Fremsat den 17. marts 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 17. marts 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven og
lov om afgifter af spil1)
(Modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende handel med varer og ydelser solgt til forbrugere i EU, digitale
salgsregistreringssystemer, håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v. og
udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog m.v.)
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26.
september 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 1548 af 18.
december 2018, § 4 i lov nr. 1295 af 5. december 2019, § 1 i
lov nr. 1310 af 6. december 2019 og lov nr. 1434 af 17.
december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I fodnote 1 til lovens titel ændres »dele af Rådets direktiv
2017/2455/EU« til: »Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. de-
cember 2017«, »L 311, side 3, og« ændres til: »L 311, side
3,« og »L 83, side 42« ændres til: »L 83, side 42, og Rådets
direktiv 2019/1995/EU af 21. november 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne
om fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af va-
rer, EU-Tidende 2019, nr. L 310, side 1«.
2. I fodnote 2 til lovens titel ændres i 1. pkt. »L 290, side 1,
og« til: »L 290, side 1,« og »L 284, side 1« ændres til: »L
284, side 1, og Rådets gennemførelsesforordning
2019/2026/EU af 21. november 2019, EU-Tidende 2019, nr.
L 313, side 14«.
3. Efter § 4 b indsættes:
»§ 4 c. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elek-
tronisk grænseflade, såsom en markedsplads, platform, por-
tal eller tilsvarende midler, formidler fjernsalg af varer ind-
ført fra et sted uden for EU i forsendelser med en reel værdi,
der ikke overstiger 150 euro, anses den afgiftspligtige per-
son for selv at have modtaget og leveret disse varer.
Stk. 2. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elek-
tronisk grænseflade, såsom en markedsplads, platform, por-
tal eller tilsvarende midler, formidler levering af varer inden
for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i
EU, til en ikkeafgiftspligtig person, anses den afgiftspligtige
person, som formidler leveringen, for selv at have modtaget
og leveret disse varer.
Stk. 3. Ved fjernsalg af varer inden for EU forstås leve-
ring af varer, der af leverandøren eller på dennes vegne for-
sendes eller transporteres, herunder hvor leverandøren indi-
rekte medvirker ved transporten eller forsendelsen af vare-
rne, fra et andet EU-land end det, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne til en køber afsluttes, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1) Køber er ikke registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51
eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-
land.
2) De leverede varer er hverken nye transportmidler eller
varer, der med eller uden afprøvning leveres af leveran-
døren eller på dennes vegne efter montering eller in-
stallering.
Stk. 4. Ved fjernsalg af varer indført fra et sted uden for
EU forstås levering af varer, der af leverandøren eller på
dennes vegne forsendes eller transporteres, herunder hvor
leverandøren indirekte medvirker ved transporten eller for-
sendelsen af varerne, fra et sted uden for EU til en køber i
EU, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, L 348, side 7, og
Rådets direktiv 2019/1995/EU af 21. november 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne om fjernsalg af varer og visse
indenlandske leveringer af varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310, side 1.
Lovforslag nr. L 137 Folketinget 2019-20
Skattemin., j.nr. 2019-4023
AN014339
1) Køber er ikke registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51
eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-
land.
2) De leverede varer er hverken nye transportmidler eller
varer, der med eller uden afprøvning leveres af leveran-
døren eller på dennes vegne efter montering eller in-
stallering.«
4. § 14, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., affattes således:
»Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når varen instal-
leres eller monteres i udlandet af leverandøren eller på den-
nes vegne, eller når varen sælges ved fjernsalg, jf. §§ 14 b
og 21 e.«
5. § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., ophæves.
6. I § 14, stk. 1, nr. 3, udgår »eller varen sælges ved fjern-
salg fra et andet EU-land, når virksomheden er registrerings-
pligtig for dette salg her i landet, jf. § 48, stk. 3«.
7. I § 14 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på situationer, der
er omfattet af § 4 c, stk. 1 og 2.«
8. Efter § 14 a indsættes før overskriften før § 15:
Ȥ 14 b. For fjernsalg af varer inden for EU er leverings-
stedet her i landet, når varerne befinder sig her i landet på
tidspunktet, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren
afsluttes.
Stk. 2. For fjernsalg af varer indført fra et sted uden for
EU til et andet EU-land end der, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne til aftageren afsluttes, anses leverings-
stedet for at være i det land, hvor varerne befinder sig på
tidspunktet, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til
aftageren afsluttes.
Stk. 3. For fjernsalg af varer indført fra et sted uden for
EU til det EU-land, hvor forsendelsen eller transporten til
aftageren afsluttes, anses leveringsstedet for at være i dette
EU-land, forudsat at afgiftsangivelsen for disse varer foreta-
ges i henhold til reglerne for importordningen i kapitel 16.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på leveringer af
brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antik-
viteter eller på leveringer af brugte transportmidler, der på-
lægges moms i henhold til særordningen i kapitel 17.
§ 14 c. Når en afgiftspligtig person anses for at have mod-
taget og leveret varerne i overensstemmelse med § 4 c, stk.
1 og 2, henføres forsendelsen eller transporten af varerne til
den levering, der er foretaget af denne afgiftspligtige per-
son.«
9. § 21 c, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
10. Efter § 21 d indsættes før overskriften før § 22:
»Særregel for begrænset salg inden for EU af elektronisk
leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningstjenester og fjernsalg af varer
§ 21 e. Uanset reglen for leveringssted i § 21 c for elek-
tronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spred-
ningstjenester samt reglen for leveringsstedet for fjernsalg af
varer i § 14 b, stk. 1, er leveringsstedet i det land, hvor leve-
randøren er etableret eller har bopæl eller sædvanligt op-
holdssted, når følgende betingelser alle er opfyldt:
1) Leverandøren er etableret eller, i mangel af et etable-
ringssted, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholds-
sted i ét EU-land.
2) Ydelser leveres til ikkeafgiftspligtige personer, der er
etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted i
et andet EU-land end der, hvor leverandøren er etable-
ret, eller varerne forsendes eller transporteres til et an-
det EU-land end der, hvor leverandøren er etableret.
3) Den samlede værdi uden moms af leveringerne omfat-
tet af nr. 2 ikke overstiger 10.000 euro i det indeværen-
de kalenderår, hvilket heller ikke var tilfældet i det fo-
regående kalenderår.
Stk. 2. Leverandører, der opfylder betingelserne i stk. 1,
kan fravælge at anvende det efter stk. 1 fastlagte leverings-
sted, således at leveringsstedet i stedet fastlægges i overens-
stemmelse med de øvrige bestemmelser i kapitel 4. Dette
valg skal gælde for en periode på mindst 2 kalenderår.«
11. Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a. Uanset § 23 er leveringstidspunktet og tidspunk-
tet for afgiftens indtræden for leveringen af varer fra en af-
giftspligtig person, der anses for at have modtaget og leveret
varerne i overensstemmelse med § 4 c, stk. 1 og 2, og for
leveringen af varer til denne afgiftspligtige det tidspunkt,
hvor betalingen er accepteret.«
12. I § 27, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt. og 4. pkt., udgår »,
jf. dog § 66 g, stk. 3«.
13. Efter § 34 indsættes før overskriften før § 35:
»§ 34 a. Når en afgiftspligtig person anses for at have
modtaget og leveret varerne i overensstemmelse med § 4 c,
stk. 2, er levering af disse varer til denne afgiftspligtige per-
son fritaget for afgift.«
14. § 36, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) når afgift skal angives i henhold til importordningen i
kapitel 16, og når det individuelle momsregistrerings-
nummer til anvendelse af denne særordning, som er til-
delt leverandøren eller den formidler, der handler på
vedkommendes vegne, i henhold til bestemmelser fast-
sat af skatteministeren, jf. § 66 u, senest ved indgivel-
sen af indførselsangivelsen, er blevet oplyst til det
kompetente toldsted i indførselsmedlemslandet,«.«
15. I § 47 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
2
»Stk. 5. Afgiftspligtige personer og formidlere, der agerer
på deres vegne, som anvender særordningerne i kapitel 16,
skal registreres efter reglerne for disse ordninger.«
Stk. 5-8 bliver stk. 6-9.
16. I § 47, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 5, 1. pkt., og stk. 6« til: »stk. 6, 1. pkt., og stk. 7«.
17. § 48, stk. 3, ophæves.
18. I § 52 a, stk. 2, nr. 1, ændres »kapitel 4, eller« til: »kapi-
tel 4,«.
19. I § 52 a, stk. 2, nr. 2, ændres »kapitel 4.« til: »kapitel 4,
eller«.
20. I § 52 a, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) levering af varer og ydelser, der er omfattet af virksom-
hedens anvendelse af en af særordningerne i kapitel 16,
når virksomheden er registreret her i landet for brug af
særordningen.«
21. § 52 a, stk. 11, ophæves.
22. Efter § 55 a indsættes:
»§ 55 b. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elek-
tronisk grænseflade, såsom en markedsplads, platform, por-
tal eller tilsvarende midler, formidler levering af varer eller
ydelser til ikkeafgiftspligtige personer i EU i overensstem-
melse med bestemmelserne i kapitel 4, er den afgiftspligtige
person, som formidler leveringen, forpligtet til at føre et
regnskab over de pågældende leveringer. Sådanne regnska-
ber skal være tilstrækkeligt detaljerede til, at skattemyndig-
hederne i de EU-lande, hvor de pågældende leveringer er af-
giftspligtige, kan kontrollere, om momsen er bogført kor-
rekt.
Stk. 2. Regnskaberne nævnt i stk. 1 skal opbevares i en
periode på 10 år fra udgangen af det år, hvor en transaktion
blev foretaget, og efter anmodning gøres elektronisk tilgæn-
gelige for de berørte medlemslande.
§ 55 c. Told- og skatteforvaltningen kan give en virksom-
hed et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssy-
stem.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om krav til
det digitale salgsregistreringssystem.
§ 55 d. Virksomheder, der modtager digital betaling via
en eller flere digitale betalingsløsninger, og som skal benyt-
te et digitalt salgsregistreringssystem, skal integrere den el-
ler de forskellige typer af digitale betalingsløsninger i salgs-
registreringssystemet.
§ 55 e. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at virk-
somheder med en årlig omsætning under 10 mio. kr. inden
for visse brancher skal benytte et digitalt salgsregistrerings-
system.«
23. Overskriften til kapitel 16 affattes således:
»Kapitel 16
Særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer
ydelser til ikkeafgiftspligtige personer eller udfører fjernsalg
af varer eller visse indenlandske leveringer af varer«.
24. § 66 affattes således:
»§ 66. Ved anvendelse af særordningerne i dette kapitel
forstås ved:
1) EU-ordning: Ordning for fjernsalg af varer inden for
EU, for levering af varer i et EU-land ved hjælp af
elektroniske grænseflader, der formidler sådanne leve-
ringer, og for ydelser, leveret af afgiftspligtige perso-
ner, der er etableret i EU, men ikke i forbrugsmedlems-
landet.
2) Ikke-EU-ordning: Ordning for ydelser leveret af af-
giftspligtige personer, der ikke er etableret i EU.
3) Importordning: Ordning for fjernsalg af varer indført
fra steder uden for EU, undtagen punktafgiftspligtige
varer, i forsendelser med en reel værdi, der ikke over-
stiger 150 euro.
4) Afgiftsangivelse: En angivelse, som indeholder de op-
lysninger, der er nødvendige for at fastlægge det af-
giftsbeløb, der skal opkræves i hvert medlemsland.«
25. Overskriften før § 66 a affattes således:
»Særordning for ydelser leveret af afgiftspligtige personer,
der ikke er etableret i EU (ikke-EU-ordningen)«.
26. I § 66 a indsættes som nr. 3:
»3) Forbrugsmedlemsland: Det medlemsland, hvor leverin-
gen af ydelser anses for at finde sted i henhold til kapi-
tel 4.«
27. § 66 b, stk. 1, affattes således:
»En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, og
som leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer i EU, kan
vælge at tilslutte sig ikke-EU-ordningen.«
28. I § 66 b, stk. 4, ændres »elektroniske ydelser, teleydelser
og radio- og tv-spredningstjenester til ikkeafgiftspligtige
personer inden for EU« til: »ydelser, der kan omfattes af
ordningen«.
29. I § 66 c indsættes som 2. pkt.:
»Har den afgiftspligtige person aktiviteter her i landet,
som ikke er omfattet af ikke-EU-ordningen, og for hvilke
der kræves momsregistrering her i landet, skal moms af ud-
gifter i forbindelse med aktiviteterne i særordningen dog fra-
drages i afgiftsangivelsen, der skal indgives i forbindelse
med denne momsregistrering.«
30. Overskriften før § 66 d affattes således:
»Særordning for fjernsalg af varer inden for EU, for
levering af varer i et medlemsland ved hjælp af elektroniske
grænseflader, der formidler sådanne leveringer, og for
ydelser, der leveres af afgiftspligtige personer, der er
3
etableret i EU, men ikke i forbrugsmedlemslandet (EU-
ordningen)«.
31. § 66 d affattes således:
Ȥ 66 d. Ved anvendelse af reglerne om EU-ordningen
forstås ved:
1) En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i for-
brugsmedlemslandet: En afgiftspligtig person, som har
etableret sin økonomiske virksomhed i EU eller har et
fast forretningssted i EU, men som ikke har etableret
hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast
forretningssted inden for forbrugsmedlemslandenes
område.
