Fremsat den 26. marts 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 26. marts 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af
covid-19
§ 1. Social- og indenrigsministeren kan efter forhandling
med finansministeren fastsætte regler om kommuners og
regioners indkøb med henblik på at give kommuner og
regioner samme beføjelser og pligter i forbindelse med
håndteringen af covid-19 som statsinstitutioner og andre
institutioner, der er omfattet af de statslige bevillings- og
regnskabsregler.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fravige anden
lovgivning og regler fastsat i medfør heraf.
§ 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Loven ophæves den 1. marts 2021.
Stk. 3. Dispositioner truffet forud for lovens ophør er gæl-
dende efter dette tidspunkt.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 153 Folketinget 2019-20
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2020-3244
CY000408
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den ekstraordinære situation som følge af covid-19 har bl.a.
betydning for det offentliges og private leverandørers opfyl-
delse af deres forpligtelser i forbindelse med indkøb af varer
og tjenesteydelser. Situationen vil bl.a. kunne medføre, at
leverandører til det offentlige vil kunne få likviditetsproble-
mer, der vil kunne medføre, at de bl.a. vil være nødt til at
afskedige medarbejdere og ikke vil kunne opfylde deres for-
pligtelser i henhold til indgåede aftaler.
Regeringen ønsker at understøtte virksomheder og lønmod-
tagere i den nuværende situation, og der er allerede taget en
lang række initiativer med henblik på dette.
Regeringen ønsker herunder at reducere den usikkerhed,
som den foreliggende situation giver anledning til blandt bå-
de offentlige institutioner og leverandører på indkøbsområ-
det.
Formålet med dette lovforslag er at give kommuner og
regioner de samme beføjelser og pligter på indkøbsområdet i
forbindelse med covid-19, som statens institutioner har.
2. Baggrund
2.1. Aftale mellem regeringen og Folketingets partier om
covid-19 initiativer
Regeringen har den 19. marts 2020 indgået aftale med alle
Folketingets partier om en række covid-19-initiativer
vedrørende indkøb på det statslige område.
Regeringen og Folketingets partier er enige om, at der til og
med 31. oktober 2020 skal kunne dispenseres fra en række
bevillingsregler, der har betydning for indkøb i staten.
Dispensationerne vil give mulighed for følgende:
– Forudbetale leverancer frem til 1. juli 2020 med en vær-
di på højst 1 mio. kr.
– Undlade at gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks.
krav om betaling af bod for forsinkelse) gældende over
for leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan hen-
føres til covid-19.
Regeringen har på den baggrund taget en række initiativer
på indkøbsområdet. Initiativerne gælder for statsinstitutio-
ner, og har dermed alene betydning for virksomheder og dis-
ses ansatte, når de leverer varer og tjenesteydelser til staten.
Det fremgår af aftalen mellem regeringen og Folketingets
partier, at regeringen vil gå i dialog med KL og Danske
Regioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i
kommuner og regioner.
2.2. Initiativer på det statslige område
På baggrund af ovenstående har regeringen fået Folketingets
Finansudvalgs tilslutning til, at der gives dispensation fra de
bevillingsregler, der gælder for staten. Dispensationen
vedrører fravigelse af bestemmelsen i budgetvejledningens
punkt 2.2.3. om, at der ved disponeringen over givne bevil-
linger skal vises skyldige økonomiske hensyn, og bestem-
melsen i budgetvejledningens punkt 2.2.13. om, at forudbe-
taling ikke må finde sted, jf. akt nr. 114 af 23. marts 2020.
Dispensationen er knyttet til den foreliggende situation i for-
bindelse med covid-19.
Der gives i forlængelse heraf dispensation fra reglerne i be-
kendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv., hvorefter der
i forbindelse med udgifts- og indtægtsbilag skal føres kon-
trol med, at de i bilaget nævnte ydelser er leveret. Dispensa-
tionen indebærer, at der i tilfælde af forudbetaling alene skal
ske kontrol med, at der er overensstemmelse mellem bestil-
lingen og fakturaen.
Der er herudover opnået tilslutning til, at statens institutio-
ner kan administrere misligholdelsesbestemmelser i indgåe-
de kontrakter under hensyn til den foreliggende ekstraordi-
nære situation. Dette vil indebære, at statens institutioner vil
kunne undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende,
hvis leverandørens misligholdelse kan henføres til covid-19-
situationen. Dette vil f.eks. indebære, at statsinstitutioner vil
kunne undlade at opkræve bod i henhold til gældende kon-
traktbestemmelser om forsinkelse.
