L 145 - svar på spm. 11 om kommentarer til henvendelsen af 24/3-20 fra Rejsearrangører i Danmark, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 145 stillet af udvalget den 24. marts
2020 efter ønske fra Rejsearrangører i Danmark v. Henrik Specht.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24. marts 2020 fra
Rejsearrangører i Danmark, jf. L 145 - bilag 1.
Svar:
Rejsearrangører i Danmark (RID) er ved henvendelse af 24. marts 2020
kommet med en række bemærkninger til den foreslåede udvidelse af Rej-
segarantifondens dækning for annullerede og afbestilte rejser som følge af
ekstraordinære omstændigheder.
Jeg noterer mig, at RID overordnet finder, at den foreslåede ordning i vidt
omfang tilgodeser nogle vigtige hensyn, idet ordningen giver rejsebranchen
temporær likviditet, sikrer kundernes tilbagebetaling for afbestilte og an-
nullerede rejser og begrænser misbrug og spekulative konkurser
RID har derudover i forhold til forslagets konkrete bestemmelser for det
første peget på, at tilbagebetaling af lånet bør ske i forhold til den godtgø-
relse, den enkelte rejseudbyder har fået.
Jeg er ikke enig i, at lånet bør ske i forhold til den godtgørelse, den enkelte
rejseudbyder har fået. Jeg mener, at tilbagebetalingen skal bæres af bran-
chen kollektivt, da det vil være en uforholdsmæssigt stor byrde at pålægge
tilbagebetalingen på enkelte medlemmer af Rejsegarantifonden, som har
fået udbetalt dækning af deres tilbagebetalinger. Det kan i sidste ende føre
til konkurs for de pågældende rejseudbydere og formålet med dette lov-
forslag er netop at afbøde de konkurser, som risikere at indtræffe i rejse-
branchen som følge af COVID-19. Der er nogle rejseudbydere, der bliver
ramt uforholdsmæssigt hårdt, hvis de har udbudt mange rejser i netop den
periode, som dækningen i første omgang omfatter. De rejseudbydere mener
jeg, at vi kollektivt skal hjælpe.
RID peger for det andet på, at det alle rejseudbydere, der er registreret i
Rejsegarantifonden bør bidrage tilbagebetalingen af lånet, uanset om rejse-
udbyderen har stillet garanti i et andet EU/EØS-land.
Erhvervsudvalget 2019-20
L 145 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2/5
Det bemærkes hertil, at rejseudbydere, der er etableret i Danmark er regi-
streringspligtig i Rejsegarantifonden efter rejsegarantifondslovens § 20.
Ifølge lovens § 22 er der gensidig anerkendelse af garantiordningerne
EU/EØS-landene imellem. Hvis der er en rejseudbyder, som foruden at
være etableret i Danmark også er etableret i et andet EU/EØS-land (eller
flere andre EU/EØS-lande), og som har valgt at anvende en anden garanti-
ordning end Rejsegarantifonden, så skal Rejsegarantifonden anerkende
dette. Rejseudbyderen skal oplyse, i hvilket land garantien er stillet, og skal
efter anmodning fremlægge dokumentation for, at den fornødne garanti er
stillet.
Hvis en rejseudbyder har valgt at anvende en anden garantiordning end
Rejsegarantifonden, skal der hverken stilles garanti eller betales bidrag til
Rejsegarantifonden. Rejseudbydere, der har valgt at anvende en anden ga-
rantiordning end Rejsegarantifonden, betaler således hverken administrati-
onsbidrag eller formueopbyggende bidrag. Når der ikke betales administra-
tionsbidrag, betales der ikke til fondens og ankenævnets drift. Man vil der-
for ikke blive omfattet af den foreslåede ordning.
En udenlandsk rejseudbyder, som både er etableret i Danmark og i et andet
EU/EØS-land (eller flere EU/EØS-lande), kan have valgt at tilslutte sig den
danske garantiordning. De betaler så registreringsbidrag og administrati-
onsbidrag (grund- og omsætningsbidrag sig den danske rejsegarantiord-
ning. De vil være omfattet af ordningen.
