Fremsat den 24. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE8347

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l143/20191_l143_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 24. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om sygedagpenge
    (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge)
    § 1
    I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
    2. februar 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april
    2019, lov nr. 1555 af 27. december 2019 og lov nr. 212 af
    17. marts 2020, foretages følgende ændring:
    1. Efter kapitel 8 indsættes:
    »Kapitel 8 a
    Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge
    § 26. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgø-
    relse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for
    en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden
    fra og med den 9. marts 2020 til og med den 31. maj 2020
    når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter
    § 24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse
    om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperio-
    den efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
    udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk.
    1.
    Stk. 2. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen af-
    gørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder
    for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perio-
    den fra og med den 1. juni 2020 til og med den 9. juni 2020
    når det tidspunkt, hvor der er udbetalt sygedagpenge, herun-
    der nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere
    end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forlæn-
    gelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpen-
    gene skulle ophøre efter § 24, stk. 1.
    Stk. 3. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen af-
    gørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder
    for en person, der inden den 9. marts 2020 nåede tidspunktet
    i § 24, men hvor der fortsat er ret til sygedagpenge fra kom-
    munen den 9. marts 2020, fordi kommunen endnu ikke hav-
    de truffet afgørelse i sagen. Det gælder, uanset om kommu-
    nen efterfølgende har truffet afgørelse om, at personen ikke
    kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.
    Forlængelsen regnes fra den 31. marts 2020 og varer til og
    med den 30. juni 2020.
    Stk. 4. Inden udløbet af forlængelsesperioden på 3 måne-
    der efter stk. 1-3 træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt
    personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter
    reglerne i § 24, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1.
    § 26 a. Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse
    om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en
    person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmel-
    se i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af be-
    stemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9.
    marts 2020 til og med den 9. juni 2020. Det gælder, uanset
    om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke
    kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.
    Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato, hvor per-
    sonen ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmel-
    se, der er forlænget efter.
    Stk. 2. Inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måne-
    der efter stk. 1 træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sy-
    gedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmel-
    serne i § 27, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et
    jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27,
    stk. 3.
    § 26 b. Uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at
    forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person,
    der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24
    b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden
    fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020,
    fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en
    livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om kom-
    munen efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af udbeta-
    lingen af sygedagpenge for personen efter § 24 a, stk. 6, el-
    ler § 24 b, stk. 1. Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra
    den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere
    har en livstruende, alvorlig sygdom.
    Lovforslag nr. L 143 Folketinget 2019-20
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/05023
    BE008347
    Stk. 2. Inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måne-
    der efter stk. 1 træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sy-
    gedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24 a,
    stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at
    få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter §
    24 c.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti-
    dende, jf. dog stk. 3.
    Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-
    gelse.
    Stk. 3. Kapitel 8 a i lov om sygedagpenge, som affattet
    ved denne lovs § 1, ophæves den 1. januar 2021.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folke-
    parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
    sten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alli-
    ance og Alternativet er enige om at afbøde de negative kon-
    sekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil
    kunne få for sygedagpengemodtagere. Udbruddet af corona-
    virussen betyder, at Danmark på mange måder er lukket
    ned. For sygedagpengemodtagere betyder suspendering af
    jobcentrenes indsats og prioriteringerne i sundhedsvæsenet,
    at det kan være vanskeligt at iværksætte opfølgning og få
    borgeren afklaret lægeligt.
    Med nærværende lovforslag foreslås, at forlænge retten til
    sygedagpenge i 3 måneder for personer, der i perioden fra
    og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020 har modtaget
    sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalen-
    dermåneder, dvs. for personer der når revurderingstidspunk-
    tet. Det foreslås endvidere, at retten til sygedagpenge mid-
    lertidigt forlænges for personer, hvis sygedagpenge stopper
    ved udløb af en forlængelse i perioden fra og med 9. marts
    2020 til og med 9. juni 2020.
    Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i de 3
    måneder, at personen opfylder sygedagpengelovens betin-
    gelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen
    sygdom.
    Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af co-
    vid-19 situationen, er der i lovforslaget indsat en ophørs-
    klausul, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. janu-
    ar 2021, svarende til den ophørsklausul, som er fastsat i lov
    nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedag-
    penge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selv-
    stændige til sygedagpenge som følge af covid-19).
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge
    2.1.1. Gældende ret
    Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
    107 af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge betinget
    af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
    Denne vurdering sker på grundlag af en samlet vurdering af
    sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes ar-
    bejdsevne.
    Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og
    der er derfor en tidsmæssig afgrænsning af udbetalingen
    heraf.
    Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedag-
    penge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
    sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn
    under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalen-
    dermåneder (revurderingstidspunktet). Ved ”kalendermå-
    ned” forstås dagene fra og med den første dag og til og med
    den sidste dag i en måned.
    Samlet set betyder det, at udbetalingen af sygedagpenge
    standses ved udgangen af måneden, hvis der til og med den
    sidste dag i den indeværende måned er udbetalt sygedagpen-
    ge i 22 uger og 1 dag eller mere. Er der kun udbetalt i 22
    uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu en må-
    ned.
    Ved opgørelsen af revurderingstidspunktet medregnes pe-
    rioder, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge, og hvor en
    arbejdsgiver har udbetalt løn uden at modtage refusion,
    f.eks. fordi arbejdsgiveren ikke har overholdt anmeldelses-
    reglerne. Der medregnes derimod ikke dage, hvor der er ud-
    betalt dagpenge eller løn fra enten arbejdsgiveren i de første
    30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom eller fra
    kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden
    for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden
    for selvstændige erhvervsdrivende. Der medregnes desuden
    ikke dage, hvor der er udbetalt dagpenge eller løn i anled-
    ning af graviditet, barsel eller adoption eller børns alvorlige
    sygdom efter barselsloven.
    Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud
    over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at betin-
    gelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27,
    stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en sygemeldt, der opfylder
    betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være
    berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sy-
    gemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for
    ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7
    og 21 (om uarbejdsdygtighed og bortfald).
    Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet
    af en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, har pågældende
    ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at
    få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. ka-
    pital 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. sygedag-
    pengelovens § 24, stk. 2.
    Efter lovens § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om
    at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er om-
    fattet af revurderingstidspunktet i § 24, når
    1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende
    sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering,
    herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den
    sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejds-
    marked,
    2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomheds-
    praktik eller andre afklarende foranstaltninger med
    henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne,
    således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69
    uger,
    3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehand-
    ling og den pågældende efter en lægelig vurdering
    skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig be-
    skæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderings-
    tidspunktet,
    3
    4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i re-
    habiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hur-
    tigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,
    fleksjob eller førtidspension,
    5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende,
    alvorlig sygdom,
    6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om ar-
    bejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af ar-
    bejdsskade, eller
    7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter §
    17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når
    kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en
    persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor
    ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk.
    2, 2. pkt., i lov om social pension.
    Når kommunen ved revurderingstidspunktet skal tage stil-
    ling til, om perioden med sygedagpenge kan forlænges, skal
    kommunen sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag
    i sagen til at kunne træffe afgørelsen. Oplysningerne skal
    bl.a. beskrive den sygemeldtes tilstand, som den er på revur-
    deringstidspunktet. Vurderingen af uarbejdsdygtighed er den
    samme, uanset om vurderingen sker på revurderingstids-
    punktet eller et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor
    kun vurderes uarbejdsdygtig på revurderingstidspunktet,
    hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder læ-
    gelige oplysninger, som underbygger denne vurdering.
    Hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst på revurderingstids-
    punktet, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at
    forlænge sygedagpengeperioden efter lovens § 27, stk. 1, el-
    ler for at iværksætte revalidering, ressourceforløb, visitere
    til fleksjob eller tilkende førtidspension. Kommunen skal fo-
    retage vurderingen ud fra sagens samlede oplysninger (hel-
    hedsvurdering). Der kan ikke opstilles retningslinjer for,
    hvilke oplysninger der er nødvendige at indhente, da det al-
    tid beror på en konkret vurdering. Kommunen kan ved afgø-
    relsen eksempelvis inddrage lægelige oplysninger, oplysnin-
    ger fra arbejdsgiver eller faglig organisation, oplysninger fra
    praktisk afprøvning, oplysninger om borgerens sociale for-
    hold og borgerens egne oplysninger.
    Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses ved re-
    vurderingstidspunktet eller udløbet af en af forlængelsesreg-
    lerne, når der er truffet en gyldig afgørelse. Udbetalingen af
    sygedagpenge standses ikke automatisk men stopper først på
    det tidspunkt, hvor kommunen træffer en afgørelse om, at
    den skal stoppe.
    Inden kommunen træffer afgørelse, skal kommunen efter
    reglerne i forvaltningsloven foretage partshøring af den sy-
    gemeldte. Kommunen har som udgangspunkt altid pligt til
    at partshøre over væsentlige nye oplysninger, som kan med-
    føre, at borgeren får helt eller delvist afslag på hjælpen, og
    borgeren skal have lejlighed til at komme med en udtalelse.
    Det er f.eks. tilfældet, hvis kommunen overvejer at træffe
    afgørelse om, at den sygemeldte ikke opfylder betingelserne
    for at få forlænget sygedagpengeperioden. I sager, hvor hel-
    bredsmæssige forhold har betydning, skal der altid partshø-
    res over nye speciallægeerklæringer, også selvom konklusi-
    onen i erklæringen støtter borgerens sag.
    Den omstændighed, at kommunen har forlænget efter en
    af forlængelsesbestemmelserne, udelukker ikke, at der sene-
    re i sygeforløbet kan ske forlængelse efter en af de andre be-
    stemmelser, hvis der kommer nye væsentlige oplysninger til
    sagen, der kan begrunde en sådan forlængelse.
    Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået for-
    længet sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmel-
    serne i lovens § 27, stk. 1, ikke kan forlænges yderligere,
    har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af
    sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourcefor-
    løbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelses-
    indsats, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 3.
    Retten til sygedagpenge er betinget af, at sygemeldte ikke
    er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag. Ved
    opgørelsen af tidsbegrænsningen ved et nyt sygeforløb, er
    referenceperioden de 9 kalendermåneder, der går forud for
    den måned, hvor den nye første fraværsdag ligger. Det bety-
    der, at for en person, som bliver syg den 15. november, er
    referenceperioden februar-oktober måned. Hvis personen in-
    den for denne periode har modtaget sygedagpenge i mere
    end 22 uger, er der ikke ret til sygedagpenge ved det nye
    fravær. Opgørelsen af de 22 uger sker efter reglerne i lovens
    § 24, stk. 3 og 4. Er den sygemeldte omfattet af tidsbegræns-
    ningen, og i øvrigt opfylder betingelserne for sygedagpenge,
    er der ret til et jobafklaringsforløb.
    Personer, hvor en læge har vurderet, at de har en livstruen-
    de, alvorlig sygdom, omfattes af særlige regler i loven. Efter
    lovens § 24 a, stk. 6, kan en person, der på første fraværsdag
    omfattes af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, i stedet
    for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, (jf. §
    24 a, stk. 1) vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen,
    hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvor-
    lig sygdom, jf. lovens § 24 a, stk. 6.
    Efter lovens § 24 b, stk. 1, kan en person, der er i jobaf-
    klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i
    lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at
    modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurde-
    rer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og per-
    sonen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpen-
    ge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes,
    at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, al-
    vorlig sygdom.
    Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af
    sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en
    læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruen-
    de, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uar-
    bejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende
    og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressource-
    forløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigel-
    sesindsats, jf. lovens § 24 c, stk. 1.
