Fremsat den 24. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 24. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1430 af 5. december 2018 og § 1 i lov nr.
701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 55 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, medregnes perio-
der efter stk. 4, 2. pkt., ikke i opgørelsen af forbruget af dag-
pengeperioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i
perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31.
maj 2020.«
2. I § 56 a indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes perioden fra og
med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke i
opgørelsen af 4-månedersperioden. Stk. 5, nr. 1-3, finder ik-
ke anvendelse i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020. Løntimer, som er indberettet til ind-
komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden
fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020
medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.«
3. I § 60 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, indgår udbetaling
af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. maj 2020 ikke i opgørelsen af for-
brug af retten til supplerende dagpenge.«
4. I § 73 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Uanset stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, indgår udbeta-
ling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1.
marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke i opgørelsen af
forbrug af retten til supplerende dagpenge.«
5. I § 84 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke
betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsforde-
ling fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj
2020.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-
gelse.
Stk. 3. § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10,
og § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-5, ophæves den 1. marts
2021.
Lovforslag nr. L 142 Folketinget 2019-20
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/04337
BE008349
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af perioder der ses bort fra ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Indførelse af perioder der ses bort fra ved karens hver fjerde måned
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Indførelse af perioder der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i særli-
ge tilfælde
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Covid-19 situationen betyder, at Danmark på mange må-
der er lukket ned. Det har stor betydning for de dagpenge-
modtagere, som står til at miste deres dagpenge. De kan ha-
ve svært ved at finde jobs, når mange virksomheder over-
vejer at opsige medarbejdere fremfor at ansætte.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alli-
ance og Alternativet er derfor bl.a. enige om, at sætte ledig-
es dagpengeanciennitet på pause frem til 31. maj 2020.
Det betyder, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. maj 2020 ikke vil tælle med i den lediges
dagpengeanciennitet. Dagpengemodtagere kan derved mod-
tage dagpenge i op til tre måneder længere. Perioden betrag-
tes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af for-
bruget af dagpenge.
Det er en betingelse for at være omfattet af tiltaget, at bor-
geren er medlem af en arbejdsløshedskasse i perioden frem
til 31. maj 2020.
De borgere, der har opbrugt deres dagpengeret siden 1.
marts 2020 og eventuelt har meldt sig ud af deres arbejds-
løshedskasse, vil kunne genindmelde sig og herved opnå ret
til dagpenge indtil 31. maj 2020. De skal i så fald genind-
melde sig i arbejdsløshedskassen fra udmeldelsestidspunk-
tet.
Det foreslås, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodt-
gørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal
suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som
bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra
og med lovens ikrafttræden til og med den 31 maj 2020.
Forslaget vil begrænse virksomhedernes omkostninger
samt administration ved arbejdsfordeling og hjemsendelse i
perioden og betyder at den ledige får udbetalt arbejdsløs-
hedsdagpenge, hvis de i øvrigt er berettiget hertil.
Forslaget skal ses i sammenhænge med at dagpengeperio-
den er forlænget med 3 måneder for alle dagpengemodtage-
re i den politiske aftale om covid-19 initiativer af 11. marts
2020. Dette forslag betyder, at udbetaling af dagpenge i pe-
rioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj
2020, ikke forbruger af dagpengeperioden. Konsekvensen af
dette er, at dagpenge, som vil blive udbetalt som følge af
suspensionen af G-dage ved hjemsendelse og arbejdsforde-
ling ikke vil indgå i personens dagpengeforbrug i denne pe-
riode.
Dagpenge udbetales med en individuel sats og G-dage
med højeste dagpengesats. Derfor kan nogle få en lavere
ydelse for de to første ledighedsdage, end de kunne have få-
et, hvis de fik G-dage fra arbejdsgiveren.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af co-
vid-19 situationen, er der i lovforslaget indsat en ophørs-
klausul, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1.
marts 2021 svarende til den ophørsklausul, som er fastsat i
2
den sundhedsmæssige lovgivning, som har håndteret co-
vid-19 situationen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af perioder der ses bort fra ved udbetaling af
arbejdsløshedsdagpenge
2.1.1. Gældende ret
Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende
regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020. Det følge af
bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge,
herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan
modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er
sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3
år (referenceperioden). Der opnås ret til påbegyndelse af en
ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny
at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at
få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der
er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af pe-
rioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år
(ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (reference-
perioden).
I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dag-
pengeperioden er der i § 3 fastsat nærmere regler om, at
dagpengeperioden svarer til sammenlagt 3.848 timer for
fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsikrede (ydel-
sesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).
Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dagpen-
geperioden kan et medlem, som har ret til at forlænge dag-
pengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på
beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge svarende til højst
1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for deltids-
forsikrede inden for 18 måneder.
Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende reg-
ler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ef-
ter denne bestemmelse opgøres forbruget af perioden på 2 år
(ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dag-
pengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddan-
nelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 598 af 16. maj 2020,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansæt-
telse med løntilskud hos offentlige eller private ar-
bejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
108 af 3. februar 2020,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt
medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter
regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledig-
hed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpen-
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 el-
ler dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62,
stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge,
og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57
b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at
virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrel-
sen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er over-
draget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets
dagpengeperiode.
