Redegørelse af 17/3 20 om det nordiske samarbejde.

Redegørelse nr. R 10 (17/3 2020) Folketinget 2019-20
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 17/3 20 om det nordiske samarbejde.
(Redegørelse nr. R 10).
Ministeren for nordisk samarbejde (Mogens Jensen):
INDLEDNING
I henhold til aftale mellem regeringen og Folketinget belyser
denne redegørelse udviklingen i 2019 på de samarbejdsområ-
der, der finansieres over Nordisk Ministerråds budget, såvel
som regeringens fremadrettede prioriteter og forventninger
til udviklingen i samarbejdet.
Ny vision giver retning og samling på arbejdet i Nordisk
Ministerråd
I august 2019 vedtog de nordiske statsministre og deres grøn-
landske, færøske og ålandske kolleger en ny vision for det
nordiske samarbejde frem mod 2030: »Norden skal blive ver-
dens mest bæredygtige og integrerede region«. I visionen
indgår, at alt arbejde i Nordisk Ministerråd de kommende år
skal understøtte følgende tre prioritetsområder:
– Et grønt Norden:
Sammen vil vi fremme en grøn omstilling af vores sam-
fund og arbejde for kuldioxidneutralitet og en bæredygtig,
cirkulær og biobaseret økonomi.
– Et konkurrencedygtigt Norden:
Sammen vil vi fremme grøn vækst i Norden baseret på vi-
den, innovation, mobilitet og digital integration.
– Et socialt bæredygtigt Norden:
Sammen vil vi fremme en inkluderende, ligestillet og sam-
menhængende region med fælles værdier og styrket kultu-
rudveksling og velfærd
Sigtet med visionen er i højere grad fremover at koncentre-
re indsatsen dér, hvor der er politisk efterspørgsel efter øget
nordisk samarbejde, ikke mindst på miljø- og klimaområdet.
Det fremgår af visionsteksten, at der for hvert prioritetsområ-
de skal udarbejdes en tværsektoriel handlingsplan med kon-
krete mål. Det skal skabe øget bevidsthed om de forventede
resultater af indsatserne og gøre det lettere at kommunikere
om de fordele, som samarbejdet bibringer de nordiske borge-
re, virksomheder og regeringer. Samtidig indføres for første
gang fireårige budgetrammer for at skabe tydeligere sam-
menhæng mellem politik og bevillinger og mulighed for
mere langsigtet planlægning.
I 2020 vil virkeliggørelsen af visionen gennem udvikling af
handlingsplanerne og tilrettelæggelse af budgetrammerne
stå helt centralt for alle dele af Nordisk Ministerråd. Regerin-
gen lægger vægt på, at visionsarbejdet bidrager til en gen-
tænkning og nyudvikling af fagsektorernes arbejdsprogram-
mer i retning af visionen, både i de sektorer, der tildeles flere
midler og i dem, der får færre. Det skal også gælde det arbej-
de, som de nordiske institutioner varetager for sektorerne.
Herudover lægger regeringen stor vægt på, at civilsamfun-
det, og i særdeleshed unge, i højere grad inddrages i arbejdet
fremadrettet, både i form af høringer og ved øget inddragelse
i den konkrete implementering af projekter eller indsatser. På
samme vis prioriterer regeringen samarbejdet mellem Nor-
disk Ministerråd og Nordisk Råd højt.
Det danske formandskab 2020
Som formandskab i 2020 har Danmark særligt gode mulighe-
der for at presse på for, at ambitionsniveauet i dette arbejde er
højt, så Nordisk Ministerråd leverer størst mulig merværdi
for de nordiske regeringer og befolkninger. Regeringen vil
desuden prioritere at styrke den folkelige forankring af det
nordiske samarbejde og derigennem sammenhængskraften i
Norden. Det gælder ikke mindst blandt de unge, hvis enga-
gement i det nordiske fællesskab er afgørende for et stærkt,
nordisk samarbejde også i fremtiden.