RID peger derudover på, at forslaget angiver rejseudbyderens adgang til
refusion fra Rejsegarantifonden, hvis der allerede er udbetalt til kunderne.
RID ønsker i den forbindelse præciseret, at dette gælder, uanset om der har
været tale om kontant udbetaling eller udstedelse af vouchere/gavekort
samt i de tilfælde, at en kunde har valgt at bruge sit tilgodehavende på ind-
tegning af en nye rejse i fremtiden.
Det bemærkes hertil, at det fremgår af forslaget, at i det omfang rejseudby-
deren har udstedt et tilgodebevis for en pakkerejse, der skulle have været
afholdt i den periode, hvor den foreslåede ordning er aktiveret, kan der på
tilsvarende vis opnås godtgørelse fra Rejsegarantifonden. Godtgørelsen af
tilgodebeviset vil alene omfatte det beløb, som den rejsende har betalt til
rejseudbyderen. Det forudsættes, at der er tale om en rejseudbyder, der er
registeret i Rejsegarantifonden, og har valgt at bruge den danske garanti-
ordning. Det fremgår videre af forslaget, at tilgodebeviset annulleres ved
udbetalingen af godtgørelsen.
Jeg mener på den baggrund ikke, at der er behov for yderligere præcisering
af muligheden for at få refusion, såfremt der er udstedt et tilgodebevis.
3/5
Hvis den rejsende har valgt at bruge sit tilgodehavende på at få en ny rejse
i fremtiden, er tilgodebeviset ikke omfattet af ordningen. Såfremt rejsen
ligger på et tidspunkt ude i fremtiden, hvor rejsen godt kan gennemføres,
får kunden den rejse, som kunden har betalt for. Såfremt rejsen ligger på et
tidspunkt, hvor der fortsat er eller der er indtruffet ekstraordinære omstæn-
digheder, og erhvervsministeren derfor har valgt at forlænge eller genakti-
vere fondskassen for ekstraordinære omstændigheder, vil rejsen være om-
fattet af ordningen.
RID bemærker videre, at det fremgår af forslaget, at omkostningerne med
håndteringen af fondskassen for ekstraordinære omstændigheder skal beta-
les af fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
RID er af den opfattelse, at implementeringen af den foreslåede ordning vil
medføre betydelige meromkostninger til fondens drift. RID mener derfor,
at det vil være urimeligt, hvis omkostningerne forbundet med håndteringen
af ordningen skal betales efter den nugældende, primært omsætningsbe-
stemte fordelingsnøgle.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning skal administrere af Rejsegaran-
tifonden, fordi fonden har det fornødne kendskab til branchen og allerede
har opbygget de administrative procedurer og it-løsninger, som det kræver
at administrere en ekstra fondskasse. Det er hensigten, at administrationen
af fondskassen for ekstraordinære situationer skal foregå så enkelt og byr-
defrit som muligt, så vi får en smidig løsning. Dette er særlig relevant, fordi
der er tale om en midlertidig ordning, som kan genoptages og lukkes ned
efter behov. Fondskassen for ekstraordinære omstændigheder aktiveres i
situationer, som forventelig kun opstår sjældent, og hvor omkostningerne
forbundet med selve håndteringen heraf vurderes at være begrænset, og det
vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at gøre det mere administrativt tungt
i dette forventeligt sjældne scenarie.
Jeg mener derfor, at det er mest hensigtsmæssigt, at omkostningerne med
håndteringen af fondskassen for ekstraordinære omstændigheder skal beta-
les af fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
RID bemærker videre, at størrelsen af det formueopbyggende bidrag via
tilbagebetalingsperioden bliver fastsat på en måde, så arrangørerne ikke
bliver unødigt hårdt belastet ved tilbagebetaling til Rejsegarantifonden.