2) Identifikationsmedlemsland:
a) Det medlemsland, hvor den afgiftspligtige person
har etableret hjemstedet for sin økonomiske virk-
somhed, eller, hvis hjemstedet for den økonomiske
virksomhed ikke er etableret i EU, det sted, hvor
den pågældende har et fast forretningssted.
b) Det medlemsland med et fast forretningssted, hvor
en afgiftspligtig person, som ikke har etableret sin
økonomiske virksomhed i EU, men har mere end ét
fast forretningssted deri, angiver at ville gøre brug
af EU-ordningen.
c) Det medlemsland, hvor forsendelsen eller transpor-
ten af varerne påbegyndes, når en afgiftspligtig per-
son ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i
EU og ikke har noget fast forretningssted deri. Hvis
der påbegyndes forsendelser eller transporter af va-
rer i mere end ét medlemsland, skal den afgiftsplig-
tige person angive, hvilken af de pågældende med-
lemslande der er identifikationsmedlemslandet.
3) Forbrugsmedlemslandet er et af følgende:
a) I tilfælde af levering af ydelser det medlemsland,
hvor leveringen anses for at finde sted i henhold til
kapitel 4.
b) I tilfælde af fjernsalg af varer inden for EU det
medlemsland, hvor forsendelsen eller transporten
af varerne til kunden afsluttes.
c) I tilfælde af levering af varer foretaget af en afgifts-
pligtig person, der formidler disse leveringer i
overensstemmelse med § 4 c, stk. 2, hvis forsendel-
sen eller transporten af varerne påbegyndes og af-
sluttes i det samme medlemsland, dette medlems-
land.
Stk. 2. Den afgiftspligtige person er bundet af beslutnin-
gen om valget af identifikationsmedlemsland truffet i hen-
hold til stk. 1, nr. 2, litra b og litra c, 2. pkt., for det pågæl-
dende kalenderår og de 2 efterfølgende kalenderår.«
32. § 66 e, stk. 1, affattes således:
»En afgiftspligtig person, der foretager fjernsalg af varer
inden for EU eller formidler levering af varer i henhold til §
4 c, stk. 2, hvis forsendelsen eller transporten af de leverede
varer påbegyndes og afsluttes i det samme medlemsland, el-
ler en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugs-
medlemslandet, og som leverer ydelser til en ikkeafgiftsplig-
tig person, og som vælger at tilslutte sig EU-ordningen med
Danmark som identifikationsmedlemsland, skal til told- og
skatteforvaltningen anmelde påbegyndelse af afgiftspligtig
virksomhed inden for ordningen«.«
33. I § 66 e, stk. 2, 2. pkt., ændres »leverer ydelser,« til: »le-
verer varer eller ydelser,«.
34. § 66 e, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Når en afgiftspligtig person har tilsluttet sig EU-
ordningen, finder denne anvendelse på alle virksomhedens
leveringer af varer og ydelser, der kan omfattes af ordnin-
gen.«
35. Overskriften før § 66 g affattes således:
ȯvrige bestemmelser for EU-ordningen og ikke-EU-
ordningen«.
36. I § 66 g, stk. 1, 3. pkt., ændres »leveret elektroniske
ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningstjenester«
til: »foretaget leveringer af varer og ydelser omfattet af ord-
ningerne«.
37. I § 66, stk. 1, 4. pkt., ændres »20 dage efter« til: »udgan-
gen af den måned, der følger efter«.
38. § 66 g, stk. 2 og 3 ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Hvis det er nødvendigt at foretage ændringer af
afgiftsangivelsen efter indsendelsen, medtages sådanne æn-
dringer i en efterfølgende angivelse inden for 3 år efter den
dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes i hen-
hold til stk. 1, 3. pkt. Den efterfølgende afgiftsangivelse skal
angive det relevante forbrugsmedlemsland, afgiftsperioden
og det momsbeløb, der skal ændres.«
39. I § 66 h, 1. pkt., ændres »en særordning« til: »EU-ord-
ningen eller ikke-EU-ordningen«.
40. I § 66 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »en særordning« til: »EU-
ordningen eller ikke-EU-ordningen«, og »ydelser« ændres
til: »varer eller ydelser«.
41. § 66 i, stk. 2, ophæves.
42. I § 66 j, stk. 1, ændres »en af særordningerne« til: »EU-
ordningen eller ikke-EU-ordningen«.
43. I § 66 j, stk. 1, nr. 1, ændres »elektroniske ydelser, tele-
ydelser eller radio- og tv-spredningstjenester« til: »varer el-
ler ydelser, der kan omfattes af den anvendte ordning«.
44. I § 66 j, stk. 2, ændres »en af særordningerne« til: »EU-
ordningen eller ikke-EU-ordningen«, og »8 kvartaler« æn-
dres til: »2 år«.
45. I § 66 k ændres »særordningerne for ikkeetablerede af-
giftspligtige personer, der leverer elektroniske ydelser, tele-
ydelser og radio- og tv-spredningstjenester til ikkeafgifts-
pligtige personer i EU« til: »EU-ordningen og ikke-EU-ord-
ningen«.
4
46. Efter § 66 k indsættes i kapitel 16:
»Særordning for fjernsalg af varer indført fra steder uden
for EU (importordningen)
§ 66 l. Særordningen for fjernsalg af varer indført fra ste-
der uden for EU omfatter fjernsalg af varer indført fra steder
uden for EU, undtagen punktafgiftspligtige varer, i forsen-
delser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 euro.
§ 66 m. Ved anvendelse af reglerne om importordningen
forstås ved:
1) En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU: En
afgiftspligtig person, som hverken har etableret hjem-
stedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast
forretningssted i EU.
2) Formidler: En person, der er etableret i EU og af den
afgiftspligtige person, der foretager fjernsalg af varer
indført fra steder uden for EU, er udpeget til at være
betalingspligtig for momsen og opfylde de forpligtel-
ser, der er fastlagt i ordningen, i den afgiftspligtige per-
sons navn og på dennes vegne.
3) Identifikationsmedlemsland:
a) Det medlemsland, hvor en afgiftspligtig person, der
ikke er etableret i EU, vælger at blive registreret.
b) Det medlemsland med et fast forretningssted, hvor
en afgiftspligtig person, der har etableret sin øko-
nomiske virksomhed uden for EU, men har ét eller
flere faste forretningssteder i EU, angiver at ville
gøre brug af importordningen.
c) Hvis den afgiftspligtige person har etableret sin
økonomiske virksomhed i et medlemsland, dette
medlemsland.
d) Hvis formidleren har etableret sin økonomiske
virksomhed i et medlemsland, dette medlemsland.
e) Det medlemsland med et fast forretningssted, hvor
formidleren angiver at ville gøre brug af importord-
ningen, hvis formidleren har etableret sin økonomi-
ske virksomhed uden for EU, men har et eller flere
faste forretningssteder i EU.
4) Forbrugsmedlemsland: Det medlemsland, hvor forsen-
delsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes.
Stk. 2. Ved anvendelse af stk. 1, nr. 3, litra b og e, gælder,
at hvis den afgiftspligtige person eller formidleren har mere
end ét fast forretningssted i EU, er vedkommende bundet af
beslutningen om valget af identifikationsmedlemsland det
pågældende kalenderår og de 2 efterfølgende kalenderår.
§ 66 n. Følgende afgiftspligtige personer, som foretager
fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU, kan anven-
de importordningen:
1) Enhver afgiftspligtig person, der er etableret i EU, og
som foretager fjernsalg af varer indført fra steder uden
for EU.
2) Enhver afgiftspligtig person der, uanset om
vedkommende er etableret i EU eller ej, foretager fjern-
salg af varer indført fra steder uden for EU, og som er
repræsenteret ved en formidler, der er etableret i EU.
3) Enhver afgiftspligtig person, der er etableret i et land
uden for EU, med hvilket EU har indgået en aftale om
gensidig bistand, og som foretager fjernsalg af varer fra
dette land.
Stk. 2. En afgiftspligtig person eller en formidler, der
handler på vedkommendes vegne, som vil anvende import-
ordningen med Danmark som identifikationsmedlemsland,
skal anmelde påbegyndelse af afgiftspligtig virksomhed in-
den for ordningen til told- og skatteforvaltningen. Herudo-
ver skal både den afgiftspligtige person og dennes eventuelt
udpegede formidler give nærmere oplysninger til told- og
skatteforvaltningen, før ordningen tages i brug. Anmeldel-
sen og afgivelse af oplysninger skal ske elektronisk.
Stk. 3. Importordningen finder anvendelse fra den dag,
hvor den afgiftspligtige person og den eventuelt udpegede
formidler er blevet tildelt momsregistreringsnummer til ord-
ningen. De tildelte momsregistreringsnumre anvendes kun
ved brug af importordningen.
Stk. 4. Når en afgiftspligtig person har tilsluttet sig im-
portordningen, finder ordningen anvendelse på alle dennes
fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU.
Stk. 5. En afgiftspligtig person kan ikke udpege mere end
én formidler på samme tid.
Stk. 6. En afgiftspligtig person, der anvender importord-
ningen, eller formidleren, der handler på den afgiftspligtige
persons vegne, skal anmelde ændring og ophør af virksom-
heden, som gør, at den afgiftspligtige person ikke mere op-
fylder betingelserne for at være omfattet af ordningen. Er
Danmark identifikationsmedlemsland, skal anmeldelsen ske
elektronisk til told- og skatteforvaltningen senest den tiende
dag i måneden efter ophør eller ændring.
§ 66 o. For fjernsalg af varer fra steder uden for EU, hvor
moms angives i henhold til denne ordning, anses varerne for
at være leveret på det tidspunkt, hvor betalingen accepteres,
og afgiftspligten indtræder således på dette tidspunkt.
§ 66 p. Er Danmark identifikationsmedlemsland, skal den
afgiftspligtige person eller dennes formidler elektronisk ind-
sende en afgiftsangivelse for hver afgiftsperiode til told- og
skatteforvaltningen. Afgiftsperioden er kalendermåneden. 1.
pkt. gælder, uanset om der er foretaget fjernsalg af varer
indført fra steder uden for EU eller ej. Afgiftsangivelsen
skal indsendes inden udgangen af den måned, der følger ef-
ter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.
Stk. 2. Skal en afgiftsangivelse indsendes i overensstem-
melse med stk. 1, pålægges der ikke yderligere forpligtelser
eller andre formaliteter ved indførsel i relation til moms.
Stk. 3. Den afgiftspligtige person eller dennes formidler
skal under henvisning til den relevante afgiftsangivelse ind-
betale momsen til told- og skatteforvaltningen, når angivel-
sen indsendes, dog senest ved udløbet af fristen for indsen-
delse af angivelsen.
Stk. 4. Hvis det er nødvendigt at foretage ændringer af af-
giftsangivelsen efter indsendelsen, medtages sådanne æn-
dringer i en efterfølgende angivelse inden for 3 år efter den
dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes i hen-
hold til stk. 1, 3. pkt. Den efterfølgende afgiftsangivelse skal
angive det relevante forbrugsmedlemsland, afgiftsperioden
og det momsbeløb, der skal ændres.
5
§ 66 q. Den afgiftspligtige person kan få godtgjort afgift
efter reglerne i § 45, stk. 1. Har den afgiftspligtige person
aktiviteter her i landet, som ikke er omfattet af særordnin-
gen, og for hvilke der kræves momsregistrering her i landet,
skal moms af udgifter i forbindelse med aktiviteterne i sær-
ordningen dog fradrages i afgiftsangivelsen, der skal indsen-
des i forbindelse med denne momsregistrering.
§ 66 r. En afgiftspligtig person, der anvender importord-
ningen, skal føre regnskab over de transaktioner, der er om-
fattet af ordningen. En formidler skal føre regnskab for hver
af de afgiftspligtige personer, som vedkommende repræsen-
terer. Regnskaberne skal være tilstrækkeligt detaljerede til,
at forbrugsmedlemslandets skattemyndigheder kan fastslå,
at afgiftsangivelsen er korrekt. Regnskaberne skal efter an-
modning gøres elektronisk tilgængelige for forbrugsmed-
lemslandet og for identifikationsmedlemslandet.
Stk. 2. Regnskaberne nævnt i stk. 1 skal opbevares i en
periode på 10 år fra udgangen af det år, hvor transaktionen
blev foretaget.
§ 66 s. En afgiftspligtig person, der anvender importord-
ningen, kan ophøre med at anvende ordningen, uanset om
vedkommende fortsat udfører fjernsalg af varer indført fra
steder uden for EU. Er Danmark identifikationsmedlems-
land, skal underretning om ophøret ske til told- og skattefor-
valtningen mindst 15 dage før udgangen af måneden før den
måned, i hvilken vedkommende påtænker at ophøre med at
anvende ordningen. Ophøret får virkning fra den første dag i
den næste måned, og den afgiftspligtige person har ikke
længere tilladelse til at anvende ordningen for leveringer
foretaget fra denne dag.