Regeringen har anmodet Europa-Kommissionen om en vur-
dering af, om de ovennævnte initiativer indebærer statsstøt-
te, og af, om Kommissionen i givet fald vil kunne godkende,
at initiativerne igangsættes. Igangsættelse af initiativerne af-
venter Kommissionens svar på henvendelsen.
Regeringen har desuden taget initiativ til, at modtagne fak-
turaer sættes til betaling af Statens Administration, så snart
en korrekt faktura er modtaget og godkendt i statens fakture-
ringssystem IndFak. Dette gælder uanset aftalte betalingsfri-
ster. Økonomistyrelsen har desuden opfordret statsinstitutio-
ner, der ikke anvender IndFak og/eller ikke betjenes af Sta-
tens Administration, til at betale godkendte fakturaer uanset
aftalte betalingsfrister. Økonomistyrelsen har endelig op-
fordret statens institutioner til at behandle fakturaer så hur-
tigt, som det er muligt under de foreliggende omstændighe-
der. Den faktiske betalingstid bliver som følge af dette væ-
sentlig kortere end den maksimale betalingsfrist på 30 dage.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Kommunalfuldmagtsregler
Det antages efter almindelige kommunalretlige grundsæt-
ninger om kommuners opgavevaretagelse – de såkaldte
kommunalfuldmagtsregler – at kommuner har en almindelig
2
adgang til at forsyne sig selv med varer og tjenesteydelser til
brug for varetagelse af kommunale opgaver.
Endvidere har en kommune efter disse grundsætninger en
generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle
dispositioner. Kommunen har således pligt til at udvise an-
svarsbevidsthed i sine økonomiske anliggender, så der ikke
påføres kommunen udgifter, der kunne være undgået. Fast-
læggelsen af, hvad der er økonomisk forsvarligt, må bero på
den konkrete situation, og der må som udgangspunkt gives
kommunalbestyrelsen et bredt spillerum med hensyn til an-
vendelsen af kommunale midler.
Efter de nævnte grundsætninger er det endvidere antaget, at
en kommune ikke uden lovhjemmel kan begunstige enkelt-
personer eller enkeltvirksomheder.
For regioner gælder der efter den såkaldte myndighedsfuld-
magt tilsvarende regler som ovenfor beskrevet.
En kommune eller en region kan indgå en aftale med en er-
hvervsvirksomhed om forudbetaling, hvis dette er sagligt
begrundet i forhold til den kommunale/regionale opgaveva-
retagelse. Det forhold, at erhvervsvirksomheden er i økono-
miske vanskeligheder, kan imidlertid ikke begrunde forud-
betaling, idet forudbetaling i sådanne tilfælde må anses for
begunstigelse af virksomheden, ligesom betalingen må an-
ses for at være i strid med grundsætningen om økonomisk
ansvarlig forvaltning.
Tilsvarende følger det af forbuddet mod begunstigelse af en-
keltvirksomheder og grundsætningen om økonomisk ansvar-
lig forvaltning, at en kommune/region er forpligtet til at gøre
eventuelle misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis en er-
hvervsvirksomhed ikke lever op til sine kontraktlige forplig-
telser.
Det kræver således hjemmel i lovgivningen, hvis kommuner
og regioner svarende til den ordning, der i den foreliggende
situation er gældende for så vidt angår statsinstitutioner og
andre institutioner, der er omfattet af de statslige bevillings-
regler, jf. ovenfor, skal have en generel adgang til f.eks. at
forudbetale sine leverandører samt til at undlade at gøre be-
rettigede misligholdelsesbeføjelser gældende.
3.1.2. Regler om den økonomiske forvaltning i kommuner
henholdsvis regioner
Det fremgår af den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2., 1.
pkt., at den kommunale revision bl.a. efterprøver, at de dis-
positioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i
overensstemmelse med love og andre forskrifter. Tilsvaren-
de følger for så vidt angår den regionale revision af region-
slovens § 28, stk. 2, 1. pkt. Endvidere vurderer revisionen
efter den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2., 2. pkt., om
udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslut-
ninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender
er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Efter
regionslovens § 28, stk. 2, 2. pkt., skal revisionen påse, at
der ved forvaltningen af regionens midler og driften af de
virksomheder, hvis regnskaber er omfattet af revisionen, er
taget skyldige økonomiske hensyn. Revisionen skal gøre be-
mærkninger i sin årsberetning og eventuelle delberetning,
bl.a. hvis disse forhold giver anledning hertil, jf. § 7, stk. 1,
og § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019
om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.
