Fremsat den 26. marts 2020 af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)

Fremsat den 26. marts 2020 af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
(Digital post til begge forældre om fælles barn)
§ 1
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013, som
ændret ved lov nr. 487 af 30. april 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3 d indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Manglende overholdelse af § 4 a, stk. 1, kan ikke
påklages til Ligebehandlingsnævnet.«
2. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»§ 4 a. Offentlige myndigheder m.v. skal, når de sender
digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold,
og som efter sit indhold i henhold til den relevante sektor-
lovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyn-
digheden over barnet, sende den digitale post til dem begge,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis særlige hensyn,
herunder hensynet til barnets bedste, hensynet til den anden
indehaver af forældremyndigheden eller hensyn i anden lov-
givning, taler for alene at sende posten til den ene indehaver
af forældremyndigheden.
Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte reg-
ler om, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse på nærmere an-
givne sagstyper og offentlige myndigheder m.v.«
§ 2
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2019-20
Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2019-12993
CK002416
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.1.1. Ligestillingsloven
2.1.2. Forældreansvarsloven
2.1.3. Sundhedsloven
2.1.4. Serviceloven
2.1.5. Folkeskoleloven
2.1.6. CPR-loven
2.1.7. Forvaltningsloven
2.1.8. Lov om Digital Post fra offentlige afsendere
2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark er blandt de lande, der er længst fremme med digi-
talisering i den offentlige sektor. Med digitaliseringen er det
bl.a. målet at sætte borgeren i centrum for den offentlige
velfærd og give borgeren en tidssvarende og sammenhæn-
gende digital service, der sikrer, at borgernes digitale dialog
med den offentlige sektor bliver lettere og mere overskuelig.
Det fremgår blandt andet af den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi for 2016-2020, at virksomhederne og de mange
digitalt parate borgere fremover skal være sikre på, at de
modtager al relevant, digitalisérbar post fra det offentlige di-
gitalt.
Udbredelsen af digital post har aktualiseret og tydeliggjort
problemstillingen om de situationer, hvor kun den ene for-
ældremyndighedsindehaver modtager meddelelser om et
barn, da forældremyndighedsindehaverne som udgangs-
punkt ikke har adgang til hinandens digitale post.
Institut for Menneskerettigheder udgav i 2015 to rapporter
om henholdsvis kommuner og sygehuses kommunikation til
forældre med fælles forældremyndighed over et barn. Det
fremgår blandt andet af rapporterne, at det i overvejende
grad er mødrene og bopælsforælderen, som får informatio-
nen om et fælles barn. Analysen af kommunerne viser, at
der er forskellig praksis i kommunerne, og at det i langt de
fleste tilfælde er moren, der modtager meddelelser om det
fælles barn i relation til f.eks. sundhedspleje, information
om og indskrivning til pasningstilbud og tandlæge. Samtidig
viser analysen, at 85 procent af forældre med fælles foræl-
dremyndighed er enige eller overvejende enige om, at infor-
mation vedrørende fælles børn bør sendes til begge foræl-
dre.
Når den digitale post om et fælles barn alene sendes til mød-
re, sender den offentlige myndighed et signal om, at fædre
og mødre ikke er ligestillede forældre, og at mødre er ho-
vedansvarlige for fælles børn.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at offentlige myndig-
heder m.v., når de sender digital post, som indeholder med-
delelse om et barns forhold, og som efter sit indhold i hen-
hold til den relevante sektorlovgivning er rettet mod begge
indehavere af forældremyndigheden over barnet, sender
meddelelsen til begge. Det skal bidrage til, at borgerne ge-
nerelt modtager en tidssvarende og sammenhængende digi-
tal service, der samtidig skaber en større ligestilling mellem
forældremyndighedsindehavere, så de i højere grad har mu-
lighed for et ligeværdigt samarbejde om barnets dagligdag.
Den Digitale Post-løsning er en offentlig it-løsning, som gør
det muligt for offentlige myndigheder at kommunikere sik-
kert og digitalt med borgere og virksomheder. Løsningen
har siden sommeren 2016 teknisk understøttet muligheden
for, at myndigheder kan sende én Digital Post-meddelelse til
2
flere modtagere og dermed også til begge indehavere af for-
ældremyndigheden over et barn.
Alligevel er det fortsat ikke alle offentlige myndigheder, der
sender digital post om et barn til begge indehavere af foræl-
dremyndigheden.
Ligebehandlingsnævnet – som bl.a. behandler klager over
forskelsbehandling på grund af køn - har i flere tilfælde be-
handlet klager om forskelsbehandling fra en forældremyn-
dighedsindehaver, som ikke modtog digital post om et fæl-
les barn, men hvor den digitale post alene var sendt til den
anden forældremyndighedsindehaver. Ligebehandlingsnæv-
net har i visse tilfælde konkluderet, at en offentlig myndig-
heds praksis har været en overtrædelse af lov om ligestilling
af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19.
december 2013, som ændret ved lov nr. 487 af 30. april
2019 (ligestillingsloven) § 2. Det følger endvidere af f.eks.
forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 7. au-
gust 2019, at forældre med fælles forældremyndighed over
et barn som udgangspunkt har ret til samme oplysninger om
barnet.
I dag forholder hverken ligestillingsloven, forældreansvars-
loven eller andre love sig klart og konkret til, hvorvidt digi-
tal post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, der
er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden,
skal sendes til begge, men det kan i vid udstrækning udledes
af formålet og principperne med lovene. Den gældende sek-
torlovgivning forudsætter således, at myndighederne allere-
de i dag skal sende Digital Post til begge forældremyndig-
hedsindehavere. Med lovforslaget bliver det eksplicit fastsat,
at det skal sendes til begge.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i ligestillings-
loven, der forpligter offentlige myndigheder m.v. til, når de
sender digital post, som indeholder meddelelse om et barns
forhold, og som efter sit indhold i henhold til den relevante
sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af foræl-
dremyndigheden over et barn, at sende til dem begge.
Det foreslås dog, at denne forpligtelse ikke finder anvendel-
se, hvis særlige hensyn, herunder hensynet til barnets bed-
ste, hensynet til den anden indehaver af forældremyndighe-
den eller hensyn i anden lovgivning, taler for alene at sende
posten til den ene indehaver af forældremyndigheden.
Det foreslås, at vedkommende minister bemyndiges til, efter
forhandling med ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestil-
ling, at fastsætte regler om, at forpligtelsen ikke skal finde
anvendelse på nærmere angivne sagstyper og offentlige
myndigheder m.v.
Det foreslås endvidere, at der ikke skal være klageadgang til
Ligebehandlingsnævnet, når en offentlig myndighed m.v.
ikke lever op til forpligtelsen til at sende digital post, som
indeholder meddelelse om et barns forhold, og som efter sit
indhold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet
mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet,
til dem begge.
Endelig foreslås det, at ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.
Det er forventningen, at den foreslåede lovændring skal træ-
de i kraft i forbindelse med den nye Digital Post-løsning,
som forventes implementeret hos myndighederne i 2021.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.1.1. Ligestillingsloven
Ligestillingsloven har som overordnet formål at fremme li-
gestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integra-
tion, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets
funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige
værd, jf. ligestillingslovens § 1.
Ligestillingsloven indeholder et forbud mod direkte og indi-
rekte forskelsbehandling på grund af køn, jf. ligestillingslo-
vens § 2. Derudover indeholder loven en generel forpligtelse
for offentlige myndigheder til at fremme ligestilling på deres
områder ved at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestil-
ling i al planlægning og forvaltning, jf. ligestillingslovens §
4. Konkret betyder det, at alle myndigheder er forpligtet til
at indtænke køn og ligestilling inden for deres område, hvor
det er relevant. Digital kommunikation til borgere hører
under offentlige myndigheders forvaltningsområde, og be-
slutninger herom er dermed omfattet af ligestillingsloven.
