Betænkning afgivet den 18. marts 2020

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 18. marts 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Gennemførelse af nationale test i skoleåret 2019/2020)
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Ændringsforslag
Børne- og undervisningsministeren har stillet 1 ændrings-
forslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL og NB) indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret. Mindretallet stemmer hverken for el-
ler imod det stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets foretningsorden § 13, stk. 1, således at 3. be-
handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand-
ling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå
30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages
ved 3. behandling.
4. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance
Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar-
tis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget glæder sig
over, at et bredt udsnit af Folketingets partier nu er enige
om, at den danske folkeskole også i fremtiden skal have et
nationalt test-, evaluerings- og bedømmelsessystem.
Partierne konstaterer med beklagelse på baggrund af VI-
VEs undersøgelse, at testen er behæftet med en vis usikker-
hed på elevniveau. Partierne bemærker hertil, at de ser frem
til de kommende forligskredsdrøftelser om testens fremtidi-
ge opbygning, indhold og evalueringsvejledning, der tilsam-
men skal styrke signifikans, anvendelighed og gennemsig-
tighed på netop individniveau og for lærerne. Videre be-
mærker partierne, at testen som styringsmæssigt redskab
fungerer efter hensigten, og partierne bemærker, at det sty-
ringsmæssige princip fastholdes. Partierne hæfter sig i øvrigt
ved vigtigheden af, at de nationale test fortsættes i indevæ-
rende skoleår for et repræsentativt udtræk og for de 20 pct.
ringest præsterende skoler, alt imens det nuværende system
forbedres til det kommende skoleår, og et helt nyt iværksæt-
tes til videre brug, så kommunerne, også i indeværende sko-
leår, kan holdes ansvarlige for fagligheden blandt landets
skoler.
Partierne kan støtte lovforslaget, som det foreligger. Det
har været et vigtigt hensyn for partierne, at man i overgan-
gen til et nyt testsystem ikke sætter de nuværende nationale
test i bero på ubestemt tid. I stedet vil man allerede fra næste
skoleår kunne teste alle elever igen nationalt med udgangs-
punkt i en forbedret udgave af de nuværende test. Det kunne
f.eks. være ved at samle profilområderne og derved øge må-
lesikkerheden på elevniveau betragteligt. Partierne bemær-
ker også med tilfredshed, at et bredt udsnit af Folketingets
partier har lovet, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessy-
stem for den danske folkeskole skal bygge på de samme
principper som de nuværende nationale test: Testene skal
omfatte alle elever på udvalgte årgange og skal kunne bru-
ges både som pædagogisk redskab og som styringsredskab.
Den store opgave, der venter, er at udvikle et bedre testsy-
stem, som er mere pædagogisk anvendeligt, og som måler
mere præcist på individniveau.
Til lovforslag nr. L 126 Folketinget 2019-20
AX024396
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 126 Bilag 7
Offentligt
Partierne ser frem til det kommende arbejde med at ud-
vikle et nyt og bedre testsystem sammen med regeringen og
resten af folkeskoleforligskredsen.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalgt beklager, at de na-
tionale test ikke sættes helt i bero, indtil der er gennemført
en grundig diskussion af et nyt evalueringssystem i folke-
skolen. Det havde efter EL´s opfattelse været den rigtige be-
slutning, i betragtning af at det nu står helt klart, at testresul-
taterne er behæftet med meget stor usikkerhed. EL finder det
samtidig helt uforståeligt, at elever på de skoler, der har de
dårligste resultater i dansk og matematik, i foråret 2020 på-
lægges at gennemføre test, som vurderes ikke at være an-
vendelige på landets øvrige skoler.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget mener, at det er po-
sitivt, at man gør de nationale test frivillige for skolerne at
bruge frem for tvungne. NB bemærker dog, at der ikke er
nogen grund til at beholde de nationale test overhovedet,
heller ikke på frivillig basis. At de nationale test bliver fri-
villige at bruge, er dog bedre, end at skolerne er tvunget til
at bruge dem, men de burde afskaffes i sin helhed. Den en-
kelte lærer og den enkelte skole er bedst rustet til at vurdere,
hvordan man tester eleverne på en meningsfuld og brugbar
måde, og NB ser udarbejdelse og brugen af en test som et
unødvendigt ressourcespild, som påtvinges skolerne fra cen-
tralt hold.
Ikke desto mindre finder NB, at det er et skridt i den rig-
tige retning at gøre de nationale test frivillige. Det er et
skridt i retning af mere lokal selvbestemmelse og frihed på
den enkelte skole til gavn for både elever og lærere. Derfor
støtter NB forslaget.
Uffe Elbæk (UFG)
Uffe Elbæk konstaterer, at det ville være ønskeligt helt at
afskaffe de nationale test, men at det er positivt, at der nu
trods alt bliver reageret på den hårde kritik, der har været af
den nationale testmodel. Det betyder, at det bliver muligt for
80 pct. af skolerne selv at afgøre, om de ønsker at deltage.
5 Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL og NB):
Til § 1
1) I det under nr. 2 foreslåede § 13, stk. 3, 3. pkt., ændres
»et antal klasser og skoler« til: »et antal klasser og et antal
skoler«.
[Udvidelse af gruppen af skoler, der af børne- og undervis-
ningsministeren kan udvælges til at aflægge nationale test]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med lovforslagets § 1, nr. 2, indsættes to nye punktum-
mer i folkeskolelovens § 13, stk. 3, hvor det nye 2. pkt. gi-
ver skolens leder mulighed for at beslutte ikke at afholde og
anvende nationale test i udvalgte eller alle fag og på udvalg-
te eller alle klassetrin, og det nye 3. pkt. giver børne- og un-
dervisningsministeren mulighed for at vælge et antal klasser
og et antal skoler, som uanset 2. pkt. skal afholde disse test.
Ændringsforslaget tilsigter at udvide gruppen af skoler i
det foreslåede nye 3. pkt., således at børne- og undervis-
ningsministerens kompetence til at vælge skoler, der skal af-
lægge nationale test, desuden anvendes til at udtage de 20
pct. ringest præsterende skoler uden overbygning, dvs. sko-
ler, der ikke har registreret prøvekarakterer i 9. klasse, som
også vil skulle aflægge alle obligatoriske test, jf. testbe-
kendtgørelsens § 1.
Skolerne forventes at blive udtaget på baggrund af deres
resultater i nationale test i dansk, læsning og matematik i 6.
klasse i de seneste 2 år. Det forventes endvidere, at udtagel-
sen vil blive baseret på skolernes testresultater i skoleårene
2017/2018 og 2018/2019. Derved vil udtagelsen ikke svare
fuldstændig til – men basere sig på – den opgørelsesmetode,
der også benyttes ved identifikationen af risiko for vedva-
rende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet i
forbindelse med børne- og undervisningsministerens tilsyn
med folkeskolers kvalitetsudvikling, jf. folkeskolelovens §
57 d. Skoler, hvor ingen elever har aflagt test i 6. klasse i de
to skoleår, vil ikke kunne udtages. Derudover vil der ikke
blive udtrukket skoler, der udelukkende tilbyder specialun-
dervisning.
Det bemærkes, at testresultater for den enkelte elev,
grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regio-
ner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, og testopgaver
herudover fortsat er fortrolige, jf. folkeskolelovens § 55 b.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2020 og var til
1. behandling den 10. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-
ningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har samtidig med fremsættelsen
været sendt i høring. Den 9. marts 2020 sendte børne- og
undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
2
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til børne- og undervis-
ningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Katrine Robsøe (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V)
Peter Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Stén Knuth (V) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF)
Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
3