Tilsvarende gælder for den regionale revision, jf. § 7, stk. 1,
i bekendtgørelse nr. 789 af 9. august 2019 om regionernes
budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.
Det fremgår videre af den kommunale styrelseslovs § 42,
stk. 7, 1. pkt., der efter regionslovens § 29, stk. 1, finder til-
svarende anvendelse for regionerne, at kommunalbestyrel-
sen henholdsvis regionsrådet skal fastsætte de nærmere reg-
ler for indretningen af kommunens henholdsvis regionens
kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige op-
tages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for
kasse- og regnskabsvæsenet. I dette regulativ kan eventuelt
være fastsat bestemmelser, som afviger fra de regler, som
følger af nærværende lovforslag.
Det fremgår desuden bl.a. af den kommunale styrelseslovs §
45 henholdsvis regionslovens § 23, at kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet skal afgive regnskabet til revision,
og at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når
revisionens bemærkninger foreligger, skal træffe afgørelse
med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets
godkendelse.
Endelig fremgår det af bilag til cirkulære nr. 9916 af 15. ok-
tober 2019 om budget- og regnskabssystem for kommuner
og cirkulære nr. 9711 af 9. august 2019 om budget- og regn-
skabssystem for regioner, at kommunernes og regionernes
bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bog-
føringsskik, der er en retlig standard, der kan beskrives som,
hvad der til enhver tid anses for god skik og brug blandt
kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsom-
rådet. God bogføringsskik indebærer bl.a., at der skal foreta-
ges attestation, dvs. det kontrolleres, at en vare eller ydelse
er modtaget.
3.1.3 Statsstøtteregler
Det er en forudsætning, at kommuners og regioners opgave-
varetagelse, herunder støtte til erhvervsvirksomheder, er i
overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, jf. art. 107 og
108 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF). EU’s statsstøtteregler har således betydning, når
lovligheden af en kommunal eller regional aktivitet skal vur-
deres. Støtte til en erhvervsvirksomhed må således, uanset at
støtten måtte være i overensstemmelse med nationale regler,
ikke være i strid med EU’s statsstøtteregler.
3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Formålet med dette lovforslag er at give kommuner og re-
gioner de samme muligheder på indkøbsområdet i forbindel-
se med covid-19, som statslige institutioner har.
3
På baggrund af ovenstående foreslås det, at social- og inden-
rigsministeren efter forhandling med finansministeren kan
fastætte regler om kommuners og regioners indkøb med
henblik på at give kommuner og regioner samme mulighe-
der og pligter i forbindelse med håndteringen af covid-19
som statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet
af de statslige bevillings- og regnskabsregler.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der
indebærer, at der skabes parallelitet mellem de regler, som
gælder for statsinstitutioner og andre institutioner, der er
omfattet af de statslige bevillings- og regnskabsregler, og de
regler, som gælder for kommuner og regioner, i den forelig-
gende situation.
I første omgang vil der blive fastsat regler, der vil give
hjemmel til foranstaltninger svarende til de ovenfor beskrev-
ne initiativer vedrørende statsinstitutioner og andre instituti-
oner, der er omfattet af de statslige bevillings- og regnskabs-
regler, i det omfang dette kræver en fravigelse af de ovenfor
under afsnit 3.1.1. og 3.1.2 beskrevne regler, der gælder for
kommuner og regioner.
En kommune eller en region vil således få hjemmel til at
indgå aftale med en erhvervsvirksomhed om forudbetaling
for den ydelse, kommunen eller regionen har bestilt levering
af, også selv om dette er begrundet i, at erhvervsvirksomhe-
den er i økonomiske vanskeligheder, som er begrundet i co-
vid-19-situationen.
En kommune eller en region vil ligeledes få hjemmel til at
indgå aftale med en erhvervsvirksomhed om betaling for
den ydelse, kommunen eller regionen har bestilt levering af,
uden at afvente, at ydelsen leveres.
