Fremsat den 26. marts 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 26. marts 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love
(Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.)
§ 1
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af
3. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1686 af 26.
december 2017, § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 8
i lov nr. 1126 af 19. november 2019 og § 1 i lov nr. 1295 af
5. december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »Kakao- og chokolademælk«
til: »Kakaodrikke«, og efter »mælkeprodukter« indsættes:
»og lign.«
§ 2
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. januar 2017, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 4 i lov nr.
1728 af 27. december 2018 og § 7 i lov nr. 1126 af 19.
november 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 17, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og 3,« til: »§ 8,
stk. 1, 3, og 4,«.
§ 3
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 1 i lov nr.
331 af 30. marts 2019, § 5 i lov nr. 1585 af 27. december
2019 og senest ved § 2 i lov nr. 1586 af 27. december 2019,
foretages følgende ændring:
1. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan derudover fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
§ 4
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a.
ved § 3 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 3 i lov nr.
331 af 30. marts 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 1585 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 8 a, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan derudover fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
§ 5
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 4
i lov nr. 331 af 30. marts 2019 og senest ved § 3 i lov nr.
1585 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan derudover fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
§ 6
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som
ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 5
i lov nr. 331 af 30. marts 2019, § 4 i lov nr. 1585 af 27.
december 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 1586 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 9 a, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
Lovforslag nr. L 155 Folketinget 2019-20
Skattemin., j.nr. 2019-10202
AN014351
»Skatteministeren kan derudover fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2. Lovens § 1 har virkning fra og med den 1. septem-
ber 2016.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i sanktionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af elpatronordningen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
3.2.2. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i sanktionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
3.2.3. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af elpatronordningen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
4.1.2. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i sanktionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
4.1.3. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af elpatronordningen
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
6.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
6.2. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i sanktionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
6.3. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af elpatronordningen
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
7.2. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af elpatronordningen
7.3. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i sanktionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er en prioritet for regeringen, at skattelovgivningen er
hensigtsmæssig og sikrer lige konkurrencevilkår, ligesom
regeringen har et ønske om, at lovgivningen følger med ud-
viklingen i samfundet, f.eks. når der kommer nye produkter
på markedet, som kan bidrage til den grønne omstilling.
Med dette lovforslag sikres, at chokoladeafgiftsloven ikke
indebærer en afgiftsmæssig forskelsbehandling af kakao-
drikke baseret på mælk og kakaodrikke baseret på soja, hav-
re, mandel m.v. Dermed vil sammenlignelige produkter af-
giftsmæssigt blive behandlet ens. Desuden rettes op på en
uhensigtsmæssig forskelsbehandling, der ovenikøbet er til
ugunst for mere klimavenlige plantebaserede produkter.
Med lovforslaget foreslås det at udvide den nuværende
lempelige beskatning af kakao- og chokolademælk og andre
kakaoholdige mælkeprodukter, hvor der betales en lavere af-
gift end efter lovens hovedregel i § 2, til at omfatte hen-
holdsvis alle kakaodrikke og lignende kakaoholdige produk-
ter, der er færdigfremstillede til forbrug, uanset om de inde-
holder mælk eller ej.
Med lovforslaget foreslås derudover at genindsætte en be-
myndigelsesbestemmelse i elpatronordningen i lov om kul-
dioxidafgift af visse energiprodukter (herefter CO2-afgifts-
loven), lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (herefter
gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. (herefter kulafgiftsloven) og lov om energiafgift af mi-
3
neralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven)
om, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
virksomheder skal opfylde de til enhver tid gældende EU-
regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har betyd-
ning for elpatronordningen. Bemyndigelsesbestemmelsen
blev utilsigtet ophævet i forbindelse med nyaffattelsen af
reglerne om elpatronordningen ved lov nr. 1585 af 27. de-
cember 2019 om ændring af lov om afgift af elektricitet og
forskellige andre love (Forlængelse af ordning med lav af-
gift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer
og lovtekniske ændringer af elpatronordningen).
Med lovforslaget foreslås det endvidere at genindsætte en
henvisning i § 17, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af cfc og visse
industrielle drivhusgasser (herefter cfc-afgiftsloven) til lo-
vens § 8, stk. 4. Henvisningen indebærer, at virksomheder,
der ikke overholder kravet i cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4, om
at føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgifts-
pligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatel-
grænsen på 10.000 kr. årligt, kan straffes med bøde. Henvis-
ningen til § 8, stk. 4, i cfc-afgiftslovens § 17, stk. 1, nr. 2,
blev utilsigtet ophævet i forbindelse med ændringen af § 17,
stk. 1, nr. 2, ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 om æn-
dring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love
og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækst-
fremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke
m.v.).
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
2.1.1. Gældende ret
Chokoladeafgiftsloven stammer tilbage fra 1922, hvor den
havde til hensigt at beskatte visse luksusvarer. Efter choko-
ladeafgiftsloven pålægges chokolade- og sukkervarer en så-
kaldt vægtafgift. Hvis en vare f.eks. har karakter af en cho-
koladevare, skal der betales afgift af varens nettovægt, jf. §
1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2.
I den gældende lov er kakao- og chokolademælk samt an-
dre kakaoholdige mælkeprodukter, der er færdigfremstillede
til forbrug, f.eks. kvark, budding og fromage, jf. § 1, stk. 2,
nr. 3, omfattet af lovens undtagelse, om at der af fritagne va-
rer, alene pålægges afgift af den kakao, der indgår ved frem-
stillingen af varen (indenlandsk produktion), eller af varens
indhold af kakao ved import (den såkaldte dækningsafgift),
jf. § 22, stk. 1. Bestemmelsen fik sin nuværende formulering
i 1972 og omfatter kun kakao- og chokolademælk samt an-
dre kakaoholdige mælkeprodukter, som indeholder mindre
end 5 pct. kakao, jf. § 1, stk. 3.
I 1972 blev der ikke taget højde for, at der i dag produce-
res lignende kakaoprodukter uden et indhold af mælk, sås-
om kakaodrikke eller budding-lignende chokoladedesserter
baseret på f.eks. soja, mandler eller havre.
Efter gældende regler skal kakaodrikke og andre kakao-
holdige produkter, som ikke indeholder mælk, men hvor ka-
kaoen er karaktergivende for produktet, beskattes efter ho-
vedreglen i lovens § 2. Det vil sige, at der af disse produkter
skal betales afgift af hele varens nettovægt, og ikke kun af
den kakao, der indgår ved fremstillingen af varen (inden-
landsk produktion), eller af varens indhold af kakao ved im-
port (den såkaldte dækningsafgift). Dette indebærer bl.a. en
afgiftsmæssig forskelsbehandling af henholdsvis plantebase-
rede kakaodrikke og kakaomælk. Til eksempel skal der for 1
l kakaodrik, som er plantebaseret, betales ca. 25,97 kr. i af-
gift (ekskl. moms), mens der for 1 l kakaomælk skal betales
ca. 0,22 kr. i afgift (ekskl. moms).
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at undtagelsen fra hovedreglen, om at der
alene pålægges afgift af den kakao, der indgår ved fremstil-
lingen af varen (indenlandsk produktion), eller af varens
indhold af kakao ved import (dækningsafgift), udvides fra at
omfatte kakao- og chokolademælk til at omfatte alle kakao-
drikke, der er færdigfremstillede til forbrug.
Det foreslås endvidere, at den samme undtagelse for andre
kakaoholdige mælkeprodukter, f.eks. kvark, budding og fro-
mage, udvides til at omfatte lignende kakaoprodukter, der
ikke indeholder mælk og er færdigfremstillede til forbrug.
2.2. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i sank-
tionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
2.2.1. Gældende ret
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer skal re-
gistreres som varemodtagere, jf. cfc-afgiftslovens § 3 d, stk.
