersikkerheds
netsikkerhedstjeneste til tilsluttede myndigheder og virk-
somheder ændret. Center for Cybersikkerheds netsikker-
hedstjeneste driver en varslingstjeneste, hvor aktiviteterne på
de tilsluttede myndigheder og virksomheders forbindelser til
eksterne netværk, herunder internettet, løbende monitoreres
ved hjælp af elektroniske alarmenheder, der indsamler og un-
dersøger data med henblik på at opdage sikkerhedshændel-
ser, herunder cyberangreb. Den daværende hjemmel i lovens
§ 4 indebar, at Center for Cybersikkerhed uden retskendelse
kunne behandle pakke- og trafikdata hidrørende fra netværk
hos tilsluttede myndigheder og virksomheder, og derved
foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Med lovæn-
dringen blev hjemlen udvidet til også at omfatte stationære
data. Det betyder, at bestemmelsen omfatter behandling af
data, som stilles til rådighed fra tilsluttede myndigheder eller
virksomheder, der har begrundet mistanke om, at de er udsat
for et cyberangreb, hvilket tidligere var omfattet af lovens § 7.
Derudover indebærer udvidelsen, at netsikkerhedstjenesten
fremover også kan tilbyde monitorering af aktiviteter på lo-
kale enheder hos tilsluttede myndigheder og virksomheder
ved anvendelse af sikkerhedssoftware. Udvidelsen skal ses i
lyset af den teknologiske udvikling, hvor den stigende an-
vendelse af kryptering og sofistikerede angrebsværktøjer gør
det vanskeligt at opdage cyberangreb udelukkende ved an-
vendelse af den allerede hjemlede netværksmonitorering.
Center for Cybersikkerheds behandling af stationære data,
som hjemlet i den ændrede bestemmelse, herunder bl.a. mo-
nitorering ved anvendelse af sikkerhedssoftware, er et tilbud
til myndigheder og virksomheder, og vil således i alle tilfæl-
de være baseret på frivillighed.
§ 63 a i lov nr. 1580 af 27. december 2019 om ændring af ejen-
domsvurderingsloven m.fl. medfører, at reglerne i ejendomsvur-
deringslovens kapitel 12 om dataindsamling og besigtigelse
tilsvarende finder anvendelse, når Skatteforvaltningen efter
anden lovgivning skal træffe afgørelse eller afgive udtalelse
om værdien af fast ejendom. Formålet med besigtigelser efter
ejendomsvurderingsloven er at sikre en tilstrækkelig sagsop-
lysning og dermed det for vurderingen nødvendige data-
grundlag. Ligesom Skatteforvaltningen efter bestemmelserne
i ejendomsvurderingsloven skal foretage ansættelse af ejen-
doms- og grundværdier, er Skatteforvaltningen også i andre
sammenhænge kompetent myndighed til at afgive udtalelse
– eller træffe afgørelse om værdien af fast ejendom. Skattefor-
valtningen skal derfor også i disse situationer kunne indhen-
te oplysninger om den ejendom, der skal vurderes, og anven-
de de oplysninger, der er indhentet og registreret.
Lov nr. 86 af 30. januar 2019 om ændring af lov om tobaksvarer
m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer un-
der 18 år indeholder en udvidelse anvendelsesområdet for § 34 i lov
om tobaksvarer m.v. til også at omfatte kontrol efter lovens § 32,
stk. 2. Efter § 34 i lov om tobaksvarer m.v. har Sikkerhedssty-
relsens repræsentanter – for at tilvejebringe oplysninger til
brug for gennemførelse af kontrollen efter § 32, stk. 1 og 2 – til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter hos
fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af
tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter. Efter § 32, stk. 2,
i lov om tobaksvarer m.v. fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol
med, at enkeltpakninger af tobaksvarer er påført entydige
identitetsmærker, og med, at identitetsmærkerne er påtrykt
eller anbragt i overensstemmelse med § 22 a, stk. 3. Sikker-
hedsstyrelsen fører endvidere kontrol med dataintegriteten,
jf. § 22 a, stk. 6 og 9. Derudover fører Sikkerhedsstyrelsen
kontrol med, at id-udstederen og leverandører af anordnin-
ger, der sikrer mod manipulation, samt eventuelle underleve-
randører er uafhængige af tobaksindustrien.