Programmet for det danske formandskab har titlen »Fæl-
les om fremtidens løsninger«. Det tager udgangspunkt i, at
det nordiske samarbejde er stærkest, når det bruges fremad-
rettet og til at samarbejde om at udvikle løsninger på de ud-
fordringer, de nordiske samfund alle står over for. Program-
met, som er bilagt redegørelsen, er et udpluk af de større akti-
viteter, der vil finde sted i 2020, og er grupperet efter de tre
prioritetsområder i den nye vision.
Regeringen lægger stor vægt på, at det er et fælles for-
mandskab, som Danmark varetager sammen med Grønland
og Færøerne. Færøerne og Grønland har meget at bidrage
med i det nordiske samarbejde, og det nordiske samarbejde
betyder meget for dem. Det fælles formandskab er en mulig-
hed for at vise vores Rigsfællesskab til resten af Norden og
skabe øget viden om og forståelse for det.
Mobilitet skaber sammenhængskræft
Arbejdet med mobilitet er en indsats på tværs af sektormini-
sterrådene og i Grænsehindringsrådet. I 2019 blev handlings-
planen for mobilitet 2019-2021 vedtaget. Sigtet var at skabe
en mere samlet og ambitiøs tilgang til mobilitetsarbejdet. Re-
geringen vil arbejde for, at det fremadrettede mobilitetsarbej-
de får en solid forankring i handlingsplanerne under visio-
nen, idet mobilitet på tværs af Norden er en væsentlig forud-
sætning for at gøre regionen til verdens mest integrerede.
Mobilitet er helt centralt for sammenhængskraften i Nor-
den og for at borgere, organisationer og virksomheder fuldt
ud kan få udbytte af de muligheder, som vores region rum-
mer. Mobilitetsarbejdet er mangesidet. Et vigtigt element er
understøtning af, at man mødes på tværs af Norden. Det
aspekt vil regeringen se på mulighederne for at udvikle un-
der arbejdet med visionen. Sprogforståelse, herunder adgang
til nordisksproget TV, er også centralt for sammenhængskraf-
ten i Norden.
Digitaliseringen er et vigtigt indsatsområde i forhold til at
lette mobiliteten over grænserne. Under det danske formand-
skab vil arbejdet med at gøre digitale selvbetjeningsløsninger
tilgængelige for borgere og virksomheder på tværs af græn-
2
serne blive styrket. Vi vil også sikre bedre erfarings- og
vidensudveksling på tværs af regionen om for eksempel ny
teknologi, så de nordiske lande bedre kan lære af hinanden
og bruge nye løsninger til at løse centrale samfundsudfor-
dringer.
Generelt er det vigtigt at undgå, at nye uønskede grænse-
hindringer opstår, og der skal arbejdes videre med lovsamar-
bejdet, herunder vedrørende gennemførelse af EU-retsakter.
Mange grænsehindringer har fået lov at bestå i for mange år,
og Grænsehindringsrådet gør en vigtig indsats for at få gjort
op med det, og har under sit nye mandat gjort flere konkrete
fremskridt. Eksempelvis har Danmark, Finland, Island, Nor-
ge og Sverige indgået en aftale, der sikrer, at nordiske unge
nu har adgang til gymnasiale uddannelser i Norge på lige fod
med de norske unge. Ligeledes har arbejdstagere nu krav på,
at andre landes arbejdsløshedsforsikringer også gælder i Sve-
rige i forhold til at udregne niveauet for understøttelse, der er
baseret på medlemsperiode. Udfordringen med gensidig an-
erkendelse af uddannelser og erhvervskvalifikationer er fort-
sat et fokusområde.
Internationalt samarbejde
Norden er et vigtigt holdepunkt i en tid med opbrud og for-
andring. Ved at stå sammen får vi i Norden en unik løftestang
i arbejdet med værdier og nordiske kompetencer. Nordisk
Ministerråd sikrer en branding i andre verdensdele til gavn
for landene, borgere og virksomheder, og det arbejde fortsæt-
tes. Der arbejdes også internationalt på mange sektorområ-
der, bl.a. på ligestillings- og klimaområderne. I arbejdet med
den nye vision vil man under det danske formandskab også
se på den fremadrettede prioritering i det internationale ar-
bejde og herunder drøfte konkrete indsatsområder som Ark-
tis, de baltiske lande og Rusland.
NORDISK MINISTERRÅD FOR ARBEJDSLIV (MR-A)
I tillæg til sektorens ministerrådsmøde blev der afholdt en
konference om Fremtidens Arbejdsliv i april 2019 i fællesskab
med ILO og med deltagelse af ILO’s generaldirektør Guy
Ryder. På konferencen blev de indledende resultater fra ar-
bejdslivssektorens projekt Fremtidens Arbejdsliv præsente-
ret. Projektet afsluttes under dansk formandskab i 2020.
I regi af det danske formandskabs fokus på mobilitet
igangsættes i 2020 et projekt, der skal kortlægge nye mulighe-
der for fællesnordisk overvågning af de nordiske arbejdsmar-
keder. En ekstern konsulentvirksomhed blev i december til-
delt projektet, og resultaterne forventes præsenteret i septem-
ber 2020.
Den 13. januar 2020 oversendte de nordiske beskæftigel-
sesministre et fælles brev til EU-kommissæren for jobs og so-
ciale rettigheder, Nicolas Schmit, dels for at gøre opmærksom
på en række sager af fællesnordisk interesse, herunder social
dumping og mindsteløn, dels for at invitere kommissæren til
ministerrådet under dansk ledelse d. 2. april 2020 i Køben-
havn.
Følgende begivenheder i løbet af formandskabsåret kan
fremhæves: I tillæg til ministerrådet den 2. april 2020 afhol-
des en konference om seniorers fastholdelse på arbejdsmar-
kedet med deltagelse af de nordiske beskæftigelsesministre
og en række nordiske forskere, parter med videre. I efteråret
afholdes desuden en større konference om det »Fremskridts-
parate Arbejdstilsyn« med deltagelse af direktørerne for de
nordiske arbejdstilsyn. Endelig afholdes en konference ulti-
mo 2020, der skal afslutte sektorens projekt om Fremtidens
Arbejdsliv, ligesom der vil blive udarbejdet informationsma-
teriale, der skal udbrede projektets resultater til en bred of-
fentlighed.
NORDISK MINISTERRÅD FOR DIGITALISERING 2017-2020
(MR-DIGITAL)
Ved oprettelsen af MR-DIGITAL i april 2017 underskrev de
nordiske og baltiske lande en ministererklæring, Digital
North, der rammesætter arbejdet med digitalisering i perio-
den 2017-2020. Under det danske formandskab skal en ny mi-
nistererklæring for 2021-2024, Digital North 2.0, udarbejdes,
der vil sætte retningen for arbejdet med digitalisering under
Nordisk Ministerråd i de kommende år. Den nye ministerer-
klæring forventes at indeholde tiltag om grænseoverskriden-
de digitale services og datadeling til gavn for borgere og virk-
somheder, digitaliseringens bidrag til grøn omstilling, samt
tillid og digital inklusion.
Grænseoverskridende digital service er afgørende for at
skabe bedre integration og understøtte vækst i regionen, altså
at nå den nye Vision 2030. Sektoren har fortsat fokus på de
nordiske statsministres prioritering af et styrket samarbejde
om den praktiske implementering af grænseoverskridende
brug af elektroniske identiteter (eID). MR-DIGITAL har end-
videre besluttet at igangsætte et nordisk-baltisk samarbejde
inden for rammerne af et Cross-border Digital Service (CB-
DS)-program, der skal styrke samarbejdet om at etablere
grænseoverskridende digital service og brug af eID’er. Under
det danske formandskab udvælges de første digitale services
til implementering på tværs af den nordisk-baltiske region.
Samarbejdet i CBDS-programmet spiller sammen med im-
plementeringen af EU-forordningen om Single Digital Ga-
teway (SDG). SDG-forordningen forpligter blandt andet
medlemsstaterne til at sikre, at borgere og virksomheder fra
andre EU-lande med udgangen af 2023 får adgang til en lang
række af medlemsstaternes digitale tjenester og selvbetje-
ningsløsninger. Med samarbejdet om CBDS-programmet vil
de nordiske lande sætte fokus på en såvel målrettet som vær-
diskabende implementering af SDG-forordningen i Norden.