    Begrebet ”livstruende, alvorligt syge” omfatter både per-
    soner med en livstruende sygdom i terminalfasen, og perso-
    ner, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere syg-
    domsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed
    over, hvilket forløb sygdommen vil få.
    4
    Med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis
    suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19
    er det i § 6 fastsat, at kommunerne er fritaget for pligten til
    at tilrettelægge opfølgningen, herunder ved individuelle
    samtaler, samt til at give beskæftigelsesrettede tilbud efter
    lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
    Det fremgår endvidere, at kommunerne dog som udgangs-
    punkt kan vælge at foretage opfølgning telefonisk eller digi-
    talt. Kommunerne kan eksempelvis vælge at følge op ved en
    telefonisk samtale med henblik på at vurdere den sygemeld-
    tes ret til sygedagpenge, herunder om den sygemeldte er
    uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Opfølgningen skal
    fortsat ske under hensyntagen til den sygemeldtes situation
    og helbredstilstand.
    Med baggrund i den særlige situation med at forebygge og
    inddæmme udbredelsen af covid-19 er der behov for, at
    kommunerne har øget opmærksomhed på, at sundhedsmyn-
    dighederne belastes mindst muligt med udstedelse af lægeat-
    tester, og derfor som udgangspunkt ikke rekvirerer lægeatte-
    ster til brug for sagsbehandlingen.
    2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    For at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen
    af covid-19 vil kunne få for sygedagpengemodtagere, fore-
    slås det, at retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder for
    personer, der i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med
    9. juni 2020 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger
    i de 9 forudgående kalendermåneder, dvs. for personer, som
    når revurderingstidspunktet.
    Endvidere foreslås, at retten til sygedagpenge forlænges i
    3 måneder for personer, hvis sygedagpenge er forlænget ef-
    ter en bestemmelse i lovens § 27, stk. 1, og hvor sygedag-
    pengene i medfør af forlængelsesbestemmelsen skulle ophø-
    re i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni
    2020.
    Endelig foreslås, at retten til sygedagpenge forlænges i 3
    måneder for personer, hvor sygedagpengene skulle ophøre i
    perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020,
    som følge af, at en læge har vurderet, at personen ikke læn-
    gere har en livstruende, alvorlig sygdom.
    Der vil således i perioden ikke være personer med ret til
    sygedagpenge, der vil overgå til jobafklaringsforløb med
    ressourceforløbsydelse.
    3. Økonomiske konsekvenser og
    implementeringskonsekvenser for det offentlige
    3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
    Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at
    medføre offentlige merudgifter på ca. 24 mio. kr. i 2020 før
    skat og tilbageløb, svarende til ca. 11 mio. kr. efter skat og
    tilbageløb.
    Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre
    offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 186
    mio. kr., og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbs-
    ydelse under jobafklaringsforløb på ca. 161 mio. kr. i 2020.
    Hertil skønnes der at være merudgifter til aktivering for sy-
    gedagpengemodtagere på ca. 2 mio. kr. og mindre udgifter
    til aktiveringsudgifter for personer i jobafklaring på ca. 4
    mio. kr. i 2020. Endeligt skønnes der at være administrative
    udgifter for kommunerne på ca. 0,8 mio. kr. i 2020.
    De samlede direkte udgifter fordeler sig med 5 mio. kr.
    vedrørende staten og 19 mio. kr. vedrørende kommunerne.
    Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.
    4.200 personer, der får forlænget deres sygedagpengeperio-
    de frem for at overgå til jobafklaringsforløb.
    Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
    Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023
    I alt statslige udgifter 5,0 0 0 0
    Heraf til sygedagpengeydelse 52,0 0 0 0
    Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklarings-
    forløb
    -44,9 0 0 0
    Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring -2,1 0 0 0
    I alt kommunale udgifter 18,8 0 0 0
    Heraf til sygedagpengeydelse 133,7 0 0 0
    Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklarings-
    forløb
    -115,6 0 0 0
    Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. sygedagpenge 2,0 0 0 0
    Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring -2,1 0 0 0
    Heraf administration 0,8 0 0 0
    I alt 23,8 0 0 0
    Anm. : På grund af den alvorlige situation med covid-19 antages det, at der ikke vil være aktiveringsaktiviteter i hele perioden, hvor lovforslaget gælder. Der er derfor indregnet
    aktiveringsudgifter for sygedagpenge og jobafklaring for 1/3 af de berørte personer.
    Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre,
    at der udbetales sygedagpenge til ca. 4.200 ekstra personer i
    5
    tre måneder, og at der samtidigt ikke udbetales ressourcefor-
    løbsydelse under jobafklaring for samme målgruppe i tre
    måneder i 2020.
    Forslaget skønnes at medføre samlede merudgifter til sy-
    gedagpengeydelse på 186 mio. kr. i 2020, heraf 52 mio. kr.
    til staten og 134 mio. kr. til kommunerne. Forslaget skønnes
    samtidigt at medføre mindreudgifter til jobafklaringsforløb
    på 161 mio. kr. i 2020, heraf 45 mio. kr. til staten og 116
    mio. kr. til kommunerne.
    Tabel 2. Ydelseskonsekvenser af lovforslaget
    Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023
    I alt ydelseskonsekvenser 25,2 0 0 0
    I alt sygedagpenge 185,7 0 0 0
    Heraf stat 52,0 0 0 0
    Heraf kommune 133,7 0 0 0
    I alt jobafklaringsforløb -160,5 0 0 0
    Heraf stat -44,9 0 0 0
    Heraf kommune -115,6 0 0 0
    Anm. : I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang fra sygedagpenge blandt de forlængede personer i de tre måneder hvor sygedagpengeperioden forlænges.
    Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser
    for kommunerne som følge af, at kommunerne skal træffe
    afgørelse om forlængelse af sygedagpenge for de 4.200 be-
    rørte personer.
    De administrative udgifter omfatter bl.a., at kommunerne
    skal træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpenge i alle
    sager, hvor borgeren i perioden frem til den 9. juni 2020
    planmæssigt skulle have været revurderet i forhold til for-
    længelse af sygedagpengeperioden eller jobafklaringsforløb,
    eller skulle have taget stilling til videre forlængelse efter §
    27, stk. 1. De nye regler betyder endvidere, at kommunerne
    skal genåbne sager, hvor der frem til lovforslagets ikrafttræ-
    delse er truffet afgørelse om, at borgeren skulle i jobafkla-
    ringsforløb efter den 9. marts 2020. Disse borgere vil med
    den nye lovgivning have ret til at få forlænget deres syge-
    dagpengeperiode med 3 måneder.
    Det skønnes med betydelig usikkerhed, at kommunerne
    som følge af lovforslaget, vil have merudgifter til admini-
    stration på ca. 0,8 mio. kr. i 2020.
    Tabel 3. Administrative konsekvenser af lovforslaget
    Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023
    I alt administration 0,8 0 0 0
    I alt administration 0,8 0 0 0
    Heraf stat 0 0 0 0
    Heraf kommune 0,8 0 0 0
    Anm: I beregningerne er det lagt til grund, at kommunerne gennemsnitligt bruger 30 minutter pr. sag
    De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-
    slaget skal forhandles med de kommunale parter.
    De økonomiske konsekvenser af lovforslaget bliver indar-
    bejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.
    Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-
    klar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administra-
    tionen af den midlertidige forlængelse af retten til sygedag-
    penge kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kom-
    munerne allerede har i anvendelse.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Der vil være begrænsede positive økonomiske konsekven-
    ser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere, der ud-
    betaler løn under sygdom til en sygemeldt medarbejder, der
    vil have ret til sygedagpenge i stedet for jobafklaringsforløb
    med ressourceforløbsydelse, vil modtage refusion svarende
    til sygedagpenge i stedet for den mindre ydelse i jobafkla-
    ringsforløb.
    Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven-
    ser for virksomhederne. Principperne for agil erhvervsrettet
    regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevan-
    te for ændringerne i lovforslaget.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    6
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
    regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst mu-
    ligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebe-
    handlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med
    fremsættelse.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/Mindreudgifter
    (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
    ve »Ingen«)
    Negative konsekvenser/Merudgifter
    (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
    ve »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Stat:
    Lovforslaget skønnes at medføre mer-
    udgifter for:
    5 mio. kr. i 2020
    Kommuner:
    Lovforslaget skønnes at medføre mer-
    udgifter for:
    19 mio. kr. i 2020
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Lovforslagets administrative konse-
    kvenser forventes at medføre merud-
    gifter
    Kommuner:
    0,8 mio. kr. i 2020
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Der vil være begrænsede positive øko-
    nomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet.
    Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Er i strid med de fem principper for
    implementering af erhvervsrettet EU-
    regulering /Går videre end minimums-
    krav i EU-regulering
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, ophører udbetalin-
    gen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når
    der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedag-
    penge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 for-
    udgående kalendermåneder (revurderingstidspunktet).
    Det fremgår af lovens § 24, stk. 2, at hvis den sygemeldte
    ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreg-
    lerne i lovens § 27, stk. 1, har pågældende ved fortsat uar-
    bejdsdygtighed på grund af egen sygdom ret til at få et job-
    afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapital 18 i
    lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
    Revurderingstidspunktet indtræder, når der er udbetalt sy-
    gedagpenge i mindst 22 uger og 1 dag i de 9 forudgående
    kalendermåneder. Ved ”kalendermåned” forstås dagene fra
    og med den første dag og til og med den sidste dag i en må-
    ned. Samlet set betyder det, at udbetalingen af sygedagpen-
    ge standses ved udgangen af måneden, hvis der til og med
    den sidste dag i den indeværende måned er udbetalt syge-
    dagpenge i 22 uger og 1 dag eller mere. Er der kun udbetalt i
    22 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu en
    måned.
    Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud
    over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at betin-
    gelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27,
    stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en sygemeldt, der opfylder
    betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være
    berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sy-
    gemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for
    ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens § 7
    7
    og § 21 om at man skal være uarbejdsdygtig på grund af
    egen sygdom og i øvrigt medvirke til kommunens opfølg-
    ning m.v.
    Efter lovens § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om
    at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er om-
    fattet af revurderingstidspunktet i § 24, når
    1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende
    sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering,
    herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den
    sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejds-
    marked,
    2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomheds-
    praktik eller andre afklarende foranstaltninger med
    henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne,
    således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69
    uger,
    3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehand-
    ling og den pågældende efter en lægelig vurdering
    skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig be-
    skæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderings-
    tidspunktet,
    4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i re-
    habiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hur-
    tigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,
    fleksjob eller førtidspension,
    5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende,
    alvorlig sygdom,
    6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om ar-
    bejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af ar-
    bejdsskade, eller
    7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter §
    17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når
    kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en
    persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor
    ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk.
    2, 2. pkt., i lov om social pension.
    Det fremgår af lovens § 27, stk. 3, at hvis sygedagpengene
    til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge
    efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan for-
    længes yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdyg-
    tighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb
    med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
    beskæftigelsesindsats, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 3.