§ 19 a, stk. 2, jf. stk. 3, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v., jf. lov nr. 504 af 1. maj 2019 om ændring af lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien m.v., lov om retspsykiatrisk behandling m.v.
og sundhedsloven. Efter psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, kan over-
lægen ved mistanke som nævnt i stk. 1 (mistanke om, at der
er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelin-
gen) med henblik på at sikre, at medikamenter, rusmidler el-
ler farlige genstande ikke er blevet indført eller vil blive for-
søgt indført til en eller flere patienter i afdelingen beslutte, at
der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse af en pa-
tient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske af-
deling. Der er tale om en udvidelse af anvendelsesområdet
for psykiatrilovens § 19 a, stk. 2. Undersøgelse med krops-
scannere efter bestemmelsen vil normalt finde sted i forbin-
delse med adgangskontrol. Formålet med bestemmelsen er
bl.a. at sikre patienternes behandlingsmuligheder og sikker-
heden for såvel patienter som personale ved at søge at forhin-
dre, at patienter begår personfarlig kriminalitet under ind-
læggelsen. Efter psykiatrilovens § 19 a, stk. 3, gælder kravet
om mistanke efter stk. 1 (mistanke om, at der er medikamen-
1
Det bemærkes, at der er tale om en kontrolbestemmelse, som fin-
der anvendelse i forhold til flere forskellige juridiske personer,
hvorfor denne er reguleret i forskellig lovgivning. Hver bestem-
melse er således talt med som en selvstændig bestemmelse.
2
I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende redegørelse har
Justitsministeriet kunnet konstatere, at bestemmelsen ikke ses at
være medtaget i tidligere retssikkerhedsredegørelser.
12
ter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen) ikke for
Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region
Sjælland, i forbindelse med anvendelse af kropsscannere, jf.
stk. 2.
§ 72 a, stk. 5 i lov nr. 549 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
arbejdsmiljø indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, hvor-
efter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksomheds- eller
branchegrupper gennemfører andre målrettede indsatser end
tilsyn efter lovens stk. 1 om risikobaseret tilsyn.1
4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser
Der er i 2019 vedtaget 1 bestemmelse, hvorved forvaltnings-
myndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb er blevet
ophævet.
§ 72 a, stk. 5 i lov om arbejdsmiljø, hvorefter beskæftigelses-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsy-
net inden for bestemte virksomheds- eller branchegrupper
gennemfører andre målrettede indsatser end tilsyn efter stk.
1, blev indsat ved lov nr. 549 af 7. maj 2019 om ændring af lov
om arbejdsmiljø. Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke blevet
udnyttet og er derfor ophævet ved lov nr. 1554 af 27. decem-
ber 2019. Det risikobaserede tilsyn efter § 72 a, stk. 1, blev
med loven ophævet, hvorfor den nye bestemmelse i § 72 a,
stk. 5, som konsekvens heraf også blev ophævet.
4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at
foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven
Der er i 2019 vedtaget i alt 82 bestemmelser, som giver den of-
fentlige forvaltning en egentlig ny adgang til at foretage
tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
§ 16, stk. 2 og 3, i lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslåns-
virksomheder indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan
indhente oplysninger til brug for Finanstilsynets virksomhed,
og at Finanstilsynet kan foretage tilsyns- og kontrolundersø-
gelser uden retskendelse hos virksomheder omfattet af loven.
Der er tale om en ny hovedlov. Stk. 2 indeholder hjemmel til,
at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse kan få adgang til forbrugslånsvirksom-
heder, med henblik på indhentning af oplysninger til brug for
Finanstilsynets virksomhed, herunder ved inspektioner. Fi-
nanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til
forretningslokaler og således ikke til private boliger. Stk. 3 in-
deholder hjemmel til, at Finanstilsynet til enhver tid mod be-
hørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til en le-
verandør eller underleverandør med henblik på indhentelse
af oplysninger om den outsourcede aktivitet. Dette skal indgå
som et krav i den outsourcingkontrakt, som indgås mellem
outsourcingvirksomheden og leverandøren. Såfremt en out-
sourcingkontrakt ikke indeholder kravet om Finanstilsynets
fysiske adgang til leverandørens virksomhed, kan Finanstil-
synet kræve, at den outsourcede aktivitet fremover enten va-
retages af outsourcingvirksomheden selv eller outsources til
en anden leverandør inden for en af Finanstilsynet nærmere
fastsat frist. Adgang til de nævnte leverandører og underle-
verandører skal varsles på forhånd, i det omfang det er mu-
ligt.