Det er derfor i forbindelse med det offentliges kommunika-
tion med borgerne centralt, at der ikke sker forskelsbehand-
ling af en person på grund af dennes køn, og at personen på
den baggrund bliver stillet ringere end den anden part, jf. li-
gestillingslovens § 2.
Af ligestillingslovens § 3 d fremgår det, at klager over over-
trædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af
køn, jf. § 2 og § 2 b, behandles af Ligebehandlingsnævnet
efter lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1230 af 2. oktober 2016, som ændret ved lov nr. 688 af
8. juni 2018.
Ligebehandlingsnævnet har i flere tilfælde behandlet klager
over forskelsbehandling fra forældremyndighedsindehavere,
hvor den ene ikke modtog digital post om et fælles barn, og
har i visse tilfælde konkluderet, at en offentlig myndigheds
praksis har været en overtrædelse af ligestillingslovens § 2.
Ligebehandlingsnævnet fastslog bl.a. i 2014
(2014-6811-12012), at det var i strid med ligestillingsloven,
når kommunen i forbindelse med indskrivning i skole fast
sendte orienteringsbrevet og indskrivningsbrevet til barnets
mor, selvom forældrene boede sammen og havde fælles for-
ældremyndighed. Ligeledes fastslog Ligebehandlingsnævnet
i 2016 (2015-6811-57330), at en kommunal tandplejes prak-
sis med automatisk at sende digital post til barnets mor om
valg af tandklinik til fælles barn var i strid med ligestillings-
loven. Offentlige myndigheder skal således efter Ligebe-
handlingsnævnets praksis sende information om et fælles
barn til begge forældremyndighedsindehavere, eller give
3
forældremyndighedsindehaverne mulighed for selv at vælge,
hvem der skal modtage meddelelser fra myndigheden.
Af lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1, fremgår det,
at nævnet ikke kan behandle klager, der kan indbringes for
en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgø-
relse i sagen. Ligebehandlingsnævnet kan således ikke be-
handle en klage, hvis en eksisterende rekursadgang ikke er
udnyttet, eller hvis rekursinstansen endnu ikke har truffet af-
gørelse i en klagesag.
2.1.2. Forældreansvarsloven
Forældreansvarslovens § 2 bestemmer, at forældremyndig-
hedens indehaver skal drage omsorg for barnet og træffe af-
gørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesser
og behov. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver
væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed
mellem forældremyndighedsindehaverne, jf. § 3. Dette gæl-
der uanset, om forældrene bor sammen eller hver for sig.
Har forældre fælles forældremyndighed, fortsætter denne,
selv om de har ophævet samlivet eller er blevet separeret el-
ler skilt, eller deres ægteskab er blevet omstødt, jf. § 8.
Efter forældreansvarsloven er det ikke kun forældre, der kan
have fælles forældremyndighed over et barn. Det følger så-
ledes af § 13, stk. 2, at barnets forældre ved aftale godkendt
af Familieretshuset eller Familieretten kan overføre foræl-
dremyndigheden til andre end forældrene. Forældremyndig-
heden kan overføres til et ægtepar eller et samlevende par i
forening, herunder til den ene forælder og dennes ægtefælle
eller samlever. Efter lovens §§ 15 og 15 a kan forældremyn-
digheden efter forældremyndighedsindehaverens død tillæg-
ges et ægtepar eller et samlevende par i forening, herunder
den ene forælder og dennes ægtefælle eller samlever.
Forældreansvarsloven indeholder ikke bestemmelser, der
konkret regulerer, hvilken forælder eller hvilke forældre en
offentlig myndighed skal informere om forhold vedrørende
barnet. Det følger imidlertid af loven, at forældre med fælles
forældremyndighed over et barn har ret til samme adgang til
oplysninger om barnet, medmindre der er tale om oplysnin-
ger, der skal undtages fra aktindsigt.
Det følger endvidere af forældreansvarslovens § 23, at en
forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til ef-
ter anmodning at få orientering om barnets forhold fra sko-
ler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt pri-
vate sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger.
Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumen-
ter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i bør-
neinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om
forældremyndighedsindehaveren. Den praktiske fremgangs-
måde ved videregivelse af oplysninger efter bestemmelsen
besluttes af den pågældende myndighed m.v.
Bor forældremyndighedsindehaverne sammen, har det hidtil
været lagt til grund, at det kan være tilstrækkeligt, at en
meddelelse om et barn fra det offentlige sendes til den ene
forældremyndighedsindehaver, idet myndigheden kan anta-
ge, at de holder hinanden informeret, så længe der ikke sker
direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn, jf.
ligestillingsloven § 2, som afgørelserne fra Ligebehand-
lingsnævnet viser.
Hvis forældremyndighedsindehaverne ikke bor sammen,
kan myndigheden ikke uden videre antage, at de holder hin-
anden orienteret. Meddelelse om barnet skal derfor som ud-
gangspunkt sendes til dem begge.
2.1.3. Sundhedsloven
Der er i sundhedslovgivningen ikke fastsat særlige regler
om, at meddelelser, som f.eks. indkaldelser til behandling
m.v. vedrørende børn, skal fremsendes til den ene eller beg-
ge forældremyndighedsindehavere. På sundhedsområdet
gælder derved de generelle regler i bl.a. forældreansvarslo-
ven og ligestillingsloven for information til forældremyndig-
hedsindehavere om et barn. Der er derimod fastsat særlige
regler om information og samtykke til behandling af min-
dreårige, herunder forældremyndighedsindehavers samtykke
på vegne af børn.
Det er en grundlæggende regel, at en patient selv bestem-
mer, hvorvidt patienten ønsker at modtage et tilbud om be-
handling. Det følger således af § 15, stk. 1, i sundhedsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 med senere
ændringer, at ingen behandling må indledes eller fortsættes
uden patientens informerede samtykke, medmindre andet
følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Ved behandling forstås f.eks. undersøgelse, diagnosticering
og sygdomsbehandling, jf. sundhedslovens § 5.
Ved et informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet
på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedsper-
sonens side, jf. sundhedslovens § 15, stk. 3. Kravene til in-
formation fremgår af sundhedslovens § 16.
Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der
er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv kan give informeret
samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver
skal tillige have information og inddrages i den mindreåri-
ges stillingtagen.
Er patienten under 15 år, er det forældremyndighedens inde-
havere, der skal give informeret samtykke til behandling.
Dette følger af principperne i sundhedsloven og forældrean-
svarsloven, hvorefter forældremyndighedens indehavere
skal drage omsorg for barnet og skal træffe afgørelse om
dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov,
samt at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold
kræver inddragelse og enighed mellem begge forældremyn-
dighedsindehavere. Der henvises til afsnit 2.1.2 vedrørende
forældreansvarsloven.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har i flere sager taget
stilling til, hvornår begge forældremyndighedsindehavere
4
skal modtage information og give samtykke, samt hvornår et
samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver er til-
strækkeligt.
Det følger af Disciplinærnævnets praksis, at forældre med
fælles forældremyndighed som udgangspunkt skal være eni-
ge om alle sundhedsmæssige dispositioner vedrørende bar-
net. Dog kan forældremyndighedsindehavere hver for sig
træffe beslutninger af mere dagligdags karakter.
En forældremyndighedsindehaver kan således uden accept
fra den anden forælder lade barnet undergive almindelige
lægelige undersøgelser og behandlinger. Der stilles i disse
situationer ikke krav om indhentelse af samtykke fra den an-
den forælder.
Derimod kræver f.eks. større kirurgiske indgreb eller be-
handling med kraftig medicin samtykke fra begge forældre-
myndighedsindehavere. Det samme gælder undersøgelser af
barnet, der f.eks. kræver ikke ubetydelige legemsindgreb.
Hvis der er tale om sådanne større beslutninger og indgreb,
har begge forældremyndighedsindehavere ligeledes ret til at
modtage information om barnets behandling.