§ 66 t. En afgiftspligtig person, der ikke gør brug af en
formidler, slettes af identifikationsmedlemslandet fra im-
portordningens identifikationsregister, hvis
1) den afgiftspligtige person meddeler, at denne ikke læn-
gere foretager fjernsalg af varer indført fra steder uden
for EU,
2) det på anden måde antages, at den afgiftspligtige per-
sons afgiftspligtige aktiviteter omfattet af importord-
ningen er ophørt,
3) den afgiftspligtige person ikke længere opfylder betin-
gelserne for at anvende importordningen, eller
4) den afgiftspligtige person gentagne gange undlader at
overholde reglerne for importordningen.
Stk. 2. En formidler slettes af identifikationsmedlemslan-
det fra importordningens identifikationsregister, hvis
1) formidleren i en periode på 2 på hinanden følgende
kvartaler ikke har fungeret som formidler på vegne af
en afgiftspligtig person, der gør brug af importordnin-
gen,
2) formidleren ikke længere opfylder de øvrige betingel-
ser for at fungere som formidler, eller
3) formidleren gentagne gange undlader at overholde reg-
lerne for importordningen.
Stk. 3. En afgiftspligtig person, der er repræsenteret ved
en formidler, slettes af identifikationsmedlemslandet fra im-
portordningens identifikationsregister, hvis
1) formidleren meddeler, at den afgiftspligtige persons af-
giftspligtige virksomhed med fjernsalg af varer indført
fra steder uden for EU er ophørt,
2) det på anden måde antages, at den afgiftspligtige per-
sons afgiftspligtige aktiviteter omfattet af importord-
ningen er ophørt,
3) den afgiftspligtige person ikke længere opfylder betin-
gelserne for at anvende importordningen,
4) den afgiftspligtige person gentagne gange undlader at
overholde reglerne for importordningen, eller
5) formidleren meddeler, at vedkommende ikke længere
repræsenterer den afgiftspligtige person.
Stk. 4. En afgiftspligtig person eller en formidler, der er
blevet slettet af identifikationsmedlemslandet, fordi
vedkommende gentagne gange ikke har overholdt reglerne
for importordningen, udelukkes denne fra ordningen i 2 år
efter den angivelsesperiode, hvori udelukkelsen skete. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis udelukkelsen af den af-
giftspligtige person udelukkende skyldes manglende over-
holdelse af reglerne fra formidleren, som handler på vegne
af den afgiftspligtige person.
§ 66 u. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
anvendelse af importordningen med Danmark som identifi-
kationsmedlemsland eller forbrugsmedlemsland.
Forenklet ordning for angivelse og betaling af importmoms
§ 66 v. Hvis særordningen for fjernsalg af varer indført
fra steder uden for EU (importordningen) ikke anvendes på
indførsel af varer i forsendelser med en reel værdi, der ikke
overstiger 150 euro, kan den person, der frembyder varerne
til told- og skatteforvaltningen, på vegne af den person til
hvem varerne er bestemt, bruge en forenklet ordning for an-
givelse og betaling af importmoms ved indførsel for så vidt
angår varer, bortset fra punktafgiftspligtige varer, hvis for-
sendelse eller transport afsluttes her i landet.
§ 66 x. Ved anvendelsen af den forenklede ordning, jf. §
66 v, gælder følgende:
1) Den person, til hvem varerne er bestemt, er betalings-
pligtig for importmomsen.
2) Den person, der frembyder varerne til told- og skatte-
forvaltningen, opkræver importmomsen fra den person,
til hvem varerne er bestemt, og foretager betaling af
momsbeløbet til told- og skatteforvaltningen.
3) Den person, der frembyder varerne, hæfter solidarisk
for importmomsbeløbet.
Stk. 2. Den person, der frembyder varerne til told- og
skatteforvaltningen og ønsker at anvende den forenklede
ordning, skal forud for anvendelse af ordningen ansøge om
tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Tilladelse
gives, hvis ansøger er eller kan blive importørregistreret ef-
ter toldlovens § 29, idet det dog er et krav for tilladelsen, at
personer, der ansøger om tilladelse til at anvende den for-
enklede ordning, men som ikke er etableret i et EU-land,
skal registreres ved en her i landet etableret og solidarisk
hæftende repræsentant.
Stk. 3. Den person, der frembyder varerne til told- og
skatteforvaltningen, skal træffe passende foranstaltninger for
6
at sikre, at den person, til hvem varerne er bestemt, betaler
den korrekte importmoms.
§ 66 y. Importmoms opkrævet i henhold til den forenkle-
de ordning, jf. § 66 x, stk. 1, nr. 2, anses for angivet ved de
månedlige importspecifikationer dannet på baggrund af af-
givne elektroniske toldangivelser, hvor det skyldige beløb til
indbetaling fremgår. I tilfælde, hvor skyldig importmoms ik-
ke er medtaget i importspecifikationen, påhviler det dog den
person, der gør brug af den forenklede ordning, efter påkrav
fra told- og skatteforvaltningen at betale manglende beløb,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Modtager brugeren af den forenklede ordning ikke
den i stk. 1 nævnte importspecifikation, eller finder brugeren
af ordningen fejl i en importspecifikation, skal
vedkommende selv indsende en angivelse over afgiftsperio-
dens skyldige importmoms til told- og skatteforvaltningen
senest på tidspunktet for indbetalingen af momsen.
Stk. 3. Afregningsperioden er kalendermåneden. Uanset
toldlovens §§ 32 og 33 skal importmomsen nævnt i stk. 1
betales senest den 16. i måneden efter afregningsperioden.
Stk. 4. Personer, der gør brug af den forenklede ordning,
skal føre regnskab over de transaktioner, der er omfattet af
ordningen. Dette regnskab skal være tilstrækkeligt detaljeret
til, at told- og skatteforvaltningen kan fastslå, at den betalte
importmoms er korrekt. Regnskabet skal efter anmodning
fra told- og skatteforvaltningen gøres elektronisk tilgænge-
ligt.«
47. I § 77, 1. pkt., ændres »§ 47, stk. 7 og 8« til: »§ 47, stk. 8
og 9, § 55 c, stk. 1, § 55 d,«, og efter »stk. 9« indsættes: »,
indtil påbuddet eller pligten efterkommes«.
48. § 77, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af en
virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf dag-
lige bøder for manglende efterlevelse af påbud udstedt i
medfør af § 47, stk. 8 og 9, § 55 c, stk. 1, § 55 d, § 74, stk.
5, og § 75, stk. 9, eller regler udstedt i medfør af § 55 e.
Dagbøderne ifaldes, indtil påbuddet eller pligten efterkom-
mes.«
49. I § 81, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 5, 1., 4. eller 5. pkt.,
eller stk. 6« til: »stk. 6, 1., 4. eller 5. pkt., eller stk. 7«.
50. I § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 53, stk. 1, 1. pkt.,
eller stk. 2, 1. pkt.,«: »§ 55 d,«.
51. I § 81, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 38, stk. 3, 1. pkt.,« til: »§
38, stk. 3, 1. pkt., eller § 55 c, stk. 1,«.
52. § 81, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29, stk. 2, §
38, stk. 3, 1. pkt., eller § 55 c, stk. 1, eller en pligt efter
regler udstedt i medfør af § 55 e,«.
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1310 af 6.
december 2019 og senest ved § 4 i lov nr. 1583 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I §§ 25 A, stk. 7, 1. pkt., 48, stk. 5, 5. pkt., og to steder i §
48, stk. 7, 4. pkt., ændres »§ 10 i lov om inddrivelse« til: »§§
10 og 10 a i lov om inddrivelse«.
2. I § 83, stk. 1, 1. pkt., ændres »og arbejdsmarkedsbidrag til
det offentlige« til: », arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle
lønindeholdte beløb efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige«.
3. § 83, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Når A-indkomst udbetales gennem en feriegaran-
tiordning eller en kollektivt aftalt garanti for uforrentet op-
sparingsordning (fritvalgsordning), særlig feriefridagsord-
ning eller søgnehelligdagsordning, påhviler det den, der
skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ik-
ke var foretaget af den pågældende ordning, at indbetale den
A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle løninde-
holdte beløb efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, som den pågældende ordning
fratrækker inden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse
finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres ind-
hold er forenelige med 1. pkt.
Stk. 3. I forhold til indkomstmodtageren træder det beløb,
som Lønmodtagernes Garantifond fratrækker efter § 2, stk.
1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond og beløb,
som feriegarantiordningen eller en kollektivt aftalt garanti
for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig
feriefridagsordning eller søgnehelligdagsordning fratrækker
efter stk. 2, i stedet for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
eventuelle lønindeholdte beløb af indkomsten.«
§ 3
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december
2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1575 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 2, nr. 4, ændres »§ 10 i lov om inddrivelse« til: »§§ 10
og 10 a i lov om inddrivelse«.
§ 4
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af
7. april 2016, som ændret blandt andet ved § 2 i lov nr. 686
af 8. juni 2017, § 18 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og
senest ved § 24 i lov nr. 1126 af 19. november 2019,
foretages følgende ændring:
1. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6, 7 og 10-12« til: »§§ 6
og 10-12«.
§ 5
I lov nr. 1430 af 5. december 2018 om ændring af
kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod
sort arbejde m.v.) foretages følgende ændring:
7
1. § 9, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestids-
punktet for § 1, nr. 2, og §§ 2, 7 og 8.«
§ 6
I lov nr. 1310 af 6. december 2019 om ændring af
momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige (Digitale salgsregistreringssystemer og
ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til
tredjelandsstatsborgere) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 1-6, ophæves.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2020, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-21, § 55 b, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 22, § 1, nr. 23-46 og 49, og §§ 2-4 træder i kraft den 1.
januar 2021.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af §§ 55 c-55 e, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22, og § 1, nr. 47, 48 og 50-52. Skatteministeren kan herun-
der fastsætte, at §§ 55 c-55 e, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 22, og § 1, nr. 47, 48 og 50-52, træder i kraft på for-
skellige tidspunkter.
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indførelse af lav fælles EU-fjernsalgsgrænse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Bortfald af den gældende grænse for momsfri import
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Ændrede momsregler for visse platforme, markedspladser m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Udvidelse af Mini One Stop Shop
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Forenklet ordning for angivelse og betaling af importmoms
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Tekniske justeringer og mindre administrative lettelser for virksomheder
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Digitale salgsregistreringssystemer
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Den foreslåede ordning
2.8. Håndteringen af beløb vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Den foreslåede ordning
2.9. Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Den foreslåede ordning
2.10. Justering i lov om afgifter af spil
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
9
1. Indledning
Regeringen ønsker at styrke danske virksomheders kon-
kurrenceforhold på e-handelsområdet. Et vigtigt skridt i den-
ne retning er, at varer og ydelser solgt fra udlandet til danske
forbrugere i højere grad bliver pålagt dansk moms på lige
vilkår med danske virksomheders salg til danske forbrugere.
Lovforslaget gennemfører allerede vedtagne EU-regler til
modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende
handel med varer og ydelser solgt til forbrugere i EU, som
skal gælde fra den 1. januar 2021.
De væsentligste elementer i lovforslaget er en ophævelse
af de nationale fjernsalgsgrænser og indførelse af en lav fæl-
les EU-fjernsalgsgrænse, ophævelse af momsfri import af
forsendelser med lav værdi og en udvidelse den gældende
Mini One Stop Shop til at gælde alle ydelser samt fjernsalg
af varer.
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socia-
listisk Folkeparti indgik i september 2017 aftalen ”Styrket
indsats mod sort arbejde”. Denne aftale indeholder et initia-
tiv om digitale salgsregistreringssystemer, som blev gen-
nemført ved lov nr. 1310 af 6. december 2019.
Det fremgår af aftalen »Styrket indsats mod sort arbejde«,
at partierne bag aftalen er enige om at skærpe reglerne over
for virksomheder, der udeholder omsætning og derved ikke
opkræver, angiver og afregner moms i overensstemmelse
med de gældende regler herom. Aftalepartierne er enige om
at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen skal kunne
give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgs-
registreringssystem, hvis Skatteforvaltningen konstaterer en
utilstrækkelig registrering af salgstransaktioner i den pågæl-
dende virksomhed. Derudover er aftalepartierne enige om,
at virksomheder inden for visse brancher generelt skal have
pligt til at benytte digitale salgsregistreringssystemer. Af
lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne vedrø-
rende digitale salgsregistreringssystemer ophæves. Bestem-
melserne foreslås derfor indsat igen ved dette lovforslag.
Denne del af forslaget har ingen materiel betydning.
Fra september 2020 indføres et nyt feriesystem med sam-
tidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres
ferie over samme periode, jf. aftalen om en ny ferielov, som
den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Kon-
servative) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alterna-
tivet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den
31. oktober 2017. Lovforslaget indeholder således et initia-
tiv om håndteringen af beløb vedrørende A-skat, arbejds-
markedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb i forbin-
delse med udbetaling af feriegodtgørelse fra feriegarantiord-
ninger m.v.
Herudover indeholder lovforslaget et initiativ om udsky-
delse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog.
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socia-
listisk Folkeparti indgik i september 2017 aftalen ”Styrket
indsats mod sort arbejde”. Et af initiativerne i aftalen om-
handler en digitalisering af logbogen. Af hensyn til at kunne
tilvejebringe en hensigtsmæssig systemunderstøttelse af den
digitale logbog foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet ud-
skydes.