En kommune eller en region vil endvidere få hjemmel til at
undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, i det
omfang leverandørens misligholdelse kan henføres til co-
vid-19-situationen. En kommune eller region vil bl.a. i den-
ne situation kunne undlade at gøre bodsbestemmelser gæl-
dende i tilfælde af forsinket levering af den ydelse, kommu-
nen eller regionen har bestilt levering af. Det er dog en for-
udsætning for at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser
gældende, at kommunen eller regionen ikke udbudsretligt er
forpligtet hertil. Der kan være en sådan forpligtelse, hvis det
i aftalen er anført, at der i en bestemt situation skal opkræ-
ves en bod. Er det tilfældet, vil manglende opkrævning kun-
ne siges at være en ændring af kontrakten, som afhængigt af
de konkrete omstændigheder kan være i strid med udbuds-
lovgivningen.
For så vidt angår revisionen af kommunale og regionale
regnskaber, jf. ovenfor i afsnit 3.1.2., vil den foreslåede ord-
ning betyde, at såfremt kommunen henholdsvis regionen har
forvaltet i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af den-
ne lov, så er kommunens henholdsvis regionens dispositio-
ner i denne henseende i overensstemmelse med lovgivnin-
gen. Det forhold, at kommunen eller regionen har fulgt be-
stemmelser fastsat i medfør af denne lov, kan derfor ikke gi-
ve revisionen anledning til at antage og gøre bemærkning i
sin beretning om, at kommunen henholdsvis regionen ikke
har forvaltet på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte
regler om, at i det omfang, at en kommune henholdsvis regi-
on har fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale sty-
relseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt. henholdsvis regionslovens §
29, jf. den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt.,
vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regn-
skabsvæsenet, som afviger fra regler, fastsat i medfør af det-
te lovforslag, viger sådanne forskrifter for de fastsatte regler.
Derudover vil bemyndigelsen blive udnyttet til at fastsætte
regler, der indebærer, at der både for kommuner og regioner
dispenseres fra den retlige standard om god bogføringsskik,
der bl.a. indebærer, at der i forbindelse med udgifts- og ind-
tægtsbilag skal føres kontrol med, at de i bilaget nævnte
ydelser er leveret. Dispensationen indebærer, at der i tilfæl-
de af forudbetaling alene skal ske kontrol med, at der er
overensstemmelse mellem bestillingen og fakturaen, lige-
som det vil være tilfældet på det statslige område. Det be-
mærkes, at forslaget kan medføre, at der opstår uoverens-
stemmelse mellem det, der er betalt for, og det, der senere
leveres. Praksis vil fortsat være, at der skal være to godken-
dere.
Bemyndigelsen vil i øvrigt kunne anvendes, hvis der på bag-
grund af covid-19-situationen bliver foretaget yderligere æn-
dringer i de regler, der gælder for statsinstitutioner og andre
institutioner, der er omfattet af de statslige bevillings- og
regnskabsregler.
Regeludstedelse med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
vil ske efter forhandling med finansministeren og inddragel-
se af KL og Danske Regioner.
Regeringen har anmodet Europa-Kommissionen om en vur-
dering af, om de ovennævnte initiativer indebærer statsstøt-
te, og af, om Kommissionen i givet fald vil kunne godkende,
at initiativerne igangsættes. Igangsættelse af initiativerne af-
venter Kommissionens svar på henvendelsen.
Den nævnte parallelitet mellem de regler, som gælder for
statsinstitutioner og statslige selvejende institutioner, og de
regler, som gælder for kommuner og regioner, indebærer, at
der i første omgang vil blive fastsat regler, der vil være gæl-
dende til og med 31. oktober 2020 svarende til det, der gæl-
der på det statslige område. Ovenstående regler vil dog først
blive sat i kraft, når regeringen har fået en tilbagemelding
fra Europa-Kommissionen om, at ordningen kan godkendes.
Herefter vil bemyndigelsen, efter inddragelse af KL og Dan-
ske Regioner, kunne udnyttes i det omfang, der på baggrund
af covid-19-situationen sker yderligere fravigelser eller for-
længelse af ordningen for så vidt angår staten, hvilket på
statens område som udgangspunkt vil forudsætte inddragel-
se af Folketingets Finansudvalg.
4
Bemyndigelsen vil alene blive udnyttet, så længe covid-19-
situationen giver anledning til dette, og så længe der sker
fravigelse af reglerne på det statslige område under henvis-
ning til covid-19. De foreslåede bestemmelser vil ifølge den
foreslåede § 2, stk. 3, blive ophævet den 1. marts 2021.