Der holdes i efteråret 2020 en digitaliseringskonference,
hvor den nye ministererklæring skal underskrives. Endvide-
re vil den nordisk-baltiske region bruge konferencen til at
markedsføre sig som verdens mest digitalt integrerede region
samt sætte fokus på, hvordan digitalisering kan bruges til at
løse centrale samfundsudfordringer som for eksempel grøn
omstilling.
NORDISK MINISTERRÅD FOR ØKONOMI- OG
FINANSPOLITIK (MR-FINANS)
Ministerrådet for Økonomi- og Finanspolitik har fortsat fo-
kus på økonomiske og finansielle udfordringer i de nordiske
lande, herunder for eksempel i lyset af Storbritanniens nylige
udtræden af EU. Ministrene vil forventeligt drøfte klimaud-
fordringer og eventuelt også fælles problemstillinger i for-
hold til blandt andet beskatning og finansielle forhold.
3
NORDISK MINISTERRÅD FOR FISKERI OG HAVBRUG,
JORDBRUG, LEVNEDSMIDLER OG SKOVBRUG (MR-FJLS)
På fiskeriområdet har der været fokuseret på Blå Bioøkonomi
og en række projekter, der medvirker til en mere miljømæs-
sig, grøn, økonomisk, konkurrencemæssig og social bære-
dygtig udvikling for fiskerisektoren. En hovedprioritering
under dansk formandskab er bæredygtig udnyttelse og vær-
diskabelse i nordiske, kystnære samfund, herunder fremme
af arbejdspladser samt bæredygtige værdikæder. Endvidere
vil der fortsat være fokus på tabte fiskeredskaber m.v., herun-
der plastforurening og »spøgelsesfiskeri«.
Inden for fødevareområdet er der fortsat fokus på at styrke
en One Health tilgang til antibiotikaresistens, og der blev i
2019 igangsat et studie i nordisk regi om kortlægning af over-
vågningstiltag af antibiotikaresistens i miljøet. Ligeledes fort-
sætter samarbejdet om at fremme sunde spisevaner i Norden
med opdatering af de Nordiske Næringsstof Rekommandati-
oner. Anbefalingerne er fundamentet for de nordiske landes
politik på ernæringsområdet og grundlag for nationale kost-
råd. Som noget nyt vil bæredygtighed og miljømæssige hen-
syn få en fremtrædende placering, og arbejdet vil kunne bi-
drage til de nordiske landes arbejde med FN’s verdensmål
for bæredygtig udvikling. Endelig er der planer om et nyt
nordisk samarbejde om madspild, møntet på at dele erfarin-
ger mellem landene til gavn for national politikudvikling.
På jordbrugsområdet forelå i 2019, på baggrund af efter-
spørgsel fra ministerrådet, rapporten »Det nordiske jordbrug
– udfordringer i en fremtid præget af flere ekstreme vejrfor-
hold«. Der arbejdes i 2020 videre med dens anbefalinger, og
et nordisk netværk vil sikre en koordinering og erfaringsud-
veksling med henblik på et mere klimarobust jordbrug. Sam-
men med NordGen arbejdes der videre med at udvikle sorter,
der bedre passer til det nordiske klima. Ligeledes er der fokus
på bioøkonomi, udvikling af bioraffinering, proteinproduk-
tion og et grønt Norden med mere lokal, økologisk madpro-
duktion. Samarbejdet om metoder til evaluering af udslip
fortsætter, herunder reduceringstiltag og lagring af kulstof.
På skovbrugsområdet videreføres arbejdet med krisehånd-
tering og opstilling af mere effektive beredskaber i forhold til
skovbrande. Problemstillinger knyttet til ekstreme vejrsituati-
oner indgår i arbejdet, herunder større klimatiske udsving i
form af for eksempel kraftigere storme, tørke og voldsom
nedbør. Der vil også være fokus på at opbygge viden om sko-
venes og skovjordens CO2-optag og -lagring.