1, 2. pkt. Virksomheder kan dog undlade at lade sig registre-
re som varemodtagere og betale afgift, hvis mængden af
indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en af-
gift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. år-
ligt, jf. cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 6. Virksomheder, der
fremstiller eller modtager afgiftspligtige stoffer omfattet af
cfc-afgiftsloven, skal registreres som oplagshaver, jf. cfc-af-
giftslovens § 4, stk. 1. Virksomheder kan dog undlade at la-
de sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, jf. cfc-af-
giftslovens § 4, stk. 6. For virksomheder, der er omfattet af
bagatelgrænsen, stilles der krav om, at de løbende skal føre
regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige
varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen
på 10.000 kr. årligt, jf. cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4.
Bagatelgrænsen blev indsat i cfc-afgiftslovens § 3 d, stk.
6, og § 4, stk. 6, og regnskabskravet blev indsat i cfc-afgifts-
lovens § 8, stk. 4, ved § 2 i lov nr. 1431 af 5. december 2018
om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registrering af
køretøjer og forskellige andre love og om ophævelse af lov
om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler (Indførelse af ba-
gatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af bemyndigelses-
bestemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregisteret,
undtagelse for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer,
udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse
af standardkontrakter ved leasing m.v.). Samtidig blev der
indsat en henvisning til § 8, stk. 4, i cfc-afgiftslovens § 17,
stk. 1, nr. 2. Formålet med henvisningen var at etablere
hjemmel til, at virksomheder, der ikke overholdt kravet om
at føre regnskab, jf. cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4, kunne straf-
fes med bøde.
4
Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev cfc-afgiftslo-
vens § 13 indsat. Samtidig blev der indsat en henvisning til
§ 13 i cfc-afgiftslovens § 17, stk. 1, nr. 2. I den forbindelse
blev henvisningen til cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4, i § 17, stk.
1, nr. 2, utilsigtet ophævet. Der er derfor ikke i dag hjemmel
til at udstede bøder for overtrædelse af regnskabskravet i
cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4.
Det bemærkes, at der ikke er udstedt administrative bøde-
forelæg eller afsagt bødedomme for overtrædelse af regn-
skabskravet i cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4, (i perioden fra den
1. februar 2019 til og med den 6. marts 2020). Dette skyl-
des, at der ikke er indbragt prøvesager for domstolene her-
om, og at domstolene således ikke har taget stilling til en
praksis for bødeudmålingen.
Straffesager om overtrædelse af punktafgiftslovgivningen,
herunder overtrædelser af cfc-afgiftsloven, kan efter praksis
afsluttes med bøde, såfremt der ikke er tale om en forsætlig
unddragelse, der overstiger 100.000 kr., hvis ansvarssubjek-
tet er en fysisk person.
Bødestørrelsen i sager om overtrædelse af skatte- og af-
giftslovgivningen, som kan afsluttes med bøde, fastsættes
efter normalbødesystemet. En normalbøde er en bøde for
forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af skatte- og af-
giftslovgivningen beregnet efter standardsatser (takstbøder)
før eventuelle tillæg på grund af skærpende omstændigheder
og nedslag på grund af formildende omstændigheder i med-
før af straffelovens §§ 81 og 82.
Ved overtrædelser af punktafgiftslovgivningen, der kan
afsluttes med bøde, beregnes bøden efter praksis med en
halv gang af det unddragne beløb op til 30.000 kr. og med
15.000 kr. samt én gang den del af det unddragne afgiftsbe-
løb, som overstiger 30.000 kr., hvis der er tale om en forsæt-
lig unddragelse. Ved grov uagtsomhed beregnes bøden efter
praksis til halvdelen.
Sager om forsætlig unddragelse af punktafgifter over
100.000 kr. afgøres som udgangspunkt med frihedsstraf,
hvis ansvarssubjektet er en fysisk person. I disse sager ned-
lægges normalt - foruden påstanden om frihedsstraf - tillige
påstand om tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svaren-
de til halvdelen af de unddragne punktafgifter.
Sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens § 1, stk. 3,
(destillation) og § 36, stk. 1, (afdenaturering) karakteriseres
i almindelighed som sket med forsæt til afgiftsunddragelse
og medfører derfor straf efter spiritusafgiftslovens § 31, stk.
3, jf. stk. 1, nr. 2. Bøden i de omhandlede sager er efter
praksis to gange afgiften af den fremstillede spiritus svaren-
de til de bøder, der beregnes i smuglerisager.
Straffesager om overtrædelse af skattekontrolloven, kilde-
skatteloven, momsloven, lov om afgift af lønsum m.v. (her-
efter: lønsumsafgiftsloven) eller opkrævningsloven kan efter
praksis afsluttes med bøde, såfremt der ikke er tale om en
forsætlig unddragelse, der overstiger 250.000 kr., hvis an-
svarssubjektet er en fysisk person.
I sager om overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatte-
loven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævnings-
loven, der kan afsluttes med bøde, udgør normalbøden to
gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddra-
gelse, mens normalbøden udgør én gang den samlede und-
dragelse, når unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed.
Hvad angår den del af unddragelsen, der ikke overstiger
60.000 kr., beregnes normalbøden som én gang det unddrag-
ne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne be-
løb ved grov uagtsomhed.
Sager om forsætlige overtrædelser af skattekontrolloven,
kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller op-
krævningsloven, der vedrører unddragelser over 250.000 kr.,
afgøres som udgangspunkt med frihedsstraf, hvis ansvars-
subjektet er en fysisk person. I disse sager nedlægges nor-
malt - foruden påstanden om frihedsstraf - påstand om en til-
lægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til størrel-
sen af det unddragne beløb.
Det følger af praksis, at der ved bødeudmålingen ved
overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen sker fuld ku-
mulation, således at bøderne for hver enkelt overtrædelse
sammenlægges, uanset om der er tale om takstbøder eller til-
lægsbøder efter straffelovens § 50, stk. 2.
Efter gældende praksis er der ikke tidligere taget stilling
til strafniveauet for overtrædelse af den ovennævnte ordens-
forskrift i cfc-afgiftsloven. Det foreslås derfor, at en over-
trædelse kan straffes med en bøde på 5.000 kr. Denne or-
densbøde finder anvendelse, med mindre der ved overtræ-
delsen tillige er unddraget punktafgift, der kan give anled-
ning til en takstmæssig bøde på mere end 5.000 kr.
Når der straffes for unddragelse af punktafgift, er den
takstmæssige normalbøde halvdelen af det unddragne af-
giftsbeløb ved en forsætlig unddragelse på 30.000 kr. og
derunder, og ved en unddragelse over 30.000 kr. er bøden
15.000 kr. plus en gang den del af det unddragne afgiftsbe-
løb, som overstiger 30.000 kr. Ved grov uagtsomhed bereg-
nes bøden efter praksis til halvdelen af bøden for en forsæt-
lig unddragelse.
Det bemærkes, at Folketinget ved Folketingstidende
2019-20, A, L 24 om ændring af registreringsafgiftsloven og
forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på motor-
området, skærpet bødepraksis ved overtrædelse af registre-
ringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige til-
pasninger af reglerne på motorområdet), har tilkendegivet et
ønske om, at bødeniveauet ved unddragelse af en række
punktafgiftslove, herunder cfc-afgiftsloven, hæves til det
dobbelte, så det vil svare til bødeniveauet ved overtrædelse
af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, løn-
sumsafgiftsloven eller opkrævningsloven.
