Skriftlig fremsættelse (26. marts 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CY409

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l153/20191_l153_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (26. marts 2020)
    Social- og indenrigsministeren (Astrid Krag):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om kommuners og regioners indkøb i
    forbindelse med håndtering af covid-19
    (Lovforslag nr. L 153)
    Lovforslaget fremsættes i forlængelse af aftalen af 19.
    marts 2020 mellem regeringen og alle Folketingets partier
    om en række covid-19-initiativer vedrørende indkøb på det
    statslige område.
    Folketingets Finansudvalg har ved tiltrædelse af akt nr.
    114 af 23. marts 2020 givet sin tilslutning til, at der til og
    med 31. oktober 2020 kan dispenseres fra en række bevil-
    lingsregler, der har betydning for indkøb i staten. Dispensa-
    tionerne vil give mulighed for at forudbetale leverancer frem
    til 1. juli 2020 med en værdi på højst 1 mio. kr. og at undla-
    de at gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks. krav om be-
    taling af bod for forsinkelse) gældende over for leverandører
    til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til covid-19.
    Formålet med dette lovforslag er at skabe grundlag for, at
    kommuner og regioner kan få de samme beføjelser og plig-
    ter på indkøbsområdet i forbindelse med covid-19, som sta-
    tens institutioner har fået.
    Med lovforslaget får social- og indenrigsministeren be-
    myndigelse til efter forhandling med finansministeren at
    fastsætte regler om kommuners og regioners indkøb med
    henblik på at give kommuner og regioner samme beføjelser
    og pligter i forbindelse med håndteringen af covid-19 som
    statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af de
    statslige bevillings- og regnskabsregler.
    Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler,
    der indebærer, at der skabes parallelitet mellem de regler,
    som gælder for statsinstitutioner og andre institutioner, der
    er omfattet af de statslige bevillings- og regnskabsregler, og
    de regler, som gælder for kommuner og regioner, i den fore-
    liggende situation. En kommune eller en region vil således
    kunne få hjemmel til at indgå aftale med en erhvervsvirk-
    somhed om forudbetaling for den ydelse, kommunen eller
    regionen har bestilt levering af, også selv om dette er be-
    grundet i, at erhvervsvirksomheden er i økonomiske vanske-
    ligheder, og uden at afvente, at ydelsen leveres. En kommu-
    ne eller en region vil endvidere kunne få hjemmel til at und-
    lade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis leve-
    randørens misligholdelse kan henføres til covid-19-situatio-
    nen, f.eks. bod i forbindelse med forsinket levering.
    Der vil kunne fastsættes regler, som fraviger regler fast-
    sat i medfør af anden lovgivning, f.eks. regler vedrørende
    forretningsgange inden for kommunens henholdsvis regio-
    nens kasse- og regnskabsvæsen.
    Regeringen har iværksat høring af Europa-Kommission
    for så vidt angår statsstøttespørgsmål. Reglerne vil først bli-
    ve sat i kraft, når regeringen har fået en tilbagemelding fra
    Europa-Kommissionen om, at ordningen kan godkendes.
    Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos KL
    og Danske Regioner, men har ikke herudover været sendt i
    høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft
    hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget øns-
    kes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i for-
    bindelse med fremsættelse.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2019-20
    Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2020-3244
    CY000409