Udtrykket ”dagpenge” omfatter også feriedagpenge, jf. §
75 h i loven.
Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første i
den måned, hvori personen tilmelder sig som ledig og starter
med at modtage dagpenge. Der kan dog først udbetales dag-
penge fra den dato, hvor personen er tilmeldt jobcenteret
som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder
fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.
Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1½ år for den for-
længede dagpengeperiode løber fra den 1. i den måned,
hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpen-
ge (indplacering).
Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter, hvilken dato
for udløb af ydelsesperioden eller udløb af referenceperio-
den der kommer først. Tilsvarende gælder for forbrug og ud-
løb af den forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.
Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende
regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år
eller højst 1½ år i hele måneder, og der medregnes ikke
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor med-
lemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedag-
penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
jf. § 62, stk. 3, i loven,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, og
3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtståen-
de, der ønsker at dø i eget hjem.
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et ud-
tryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at
personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpen-
geretten som følge af de situationer, der er omfattet af for-
længelsesmulighederne.
Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden sker efter de
gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. Efter denne bestemmelse har et medlem, hvis dag-
pengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengepe-
rioden på baggrund af løntimer, som er registreret på be-
skæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.
Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede
dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpenge-
3
perioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen,
som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede
dagpengeperiode.
Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret
til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3
timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af
den ordinære dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1
år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at
få forlænget. dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet
ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode
Det er valgfrit for medlemmet, om personen ønsker for-
længelse eller ej. Medlemmet kan løbende fremsætte sit øns-
ke om udbetaling af dagpenge og dermed forlængelse af
dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af dagpenge-
kortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned ad
gangen.
Indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel
ydelses- som referenceperioden sker fra den 1. i den måned,
hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Covid-19 situationen betyder, at Danmark på mange må-
der er lukket ned. Det har stor betydning for de dagpenge-
modtagere, som står til at miste deres dagpenge. De kan ha-
ve svært ved at finde jobs, når mange virksomheder over-
vejer at opsige medarbejdere fremfor at ansætte.
Det foreslås derfor, at lediges forbrug af deres dagpenge-
periode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget
dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, jf. § 55, stk.
4 og 5, i loven sættes på pause. Dette omfatter også forbrug
som følge af udbetaling af feriedagpenge.
Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den
samme ret til dagpenge efter den 31. maj 2020, som perso-
nen havde forud for den 1. marts 2020.
Konkret foreslås det, at udbetaling af dagpenge i perioden
fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020
ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperio-
den. Det betyder, at der ikke vil være nogle indplacerede
dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten
i perioden. Periode betragtes derfor som såkaldt død periode
ved opgørelsen af forbruget af dagpenge.
Hvis personen indplaceres i løbet af perioden, vil dagpen-
geudbetaling i perioden ikke blive medregnet i opgørelsen af
dagpengeforbruget, og personen vil den 1. juni 2020 have en
dagpengeret på 2 år inden for 3 år.
Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at perso-
nen skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53,
stk. 1, i loven. Det er derfor en betingelse, at personen vil
være medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til og
med den -31. maj.
Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1. marts
2020 og til lovens ikrafttræden, og eventuelt har meldt sig
ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig.
Det er hensigten, at der administrativt vil blive fastsat reg-
ler således, at genindmeldelse vil kunne ske i hele den perio-
de, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene – dvs. pe-
rioden fra og med den 1. marts til 2020 og med den 31. maj
2020, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for
perioden.
Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med
virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet
vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem
til og med den 31. maj 2020. Der vil skulle efterbetales
medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personen vil fra
genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig
hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er det.
Det foreslås, at lovens øvrige regler vil skulle finde anven-
delse for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den
1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.
Det betyder f.eks.:
– At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigel-
seskrav, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.
– At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis
personen overgår til dagpenge i perioden.
– At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort,
som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at
der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering
på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister.
– At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel
genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen.
– At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i
dagpenge udbetalt i perioden fra om med 1. marts 2020
til og med 31. maj 2020. Det drejer sig om karantæner
for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge
(svig og uagtsomhed) og ved selvforskyldt ledighed,
f.eks. personer, der selv opsiger deres job.
– At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på
beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fra-
viges i anledning af covid-19, finder anvendelse.
2.2. Indførelse af perioder der ses bort fra ved karens hver
fjerde måned
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene hver 4. måned
med et beløb svarende til én dags dagpenge for medlemmet.
4-månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor
medlemmet påbegynder sin dagpengeperiode. Der sker dog
ikke nedsættelse af dagpengene, hvis medlemmet for 4-må-
nedersperioden som lønmodtager har fået indberettet 148
løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregi-
ster som fuldtidsforsikret eller 97 løntimer som deltidsfor-
sikret lønmodtager, jf. § 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Det følger af § 56 a, stk. 5, i loven, at perioden på 4 måne-
der forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har
modtaget
4
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af handi-
cappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem.
Bestemmelsen er udtømmende.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Dagpengemodtagere kan miste én dags dagpenge hver 4.
måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigel-
se i perioden, jf. pkt. 2.2.1.