Uagtet at det overlades til bestyrelsen at afgøre, bør måden for tilbagebeta-
lingen gerne adresseres i loven eller i lovbemærkningerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af lovforsalget, at det er
hensigten, at statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien tilknyttet
Rejsegarantifonden skal tilbagebetales af et formueopbyggende bidrag. Det
er erhvervsministeren, der beslutter, hvornår det formueopbyggende bidrag
4/5
skal iværksættes. Rejsegarantifondens bestyrelse vil herefter fastsætte stør-
relsen af bidraget samt tilbagebetalingsperioden. Denne beslutning skal
godkendes af erhvervsministeren.
Bidraget skal fastsættes som en procentdel af de enkelte rejseudbyderes el-
ler formidlere for udenlandske rejsearrangørers omsætning og skal godken-
des af erhvervsministeren. Det svarer til den måde branchen i dag betaler
formueopbyggende bidrag, når der er behov for at Rejsegarantifondens for-
mue genopbygges som følge af godtgørelser i forbindelse med konkurser.
Med lovforslaget foreslås det, at Rejsegarantifondens bestyrelse skal påse,
den formueopbyggende bidragssats har den rette balance mellem tilbage-
betalingsperiode for lånet og rejseudbydernes og formidlerne for udenland-
ske rejsearrangørers finansielle stilling i forhold til muligheden for at sikre
en effektiv rejsebranche i Danmark. Det betyder, at det formueopbyggende
bidrag skal ligge på et rimeligt niveau, hvor der tages hensyn til rejsebran-
chens mulighed for fortsat at drive virksomhed i Danmark.
Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvor længe rejsebran-
chen skal betale det formueopbyggende bidrag. Det beror bl.a. på, hvor
stort trækket på fondskassen bliver. Der til kommer, at rammerne skal være
indenfor statsstøttereglerne, hvilket der på nuværende tidspunkt er dialog
med Kommissionen om.
Jeg mener samlet set, at forslaget tager højde for, at bidraget ikke bliver
fastsat på en måde, så arrangørerne bliver unødigt hårdt belastet ved tilba-
gebetaling til Rejsegarantifonden
RID peger endeligt på, lovforslagets § 7 c bl.a. skal medvirke til at sikre, at
rejseudbyderne ikke foretager misbrug eller spekulative dispositioner efter
at Rejsegarantifonden har udbetalt godtgørelse til de rejsende. I tilfælde af
en konkurs eller andre af de hændelser, der er opregnet i § 7 c litra 5, rejser
RID den bekymring, at Rejsegarantifonden i de fleste tilfælde næppe få
indfriet sit tilgodehavende hos den konkursramte arrangør. RID mener der-
for, at i sådanne tilfælde bør Rejsegarantifondens tilgodehavende mod den
konkursramte arrangør afskrives og reduceres fra Rejsegarantifondens
samlede tilgodehavende under låneordningen.
I forhold til RID’s bemærkninger til § 7 c, noterer jeg mig, at RID finder
princippet i den samlede bestemmelse hensigtsmæssig. Det vil ikke være
fair, at udvalgte rejseudbydere først fik fordelen af den udvidede dækning,
hvorefter de aktivt opsøger muligheden for at undslå sig den efterfølgende
tilbagebetaling.
Jeg er enig med RID i, at Rejsegarantifonden i langt de fleste tilfælde kun
vil få en minimal eller slet ingen dækning af krav, f.eks. i form af dividende
5/5
fra et konkursbo, jf. § 7 c, stk. 4, nr. 5. Kravet ligestilles således på linje
med andre simple kreditorers krav, og har ingen fortrinsret i prioriterings-
rækkefølgen. Bestemmelsen er også overvejende medtaget for, at kravet i
det hele taget forfalder til betaling. Kravet har her, som hos andre udbydere,
karakter af en regnskabsmæssig eventualforpligtelse, der først forfalder,
når særlige forhold er opfyldt. Det er disse forhold, der er søgt udtømmende
indeholdt i bestemmelsen.