NORDISK MINISTERRÅD FOR LIGESTILLING (MR-JÄM)
På ligestillingsområdet fortsatte man i 2019 den nordiske ind-
sats med at forebygge og bekæmpe vold og seksuelle kræn-
kelser mod kvinder. Derudover satte man fokus på ligestil-
ling på arbejdsmarkedet og på ligeløn, samt på en mere lige-
lig fordeling af forældreorloven i de nordiske lande, ligesom
at man fortsat arbejdede med at fremme mænds involvering i
ligestillingsarbejdet. I 2020 vil det danske formandskab vide-
reføre arbejdet med at forebygge og bekæmpe vold og seksu-
elle krænkelser i hjemmet, i arbejdslivet og på internettet.
Specifikt vil unge mænds radikalisering til modstand mod li-
gestilling og vold mod kvinder være i fokus i 2020, hvor en
undersøgelse af fora på internettet igangsættes. Resultaterne
af undersøgelsen vil tages op på en konference i løbet af året.
Derudover vil unge mennesker fra hele Norden blive in-
volveret, når MR-JÄM afvikler en nordisk kampagne og en
konference i foråret, hvor man sætter fokus på fremtidens
ligestillingspolitik i anledning af markeringen af 25-års jubi-
læet af FN’s Beijing-handlingsplan om piger og kvinders ret-
tigheder.
MR-JÄM vil desuden fortsætte arbejdet med at styrke Nor-
dens stemme internationalt ved bl.a. at afholde et minister-
og ekspertpanel under den 64. samling for Kommissionen for
Kvinders Status (CSW64) og bidrage til afholdelse af konfe-
rencer om mænd og ligestilling i Letland og Estland i 2020.
Endeligt vil MR-JÄM fastlægge, hvordan man konkret kan
arbejde med LGBTI-området i Nordisk regi på baggrund af
en kortlægning af området. Derudover vil der blive afholdt
debatarrangementer i forbindelse med de største nordiske
pride-festivaller.
NORDISK MINISTERRÅD FOR KULTUR (MR-K)
I Nordisk Ministerråd for Kultur har der i 2019 været stort fo-
kus på udvælgelsen af den næste fællesnordiske kultursats-
ning. De nordiske kulturministre besluttede i maj, at Canada
skal danne rammerne om den næste satsning i 2021, hvilket
derfor vil være et vigtigt emne for kulturministrene i indevæ-
rende år. Det forventes, at satsningen lanceres i december
2020 eller januar 2021 i Toronto, hvorefter aktiviteterne løber
året ud.
Endvidere har MR-K fokuseret på det indledende arbejde i
forhold til at fastlægge et samarbejdsprogram løbende fra
2021 til 2024. Disse rammer for ministerrådets fremadrettede
arbejde vil tage udgangspunkt i Nordisk Ministerråds nye vi-
sion og de medfølgende strategiske prioriteter og således se
på, hvordan kulturen kan være med til at fremme et grønt,
konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden. Samar-
bejdsprogrammet erstatter den nuværende strategi for det
nordiske kultursamarbejde, som udløber ved udgangen af
2020.
Danmarks formandskab i MR-K i 2020 vil være fokuseret
på få, nøje udvalgte aktiviteter. Kulturministeriet vil blandt
andet indgå aktivt i det tværministerielle formandskabspro-
jekt Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber, der blandt
andet sætter fokus på demokratisk deltagelse og kulturelt en-
gagement blandt unge i Norden. Endvidere agter kulturmini-
steren at løfte relevante tematiske drøftelser på møderne med
de øvrige nordiske kulturministre. På det første ministermø-
de vil de nordiske kulturministre således diskutere, hvordan
kultur kan agere redskab til, at unge med lav livstilfredshed
igen finder vej i livet.
