L 142 - svar på spm. 6 om hvorvidt en forsikret person, der er blevet ledig i forbindelse med COVID-19, og efterfølgende får arbejde igen, men bliver ledig indenfor 24 måneder, vil få genberegnet sin dagpengesats, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19. (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) (Spørgsmål 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19. (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Karsten Hønge
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Karsten Hønge
Svar spm 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l142/spm/6/svar/1645518/2168019.pdf
Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 25. marts 2020 J.nr. 2020-2164 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Karsten Hønge Karsten.Honge@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (L 142), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF). Spørgsmål nr. 6: ”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt en forsikret person, der er blevet ledig i forbindelse med COVID-19, og efterfølgende får arbejde igen, men bliver ledig indenfor 24 måneder, vil få genberegnet sin dagpengesats eller om vedkommende fastholdes på den sats, som blev beregnet under COVID-19?” Svar: Dagpengene beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt i en bereg- ningsperiode. For et medlem, som har en beregnet sats, skal der foretages en ny beregning af dag- pengesatsen, når medlemmet bliver (gen)indplaceret i en ny dagpengeperiode. Medlemmet skal således inden for de sidste 3 år som fuldtidsforsikret opfylde en- ten indkomstkravet for ret til dagpenge på 238.512 kr. og højst 19.876 kr. pr måned (2020 niveau) eller et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer, før en ny beregning bliver aktuel. Beskæftigelsesperioder i perioden med COVID-19 tiltag vil kunne indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet. Beregningsperioden opgøres som udgangspunkt som de 12 måneder med den høje- ste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden. Det betyder, at et medlem, som bliver ledig i forbindelse med COVID-19, som ud- gangspunkt skal have beregnet sin dagpengesats på grundlag af indtægten i de 12 bedste måneder inden for de sidste 24 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor perso- nen melder sig ledig. Hvis personen efterfølgende får arbejde igen, men så bliver ledig indenfor 24 måneder, så skal personen alene have foretaget en ny satsbereg- ning, hvis medlemmet opfylder et nyt indkomst- eller beskæftigelseskrav, og der- med skal (gen)indplaceres i en ny dagpengeperiode. Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 142 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 Venlig hilsen Peter Hummelgaard