Et sådan ny bødepraksis vil medføre, at i sager, der kan
afsluttes med bøde, vil normalbøden skulle udgøre to gange
den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse,
og én gang den samlede unddragelse, når unddragelsen er
begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del af unddra-
gelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., vil normalbøden skul-
le beregnes som én gang det unddragne beløb ved forsæt og
som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsom-
hed. I sager om forsætlig unddragelse af punktafgifter over
100.000 kr., der kan afgøres med frihedsstraf, vil der – foru-
5
den påstanden om frihedsstraf – skulle nedlægges påstand
om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til
størrelsen af de unddragne punktafgifter.
Domstolene vil skulle tage stilling til en ny praksis for bø-
deudmålingen. I relation hertil bemærkes, at Skatteforvalt-
ningen har taget kontakt til Rigsadvokaten med henblik på,
at anklagemyndigheden fører et antal prøvesager om over-
trædelse af de omfattede punktafgiftslove ved domstolene.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at henvisningen til cfc-afgiftslovens § 8, stk.
4, genindsættes i cfc-afgiftslovens § 17, stk. 1, nr. 2, da hen-
visningen utilsigtet blev ophævet ved ændringen af cfc-af-
giftslovens § 17, stk. 1, nr. 2, ved lov nr. 1728 af 27. decem-
ber 2018.
En virksomhed vil dermed kunne straffes med bøde, hvis
virksomheden ikke løbende fører et regnskab, der dokumen-
terer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift,
der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt.
2.3. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af el-
patronordningen
2.3.1. Gældende ret
Elpatronordningen omfatter varmeproducenter med kraft-
varmekapacitet, der leverer fjernvarme til de kollektive
fjernvarmenet og lignende fjernvarmenet. Ved kollektive
fjernvarmenet forstås et fjernvarmenet, som en ubestemt
kreds af brugere har mulighed for at tilslutte sig. Et kollek-
tivt fjernvarmenet er ofte også kendetegnet ved, at varmen
kommer fra et centralt kraftvarmeværk, et decentralt kraft-
varmeværk, et decentralt fjernvarmeværk eller et affaldsfor-
brændingsværk. Ved lignende fjernvarmenet forstås som ho-
vedregel fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggel-
ser, som ligner kollektive fjernvarmenet.
Elpatronordningen indebærer, at en varmeproducents
energiafgifter og CO2-afgift af fossile brændsler og elektri-
citet, der anvendes til produktion af varme på et varmepro-
duktionsanlæg uden samtidig at have elproduktion, på visse
betingelser kan lempes, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 6,
elafgiftslovens § 11, stk. 16, gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og
kulafgiftslovens § 7, stk. 3, mineralolieafgiftslovens § 9, stk.
4. Elpatronordningen omfatter også varmeproducenters
energiafgifter og CO2-afgift af forbrug af fossile brændsler
og elektricitet anvendt til fremstilling af varme direkte i de-
res interne varmesystemer (eget forbrug af varme), jf. CO2-
afgiftslovens 7 b, elafgiftslovens § 11 f, gasafgiftslovens § 8
a, kulafgiftslovens § 7 b og mineralolieafgiftslovens § 9 a.
Afgiftslempelsen i medfør af elpatronordningen udgør for-
skellen mellem afgiftsbelastningen på den producerede var-
me og afgiftssatserne i elpatronordningen. Afgiftssatserne
reguleres efter nettoprisindekset. I 2020 er grænsen for tilba-
gebetaling af afgift til varmeproducenter 47,3 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk. Den tilsvarende grænse for elbaseret
varme er i 2020 61,3 kr. pr. GJ eller 22,1 øre pr. kWh fjern-
varme ab værk. Grænsen for tilbagebetaling af CO2-afgift til
varmeproducenter er i 2020 henholdsvis 14,1 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk og 5,0 øre pr. kWh fjernvarme ab værk.
Afgiftslempelse i henhold til elpatronordningen er betin-
get af, at varmeproducenten har eller den 1. oktober 2005
havde kraftvarmekapacitet, eller at der er tale om et centralt
værk, jf. mineralolieafgiftslovens bilag 1. Det fremgår af
energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven, at en varmeprodu-
cent har kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer
varme til et kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvar-
menet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af
året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Endvidere skal
mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet, jf. CO2-afgiftslo-
vens § 7, stk. 7, og § 7 b, stk. 3, elafgiftslovens § 11, stk. 17,
og § 11 f, stk. 2, gasafgiftslovens § 8, stk. 5, og § 8 a, stk. 3,
kulafgiftslovens § 7, stk. 4, og § 7 b, stk. 3, og mineralolie-
afgiftslovens § 9, stk. 5, og § 9 a, stk. 3. Elpatronordningen
gælder dermed ikke for varmeproducenter uden kraftvarme-
kapacitet, der leverer varme til fjernvarmenettet.
Elpatronordningen udgør statsstøtte i henhold til artikel
107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF), fordi ordningen selektivt begunstiger
virksomheder med kraftvarmekapacitet, som på visse vilkår
kan opnå en særlig lempelse af energiafgifter og CO2-afgift
af fossile brændsler og elektricitet, der anvendes til produk-
tion af varme. Ordningen er oprindeligt indført med hjem-
mel i Europa-Kommissionens forordning 800/2008/EF om
visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i
henhold til traktatens artikel 87 og 88, og omfattes i dag af
artikel 44 i Europa-Kommissionens forordning
651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen).
Varmeproducenter, som får tilbagebetalt energi- og CO2-
afgift i henhold til elpatronordningen, skal indberette belø-
bet til Skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000
euro i et kalenderår, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 9, og § 7
b, stk. 4, elafgiftslovens § 11, stk. 21, og § 11 f, stk. 4, gas-
afgiftslovens § 8, stk. 13, og § 8 a, stk. 4, kulafgiftslovens §
7, stk. 9, og § 7 b, stk. 4 og mineralolieafgiftslovens § 9, stk.
16, og § 9 a, stk. 4. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet
skal ske pr. juridisk enhed. Ved en juridisk enhed forstås en
selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer.
Indberetningen af tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvalt-
ningen skal ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset even-
tuelle fælles momsregistrering eller underliggende produkti-
onsenheder. Skatteforvaltningen er forpligtet til at offentlig-
gøre oplysningerne i Europa-Kommissionens statsstøtteregi-
ster.
Ved lov nr. 331 af 30. marts 2019 om ændring af lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af
elektricitet og forskellige andre love (Nedsættelse af elafgif-
ten for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse mil-
jø- og energiafgifter) blev der bl.a. indsat en bestemmelse i
elpatronordningen i CO2-afgiftslovens § 7 b, gasafgiftslo-
vens § 8 a, kulafgiftslovens § 7 b og mineralolieafgiftslo-
6
vens § 9 a, som bemyndigede skatteministeren til at fastsæt-
te nærmere regler om, at virksomheder skal opfylde de til
enhver tid gældende EU-regler for tildeling af forenelig
statsstøtte, som har betydning for elpatronordningen. Be-
myndigelsesbestemmelsen blev indsat af praktiske og rets-
sikkerhedsmæssige grunde, da det blev vurderet hensigts-
mæssigt, at EU᾽s statsstøtteretsakters krav, herunder forbud-
det mod støtte til kriseramte virksomheder, blev gengivet i
en administrativ forskrift, så det blev mere gennemsigtigt
for de virksomheder, som benytter elpatronordningen, at der
er tale om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være op-
fyldt for at benytte ordningen. Bemyndigelsesbestemmelsen
blev udmøntet ved indsættelse af § 7 om kriseramte virk-
somheder i bekendtgørelse nr. 566 af 3. maj 2019 om efter-
levelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet.
Ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 blev reglerne om
elpatronordningen nyaffattet, som følge af, at det tidligere
stk. 1, 2. pkt., og stk. 3 om udvidelse af elpatronordningen
til at omfatte rene fjernvarmeværker ikke kunne træde i
kraft, da dialog med Europa-Kommissionen førte til, at det
ikke ansås for muligt at gennemføre udvidelsen af elpatron-
ordningen til at omfatte rene fjernvarmeværker inden for
rammerne af EU-retten. Nyaffattelsen var alene af lovtek-
nisk karakter, som følge af, at stk. 1, 2. pkt., og stk. 3 ikke
kunne træde i kraft, og havde ikke materiel betydning for
den gældende elpatronordning. Ved nyaffattelsen blev be-
myndigelsesbestemmelsen, jf. ovenstående, utilsigtet ophæ-
vet i CO2-afgiftslovens § 7 b, gasafgiftslovens § 8 a, kulaf-
giftslovens § 7 b og mineralolieafgiftslovens § 9 a.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen for skattemi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om, at virksomheder
skal opfylde de til enhver tid gældende EU-regler for tilde-
ling af forenelig statsstøtte, som har betydning for elpatron-
ordningen, genindsættes, da bemyndigelsesbestemmelsen
utilsigtet blev ophævet ved nyaffattelsen af CO2-afgiftslo-
vens § 7 b, gasafgiftslovens § 8 a, kulafgiftslovens § 7 b og
mineralolieafgiftslovens § 9 a ved lov nr. 1585 af 27. de-
cember 2019.
Skatteministeren vil herefter i en administrativ forskrift
kunne angive, hvilke præcise betingelser, der skal være op-
fyldt for at modtage statsstøtte i form af afgiftslempelser
under elpatronordningen, herunder at virksomheder, der er
kriseramte, ikke må modtage statsstøtte. Der gives herved
også mulighed for løbende at tilpasse den administrative for-
skrift til de til enhver tid gældende EU-retsakter på området.
Definitionen af kriseramte virksomheder fremgår bl.a. af
gruppefritagelsesforordningen og omfatter f.eks. virksomhe-
der under konkursbehandling og virksomheder, som har haft
en meget høj gæld-egenkapital ratio i de seneste to år.
Forordninger gælder ifølge TEUF, artikel 288, umiddel-
bart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gen-
nemføres i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæs-
sige grunde vurderes det hensigtsmæssigt, at forordningens
krav gengives i en administrativ forskrift, som udstedes af
skatteministeren.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
Efter de gældende regler beskattes plantebaserede kakao-
drikke m.v. efter hovedreglen i chokoladeafgiftslovens § 2,
dvs. med en højere afgift end den, der gælder for mælkeba-
serede kakaodrikke m.v. Med lovforslaget ændres denne
retstilstand, så plantebaserede kakaodrikke m.v. fra tids-
punktet for lovens ikrafttræden alene beskattes med den la-
vere afgift, der gælder for mælkebaserede kakaodrikke m.v.
Indtil lovens ikrafttræden har virksomhederne pligt til at be-
tale den gældende højere afgift for plantebaserede kakao-
drikke m.v.
Forslaget skønnes ikke at indebære nævneværdige økono-
miske konsekvenser for det offentlige. Det er afspejlet i de
realiserede indtægter fra chokoladeafgiften, at der alene be-
tales afgift af kakaoindholdet af plantebaserede kakaodrik-
ke, og ikke af varens nettovægt iht. gældende regler. De rea-
liserede indtægter ligger til grund for den fremadrettede
budgettering af indtægterne. Det skal ses i lyset af, at der ik-
ke vurderes at være grundlag for et marked med plantebase-
rede kakaodrikke, såfremt der skulle betales afgift af varens
nettovægt. Således skønnes lovforslaget ikke at påvirke de
skønnede indtægter fra chokoladeafgiften.
Forslaget foreslås at have tilbagevirkende kraft fra den 1.
september 2016. Dette indebærer, at Skatteforvaltningen ef-
ter lovens ikrafttræden ikke kan efteropkræve chokoladeaf-
gift af kakaodrikkes nettovægt tre år tilbage for plantebase-
rede kakaodrikke m.v. De udestående afgifter fra chokola-
deafgiften skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre ca.
50 mio. kr. inkl. moms for årene 2017-2019. Virksomheder,
der i perioden fra den 1. september 2016 til lovens ikrafttræ-
den i overensstemmelse med de gældende regler måtte have
betalt den højere afgift for plantebaserede kakaodrikke m.v.,
vil efter lovens ikrafttræden kunne få forskellen mellem den
høje og den lave afgift tilbagebetalt.
3.1.2. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i
sanktionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser for det offentlige.
3.1.3. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af
elpatronordningen
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser for det offentlige, da reglerne i Europa-Kommissio-
nens statsstøtteretsakter gælder umiddelbart, og der med be-
myndigelsesbestemmelsen alene er tale om en tydeliggørel-
se af gældende ret.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.2.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige implemen-
teringskonsekvenser for det offentlige.
7
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
res at være fulgt, eftersom forslaget hverken kræver udvik-
ling eller tilretning af it-systemer.
3.2.2. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i
sanktionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskon-
sekvenser for Skatteforvaltningen.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
res at være fulgt, eftersom forslaget hverken kræver udvik-
ling eller tilretning af it-systemer.
3.2.3. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af
elpatronordningen
Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskon-
sekvenser for Skatteforvaltningen, da reglerne i Europa-
Kommissionens statsstøtteretsakter gælder umiddelbart, og
der med bemyndigelsesbestemmelsen alene er tale om en ty-
deliggørelse af gældende ret, herunder gruppefritagelsesfor-
ordningen krav om, at der skal foretages en række kontroller
af virksomheder, som er eller vil kunne være omfattet af
statslige støtteordninger.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
res at være fulgt, eftersom forslaget hverken kræver udvik-
ling eller tilretning af it-systemer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
Forslaget skønnes ikke at indebære nævneværdige økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
4.1.2. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i
sanktionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
4.1.3. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af
elpatronordningen
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, da reglerne i Europa-Kommissionens
statsstøtteretsakter gælder umiddelbart, og der med bemyn-
digelsesbestemmelsen alene er tale om en tydeliggørelse af
gældende ret.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervs-
rettet regulering vurderes ikke relevante.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
6.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
6.2. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i sank-
tionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
6.3. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af el-
patronordningen
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser, da reglerne i Europa-Kommissionens statsstøtte-
retsakter gælder umiddelbart, og der med bemyndigelsesbe-
stemmelsen alene er tale om en tydeliggørelse af gældende
ret.
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.
Hverken EU-Domstolen eller EU-Kommissionen ses at
have taget principiel stilling til, hvorvidt justering af punk-
tafgifter uden for det harmoniserede område kan anses for
statsstøtte, når de ikke har et særligt formål ud over det rent
fiskale. Det er dog utvivlsomt det generelle udgangspunkt,
at medlemsstaterne uden for det harmoniserede område frit
kan regulere punktafgifter, dvs. afgifter på bestemte pro-
duktkategorier. De foreslåede ændringer sikrer desuden blot,
at produkter, der ud fra et forbrugersynspunkt er ens, under-
gives samme afgiftsmæssige behandling. Derfor er det vur-
deringen, at der ikke er tale om statsstøtte.
7.2. Genindsættelse af regler om EU-retlig tilpasning af el-
patronordningen
Forslaget er en tilpasning af dansk lovgivning fordret af
EU-regulering af statsstøtte ydet i overensstemmelse med
TEUF, artikel 107 og 108.
Statsstøtte, der opfylder betingelserne i artikel 107, stk. 1,
TEUF, dvs. støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, og
som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkåre-
ne ved at begunstige visse virksomheder eller visse produk-
tioner, er som udgangspunkt uforenelig med det indre mar-
ked, i det omfang den påvirker samhandlen mellem med-
lemsstaterne.
Statsstøtteordninger skal derfor som udgangspunkt anmel-
des til og godkendes af Europa-Kommissionen, inden de
træder i kraft, jf. TEUF, artikel 108, stk. 3, (stand still-for-
pligtelsen). Støtte, der ydes i strid med stand still-forpligtel-
sen, er ulovlig støtte, som Europa-Kommissionen kan på-
lægge medlemsstaterne at ophøre med at yde, hvis den vur-
derer, at støtten er uforenelig med det indre marked, ligesom
støttemodtagerne kan blive pålagt at tilbagebetale den ulov-
lige støtte.
Stand still-forpligtelsen gælder dog ikke, hvis støtten er
omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Kommissionens
forordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kate-
gorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-
hold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesfor-
ordningen). Gruppefritagelsesforordningen giver medlems-
8
staterne mulighed for – inden for et afgrænset område og
under iagttagelse af visse betingelser – at iværksætte støtte-
ordninger uden Europa-Kommissionens forudgående god-
kendelse.
Folketinget har vedtaget en række støtteordninger herun-
der elpatronordningen med hjemmel i gruppefritagelsesfor-
ordningen, og de danske myndigheder er derfor forpligtet til
at sikre, at alle regler i forordningen overholdes, herunder
kravet om, at kriseramte virksomheder ikke må tildeles
statsstøtte, som ydes med hjemmel i gruppefritagelsesfor-
ordningen. En manglende efterlevelse af denne betingelse
betyder, at den tildelte støtte ikke lever op til betingelserne
for at anvende gruppefritagelsesforordningen. Europa-Kom-
missionen har derfor mulighed for at rejse sager om tilbage-
betaling af støtten og kan desuden fratage Danmark mulig-
heden for at anvende gruppefritagelsesforordningen. Dette
vil begrænse Danmarks muligheder for at iværksætte nye
støtteordninger.
Med forslaget om at bemyndige skatteministeren til at
fastsætte nærmere regler om, at virksomheder skal opfylde
de til enhver tid gældende EU-regler for tildeling af forene-
lig statsstøtte, som har betydning for elpatronordningen, får
skatteministeren mulighed for i en bekendtgørelse at tyde-
liggøre for de berørte virksomheder, hvilke EU-retlige betin-
gelser, der skal være opfyldt for at modtage statsstøtte under
elpatronordningen, herunder at kriseramte virksomheder ik-
ke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kunne
revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-regler
på området, som har betydning for ordningen.
7.3. Genindsættelse af henvisning til regnskabskravet i sank-
tionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om ligestilling af kakaodrikke har i
perioden fra den 6. februar 2020 til den 27. februar 2020
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Boligselskabernes Landsforening, Centralorganisationen Sø-
fart, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Advokater, Danske Rederier, Danske
Speditører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dom-
merforening, DGI, DI, Energitilsynet, Finans Danmark, Fi-
nans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske
Revisorer, Frie Grundskolers Lærerforening, Friluftsrådet,
FSR - danske revisorer, HK-Kommunal, IBIS, ISOBRO, It-
Branchen, Justitia, Kasinoforeningen, KFUM Spejderne i
Danmark, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kris-
telig Fagforening, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fø-
devarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Lands-
skatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt
Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen,
Noah, Nærbutikkernes Landsforening, Plantebranchen, Sik-
kerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skolelederforenin-
gen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartssty-
relsen, Team Danmark, Tinglysningsretten, Tobaksprodu-
centerne, Vurderingsankenævnsforeningen og Økologisk
Landsforening.
Den del af lovforslaget, som angår genindsættelse af be-
myndigelsesbestemmelsen i elpatronordningen og genind-
sættelsen af henvisning til regnskabskravet i sanktionsbe-
stemmelsen i cfc-afgiftsloven, har ikke været sendt i høring,
da der er tale om rettelser på baggrund af utilsigtede ophæ-
velser.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen nævneværdige
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen nævneværdige Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
9
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget om ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v. vurderes ikke at inde-
bære statsstøtte.
Forslaget om genindsættelse af bemyndigelsesbestemmelse i elpatronordningen er en
tilpasning af dansk lovgivning fordret af Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter
vedrørende statsstøtte ydet i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I henhold til gældende ret skal alle kakaodrikke og andre
kakaoholdige produkter, der er færdigfremstillede til forbrug
og ikke indeholder mælk, men hvor kakaoen er karaktergi-
vende for produktet, beskattes efter chokoladeafgiftslovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2. Af disse produkter skal der derfor
betales afgift af hele varens nettovægt og ikke kun af indhol-
det af kakao.
Chokoladeafgiftsloven indeholder imidlertid en undtagel-
se fra chokoladeafgiftslovens § 2, som kakao- og chokolade-
mælk samt andre kakaoholdige mælkeprodukter, der er fær-
digfremstillede til forbrug, f.eks. kvark, budding og fro-
mage, er omfattet af, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2,
nr. 3. Undtagelsen indebærer, at kakao- og chokolademælk
samt andre kakaoholdige mælkeprodukter, som indeholder
mindre end 5 pct. kakao, alene pålægges afgift af den kakao,
der indgår ved fremstillingen af varen (indenlandsk produk-
tion), eller af varens indhold af kakao (dækningsafgift), jf.
chokoladeafgiftsloven § 22, stk. 1, jf. § 1, stk. 3.
I sin nuværende udformning indebærer chokoladeafgifts-
loven således, at der skal betales en markant højere afgift af
f.eks. plantebaserede kakaodrikke end af kakao- og chokola-
demælk.
Det foreslås at ændre »Kakao- og chokolademælk« til
»Kakaodrikke« og at indsætte »og lign.« efter »mælkepro-
dukter«.
Efter det foreslåede ligestilles alle kakaodrikke i afgifts-
mæssig henseende med kakao- og chokolademælk, idet der
kun skal betales afgift af den kakao, der indgår ved fremstil-
lingen af varen (indenlandsk produktion), eller af varens
indhold af kakao (dækningsafgift). Disse produkter vil her-
efter være omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr.
3.
Endvidere foreslås det, at undtagelsen for de såkaldte an-
dre kakaoholdige mælkeprodukter, der er færdigfremstillede
til forbrug, f.eks. kvark, budding og fromage, udvides til at
omfatte lignende kakaoprodukter, uanset om de pågældende
produkter indeholder mælk eller ej. Disse lignende kakao-
produkter vil herefter være omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3.
Det vil bero på en konkret vurdering, om et kakaoholdigt
produkt uden indhold af mælk ligner et kakaoholdigt mæl-
keprodukt. Vurderingen skal ske ud fra en samlet bedøm-
melse af produktets beskaffenhed og anvendelse. Dette er de
samme kriterier, der findes i chokoladeafgiftslovens § 1, stk.
3, sidste punktum, der betinger fritagelsen af, at varer ikke
kan betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af
beskattede chokolade- og sukkervarer. Kakaoholdige pro-
dukter uden indhold af mælk vil således skulle vurderes for,
om de efter en samlet bedømmelse af deres anvendelse og
beskaffenhed kan betragtes som en erstatning eller efterlig-
ning af enten kakaoholdige mælkeprodukter, der er færdig-
fremstillede til forbrug, f.eks. kvark, budding eller fromage,
eller beskattede chokolade- og sukkervarer.
Den forslåede ændring medfører, at der af kakaoprodukter
uden et indhold af mælk såsom kakaodrikke eller budding-
lignende chokoladedesserter baseret på f.eks. soja, mandler
eller havre fremover skal betales afgift af den kakao, der
indgår ved produkternes fremstilling (indenlandsk produk-
tion), eller af produkternes indhold af kakao ved import
(dækningsafgift). Det vil fortsat være et krav, at produkterne
er færdigfremstillede til forbrug, at indholdet af kakao i pro-
dukterne udgør mindre end 5 pct., og at produkterne efter
deres beskaffenhed eller anvendelse ikke kan betragtes som
erstatningsvarer for eller efterligninger af beskattede choko-
lade- og sukkervarer, jf. § 1, stk. 2, nr. 3, sidste led, og stk.