Det foreslås derfor, at perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. maj 2020 ikke indgår i opgørelsen
af 4-månedersperioden. Periode betragtes derfor som en så-
kaldt død periode ved opgørelsen af 4-månedersperioden.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke automatisk
vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-
månedersperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 31. maj 2020.
Det foreslås videre, at løntimer, som vil være indberettet
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perio-
den fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj
2020 vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2,
i loven.
Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregi-
steret forud for perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020 samt løntimer indberettet til ind-
komstregisteret i perioden, vil kunne medregnes ved opgø-
relse af beskæftigelseskravet i bestemmelsens stk. 2. Dette
tyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det
ledige medlem vil kunne undgå en karens.
Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. maj 2020 fortsætter ”forbruget” af 4-måne-
dersperioden, og dagpengemodtagere kan herefter igen få en
karens.
2.3. Indførelse af perioder der ses bort fra ved udbetaling af
supplerende dagpenge
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., for fuldtids-
forsikrede og § 73, stk. 2, 1. pkt., for deltidsforsikrede i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supple-
rende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid el-
ler drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger in-
den for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har
fået udbetalt supplerende dagpenge.
Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdsti-
den er kortere end 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 ti-
mer for deltidsforsikrede. En uge indgår dog ikke i opgørel-
sen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen
af dagpenge for mindst 37 for fuldtidsforsikrede og 30 timer
for deltidsforsikrede vedrørende ugen. For et medlem, der
driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i må-
neder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgø-
relsen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den
selvstændige virksomhed.
Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, og § 73, stk. 4, i
loven for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede, har et med-
lem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få
forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat
tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til
12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse.
Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2,
som i de seneste 12 måneder er indberettet til ind-
komstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister
og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af
medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til
timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supple-
rende dagpenge giver en månedsindberetning, fire uge-
indberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det
antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4
uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksom-
hed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge inden
for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til for-
længelse af perioden med supplerende dagpenge med 4
uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været
registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunk-
tet for udløb af perioden i stk. 1.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som ved udbetaling af ordinære dagpenge og eventuelle
forlængede dagpenge, betyder covid-19 situationen, at Dan-
mark på mange måder er lukket ned. Det har stor betydning
for de dagpengemodtagere, som står til at miste deres dag-
penge, herunder ret til supplerende dagpenge eller en even-
tuel ret til en forlænget periode med supplerende dagpenge.
Dagpengemodtagerne kan have svært ved at finde jobs,
når mange virksomheder overvejer at opsige medarbejdere
fremfor at ansætte. Dette gælder også for personer, som
modtager supplerende dagpenge
Det foreslås derfor, at lediges forbrug af supplerende dag-
penge, herunder eventuelt en forlænget periode med supple-
rende dagpenge, sættes på pause.
Konkret foreslås det, at udbetaling af supplerende dagpen-
ge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende
dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020, ikke vil blive medregnet i opgørelsen
af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder eventuel
forlænget periode med supplerende dagpenge. Periode be-
tragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af
forbruget af supplerende dagpenge.
Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den
samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt en
forlænget periode med supplerende dagpenge, efter den 31.
maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.
5
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dag-
penge, herunder eventuelt en forlænget periode med supple-
rende dagpenge, vil den 1. juni 2020 have ret til supplerende
dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
2.4. Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i særlige
tilfælde
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse
ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-
dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, op-
hør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Senior-
medlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.
Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørel-
sen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter §
47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede svarende til 881 kr. (2020
niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler ar-
bejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen
af beløbet svarende til 441 kr. (2020 niveau). Ved ledighed
på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgø-
relse.
Efter § 84, stk. 2, i loven indtræder arbejdsgiverens for-
pligtelse kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld over-
enskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, hvilket typisk svarer til
74 timer. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes alle ti-
mer, hvor medlemmet faktisk har udført arbejde, herunder
evt. overarbejde.
Efter § 84, stk. 3, i loven bortfalder arbejdsgiverens for-
pligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse,
1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den ef-
terfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpen-
ge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf.
§ 62, stk. 3, eller afholdes ferie i tilslutning til arbejds-
ophøret,
2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlem-
met,
3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på
virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendig-
gjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der
ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af § 6, stk. 1, i den i medføre af § 84,
stk. 10, i loven udstedte bekendtgørelse nr. 400 af 26. april
2017 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-
dage), at arbejdsgiveren heller ikke skal betale G-dage, hvis
1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt
tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overens-
komstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme ar-
bejdsgiver,
2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af
konkurs eller rekonstruktion under tilsyn af skifteret-
ten,
3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes med-
lemmet,
4) arbejdsophøret skyldes force majeure,
5) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådigheds-
løn, eller
6) medlemmet er partsfisker.
Efter § 84, stk. 4, i loven kan arbejdsgiverens forpligtelse
til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person højst
indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Ved opgørelsen
heraf tæller en hele og halve G-dage hver som en gang.
Efter § 84, stk. 5, i loven udbetales dagpengegodtgørelsen
snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbeta-
ling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., el-
ler efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og lo-
ve om kravet i stk. 3, nr. 1.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som et led i beredskabet om covid-19 situationen foreslås
det, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for
1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes
for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver om-
fattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med
lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.
Forslaget vil begrænse virksomhedernes omkostninger
samt administration ved arbejdsfordeling og hjemsendelse i
perioden.