2.1.4. Serviceloven
Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7.
august 2019 med senere ændringer (serviceloven) indehol-
der kun enkelte bestemmelser, som omhandler kommunika-
tion med forældremyndighedsindehaver, da regler om f.eks.
partshøring efter forvaltningsloven også gælder her.
Som hovedregel gælder det, at afgørelser efter servicelovens
bestemmelser om børn og unge med særligt behov for støtte,
jf. lovens kapitel 11, er rettet mod forældremyndighedsinde-
haver(ne). Det vil sige, at sagsbehandlingen og kommunika-
tionen som udgangspunkt skal involvere alle med del i for-
ældremyndigheden. Der er dog, bl.a. i servicelovens §§ 54
og 71-73 fastsat regler, som også omfatter forældre uden del
i forældremyndigheden.
Det fremgår bl.a. af servicelovens § 50, at den børnefaglige
undersøgelse, som skal gennemføres, når det må antages, at
et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, så vidt
muligt skal ske i samarbejde med forældremyndighedsinde-
haveren og den unge, der er fyldt 15 år.
Serviceloven regulerer i forhold til udsatte børn og unge af-
gørelser om anbringelse uden for hjemmet og forhold vedrø-
rende anbringelsen, herunder de særlige tilfælde, hvor der er
truffet afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelses-
sted ikke må oplyses over for forældrene. Serviceloven re-
gulerer derimod ikke f.eks. post om tandlægebesøg, sund-
hedspleje eller samarbejde mellem forældre og barnets skole
m.v., medmindre kommunen har truffet afgørelse herom
som et led i forholdene under anbringelsen, eller børn og un-
ge-udvalget i kommunen har truffet afgørelse om, at barnets
anbringelsessted skal være anonymiseret.
Hvis et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, har
kommunen efter servicelovens § 71 pligt til at sikre kontak-
ten mellem barnet/den unge og familie og netværk. Kommu-
nen har videre efter § 71, stk. 1, pligt til at sikre, at forældre-
ne (ikke kun forældremyndighedsindehaver) får information
om barnets hverdag (f.eks. trivsel, skolegang, daginstitution
m.v.). Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvordan foræl-
drene skal modtage denne information.
Videre er der efter servicelovens § 71, stk. 3-5, fastsat regler
om i særlige tilfælde at afbryde samvær og kontakt mellem
barnet eller den unge og forældre m.fl. Denne adgang om-
fatter ligeledes mulighed for at anonymisere barnets op-
holdssted. Der er desuden fastsat særlige regler om sagsbe-
handling bl.a. i servicelovens § 155 a om underretning om
overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side. I dis-
se tilfælde skal myndighederne, under hensyn til barnet eller
den unges bedste og herunder barnets eller den unges sik-
kerhed, være særligt opmærksomme på, hvilke informatio-
ner der sendes til forældrene, uanset om dette sker digitalt
eller på anden vis.
2.1.5. Folkeskoleloven
Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. au-
gust 2019 med senere ændringer (folkeskoleloven), indehol-
der forskellige bestemmelser om kommunikation mellem
forældre og skole. Der er både regler om, hvad skolen skal
kommunikere ud til forældrene, og hvad forældrene skal un-
derrette skolen om. F.eks. skal skolen regelmæssigt under-
rette forældre og elever om lærernes og eventuelt skolens le-
ders syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Spørgsmålet om betydningen af forældremyndighed er be-
handlet i folkeskolelovens § 54. Forældrenes rettigheder ef-
ter en række bestemmelser i folkeskoleloven og de i medfør
af lovgivningen fastsatte regler tilkommer den eller de per-
soner, som har forældremyndigheden over eleven, jf. folke-
skolelovens § 54, stk. 1.
Ved kontakten med forældrene, om f.eks. skolevalg, er be-
stemmelserne i folkeskoleloven m.v. fortolket af Børne- og
Undervisningsministeriet sådan, at hvis begge forældre har
del i forældremyndigheden, udøves de omhandlede rettighe-
der af forældrene i fællesskab. Hvis kun den ene af foræl-
drene har deltaget i et samråd med skolen eller truffet en be-
slutning vedrørende barnet, må skolen gå ud fra, at den på-
gældende også handler på den andens vegne, medmindre der
foreligger en udtrykkelig tilkendegivelse om det modsatte
fra den anden forælder. Dette gælder også i de tilfælde, hvor
forældrene ikke har samme bopæl, fordi de er skilt eller se-
pareret, men hvor der er fælles forældremyndighed, jf. bør-
ne- og undervisningsministerens besvarelse af 2. april 2007
af spørgsmål nr. 19 til L 133.
2.1.6. CPR-loven
5
Lov om det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 646 af 2. juni 2017 (CPR-loven) med senere ændringer,
indeholder bestemmelser om registrering af indehaverne af
forældremyndigheden over et barn i Det Centrale Personre-
gister (CPR). Registrering af forældremyndighed i CPR blev
påbegyndt den 27. maj 2004. Registreringer af forældre-
myndighed på baggrund af domme blev dog først påbegyndt
den 1. juli 2004. Der er således for børn født den 27. maj
2004 og frem som udgangspunkt registreret oplysning om
forældremyndighed i CPR, og det er for disse børn muligt at
hente oplysninger om forældremyndighed i CPR, hvis en
myndighed vurderer at have behov herfor til brug for sags-
behandlingen.
For så vidt angår børn født før den 27. maj 2004, er der ikke
registreret forældremyndighedsforhold i CPR, medmindre
der efter den 27. maj 2004 er sket en ændring af forældre-
myndigheden. Ved registrering i CPR af indrejse fra udlan-
det af et barn registrerer kommunen dog oplysninger i CPR
om forældremyndighed for barnet, uanset om barnet er født
før 2004.
Havde den ene forælder til et barn født før de anførte datoer
i 2004 forældremyndigheden alene, og fik den anden foræl-
der efterfølgende del i forældremyndigheden, er der frem til
1. juli 2012 i CPR kun registreret forældremyndighed for
denne anden forælder. I sådanne tilfælde kan det således ik-
ke på baggrund af oplysningerne i CPR lægges til grund, at
denne forælder har forældremyndigheden alene. Der kan så-
ledes være fælles forældremyndighed, uanset at det fremstår
i CPR, som om kun den ene forælder har forældremyndighe-
den over barnet.
Fra den 1. juli 2012 er praksis for registrering af forældre-
myndighed i CPR ændret. Er der fra den 1. juli 2012 etable-
ret fælles forældremyndighed over et barn, hvor der ikke er
registreret forældremyndighed i CPR, skal der i CPR ske re-
gistrering af begge forældremyndighedsindehavere, også
uanset om den ene forælder tidligere havde forældremyndig-
heden alene. Er der efter den 1. juli 2012 for et barn, som er
født før de anførte datoer i 2004, sket registrering i CPR af
kun den ene forælder som indehaver af forældremyndighe-
den, er det herefter udgangspunktet, at denne forælder har
forældremyndigheden alene.
Fra 26. maj 2022 vil det som udgangspunkt være muligt at
hente oplysninger om forældremyndighed i CPR for alle
børn under 18 år.
Der er dog en række situationer, hvor oplysninger i CPR om
forældremyndighed kan være forkerte. Der henvises for det
første til det ovenfor anførte om overgangsperioden fra 2004
til 2012 for børn født før de anførte datoer i 2004. Registre-
ring af forældremyndighed kan herudover være forkert,
f.eks. hvis en dansk eller udenlandsk afgørelse om ændring
af forældremyndighed ikke er blevet registreret i CPR, en
kommune ikke har foretaget korrekt registrering af uden-
landsk forældremyndighedsforhold ved registrering af ind-
rejse af et barn, eller der i CPR er registreret forældremyn-
dighed på baggrund af en midlertidig afgørelse om forældre-
myndighed efter kapitel 5 i forældreansvarsloven, og denne
midlertidige forældremyndighed efterfølgende automatisk er
bortfaldet, men hvor bortfaldet ikke er registreret i CPR.
Hvis oplysninger om forældremyndighed ikke fremgår af
CPR, og hvis disse oplysninger er nødvendige til brug for en
sag hos den pågældende myndighed, må myndigheden –
som før registrering af forældremyndighed i CPR blev påbe-
gyndt - klarlægge forholdet på anden vis, f.eks. ved kontakt
til forældrene. Det samme gælder situationer, hvor der er re-
gistreret oplysninger om forældremyndighed i CPR, men
hvor den pågældende myndighed af en eller anden årsag er i
tvivl om, hvorvidt denne oplysning er korrekt.
2.1.7. Forvaltningsloven
Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april
2014, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018, gælder
for den offentlige forvaltnings behandling af sager, hvori der
er eller vil blive truffet afgørelse. Forældremyndighedsinde-
havere varetager ofte barnets partsbeføjelser som barnets
partsrepræsentanter. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, fastslår
reglerne om partshøring. Det følger heraf, at en part skal
kende til de faktiske oplysninger og eksterne faglige vurde-
ringer, som danner grundlag for den afgørelse, myndigheden
skal træffe, og at parten får mulighed for at kommentere sa-
gens faktiske grundlag og eksterne faglige vurderinger, in-
den sagen afgøres.
2.1.8. Lov om Digital Post fra offentlige afsendere
Lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 801 af 13. juni 2016, som ændret ved lov nr. 503
af 23. maj 2018, finder anvendelse på digital kommunika-
tion i postløsningen Digital Post mellem offentlige afsende-
re og fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet
postløsningen. Lov om Digital Post har to hovedformål. For
det første skal der sikres hjemmel til automatisk og obligato-
risk tilslutning af borgere og virksomheder til Digital Post,
så det offentlige kan anvende postløsningen til digital kom-
munikation med borgere og virksomheder m.v. med de i lo-
ven beskrevne retsvirkninger. For det andet, at retsvirknin-
gerne af digital kommunikation i Digital Post sidestilles med
retsvirkningerne af skriftlige meddelelser, der sendes med
traditionel papirpost. Digital kommunikation forstås bredt
og omfatter således alle dokumenter og meddelelser m.v. fra
offentlige afsendere, herunder afgørelser, jf. § 7, stk. 1. Det
offentliges ret til at sende digital kommunikation til borgere
og virksomheder indebærer således, at en borger/virksom-
hed, der har sendt en almindelig e-mail til en offentlig myn-
dighed, ikke kan kræve at modtage svar via almindelig e-
mail, men at den offentlige myndighed f.eks. kan sende sva-
ret via den digitale postløsning. Tilsvarende kan den offent-
lige myndighed besvare en henvendelse modtaget som pa-
pirpost via den digitale postløsning.
6
Loven indeholder på den baggrund bestemmelser, hvorefter
det offentlige som udgangspunkt har ret til at sende digitale
meddelelser i Digital Post til alle borgere og virksomheder.
Lovens § 7 fastlægger reglerne for, hvilke myndigheder
m.v. der kan anvende postløsningen til at kommunikere med
tilsluttede borgere og virksomheder. Reglerne herom er nær-
mere udmøntet i bekendtgørelse nr. 1078 af 3. oktober 2014
om offentlige afsendere i Offentlig Digital Post, som har
hjemmel i lovens § 7, stk. 2 og 3.
Det følger af § 1 i lov om Digital Post fra offentlige afsende-
re, at loven alene vedrører kommunikation i postløsningen
Digital Post og alene kommunikation mellem det offentlige
som afsender og fysiske personer og juridiske enheder, der
er tilsluttet postløsningen. Loven vedrører således ikke al-
mindelig e-mail-kommunikation med det offentlige eller an-
vendelse af særlige internetbaserede offentlige postfunktio-
ner, offentlige selvbetjeningsløsninger m.v.
Den digitale postløsning afhjælper den sikkerhedsmæssige
udfordring, som borgere og virksomheder ellers efterlades
med, når de sender fortrolige og følsomme personoplysnin-
ger via almindelige e-mail-programmer til myndighederne.
Loven omfatter ikke digital kommunikation borgere og virk-
somheder imellem. Retsvirkningerne af denne kommunika-
tion beror derfor på lovgivningens almindelige regler.
Borgere og virksomheder har som udgangspunkt ikke ad-
gang til at fravælge at modtage digital post fra det offentlige
til fordel for papirpost. Det følger således af lovens § 3 at
fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bo-
pæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post,
medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning. En
person på 15 år modtager fra det fyldte 15. år f.eks. digital
post om lægevalg, ligesom det er muligt for en 15-årig at an-
skaffe den fornødne digitale signatur.
Lov om Digital Post for offentlige afsendere indeholder ikke
regler, som regulerer tilsendelse af post til børn under 15 år,
herunder hvilke forældremyndighedsindehavere, som skal
modtage posten.
Loven fastsætter regler om, hvornår der kan gives fritagelse
for tilslutning til Digital Post. Reglerne herom findes i lo-
vens § 5. Fritagelse fra obligatorisk tilslutning til Digital
Post kan som udgangspunkt alene ske, hvor der foreligger
særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en fysisk per-
son er hindret i at modtage sin post digitalt. En anmodning
om fritagelse fra en fysisk person, der ikke længere har bo-
pæl eller fast ophold i Danmark, medfører altid fritagelse.
Derudover skal juridiske enheder med cvr-nummer, jf. lov
om Det Centrale Virksomhedsregister, tilsluttes Digital Post,
medmindre den juridiske enhed fritages for obligatorisk til-
slutning, jf. § 3, stk. 2.
2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at digital
post fra offentlige myndigheder m.v. med meddelelser om et
barns forhold, som er rettet mod begge indehavere af foræl-
dremyndigheden over barnet, som udgangspunkt bør sendes
til begge. Dette begrundes med, at den digitale post skal væ-
re tidssvarende og generelt møde borgernes behov. Samtidig
bør offentlige myndigheders praksis i forbindelse med digi-
tale meddelelser til forældremyndighedsindehavere om et
barn ud fra et ligestillingsperspektiv understøtte, at barnet
har to ligeværdige forældre.
Derudover er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at lovforslagets formål er i overensstemmelse med formålet
og principperne i bl.a. ligestillingsloven, forældreansvarslo-
ven og sundhedsloven. Det følger af ligestillingsloven, at of-
fentlige myndigheder m.v. skal sikre sig, at de i deres kom-
munikation til borgerne ikke direkte eller indirekte udsætter
en person for forskelsbehandling på grund af køn. På den
baggrund bør digital post, der indeholder meddelelser om et
barns forhold, som efter sit indhold er rettet mod begge for-
ældremyndighedsindehavere, som udgangspunkt sendes til
begge.
Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at det allerede i dag er forudsat i sektorlovgivningen, at of-
fentlige myndigheder m.v. skal sende Digital Post til begge
forældremyndighedsindehavere om et fælles barn, når dette
er relevant. Det fremgår af forældreansvarsloven, at i tilfæl-
de med fælles forældremyndighed skal begge forældremyn-
dighedsindehavere være enige om væsentlige beslutninger
om fælles barn, og som udgangspunkt har de begge ret til
samme adgang til oplysninger om barnet. Ligesom sund-
hedsbehandlinger m.v. som udgangspunkt kræver informe-
ret samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.
Med lovforslaget bliver det eksplicit fastsat, at begge foræl-
dremyndighedsindehavere skal modtage relevant informa-
tion om det fælles barn, når meddelelse sendes ved Digital
Post.