NORDISK MINISTERRÅD FOR LOVSAMARBEJDE
(MR-LAG)
I Nordisk Ministerråd for Lovsamarbejde blev der i septem-
ber 2019 afholdt et ministermøde med fokus på spørgsmål
om alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet. På mødet
drøftede de nordiske justitsministre bekæmpelse af hvidvask
og korruption, højreekstremisme, håndteringen af fremmed-
krigere, deres partnere og børn, samt bekæmpelse af seksuel-
le forbrydelser mod børn på internettet.
På mødet blev det besluttet at bede embedsmandskomi-
téen om at drøfte, hvordan et styrket nordisk samarbejde om
højreekstremisme vil kunne gennemføres, ligesom mulighe-
den for at gennemføre en undersøgelse om hvidvask og kor-
ruption skal belyses.
4
Herudover blev der fremlagt en statusrapport om arbejdet
med at styrke det nordiske politisamarbejde, som blev påbe-
gyndt under det svenske formandskab i 2018.
I 2020 vil det danske formandskab fortsat sætte fokus på et
styrket politisamarbejde i Norden, og en opdateret statusrap-
port om arbejdet hermed vil blive fremlagt på ministermødet
i 2020. Desuden vil der i 2020 være fokus på spørgsmålet om
håndteringen af fremmedkrigere, samt overførsel af udvis-
ningsdømte til afsoning i hjemlandet.
NORDISK MINISTERRÅD FOR MILJØ OG KLIMA (MR-MK)
Fokus på klima, miljø og grøn omstilling er blevet væsentligt
styrket i Nordisk Ministerråd i 2019. Den nye vision og ud-
møntningen af den strategiske prioritet ’et grønt Norden’ vil i
høj grad være retningsgivende for samarbejdet i miljø- og kli-
masektoren i de kommende år. Under det danske formand-
skab vil sektorens fokus være på udmøntningen af den nye
vision med udarbejdelse af en handlingsplan og iværksættel-
se af konkrete indsatser.
Endvidere underskrev de nordiske statsministre i 2019
Helsinki-erklæringen, der har til hensigt at styrke samarbej-
det om bæredygtighed og klima med henblik på at opnå kar-
bonneutralitet. Erklæringen indgår i Ministerrådets arbejde,
og i 2020 vil der blive udført en teknisk udredning som op-
følgning på erklæringen. Et dansk fokusområde vil være bæ-
redygtig transport i Norden, og derfor vil der blive igangsat
et projekt om bæredygtig luftfart i Norden.
For at fremme Norden og Østersøen som grønt krydstogt-
område igangsættes et nordisk samarbejdsprojekt om miljø-
venlig krydstogtsturisme i Norden og om muligt den større
Østersøregion. Projektet vil have fokus på barrierer for land-
strøm og mulig regulering af den lokale luftforurening fra
krydstogtskibe, når de ligger i havn.
Desuden vil det danske formandskab i løbet af 2020 have
fokus på mobilisering af nordiske og internationale klimain-
vesteringer.
De nordiske lande har en stærk tradition for fælles indspil
og bidrag til global miljø- og klimapolitik. Året 2020 er ken-
detegnet ved flere vigtige globale forhandlingsmøder, hvor
det danske formandskab vil arbejde for fælles nordiske bi-
drag. FN’s biodiversitetstopmøde (COP 15) i Kunmig, Kina,
vil være en vigtig begivenhed, idet nye globale naturmål skal
vedtages her. Også op til FN’s 5. Miljøsamling (UNEA5) vil
Danmark sammen med de nordiske lande arbejde for en glo-
bal aftale om reduktion af plastik.
NORDISK MINISTERRÅD FOR ERHVERVS-, ENERGI OG
REGIONALPOLITIK (MR-NER)
Erhvervsministrene i Ministerrådet for Erhvervs-, Energi og
Regional politik har i dets arbejde haft fokus på elementerne
af det vedtagne samarbejdsprogram for erhvervs- og innova-
tionsområdet for 2018-21, der skal fremme hurtig omstilling
hos virksomhederne, styrke virksomhedernes innovation,
konkurrenceevne og globale markedsmuligheder. Dette ar-
bejde vil fortsætte i 2020, hvor der også vil blive arbejdet med
Vision 2030 med fokus på grøn vækst, og hvordan den digita-
le og cirkulære omstilling af nordiske virksomheder kan bi-
drage til reduktion af CO2-udledning i Norden. Derudover
forventer vi at færdiggøre det i igangværende projekt om
Nordic Smart Government, som derefter præsenterer en
roadmap for implementeringen.