3.
Til § 2
Det fremgår af cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4, at virksomhe-
der omfattet af registreringspligten i § 3 d, stk. 6, og § 4, stk.
6, løbende skal føre regnskab, der dokumenterer, at mæng-
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over-
stiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Regnskabet skal dokumentere, at der ikke modtages eller
udleveres en mængde afgiftspligtige varer, som svarer til en
afgift, der overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. Regnska-
bet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter an-
10
modning. Formålet med regnskabskravet er, at det skal være
muligt for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virk-
somheder er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksom-
hederne i stedet skulle have været registreret og have afreg-
net afgift.
Regnskabskravet i cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4, blev indsat
ved § 2 i lov nr. 1431 af 5. december 2018. Samtidig blev
der indsat en henvisning til § 8, stk. 4, i cfc-afgiftslovens §
17, stk. 1, nr. 2, med henblik på, at virksomheder, der ikke
overholdte kravet om at føre regnskab, jf. cfc-afgiftslovens §
8, stk. 4, kunne straffes med bøde.
Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev henvisningen
i cfc-afgiftslovens i § 17, stk. 1, nr. 2, til lovens § 8, stk. 4,
utilsigtet ophævet.
Det foreslås at ændre § 17, stk. 1, nr. 2, så henvisningen til
§ 8, stk. 4, genindsættes.
Dermed vil en virksomhed kunne blive straffet med bøde,
hvis virksomheden ikke overholder kravet om at føre regn-
skab, jf. cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4.
Efter gældende praksis er der ikke tidligere taget stilling
til strafniveauet for overtrædelse af den ovennævnte ordens-
forskrift. Det foreslås derfor, at en overtrædelse kan straffes
med en bøde på 5.000 kr. Denne ordensbøde finder anven-
delse, med mindre der ved overtrædelsen tillige er unddraget
punktafgift, der kan give anledning til en takstmæssig bøde
på mere end 5.000 kr.
Når der straffes for unddragelse af punktafgift, er den
takstmæssige normalbøde halvdelen af det unddragne af-
giftsbeløb ved en forsætlig unddragelse på 30.000 kr. og
derunder, og ved en unddragelse over 30.000 kr. er bøden
15.000 kr. plus en gang den del af det unddragne afgiftsbe-
løb, som overstiger 30.000 kr. Ved grov uagtsomhed bereg-
nes bøden efter praksis til halvdelen af bøden for en forsæt-
lig unddragelse.
Det bemærkes, at Folketinget ved Folketingstidende
2019-20, A, L 24 om ændring af registreringsafgiftsloven og
forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på motor-
området, skærpet bødepraksis ved overtrædelse af registre-
ringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige til-
pasninger af reglerne på motorområdet) har tilkendegivet et
ønske om, at bødeniveauet ved unddragelse af en række
punktafgiftslove, herunder cfc-afgiftsloven, hæves til det
dobbelte, så det vil svare til bødeniveauet ved overtrædelse
af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, løn-
sumsafgiftsloven eller opkrævningsloven.
Et sådan ny bødepraksis vil medføre, at i sager, der kan
afsluttes med bøde, vil normalbøden skulle udgøre to gange
den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse,
og én gang den samlede unddragelse, når unddragelsen er
begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del af unddra-
gelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., vil normalbøden skul-
le beregnes som én gang det unddragne beløb ved forsæt og
som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsom-
hed. I sager om forsætlig unddragelse af punktafgifter over
100.000 kr., der kan afgøres med frihedsstraf, vil der – foru-
den påstanden om frihedsstraf – skulle nedlægges påstand
om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til
størrelsen af de unddragne punktafgifter.
Domstolene vil skulle tage stilling til en ny praksis for bø-
deudmålingen. I relation hertil bemærkes, at Skatteforvalt-
ningen har taget kontakt til Rigsadvokaten med henblik på,
at anklagemyndigheden fører et antal prøvesager om over-
trædelse af de omfattede punktafgiftslove ved domstolene.
Til § 3
CO2-afgiftslovens § 7 b fastsætter regler om elpatronord-
ningen, som indebærer, at varmeproducenter, som samtidig
ikke producerer elektricitet, har ret til afgiftslempelse for
eget forbrug af varme via interne varmesystemer, der produ-
ceres af fossile brændsler. Afgiftslempelsen er betinget af, at
varmeproducenten har kraftvarmekapacitet, havde kraftvar-
mekapacitet den 1. oktober 2005 eller er et centralt kraftvar-
meværk omfattet af mineralolieafgiftslovens bilag 1, jf.
CO2-afgiftslovens § 7 b, stk. 1. En varmeproducent har
kraftvarmekapacitet, når 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden, og
mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeanlægget udgøres af elektricitet, jf. CO2-afgifts-
lovens § 7 b, stk. 3. Såfremt en varmeproducent opfylder be-
tingelserne, kan varmeproducenten få tilbagebetalt den del
af afgiften, der i 2020 overstiger 14,1 kr. pr. GJ fjernvarme
ab værk eller 5,0 øre pr. kWh, jf. CO2-afgiftslovens § 7 b,
stk. 1.
Elpatronordningen udgør statsstøtte i henhold til TEUF,
artikel 107, stk. 1, fordi ordningen selektivt begunstiger
virksomheder med kraftvarmekapacitet, som på visse vilkår
kan opnå en særlig lempelse af energiafgifter og CO2-afgift
af fossile brændsler og elektricitet, der anvendes til produk-
tion af varme. Ordningen er oprindeligt indført med hjem-
mel i Europa-Kommissionens forordning 800/2008/EF om
visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i
henhold til traktatens artikel 87 og 88, og omfattes i dag af
artikel 44 i Europa-Kommissionens forordning
651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108.
Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 331 af 30. marts 2019 blev der
bl.a. i elpatronordningen indsat en bestemmelse, som be-
myndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder skal opfylde de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen.
Ved § 5, nr. 6, i lov nr. 1585 af 27. december 2019 blev
CO2-afgiftslovens § 7 b nyaffattet. Bemyndigelsesbestem-
melsen, som blev indsat ved lov nr. 331 af 30. marts 2019,
blev utilsigtet ophævet ved nyaffattelsen af CO2-afgiftslo-
vens § 7 b ved lov nr. 1585 af 27. december 2019.
Det foreslås i stk. 5, at indsætte et 2. pkt. om, at skattemi-
nisteren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder ikke skal kunne opnå tilbagebetaling
efter CO2-afgiftslovens § 7 b, stk. 1-3, når de ikke opfylder
11
de til enhver tid gældende betingelser for at modtage stats-
støtte. Dermed genindføres den ophævede bemyndigelsesbe-
stemmelse vedrørende elpatronordningen i CO2-afgiftslo-
ven.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler om, at virksomheder skal opfylde
de til enhver tid gældende EU-regler for tildeling af forene-
lig statsstøtte, som har betydning for elpatronordningen.
Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse kunne gen-
give, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at modtage
statsstøtte efter CO2-afgiftslovens § 7 b, stk. 1-3, herunder
at kriseramte virksomheder ikke må benytte sig af ordnin-
gen. Skatteministeren vil kunne revidere bekendtgørelsen,
hvis der fastsættes nye EU-regler på området, som har be-
tydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge TEUF, artikel 288, umiddel-
bart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gen-
nemføres i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæs-
sige grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordnin-
gens krav i dette tilfælde gengives i en administrativ for-
skrift, som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere
tydeligt for de virksomheder, der benytter ordningen, at der
er tale om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være op-
fyldt for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit. 2.3.