Det er desuden Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at
manglende kommunikation til begge forældremyndigheds-
indehavere står i kontrast til f.eks. det nye familieretlige sy-
stem, som netop lægger vægt på, at forældre kan være foræl-
dre på lige fod. Samtidig vurderes det bedst for barnet, at
begge forældremyndighedsindehavere har lige adgang til at
få f.eks. meddelelser om barnets forhold fra skoler, børnein-
stitutioner, social- og sundhedsvæsenet, sygehuse, læger og
tandlæge, da det giver begge forældremyndighedsindehave-
re mulighed for at tage del i barnets liv, behov og trivsel.
Siden 2016 har Digital Post-løsningen haft faciliteter, der
muliggør, at myndighederne kan sende samme digital post-
meddelelse til flere modtagere. Der er i dag således ikke i
den Digitale Post-løsning noget teknisk til hinder for at sen-
de til begge forældre.
Digital post til begge forældre om et fælles barn indgik i den
tværoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020, hvor det
blandt andet fremgik, at der skulle udarbejdes en vejledning
7
til særligt kommunerne om reglerne på området og i hvilke
tilfælde, kommunerne er forpligtet til at sende til en eller
begge forældremyndighedsindehavere. Det har dog ikke væ-
ret muligt at udarbejde en vejledning/oversigt, som vil give
et brugbart overblik til sagsbehandlerne i kommunerne.
En del offentlige myndigheder sender i dag digital post til
begge forældremyndighedsindehavere om et barn, men
praksis er forskellig myndighederne imellem. Myndigheder-
ne har i visse tilfælde henvist til, at deres underliggende it-
systemer ikke understøtter muligheden for at sende digital
post til begge forældremyndighedsindehaverne.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at overgan-
gen til den nye Digital Post-løsning bør benyttes som anled-
ning til at skabe klarhed om, at offentlige myndigheder m.v.,
når de sender digital post, er forpligtede til, at digital post
med meddelelser om et barns forhold, der efter sit indhold i
den relevante sektorlovgivning er rettet mod begge foræl-
dremyndighedsindehavere, skal sendes til begge, med min-
dre særlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste og
til den anden forældremyndighedsindehaver samt anden lov-
givning, taler for alene at sende posten til den ene forældre-
myndighedsindehaver. Forpligtelsen skal gælde uanset, om
forældrene er samboende eller ej, så forældre har lige ad-
gang til at tage del i ansvaret for et fælles barns dagligdag,
behov og trivsel.
Ligebehandlingsnævnet har tidligere taget stilling til spørgs-
målet om offentlige myndigheders manglende meddelelse
om fælles barn til begge forældremyndighedsindehavere ef-
ter ligestillingslovens § 2. Det vil kunne give anledning til
tvivl, hvorvidt der i tilfælde, hvor der ikke i øvrigt er adgang
til klage over manglende overholdelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 4 a, stk. 1, vil være klageadgang til Ligebe-
handlingsnævnet.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at spørgs-
målet om overholdelse af de foreslåede regler om digital
post til begge forældremyndighedsindehavere ikke falder
naturligt inden for nævnets kompetenceområde, ligesom en
afvejning af de hensyn, som er angivet i stk. 2, kræver et
indgående kendskab til det relevante underliggende retsom-
råde.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at offentlige myndigheder m.v., når de sender
digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold,
og som efter sit indhold i henhold til relevant sektorlovgiv-
ning er rettet mod begge indehavere af forældremyndighe-
den over barnet, skal sende til dem begge.
Den foreslåede ordning indebærer, at digital post med med-
delelse om et barns forhold, der er tiltænkt begge forældre-
myndighedsindehavere, f.eks. meddelelser om barnet fra
skole, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet, sund-
hedspleje, sygehuse, læger og tandlæge, skal sendes til beg-
ge forældremyndighedsindehavere, uanset om de er sambo-
ende eller ej. Meddelelser om et barns forhold fra det offent-
lige skal således matche dagligdagen hos mange familier,
hvor forældrerollen og de praktiske opgaver i relation til et
barn er et fælles anliggende og ansvar.
Det er således hensigten med forslaget at sikre, at begge for-
ældremyndighedsindehavere har lige mulighed for at følge
med i, herunder involvere sig i, deres barns dagligdag, be-
hov og trivsel. De digitale meddelelser, der omfattes af lov-
forslaget, vil typisk være meddelelser, hvor det hidtil ud fra
forældreansvarsloven under visse forudsætninger har været
lagt til grund, at det har været tilstrækkeligt, at myndigheder
sender meddelelse om et barn til en forældremyndighedsind-
ehaver, når begge forældremyndighedsindehavere bor sam-
men, idet det har været antaget, at forældremyndighedsinde-
haverne holder hinanden informeret, f.eks. om aktiviteter på
barnets skole, opskrivninger til dagtilbud, indkaldelser til
tandlæge, sundhedspleje eller behandling på sygehuse m.v.
Hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke bor sam-
men, har myndigheden ikke uden videre kunnet antage, at
forældrene holder hinanden orienteret. Meddelelse om bar-
net har derfor hele tiden som udgangspunkt skullet sendes til
begge forældremyndighedsindehavere. Der henvises i øvrigt
til Ligebehandlingsnævnets afgørelser under afsnit 2.1.1.
Den foreslåede ordning omfatter alene meddelelser om et
barns forhold, der udveksles mellem en offentlig myndighed
m.v. og forældremyndighedsindehavere. Ordningen omfat-
ter ikke meddelelse om et barn, der udveksles mellem flere
involverede myndigheder.
Meddelelser fra offentlige myndigheder m.v., der vedrører
et barn, men som kun eller primært er rettet mod én foræl-
dremyndighedsindehaver, og som ikke er tiltænkt begge for-
ældremyndighedsindehavere, samt meddelelser der sendes
direkte til barnet, er ligeledes ikke omfattet af den foreslåede
ordning. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor meddelelsen in-
deholder oplysninger om flere børn, herunder børn, som par-
terne ikke har fælles forældremyndighed over, eller som in-
deholder oplysninger om den ene forældremyndighedsinde-
havers private forhold, eller børn over 15 år, der modtager
egen digital post. Sådanne meddelelser er ikke omfattet af
den foreslåede ordning, og det følger af lovgivningen på de
enkelte områder, jf. pkt. 2.1.2, i hvilket omfang myndighe-
den er forpligtet til at sende den del af meddelelsen, der ve-
drører et barn, til begge forældremyndighedsindehavere.
Det følger endvidere af ovenstående, at bl.a. tvistsager efter
den familieretlige lovgivning, f.eks. om forældremyndighed,
samvær, børnebidrag, adoption, barnets navn og værgemål
vedrørende et barn samt andre sager, hvor kun den ene for-
ældremyndighedsindehaver er part, som udgangspunkt ikke
vil være omfattet af den foreslåede ordning. I tvistsagerne
vil begge parter typisk have mulighed for at varetage deres
interesser i sagen, f.eks. gennem forvaltningslovens regler
om partshøring, aktindsigt og begrundelse. Begge parter har
således som udgangspunkt lige adgang til oplysningerne i
sagen om barnets forhold.
8
Det foreslås, at forpligtelsen til at digital post, som indehol-
der meddelelse om et barns forhold, sendes til begge foræl-
dremyndighedsindehavere, ikke skal gælde, hvis særlige
hensyn, herunder hensynet til barnets bedste, hensynet til
den anden forældremyndighedsindehaver samt hensyn i an-
den lovgivning, taler for alene at sende posten til den ene
forældremyndighedsindehaver. Den foreslåede undtagelse
finder anvendelse i de sager, hvor der er et sagligt hensyn til
kun at sende information til den ene forældemyndighedsind-
ehaver.