I det omfang der på det statslige område måtte blive indført
pligt til at udnytte de anførte muligheder, vil regeringen ef-
ter inddragelse af KL og Danske Regioner overveje at indfø-
re en tilsvarende forpligtelse for kommuner og regioner.
4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter
eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Som
udgangspunkt omhandler lovforslaget afholdelse af udgifter,
der allerede er budgetteret med, ligesom der i de fleste til-
fælde alene vil være tale om fremrykning af betaling for
ydelser, som efterfølgende leveres.
Der vil dog som nævnt kunne være risiko for, at, at der –
f.eks. på grund af leverandørens konkurs – ikke sker leve-
ring af de ydelser, der er betalt for, og betalingen derfor er
helt eller delvist tabt. Desuden vil det offentlige gå glip af
bod i det tilfælde, hvor der træffes beslutning om ikke at op-
kræve bod i forbindelse med leverandørers misligholdelse
som følge af covid-19.
De økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner vil
efterfølgende blive forhandlet med KL og Danske Regioner.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det vurderes, at initiativerne for leverandører til kommuner
og regioner vil have en positiv likviditetsmæssig effekt, som
dog er svært kvantificerbar. De vil samtidig sende et stærkt
signal og reducere usikkerheden blandt både kommuner, re-
gioner og leverandører.
Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Regeringen har anmodet EU-Kommissionen om en forelø-
big vurdering af, hvorvidt initiativerne vedrørende forudbe-
taling og administration af kontraktbestemmelser om mislig-
holdelse i den foreliggende situation vil være i overensstem-
melse med EU’s statsstøtteregler og om, hvorvidt Kommis-
sionen i modsat fald vil være indstillet på at godkende en så-
dan ordning.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos KL og
Danske Regioner, men har ikke herudover været sendt i hø-
ring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hur-
tigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes
hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbin-
delse med fremsættelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Som udgangspunkt omhandler lovforsla-
get afholdelse af udgifter, der allerede er
budgetteret med, ligesom der i de fleste
tilfælde alene vil være tale om fremryk-
ning af betaling for ydelser, som efterføl-
gende leveres. Der vil dog kunne være ri-
siko for, at, at der – f.eks. på grund af
leverandørens konkurs – ikke sker leve-
ring af de ydelser, der er betalt for, og be-
talingen derfor er helt eller delvist tabt.
Desuden vil det offentlige gå glip af bod i
det tilfælde, hvor der træffes beslutning
om ikke at opkræve bod i forbindelse
med leverandørers misligholdelse som
følge af covid-19.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
5
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Det vurderes, at forslaget for leverandører
til kommuner og regioner vil have en po-
sitiv likviditetsmæssig effekt, som dog er
svært kvantificerbar.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslagets statsstøtteretlige aspekter drøftes med Kommissionen.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Som anført i de almindelige bemærkninger følger det af
gældende ret, at det kræver hjemmel i lovgivningen, hvis
kommuner og regioner skal have en generel adgang til f.eks.
at forudbetale sine leverandører samt til at undlade at gøre
berettigede misligholdelsesbeføjelser gældende – svarende
til den ordning, der i den foreliggende situation er gældende
for så vidt angår statsinstitutioner og andre institutioner, der
er omfattet af de statslige bevillingsregler.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan social- og in-
denrigsministeren efter forhandling med finansministeren
fastsætte regler om kommuners og regioners indkøb med
henblik på at give kommuner og regioner samme beføjelser
og pligter i forbindelse med håndteringen af covid-19 som
statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af de
statslige bevillings- og regnskabsregler.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der
indebærer, at der skabes parallelitet mellem de regler, som
gælder på det statslige område, og de regler, som gælder for
kommuner og regioner, i den foreliggende situation.
I første omgang vil der blive fastsat regler svarende til det,
der som nævnt i de almindelige bemærkninger, allerede er
iværksat på det statslige område, i det omfang dette kræver
en fravigelse af de ovenfor beskrevne regler, der gælder for
kommuner og regioner.
En kommune eller en region vil således få hjemmel til at
indgå aftale med en erhvervsvirksomhed om forudbetaling
for den ydelse, kommunen eller regionen har bestilt eller be-
stiller levering af, også selv om dette er begrundet i, at er-
hvervsvirksomheden er i økonomiske vanskeligheder, forud-
sat, at disse kan henføres til covid-19-situationen.
En kommune eller en region vil ligeledes få hjemmel til at
indgå aftale med en erhvervsvirksomhed om betaling for
den ydelse, kommunen eller regionen har bestilt levering af,
uden at afvente, at ydelsen leveres.