§ 6 a i lov nr. 555 af 7. maj 2019 om ændring af lov om Center
for Cybersikkerhed indeholder hjemmel til, at Center for Cyber-
sikkerhed med henblik på at kunne rådgive myndigheder og
virksomheder om forebyggelse af sikkerhedshændelser kan
gennemføre forebyggende sikkerhedstekniske undersøgelser,
når en myndighed eller virksomhed har anmodet centeret
herom. I den forbindelse kan Center for Cybersikkerhed fore-
tage indgreb omfattet af grundlovens § 72 uden retskendelse.
Den nye hjemmel skal ses i lyset af, at Center for Cybersik-
kerhed som national it-sikkerhedsmyndighed har oplevet en
stigende efterspørgsel fra myndigheder og virksomheder ef-
ter centerets bistand til at vurdere robustheden af deres digi-
tale infrastruktur og identificere sårbarheder i systemer og
netværk. Ved gennemførelse af forebyggende sikkerhedstek-
niske undersøgelser, herunder simulerede angreb på infor-
mationssystemer og netværk, kan centeret afdække de områ-
der og sårbarheder, som en ondsindet angrebsaktør ville kun-
ne udnytte til at opnå uautoriseret adgang til systemerne.
Centeret kan på den baggrund rådgive myndigheden eller
virksomheden om, hvilke konkrete tiltag der kan gennemfø-
res for at opnå et højere sikkerhedsniveau. Undersøgelsen er
altid frivillig for myndigheden eller virksomheden, og vil al-
tid ske på anmodning fra og efter nærmere aftale med myn-
digheden eller virksomheden. Behovet for hjemmel til at fore-
tage indgreb omfattet af grundlovens § 72 skyldes, at det ikke
kan udelukkes, at Center for Cybersikkerhed som led i un-
dersøgelsen får adgang til private data og kommunikation
tilhørende brugerne. Det daværende hjemmelsgrundlag til-
lod således kun, at centeret foretog undersøgelser, hvis en ad-
gang ikke ville indebære, at der blev foretaget indgreb omfat-
tet af grundlovens § 72. Det var kun muligt, hvis det kunne
fastslås, at alle data i systemerne lå inden for myndighedens
eller virksomhedens råderet, eller hvor antallet af brugere var
så begrænset, at det var praktisk muligt at indhente samtyk-
ke fra de pågældende.
§ 6 b i lov nr. 555 af 7. maj 2019 om ændring af lov om Center
for Cybersikkerhed indeholder hjemmel til, at Center for Cyber-
sikkerhed kan anvende fiktive angrebsmål (honey pots) og i
den forbindelse foretage indgreb omfattet af grundlovens
§ 72 uden retskendelse. En honey pot er typisk et computer-
system eller en server, der indeholder sårbarheder og er pla-
ceret på netværket hos et interessant angrebsmål med det for-
mål at tiltrække sig opmærksomhed fra en angrebsaktør, der
søger efter mål på netværket. En honey pot vil således kun
blive opdaget af angrebsaktører, der bevidst søger efter de
pågældende sårbarheder. Dermed lokkes angrebsaktøren til
at bruge sine ressourcer på at angribe et system, der er indret-
tet til formålet, i stedet for reelle mål på netværket. Ved at
1
Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 1554 af 27. december 2019,
jf. nedenfor under afsnit 4.4.
2
I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har
Justitsministeriet kunnet konstatere, at en bestemmelse vedtaget i
2018, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage
tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven, ikke blev
medtaget i den tilsvarende oversigt i redegørelsen fra marts 2019.
Det drejer sig om § 2 b, stk. 3, i lov om forbud mod salg af tobak
og alkohol til personer under 18 år, jf. lov nr. 1558 af 18. december
2018 om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol
til personer under 18 år og lov om elektroniske cigaretter m.v., der
trådte i kraft den 1. januar 2019. Efter § 2 b, stk. 3, kan Sikkerheds-
styrelsens repræsentanter mod behørig legitimation og uden ret-
skendelse kræve at få meddelt alle oplysninger fra detailforhand-
lere og købere af alkohol, tobaksvarer og urtebaserede rygepro-
dukter, der er nødvendige for kontrollen efter stk. 1. Efter stk. 1
fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol med, at kravene i §§ 1-2 a om
bl.a. forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af
alkohol til personer under henholdsvis 16 og 18 år samt krav om
fremvisning af legitimation i forbindelse med salg overholdes.