Hensynet bag den foreslåede undtagelsesbestemmelse er
først og fremmest barnets bedste – som fastlagt ved FN-kon-
vention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (Bør-
nekonventionen) – og hensynet til en forældremyndigheds-
indehavers sikkerhed. Undtagelsesbestemmelsen finder bl.a.
anvendelse, hvor meddelelsen indeholder oplysninger, der i
den konkrete situation kan skabe unødig uro om barnet. Det-
te kan f.eks. være oplysninger om, at barnet modtager råd-
givning efter forældreansvarsloven eller deltager i børne-
gruppe i en situation, hvor der er et højt konfliktniveau mel-
lem forældremyndighedsindehaverne. Det kan også være til-
fælde, hvor barnet, en eller begge forældremyndighedsinde-
havere opholder sig på et krisecenter eller har adressebe-
skyttelse, medmindre myndigheden ved, at den anden foræl-
dremyndighedsindehaver er bekendt med opholdet på krise-
centret, og at adressebeskyttelsen ikke er etableret i forhold
til den anden forældremyndighedsindehaver.
Undtagelsesbestemmelsen vil endvidere finde anvendelse i
tilfælde, hvor anden lovgivning tilsiger, at den offentlige
myndighed kun må kommunikere med den ene forældre-
myndighedsindehaver, samt når hensyn i anden lovgivning
taler for, at den offentlige myndighed alene kommunikerer
med den ene forældremyndighedsindehaver. Anden lovgiv-
ning, herunder f.eks. serviceloven, forvaltningsloven og of-
fentlighedsloven, kan således i den konkrete situation være
til hinder for at sende en meddelelse om et barn til begge
forældremyndighedsindehavere. Et eksempel på anden lov-
givning er sager, hvor barnet er anbragt uden for hjemmet,
og hvor der er truffet afgørelse om at afbryde samvær og
kontakt med en forældremyndighedsindehaver, eller hvor
der er truffet afgørelse om, at anbringelsesstedet skal anony-
miseres, f.eks. af hensyn til barnets sikkerhed, efter service-
lovens § 71, stk. 3-5.
Det foreslås, at der ikke skal være klageadgang til Ligebe-
handlingsnævnet, når en offentlig myndighed m.v. ikke le-
ver op til forpligtelsen om at sende digital post, som inde-
holder meddelelse om et barns forhold, og som efter sit ind-
hold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet
mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet,
til dem begge.
De fleste meddelelser, som vil være omfattet af den foreslå-
ede § 4 a, stk. 1, vil have karakter af faktisk forvaltnings-
virksomhed og ikke afgørelser i forvaltningsretlig forstand,
som kan påklages særskilt i medfør af de almindelige klage-
regler. En beslutning om ikke at sende digital post til den
ene forældremyndighedsindehaver jf. § 4 a, stk. 2, vil heller
ikke være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, da der
efter ministeriets opfattelse er tale om procesledende beslut-
ninger.
Det er således ikke med lovforslaget hensigten at foreslå
regler, der giver mulighed for særskilt at klage over man-
glende overholdelse af den foreslåede bestemmelse om, at
offentlige myndigheder m.v., når de sender digital post, som
indeholder meddelelse om et barns forhold, og som efter sit
indhold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet
mod begge indehavere af forældremyndigheden, skal sende
til dem begge.
Retsvirkningen af manglende udsendelse af meddelelse om
et barns forhold til begge forældremyndighedsindehavere i
sager, der har karakter af forvaltningsretlige afgørelser, og
hvor forældremyndighedsindehaverne indgår som parter, af-
hænger af de almindelige forvaltningsretlige regler og prin-
cipper, herunder regler om partshøring og klageadgang. Det
fremgår heraf, at de retlige virkninger af en forvaltningsret-
lig afgørelse først træder i kraft, når afgørelsen er meddelt
afgørelsens adressater.
Retsvirkningen af manglende udsendelse vil endvidere bero
på de konkrete regler for administrativ rekurs på det enkelte
retsområde, herunder om en overtrædelse af sagsbehand-
lingsregler kan påklages særskilt. Det er hensigten, at der
alene skal være mulighed for at påklage manglende overhol-
delse af § 4 a, hvis de regler, der gælder for det pågældende
retsområde eller for de pågældende myndigheder m.v., giver
mulighed herfor. Forslaget ændrer ikke på muligheden for at
indbringe spørgsmålet for Folketingets Ombudsmand, eller
at det kommunale tilsyn kan vurdere, hvorvidt der er anled-
ning til at rejse en tilsynssag.
Endelig foreslås det, at vedkommende minister bemyndiges
til efter forhandling med ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling at fastsætte regler om, at den foreslåede bestem-
melse ikke skal finde anvendelse på nærmere angivne sags-
typer og offentlige myndigheder m.v.
Det forventes, at den foreslåede mulighed til at fastsætte
regler navnlig vil finde anvendelse i forhold til offentlige
myndigheder m.v., som hovedsageligt sender digital post
om et barns forhold, som ikke er rettet mod begge indehave-
re af forældremyndighed over barnet, eller hvis meddelelser
hovedsageligt vil være omfattet af den foreslåede undtagel-
sesbestemmelse.
De offentlige myndigheders forpligtelse efter den foreslåede
bestemmelse i ligestillingsloven omfatter alene de tilfælde,
hvor oplysningerne om forældremyndighedens indehaver
kan fremfindes i Det Centrale Personregister (CPR), eller
den offentlige myndighed m.v. på anden vis er bekendt med,
at der er fælles forældremyndighed. I de tilfælde, hvor så-
danne oplysninger ikke fremgår af CPR, er offentlige myn-
digheder m.v. således ikke forpligtet efter denne lov til at
undersøge, om der er fælles forældremyndighed med hen-
9
blik på, at digital post sendes til begge forældremyndigheds-
indehavere. Det vil fra 26. maj 2022 som udgangspunkt væ-
re muligt at hente oplysninger om forældremyndighed på al-
le børn under 18 år i CPR. Hvis der opstår tvivl om, hvor-
vidt de registrerede oplysninger om forældremyndighed i
CPR er korrekte, bør den administrerende myndighed dog
søge at afklare dette.
Det bemærkes, at visse borgere er fritaget fra at modtage di-
gital post i medfør af § 5 i lov om Digital Post fra offentlige
afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016,
som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018. I så fald skal
offentlige myndigheder sikre sig, at den pågældende i stedet
modtager meddelelse om barnet på anden vis, f.eks. med
brev. Der vil desuden kunne være forældremyndighedsinde-
havere, der ikke er omfattet af lov om Digital Post, f.eks.
fordi de er bosiddende i udlandet. I sådanne tilfælde vil of-
fentlige myndigheder ikke efter den foreslåede ordning være
forpligtet til at fremsende digital post om barnet.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Institut for Menneskerettigheder kom i 2015 med to rappor-
ter om det offentliges kommunikation hhv. ”Hvem får po-
sten? ” om kommunernes digitale kommunikation til foræl-
dre, og ”Hvem får posten II? ” om sygehuses digitale kom-
munikation til forældre. Rapporten om kommunernes digita-
le kommunikation til forældre viser, at der er en forskellig
praksis i kommunerne. Det fremgår, at det i langt de fleste
tilfælde er moren, der modtager information om det fælles
barn i relation til f.eks. sundhedspleje (38% mødre mod 7 %
fædre), information om pasningstilbud (51% mødre mod 8%
fædre), om indskrivning til pasningstilbud (53% mødre mod
11 % fædre), tandlæge (41% mødre mod 17 % fædre).
Samtidig viste undersøgelsen, at 85 procent af forældrene er
enige eller overvejende enige i, at al information vedrørende
børn bør sendes til begge forældre.
Når digital post med meddelelser om et barns forhold alene
sendes til mødre, sender det offentlige et signal om, at fædre
og mødre ikke er ligestillede forældre, og at mødre er ho-
vedansvarlige for fælles børn, f.eks. i forhold til opskrivning
til skole og institution, sundhedspleje og tandlæge m.v.
Fædres involvering i deres børn er samtidig stigende. En
analyse fra november 2018, udarbejdet af Rockwool Fon-
den, viser, at danske fædres tidsforbrug med deres børn er
steget med næsten en time om dagen fra 2008 til 2018. Det
er dog stadig mødre, der f.eks. oftest tager barns første syge-
dag, og fædre tager i gennemsnit ca. en tidendedel af den
samlede orlov.