Ved en suspendering af G-dage kan den afskedigede per-
son modtage dagpenge, hvis den pågældende er dagpenge-
berettiget. Ikke-dagpengeberettigede personer vil evt. kunne
få kontanthjælp, såfremt de opfylder betingelserne herfor.
Forslaget skal ses i sammenhænge med den politiske afta-
le om covid-19 initiativer af 11. marts 2020, hvorefter for-
bruget af dagpengeperioden er suspenderet i perioden fra og
med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 for alle
dagpengemodtagere.
Det betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og
med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke
forbruger af dagpengeperioden. Konsekvensen af dette er, at
dagpenge, som vil blive udbetalt som følge af suspensionen
af G-dage ved hjemsendelse og arbejdsfordeling, ikke vil
indgå i personen dagpengeforbrug i denne periode.
Dagpenge udbetales med en individuel sats og G-dage
med højeste dagpengesats. Derfor kan nogle få en lavere
ydelse for de to første ledighedsdage, end hvis de ville have
fået udbetalt G-dage fra arbejdsgiveren.
Det foreslås, at suspensionen omfatter arbejdsgivernes be-
taling af G-dage for medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsforde-
ling fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj
2020.
Forslaget betyder, at hjemsendelser eller arbejdsfordelin-
ger, som er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor de
ledige dage ligger efter fra og med lovens ikrafttræden, ikke
bliver omfattet af suspensionen.
6
For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der vil starte forud
for den 1. juni 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter
denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage,
da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det
tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelingen/
hjemsendelse.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Med baggrund i covid-19 situationen, hvor Danmark på
mange måder er lukket ned, og det er svært at finde jobs, når
mange virksomheder overvejer at opsige medarbejdere
fremfor at ansætte foreslås det, at lediges forbrug af deres
dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuel for-
længet dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, sættes
på pause.
Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til
dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud
for den 1. marts 2020.
Konkret foreslås det, at udbetaling af dagpenge i perioden
fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020
ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperio-
den. Det betyder, at der ikke vil være nogle indplacerede
dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten
i perioden.
Forslaget vurderes at have konsekvenser i 2020, 2021 og
2022. Samlet set skønnes forslaget at medføre direkte mer-
udgifter på ca. 380 mio. kr. i hele perioden før skat og tilba-
geløb. Forslaget skønnes at medføre merudgifter på i alt ca.
575 mio. kr. efter skat og tilbageløb af afgifter samt de ad-
færdsmæssige konsekvenser. Det er skønnet, at forslaget
medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på 2.200
fuldtidspersoner.
Forslaget medfører merudgifter til dagpenge, samt merud-
gifter til aktivering af dagpengemodtagere efter ydelsespe-
riodens ophør. Herunder ligeledes merudgifter til samtaler i
perioden efter ydelsens ophør.
Merudgifterne modgås delvist af mindreudgifter til kon-
tanthjælp, sygedagpenge, og seniorjob, samt mindreudgifter
til aktivering af modtagere af kontanthjælp og sygedagpen-
ge. Dette er en følge af, at perioden på dagpenge forlænges,
og overgangen til disse ydelser dermed udskydes.
Der er generelt i beregningen af aktiveringsudgifter (for
alle berørte grupper) forudsat, at der alene er tale om drifts-
udgifter. Der er således ikke regnet med afledt aktivitet på
løntilskud som følge af forslaget.
Det er skønnet, at forslaget fordelt over årene 2020-2022
medfører ca. 2.400 flere dagpengemodtagere, samt 150 fær-
re sygedagpengemodtagere, 365 færre kontanthjælpsmodta-
gere og 80 færre personer i seniorjob (al aktivitet i fuldtids-
personer).
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af periodevis ”døde” perioder ved forbrug af dagpenge
fordelt på stat og kommuner.
Tabel 1. Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge
Mio.kr. (2020-pl) 2020 2021 2022
Stat 51,6 51,5 24,1
Arbejdsløshedsdagpenge 67,9 67,8 33,9
Aktivering af dagpengemodtagere 0,0 0,0 0,0
Sygedagpenge -4,7 -4,7 -2,3
Aktivering af sygedagpengemodtagere 0,0 0,0 0,0
Kontanthjælp -6,8 -6,8 -3,4
Aktivering af kontanthjælpsmodtagere 0,0 0,0 0,0
Seniorjob -4,8 -4,8 -4,1
Samtaler 0,0 0,0 0,0
Kommune 98,9 100,2 51,7
Heraf beskæftigelsestilskud 128,1 128,2 64,1
Heraf budgetgaranti -22,3 -21,7 -9,2
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler) -7,5 -7,5 -3,8
Heraf DUT (administrativ DUT) 0,6 1,2 0,6
I alt (før skat og tilbageløb) 150,5 151,7 75,8
I alt (efter skat og tilbageløb) 229,9 230,8 115,4
Der er foretaget afrundinger.
Som led i beredskabet om covid-19 situationen foreslås
endvidere, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgø-
relse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal
suspenderes for medlemmer af en a-kasse, som bliver om-
fattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med
lovens ikrafttræden til og med den 31 maj 2020. Forslaget
vil begrænse virksomhedernes omkostninger samt admini-
stration ved arbejdsfordeling og hjemsendelse i perioden.
Det er på baggrund af bl.a. omfanget af arbejdsfordelinger
i 2009 skønnet med betydelig usikkerhed, at suspendering af
7
G-dage for disse grupper vil medføre offentlige merudgifter
til dagpenge på 75,3 mio. kr. i 2020, svarende til udbetalin-
ger for ca. 88.200 hele G-dage.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af en midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling
af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fordelt på
stat og kommuner.
Tabel 2. Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af G-dage
Mio.kr. (2020-pl) 2020
Stat 26,1
Arbejdsløshedsdagpenge (G-dage) 26,1
Kommune 49,2
Heraf beskæftigelsestilskud 49,2
Heraf budgetgaranti 0,0
Heraf DUT 0,0
I alt (før skat og tilbageløb) 75,3
Der er foretaget afrundinger.
Samlet set vil lovforslaget medføre merudgifter for det of-
fentlige (før skat og tilbageløb) på 225,8 mio. kr. i 2020,
151,7 mio. kr. i 2021 og 75,8 mio. kr. i 2022. Heraf vil sta-
ten samlet set have merudgifter på 77,7 mio. kr. i 2020, 51,5
mio. kr. i 2021 og 24,1 mio. kr. i 2022, og kommunerne vil
samlet set have merudgifter på 148,1 mio. kr. i 2020, 100,2
mio. kr. i 2021 og 51,7 mio. kr. i 2022. Alle beløb er angivet
i 2020-pl.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske
konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 3. Samlet økonomi
Mio.kr. (2020-pl) 2020 2021 2022
Stat 77,7 51,5 24,1
Arbejdsløshedsdagpenge (herunder betaling for G-
dage vedr. 2020)
94,0 67,8 33,9
Aktivering af dagpengemodtagere 0,0 0,0 0,0
Sygedagpenge -4,7 -4,7 -2,3
Aktivering af sygedagpengemodtagere 0,0 0,0 0,0
Kontanthjælp -6,8 -6,8 -3,4
Aktivering af kontanthjælpsmodtagere 0,0 0,0 0,0
Seniorjob -4,8 -4,8 -4,1
Samtaler 0,0 0,0 0,0
Kommune 148,1 100,2 51,7
Heraf beskæftigelsestilskud 177,3 128,2 64,1
Heraf budgetgaranti -22,3 -21,7 -9,2
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler) -7,5 -7,5 -3,8
Heraf DUT (administrativ DUT) 0,6 1,2 0,6
I alt (før skat og tilbageløb) 225,8 151,7 75,8
I alt (efter skat og tilbageløb) 229,9 230,8 115,4
Der er foretaget afrundinger.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bli-
ver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De øko-
nomiske konsekvenser for 2021 og 2022 indarbejdes på for-
slag til finansloven for 2021.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administra-
tionen af den ”døde” periode samt eventuel genindmeldelse
i en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt kan ske digitalt
og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved
brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede
har i anvendelse.
Tilsvarende understøtter lovforslaget, at arbejdsløsheds-
kassernes administration af medlemmernes eventuel ret til
dagpenge i forhold til de situationer, hvor medlemmet ikke
8
længere skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved
hjemsendelser og arbejdsfordeling, vil ske inden for ramme-
rne af arbejdsløshedskassernes administrative systemer, og
som udgangspunkt kan dette ske digitalt og under hensynta-
gen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-syste-
mer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.
Der genbruges data, som allerede er tilgængelig i arbejds-
løshedskasserne om medlemskab af en arbejdsløshedskasse,
og der benyttes allerede gældende regler ved administratio-
nen af den såkaldte døde periode og ved eventuel tildeling af
dagpenge.
Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke rele-
vant i dette lovforslag.
Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vi få en større
meradministration i perioden marts-juni 2020 som følge af,
at arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at udbetalte dag-
penge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020 ikke forbruger af retten til dagpenge, her-
under supplerende dagpenge, og at opgørelsen af karens
hver 4. måned ikke gennemføres således, som de admini-
strative systemer ellers er indrettet til.
Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vi få en større
meradministration i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 31. maj 2020 som følge af, at arbejdsløsheds-
kasserne skal sørge for, at der kan udbetaltes dagpenge til
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke længere
skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved hjemsen-
delser og arbejdsfordeling.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage
ved hjemsendelser eller arbejdsfordelinger vurderes at med-
føre besparelser for arbejdsgiverne på 77,7 mio. kr.
Det vurderes videre, at arbejdsgiverene vil opnår en admi-
nistrativ mindreudgifter som følge af, at arbejdsgiverne ikke
skal betale G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordelinger.
Det har ikke være muligt at få udarbejdet en vurdering heraf
henset til tidsfaktoren omkring covid-19 situationen.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ik-
ke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforsla-
get. Det skyldes, at lovforslaget medfører såvel en økono-
misk som administrativ mindrebelastning, som kan gennem-
føres uden at påvirke virksomhedernes forretningsmodeller
og anvendelse af nye teknologier.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslagene om, at udbetalte dagpenge i perioden i perio-
den fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj
2020 ikke forbruger af retten til dagpenge, herunder supple-
rende dagpenge, og at opgørelsen af karens hver 4. måned
ikke gennemføres, vurderes ikke at medføre konsekvenser
for medlemmerne af en arbejdsløshedskasse, da arbejdsløs-
hedskasserne forventes at gennemføre tilpasningen af ar-
bejdsløshedskassernes administrative systemer på en måde,
så det berører borgerne mindst muligt.
Medlemmerne af en arbejdsløshedskasse undgår dermed,
at retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge udlø-
ber, og de undgår ligeledes at blive mødt med en karens
hver 4. måned i Dagpengeberettigede medlemmer af en ar-
bejdsløshedskasse vil ikke skulle opkræve betaling for G-
dage, herunder eventuelt med hjælp fra arbejdsløshedskas-
sen, men alene modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen.
Dette vurderes at være en mindre administrativ lettelse for
medlemmerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst mu-
ligt.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
ve »Ingen«)
Negative konsekvenser/Merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
ve »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
2020; 16,3
2021; 16,3
2022; 9,8
Kommuner;
Stat:
2020; 94,0
2021; 67,8
2022; 33,9
Kommuner;
9
2020; 23,8
2021; 24,7
2022; 10,7
Regioner; Ingen
2020; 179,4
2021; 132,4
2022; 66,3
Regioner; Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
2020; 77,7 Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Det vurderes, at arbejdsgiverne vil op-
nå en administrativ mindreudgift som
følge af, at arbejdsgiverne ikke skal
betale G-dage ved hjemsendelser og
arbejdsfordelinger.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. kan et medlem, der har opnået ret til
dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en
periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny peri-
ode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et ind-
komst- eller beskæftigelseskrav.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et med-
lem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på
baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelses-
kontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år,
modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres for-
bruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller
på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer.
Ved forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddan-
nelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansæt-
telse med løntilskud hos offentlige eller private ar-
bejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt
medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter
regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledig-
hed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpen-
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 el-
ler dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62,
stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge,
og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57
b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at
virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrel-
sen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er over-
draget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets
dagpengeperiode.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., opgøres referenceperioden på 3 år
eller højst 1½ år (den forlængede dagpengeperiode) i hele
måneder, og der medregnes ikke
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor med-
lemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedag-
penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
jf. § 62, stk. 3, i loven,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og
3) perioder med støtte efter lov om social service til pas-
ning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
10
Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode
er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på bag-
grund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskon-
toen.
Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede
dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpenge-
perioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen,
som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede
dagpengeperiode.
Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret
til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3
timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af
den ordinære dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1
år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at
få forlænget dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet
ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 55 som stk. 7, 1. pkt., indsættes, at
uanset stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, vil perioder efter stk. 4, 2.
pkt., ikke kunne medregnes i opgørelsen af forbruget af dag-
pengeperioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020.
Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den
samme ret til dagpenge efter den 31. maj 2020, som perso-
nen havde forud for den 1. marts 2020.
Forslaget betyder videre, at udbetaling af dagpenge i pe-
rioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj
2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referencepe-
rioden. Der vil således ikke være nogle indplacerede dag-
pengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i
perioden.
Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplace-
res i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeud-
betaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengefor-
bruget. Personen vil den 1. juni 2020 derfor have en dagpen-
geret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dag-
pengeperiode.
Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til
reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge,
jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også
udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller
ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.
Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at perso-
nen er medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53, stk. 1, i
loven. Det er derfor en forudsætning, at personen vil være
medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til 31. maj
2020.
Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1. marts
2020 og til lovens ikrafttræden, og eventuelt har meldt sig
ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig,
og vil herved kunne opnå ret til dagpenge til og med den 31.
maj 2020.
Det er hensigten, at der administrativt vil blive fastsat reg-
ler således, at genindmeldelse vil kunne ske i hele den perio-
de, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene – dvs. pe-
rioden fra og med den 1. marts til 2020 og med den 31. maj
2020, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for
perioden.
Det betyder, at medlemskabet vil skulle genoprettes med
virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet
vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem
til og med den 31. maj 2020.
Der vil skulle efterbetales medlemsbidrag for udmeldel-
sesperioden, og personer vil fra genindmeldelsestidspunktet
ligeledes skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt
medlemmet ikke allerede er det.
Medlemsskabet vil kunne genoprettes i den tidligere ar-
bejdsløshedskasse såvel som i en ny arbejdsløshedskasse.
Der vil med hjemmel i § 41, stk. 7, og § 77, stk. 9, i loven
blive fastsat nærmere administrative regler om genindmel-
delse i disse situationer herunder om efterbetaling af med-
lemsbidrag.
Det forudsættes, at lovens øvrige regler vil skulle finder
anvendelse for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med
den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, jf. dog 2.
pkt. i bestemmelsen.
Det betyder f.eks.:
– At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigel-
seskrav, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.
– At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis
personen overgår til dagpenge i perioden.
– At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort,
som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at
der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering
på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister.
– At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel
genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen.
– At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i
dagpenge udbetalt i perioden fra om med 1. marts 2020
til og med 31. maj 2020. Det drejer sig om karantæner
for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge
(svig og uagtsomhed), og ved selvforskyldt ledighed,
f.eks. personer, der selv opsiger sit job.