Til § 4
Gasafgiftslovens § 8 a fastsætter regler om elpatronord-
ningen, som indebærer, at varmeproducenter, som ikke
samtidig producerer elektricitet, har ret til afgiftslempelse
for eget forbrug af varme via interne varmesystemer, der
produceres af fossile brændsler. Afgiftslempelsen er betin-
get af, at varmeproducenten har kraftvarmekapacitet, havde
kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005 eller er et centralt
kraftvarmeværk omfattet af mineralolieafgiftslovens bilag 1,
jf. gasafgiftslovens § 8 a, stk. 1. En varmeproducent har
kraftvarmekapacitet, når 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden, og
mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeanlægget udgøres af elektricitet, jf. gasafgiftslo-
vens § 8 a, stk. 3. Såfremt en varmeproducent opfylder be-
tingelserne, kan varmeproducenten få tilbagebetalt den del
af afgiften, der i 2020 overstiger 47,3 kr. pr. GJ fjernvarme
ab værk, jf. gasafgiftslovens § 8 a, stk. 1.
Elpatronordningen udgør statsstøtte i henhold til TEUF,
artikel 107, stk. 1, fordi ordningen selektivt begunstiger
virksomheder med kraftvarmekapacitet, som på visse vilkår
kan opnå en særlig lempelse af energiafgifter og CO2-afgift
af fossile brændsler og elektricitet, der anvendes til produk-
tion af varme. Ordningen er oprindeligt indført med hjem-
mel i Europa-Kommissionens forordning 800/2008/EF om
visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i
henhold til traktatens artikel 87 og 88 og omfattes i dag af
artikel 44 i Europa-Kommissionens forordning
651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108.
Ved § 3, nr. 3, i lov nr. 331 af 30. marts 2019 blev der
bl.a. i elpatronordningen indsat en bestemmelse, som be-
myndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder skal opfylde de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen.
Ved § 2, nr. 6, i lov nr. 1585 af 27. december 2019 blev
gasafgiftslovens § 8 a nyaffattet. Bemyndigelsesbestemmel-
sen, som blev indsat ved lov nr. 331 af 30. marts 2019, blev
utilsigtet ophævet ved nyaffattelsen af gasafgiftslovens § 8 a
ved lov nr. 1585 af 27. december 2019.
Det foreslås i stk. 5, at indsætte et 2. pkt. om, at skattemi-
nisteren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder ikke skal kunne opnå tilbagebetaling
efter gasafgiftslovens § 8 a, stk. 1-3, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøt-
te. Dermed genindsættes den ophævede bemyndigelsesbe-
stemmelse vedrørende elpatronordningen i gasafgiftsloven.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler om, at virksomheder skal opfylde
de til enhver tid gældende EU-regler for tildeling af forene-
lig statsstøtte, som har betydning for elpatronordningen.
Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse kunne gen-
give, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at modtage
statsstøtte efter gasafgiftslovens § 8 a, stk. 1-3, herunder at
kriseramte virksomheder ikke må benytte sig af ordningen.
Skatteministeren vil kunne revidere bekendtgørelsen, hvis
der fastsættes nye EU-regler på området, som har betydning
for ordningen.
Forordninger gælder ifølge TEUF, artikel 288, umiddel-
bart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gen-
nemføres i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæs-
sige grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordnin-
gens krav i dette tilfælde gengives i en administrativ for-
skrift, som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere
tydeligt for de virksomheder, der benytter ordningen, at der
er tale om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være op-
fyldt for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit. 2.3.
Til § 5
Kulafgiftslovens § 7 b fastsætter regler om elpatronord-
ningen, som indebærer, at varmeproducenter, som ikke
samtidig producerer elektricitet, har ret til afgiftslempelse
for eget forbrug af varme via interne varmesystemer, der
produceres af fossile brændsler. Afgiftslempelsen er betin-
get af, at varmeproducenten har kraftvarmekapacitet, havde
kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005 eller er et centralt
kraftvarmeværk omfattet af mineralolieafgiftslovens bilag 1,
jf. kulafgiftslovens § 7 b, stk. 1. En varmeproducent har
kraftvarmekapacitet, når 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden, og
mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
12
kraftvarmeanlægget udgøres af elektricitet, jf. kulafgiftslo-
vens § 7 b, stk. 3. Såfremt en varmeproducent opfylder be-
tingelserne, kan varmeproducenten få tilbagebetalt den del
af afgiften, der i 2020 overstiger 47,3 kr. pr. GJ fjernvarme
ab værk, jf. kulafgiftslovens § 7 b, stk. 1.
Elpatronordningen udgør statsstøtte i henhold til TEUF,
artikel 107, stk. 1, fordi ordningen selektivt begunstiger
virksomheder med kraftvarmekapacitet, som på visse vilkår
kan opnå en særlig lempelse af energiafgifter og CO2-afgift
af fossile brændsler og elektricitet, der anvendes til produk-
tion af varme. Ordningen er oprindeligt indført med hjem-
mel i Europa-Kommissionens forordning 800/2008/EF om
visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i
henhold til traktatens artikel 87 og 88, og omfattes i dag af
artikel 44 i Europa-Kommissionens forordning
651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108.
Ved § 4, nr. 2, i lov nr. 331 af 30. marts 2019 blev der
bl.a. i elpatronordningen indsat en bestemmelse, som be-
myndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder skal opfylde de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen.
Ved § 3, nr. 6, i lov nr. 1585 af 27. december 2019 om
ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
love blev kulafgiftslovens § 7 b nyaffattet. Bemyndigelses-
bestemmelsen, som blev indsat ved lov nr. 331 af 30. marts
2019, blev utilsigtet ophævet ved nyaffattelsen af kulafgifts-
lovens § 7 b ved lov nr. 1585 af 27. december 2019.
Det foreslås i stk. 5, at indsætte et 2. pkt. om, at skattemi-
nisteren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder ikke skal kunne opnå tilbagebetaling
efter kulafgiftslovens § 7 b, stk. 1-3, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøt-
te. Dermed genindføres den ophævede bemyndigelsesbe-
stemmelse vedrørende elpatronordningen i kulafgiftsloven.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler om, at virksomheder skal opfylde
de til enhver tid gældende EU-regler for tildeling af forene-
lig statsstøtte, som har betydning for elpatronordningen.
Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse kunne gen-
give, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at modtage
statsstøtte efter kulafgiftslovens § 7 b, stk. 1-3, herunder at
kriseramte virksomheder ikke må benytte sig af ordningen.
Skatteministeren vil kunne revidere bekendtgørelsen, hvis
der fastsættes nye EU-regler på området, som har betydning
for ordningen.
Forordninger gælder ifølge TEUF, artikel 288, umiddel-
bart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gen-
nemføres i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæs-
sige grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordnin-
gens krav i dette tilfælde gengives i en administrativ for-
skrift, som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere
tydeligt for de virksomheder, der benytter ordningen, at der
er tale om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være op-
fyldt for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit. 2.3.
Til § 6
Mineralolieafgiftslovens 9 a fastsætter regler om elpatron-
ordningen, som indebærer, at varmeproducenter, som
samtidig ikke producerer elektricitet, har ret til afgiftslem-
pelse for eget forbrug af varme via interne varmesystemer,
der produceres af fossile brændsler. Afgiftslempelsen er be-
tinget af, at varmeproducenten har kraftvarmekapacitet, hav-
de kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005 eller er et cen-
tralt kraftvarmeværk omfattet af mineralolieafgiftslovens bi-
lag 1, jf. gasafgiftslovens § 8 a, stk. 1. En varmeproducent
har kraftvarmekapacitet, når 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden, og
mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeanlægget udgøres af elektricitet, jf. mineralolielo-
vens § 9 a, stk. 3. Såfremt en varmeproducent opfylder be-
tingelserne, kan varmeproducenten få tilbagebetalt den del
af afgiften, der i 2020 overstiger 47,3 kr. pr. GJ fjernvarme
ab værk, jf. mineralolielovens § 9 a, stk. 1.