Det vurderes, at lovforslaget vil have positive ligestillings-
mæssige konsekvenser, da lovforslaget skaber klarhed over
og fremmer, at begge forældremyndighedsindehavere får re-
levante oplysninger om et fælles barn fra det offentlige og
dermed bedre grundlag for på lige fod at tage del i ansvaret
for et barn trivsel og hverdag.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Alle offentlige myndigheder, der anvender Digital Post, skal
frem mod 2021 uafhængig af dette lovforslag omstille deres
it-systemer til at anvende den kommende, nye Digital Post-
løsning. I den forbindelse skal den tekniske opsætning ved-
rørende forsendelse af post fra myndighederne tilpasses.
Forsendelse af breve i den nye Digital Post-løsning gør det
muligt at sende breve til flere modtagere, dog på anden vis
end i den nuværende løsning. Fremadrettet skal myndighe-
dens fagsystem selv kunne danne brevene og ligeledes være
i stand til at sende breve til flere modtagere via Digital Post-
løsningen. Alternativt kan myndighederne danne og sende
enkeltstående breve til forældremyndighedsindehaverne via
Digital Post-løsningen.
Eventuelle tilpasninger til myndighedernes egne systemer
som følge af lovændringen håndteres i forbindelse med den
aftalte omstilling. Det forventes ikke at medføre væsentlige
yderligere økonomiske konsekvenser. Skulle der mod for-
ventning opstå økonomiske konsekvenser og/eller imple-
menteringskonsekvenser kan disse adresseres ved omstillin-
gen til den nye Digital Post-løsning. Det blev i ØA19 aftalt,
at udgifter forbundet med omstilling til den nye Digital
Post-løsning afholdes decentralt.
Myndighederne skal allerede i dag, i det omfang de anven-
der Digital Post, kunne sende denne til begge forældremyn-
dighedsindehavere bl.a. i henhold til relevant sektorlovgiv-
ning, og dermed må myndighedernes systemer formodes al-
lerede at kunne understøtte dette i dag. Det er ikke hensigten
med de foreslåede ændringer, at offentlige myndigheder vil
blive pålagt at udarbejde nye skrivelser til borgerne, foreta-
ge nye vurderinger af indholdet heraf eller lignende. Formå-
let er alene, at skrivelser der vedrører et barns forhold, som
er rettet mod begge forældre, og som sendes med digital
post, fremover skal sendes til begge forældremyndigheds-
indehavere frem for blot til den ene.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovfor-
slaget overholder de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning.
Lovforslaget understøtter en bedre og mere effektiv forvalt-
ning. Med lovforslaget foreslås en pligt for offentlige myn-
digheder m.v., når de sender digital post, som vedrører et
barns forhold, at sende til begge indehavere af forældremyn-
digheden.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
10
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. december
2019 til den 13. januar 2020 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
KL, Danske Regioner, Danske Advokater, Advokatsamfun-
det, Danske Familieadvokater, Mainstreamingsnetværket,
Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiver-
forening, FH, HK, 3F, Kvinfo, Dansk Kvindesamfund,
Kvinderådet, Lederne, Institut for Menneskerettigheder, Li-
gebehandlingsnævnet, Foreningen Far og Forhandlingsfæl-
lesskabet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Omstillingen af fagsystemer er omfattet
af omstillingen til den nye Digital Post-
løsning. Der forventes ikke yderligere
økonomiske konsekvenser.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Omstillingen af fagsystemer er omfattet
af omstillingen til den nye Digital Post-
løsning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering / Går videre end mi-
nimumskrav i EU-regulering
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Af ligestillingslovens § 3 d fremgår det, at klager over
overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund
af køn, jf. § 2 og § 2 b, behandles af Ligebehandlingsnæv-
net. De nærmere regler herom følger af lov om Ligebehand-
lingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober
2016, som ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2018.
Det følger af den foreslåede § 3 d, stk. 2, at manglende
overholdelse af § 4 a, stk. 1, ikke kan påklages til Ligebe-
handlingsnævnet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 2, hvori der foreslås indsat en ny be-
stemmelse i § 4 a, stk. 1, hvorefter digital post som udgangs-
punkt skal sendes til begge forældremyndighedsindehavere.
Forslaget indebærer, at der ikke skal være klageadgang til
Ligebehandlingsnævnet, når en offentlig myndighed m.v.
11
ikke lever op til forpligtelsen om at sende digital post, som
indeholder meddelelse om et barns forhold, og som efter sit
indhold i henhold til relevant sektorlovgivning er rettet mod
begge indehavere af forældremyndigheden over barnet, til
dem begge.
De fleste meddelelser, som vil være omfattet af den fore-
slåede § 4 a, stk. 1, vil have karakter af faktisk forvaltnings-
virksomhed og ikke afgørelser i forvaltningsretlig forstand,
som kan påklages særskilt i medfør af de almindelige klage-
regler. En beslutning om ikke at sende digital post til den
ene forældremyndighedsindehaver, jf. § 4 a, stk. 2, vil heller
ikke være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, da der
efter ministeriets opfattelse er tale om procesledende beslut-
ninger.
Det er således ikke med lovforslaget hensigten at foreslå
regler, der giver mulighed for særskilt at klage over man-
glende overholdelse af den foreslåede bestemmelse.
Retsvirkningen af manglende udsendelse af meddelelse
om et barns forhold til begge forældremyndighedsindehave-
re i sager, der har karakter af forvaltningsretlige afgørelser,
og hvor forældremyndighedsindehaverne indgår som parter,
afhænger af de almindelige forvaltningsretlige regler og
principper, herunder regler om partshøring og klageadgang.
Det fremgår heraf, at de retlige virkninger af en forvalt-
ningsretlig afgørelse først træder i kraft, når afgørelsen er
meddelt afgørelsens adressater.
Retsvirkningen af manglende udsendelse vil endvidere be-
ro på de konkrete regler for administrativ rekurs på det en-
kelte retsområde, herunder om en overtrædelse af sagsbe-
handlingsregler kan påklages særskilt. Det er hensigten, at
der alene skal være mulighed for at påklage manglende
overholdelse af § 4 a, hvis de regler, der gælder for det på-
gældende retsområde eller for de pågældende myndigheder
m.v., giver mulighed herfor. Forslaget ændrer ikke på mu-
ligheden for at indbringe spørgsmålet for Folketingets Om-
budsmand, eller at det kommunale tilsyn kan vurdere, hvor-
vidt der er anledning til at rejse en tilsynssag.
Til nr. 2
Der findes ikke i gældende ret en eksplicit lovhjemmel til
at pålægge offentlige myndigheder m.v. at sende digital
post, der omhandler et barn, og som er rettet mod begge for-
ældremyndighedsindehavere, til begge.
Der findes dog en række love, der forudsætter inddragelse
af begge forældremyndighedsindehavere. Der henvises til
afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 4 a, stk. 1, at offentlige
myndigheder m.v., når de sender digital post, som indehol-
der meddelelse om et barns forhold, og som efter sit indhold
i henhold til relevant sektorlovgivning er rettet mod begge
indehavere af forældremyndigheden over barnet, skal sende
den digitale post til dem begge.
Den foreslåede ordning har til hensigt at sikre, at begge
indehavere af forældremyndigheden over et barn har lige
mulighed for at følge med i og involvere sig i barnets dag-
ligdag, herunder de praktiske opgaver i tilknytning hertil.
Den foreslåede ordning skal endvidere bidrage til, at borger-
ne generelt modtager en tidssvarende og sammenhængende
digital service.
Med udtrykket ”offentlige myndigheder m.v.” skal forstås
de juridiske enheder, der anses som offentlige afsendere af
Digital Post, i den til enhver tid gældende lovgivning om
Digital Post, aktuelt skal det forstås i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 1078 af 3. oktober 2014 om offentlige af-
sendere i Offentlig Digital Post.