    Retten til sygedagpenge er betinget af, at sygemeldte ikke
    er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag. Ved
    opgørelsen af tidsbegrænsningen ved et nyt sygeforløb, er
    referenceperioden de 9 kalendermåneder, der går forud for
    den måned, hvor den nye første fraværsdag ligger. Det bety-
    der, at for en person, som bliver syg den 15. november, er
    referenceperioden februar-oktober måned. Hvis personen in-
    den for denne periode har modtaget sygedagpenge i mere
    end 22 uger, er der ikke ret til sygedagpenge ved det nye
    fravær. Opgørelsen af de 22 uger sker efter reglerne i lovens
    § 24, stk. 3 og 4. Er den sygemeldte omfattet af tidsbegræns-
    ningen, og i øvrigt opfylder betingelserne for sygedagpenge,
    er der ret til et jobafklaringsforløb.
    Efter lovens § 24 a, stk. 6, kan en person, der på første fra-
    værsdag omfattes af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1,
    i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel-
    se, (jf. § 24 a, stk. 1) vælge at modtage sygedagpenge fra
    kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livs-
    truende, alvorlig sygdom, jf. lovens § 24 a, stk. 6.
    Efter lovens § 24 b, stk. 1, kan en person, der er i jobaf-
    klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i
    lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at
    modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurde-
    rer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og per-
    sonen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpen-
    ge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes,
    at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, al-
    vorlig sygdom.
    Efter lovens § 24 c, stk. 1, træffer kommunen afgørelse
    om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,
    eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at personen ik-
    ke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den syge-
    meldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af syg-
    dom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobaf-
    klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i
    lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
    Det foreslås, at der efter kapitel 8 i loven indsættes et nyt
    kapitel 8 a med overskriften ”Midlertidig forlængelse af ret-
    ten til sygedagpenge”, og med bestemmelserne §§ 26, 26 a
    og 26 b.
    Det foreslås, at der i § 26, stk. 1, fastsættes regler om, at
    kommunen uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer afgørelse om
    at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en per-
    son, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og
    med den 9. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 når det
    tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24.
    Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om,
    at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden ef-
    ter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor syge-
    dagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1.
    Det betyder, at en person, der er eller bliver sygemeldt se-
    nest den 31. maj 2020, og hvor personen når revurderings-
    tidspunktet i den fastsatte periode, får ret til at få forlænget
    sin sygedagpengeperiode med 3 måneder. F.eks. en person,
    der den 15. april 2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere
    end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, og hvor udbeta-
    lingen derfor som udgangspunkt skulle ophøre med udgan-
    gen af april måned 2020, jf. lovens § 24, stk. 1. Her skal
    kommunen træffe afgørelse om midlertidigt at forlænge sy-
    gedagpengene frem til og med udgangen af juli måned 2020.
    Dette gælder også, hvis der er tale om en person, der f.eks.
    allerede den 3. marts 2020 havde fået sygedagpenge i mere
    end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, men som stadig
    havde ret til sygedagpenge frem til udgangen af marts, fordi
    kommunen enten ikke havde truffet afgørelse endnu, eller
    havde truffet afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb
    med ressourceforløbsydelse. I og med at personen havde ret
    til sygedagpenge den 9. marts 2020, er personen omfattet af
    målgruppen. Kommunen må derfor genoptage sagen og
    8
    træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpen-
    gene frem til udgangen af juni måned 2020.
    Sager, hvor kommunen inden lovens ikrafttræden har nået
    at træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden
    efter § 27, stk. 1, skal derimod ikke genoptages. Disse per-
    soner fortsætter med at få sygedagpenge i medfør af den be-
    stemmelse, sagen er forlænget efter. Hvis personens syge-
    dagpenge i medfør af bestemmelsen når til at skulle ophøre
    inden den 9. juni 2020, træffer kommunen afgørelse om at
    forlænge udbetalingen efter § 26 a. Det kan f.eks. være en
    sag, hvor der lige inden lovens ikrafttræden er truffet afgø-
    relse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 7, og hvor kom-
    munen i april 2020 træffer afgørelse om, at der ikke er ret til
    førtidspension, jf. nedenfor til § 26 a.
    Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpen-
    ge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første
    fraværsdag, får ikke ret til at få sygedagpengeperioden for-
    længet. F.eks. en person, der har været sygemeldt og fået
    udbetalt sygedagpenge fra den 30. marts 2019 til den 1. fe-
    bruar 2020. Personen blev syg igen den 15. marts 2020, og
    havde således på sin første nye sygedag allerede fået udbe-
    talt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forud-
    gående kalendermåneder. Derfor var personen på sin første
    nye sygedag omfattet af lovens § 24 a, og havde efter de
    gældende regler ikke ret til sygedagpenge fra kommunen,
    men til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
    Da personen ikke havde ret til sygedagpenge fra kommunen,
    er personen ikke omfattet af den foreslåede § 26, stk. 1, og
    vil ikke få ret til 3 måneders midlertidig forlængelse af syge-
    dagpengene. Det gælder, uanset om personen evt. havde ret
    til sygedagpenge fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden.
    I sager efter § 26, stk. 1, skal kommunen træffe en afgø-
    relse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengepe-
    rioden, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan
    klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om syge-
    dagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestem-
    melserne i § 27, stk. 1, men skal træffe afgørelse efter § 26,
    stk. 1. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og ret-
    ten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3
    måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som ud-
    gangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage
    partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltnings-
    loven, inden afgørelsen træffes.
    Den midlertidigt forlængede sygedagpengeperiode skal
    regnes fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre.
    Det vil sige, at hvis en person den 17. marts 2020 har fået
    sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåne-
    der, skulle personens sygedagpenge ophøre med udgangen
    af marts måned, og det er herfra, forlængelsen regnes. Det
    gælder, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen
    på 3 måneder evt. først bliver truffet efter udgangen af marts
    måned. Der regnes i hele måneder, så perioden bliver ikke
    forlænget til 1. juli, selvom marts har 31 dage og juni kun
    har 30 dage. Den midlertidige forlængelse vil for denne per-
    son dermed blive frem til og med udgangen af juni måned.
    Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil
    sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen
    ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at
    være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens §
    7. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder
    om arbejdsgivers ret til refusion, klagereglerne, kommunens
    opfølgningsindsats m.v.