Endelig indeholder lovforslaget en ophævelse af en ikke
længere relevant henvisning i lov om afgifter af spil.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Realiseringen af det indre marked, globaliseringen og de
teknologiske forandringer har medført en eksplosiv vækst i
den elektroniske handel og dermed også inden for fjernsalg
af varer, som leveres fra et EU-land til forbrugere i et andet
EU-land og til forbrugere i EU fra steder uden for EU. For
at tilpasse de fælles momsregler til denne udvikling fremsat-
te Kommissionen i december 2016 forslag til en række æn-
dringer af momssystemdirektivets regler (Rådets direktiv
2006/112/EF) og reglerne om momsfritagelse ved visse for-
mer for endelig indførsel af varer (Rådets direktiv 2009/132/
EF).
På baggrund af Kommissionens forslag blev Rådets direk-
tiv 2017/2455/EU om ændring af direktiv 2006/112/EF
(momssystemdirektivet) og direktiv 2009/132/EF for så vidt
angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af
ydelser og fjernsalg af varer vedtaget den 5. december 2017.
Efterfølgende blev der med Rådets direktiv 2019/1995/EU
vedtaget enkelte yderligere nødvendige rettelser i momssy-
stemdirektivet.
Som opfølgning på ændringerne i momssystemdirektivet
blev der i december 2019 med Rådets gennemførelsesfor-
ordning 2019/2026/EU om ændring af gennemførelsesfor-
ordning 282/2011/EU vedtaget en række bestemmelser, der
skal understøtte de nye bestemmelser om e-handel i moms-
systemdirektivet. Gennemførelsesforordningen er direkte
gældende, men for at skabe klarhed og sammenhæng i de
danske momsregler foreslås enkelte af forordningens be-
stemmelser gengivet i enten momsloven eller momsbekendt-
gørelsen, bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 (momsbe-
kendtgørelsen).
Lovforslaget har til formål at ændre momsloven i overens-
stemmelse med ovennævnte ændringer i de fælles EU-
momsregler for e-handel. Formålet med ændringerne er at
fremme adgangen til onlinevarer og -ydelser for forbrugere i
EU ved at mindske de barrierer, der eksisterer for e-handel
på tværs af landegrænserne, herunder at imødegå byrdefulde
momsforpligtigelser og konkurrenceforvridning, der er til
skade for EU’s virksomheder og forbrugere. Endvidere er
formålet at reducere omfanget af fejl og svig særligt i for-
bindelse med indførsel af småforsendelser fra lande uden for
EU.
For det første foreslås, at EU-landenes forskellige nationa-
le fjernsalgsgrænser for varer, under hvilke grænser virk-
somheder betaler moms i deres hjemland, erstattes af en fæl-
les, lav grænse på 10.000 euro (svarende til 74.415 kr.) for
EU-virksomheders samlede salg af elektroniske ydelser, te-
leydelser og radio- og tv-spredningsydelser og fjernsalg af
varer til forbrugere i andre EU-lande. En sådan grænse gæl-
10
der i dag for det grænseoverskridende salg af elektroniske
ydelser m.v. Den gældende danske fjernsalgsgrænse for va-
rer er på 280.000 kr., hvilket betyder, at virksomheder i an-
dre EU-lande først skal betale dansk moms af deres fjern-
salg af varer til danske forbrugere, hvis deres årlige omsæt-
ning til disse forbrugere overstiger 280.000 kr. årligt. Efter
forslaget om en fælles lav og samlet grænse på 10.000 euro
vil der skulle betales moms i forbrugslandet (det land, hvor
forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes)
allerede, når en virksomheds årlige salg af elektroniske
ydelser m.v. og fjernsalg af varer til forbrugere i andre EU-
lande overstiger 10.000 euro. Forslaget medfører øget for-
brugslandsbeskatning (dvs. at købet beskattes efter reglerne
i det land, hvor varen eller ydelsen forbruges), og samtidig
skabes der lige konkurrenceforhold mellem virksomheder i
EU ved, at den nuværende fordel ved at etablere virksomhe-
der i EU-lande med lave momssatser mindskes væsentligt,
da kun meget små virksomheder i EU, der f.eks. kun har lej-
lighedsvis salg, kan undgå at betale moms i forbrugslande-
ne.
For det andet foreslås, at den gældende momsfritagelse for
indførsel af forsendelser med lav værdi fra steder uden for
EU ophæves. Den gældende danske grænse for momsfri
indførsel er på 80 kr. Forslaget betyder, at der skal betales
moms af fjernsalg af alle varer fra steder uden for EU til for-
brugere i EU uanset varens værdi. Hermed forsvinder den
momsmæssige konkurrencefordel, som virksomheder etab-
leret uden for EU hidtil har haft i forhold til EU-virksomhe-
der. Forslaget skønnes desuden at reducere omfanget af fejl
og svig, idet momsfordelen ved underdeklarering af vare-
rnes værdi mindskes væsentligt.
I forbindelse med forslaget om, at der skal betales moms
af alle kommercielle forsendelser af varer fra lande uden for
EU, foreslås det, at hvis salget sker gennem elektroniske
platforme, markedspladser og lignende, anses disse platfor-
me m.v. for at have modtaget og solgt varerne. Sælger f.eks.
en kinesisk virksomhed således gennem en platform (f.eks.
Wish) en vare til en dansk forbruger, vil det ikke være den
kinesiske virksomhed men platformen, der anses for at have
solgt varen. Kommissionen skønner, at en meget stor del af
alle salg af varer fra steder uden for EU sker gennem plat-
forme m.v.
For det tredje foreslås det eksisterende angivelses- og be-
talingssystem Mini One Stop Shop (MOSS) for elektroniske
ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningsydelser udvi-
det til alle ydelser og fjernsalg af varer inden for EU. Forsla-
get betyder, at EU-virksomheder, der sælger ydelser og va-
rer ved fjernsalg til forbrugere i andre EU-lande, og hvor
momsen skal betales i forbrugerens land, vil kunne nøjes
med én momsregistrering i MOSS – der herefter blot er en
One Stop Shop (OSS). Den gældende MOSS for salg af
elektroniske ydelser m.v. til forbrugere i EU fra virksomhe-
der uden for EU foreslås tilsvarende udvidet til at gælde alle
ydelser, hvor momsen skal betales i forbrugslandet.
Virksomheder etableret uden for EU, der sælger varer til
forbrugere i EU, vil få mulighed for at anvende en import
OSS (IOSS eller importordningen) til at angive og betale
moms af forsendelser med en værdi indtil 150 euro (svaren-
de til grænsen for toldfri import på 1.150 kr.). Bruges denne
mulighed, vil sælger skulle opkræve moms af forbrugeren
ved salg af varen, og der vil ikke være yderligere momsbeta-
ling i forbindelse med importen. Sælges varerne gennem en
elektronisk platform, markedsplads eller lignende, foreslås
det, at det bliver disse platforme m.v., der anses for sælgere,
og dermed bliver ansvarlige for registrering, angivelse og
momsbetaling. I de fleste tilfælde vil brugen af IOSS være
betinget af, at virksomheder, der ikke er etableret i EU, an-
vender en formidler etableret i EU, der bliver ansvarlig for
registrering, angivelse og momsbetaling af vareimporten.
For vareforsendelser med værdi over 150 euro vil der, som
efter gældende regler, skulle foretages betaling af import-
moms, når varerne ankommer til EU. Tilsvarende vil der
skulle betales importmoms af forsendelserne indtil 150 euro,
såfremt IOSS ikke anvendes.
Herudover indeholder lovforslaget visse tekniske justerin-
ger og mindre administrative lettelser for virksomhederne,
herunder en mindre forlængelse af fristen for at angive og
betale momsen i OSS og IOSS og en lettere måde for virk-
somhederne til at angive eventuelle ændringer i tidligere an-
givelser.
Lovforslaget indeholder derudover en ophævelse af be-
stemmelserne vedrørende digitale salgsregistreringssyste-
mer, der blev vedtaget ved lov nr. 1310 af 6. december
2019. Initiativet om digitale salgsregistreringssystemer er en
del af aftalen »Styrket indsats mod sort arbejde« fra septem-
ber 2017. Aftalen blev indgået på baggrund af en beretning
af 25. august 2016 fra Skatteudvalget om initiativer mod
sort arbejde (SAU, alm. del bilag 265, folketingsåret
2015-16). Ophævelsen af bestemmelserne vedrørende digi-
tale salgsregistreringssystemer foreslås af lovtekniske årsa-
ger. Bestemmelserne foreslås derfor indsat igen ved dette
lovforslag. Denne del af forslaget har ingen materiel betyd-
ning.
Fra september 2020 indføres som nævnt et nyt feriesystem
med samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og af-
holder deres ferie over samme periode, jf. aftalen om en ny
ferielov, som den daværende regering (Venstre, Liberal Al-
liance og Konservative) og Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti indgik den 31. oktober 2017. Det var en del af aftalen
om en ny ferielov, at feriepenge omfattet af feriegarantiord-
ninger skal beskattes på samme måde som løn under ferie.
Lovforslaget har til formål at skabe klarhed over håndterin-
gen af beløb vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
eventuelle lønindeholdte beløb i forbindelse med udbetaling
af feriegodtgørelse fra feriegarantiordninger m.v.
Herudover indeholder lovforslaget et initiativ om udsky-
delse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog.
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socia-
listisk Folkeparti indgik i september 2017 aftalen ”Styrket
indsats mod sort arbejde”. Et af initiativerne i aftalen om-
handler en digitalisering af logbogen. Af hensyn til at kunne
11
tilvejebringe en hensigtsmæssig systemunderstøttelse af den
digitale logbog foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet
kan udskydes, idet skatteministeren foreslås bemyndiget til
at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne for den
digitale logbog.
Endelig indeholder lovforslaget en ophævelse af en ikke
længere relevant henvisning i lov om afgifter af spil.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indførelse af lav fælles EU-fjernsalgsgrænse
2.1.1. Gældende ret
For varer solgt ved fjernsalg til forbrugere i andre EU-lan-
de, skal der som hovedregel betales moms i det land, hvor
forsendelsen eller transporten til kunden slutter. Dette med-
fører tilnærmelsesvis forbrugslandsbeskatning. I henhold til
gældende EU-regler skal EU-landene dog fastsætte en be-
løbsgrænse, som betyder, at såfremt en virksomhed etableret
i et andet EU-land hverken i det løbende kalenderår, eller i
det foregående kalenderår, har en omsætning af varer til for-
brugere, der overstiger dette lands fjernsalgsgrænse, kan
virksomheden for dette salg betale moms i eget land. Virk-
somheden undgår hermed at skulle momsregistreres og beta-
le moms i forbrugslandet. Denne nationale fjernsalgsgrænse
varierer fra land til land, og hvor hovedparten af landene har
en grænse på omkring 35.000 euro, er grænsen i Tyskland,
Luxembourg, Nederlandene på ca. 100.000 euro.
Den gældende danske fjernsalgsgrænse er fastsat i moms-
lovens § 48, stk. 3, til 280.000 kr. (svarende til ca. 37.500
euro). Bestemmelsen betyder, at virksomheder i andre EU-
lande først skal betale dansk moms af deres fjernsalg af va-
rer til danske forbrugere, hvis deres årlige omsætning til dis-
se forbrugere overstiger 280.000 kr. årligt. Danske virksom-
heder kan sælge varer til f.eks. tyske forbrugere med dansk
moms, hvis deres omsætning til tyske forbrugere hverken i
det løbende kalenderår og det foregående kalenderår er over
100.000 euro. Da den danske moms imidlertid er højere end
den tyske, kan det alt efter salgets størrelse og de admini-
strative omkostninger til momsregistrering m.v. i Tyskland
være fordelagtigt for virksomheden at vælge at lade sig
momsregistrere i Tyskland og betale tysk moms af salget.
For så vidt angår det grænseoverskridende salg inden for
EU af elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningstjenester har der siden den 1. januar 2019 været
en fælles EU-grænse på 10.000 euro. Denne grænse betyder,
at en EU-virksomhed kan betale moms i eget land af salg af
disse ydelser til forbrugere i andre EU-lande, hvis det samle-
de salg til disse forbrugere ikke overstiger 10.000 euro hver-
ken i det løbende kalenderår eller det foregående kalenderår.
Grænsen er her i landet fastsat i momslovens § 21 c, stk. 2. I
overensstemmelse med EU-reglerne kan virksomhederne i
henhold til § 21 c, stk. 3, vælge, at leveringsstedet fastlæg-
ges i overensstemmelse med hovedreglen for disse ydelser,
hvilket vil sige i kundens land. Dette valg skal gælde for en
periode på mindst 2 kalenderår.
Der findes ikke en tilsvarende grænse for ikke-EU-virk-
somheders salg af elektroniske ydelser, teleydelser og radio-
og tv-spredningsydelser til forbrugere i EU, hvilket betyder,
at moms af alt salg af disse ydelser til forbrugere i EU skal
betales i EU efter hovedreglerne, hvilket tilnærmelsesvis gi-
ver beskatning i forbrugslandet.
2.1.2. Den foreslåede ordning
I overensstemmelse med Rådets direktiv 2017/2455/EU
foreslås det at ophæve den danske fjernsalgsgrænse for salg
af varer på 280.000 kr.
