Aktstykke om udvidelse af kapacitet på kvindekrisecentre som følge af COVID-19
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke om udvidelse af kapacitet på kvindekrisecentre som følge af COVID-19 ()
- Hovedtilknytning: Aktstykke om udvidelse af kapacitet på kvindekrisecentre som følge af COVID-19 ()
Aktører:
- Ministerområde: Social- og Indenrigsministeriet
- Afsender: social- og indenrigsministeren
- Ministerområde: Social- og Indenrigsministeriet
- Afsender: social- og indenrigsministeren
FIU Aktstykke CY000405
https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/aktstk.118/aktstykke/1645634/2168270.pdf
Social- og Indenrigsministeriet. København, den 25. marts 2020. a. Social- og Indenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at anvende 11,0 mio. kr. i 2020 til akut udvidelse af kapaciteten i fire måneder på kvindekrisecentre, der aktuelt oplever kapaci‐ tetsudfordringer under COVID-19. Udgiften i 2020 afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 15.75.32. Kvindekrisecentre (Reservertionsbev.) på 55,0 mio. kr. b. Som følge af den nuværende COVID-19-situation er der behov at udvide kapaciteten på landets kvindekrisecentre for at imødekomme den øgede efterspørgsel efter pladser blandt voldsramte kvin‐ der, der ikke kan opholde sig hjemme. Sektoren, herunder den nationale enhed Lev Uden Vold, har bl.a. meddelt, at der akut opleves kapacitetsproblemer. Centrene oplever netop nu akutte kapacitetsproblemer, idet flere kvinder henvender sig til centrene, hvorfor der hurtigst muligt er behov for at kunne oprette nødpladser. Der er på finansloven for 2020 ikke bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgiften på § 15.75.32. Kvindekrisecentre, hvor det fremgår af anmærkningsteksten, at midlerne er afsat som en ramme til flere pladser på kvindekrise‐ centre og psykologhjælp, og at udmøntningen af rammen skal drøftes med aftalepartierne i Social- og Indenrigsministeriet. Bevillingen på § 15.75.32. Kvindekrisecentre er afsat med Aftale om finanslo‐ ven for 2020. Midlerne til akut udvidelse af kapaciteten på kvindekrisecentre udmøntes som direkte tilskud til fem kvindekrisecentre, jf. tabel 1. Partierne bag Aftale om finansloven for 2020 har tilsluttet sig fordelin‐ gen. De resterende 44,0 mio. kr. af bevillingen på § 15.75.32. Kvindekrisecentre er endnu ikke ud‐ møntet. Udmøntningen drøftes med aftalepartierne, som oprindeligt forudsat. Tabel 1. Modtagere af midlertidig driftstilskud til udvidelse af kapacitet Mio. kr. (2020-pl) 2020 Danner i partnerskab med LOKK, Kvindehjemmet og Dansk Kvindesamfund 5,0 Kolding Krisecenter 1,0 Odense Krisecenter 2,0 Holstebro Krisecenter 2,0 Aarhus Krisecenter 1,0 I alt 11,0 Aktstykke nr. Folketinget -NaN CY000405 Finansudvalget 2019-20 Aktstk. 118 Offentligt Midlerne er målrettet kapacitetsudfordringer på centrene, herunder oprettelse og drift af midlertidige pladser i op til fire måneder. Det skønnes, at oprettelse og drift af en gennemsnitsplads i fire måneder koster 0,2 mio. kr. Der anmodes endvidere om, at tilskuddene kan forudbetales, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.13. Forudbetaling. Tilskuddene administreres af Socialstyrelsen. c. Aktstykket forelægges for Finansudvalget på nuværende tidspunkt, da der under COVID-19-situatio‐ nen er akut behov for at oprette nye pladser på kvindekrisecentrene i indeværende finansår som følge af et stigende antal henvendelser til centrene. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at anvende 11 mio. kr. i 2020 til akut udvidelse af kapaciteten i fire måneder på kvindekrisecentre, der aktuelt oplever kapacitetsudfordrin‐ ger under COVID-19. Midlerne udmøntes som direkte tilskud til Danner i partnerskab med LOKK, Kvindehjemmet og Dansk Kvindesamfund (5,0 mio. kr.), Kolding Krisecenter (1,0 mio. kr.), Odense Krisecenter (2,0 mio. kr.), Holstebro Krisecenter (2,0 mio. kr.) og Aarhus Krisecenter (1,0 mio. kr.). Udgiften i 2020 på 11,0 mio. kr. afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 15.75.32. Kvindekrisecentre (Reservationsbev.) på 55,0 mio. kr. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 25. marts 2020 ASTRID KRAG / Ditte Rex Til Finansudvalget. 2