    I forhold til opfølgningsindsatsen skal det bemærkes, at
    med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis su-
    spension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19
    er visse regler fraveget. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de al-
    mindelige bemærkninger.
    Det foreslås, at der i § 26, stk. 2, fastsættes regler om, at
    kommunen uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer afgørelse om
    at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en per-
    son, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og
    med den 1. juni 2020 til og med den 9. juni 2020 når det
    tidspunkt, hvor der er udbetalt sygedagpenge, herunder ned-
    satte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22
    uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forlængelsen
    regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene
    skulle ophøre efter § 24, stk. 1.
    Det betyder, at en person, der i denne periode når til den
    dato, hvor personen har fået sygedagpenge i mere end 22
    uger i de 9 forudgående kalendermåneder, får ret til at få
    forlænget sin sygedagpengeperiode med 3 måneder. F.eks.
    en person, der den 1. juni 2020 har fået udbetalt sygedag-
    penge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, og
    hvor udbetalingen derfor som udgangspunkt skulle ophøre
    med udgangen af juni måned 2020, jf. lovens § 24. Her skal
    kommunen træffe afgørelse om midlertidigt at forlænge sy-
    gedagpengene.
    Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpen-
    ge inden for perioden 1. til 9. juni 2020. Det vil sige, at en
    person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fra-
    værsdag, ikke får ret til at få forlængelsen. Det gælder, uan-
    set om personen evt. havde ret til sygedagpenge fra arbejds-
    giver i arbejdsgiverperioden.
    I sager efter § 26, stk. 2, skal kommunen træffe en afgø-
    relse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengepe-
    rioden, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan
    klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om syge-
    dagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestem-
    melserne i § 27, stk. 1, men skal træffe afgørelse efter § 26,
    stk. 1. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og ret-
    ten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3
    måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som ud-
    gangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage
    partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltnings-
    loven, inden afgørelsen træffes.
    Den midlertidigt forlængede sygedagpengeperiode efter
    stk. 2 skal regnes fra den dato, hvor sygedagpengene skulle
    ophøre efter § 24, stk. 1. Det vil sige, at hvis en person den
    9. juni 2020 har fået sygedagpenge i mere end 22 uger inden
    for 9 kalendermåneder, skulle personens sygedagpenge op-
    høre med udgangen af juni måned, og det er herfra, forlæn-
    gelsen regnes. Den midlertidige forlængelse vil for denne
    person dermed blive frem til og med udgangen af september
    9
    måned. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om
    forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efter ud-
    gangen af juni måned.
    Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil
    sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen
    ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at
    være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens §
    7. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder
    om arbejdsgiver har ret til refusion, kommunens opfølg-
    ningsindsats, klagereglerne m.v.
    I forhold til opfølgningsindsatsen skal det bemærkes, at
    med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis su-
    spension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19
    er visse regler fraveget. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de al-
    mindelige bemærkninger.
    Det foreslås, at der i § 26, stk. 3, fastsættes regler om, at
    kommunen uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer afgørelse om
    at forlænge sygedagpengeperioden i 3 kalendermåneder for
    en person, der inden den 9. marts 2020 nåede tidspunktet i §
    24, men hvor der fortsat er ret til sygedagpenge fra kommu-
    nen den 9. marts 2020, fordi kommunen endnu ikke havde
    truffet afgørelse i sagen. Det gælder, uanset om kommunen
    efterfølgende har truffet afgørelse om, at personen ikke kan
    få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. For-
    længelsen regnes fra den 31. marts 2020 og varer til og med
    den 30. juni 2020.
    Det betyder, at hvis kommunen ikke har nået at træffe en
    gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene for en person,
    der inden den 9. marts 2020 nåede tidspunktet i § 24, men
    som den 9. marts 2020 stadig havde ret til sygedagpenge, får
    personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode
    med 3 måneder fra 31. marts 2020, det vil sige til og med
    den 30. juni 2020.
    Det kan f.eks. være en person, der den 2. februar 2020
    havde fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden
    for 9 kalendermåneder, men hvor kommunen endnu ikke
    havde truffet afgørelse i sagen, f.eks. fordi kommunen end-
    nu ikke havde modtaget en nødvendig speciallægeerklæring.
    Personen havde derfor den 9. marts 2020 stadig ret til syge-
    dagpenge, da der ikke var truffet afgørelse i sagen, og der-
    med ikke var fastsat en dato for ophør af sygedagpengene –
    en såkaldt ”teknisk forlængelse”.
    Det betyder endvidere, at hvis kommunen har nået at træf-
    fe en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene for en
    person, der inden den 9. marts 2020 nåede tidspunktet i §
    24, men personen fortsat havde ret til sygedagpenge den 9.
    marts 2020, får personen ret til at få forlænget sin sygedag-
    pengeperiode med 3 måneder fra den 31. marts 2020.
    F.eks. en person, der den 2. februar 2020 havde fået udbe-
    talt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalender-
    måneder, men hvor kommunen ikke nåede at træffe afgørel-
    se i sagen i februar måned. Kommunen traf i stedet den 9.
    marts 2020 afgørelse om, at sygedagpengene skulle ophøre
    fra den 10. marts. Personen havde således den 9. marts 2020
    stadig ret til sygedagpenge. Personen får ret til at få forlæn-
    get sygedagpengeperioden fra udgangen af marts måned
    2020 frem til den 30. juni 2020.
    I disse tilfælde skal kommunen træffe afgørelse om mid-
    lertidigt at forlænge sygedagpengene frem til og med udgan-
    gen af juni måned 2020. Der skal forlænges til udgangen af
    juni måned 2020, uanset om kommunens afgørelse om for-
    længelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efter udgan-
    gen af marts måned 2020. Der regnes i hele måneder, så pe-
    rioden bliver ikke forlænget til 1. juli 2020, selvom marts
    har 31 dage og juni kun har 30 dage. Den midlertidige for-
    længelse vil for denne person dermed blive frem til og med
    udgangen af juni måned.