Såfremt, og som forventet, at Rejsegarantifonden indkalder den statslige
garanti, så vil der opstå et låneforhold mellem Rejsegarantifonden og sta-
ten. Fra regeringens side er vi selvsagt interesseret i at kende til Rejsega-
rantifondens muligheder for at kunne tilbagebetale det statslige lån, og det
kræver indsigt i forholdet mellem fonden og de enkelte rejseudbydere.
Men, det statslige låneforhold er mellem staten og fonden, ikke mellem
staten og den enkelte rejseudbyder. Staten kan således ikke blande sig i, om
fonden vælger at nedskrive et givent tilgodehavende hos en insolvent debi-
tor, uden samtidigt at pålægge øvrige rejseudbydere en forøget præmie,
svarende til det nedskrevne beløb.
Hvis jeg skal forstå RID’s bemærkninger på den vis, at der i sammenhæng
med ovenstående situation skulle ske en tilsvarende nedskrivning af det
statslige tilgodehavende hos Rejsegarantifonden, så er det ikke muligt in-
den for den etablerede ordning. Idet Rejsegarantifonden i den pågældende
situation ikke er insolvent, så vil nedskrivningen have karakter af et tilskud,
som Erhvervsministeriet ikke har hjemmel til yde.
Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 4, 5 og 20.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 145 stillet af udvalget den 24. marts
2020 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at det er vigtigt, at rejsebureauernes tilbagebetaling af
det statslige lån skal ligge på et rimeligt niveau, så det både strækker sig
over en lang tilbagebetalingsperiode, og at beløbet ikke overstiger eksem-
pelvis 30 kr. pr. solgte rejse?
Svar:
Jeg er enig i, at tilbagebetalingen af et eventuelt statsgaranteret lån skal ske
på vilkår, der er rimelige for rejsebranchen, så det sikres, at branchen fortsat
kan drive virksomhed i Danmark. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse
af spørgsmål 4.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Erhvervsudvalget 2019-20
L 145 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt


ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 145 stillet af udvalget den 24. marts
2020 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Det står klart, at rejsebranchen rammes meget hårdt af denne krise. Bran-
chen selv kaldet kalder det ”tredobbelt”, da de både har store tilbagebeta-
lingskrav, skal afholde udgifter til hoteller, fly m.v., som var bestilt, og
samtidig nærmest ingen omsætning har. Spørger har selv foreslået, at staten
refunderer tilbagebetalingerne, så rejsebureauerne beholder forudbetalin-
gerne, og dermed kan opretholde likviditet, da der er brug for rejsebureau-
erne, så de fortsat kan hjælpe Danmark godt på vej. Det er derfor positivt,
at lovforslaget vil stille lånegaranti for Rejsegarantifonden, så rejsebureau-
erne kan hjælpes. Det fremgår af lovforslaget, at der er tale om en låneord-
ning, som rejseudbyderne skal tilbagebetale. Der er tale om en hårdt ramt
branche, som aktuelt ingen omsætning har, og man kan forestille sig, at der
endnu vil gå noget tid, før rejsebranchen er på fode igen. Ministeren bedes
på den baggrund oplyse:
a) Hvordan forestiller ministeren sig, at tilbagebetalingen skal foregå?
b) Hvor længe forestiller ministeren sig, at branchen skal tilbagebe-
tale?
c) Hvor store beløb pr. rejse m.v. skal branchen tilbagebetale?
Svar:
Det er hensigten, at statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien til-
knyttet Rejsegarantifonden skal tilbagebetales af et formueopbyggende bi-
drag. Det fremgår af loven, at det er erhvervsministeren, der beslutter, hvor-
når det formueopbyggende bidrag skal iværksættes.
Rejsegarantifondens bestyrelse vil herefter fastsætte størrelsen af bidraget
samt tilbagebetalingsperioden. Denne beslutning skal godkendes af er-
hvervsministeren.