Erhvervsministrene har i 2019 lanceret en nordisk turisme-
handlingsplan, der skal fremme aktiviteter inden for innova-
tion, bæredygtighed, markedsføring og konkurrencedygtige
rammevilkår med henblik på et styrket nordisk turismesam-
arbejde. Endvidere er der i 2019 lanceret programmet Nordic
Health, Demography and Quality of Life og programmet
Nordic Sustainable Business Transformation. Disse program-
mer vil der blive arbejdet videre med i 2020.
I 2020 forventes det også, at der vil blive afholdt et bygge-
og boligministermøde, hvor der blandt andet skal følges op
på arbejdet med reduktion af byggesektorens klimabelast-
ning.
Energiministrene vil fokusere på grøn omstilling i Norden
for at levere på visionen om et grønt Norden. Planen er, at der
på energiministermødet den 26. maj 2020 på Færøerne under-
skrives en erklæring om intensiveret samarbejde om investe-
ringer i nordisk el-infrastruktur, der skal danne grundlag for
en omstilling til 100% vedvarende energi i Norden. Dan-
marks formandsskabsprojekt inden for sektoren, Power-to-x,
der særligt fokuserer på at gøre tung landtransport grøn,
præsenteres også på ministermødet. Der forventes derud-
over, i samarbejde med transportsektoren, afholdt en trans-
portkonference vedrørende grøn omstilling på transportom-
rådet.
På regionalområdet forventes de sidste igangværende ak-
tiviteter fra det nuværende samarbejdsprogram afsluttet i
2020, da der skal vedtages et nyt samarbejdsprogram for regi-
onalsektoren, som træder i kraft i 2021. Eksempelvis afsluttes
et projekt om kortlægning af turismepotentialer og -udfor-
dringer i de mere perifere dele af de nordiske lande; et kata-
log med forslag til, hvordan vi bedst kan bevare og udvikle
mere grønne og rekreative arealer i byudviklingsområder; og
en analyse af, hvordan man i de nordiske lande håndterer en
reel ‘afvikling’ af lokalsamfund i landdistrikter. I løbet af 2020
vil regionalsektoren desuden arbejde særskilt med emner, der
knytter sig til den grønne omstilling af vores byer og landdi-
strikter, og hvordan dette kan forankres i alle dele af Norden.
NORDISK MINISTERRÅD FOR SOCIAL- OG
SUNDHEDSPOLITIK (MR-S)
Den strategiske gennemlysning på socialområdet ’Viden som
virker i praksis’ fra 2018 indeholder 14 forslag, der har til for-
mål at opnå større nytte i det nordiske socialpolitiske samar-
bejde. I første omgang arbejdes videre med fem forslag, her-
under sociale indsatser med fokus på brugeren, udsatte børn
og unge samt udsatte voksne.
Som resultat heraf var det danske formandskab, Unicef og
Børnerådet d. 16. januar 2020 værter for det første Nordiske
Børneforum, hvor 65 børn fra hele Norden udarbejdede en
erklæring om at gøre Norden til det bedste sted i verden at
være barn og ung.
På sundhedsområdet blev en tilsvarende gennemlysning
offentliggjort i 2014: ’Det fremtidige nordiske sundhedssam-
arbejde’. Opfølgningen på anbefalingerne herfra er blevet
adresseret i projekter/analyser, arbejdsgrupper og netværks-
baseret nordisk samarbejde. Initiativ 7 om patienters mulig-
heder for behandling i andre nordiske lande er det sidste
udestående og behandles i 2020.