Samtidig foreslås, at den gældende fælles EU-grænse for
elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-sprednings-
tjenester på 10.000 euro også kommer til at omfatte fjern-
salg af varer inden for EU. Forslaget betyder, at der skal be-
tales moms efter hovedreglerne, såfremt en virksomheds
samlede salg til forbrugere i EU overstiger 10.000 euro
grænsen. Den foreslåede fælles EU-grænse fremgår af for-
slaget til ny § 21 e i lovforslagets § 1.
Bestemmelsen om, at virksomhederne kan vælge ikke at
anvende grænsen, og dermed uanset omsætningen betale
moms i forbrugslandet, bibeholdes og vil fremgå af forslaget
til § 21 e, stk. 2.
Som konsekvens af indførelsen af den nye samlede græn-
se for fjernsalg af varer inden for EU og salg af elektroniske
ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til
forbrugere i EU-lande, hvor sælger ikke er etableret, foreslås
den gældende grænse på 10.000 euro i § 21 c, stk. 2 og 3,
som alene gælder for elektroniske ydelser, teleydelser og ra-
dio- og tv-spredningsydelser, ophævet.
Forslaget skønnes at medføre, at flere virksomheder end i
dag vil skulle betale moms her i landet af deres fjernsalg af
varer til danske forbrugere, og at nogle danske virksomhe-
der, der efter gældende regler anvender andre EU-landes na-
tionale fjernsalgsgrænser og derfor betaler dansk moms af
salget, vil skulle betale moms i de andre EU-lande for salg
til disse landes forbrugere. Forslaget betyder således mere
forbrugslandsbeskatning, hvilket vil skabe mere lige kon-
kurrenceforhold for virksomhederne. Dette sker ved, at den
nuværende fordel ved at etablere sig i EU-lande med lave
momssatser mindskes væsentligt, da kun meget små virk-
somheder i EU, der f.eks. kun har lejlighedsvist salg til for-
brugere i andre EU-lande, kan undgå at skulle betale moms i
forbrugslandene.
2.2. Bortfald af den gældende grænse for momsfri import
2.2.1. Gældende regler
I henhold til afsnit IV om indførsler af ringe værdi i Rå-
dets direktiv 2009/132/EF skal medlemslandene momsfrita-
ge indførsel af varer fra lande uden for EU, hvis samlede
værdi ikke overstiger 10 euro. Medlemslandene kan vælge
at udvide denne momsfritagelse til varer af en værdi, der ik-
ke overstiger 22 euro. Fritagelsen omfatter ikke alkoholhol-
dige varer, parfume og toiletvand, tobak og tobaksvarer,
hvoraf der skal betales importmoms ved indførsel af disse
varer uanset værdi. Herudover kan EU-landene undlade at
momsfritage varer, der indføres i forbindelse med postordre-
salg.
Bestemmelsen er gennemført i momslovens § 36, stk. 1,
nr. 3, således at import af varer fra lande uden for EU er
12
momsfritaget, når varens værdi ikke overstiger 80 kr. I over-
ensstemmelse med EU-reglerne omfatter momsfritagelsen
ikke alkoholholdige varer, parfume og toiletvand, tobak og
tobaksvarer. Derudover har Danmark, med hjemmel i mu-
ligheden for at undtage postordresalg fra fritagelsen, undta-
get indførsel af dansksprogede magasiner, tidsskrifter og
lign. fra fritagelsen, og indførsel af disse varer er derfor
momspligtige uanset værdi.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Den gældende momsfritagelse betyder, at virksomheder
etableret uden for EU har en konkurrencemæssig fordel i
forhold til EU-virksomheder, idet forbrugerne kan købe og
indføre en vare momsfrit fra en virksomhed uden for EU i
stedet for at købe den fra en EU-virksomhed med moms.
Endvidere har Kommissionen skønnet, at der er et ikke
uvæsentligt omfang af svig i relation til import af forsendel-
ser af ringe værdi. Denne svig opstår f.eks. ved, at virksom-
hederne underdeklarerer varernes værdi for at få dem indført
momsfrit, eller forsendelsen angives som ”gaver” (det vil si-
ge salg uden vederlag) fra en privatperson til en anden, som
kan indføres momsfrit, hvis gaveforsendelsens værdi ikke
overstiger 360 kr.
Med henblik på at afhjælpe eller i hvert fald reducere dis-
se problemer, er det med Rådets direktiv 2017/2455/EU
vedtaget med virkning fra den 1. januar 2021 at ophæve af-
snit IV i Rådets direktiv 2009/132/EF, som omhandler
momsfritagelse for kommercielle forsendelser af ringe vær-
di. Herefter vil der skulle betales moms af alle disse forsen-
delser fra lande uden for EU uanset varernes værdi.
I overensstemmelse med ovennævnte foreslås momslo-
vens § 36, stk. 1, nr. 3, om momsfritagelse for forsendelser
med værdi ikke over 80 kr., ophævet.
Da alle kommercielle forsendelser af varer til forbrugere i
EU efter forslaget vil skulle pålægges moms, vil den moms-
mæssige konkurrencefordel, som virksomheder i lande uden
for EU har haft i forhold til f.eks. danske virksomheder, for-
svinde. Forslaget skønnes desuden at reducere omfanget af
fejl og svig, idet momsfordelen ved underdeklarering af dis-
se varers værdi mindskes væsentligt.
2.3. Ændrede momsregler for visse platforme, markedsplad-
ser m.v.
2.3.1. Gældende ret
Virksomheder, der sælger varer gennem elektroniske plat-
forme, markedspladser og lignende elektroniske grænsefla-
der, anses efter gældende momsregler for at være den af-
giftspligtige sælger af varen, og platformen m.v. anses for
formidler. Platformene m.v. har derfor ikke ansvar for den
momsmæssige behandling af selve varen.
2.3.2. Den foreslåede ordning
I takt med den stigende e-handel med varer har skatte-
myndighederne i EU oplevet stigende vanskeligheder med
at sikre en effektiv momsopkrævning, i særdeleshed i tilfæl-
de hvor de afgiftspligtige sælgere er mindre virksomheder
etableret uden for EU.
En væsentlig del af e-handelen med varer formidles gen-
nem elektroniske grænseflader som platforme, markedsplad-
ser og lignende, og ofte ved anvendelse af oplagsprocedurer
i forbindelse med distributionscentre. Det foreslås i overens-
stemmelse med de vedtagne EU-regler, at de elektroniske
grænseflader anses for selv at have modtaget og solgt de va-
rer, der formidles gennem deres grænseflader, når disse va-
rer har en værdi på ikke over 150 euro. Reglerne for varer
med en værdi over 150 euro, hvor der ud over importmoms
også skal ske fortoldning ved indførsel af varerne til EU,
ændres ikke.
Efter forslaget vil det momsmæssige ansvar for et stort an-
tal varer fra lande uden for EU (f.eks. fra kinesiske virksom-
heder) blive samlet hos et begrænset antal større platforme,
markedspladser og lignende. Det vurderes, at dette både vil
betyde en mere korrekt og effektiv momsbehandling og øge
mulighederne for kontrol og eventuel efterfølgende inddri-
velse.
Mange varer fra virksomheder, som ikke er etableret i EU,
forsendes imidlertid ikke direkte til de enkelte forbrugere,
men indføres og oplægges på lagre i EU med henblik på se-
nere salg til europæiske forbrugere. Der er i flere EU-lande
konstateret problemer med den momsmæssige behandling af
disse varer. F.eks. har der været konstateret tilfælde, hvor
der ikke er blevet foretaget momsbetaling af varerne overho-
vedet, og tilfælde hvor momsen er betalt i det land, hvor la-
geret er beliggende, men ikke i forbrugslandet.
Det foreslås, at elektroniske platforme, markedspladser og
lignende, der formidler leveringen af disse varer til forbru-
gerne, anses for selv at have modtaget og leveret dem, hvor-
for de vil være ansvarlige for betaling af moms i forbruge-
rens land. Det vurderes, at dette i højere grad end tilfældet er
i dag, vil medføre, at der sker korrekt momsbetaling af vare-
rne i forbrugslandene.
2.4. Udvidelse af Mini One Stop Shop
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan virksomheder med grænseover-
skridende salg til forbrugere i EU af elektroniske ydelser, te-
leydelser og radio- og tv-spredningsydelser anvende en Mini
One Stop Shop (MOSS). Den MOSS-ordning, der gælder
for virksomheder, som er etableret i EU med enten hjemste-
det for den økonomiske virksomhed eller et fast forretnings-
sted, men som ikke er etableret i forbrugslandet, kaldes EU-
ordningen. Den MOSS, som virksomheder, der ikke er etab-
leret i EU, anvender, kaldes ikke-EU-ordningen. Reglerne
findes i momslovens kapitel 16 samt momsbekendtgørelses
kapitel 16 og betyder, at virksomheden ikke skal momsregi-
streres i alle de EU-lande, hvor forbrugerne er bosiddende,
men kan nøjes med at være registreret i ét EU-land og angi-
ve og betale moms af alle salg til forbrugere i EU til dette
land. Myndighederne i registreringslandet fordeler herefter
momsbetalingerne til de respektive forbrugslande. Der er så-
ledes tale om et system, der sikrer virksomheder mod unødi-
ge administrative byrder ved salg af disse ydelser, hvor
momsen tilfalder forbrugslandet.
13
Ud over elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningsydelser er der andre ydelser solgt til forbrugere,
hvor momsen skal betales i et andet EU-land end der, hvor
sælger er etableret. Til illustration kan nævnes ydelser ved-
rørende fast ejendom som f.eks. udlejning, hvor momsen
skal betales i det land, hvor ejendommen er beliggende, og
moms af formidlingsydelser, hvor momsen skal betales i
samme land som den underliggende transaktion.
Herudover skal virksomheder, der ved fjernsalg sælger va-
rer til forbrugere i andre EU-lande, og hvor omsætningen af
salgene overstiger de nationale fjernsalgsgrænser, jf. afsnit
2.1.1, momsregistreres og angive og betale moms i de EU-
lande, hvor forsendelsen eller transporten til forbrugerne af-
sluttes.
Efter gældende regler er der derfor en række virksomhe-
der, der skal være momsregistreret og angive og betale
moms i flere EU-lande.
2.4.2. Den foreslåede ordning
For at undgå, at virksomheder, der leverer andre ydelser
end elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spred-
ningsydelser, skal momsregistreres i alle de EU-lande, hvor
momsen af ydelserne skal betales, foreslås det at udvide
MOSS (EU-ordningen og ikke-EU-ordningen) til alle ydel-
ser. Forslaget er i overensstemmelse med de vedtagne EU-
regler og vil lette de administrative byrder for disse virk-
somheder.
Herudover foreslås det, at MOSS udvides til at omfatte
fjernsalg af varer inden for EU, når den årlige omsætning
overstiger grænsen på 10.000 euro, jf. afsnit 2.1.2.
Efter denne udvidelse er der ikke længere tale om en
MOSS, men blot en One Stop Shop (OSS). OSS er valgfri
for virksomhederne at anvende, men betyder, at såfremt
virksomheden vælger ordningen, vil virksomheden ikke
skulle momsregistreres og angive og betale moms i mere
end ét EU-land. Muligheden for at bruge ordningen betyder,
at ophævelsen af de nationale fjernsalgsgrænser, jf. afsnit
2.1.2, ikke medfører unødige administrative byrder for virk-
somhederne. Virksomheder, der hidtil har haft en omsæt-
ning under de nationale fjernsalgsgrænser og derfor har be-
talt moms af salget i eget land, får med forslaget dog øgede
byrder selv ved anvendelse af OSS. Virksomheder, der hidtil
har haft omsætning over de nationale fjernsalgsgrænser, kan
afregistrere sig i de EU-lande, hvor momsen skal betales, og
i stedet registrere sig i OSS i eget land og anvende denne
ordning til angivelse og betaling af moms til alle EU-lande.
Sådanne virksomheder, der efter gældende regler er registre-
ret i flere EU-lande, vurderes at få en administrativ lettelse.
Endelig foreslås det, at der etableres en importordning i
One Stop Shop (IOSS) i relation til varer indført fra lande
uden for EU med en værdi, der ikke overstiger 150 euro. I
overensstemmelse med de vedtagne EU-regler skal virksom-
heder, der ikke er etableret i EU, anvende en formidler, der
er etableret i EU, hvis IOSS ønskes anvendt. Det kan f.eks.
være en transportvirksomhed. Dog foreslås det, at virksom-
heder etableret i lande uden for EU, som EU har indgået en
aftale om gensidig bistand med, selv skal kunne anvende
ordningen. EU har på nuværende tidspunkt en sådan aftale
med Norge.
Når IOSS anvendes, skal moms af salg til forbrugere i EU
opkræves ved salget og angives og betales månedligt, og der
skal ikke betales importmoms ved selve indførslen i EU.
Virksomheder med fjernsalg af varer indført fra steder
uden for EU kan vælge ikke at bruge IOSS, men der skal i
så fald betales importmoms efter samme regler, som nu gæl-
der for forsendelser over 80 kr.
2.5. Forenklet ordning for angivelse og betaling af import-
moms
2.5.1. Gældende ret
Når varer indføres fra steder uden for EU til forbrugere
her i landet, skal der efter gældende regler betales import-
moms, men ikke told, når varernes værdi overstiger 80 kr.,
men ikke overstiger 1.150 kr. (svarende til ca. 10 euro og ca.