Med udtrykket ”rettet mod begge indehavere af forældre-
myndigheden over barnet” skal forstås meddelelser, som in-
deholder oplysninger, hvor det er tiltænkt, at disse skal deles
mellem begge forældremyndighedsindehaverne. Dette om-
fatter eksempelvis meddelelser vedrørende skole, børneinsti-
tutioner, social- og sundhedsvæsenet, sygehuse, læger og
tandlæge. Den foreslåede bestemmelse omfatter begge for-
ældremyndighedsindehavere, uanset om disse er samboende
eller ej.
Omvendt omfatter forpligtelsen ikke meddelelser om et
barns forhold, der udveksles mellem flere involverede myn-
digheder, eller meddelelser fra offentlige myndigheder m.v.,
der kun eller primært er rettet mod én forældremyndigheds-
indehaver, og som ikke er tiltænkt begge forældremyndig-
hedsindehavere, samt meddelelser der sendes direkte til bar-
net. Dette vil f.eks. være tilfælde, hvor meddelelsen indehol-
der oplysninger om flere børn, herunder børn, som parterne
ikke har fælles forældremyndighed over, eller som indehol-
der oplysninger om den ene forældremyndighedsindehavers
private forhold, eller børn over 15 år, der modtager egen di-
gital post. Endvidere vil bl.a. tvistsager efter den familieret-
lige lovgivning, f.eks. om forældremyndighed, samvær, bør-
nebidrag, adoption, barnets navn og værgemål vedrørende et
barn samt andre sager, hvor kun den ene forældremyndig-
hedsindehaver er part, som udgangspunkt ikke være omfat-
tet af den foreslåede ordning.
Bestemmelsen omfatter alene meddelelser der sendes med
Digital Post. Meddelelser, der sendes med almindlig brev-
post eller almindelig mail m.v., er således ikke omfattet af
lovforslaget.
De offentlige myndigheders forpligtelse efter den foreslå-
ede bestemmelse i ligestillingsloven omfatter alene digital
post til forældremyndighedsindehavere, i det omfang, hvor
oplysningerne fremgår af Det Centrale Personregister
(CPR), eller den offentlige myndighed m.v. på anden vis er
bekendt med, at der er fælles forældremyndighed.
I de tilfælde, hvor en forældremyndighedsindehaver er fri-
taget fra at modtage digital post efter § 5 i lov om Digital
Post, vil det påhvile de offentlige myndigheder at kommuni-
kere med forældremyndighedsindehaveren på anden vis,
f.eks. ved almindelig brev. Er en forældremyndighedsinde-
haver ikke omfattet af lov om Digital Post, fordi den pågæl-
dende er bosiddende i udlandet, vil offentlige myndigheder
ikke efter den foreslåede ordning være forpligtet til at frem-
sende digital post om barnet.
12
Efter det foreslåede stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse,
hvis særlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste,
hensynet til den anden forældremyndighedsindehaver samt
hensyn i anden lovgivning, taler for alene at sende posten til
den ene forældremyndighedsindehaver.
Undtagelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor der fore-
ligger særlige hensyn, som taler for alene at sende posten til
den ene forældremyndighedsindehaver. Undtagelsen finder
ikke anvendelse, når meddelelsen efter sit indhold er rettet
mod den ene forældremyndighedsindehaver, da disse tilfæl-
de er uden for bestemmelsens anvendelsesområde, jf. stk. 1.
Stk. 2 finder derfor kun anvendelse i tilfælde, hvor myndig-
heden efter en konkret vurdering kan undlade at sende post
til begge forældremyndighedsindehavere.
Udgangspunktet for undtagelsen i stk. 2 er hensynet til
barnets bedste og hensynet til den anden forældremyndig-
hedsindehaver. Eksempler på hensyn til barnet kan være
hensyn til barnets sundhed eller udvikling, viden eller for-
modning om overgreb mod barnet eller den unge, oplysnin-
ger, som kan skade barnets sundhed, udvikling og trivsel el-
ler skabe unødig uro om barnet, f.eks. at barnet modtager
rådgivning efter forældreansvarsloven eller deltager i børne-
gruppe. Endvidere kan undtagelsen omfatte situationer hvor
barnet, en eller begge forældremyndighedsindehaver ophol-
der sig på et krisecenter eller har adressebeskyttelse, med-
mindre myndigheden ved, at den anden forældremyndig-
hedsindehaver er bekendt med opholdet på krisecentret, og
adressebeskyttelsen ikke er etableret i forhold til den anden
forældremyndighedsindehaver.
Undtagelsesbestemmelsen finder endvidere anvendelse
når hensyn i anden lovgivning taler for, at den offentlige
myndighed m.v. alene kommunikerer med den ene forældre-
myndighedsindehaver. Anden lovgivning, herunder f.eks.
serviceloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven, kan
således i den konkrete situation være til hinder for at sende
en meddelelse om et barn til begge forældremyndighedsind-
ehavere. Et eksempel på anden lovgivning er sager, hvor der
er truffet afgørelse om at afbryde samvær og kontakt med en
forældremyndighedsindehaver, eller hvor der er truffet afgø-
relse om at anbringelsesstedet skal anonymiseres, f.eks. af
hensyn til barnets sikkerhed efter servicelovens § 71, stk.
3-5.
Ifølge det foreslåede stk. 3 kan vedkommende minister ef-
ter forhandling med ministeren for fødevarer, fiskeri og lige-
stilling fastsætte regler om, at loven ikke skal finde anven-
delse på nærmere angivne sagstyper og offentlige myndig-
heder m.v., som defineret i bestemmelsens stk. 1.
Det forudsættes, at bestemmelsen i stk. 3 navnlig vil finde
anvendelse i forhold til offentlige myndigheder m.v., som
hovedsageligt sender digital post om et barns forhold, som
ikke er rettet mod begge indehavere af forældremyndighe-
den over barnet, eller hvis meddelelser hovedsageligt vil
være omfattet af bestemmelsens stk. 2.
Til § 2
Det foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og lige-
stilling fastsætter det nærmere ikrafttrædelsestidspunkt.
Alle offentlige myndigheder m.v., der anvender digital
post, skal uanset lovforslaget frem mod 2021 omstille deres
it-systemer til at anvende den kommende, nye Digital Post-
løsning.
Det er hensigten, at den foreslåede lovændring skal træde i
kraft i forlængelse af implementeringen af den nye Digitale
Post-løsning. Dermed har myndighederne tid til at sikre, at
de kan sende digital post til begge indehavere af forældre-
myndigheden, hvis det mod forventning ikke er tilfældet i
dag. Implementeringsdatoen for den Digitale Post-løsning er
ikke endeligt fastlagt, og på den baggrund findes det mest
hensigtsmæssigt, at ikrafttrædelsestidspunktet for lovæn-
dringen fastsættes på et senere tidspunkt.
Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland. Dette
svarer til det, der gælder for ligestillingsloven i øvrigt, jf. lo-
vens § 31.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1678 af 19. december 2013, som ændret ved lov
nr. 487 af 30. april 2019, foretages følgende ændringer:
§ 3 d ---
1. I § 3 d, indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Manglende overholdelse af § 4 a, stk. 1, kan ikke
påklages til Ligebehandlingsnævnet. «
§ 4 ---
2. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»§ 4 a. Offentlige myndigheder m.v. skal, når de sender
digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold,
og som efter sit indhold i henhold til den relevante sektor-
lovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyn-
digheden over barnet, sende den digitale post til dem begge,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis særlige hensyn,
herunder hensynet til barnets bedste, hensynet til den anden
indehaver af forældremyndigheden eller hensyn i anden lov-
givning, taler for alene at sende posten til den ene indehaver
af forældremyndigheden.
Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte reg-
ler om, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse på nærmere an-
givne sagstyper og offentlige myndigheder m.v.«
14