Sikkerhedsstyrelsen kan således kræve, at køberen fremviser gyl-
dig billedlegitimation eller anden form for identifikation, der kan
fastslå køberens alder. Det er kun muligt for Sikkerhedsstyrelsen
at anvende bestemmelsen i forbindelse med gennemførelse af en
kontrol.
13
lade systemet udsætte for kompromittering kan Center for
Cybersikkerhed endvidere indsamle oplysninger om an-
grebsaktørens færden og de angrebsværktøjer, som angribe-
ren forsøger at placere på det sårbare system. Som udgangs-
punkt vil trafikken på en honey pot bestå af angrebsaktørens
afsøgning af systemet, og ved Center for Cybersikkerheds til-
gang til denne trafik, vil der ikke i sig selv ske indgreb omfat-
tet af grundlovens § 72. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at
en angrebsaktør i særlige tilfælde vil anvende en honey pot
til at deponere data, der er hentet som led i et angreb mod
tredjemand. Centeret vil i givet fald ved at tilgå data i en ho-
ney pot kunne foretage indgreb omfattet af grundlovens § 72.
I de meget få tilfælde, hvor der måtte være behov for, at Cen-
ter for Cybersikkerhed tilgår data på en honey pot, vil det
ikke på forhånd være muligt at afdække, om centeret ved at
tilgå sådanne data foretager et indgreb i meddelelseshemme-
ligheden, og hvem indgrebet i givet fald foretages overfor.
Dette vil således først kunne afdækkes, når data analyseres,
og det f.eks. konstateres, at der blandt store mængder tekni-
ske oplysninger også indgår en meddelelse.
§ 6 c i lov nr. 555 af 7. maj 2019 om ændring af lov om Center
for Cybersikkerhed indeholder hjemmel til, at Center for Cyber-
sikkerhed kan påvirke angrebsinfrastruktur (anvende sink-
holes) og i den forbindelse foretage indgreb omfattet af
grundlovens § 72 uden retskendelse. Ved anvendelse af et
sinkhole vil Center for Cybersikkerhed registrere rettigheder-
ne til eksempelvis et domænenavn, der indgår i angrebsaktø-
rens infrastruktur, og som ikke i forvejen er registreret, hvor-
efter den trafik, der ellers ville være tilgået angrebsaktøren
gennem det pågældende domæne, i stedet modtages af Cen-
ter for Cybersikkerhed som operatør af sinkholet. På tilsva-
rende vis vil centeret kunne købe adgang til ip-adresser, der
anvendes i et cyberangreb, og dermed f.eks. modtage data,
som angrebsaktøren har hentet fra en inficeret enhed, eller
kommandoer, som angrebsaktøren – via domænenavnet eller
ip-adressen – sender til inficerede enheder. Centeret vil såle-
des med et sinkhole potentielt kunne afskære angrebsaktøren
fra at styre dennes angrebsplatform og dermed standse et
igangværende angreb. Ved anvendelse af teknikken kan det
ikke udelukkes, at Center for Cybersikkerhed kommer i be-
siddelse af data, som stammer fra et angreb – og hvor der
dermed kan blive tale om, at centeret foretager indgreb om-
fattet af grundlovens § 72. Eftersom teknikken potentielt vil
kunne bruges til at bremse omfattende cyberangreb, vil den,
jf. bemærkningerne til lovforslaget, kunne komme en bred
kreds af internetbrugere til gode.
§ 236, stk. 8, i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17.
september 2019, som ændret ved lov nr. 1425 af 17. december 2019.
Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter
straffelovens § 236, stk. 1. Politiet kan som led i tilsynets gen-
nemførelse uden retskendelse skaffe sig adgang til den døm-
tes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og
foretage undersøgelse heraf. Politiet kan endvidere uden ret-
skendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer og
andre genstande, som den dømte råder over, og om nødven-
digt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres
indhold. Formålet med tilsynet er at sikre, at den dømte over-
holder det meddelte forbud efter straffelovens § 236, stk. 1,
og dermed forhindre, at dømte seksualforbrydere begår ny
kriminalitet. Det er domstolene, der meddeler forbud efter
straffelovens § 236, stk. Politiet kan som led i gennemførelse
af tilsyn med dømte seksualforbryderes overholdelse af for-
bud efter straffelovens § 236, stk. 1, kan skaffe sig adgang ved
tvang, hvis den dømte ikke frivilligt vil lukke politiet ind
med henblik på, at politiet kan undersøge den dømtes bolig
og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og hvis det i
det konkrete tilfælde er nødvendigt for at gennemføre tilsy-
net. Politiet kan desuden f.eks. åbne aflåste skabe og skuffer,
hvis dette er nødvendigt for at udføre tilsynet. Politiet kan
derudover f.eks. ved tvang skaffe sig adgang til at undersøge
den dømtes bil, hvis dette er nødvendigt for at udføre tilsy-
net. Politiet kan ikke ved tvang skaffe sig adgang til steder,
som den dømte ikke råder over, hvor politiet måtte få kend-
skab til, at den dømte opholder sig. Det fremgår af bemærk-
ningerne til loven, at politiets tilsyn skal administreres i over-
ensstemmelse med retssikkerhedsloven.
§ 35, stk. 3, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af
2. oktober 2019 i udlændingeloven, er ændret ved lov nr. 173 af
27. februar 2019. Udlændingelovens § 35, stk. 3, 4. pkt., regu-
lerer muligheden for at foretage besigtigelse og undersøgelse
af udlændingens legeme og tøj ved en varetægtsfængsling,
der er nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse
under sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel be-
stemmelse om udvisning kan fuldbyrdes. Bestemmelsen er
nødvendig for at sikre, at politiet kan fratage den pågælden-
de genstande, som kan benyttes til vold eller undvigelser, el-
ler som i øvrigt kan medføre fare for den anholdte eller for
andre. Adgangen for politiet til at foretage legemsbesigtigelse
og -undersøgelse vil alene kunne ske i forbindelse med vare-
tagelsen af politimæssige opgaver efter udlændingeloven.
Dette vil navnlig omfatte gennemførelsen af den faktiske ud-
sendelse.
§ 37 a, stk. 3-7, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022
af 2. oktober 2019 i udlændingeloven er ændret ved lov nr. 173 af
27. februar 2019. Bestemmelsen regulerer adgangen til at visi-
tere en udlænding, der er frihedsberøvet efter udlændingelo-
vens § 36, forud for gennemførelsen af den faktiske udsendel-
se, uanset om politiet har en formodning om, at udlændingen
forsøger at gemme genstande på kroppen. Bestemmelsen er
nødvendig for at sikre, at politiet kan fratage den pågælden-
de genstande, som kan benyttes til vold eller undvigelser, el-
ler som i øvrigt kan medføre fare for den anholdte eller for
andre. Formålet med ændringen var at sikre en klar og samlet
regulering af politiets adgang til at visitere en udlænding i
forbindelse med politiets varetagelse af opgaver efter udlæn-
dingeloven. Navnlig legemsundersøgelse er et byrdefuldt
indgreb over for en person, og der bør både af hensyn til ud-
lændingen og af hensyn til politiet sikres klare regler herom.
Formålet er endvidere at give politiet hjemmel til også at visi-
tere en udlænding, der skal udsendes, uanset om politiet har
en formodning om, at udlændingen forsøger at gemme gen-
stande på kroppen.
14
5. SAMMENFATNING
Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger
Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at
antage, at anvendelsen af retssikkerhedsloven generelt har gi-
vet anledning til væsentlige problemer i praksis i 2018, hver-
ken i forhold til de virksomheder mv., hvor der udføres kon-
trolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse
og udførelse af kontrolbesøg mv.
I 2019 er der vedtaget i alt 25 bestemmelser vedrørende
forvaltningens adgang til at gennemføre tvangsindgreb om-
fattet af retssikkerhedsloven. 8 bestemmelser giver forvalt-
ningen en egentlig ny adgang til at gennemføre tvangsind-
greb, 12 af bestemmelserne har haft til formål at udvide an-
vendelsesområdet for allerede gældende bestemmelser om
adgang til tvangsindgreb, mens 5 bestemmelser i det væsent-
lige har karakter af en videreførelse af en tidligere bestem-
melse. I 2019 er der vedtaget én bestemmelse, hvorved en for-
valtningsmyndigheds adgang til at foretage tvangsindgreb er
blevet ophævet.
Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princip-
pet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed i forbin-
delse med den lovtekniske gennemgang af ministeriers lov-
forslag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages bestemmelser,
der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig
adgang til privat ejendom.
Hermed slutter redegørelsen.