150 euro). Det er aftageren af varen, det vil sige forbruge-
ren, der er betalingspligtig for importmomsen, men det er
som hovedregel postvæsenet eller den kurer, der ved ind-
førslen håndterer varen i forhold til toldmyndighederne, der
opkræver momsen fra forbrugerne og angiver og betaler
momsbeløbet til Skatteforvaltningen. Ud over, at aftageren
af varen skal betale moms, opkræver postvæsen, kurerer
m.v. også et gebyr til dækning af omkostningerne ved op-
krævning, angivelse og indbetaling af momsen.
Der er i EU-landene uens regler for, hvordan importmom-
sen skal angives og indbetales. I nogle lande skal den angi-
ves og indbetales for hver enkelt forsendelse, i andre lande
kan en uges forsendelser samles, mens andre lande igen har
månedlige angivelser og betalinger.
For at lette de administrative byrder hos postvæsen, kure-
rer m.v. og dermed nedsætte omkostningerne i forbindelse
med opkrævning af importmomsen hos forbrugerne, samt
indbetaling af denne, kan postvæsen, kurerer m.v. her i lan-
det efter gældende praksis angive og indbetale det samlede
opkrævede importmomsbeløb periodevis.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre en så ensartet og enkel ordning
som muligt, er det i Rådets direktiver 2017/2455/EU og
2019/1995/EU fastsat, at alle EU-lande skal tilbyde postvæ-
sen, kurerer m.v., der håndterer varer med en værdi, der ikke
overstiger 150 euro, og hvoraf der skal betales importmoms
– det vil sige varer, for hvilke momsen ikke angives og beta-
les gennem IOSS – at anvende en forenklet ordning. Efter
ordningen skal postvæsen, kurerer m.v. kunne angive en ka-
lendermåneds importmoms samlet og indbetale den måned-
ligt inden for den frist, der gælder for betaling af importaf-
gifter (told). Ordningen gælder ikke for indførsel af punktaf-
giftspligtige varer, og EU-landene kan beslutte, at den kun
gælder, hvis landets normalsats for moms anvendes.
Den gældende danske praksis, hvorefter postvæsen, kure-
rer m.v. kan undlade at indbetale importmoms løbende af de
indførte forsendelser, og i stedet samle betalingerne sammen
periodevis, svarer i væsentligt omfang til den vedtagne fæl-
les forenklede ordning.
14
Det foreslås, at de, der ønsker at bruge den forenklede
ordning for afregning af importmoms, skal ansøge om tilla-
delse hertil fra Skatteforvaltningen. Tilladelse gives, hvis
ansøger er eller kan blive importregistreret efter toldlovens §
29. Det er en betingelse for tilladelsen, at personer, som ikke
er etableret i et EU-land, skal registreres ved en her i landet
etableret og solidarisk hæftende repræsentant. I forbindelse
med registrering kan Skatteforvaltningen, jf. toldlovens §
29, kræve, at ansøger fremlægger fornødne økonomiske op-
lysninger om egen virksomhed og om det forventede om-
fang af importen.
Det foreslås endvidere, at afregningsperioden bliver ka-
lendermåneden, og at importmomsen for en afregningsperi-
ode vil skulle indbetales senest den 16. i måneden efter af-
regningsperioden. Hermed vil afregningsperioden og beta-
lingsfristen komme til at svare til gældende afregningsperio-
de og betalingsfrist for virksomheder, der er importregistre-
rede efter toldlovens § 29 og i henhold til toldlovens § 30
har henstand med betaling af told og importmoms.
Endelig foreslås, at importmoms opkrævet i henhold til
den forenklede ordning som udgangspunkt anses for angivet
ved månedlige importspecifikationer dannet på baggrund af
afgivne elektroniske toldangivelser. Den person, der anven-
der den forenklede ordning, skal således ikke indsende en
egentlig momsangivelse. I tilfælde hvor skyldig import-
moms ikke er medtaget i importspecifikationen, påhviler det
dog den person, der gør brug af den forenklede ordning, ef-
ter påkrav at betale manglende beløb. Dette svarer til kure-
rernes gældende ordning, hvorimod postvæsenet efter gæl-
dende ordning ikke modtager en importspecifikation, hvor-
for det foreslås fastsat, at modtages der ikke en importspeci-
fikation, eller finder brugeren af den forenklede ordning selv
fejl i en importspecifikation, skal vedkommende indsende
en opgørelse over afgiftsperiodens skyldige importmoms.
Da der ikke anvendes nedsatte momssatser her i landet, er
det ikke relevant at anvende muligheden for at begrænse
ordningen til tilfælde, hvor der bruges normalsats.
2.6. Tekniske justeringer og mindre administrative lettelser
for virksomheder
2.6.1. Gældende ret
Fakturering
Ved lov nr. 273 af 25. marts 2015 blev der som § 52 a,
stk. 11, indsat en bestemmelse i momsloven om, at skattemi-
nisteren kan fritage virksomheder, der er omfattet af MOSS,
for faktureringspligt. Dette skete på baggrund af en henstil-
ling fra Kommissionen, som vurderede, at fordi der er en
række regnskabskrav til virksomhederne i MOSS, herunder
oplysninger om leverede ydelser, forbrugsland m.v., er det
unødvendigt at stille krav om faktura, når MOSS anvendes.
Med virkning fra den 1. januar 2019 blev EU-reglerne
ændret, således at MOSS-registrerede virksomheder skal
overholde fakturareglerne i det land, hvor de er registreret
for brug af ordningen (identifikationslandet), i stedet for
som hidtil i det land, hvor momsen skal betales (forbrugs-
landet). Lovens § 52, stk. 4, er i overensstemmelse med den-
ne EU-regel.
Skatteministeren har i momsbekendtgørelsens § 64 fastsat,
at udenlandske virksomheder, der har Danmark som identi-
fikationsmedlemsland, og som er omfattet af MOSS, er fri-
taget for fakturakravet.
Efter gældende regler, jf. momsbekendtgørelsens § 63,
stk. 6, skal der altid udstedes en faktura, når der leveres va-
rer ved fjernsalg til andre EU-lande.
Angivelsesfrist
Virksomheder, der anvender MOSS, skal efter gældende
regler indsende momsangivelser inden for 20 dage efter ud-
gangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.
Korrektioner
Efter gældende regler skal korrektioner af angivelser i
MOSS foretages ved korrektion af angivelsen for den af-
giftsperiode, som korrektionen vedrører, og ikke i efterføl-
gende angivelser.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Fakturering
Med dette lovforslag foreslås det at udvide MOSS til også
at gælde fjernsalg af varer, og for at reducere byrden for
virksomheder, der gør brug af en af særordningerne for
fjernsalg af varer (i EU-ordningen og i IOSS), foreslås for-
pligtelsen til at udstede en faktura i forbindelse med sådanne
salg også afskaffet for alle virksomheder, der har Danmark
som identifikationsmedlemsland. Det foreslås samtidig, at
fritagelsen fastsættes direkte i loven som § 52 a, stk. 2, nr. 3.
Som følge af, at fakturareglen foreslås fastsat i loven, fore-
slås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 52 a, stk. 11,
hvorefter skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler
for fritagelsen, ophæves.
Angivelsesfrist
En evaluering foretaget af Kommissionen af den gælden-
de MOSS (EU-ordningen og ikke-EU-ordningen) for tele-
ydelser, radio- og TV-spredningstjenester og elektronisk le-
verede tjenesteydelser, som blev indført den 1. januar 2015,
har vist, at kravet om, at momsangivelsen skal indsendes in-
den for 20 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som
angivelsen vedrører, er en utilstrækkelig frist. Dette gælder
især for leveringer via et telekommunikationsnet, en grænse-
flade eller en portal, hvis de ydelser, som leveres via tele-
kommunikationsnettet, grænsefladen eller portalen, formo-
des at være leveret af operatøren af telekommunikationsnet-
tet, grænsefladen eller portalen, som skal indsamle oplysnin-
gerne til udfærdigelse af momsangivelsen hos hver enkelt
tjenesteyder.
På denne baggrund og i overensstemmelse med de vedtag-
ne fælles EU-regler foreslås angivelsesfristen forlænget med
ca. 10 dage, således at angivelsen for en afgiftsperiode se-
nest skal indgives inden udgangen af den måned, der følger
efter den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.
15
Korrektioner
Kommissionens evaluering af de gældende MOSS-regler
har også vist, at kravet om at foretage korrektion i momsan-
givelsen for den pågældende afgiftsperiode er meget byrde-
fuldt for virksomhederne, da det kan medføre, at de skal
genindsende flere momsangivelser hver afgiftsperiode.
På denne baggrund og i overensstemmelse med de vedtag-
ne fælles EU-regler foreslås det, at virksomhederne skal
korrigere tidligere momsangivelser i en efterfølgende angi-
velse i stedet for i angivelserne for den afgiftsperiode, som
korrektionerne vedrører. Primært af systemmæssige hensyn
er det dog vedtaget i Rådets gennemførelsesforordning
2019/2026/EU, at ændringer af tallene i en afgiftsangivelse
vedrørende perioder til og med den sidste angivelsesperiode
i 2020 skal foretages i denne afgiftsangivelse og ikke i efter-
følgende angivelser. Forordningen er direkte gældende i alle
EU-lande.
2.7. Digitale salgsregistreringssystemer
2.7.1. Gældende ret
Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestem-
melser er en generel pligt til at udstede en faktura ved leve-
ring af varer og momspligtige ydelser, uanset om kunden er
en anden erhvervsdrivende virksomhed eller en privatper-
son.
I momsbekendtgørelsen er det fastsat, hvilke krav der er
til en fakturas indhold, herunder krav til forenklede faktura-
er og kasseboner. Fakturaen skal både danne grundlag for
opgørelse og kontrol af salgsmoms (udgående afgift) hos le-
verandøren samt udgøre dokumentation for fradrag for
købsmoms (indgående afgift) hos køberen.
En faktura skal indeholde oplysninger om udstedelsesdato
(fakturadato), fortløbende nummer, der bygger på én eller
flere serier, og som identificerer fakturaen, sælgers momsre-
gistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.), sælgers navn og
adresse, købers navn og adresse, mængden og arten af de le-
verede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser,
den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages
eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra faktu-
raens udstedelsesdato (fakturadato), momsgrundlaget, pris
pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og ra-
batter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed, gæl-
dende momssats og det momsbeløb, der skal betales.
Registrerede virksomheder, hvis afsætning af varer eller
ydelser udelukkende eller overvejende sker til private købe-
re, skal udstede en forenklet faktura, jf. momsbekendtgørel-
sens § 63, stk. 2, medmindre de benytter et salgsregistre-
ringssystem og udleverer en kassebon til køberen.
En forenklet faktura skal indeholde oplysninger om virk-
somhedens navn og adresse, virksomhedens registrerings-
nummer (cvr-nr. eller SE-nr.), fortløbende nummer (faktura-
nummer), udstedelsesdato (fakturadato), mængden og arten
af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede
ydelser, det samlede omsætningsbeløb og momsbeløbets
størrelse.
En kassebon fra et salgsregistreringssystem - f.eks. et kas-
seapparat - kan træde i stedet for en forenklet faktura, hvis
kassebonen indeholder oplysninger svarende til de oplysnin-
ger, en forenklet faktura skal indeholde. Virksomhederne
kan således frit vælge, om de vil udstede forenklede faktura-
er eller benytte f.eks. et kasseapparat og udskrive en bon til
kunden. En kassebon skal som udgangspunkt indeholde
samme oplysninger som en forenklet faktura, bortset fra
fortløbende nummer. Endvidere kan der vælges mellem at
anføre virksomhedens navn eller registreringsnummer, jf. §
63, stk. 3, i momsbekendtgørelsen.
Hvis Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssighe-
der i en virksomheds regnskaber, kan Skatteforvaltningen i
visse tilfælde pålægge virksomheden at udstede fakturaer el-
ler benytte et kasseapparat. Efter de gældende regler kan
Skatteforvaltningen dog ikke pålægge en virksomhed at an-
vende en bestemt type kasseapparat.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Skatteforvaltningen gennemfører en bred indsats mod sort
økonomi. Udeholdt omsætning resulterer i reducerede
moms- og skatteindtægter for staten, ligesom sort økonomi
kan føre andre negative konsekvenser for erhvervslivet med
sig, så som ulige konkurrence. Sort økonomi kan ligeledes
være grobund for anden økonomisk kriminalitet.
Det er af afgørende betydning for Skatteforvaltningens
kontrol af, om der sker korrekt opkrævning, angivelse og af-
regning af moms, at der findes et tilstrækkeligt dokumente-
ret datagrundlag i relation til virksomhedens salgsregistre-
ring. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at kunne
påvirke og øge regelefterlevelsen for derigennem i højere
grad at kunne sikre en korrekt salgsregistrering.
Forslaget skal således ses i lyset af Skatteforvaltningens
behov for, at der findes et tilstrækkeligt dokumenteret data-
grundlag i relation til virksomhedens salgsregistrering, når
det skal kontrolleres, om der er sket korrekt opkrævning, an-
givelse og afregning af moms.
Det foreslås derfor, at der indføres regler om anvendelse
af digitale salgsregistreringssystemer. Det vurderes, at de
nye regler vil kunne medvirke til at skabe en større regelef-
terlevelse, da et påbud om at anvende et digitalt salgsregi-
streringssystem dels vil kunne forbedre Skatteforvaltningens
muligheder for kontrol, dels vil kunne øge opdagelsesrisi-
koen. Forslaget vurderes herudover at ville kunne sikre
sporbarhed og gennemsigtighed i relation til virksomhedens
salgstransaktioner.
