L 145 - svar på spm. 25 om, ministeren er åben for, at uanset om der kan aftales en låneordning pr. rejsebureau eller den forbliver kollektiv, skal det aftales, hvad der gælder for et rejsebureau, der har optaget lån til covid-19-dækninger via Rejsegarantifonden, og som efterfølgende sælges, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU L 145 - svar på spm. 26.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l145/spm/25/svar/1645534/2168060.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 26 ad L 145 stillet af udvalget den 24. marts
2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Er ministeren åben for at afklare, hvordan Rejsegarantifonden fremover be-
dømmer regnskaberne for de rejsebureauer, der har optaget lån til Covid19-
dækninger via Rejsegarantifonden? Og er ministeren her enig i, at lånet
ikke skal belaste bedømmelsen af et rejsebureaus soliditet.
Svar:
Såfremt, og som forventet, at Rejsegarantifonden indkalder den statslige
garanti, så vil der opstå et låneforhold mellem Rejsegarantifonden og sta-
ten. Det statslige lån vil ikke blive registreret i de enkelte rejseudbyderes
regnskaber, og påvirker dermed ikke deres regnskabsmæssige soliditet.
Rejseudbyderne skal dog i deres årsrapporter oplyse, at der eksisterer en
eventualforpligtelse i form af det udlæg Rejsegarantifonden har haft til at
godtgøre den konkrete rejseudbyders kunder for annullerede rejser. Denne
eventualforpligtelse, som løbende nedskrives i takt med betaling af et for-
mueopbyggende bidrag fra rejseudbyderne til Rejsegarantifonden, vil
først forfalde til betaling, såfremt én eller flere af hændelserne i den fore-
slåede § 7 c, stk. 4, nr. 1-6 indtræder.
Rejsegarantifonden har med den foreslåede § 7 c, stk. 4, nr. 6 adgang til at
lade de individuelle krav mod rejseudbyderne forfalde til betaling inden
for 14 dage, hvis fondens bestyrelse ser en forøget risiko for, at den på-
gældende rejseudbyder ikke på sigt vil eller kan betale det løbende for-
mueopbyggende bidrag. Såfremt fondens bestyrelse udnytter denne ad-
gang over for en begyndende nødlidende rejseudbyder, vil der være en
forøget risiko for, at den pågældende rejseudbyder vil blive insolvent, og
Rejsegarantifonden efterfølgende må nedskrive den fulde fordring på rej-
seudbyderen. Det medfører, at de øvrige rejseudbydere gennem deres be-
taling af det formueopbyggende bidrag, vil skulle inddække Rejsegaranti-
fondens fordring på den nødlidende rejseudbyder. Den mekanisme ser jeg
som en sikkerhed for, at fondens bestyrelse ikke unødigt vil benytte sig af
denne mulighed.
Erhvervsudvalget 2019-20
L 145 endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
2/2
Jeg er åben for at indgå i en dialog om, hvordan Rejsegarantifonden frem-
over bedømmer regnskaberne for de rejsebureauer, der har optaget lån til
COVID-19-dækninger via Rejsegarantifonden. Vi må i denne situation
sikre, at der er rimelige vilkår for rejsebranchen, så branchen fortsat kan
drive virksomhed i Danmark.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


ERU L 145 - svar på spm. 25.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l145/spm/25/svar/1645534/2168059.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 25 ad L 145 stillet af udvalget den 24. marts
2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Er ministeren åben for, at uanset, om der kan aftales en låneordning pr.
rejsebureau eller om den forbliver kollektiv, skal det aftales, hvad der gæl-
der for et rejsebureau, der har optaget lån til Covid19-dækninger via Rej-
segarantifonden, som efterfølgende sælges? Det drejer sig dels om, hvilket
beløb der skal bogføres i rejsebureauets regnskaber, dels om lånet kan over-
tages af køberen, eller om der kræves indgået en ny aftale med køber om
betaling af lånet?
Svar:
Regeringen har med det fremlagte lovforslag foreslået en kollektiv ordning
for rejsebranchen, hvad angår tilbagebetalingen af de godtgørelser til de
rejsende, som Rejsegarantifonden har lagt ud for. Den foreslåede § 7, stk.
4, nr. 1-6 indeholder en oversigt over de hændelser, som medfører, at kravet
mod en rejseudbyder forfalder til kontant betaling.
Hvis en rejsevirksomhed skifter ejer, vil det ikke i sig selv medføre, at kra-
vet forfalder til betaling, såfremt ingen af de nævnte hændelser i nr. 1-6 i
øvrigt er indtruffet. Fastholder rejsevirksomheden f.eks. sin registrering og
garantistillelse i Rejsegarantifonden i forbindelse med et virksomhedssalg
medfører det ikke, at kravet forfalder til betaling.
Rejsevirksomhed kan drives i mange virksomhedsformer, både hvad angår
den købende virksomhed og virksomheden til salg. De mange kombinatio-
ner vanskeliggør en entydig og udtømmende vurdering af de regnskabstek-
niske forhold ved hver enkelt virksomhedssalg/-overdragelse. Overordnet
set, så skal bestemmelsen i § 7 c først og fremmest forhindre spekulativ
udnyttelse.
Jeg er åben for at indgå i en dialog om, hvad der gælder for et rejsebureau,
der har optaget lån til COVID-19-dækninger via Rejsegarantifonden, som
efterfølgende sælges. Det skal være rimelige vilkår, og vi har indsat værn i
lovforslaget, så rejsebureauer ikke bare kan omgå ordningen.
Erhvervsudvalget 2019-20
L 145 endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
2/2
Vi foreslår, at der opstilles et værn imod, at den enkelte rejseudbyder kan
omgå kravet om at tilbagebetale det lånte til Rejsegarantifonden. Det sker
i form af økonomiske krav mod rejseudbyderne under en række kriterier.
Konkret foreslår vi, at såfremt en rejseudbyder eller formidler for en uden-
landsk rejsearrangør sletter sin registrering i Rejsegarantifonden eller til-
slutter sig en anden garantiordning, så skal gælden til Rejsegarantifonden
indfris inden for 14 dage. Samme krav gælder, hvis rejseudbyderen træder
i likvidation eller bliver taget under rekonstruktionsbehandling, konkurs-
behandling eller gældssanering.
Endelig gælder kravet, hvis Rejsegarantifondens bestyrelse vurderer, at der
er en forøget risiko for at udbyderen står over for ovennævnte hændelser.
Samtidig har vi med forslaget forsøgt at værne branchen imod eventuel
spekulation i konkurser. Fondens medlemmer hæfter kollektivt for tilbage-
betalingen af den statslige garanti, hvilket vil sige, at nye udbydere også vil
skulle bidrag til tilbagebetalingen.
Jeg henviser også til svar på spørgsmål nr. 26.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup