Aktstykke om tilslutning til, at statens institutioner i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser kan fravige budgetvejledningens punkt 2.2.3 som følge af COVID-19

Tilhører sager:

Aktører:


321315

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/aktstk.114/aktstykke/1644186/2166403.pdf

Finansministeriet. København, den 20. marts 2020.
a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at statens institutioner under henvis‐
ning til COVID-19-situationen i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser kan fravige bud‐
getvejledningens punkt 2.2.3. Almindelige hensyn ved disponering over bevillinger og 2.2.13. For‐
udbetaling og betalingshenstand til og med 31. oktober 2020.
Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
b. Den ekstraordinære situation som følge af COVID-19 har bl.a. betydning for statens og private le‐
verandørers opfyldelse af deres forpligtelser i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser.
Dette forhold vil bl.a. kunne medføre, at leverandører til staten vil kunne få likviditetsproblemer, der
vil kunne medføre, at de bl.a. vil være nødt til at afskedige medarbejdere og ikke vil kunne opfylde
deres forpligtelser i henhold til indgåede aftaler.
Regeringen ønsker at understøtte virksomheder og lønmodtagere i den nuværende situation.
Samtidig ønsker regeringen at reducere den usikkerhed, som den foreliggende situation giver anled‐
ning til blandt både statslige institutioner og leverandører på indkøbsområdet.
På den baggrund foreslås det, at der gives dispensation til, at budgetvejledningens regler indtil vi‐
dere kan fraviges på en række punkter. Forslaget vedrører fravigelse af bestemmelsen i budgetvejled‐
ningens punkt 2.2.3. om, at der ved disponeringen over givne bevillinger skal vises skyldige økono‐
miske hensyn, og bestemmelsen i budgetvejledningens punkt 2.2.13. om, at forudbetaling ikke må
finde sted.
Regeringen har indgået aftale med alle Folketingets partier herom.
Forudbetaling
Det foreslås, at der vil kunne aftales forudbetaling, så fakturering kan finde sted og betaling ske,
inden den pågældende vare eller tjenesteydelse er leveret. Det vil kun kunne ske for leverancer, der
ifølge aftalen skal finde sted i perioden frem til 1. juli 2020, og som har en værdi på 1,0 mio. kr. eller
derunder. Såfremt den foreliggende ekstraordinære situation ikke er ophørt den 1. juli 2020, vil pe‐
rioden – såfremt der vurderes at være behov for dette – kunne forlænges til og med 31. oktober 2020.
Det bemærkes, at den anførte praksis medfører, at der vil kunne være risiko for, at der – fx på
grund af leverandørens konkurs – ikke efterfølgende sker levering, og at betaling dermed kan være
helt eller delvis tabt.
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
AE002772
Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 114
Offentligt
Det anførte vil betyde, at det ikke kan kontrolleres, at der leveres i overensstemmelse med det aftal‐
te, inden betaling finder sted. Det vil alene kunne kontrolleres, at der er overensstemmelse mellem
bestillingen og fakturaen. Dette forudsætter, at Finansministeriet dispenserer fra § 46, stk. 4, i be‐
kendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv., hvorefter der i forbindelse med udgifts- og indtægts‐
bilag skal føres kontrol med, at de i bilaget nævnte ydelser er leveret. Såfremt Finansudvalget tiltræ‐
der dette aktstykke, vil Finansministeriet meddele en sådan dispensation. Det bemærkes, at den an‐
førte praksis kan medføre, at der opstår uoverensstemmelse mellem det, der er betalt for, og det, der
senere leveres. Der vil fortsat skulle være to godkendere. Ved forudbetaling skal fakturaen holdes op
mod bestillingen/ordren.
Fleksibilitet om misligholdelsessbestemmelser
Det foreslås desuden, at statens institutioner kan administrere misligholdelsesbestemmelser i ind‐
gåede kontrakter under hensyn til den foreliggende ekstraordinære situation. Dette vil indebære, at
statens institutionerne vil kunne undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis leverandø‐
rens misligholdelse kan henføres til COVID-19-situationen. Dette vil fx indebære, at statsinstitutio‐
ner vil kunne undlade at opkræve bod i henhold til gældende kontraktbestemmelser om forsinkelse.
Fremrykning af betaling
Regeringen har allerede taget initiativ til, at modtagne fakturaer betales, så snart en korrekt faktura
er modtaget og godkendt i statens faktureringssystem IndFak. Dette gælder uanset aftalte betalings‐
frister.
Finansministeriet vil endvidere opfordre statsinstitutioner, der ikke anvender IndFak til at betale
godkendte fakturaer uanset aftalte betalingsfrister.
Finansministeriet opfordrer i den forbindelse statsinstitutionerne til at behandle fakturaer så hurtigt,
som det er muligt under de foreliggende omstændigheder.
Den faktiske betalingstid bliver dermed væsentlig kortere end den maksimale betalingsfrist på 30
dage.
Økonomiske konsekvenser
Det er ikke muligt at opgøre de præcise økonomiske konsekvenser af ovenstående. Som udgangs‐
punkt vil der være tale om afholdelse af udgifter, der allerede er budgetteret med, ligesom der i de
fleste tilfælde alene vil være tale om fremrykning af betaling for ydelser, som efterfølgende leveres.
Der vil dog som nævnt kunne være risiko for, at, at der – fx på grund af leverandørens konkurs –
ikke sker levering af de ydelser, der er betalt for, og betalingen derfor er helt eller delvist tabt.
Det vurderes, at initiativerne for leverandører til staten vil have en positiv likviditetsmæssig effekt,
som dog er svært kvantificerbar. De vil samtidig sende et stærkt signal og reducere usikkerheden
blandt både statslige institutioner og leverandører.
For at belyse størrelsesordenen af ovenstående, er der foretaget et umiddelbart træk af oplysninger
fra den statslige fakturadatabase. Udtrækket viser, at der den 17. marts 2020 hos statens institutioner
(ekskl. selvejesektoren) var registreret ca. 33.000 godkendte, men endnu ubetalte fakturaer med en
samlet fakturasum på ca. 1,1 mia. kr. Dertil kommer ca. 54.000 modtagne, men endnu ikke godkend‐
te fakturaer med en samlet fakturasum på ca. 2,2 mia. kr. Sidstnævnte omfatter ikke modtagne faktu‐
raer i Skatteministeriet, som ikke indgår i databasen.
Proces
Der anmodes om tilslutning til, at ovenstående fravigelser kan foretages i perioden til og med 31.
oktober 2020. Hvis den nuværende ekstraordinære situation forbedres inden da, vil Finansministeriet
trække dispensationerne tilbage.
2
Finansministeriet vil vejlede statens institutioner om den nærmere administration af ovenstående
fravigelser.
c. Aktstykket forelægges nu med henblik på, at statens institutioner straks kan administrere som fore‐
slået.
d. Regeringen har anmodet Europa-Kommissionen om en vurdering af, om de ikke-igangsatte initiati‐
ver indebærer statsstøtte, og af, om Kommissionen i givet fald vil kunne godkende, at initiativerne
igangsættes. Igangsættelse af initiativerne afventer Kommissionens svar på henvendelsen.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at bestemmelserne i budgetvejlednin‐
gens punkt 2.2.3. Almindelige hensyn ved disponering over bevillinger og 2.2.13. Forudbetaling og
betalingshenstand til og med 31. oktober 2020 kan fraviges i det ovenfor nævnte omfang. Forslaget
medfører ikke merudgifter i finansåret.
København, den 20. marts 2020
NICOLAI WAMMEN
/ Poul Taankvist
Til Finansudvalget.
3