– At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på
beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fra-
viges i anledning af covid-19, finder anvendelse.
Det foreslås, at der i § 55 som stk. 7, 2. pkt., indsættes, at
stk. 5, nr. 1-3, ikke vil finde anvendelse i perioderne fra og
med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.
Forslaget betyder, at § 55, stk. 5, nr. 1-3, i loven, hvor der
er fastsat regler om, at visse forhold ikke medregnes i opgø-
relsen af forbrug af referenceperioden for udbetaling af dag-
penge i perioden fra og med 1. marts 2020 til og med 31.
maj 2020, ikke vil finde anvendelse ved opgørelsen af for-
bruget af dagpenge i perioden.
Det drejer sig om følgende forhold:
11
1) Sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor med-
lemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedag-
penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
jf. § 62, stk. 3, i loven.
2) Perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
3) Perioder med støtte efter lov om social service til pas-
ning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et ud-
tryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at
personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpen-
geretten som følge af de situationer, der er omfattet af for-
længelsesmulighederne.
Baggrunden for nærværende forslag er, at det fremsatte
forslag til § 55, stk. 7, gælder for en tidsmæssig afgrænset
periode. Hvis § 55, stk. 5, nr. 1-3, skulle være gældende, vil-
le konsekvensen være, at forslaget til § 55, stk. 7, ikke læn-
gere ville være tidsmæssigt afgrænset.
§ 55, stk. 5, som handler om, at referenceperioden opgøres
i måneder, vil fortsat skulle finde anvendelse.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. kan dagpengemodtagere miste, hvad
der svarer til værdien af én dags dagpenge hver 4 måned
(karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i pe-
rioden.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der foreslås, at der i 56 a som stk. 9, 1. pkt., indsættes, at
uanset stk. 1, 2. pkt. om at 4-månedersperioden regnes fra
og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpenge-
perioden, vil perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020 ikke medregnes i opgørelsen af 4-må-
nedersperioden.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke automatisk
vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-
månedersperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 31. maj 2020.
Der vil således i perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. maj 2020 ikke være nogen dagpengemodta-
gere, som får en karens.
Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. maj 2020 fortsætter ”forbruget” af 4-måne-
dersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne
få en karens.
Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at stk. 5, nr. 1-3, ikke vil finde
anvendelse i perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020.
Forslaget betyder, at § 56 a, stk. 5, nr. 1-3 i loven, hvor
der er fastsat regler om, at visse forhold, ikke vil blive me-
dregnet i opgørelsen af forbrug af referenceperioden for ud-
betaling af dagpenge i perioden fra og med 1. marts 2020 til
og med 31. maj 2020, ikke vil finde anvendelse.
Det drejer sig om
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af handi-
cappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem.
Muligheden for forlængelse af 4-månedersperioden er et
udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at
personen ikke har haft mulighed for at opnå beskæftigelse
som lønmodtager, som kunne medregnes til beskæftigelses-
kravet i stk. 2 således, at personen ikke skulle have en ka-
rens.
Baggrunden for forslaget er, at forslaget til § 55, stk. 7, jf.
lovforslags § 1, nr. 1, vil gælde for en tidsmæssig afgrænset
periode. Hvis § 56 a, stk. 5, nr. 1-3, skulle være gældende,
ville konsekvensen være, at forslaget til § 55, stk. 7, ikke
længere ville være tidsmæssigt afgrænset.
Det foreslås, at der i 56 a som stk. 9, 3. pkt., indsættes, at
løntimer, som vil være indberettet til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1.
marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil blive medregnet
ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven.
Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregi-
steret forud for perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020 samt løntimer indberettet til ind-
komstregisteret i perioden, vil kunne medregnes ved opgø-
relse af beskæftigelseskravet i bestemmelsens stk. 2. Dette
tyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det
ledige medlem vil kunne undgå en karens.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende
dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller dre-
vet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for
de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået ud-
betalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et
fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.
Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et med-
lem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1,
ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge
med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et
vist omfang.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 60 som stk. 9, indsættes, at uanset
stk. 1, 1. pkt., om ret til supplerende dagpenge i 30 uger in-
den for 104 uger og eventuelt en forlænget ret til suppleren-
de dagpenge med op til 12 uger, jf. stk. 3, vil udbetaling af
supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. maj 2020, ikke indgå i opgørelsen
af forbrug af retten til supplerende dagpenge.
12
Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til sup-
plerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode
med supplerende dagpenge efter den 31. maj 2020, som per-
sonen havde forud for den 1. marts 2020.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dag-
penge herunder eventuelt en forlænget periode med supple-
rende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. maj 2020 vil den 1. juni 2020 have ret til
supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende
dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller dre-
vet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for
de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået ud-
betalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et
deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.
Efter de gældende regler i § 73, stk. 4, i loven har et med-
lem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2,
ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge
med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et
vist omfang.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 73 som stk.10, indsættes, at uanset
stk. 2, 1. pkt., om ret til supplerende dagpenge i 30 uger in-
den for 104 uger og eventuel forlænget ret til supplerende
dagpenge med op til 12 uger, jf. stk. 4, vil udbetaling af sup-
plerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 31. maj 2020, ikke indgå i opgørelsen af for-
brug af retten til supplerende dagpenge.
Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til sup-
plerende dagpenge, herunder eventuel forlænget periode
med supplerende dagpenge efter den 31. maj 2020, som per-
sonen havde forud for den 1. marts 2020.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dag-
penge herunder eventuelt en forlænget periode med supple-
rende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. maj 2020 vil den 1. juni 2020 have ret til
supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger hen-
holdsvis op til 12 uger for en eventuelt forlænget periode
med supplerende dagpenge.
Til nr. 5
Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse
ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-
dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, op-
hør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Senior-
medlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.
Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørel-
sen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter §
47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede svarende til 881 kr. (2020
niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler ar-
bejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen
af beløbet svarende til 441 kr. (2020 niveau). Ved ledighed
på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgø-
relse.
Det foreslås, at der i § 84 som stk. 11, indsættes, at uanset
stk. 1, 1. pkt., om arbejdsgiverens pligt til at betale dagpen-
gegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag vil arbejdsgiveren
ikke skulle betale godtgørelse til medlemmer af en arbejds-
løshedskasse, som vil blive omfattet af en hjemsendelse el-
ler arbejdsfordeling fra og med lovens ikrafttræden til og
med den 31. maj 2020.
Ved hjemsendelse henholdsvis arbejdsfordeling forstås i
denne forbindelse:
– Ved hjemsendelse forstås, at en arbejdsgiver i henhold
til overenskomst, eller anden aftale mellem overenskom-
stens parter eller faglig kutyme "suspenderer" eller op-
hæver ansættelsesforholdet med lønfrigørende virkning
og uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte
ellers har krav på. Hjemsendelsen skal være begrundet i
et eller flere forhold, som fremgår af overenskomsten el-
ler kutymen, f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller
materialemangel m.v.
– Ved arbejdsfordeling forstås at en arbejdsgiver i henhold
til overenskomst, faglig kutyme eller kollektiv aftale
midlertidigt nedsætter arbejdstiden uden overholdelse af
de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på, og så-
ledes at der kun skal betales løn for den tid, de ansatte
udfører arbejde. Desuden skal følgende være opfyldt:
– Ret til dagpenge under en arbejdsfordeling fremgår af §
47 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om
udbetaling af dagpenge, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 192 af 12. marts 2020, betinget af:
– Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv
overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om
midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå
afskedigelser.
– Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret se-
nest samtidig med, den træder i kraft.
– Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 he-
le dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid
fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også
være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt
af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld
tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til
en anden af de anførte mulige tilrettelæggelser af en
arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling
er afsluttet.
– Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed
som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt
produktionsenhed i virksomheden.
– Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmu-
lighed for de medlemmer, der er omfattet af ordnin-
gen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op
for at overtage andet arbejde med en længere arbejds-
tid.
13
Forslaget betyder, at arbejdsfordelinger/hjemsendelser,
som er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor de le-
dige dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, ikke vil blive
omfattet af suspensionen.
For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der vil starte forud
for den 1. juni 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter
denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage,
da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det
tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelingen/
hjemsendelse.
I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver endnu ikke har betalt
G-dage ved suspensionsordningens ikrafttræden, vil beta-
lingspligten ikke bortfalde, og reglerne i § 84 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. vil finde anvendelse, hvorefter
arbejdsløshedskassen kan bistå medlemmet med inddrivel-
sen af beløbet, herunder at arbejdsløshedskassen kan udlæg-
ge beløbet på arbejdsgiverens vegne.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven vil træde i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en
ikrafttræden, som Folketingsbehandlingen muliggør.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget vil kunne stadfæstes
straks efter dets vedtagelse.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan
undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde
stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indehol-
der bestemmelse herom.
I den forbindelse bemærkes, at forslaget vil skulle medvir-
ke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som
spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at
det er afgørende, at dette vil ske snarest. Det skyldes, at ind-
førelse af såkaldte døde periode ved udbetaling af arbejds-
løshedsdagpenge, indførelse af døde periode ved karens
hver fjerde måned, indførelse af døde periode ved udbeta-
ling af supplerende dagpenge og suspension af arbejdsgiver-
nes betaling af G-dage i forbindelse med hjemsendelser og
arbejdsfordelinger, tidligst vil kunne finde sted efter lovens
ikrafttrædelse.
Det foreslås i stk. 3, at § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk.
9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1-5, vil blive ophævet den 1. marts 2021.
Forslaget betyder, at forslagene om indførelse af såkaldte
døde perioder ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge,
indførelse af døde perioder ved karens hver fjerde måned,
indførelse af døde perioder ved udbetaling af supplerende
dagpenge og suspensionen af arbejdsgivernes betaling af G-
dage i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordelinger,
automatisk vil blive ophævet, medmindre Folketinget forin-
den vil beslutte at forlænge reglernes gyldighedsperiode.
Det bemærkes, at virkningstidspunkt for ophørsklausulen
svarer til virkningstidspunktet for de tilsvarende ophørsklau-
suler, som er en del af de ændringer af sundhedslovgivnin-
gen, som er gennemført som følge af covid-19 situationen.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be-
mærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt ik-
ke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i
loven.
14