Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. marts 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24418

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l142/20191_l142_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. marts 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
    (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)
    [af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
    1. Ændringsforslag
    Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til
    lovforslaget.
    2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
    Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
    gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-
    ges ved 3. behandling.
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra betemmelsen i
    Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
    gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor-
    slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
    stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
    dage efter 2. behandling.
    3. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
    Liberal Alliance
    Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar-
    tis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget støtter
    varmt op om lovforslaget og initiativerne for mennesker,
    som er – og i den kommende tid kommer – på dagpenge.
    For det er svært at finde job i denne tid, når mange virksom-
    heder er pressede, og når der på den korte bane ikke er ud-
    sigt til, at danske virksomheder ansætter nye medarbejdere.
    Vi skal hjælpe ledige dagpengemodtagere trygt igennem
    krisen. Partierne er derfor især positive over for den pause af
    dagpengeancienniteten i op til 3 måneder, som forslaget in-
    deholder, og at det også gælder mennesker, som bruger sup-
    plerende dagpenge, herunder de selvstændige.
    Partierne støtter også suspenderingen af G-dage ved ar-
    bejdsfordeling og hjemsendelser indtil den 31. maj 2020,
    men så gerne, at suspenderingen var generel, da det vil kun-
    ne give en hjælpende hånd til de virksomheder, der ikke fin-
    der de eksisterende midlertidige ordninger aktuelle, og som
    også kæmper for at komme igennem coronakrisen.
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget vil gerne tilkendegive,
    at V vil holde regeringen fast på »Aftale om COVID-19-ini-
    tiativer« af den 19. marts 2020 og ikke mindst den aftalte
    formulering i aftalen: »Parterne er enige om at tage alle nød-
    vendige skridt for at bringe danske virksomheder og ar-
    bejdspladser bedst muligt gennem COVID-19-epidemien og
    er villige til om nødvendigt at prioritere et trecifret milliard-
    beløb til eventuelle yderligere initiativer«. V er klar til at ta-
    ge flere nye initiativer end dem, vi allerede har aftalt, der
    kan være med til at sikre, at vi kommer godt igennem
    krisen.
    For V er det afgørende, at vi som samfund reagerer så
    hurtigt og effektivt som muligt for at begrænse de økonomi-
    ske konsekvenser af coronakrisen.
    Enhedslisten
    Coronakrisen har en ekstra voldsom konsekvens for de
    arbejdsløse, som har sværest ved at finde et job. De er nu
    kommet endnu længere bag i køen og må sandsynligvis se
    langt efter jobåbninger i lang tid fremover.
    Til lovforslag nr. L 142 Folketinget 2019-20
    AX024418
    Derfor er det vigtigt, at vi træder til nu med hjælp, og EL
    støtter lovforslaget, fordi det hjælper arbejdsløse på flere
    måder, og det glæder EL, at Folketinget er samlet bag tilta-
    gene, for det er normalt ikke tilfældet, når det gælder hjælp
    til arbejdsløse.
    Forlængelsen af dagpengeperioden med 3 måneder er
    meget vigtig, både fordi de arbejdsløse umuligt kan finde
    job lige nu og derfor vil blive straffet urimeligt, hvis de mi-
    ster retten til dagpenge, og også fordi hver tredje af dem, der
    falder ud af dagpengesystemet, ender med at stå helt uden
    forsørgelse på grund af kontanthjælpssystemets modreg-
    ningsregler om ægtefælleafhængighed, formue og pension.
    Det er også vigtigt, at der kommer 3 måneders pause på
    anciennitet for dagpenge og supplerende dagpenge. Det vil
    sikre, at coronakrisen ikke yderligere belaster de lønmodta-
    gere, der i forvejen har mest brug for vores dagpengesystem,
    fordi deres ansættelser er korte eller midlertidige, eller fordi
    de sendes på yderligere nedsat tid under krisen.
    Forslagene peger på nogle generelle svagheder ved vores
    dagpengesystem, som vi ser frem til at arbejde videre med i
    en kommende periode.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til titlen
    1) Efter »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« indsæt-
    tes: »og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling
    ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med co-
    vid-19«.
    [Titlen omfatter også ændring af lov om arbejdsgiveres og
    lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation]
    Ny paragraf
    2) Efter § 1 indsættes:
    Ȥ 01
    I lov nr. 264 af 24. marts 2020 om arbejdsgiveres og
    lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af
    virksomheder i forbindelse med covid-19 foretages følgende
    ændring:
    1. Overalt i loven udgår »nr. 108 afgjort den 17. marts
    2020«.«
    [Nummer og dato på aktstykke om lønkompensationsord-
    ningen udgår]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med forslaget ændres lovforslagets titel således, at den
    nu også omfatter lov nr. 264 af 24. marts 2020 om arbejds-
    giveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation
    af virksomheder i forbindelse med covid-19.
    Til nr. 2
    Idet der udstedes et nyt og opdateret aktstykke om etable-
    ring af en midlertidig lønkompensationsordning, er det nød-
    vendigt at ændre henvisningen hertil i lov nr. 264 af 24.
    marts 2020 om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling
    ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med co-
    vid-19, således at loven henviser til det til enhver tid gæl-
    dende aktstykke om etablering af en midlertidig lønkompen-
    sationsordning.
    Med forslaget udgår henvisningen overalt i loven til akt-
    stykkets nummer og dato.
    Lovændringen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
    i Lovtidende, jf. lovforslagets § 2.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2020 og var til 1.
    behandling samme dag. Lovforslaget blev efter 1. behand-
    ling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
    sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand-
    les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
    fremsættelsen.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
    beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mini-
    steren har besvaret med undtagelse af spørgsmål 7, som for-
    ventes besvaret inden 2. behandling.
    Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd.
    Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
    Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
    2
    Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)
    Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
    Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    3