En kommune eller en region vil endvidere kunne få hjem-
mel til at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gælden-
de, hvis leverandørens misligholdelse kan henføres til co-
vid-19-situationen. En kommune eller region vil bl.a. i den-
ne situation kunne undlade at gøre bodsbestemmelser gæl-
dende i tilfælde af forsinket levering af den ydelse, kommu-
nen eller regionen har bestilt levering af. Det er dog en for-
udsætning for at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser
gældende, at kommunen eller regionen ikke udbudsretligt er
forpligtet hertil.
Spørgsmålet om, hvilke misligholdelsesbeføjelser, herunder
spørgsmålet om reaktion på mangelfuld levering, der vil væ-
re omfattet af ordningen, vil blive fastlagt på grundlag af
den statslige ordning.
De regler, som vil blive fastsat, vil ikke give leverandører til
kommuner og regioner et krav på, at der sker forudbetaling,
eller at kommunen/regionen undlader at gøre misligholdel-
sesbeføjelser gældende. Det er således op til den enkelte
kommune og region at beslutte, hvorvidt de fastsatte mulig-
heder for forudbetaling mv. skal udnyttes. En kommune/
region har i den forbindelse mulighed for at fastlægge nogle
generelle kriterier, f.eks. økonomiske kriterier ud fra bl.a.
udsigten til levering af den bestilte ydelse, som betyder, at
kommunen/regioner på baggrund af de konkrete omstændig-
heder kan beslutte, at der ikke skal ske forudbetaling m.v.
Der vil i de fastsatte regler kunne tages højde herfor.
Der vil ikke blive stillet krav om, at kommuner og regioner
skal dokumentere overholdelse af de regler, som vil blive
fastsat, herunder dokumentere, at misligholdelse er begrun-
det i covid-19-situationen, idet kommuner og regioner dog
altid skal handle i overensstemmelse med grundsætningen
om saglighed og ligelighed i forvaltningen, jf. nedenfor.
For så vidt angår revisionen af kommunale og regionale
regnskaber, jf. ovenfor i afsnit 3.1.2., vil den foreslåede ord-
ning betyde, at såfremt kommunen henholdsvis regionen har
forvaltet i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af den-
ne lov, så er kommunens henholdsvis regionens dispositio-
ner i denne henseende i overensstemmelse med lovgivnin-
gen. Det forhold, at kommunen eller regionen har fulgt be-
stemmelser fastsat i medfør af denne lov, kan derfor ikke gi-
ve revisionen anledning til at antage og gøre bemærkning i
6
sin beretning om, at kommunen henholdsvis regionen ikke
har forvaltet på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte
regler om, at i det omfang, at en kommune henholdsvis regi-
on har fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale sty-
relseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt. henholdsvis regionslovens §
29, jf. den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt.,
vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regn-
skabsvæsenet, som afviger fra regler, fastsat i medfør af det-
te lovforslag, viger sådanne forskrifter for de fastsatte regler.
Derudover vil bemyndigelsen blive udnyttet til at fastsætte
regler, der indebærer, at der både for kommuner og regioner
kan dispenseres fra den retlige standard om god bogførings-
skik, der bl.a. indebærer, at der i forbindelse med udgifts- og
indtægtsbilag skal føres kontrol med, at de i bilaget nævnte
ydelser er leveret. Dispensationen indebærer, at der i tilfæl-
de af forudbetaling alene skal ske kontrol med, at der er
overensstemmelse mellem bestillingen og fakturaen, lige-
som det vil være tilfældet på det statslige område. Det be-
mærkes, at forslaget kan medføre, at der opstår uoverens-
stemmelse mellem det, der er betalt for, og det, der senere
leveres. Praksis vil fortsat være, at der skal være to godken-
dere.
Bemyndigelsen vil i øvrigt kunne anvendes, hvis der på bag-
grund af covid-19-situationen bliver foretaget yderligere æn-
dringer i de regler, der gælder på det statslige område.
Som anført vil bemyndigelsen alene blive udnyttet, så længe
covid-19-situationen giver anledning til dette, og så længe
der sker fravigelse af bevillings- og regnskabsreglerne på
det statslige område under henvisning til covid-19.
Regeludstedelse med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
vil ske efter inddragelse af Finansministeriet samt KL og
Danske Regioner.