    I sager efter § 26, stk. 3, skal kommunen træffe en afgø-
    relse om den midlertidige forlængelse, som den sygemeldte
    efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal
    ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne
    forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal
    træffe afgørelse efter § 26, stk. 1. Idet der er tale om en be-
    gunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige
    forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke afhænger af
    nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt
    for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte
    efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.
    Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil
    sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen
    ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at
    være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens §
    7. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder
    om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgnings-
    indsats, klagereglerne m.v.
    I forhold til opfølgningsindsatsen skal det bemærkes, at
    med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis su-
    spension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19
    er visse regler fraveget. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de al-
    mindelige bemærkninger.
    Det foreslås, at der i § 26, stk. 4, fastsættes regler om, at
    kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden på 3 må-
    neder efter stk. 1-3 træffer afgørelse om, hvorvidt personen
    fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i
    § 24, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1.
    Det betyder, at kommunen ikke bare kan standse sygedag-
    pengene efter udløbet af forlængelsesperioden på 3 måne-
    der, men ligesom efter udløbet af den almindelige sygedag-
    pengeperiode på 22 uger inden for 9 kalendermåneder skal
    kommunen foretage en revurdering af sygedagpengemodta-
    gerens situation og herunder tage stilling til, om sygedag-
    pengene kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27,
    stk. 1. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, og perso-
    nen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er
    der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
    efter § 24, stk. 2.
    Det foreslås, at der i § 26 a, stk. 1, fastsættes regler om, at
    kommunen uanset § 27, stk. 3, træffer afgørelse om at for-
    længe sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person,
    hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27,
    stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen
    10
    skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
    med den 9. juni 2020. Det gælder, uanset om kommunen har
    truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget syge-
    dagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen på de 3
    måneder regnes fra den dato, hvor personen ikke længere
    opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget
    efter.
    Det betyder, at en person, der har fået forlænget sygedag-
    pengeperioden efter § 27, og hvor personen i den fastsatte
    periode fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni
    2020 når til udløbet af den forlængelsesperiode, der er fast-
    sat i § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller ikke længere opfylder be-
    tingelserne for at være omfattet af den regel, sygedagpenge-
    ne er forlænget efter, har ret til at få forlænget sin sygedag-
    pengeudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor sygedag-
    pengene skulle ophøre. Det gælder også, hvis kommunen i
    perioden fra den 9. marts og indtil lovens ikrafttræden har
    nået at træffe en afgørelse om, at personen ikke længere op-
    fylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at perso-
    nen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressour-
    ceforløbsydelse. Kommunen må i så fald genoptage sagen
    og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedag-
    pengene med 3 måneder fra den 31. marts 2020. Retten til
    midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver
    ikke ret til dobbeltforsørgelse, og gælder således ikke, hvis
    personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob el-
    ler ressourceforløb. Her ophører sygedagpengene efter de al-
    mindelige regler.
    Det kan f.eks. være en person, hvor sygedagpengene er
    forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skal klar-
    lægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2. Hvis personen i perioden fra og
    med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 når til det
    tidspunkt, hvor sygedagpengene har været forlænget i 69
    uger, vil personen få ret til at få forlænget sin sygedagpen-
    geudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor de 69 uger
    er nået. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om
    forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efter de
    69 uger er nået.
    Det betyder også, at hvis en person i perioden fra og med
    den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 ikke længere
    opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og syge-
    dagpengene derfor skulle ophøre efter forlængelsesreglen,
    har personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbeta-
    ling med 3 måneder fra den dato, hvor sygedagpengene
    skulle ophøre.
    F.eks. en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter §
    27, stk. 1, nr. 7, fordi personen har søgt om førtidspension.
    Hvis kommunen i perioden fra og med den 9. marts 2020 til
    og med den 9. juni 2020 træffer afgørelse om, at personen
    ikke har ret til førtidspension, skal kommunen ikke undersø-
    ge, om personen evt. opfylder betingelserne i en af de andre
    forlængelsesregler og – hvis dette ikke er tilfældet - træffe
    afgørelse om ophør af sygedagpengene. I medfør af den
    foreslåede § 26 a, stk. 1, skal kommunen i stedet træffe af-
    gørelse om at forlænge personens sygedagpenge i 3 måne-
    der. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor personen ikke
    længere opfylder betingelserne i forlængelsesbestemmelsen,
    dvs. fra dagen efter den dato, der er truffet afgørelse om, at
    der ikke er ret til førtidspension. Det gælder, uanset om
    kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt.
    først bliver truffet efterfølgende.
    Træffes der derimod afgørelse om, at personen er beretti-
    get til førtidspension, vil retten til sygedagpenge ophøre ef-
    ter de almindelige regler. Der vil således i dette tilfælde ikke
    skulle træffes afgørelse om ret til sygedagpenge i yderligere
    3 måneder.
    Den foreslåede § 26 a, stk. 1, omhandler tilfælde, hvor ret-
    ten til sygedagpenge skal ophøre i den fastsatte periode, for-
    di betingelserne i forlængelsesbestemmelsen ikke længere er
    opfyldt. Hvis det er andre betingelser i loven, der ikke læn-
    gere er opfyldte, f.eks. at personen ikke længere er uarbejds-
    dygtig på grund af egen sygdom, er § 26 a, stk. 1, ikke til
    hinder for, at der træffes afgørelse om ophør af sygedagpen-
    gene, jf. ovenfor. Hvis sygedagpengene i en forlængelsespe-
    riode skal ophøre af andre grunde, end fordi forlængelsen
    ”udløber”, er det ikke en situation, der er omfattet af be-
    stemmelsen i § 26 a, stk. 1. F.eks. skal sygedagpengene ikke
    forlænges efter § 26 a, stk. 1, hvis en person, hvis sygedag-
    penge er forlænget efter § 27, stk. 1, bliver rask i perioden
    fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020, og
    derved ikke opfylder den grundlæggende betingelse om at
    være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom i lovens § 7.
    Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at kommunen
    skal iværksætte en særlig opfølgning af, om en person, hvis
    sygedagpenge f.eks. er forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 2,
    (om afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge
    arbejdsevnen) fortsat kan antages at få klarlagt sin arbejds-
    evne inden 69 uger. Personens sygedagpenge kan fortsat
    være forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 2, selvom afklaringen
    for tiden er sat i stå, hvis det er realistisk, at der kan ske den
    fornødne afklaring inden for 69 uger. Dette ændres ikke med
    § 26 a.
    I sager efter § 26 a, stk. 1, skal kommunen træffe en afgø-
    relse om den midlertidige forlængelse, som den pågældende
    efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal
    ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne
    forlænges efter en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1,
    men skal bare træffe afgørelse efter § 26 a. Idet der er tale
    om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den mid-
    lertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke af-
    hænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke
    være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den
    sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørel-
    sen træffes.
    Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt i 3 må-
    neders perioden. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophø-
    re, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 og
    personen skal i det omfang, det er muligt, medvirke til sa-
    gens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestem-
    melser, herunder om arbejdsgiver har ret til refusion, kom-
    munens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.
    I forhold til opfølgningsindsatsen skal det bemærkes, at
    med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis su-
    11
    spension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19
    er visse regler fraveget. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de al-
    mindelige bemærkninger.
    Det foreslås i § 26 a, stk. 2, at kommunen inden ophøret af
    forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 træffer afgø-
    relse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges ef-
    ter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller den sygemeldte
    har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
    ydelse efter § 27, stk. 3.
    Det betyder, at kommunen inden udløbet af forlængelses-
    perioden skal foretage en vurdering af og træffe afgørelse
    om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at fortsæt-
    te med at modtage sygedagpenge, dvs. opfylder en af for-
    længelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller om personen har ret til
    et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
    Det foreslås i § 26, b, stk. 1, at kommunen uanset § 24 c
    træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3
    måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter §
    24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene
    skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
    med den 9. juni 2020, fordi en læge har vurderet, at perso-
    nen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det
    gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet afgø-
    relse om ophør af udbetaling af sygedagpenge for personer
    efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen på de 3
    måneder regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at
    personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.
    Det betyder, at hvis en person på grund af livstruende, al-
    vorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i §
    24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og personen i perioden fra og
    med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020 egentlig skulle
    ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere har
    en livstruende, alvorlig sygdom, får personen ret til at få for-
    længet sygedagpengene i 3 måneder. Det gælder også, hvis
    kommunen i perioden fra den 9. marts og indtil lovens
    ikrafttræden har nået at træffe en afgørelse om, at personen
    ikke længere opfylder bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, eller
    § 24 b, stk. 1, og at personen i stedet havde ret til et jobaf-
    klaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Kommunen må i
    så fald genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig
    forlængelse af sygedagpengene med 3 måneder.
    Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har vurde-
    ret, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig
    sygdom. Det gælder, uanset at kommunens afgørelse om
    forlængelsen på 3 måneder først bliver truffet efterfølgende.
    I sager efter § 26 b, stk. 1, skal kommunen træffe en afgø-
    relse om den midlertidige forlængelse, som den pågældende
    efter de almindelige regler kan klage over. Idet der er tale
    om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den mid-
    lertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke af-
    hænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke
    være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den
    sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørel-
    sen træffes.
    Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt i 3 må-
    neders perioden. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophø-
    re, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 og
    at personen i det omfang, det er muligt, skal medvirke til sa-
    gens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestem-
    melser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommu-
    nens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.
    I forhold til opfølgningsindsatsen skal det bemærkes, at
    med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis su-
    spension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19
    er visse regler fraveget. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de al-
    mindelige bemærkninger.
    Det foreslås i § 26 b, stk. 2, at kommunen inden ophøret af
    forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 træffer afgø-
    relse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges ef-
    ter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller den sy-
    gemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressour-
    ceforløbsydelse efter § 24 c.
    Det betyder, at kommunen inden udløbet af forlængelses-
    perioden skal træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfyl-
    der betingelserne for at fortsætte med at modtage sygedag-
    penge, dvs. fortsat har en livstruende, alvorlig sygdom, eller
    om personen har ret til et jobafklaringsforløb med ressource-
    forløbsydelse.
    Til § 2
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgø-
    relse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden,
    som folketingsbehandlingen muliggør.
    Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks
    efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
    lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
    påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,
    når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbin-
    delse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at afbøde de
    negative konsekvenser, som spredningen af covid-19 allere-
    de har og vil kunne få. Det er således afgørende, at de syge-
    meldte, hvis sygeopfølgning, herunder indsats og evt. læge-
    lige behandling bliver vanskeliggjort eller suspenderet, får
    en hurtig afklaring i forhold til deres forsørgelsesgrundlag.
    Det foreslås i stk. 3, at kapitel 8 a i lov om sygedagpenge,
    som affattet ved denne lovs § 1, ophæves den 1. januar
    2021. Forslaget indebærer, at kapitel 8 a som indeholder §§
    26, 26 a og 26 b om midlertidig forlængelse af retten til sy-
    gedagpenge, der indføres med lovforslaget, automatisk op-
    hæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlæn-
    ge reglernes gyldighedsperiode.
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be-
    mærkes, at lov om sygedagpenge i øvrigt ikke finder anven-
    delse for Færøerne og Grønland, jf. § 83 i loven.
    12