Elpatronordningen udgør statsstøtte i henhold til TEUF,
artikel 107, stk. 1, fordi ordningen selektivt begunstiger
virksomheder med kraftvarmekapacitet, som på visse vilkår
kan opnå en særlig lempelse af energiafgifter og CO2-afgift
af fossile brændsler og elektricitet, der anvendes til produk-
tion af varme. Ordningen er oprindeligt indført med hjem-
mel i Europa-Kommissionens forordning (EF) 800/2008 om
visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i
henhold til traktatens artikel 87 og 88, og omfattes i dag af
artikel 44 i Europa-Kommissionens forordning (EU)
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes for-
enelighed med det indre marked i henhold til traktatens arti-
kel 107 og 108.
Ved § 5, nr. 2, i lov nr. 331 af 30. marts 2019 blev der
bl.a. i elpatronordningen indsat en bestemmelse, som be-
myndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder skal opfylde de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen.
Ved § 4, nr. 6, i lov nr. 1585 af 27. december 2019 blev
mineralolieafgiftslovens § 9 a nyaffattet. Bemyndigelsesbe-
stemmelsen, som blev indsat ved lov nr. 331 af 30. marts
2019, blev utilsigtet ophævet ved nyaffattelsen af mineral-
olieafgiftslovens § 9 a ved lov nr. 1585 af 27. december
2019.
Det foreslås i stk. 5, at indsætte et 2. pkt. om, at skattemi-
nisteren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler
om, at virksomheder ikke skal kunne opnå tilbagebetaling
efter mineralolieafgiftslovens § 9 a, stk. 1-3, når de ikke op-
fylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte. Dermed genindføres den ophævede bemyndigel-
sesbestemmelse vedrørende elpatronordningen i mineraloli-
eafgiftsloven.
13
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler om, at virksomheder skal opfylde
de til enhver tid gældende EU-regler for tildeling af forene-
lig statsstøtte, som har betydning for elpatronordningen.
Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse kunne gen-
give, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at modtage
statsstøtte efter mineralolieafgiftslovens § 9 a, stk. 1-3, her-
under at kriseramte virksomheder ikke må benytte sig af
ordningen. Skatteministeren vil kunne revidere bekendtgø-
relsen, hvis der fastsættes nye EU-regler på området, som
har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge TEUF, artikel 288, umiddel-
bart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gen-
nemføres i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæs-
sige grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordnin-
gens krav i dette tilfælde gengives i en administrativ for-
skrift, som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere
tydeligt for de virksomheder, der benytter ordningen, at der
er tale om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være op-
fyldt for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit. 2.3.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2020. Ikrafttrædelsen af lovens § 2 om genindsættelse af
henvisning til regnskabskravet i sanktionsbestemmelsen i
cfc-afgiftsloven, indebærer, at virksomheder, der ikke over-
holder regnskabskravet i cfc-afgiftslovens § 8, stk. 4, fra og
med den 1. juli 2020 vil kunne blive straffet med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, som angår ligestilling af
kakaodrik med kakaomælk m.v., har virkning fra og med
den 1. september 2016.
Med forslaget foreslås det, at loven træder i kraft den 1.
juli 2020, og at lovens § 1 skal have tilbagevirkende kraft
fra og med den 1. september 2016. Dette skal ses i lyset af,
at Skatteforvaltningen har gennemført en række kontroller
og truffet afgørelser om, at kakaodrikke, som er plantebase-
rede, ikke er omfattet af den gældende undtagelse for kakao-
og chokolademælk, jf. § 1, stk. 2, nr. 3. Datoen den 1. sep-
tember 2016 er fastsat ud fra, at Skatteforvaltningen har
truffet afgørelser for perioder, der går tilbage til denne dato,
og at den ordinære genoptagelse er tre år. Den tilbagevirken-
de kraft er begunstigende for de virksomheder, som efter
gældende ret har pligt til at betale den høje afgift efter lo-
vens hovedregel (dvs. af varens nettovægt), og har til formål
at sikre, at virksomhederne ikke efter lovens ikrafttræden
bliver mødt med en efteropkrævning af differencen mellem
den lave afgift (efter undtagelsen for mælkeprodukter og
dermed af kakaoindholdet) og den høje afgift (efter lovens
hovedregel og dermed af nettovægten), idet Skatteforvalt-
ningen er forpligtet til at opkræve i henhold til gældende ret.
Virksomhederne vil imidlertid indtil lovens ikrafttræden
have pligt til at betale den høje afgift efter lovens hovedre-
gel (dvs. af varens nettovægt) for plantebaserede kakaodrik-
ke m.v.
Virksomheder, der i perioden fra den 1. september 2016
til lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de gældende
regler måtte have betalt den højere afgift for plantebaserede
kakaodrikke m.v., vil efter lovens ikrafttræden kunne få for-
skellen mellem den høje afgift og den lave afgift tilbagebe-
talt.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1010 af 3. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1686 af 26. december 2017, § 5 i lov nr. 1728
af 27. december 2018, § 8 i lov nr. 1126 af 19. no-
vember 2019 og § 1 i lov nr. 1295 af 5. december
2019, foretages følgende ændring:
§ 1. - - -
1)-11). - - -
Stk. 2. Fritaget for afgift efter kap. 1 er:
1)-2). - - -
3) Kakao- og chokolademælk samt andre kakao-
holdige mælkeprodukter, der er færdigfremstillede
til forbrug.
1. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »Kakao- og chokola-
demælk« til: »Kakaodrikke«, og efter »mælkepro-
dukter« indsættes: »og lign.«.
4)-6). - - -
Stk. 3. - - -
§ 2
I lov om afgift af cfc og visse industrielle driv-
husgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. janu-
ar 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1431 af 5.
december 2018, § 4 i lov nr. 1728 af 27. december
2018 og § 7 i lov nr. 1126 af 19. november 2019,
foretages følgende ændringer:
§ 17. - - -
1). - - -
2) overtræder § 4, stk. 1, § 8, stk. 1 og 3, § 13, 1.
pkt., eller § 14, stk. 2-5,
1. I § 17, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og 3,«
til: »§ 8, stk. 1, 3, og 4,«.
3). - - -
Stk. 2-4. - - -
§ 3
I lov om kuldioxidafgift af visse energiproduk-
ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1558 af 13. de-
cember 2016, § 1 i lov nr. 331 af 30. marts 2019
15
og § 5 i lov nr. 1585 af 27. december 2019 og se-
nest ved § 2 i lov nr. 1586 af 27. december 2019,
foretages følgende ændring:
§ 7 b. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 4 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
1. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1-3, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 4
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ænd-
ret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1558 af 13. december
2016, og § 3 i lov nr. 331 af 30. marts 2019 og se-
nest ved § 2 i lov nr. 1585 af 27. december 2019,
foretages følgende ændring:
§ 8 a. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 4 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
1. I § 8 a, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1-3, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 5
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september
2015, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1558 af
13. december 2016 og § 4 i lov nr. 331 af 30.
16
marts 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 1585 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring:
§ 7 b. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 4 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
1. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1-3, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 6
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. septem-
ber 2014, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1558
af 13. december 2016 og § 5 i lov nr. 331 af 30.
marts 2019, § 4 i lov nr. 1585 af 27. december
2019 og senest ved lov nr. 1586 af 27. december
2019, foretages følgende ændring:
§ 9 a. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 4 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
1. I § 9 a, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1-3, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
17