Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. marts 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24388

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l135/20191_l135_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. marts 2020
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om sygedagpenge
    (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19)
    § 1
    I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
    2. februar 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april
    2019 og lov nr. 1555 af 27. december 2019, foretages
    følgende ændringer:
    1. Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:
    »§ 43 a. En selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt
    opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra
    kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selv-
    stændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19.
    Stk. 2. En selvstændig erhvervsdrivende, som ikke efter §
    7 er uarbejdsdygtig, men som i øvrigt opfylder lovens betin-
    gelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode,
    hvor den selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på
    grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til be-
    stemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete for-
    hold i forbindelse med covid-19.
    Stk. 3. Anmeldelse af fraværet til kommunen efter stk. 1
    og 2 skal ske senest 3 uger efter første fraværsdag ved at ud-
    fylde en blanket, som udleveres af kommunen. Kommunen
    kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde,
    som fremgår af § 43, stk. 5.«
    2. Efter § 53 a indsættes i kapitel 19:
    »§ 53 b. En arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kom-
    munen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis løn-
    modtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19
    og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Refu-
    sionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kom-
    munen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen
    kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret
    til efter § 50, stk. 2.
    Stk. 2. For en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens
    betingelser, har arbejdsgiveren, uanset at lønmodtageren ik-
    ke er uarbejdsdygtig efter § 7, ret til at få refusion fra kom-
    munen for udbetalt løn for den periode, hvor lønmodtageren
    ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra
    sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemme-
    ophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med co-
    vid-19. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpen-
    ge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.
    Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodta-
    geren ville have ret til efter § 50, stk. 2, hvis lønmodtageren
    kunne få sygedagpenge, fordi lønmodtageren var uarbejds-
    dygtig efter § 7.
    Stk. 3. § 59 finder anvendelse for anmeldelse af refusions-
    krav efter stk. 1 og 2.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende, jf. dog stk. 3.
    Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-
    gelse.
    Stk. 3. §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge som affat-
    tet ved denne lovs § 1 ophæves den 1. januar 2021.
    § 3
    Stk. 1. § 1, nr. 1, finder anvendelse for selvstændige er-
    hvervsdrivende, hvor første fraværsdag på grund af covid-19
    indtraf den 27. februar 2020 eller senere. For fravær som
    følge af covid-19 med første fraværsdag i perioden fra den
    27. februar 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse kan der
    indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 15. april
    2020.
    Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse for en arbejdsgiver,
    der søger om refusion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes
    covid-19 og første fraværsdag indtraf den 27. februar 2020
    eller senere.
    Stk. 3. For fraværsdage før den 1. januar 2021 finder be-
    stemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge som
    affattet ved denne lovs § 1 anvendelse, selv om ansøgning er
    Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2019-20
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/04244
    AX024388
    indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er
    færdigbehandlet efter lovens ophævelse.
    Folketinget, den 17. marts 2020
    HENRIK DAM KRISTENSEN
    / Annette Lind
    2