Regeringen har anmodet Europa-Kommissionen om en vur-
dering af, om de ovennævnte initiativer indebærer statsstøt-
te, og af, om Kommissionen i givet fald vil kunne godkende,
at initiativerne igangsættes. Igangsættelse af initiativerne af-
venter Kommissionens svar på henvendelsen.
Den nævnte parallelitet mellem de regler, som gælder for
statsinstitutioner og statslige selvejende institutioner, og de
regler, som gælder for kommuner og regioner, indebærer, at
der i første omgang vil blive fastsat regler, der vil være gæl-
dende til og med 31. oktober 2020 svarende til det, der gæl-
der på det statslige område. Ovenstående regler vil dog først
blive sat i kraft, når regeringen har fået en tilbagemelding
fra Europa-Kommissionen om, at ordningen kan godkendes.
I det omfang det på det statslige område som følge af de
statsstøtteretlige forpligtelser måtte vise sig nødvendigt at
indføre pligt for de statslige institutioner til at udnytte de an-
førte muligheder, vil regeringen efter inddragelse af KL og
Danske Regioner overveje at indføre en tilsvarende forplig-
telse for kommuner og regioner.
Herefter vil bemyndigelsen, efter inddragelse af KL og Dan-
ske Regioner, kunne udnyttes i det omfang, der sker yderli-
gere fravigelser eller forlængelse af ordningen for så vidt
angår staten, hvilket på statens område som udgangspunkt
vil forudsætte inddragelse af Folketingets Finansudvalg.
Det forudsættes, at den enkelte kommune eller region admi-
nistrerer de regler, der vil blive fastsat i medfør af bemyndi-
gelsen i lovforslaget, i overensstemmelse med grundsætnin-
gen om saglighed og ligelighed i forvaltningen. Heri ligger
bl.a., at den enkelte kommune eller region ikke kan give en-
kelte leverandører fortrinsret frem for andre leverandører,
der måtte være omfattet af den nuværende covid-19-situa-
tion.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan social- og in-
denrigsministeren i det omfang, det er påkrævet som led i
håndteringen i forbindelse med covid-19 af kommuners og
regioners indkøb, fastsætte regler i medfør af stk. 1, der fra-
viger anden lovgivning og regler fastsat i medfør af anden
lovgivning.
Bemyndigelsen vil alene blive udnyttet i det omfang, det er
påkrævet som led i håndteringen i forbindelse med covid-19
af kommuners og regioners indkøb med henblik på at sikre
parallelitet mellem de regler, på det statslige område, og de
regler, som gælder for kommuner og regioner.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler
om, at i det omfang, at en kommune henholdsvis region har
fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale styrelses-
lovs § 42, stk. 7, 1. pkt. henholdsvis regionslovens § 29, jf.
den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., vedrøren-
de forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet,
som afviger fra regler, fastsat i medfør af dette lovforslag,
viger sådanne forskrifter for de fastsatte regler.
Eksempelvis kan en kommune eller en region i sit kasse- og
regnskabsregulativ have anført, at udgangspunktet er, at for-
udbetaling ikke må finde sted. Det vil skulle tilpasses til den
hjemmel, der tilvejebringes med dette lovforslag om, at en
kommune eller en region kan betale for en ydelse, kommu-
nen eller regionen har bestilt levering af, uden at afvente, at
ydelsen leveres.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at social- og indenrigsministeren fast-
sætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det er hensigten
at sætte loven i kraft så hurtigt, som det kan lade sig gøre,
efter at Danmarks statsstøtteretlige pligter er afklaret med
Kommissionen.
Når loven sættes i kraft, vil dispositioner i medfør af rets-
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kunne træffes i
forhold til kontrakter, der er indgået forud for lovens ikraft-
træden, og i forhold til misligholdelse, som er sket forud for
lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 2, at loven ophæves den 1. marts 2021.
7
Administrative forskrifter, der fastsættes i medfør af den
foreslåede § 1, vil dermed ligeledes ikke kunne fastsættes
for en længere periode end til 1. marts 2021.
Det foreslås i stk. 3, at dispositioner truffet forud for lovens
ophør er gældende efter dette tidspunkt. Bestemmelsen dæk-
ker kun dispositioner, som er bindende over for tredjemand.
Misligholdelsesbeføjelser, som ikke er blevet gjort gælden-
de under henvisning til regler, der er fastsat i medfør af den
foreslåede § 1, kan dermed ikke gøres gældende efter regle-
rnes ophævelse.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
8