Ved ministerrådsmødet for social- og sundhedspolitik den
26. marts 2020 lægges der op til to temadrøftelser: Ministrene
5
drøfter det videre gennemlysningsarbejde, muligheden for et
mere systematisk samarbejde om viden og indsatser på socia-
lområdet, og hvordan børnenes erklæring bedst inddrages i
det fortsatte samarbejde. Ministrene drøfter desuden en over-
ordnet retning for det videre samarbejde på sundhedsområ-
det, som både omfatter videreførelse af centrale indsatser fra
arbejdet med gennemlysningen og en strategisk nyoriente-
ring af arbejdet med henblik på realisering af Nordisk Mini-
sterråds vision.
I 2020 afholdes formandskabskonference om hjemløshed i
Norden og gennemlysningens forslag angående sociale ind-
satser i tyndtbefolkede områder udvikles. På sundhedsområ-
det afholdes en konference om strukturelle løsninger på
fremtidens udfordringer i primærsektoren.
Under det danske tværministerielle formandskabsprojekt
Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber iværksættes et
fælles nordisk samarbejde om at forebygge psykisk mistrivsel
blandt unge kvinder og mænd i Norden, dels om årsagerne
til mistrivsel, dels om sammenhængende social- og sund-
hedsindsatser for børn og unge i psykisk mistrivsel.
NORDISK MINISTERRÅD FOR UDDANNELSE OG
FORSKNING (MR-U)
Ministerrådet for Uddannelse og Forskning vil i 2020 beskæf-
tige sig med formandskabsprojektet Nordens Unge i Bære-
dygtige Fællesskaber. Gennem tre spor har projektet fokus på
at motivere unges demokratiske deltagelse, styrke fællesska-
bet og modvirke udenforskab, foruden trivslen blandt nordi-
ske unge. Det konkrete arbejde med de tre spor går i gang i
løbet af foråret, hvor kortlægning af best-practices i forhold
til kompetencer til demokratisk deltagelse i skolen og årsager
til psykisk mistrivsel påbegyndes. I samarbejde med Dansk
Ungdoms Fællesråd er arbejdet for at skabe de rette rammer
for demokratisk dialog for, af og med unge påbegyndt i fe-
bruar 2020.
Temaerne for ministermødet den 12. marts 2020 vil være
unges trivsel og grøn forskning, herunder arktisk forskning.
Trivselsdrøftelserne tager udgangspunkt i to undertemaer:
Præstationskultur, med fokus på karakterer, test og målinger,
og trivsel gennem uddannelsesrelaterede fællesskaber, her-
under ensomhed, studiemiljøer og relation til undervisere.
Drøftelserne spiller ind i en konference om unges trivsel med
udgangspunkt i erfaringer fra de nordiske lande, som finder
sted sidst i formandsskabsåret. Det andet tema for minister-
mødet er arktisk forskning og grøn omstilling. Temaet mar-
kerer Arktis som et fællesnordisk interesseområde og en vig-
tig politisk dagsorden med tiltagende bevågenhed – ikke
mindst på grund af klimaforandringerne. Ministermødet af-
spejler MR-U’s aktiviteter, der bidrager til at realisere visio-
nens tre indsatsområder.
SAMARBEJDSPROGRAM OM INTEGRATION AF
FLYGTNINGE OG INDVANDRERE
På integrationsområdet videreføres samarbejdsprogrammet
om integration af flygtninge og indvandrere, som skal styrke
det nordiske samarbejde med fokus på erfaringsudveksling
og udvikling af ny viden. Nordisk Ministerråd har ansvaret
for programmet, og Udlændinge- og Integrationsministeriet
deltager i en følgegruppe bestående af embedsmænd fra de
nordiske departementer, der har ansvar for integrationsområ-
det. Følgegruppen vil løbende drøfte temaer på integrations-
området. Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats og
fastholdelse af flygtninge på arbejdsmarkedet vil fortsat være
et centralt tema for samarbejdet. Derudover er negativ social
kontrol og æresrelateret vold samt forebyggelse af ekstremis-
me og radikalisering særskilte fokuspunkter i det nordiske
samarbejde mellem de relevante fagministerier.
Hermed slutter redegørelsen.