L 145 - svar på spm. 17, om ministeren vil ændre lovens dækningsområde, så denne gælder alle rejser, der er annulleret, afbestilt eller afbrudt af rejseudbyderen eller den rejsende selv, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 145 - svar på spm. 17.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l145/spm/17/svar/1645505/2167990.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 25. marts 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 145 stillet af udvalget den 24. marts 2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V). Spørgsmål: I forlængelse af forrige spørgsmål, såfremt det ikke er hensigten med loven, vil ministeren da ændre lovens dækningsområde, så denne gælder alle rej- ser, der er annulleret, afbestilt eller afbrudt af rejseudbyderen eller den rej- sende selv, som følge af en rejse til et land eller region ikke kan eller har kunnet gennemføres som følge af, at Udenrigsministeriets i sine rejsevej- ledninger har frarådet unødvendige rejser dertil på grund af risiko for smitte med coronavirus? Svar: I forbindelse med, at Udenrigsministeriet frarådede alle ikke nødvendige rejser til resten af verden fra den 13. marts til den 13. april 2020, opfordrede regeringen samtidigt danskere på ferie i udlandet til at rejse hjem i god ro og orden. Heri ligger, at danskere på ferie i udlandet som udgangspunkt skal rejse hjem med den planlagte flyafgang til Danmark. Nogle rejseudbydere har været nødsaget til at ombooke rejsende på ferie til alternative flyafgange hjem til Danmark. Disse omkostninger afholdes af rejseudbyderen eller flyselskabet og er ikke omfattet af en foreslåede ord- ning. Regeringen har derfor ikke til hensigt at ændre lovens dækningsområde, så denne gælder rejser, der er afbrudt af rejseudbyderen eller den rejsende selv. Regeringen har med forslaget fokuseret på at hjælpe rejsebranchen der, hvor langt størstedelen af rejsebranchens udgifter ligger, som følge af COVID-19, og det er i forhold til annullerede og afbestilte pakkerejser. Med venlig hilsen Simon Kollerup Erhvervsudvalget 2019-20 L 145 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt 2/2