Bidraget skal fastsættes som en procentdel af de enkelte rejseudbyderes el-
ler formidlere for udenlandske rejsearrangørers omsætning og skal godken-
des af erhvervsministeren. Det svarer til den måde branchen i dag betaler
Erhvervsudvalget 2019-20
L 145 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2/2
formueopbyggende bidrag, når der er behov for at Rejsegarantifondens for-
mue genopbygges som følge af godtgørelser i forbindelse med konkurser
på pakkerejseområdet.
Med lovforslaget foreslås det, at Rejsegarantifondens bestyrelse skal påse,
at den formueopbyggende bidragssats har den rette balance mellem tilba-
gebetalingsperiode for lånet og rejseudbydernes og formidlerne for uden-
landske rejsearrangørers finansielle stilling i forhold til muligheden for at
sikre en effektiv rejsebranche i Danmark. Det betyder, at det formueopbyg-
gende bidrag skal ligge på et rimeligt niveau, hvor der tages hensyn til rej-
sebranchens mulighed for fortsat at drive virksomhed i Danmark.
Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvor længe rejsebran-
chen skal betale det formueopbyggende bidrag. Det beror bl.a. på, hvor
stort trækket på fondskassen bliver og endelig skal det falde inden for ram-
merne af statsstøttereglerne. Det er på nuværende tidspunkt dialog med
kommissionen herom.
Som det fremgår af det ovenfor anførte, vil rejsebranchen ikke skulle betale
et beløb pr. rejse, da vi har valgt at lægge os op ad den eksisterende model
for beregning af formueopbyggende bidrag. Jeg kan i den forbindelse op-
lyse, at indtil 2017 var det formueopbyggende bidrag 20 kr. pr. deltager i
et rejsearrangement. Det blev imidlertid vurderet, at et bidrag baseret på
solgte pakkerejser var skævvridende, idet billige pakkerejser blev ramt af
en relativt større byrde i forhold til dyre pakkerejser. Med lovændringen i
2017 blev det formueopbyggende bidrag derfor ændret til et omsætnings-
bestemt bidrag.
På nuværende tidspunkt bliver der ikke opkrævet et formueopbyggende bi-
drag for deltagere i pakkerejser.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 20 ad L 145 stillet af udvalget den 24. marts
2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Er ministeren åben for, at det lån, som det enkelte medlem af Rejsegaran-
tifonden får udbetalt til dækning af sine tilbagebetalinger til sine kunder,
også er det beløb, som det pågældende rejsebureau skal afdrage på? Altså
således at der ikke er tale om et solidarisk lån, men om et lån der er knyttet
til det enkelte rejsebureau, som samtidig får sin egen lånekonto i Rejsega-
rantifonden
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at Rejsegarantifondens krav mod rejseudbyde-
ren, nedbringes forholdsmæssigt i takt med, at Rejsegarantifonden modta-
ger formueopbyggende bidrag til finansiering af godtgørelser.
Det følger videre af forslaget, at der er tale om en kollektiv tilbagebeta-
lingsordning, hvor alle rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejse-
arrangører, som er registreret i Rejsegarantifonden, skal bidrage.
Rejsegarantifondens krav mod den enkelte rejseudbyder eller formidler for
en udenlandsk rejsearrangør reduceres således procentvis, svarende til det
samlede formueopbyggende bidrag rejseudbyderne og formidlerne for
udenlandske rejsearrangører har betalt i et givent år i forhold til det samlede
krav mod rejseudbyderne.
Jeg mener, at tilbagebetalingen skal bæres af branchen kollektivt, da det vil
være en uforholdsmæssigt stor byrde at pålægge tilbagebetalingen på en-
kelte medlemmer af Rejsegarantifonden, som har fået udbetalt dækning af
sine tilbagebetalinger. Det kan i sidste ende føre til konkurs for de pågæl-
dende rejseudbydere og formålet med dette lovforslag er netop at afbøde
de konkurser, som risikerer at indtræffe i rejsebranchen som følge af CO-
VID-19.
Med venlig hilsen
Erhvervsudvalget 2019-20
L 145 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2/2
Simon Kollerup