Det er hensigten, at kravene til det digitale salgsregistre-
ringssystem skal gøre det vanskeligere at udeholde omsæt-
ning gennem manipulation af data, der er registreret i syste-
met.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen gives mulighed for at
give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgs-
registreringssystem, hvis Skatteforvaltningen f.eks. konsta-
terer, at virksomhedens registrering af salgstransaktioner er
utilstrækkelige. Et påbud om at benytte et digitalt salgsregi-
streringssystem vil således kunne gives til virksomheder, der
16
ikke lever op til bogføringslovens og momslovens krav ved-
rørende salgsregistrering.
Derudover foreslås det, at skatteministeren skal kunne
fastsætte regler om, hvilke brancher der generelt skal have
pligt til at benytte et digitalt salgsregistreringssystem. For-
slaget skal ses i lyset af et ønske om at øge regelefterlevel-
sen i de brancher, hvor der vurderes at være en særlig høj ri-
siko for fejl i registreringen af virksomhedens salgstransak-
tioner. Regelefterlevelse påvirkes erfaringsmæssigt af for-
skellige indsatser på området. Via stikprøvevis kontrol, ef-
terkontrol og dataanalyse opdateres Skatteforvaltningens vi-
den løbende om regelefterlevelse på brancheniveau.
Ved at bemyndige skatteministeren til regelfastsættelse vil
valget af brancher hurtigt og effektivt kunne tilpasses i for-
hold til en eventuel stigning eller et fald i regelefterlevelsen
inden for de omfattede eller i øvrige brancher. Virksomhe-
der inden for brancherne »caféer, værtshuse, diskoteker
m.v.«, »pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.«, »købmænd og
døgnkiosker« samt »restauranter« vil generelt få pligt til at
benytte digitale salgsregistreringssystemer. De valgte bran-
cher er kendetegnet ved en generel lav regelefterlevelse og
en relativt høj andel af bevidste fejl.
Det bemærkes, at der skal være en særlig begrundelse,
hvis der skal ske ændringer i valget af brancher, der generelt
vil skulle benytte digitale salgsregistreringssystemer. Valget
af brancher, der vil skulle benytte digitale salgsregistrerings-
systemer, vil således skulle ske på baggrund af et objektivt,
begrundet og veldokumenteret grundlag. Skatteforvaltnin-
gen indsamler løbende viden om regelefterlevelse for såvel
borgere som virksomheder gennem f.eks. complianceunder-
søgelser. Skatteforvaltningens complianceundersøgelser vi-
ser bl.a. hvilke fejltyper, virksomhederne begår, og inden for
hvilke brancher der forekommer flest fejl.
Et ønske om at udvide kredsen af brancher omfattet af
pligten til at benytte digitale salgsregistreringssystemer vil
således kunne ske på baggrund af Skatteforvaltningens com-
plianceundersøgelser m.v.
Endvidere foreslås det, at skatteministeren skal kunne
fastsætte regler om krav til det digitale salgsregistreringssy-
stem, herunder hvilke funktioner det digitale salgsregistre-
ringssystem ikke må indeholde.
Endelig foreslås det, at de virksomheder, der vil blive om-
fattet af lovforslagets initiativer om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem, og som modtager digitale betalin-
ger, vil skulle opfylde et krav om, at eventuelle digitale be-
talingsløsninger vil skulle integreres i det digitale salgsregi-
streringssystem, så modtagne digitale betalinger registreres
og lagres i salgsregistreringssystemets elektroniske journal.
Forslaget skal ses i lyset af et ønske om i højere grad at
sikre en korrekt registrering af salgstransaktioner blandt
virksomheder, som er kendetegnet ved en generel lav regel-
efterlevelse og en relativ høj andel af bevidste fejl.
2.8. Håndteringen af beløb vedrørende A-skat, arbejdsmar-
kedsbidrag og eventuelle lønindeholdte
beløb ved udbetaling af feriegodtgørelse fra feriegaranti-
ordninger m.v.
2.8.1. Gældende ret
Fra september 2020 indføres et nyt feriesystem med sam-
tidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres
ferie over samme periode, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018
om ferie. Loven udmønter aftalen om en ny ferielov, som
den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Kon-
servative) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alterna-
tivet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den
31. oktober 2017. Den samlede overgang til samtidighedsfe-
rie bygger på Betænkning 1568/2017 afgivet af Beskæftigel-
sesministeriets Ferielovsudvalg. Den nye lov om ferie (her-
efter ferieloven) betyder, at nye på arbejdsmarkedet kan af-
holde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse.
Samtidighedsferie indføres fra den 1. september 2020.
Arbejdsmarkedets parter har i vidt omfang benyttet sig af
adgangen i den hidtidige ferielov til at fravige kravet om, at
feriegodtgørelse skal indbetales af virksomheden til Ferie-
Konto. Dette er sket via kollektivt aftalte feriegarantiordnin-
ger, som medfører, at feriegodtgørelsen først udtales direkte
af virksomheden til lønmodtageren i takt med, at denne hol-
der sin ferie. Muligheden for sådanne kollektive aftaler og
kravet til garantien er videreført i den nye ferielov.
Det var en del af aftalen om en ny ferielov, at A-skat m.v.
af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordninger skal in-
deholdes og afregnes på samme måde som løn under ferie.
Dette er indarbejdet i § 20 i bekendtgørelse nr. 499 af 27.
marts 2015 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr.
1451 af 6. december 2018 om ændring af bekendtgørelse om
kildeskat. Ændringen har virkning fra den 1. september
2020. Hvor de pågældende arbejdsgivere hidtil løbende har
afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af feriegodtgørelse
til Skatteforvaltningen, vil arbejdsgiverne efter denne æn-
dring først skulle afregne A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
eventuelle lønindeholdte beløb af feriegodtgørelsen, når løn-
modtageren holder ferie.
Den nye ferielovs § 3, stk. 4, stiller som krav til en ferie-
garantiordning, at der pr. lønmodtager omfattet af overens-
komsten stilles garanti for mindst 1 års feriegodtgørelse ef-
ter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Garantien skal
til enhver tid kunne dække det aktuelle antal lønmodtageres
krav på feriegodtgørelse. Den kollektive overenskomst skal
være indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedspar-
ter i Danmark eller på arbejdsgiverside af en enkelt virk-
somhed.
Garantien skal sikre, at en lønmodtager modtager ferie-
godtgørelse, når lønmodtageren holder ferie. Garantien for
feriegodtgørelsen stilles typisk enten gennem medlemskab
af en arbejdsgiverorganisation, men kan også ske i form af
en bankgaranti. Garantien stilles over for vedkommende
lønmodtagerorganisation, så f.eks. vedkommende arbejdsgi-
verorganisations garantiforpligtelse udløses, hvis virksom-
heden ikke betaler feriegodtgørelse til lønmodtageren. Ar-
bejdsgiverorganisationen afregner nettoferiegodtgørelse di-
rekte til lønmodtageren. Hyppigst sker dette på baggrund af
virksomhedens konkurs, men kan også ske, hvis virksomhe-
17
den af andre grunde ikke betaler feriegodtgørelsen. En ræk-
ke kollektive overenskomster har tillige en tilsvarende ga-
ranti for lønmodtagerens opsparede midler til søgnehellig-
dagsbetaling, særlige feriefridage og fritvalgsordninger. Ef-
ter § 20, stk. 4, 5 og 6, i bekendtgørelse om kildeskat beskat-
tes udbetaling fra sådanne ordninger også på udbetalings-
tidspunktet.
Det bemærkes, at lønmodtageren forsat skal holde ferie,
før en feriegaranti udløses, og der kan ske udbetaling af net-
toferiegodtgørelse til lønmodtageren. Samtidig skal lønmod-
tageren bestille feriepengene via Feriepengeinfo, jf. den nye
ferielovs § 32.
2.8.2. Den foreslåede ordning
Feriegarantiordninger skal sikre, at en lønmodtagers ferie-
godtgørelse er til stede, når lønmodtageren holder ferie.
Hidtil har arbejdsgivere løbende skullet afregne A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb af
feriegodtgørelse løbende i takt med, at feriegodtgørelsen op-
tjenes. Derved har feriegarantiordningerne alene skullet
håndtere en eventuel udbetaling af en nettoferiegodtgørelse
til lønmodtageren.
Når arbejdsgiverne efter bekendtgørelse om kildeskat først
vil skulle afregne A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventu-
elle lønindeholdte beløb af feriegodtgørelse, når lønmodta-
geren holder ferie, vil der i situationer, hvor feriegarantifor-
pligtelsen udløses, således fremover være ubetalt A-skat, ar-
bejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb af
den dækkede feriegodtgørelse. Tilsvarende gør sig gældende
i relation til garanti for lønmodtagerens opsparede midler til
søgnehelligdagsbetaling, særlige feriefridage og fritvalg-
sordninger.
Det foreslås som følge heraf, at feriegarantiordningerne i
situationer, hvor feriegarantiforpligtelsen udløses, vil skulle
beregne A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønind-
eholdte beløb vedrørende den udbetalte feriegodtgørelse. Ef-
ter skatteindberetningslovens § 1 vil de beregnede beløb
endvidere skulle indberettes. Tilsvarende foreslås at skulle
gælde i relation til garanti for lønmodtagerens opsparede
midler til søgnehelligdagsbetaling, særlige feriefridage og
fritvalgsordninger.
2.9. Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale
logbog
2.9.1. Gældende ret
Efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, kan Skatteforvalt-
ningen pålægge arbejdsgivere at foretage daglig registrering
af oplysninger om ansatte i en (fysisk) logbog. Beskæftigel-
sesministeren har i medfør af § 91, stk. 4, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler om, hvilke op-
lysninger der skal fremgå af logbogen. Registreringerne i
logbogen skal være fortløbende dateret og for hver af de be-
skæftigede indeholde oplysninger om dato, navn og cpr-
nummer, hvilken løn der udbetales, og start- og forventet
sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag, jf. § 12 i be-
kendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet med de an-
erkendte arbejdsløshedskassers administration.
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socia-
listisk Folkeparti indgik i september 2017 aftalen ”Styrket
indsats mod sort arbejde”. Et af initiativerne i denne aftale
omhandler digitalisering af logbogen.
Den digitale logbog skal efter disse regler føres elektro-
nisk i indkomstregisteret. Dette initiativ træder i kraft den 1.
juli 2020.
2.9.2. Den foreslåede ordning
Ved gennemførelsen af lov nr. 1430 af 5. december 2018,
der udmønter initiativet om den digitale logbog, var det for-
udsat, at den digitale logbog skulle gøres til en del af ind-
komstregisteret, og at arbejdsgiveres registrering af oplys-
ninger i relation til den digitale logbog skulle ske i ind-
komstregisteret. Det har imidlertid vist sig ganske vanskeligt
at gennemføre initiativet i regi af indkomstregisteret.
Det foreslås derfor at bemyndige skatteministeren til at
sætte initiativet i kraft, når der foreligger en endelig afkla-
ring af, hvilke systemer der mest hensigtsmæssigt vil kunne
understøtte den digitale logbog.
2.10. Justering i lov om afgifter af spil
2.10.1. Gældende ret
Udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb var op-
rindeligt en del af spilmonopolet, men blev ved lov nr. 686
af 8. juni 2017 liberaliseret og omfattet af den almindelige
tilladelse til udbud af væddemål. Som konsekvens heraf
blev § 7, der fastsatte afgiften for væddemål på heste- og
hundevæddeløb, og henvisningen til § 7 i § 21 i lov om af-
gifter af spil, ophævet. Afgiften af væddemål på heste- og
hundevæddeløb blev efter liberaliseringen omfattet af den
eksisterende afgift for væddemål. § 21 i lov om afgifter af
spil regulerer afgiftsperioderne for beregning af afgift af
spil. Der er i § 21 henvist til den ophævede bestemmelse om
afgift af væddemål på heste- og hundevæddeløb. Denne
henvisning er ved en fejl blevet indsat efter, at § 7 blev op-
hævet.
2.10.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at henvisningen til § 7 i § 21, stk. 1, 1. pkt.,
udgår, da § 7 er ophævet.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
Lovforslagets initiativ om digitale salgsregistreringssyste-
mer indebærer behandling af persondata, som er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direk-
tiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Ved personoplysninger forstås enhver form for informa-
tion om en identificeret eller identificerbar fysisk person
(den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel
4, nr. 1. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række
af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling
18
- som personoplysninger eller en samling af personoplysnin-
ger gøres til genstand for, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 2. Behandling dækker bl.a. over indsamling, re-
gistrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpas-
ning eller ændring, videregivelse ved transmission, samkø-
ring og sletning m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række
grundlæggende principper, som skal være opfyldt ved be-
handling af personoplysninger, og heri indgår proportionali-
tetsprincippet med stor vægt, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra c, samt at personoplysninger skal
behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i
forhold til den registrerede, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra a. Et af de grundlæggende krav til
behandling af personoplysninger er, at indsamlede oplysnin-
ger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad
der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behand-
les. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra b, at indsamling af oplysninger skal ske til ud-
trykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebe-
handles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f,
følger, at personoplysninger skal behandles på en måde, der
sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende persono-
plysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller
ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse el-
ler beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske el-
ler organisatoriske foranstaltninger.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at
behandling af personoplysninger kun må ske, hvis en af be-
tingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra a-f, er opfyldt. Et påbud om at benytte et digitalt salgs-
registreringssystem vil betyde, at den pågældende virksom-
hed vil have en retlig forpligtelse til at registrere oplysninger
digitalt, som i visse situationer vil kunne henføres til en eller
flere bestemte personer. Dermed vil behandlingen af de re-
gistrerede oplysninger være omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
I nogle situationer vil der blive registreret oplysninger i
det digitale salgsregistreringssystems elektroniske journal,
som vil kunne identificere de enkelte personer, som har be-
tjent det digitale salgsregistreringssystem. Det gør sig f.eks.
gældende, hvis en medarbejder skal logge sig ind på salgsre-
gistreringssystemet for at kunne betjene det.
Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal
foretages ved administration af de foreslåede bestemmelser
om digitale salgsregistreringssystemer, overholder databe-
skyttelsesforordningens artikel 6 om lovlig behandling samt
de grundlæggende principper for behandling af personoplys-
ninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1, vil
den dataansvarlige skulle give den registrerede en række
nærmere definerede oplysninger, herunder hvem der er data-
ansvarlig, formålet med behandlingen, som personoplysnin-
gerne skal bruges til, samt retsgrundlaget for behandlingen
og om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v., når per-
sonoplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede
selv.
Et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem
vil blive stilet til virksomheden. Det kan derfor ikke antages,
at den beskæftigede, der bliver registreret oplysninger om,
er eller vil være bekendt med registreringen. Da personoply-
sningerne efter den foreslåede bestemmelse vil blive ind-
samlet hos andre (arbejdsgiveren) end den registrerede selv,
vil den dataansvarlige - i dette tilfælde Skatteforvaltningen -
skulle underrette den registrerede efter reglerne i databe-
skyttelsesforordningens artikel 14 i de tilfælde, hvor Skatte-
forvaltningen modtager data fra det digitale salgsregistre-
ringssystem, som vil kunne henføres til en eller flere be-
stemte personer.
Oplysningspligt over for en registreret person indebærer,
at den dataansvarlige på eget initiativ vil have pligt til at gi-
ve den registrerede en række oplysninger, når der indsamles
oplysninger om vedkommende.
Oplysningspligten gælder alle registrerede, der indsamles
eller modtages personoplysninger om.
Oplysningspligten vil som udgangspunkt skulle iagttages
ved skriftligt at give den registrerede de oplysninger, den
pågældende har krav på. Oplysningerne vil kunne gives
elektronisk, hvis det er mest hensigtsmæssigt.
For at opfylde oplysningspligten vil oplysningerne skulle
gives til den registrerede. Det betyder, at den dataansvarlige
vil skulle tage aktive skridt til at give oplysningerne. Det vil
ikke være tilstrækkeligt at have oplysningerne liggende på
en hjemmeside eller lignende, som den registrerede selv skal
finde. De oplysninger, den dataansvarlige er forpligtet til at
give, vil skulle være tydeligt adskilt fra andre oplysninger.
Når personoplysninger - som det vil være tilfældet her -
ikke er indsamlet hos den registrerede, vil den dataansvarli-
ge skulle meddele oplysningerne så tidligt som muligt. Det
vil normalt betyde, at oplysningerne skal gives inden for 10
dage. Oplysningerne vil som udgangspunkt kun skulle gives
én gang - også ved løbende indsamlinger, medmindre oplys-
ningerne anvendes til andre formål end dem, de oprindeligt
blev indsamlet til.
Ved administrationen af de foreslåede bestemmelser om
digitale salgsregistreringssystemer, vil såvel databeskyttel-
sesforordningens regler som reglerne i databeskyttelseslo-
ven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestem-
melser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger, skulle overholdes.
Det vurderes, at oplysningspligten i forhold til den regi-
strerede mest hensigtsmæssigt vil kunne opfyldes elektro-
nisk. Oplysningspligten vil kunne opfyldes ved at gøre op-
lysningerne tilgængelige i borgerens skattemappe, så indhol-
det af kommunikationen forbliver i et sikkert miljø.
Samtidig vil der ved en mail i e-Boks eller mail via Bor-
ger.dk skulle adviseres om, at der er lagt nye oplysninger,
dokumenter eller lignende i Skattemappen. Er en borger fri-
taget for tilslutning til offentlig digital post, vil borgeren
skulle orienteres ved almindelig post.
19
Underretningspligten efter databeskyttelsesforordningen
vil ikke falde tilbage på arbejdsgiveren, hvis Skatteforvalt-
ningen undlader at opfylde sin underregningspligt over for
den registrerede.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslagene til modernisering af reglerne om e-handel
skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et merprove-
nu på ca. 335 mio. kr. umiddelbart og på ca. 300 mio. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd (2020-niveau) fra 2021 og frem, jf.
tabel 3.1.1. Finansårsvirkningen i 2020 skønnes at udgøre 0
mio. kr., idet forslaget først træder i kraft fra 2021.
Tabel 3.1.1. Provenumæssige konsekvenser ved modernisering af momsregler for grænseoverskridende handel
Mio. kr. (2020-niveau) 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2020
Umiddelbar virkning 0 335 335 335 335 335 320 0
Virkning efter tilbageløb 0 315 315 315 315 315 300 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 0 300 300 300 300 300 285 -
De nye regler vurderes samlet set at indebære et merpro-
venu til Danmark, idet der i højere grad vil blive afregnet
moms i Danmark i forbindelse med danske forbrugeres køb
i netbutikker i udlandet, dvs. der sker en øget forbrugslands-
beskatning.
Merprovenuet kan blandt andet henføres til, at den gæl-
dende danske fjernsalgsgrænse på 280.000 kr. for salg af va-
rer til forbrugere i Danmark fra virksomheder inden for EU
erstattes med en lavere fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR for
det samlede salg af varer og elektroniske ydelser m.v. til for-
brugere i alle EU-lande fra virksomheder inden for EU. Det
vurderes at medføre, at fjernsalgsgrænsen tilnærmelsesvist
ophæves i praksis, og at der fremover i langt de fleste tilfæl-
de skal afregnes moms i forbrugslandet og med forbrugslan-
dets momssats ved fjernsalg til forbrugere i EU af varer og
ydelser fra virksomheder inden for EU. Det indebærer såle-
des, at der i højere grad skal afregnes moms i Danmark,
hvilket vurderes at medføre et merprovenu.
Den nye fjernsalgsgrænse kan dog også indebære et be-
grænset mindreprovenu, hvis der i dag er danske virksomhe-
der, som sælger til forbrugere i andre EU-lande under den
gældende fjernsalgsgrænse, men over den nye fjernsalgs-
grænse, og som samtidig afregner moms i Danmark. Fremo-
ver skal disse virksomheder således afregne moms i de på-
gældende lande. Der er ikke skønnet over omfanget af dette
mindreprovenu, som derfor ikke indgår i skønnet over de
samlede provenumæssige konsekvenser. Mindreprovenuet
vurderes dog at være begrænset. Det skyldes, at den danske
momssats er blandt de højeste i EU, og at danske virksom-
heder således efter gældende regler kan have et incitament
til at lade sig momsregistrere i de EU-lande, hvortil der
fjernsælges, hvis momssatsen i de pågældende lande er lave-
re end i Danmark.
Merprovenuet kan desuden henføres til, at den gældende
danske momsfritagelse for indførsel af forsendelser med en
værdi under 80 kr. fra virksomheder uden for EU, ophæves.
Fremover skal der således afregnes moms i forbrugslandet
og med forbrugslandets momssats ved fjernsalg til forbruge-
re i EU af alle varer fra virksomheder i lande uden for EU.
Det indebærer, at der altid skal afregnes moms i Danmark
ved indførsel af forsendelser fra lande udenfor EU, hvilket
vurderes at medføre et merprovenu.
Lovforslagets initiativ om digitale salgsregistreringssyste-
mer vurderes som udgangspunkt at ville bidrage til at øge
regelefterlevelsen og styrke indsatsen mod sort økonomi.
Derved vurderes lovforslaget at ville bidrage til, at skatter
og afgifter i højere grad afregnes korrekt. Dette trækker i
retning af et merprovenu i form af et reduceret skattegab,
der dog ikke kan kvantificeres nærmere.
Lovforslagets øvrige elementer har ingen økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Implementeringen af de nye momsregler for e-handel
medfører omkostninger til udvikling af ny it-understøttelse.
Udviklingsomkostningerne som følge af forslaget er fortroli-
ge af hensyn til statens forhandlingsposition ved udbud og
kontrahering af de projekter, som forslaget berører.
Hertil kommer ikke uvæsentlige løbende omkostninger til
bl.a. drift og sagsbehandling samt produktivitetsgevinster
som følge af øget automatisering i det nye system. Det er pt.
ikke muligt at konsolidere udgifterne og produktivitetsge-
vinsterne. For at sikre, at virksomhederne kan tilslutte sig
One Stop Shop (OSS og IOSS) og benytte ordningerne fra
1. januar 2021, udvikler Skatteforvaltningen de væsentligste
funktioner i it-systemerne først, herunder funktionerne for
virksomhedernes angivelser og betalinger. Andre funktioner
forventes færdiggjort hurtigst muligt derefter, f.eks. rykker-
funktionen, hvilket kan medføre, at der i en kortere tidsperi-
ode vil skulle foretages visse manuelle arbejdsgange i Skat-
teforvaltningen.
Initiativet om digitale salgsregistreringssystemer i udvalg-
te brancher forventes at medføre begrænsede udgifter for det
offentlige. Der er ikke behov for udvikling af ny it-funktio-
nalitet, hvilket betyder, at der forventes at være begrænsede
udgifter, som dog først mere præcist kan estimeres i forbin-
20
delse med kravspecifikationen. Der estimeres udgifter til op-
læring af medarbejdere i Skatteforvaltningen på ca. 0,3 mio.
kr.
Initiativet påbegyndes i udvalgte brancher af hensyn til
bl.a. usikkerheden omkring den forventede effekt. Aftale-
partierne er enige om, at initiativet evalueres i 2027. Ønskes
initiativet udbredt til flere brancher, må det forventes at
medføre yderligere udgifter for Skatteforvaltningen.
Lovforslagets øvrige elementer har ingen implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige.
Det vurderes, at lovforslaget opfylder principperne om di-
gitaliseringsklar lovgivning, da lovforslaget vurderes at ville
bidrage til en øget digitalisering af indsatsen over for sort
økonomi, herunder særligt ved mere digitale sagsgange og
øgede muligheder for anvendelse af digitale muligheder til
at forebygge fejl og snyd.
Anvendelsen af standardiserede datafiler åbner en række
muligheder for automatisering og digitalisering af arbejds-
gange, der hidtil har været helt eller delvist manuelle. Sær-
ligt vil mulighederne for at overdrage de digitale salgsregi-
streringsdata til f.eks. revisor eller bogføringsbureau som en
del af virksomhedens bogføringsgrundlag være oplagt.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med prin-
cipperne om digitaliseringsklarlovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Implementering af de nye momsregler for e-handel vurde-
res at indebære positive økonomiske konsekvenser for dan-
ske virksomheder. Der foreligger dog ikke et tilstrækkeligt
grundlag til at skønne over omfanget af effekten.
De nye regler påvirker danske virksomheder, fordi de har
betydning for, hvor og hvordan danske virksomheder og de
danske virksomheders konkurrenter i andre lande afregner
moms. Momsafregningen har betydning for den pris, som
virksomhederne kan tilbyde forbrugerne, og da landenes
momssatser er forskellige, medfører de gældende regler for-
skellige konkurrencevilkår.
Den nye fjernsalgsgrænse inden for EU vil skabe mere li-
ge konkurrenceforhold mellem virksomheder inden for EU
gennem øget forbrugslandsbeskatning. Det vil indebære, at
flere virksomheder inden for EU med salg til Danmark
fremover skal afregne moms i Danmark i stedet for hjemlan-
det.
Da momssatsen i Danmark er blandt de højeste i EU, vur-
deres den nye fjernesalgsgrænse at forbedre danske virk-
somheders konkurrencevilkår, da virksomhederne i langt de
fleste tilfælde vil skulle afregne den samme momssats. For-
slaget vurderes at medføre øget omsætning for danske virk-
somheder. Der er dog ikke skønnet over omfanget af effek-
ten.
Ophævelsen af den gældende momsfritagelse for indførsel
af forsendelser med en værdi under 80 kr. fra virksomheder
uden for EU fjerner den momsmæssige konkurrencefordel,
som disse virksomheder har haft i forhold til virksomheder
inden for EU. Fremover skal virksomheder uden for EU så-
ledes altid afregne dansk moms ved fjernsalg af forsendelser
til forbrugere i Danmark. Det medfører, at danske virksom-
heders konkurrencevilkår forbedres, hvilket vurderes at
medføre øget omsætning for danske virksomheder. Der er
dog ikke skønnet over omfanget af effekten.
For regelefterlevende virksomheder vil initiativet vedrø-
rende et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssy-
stem ikke have administrative konsekvenser, da disse virk-
somheder ikke vil blive pålagt at benytte et digitalt salgsre-
gistreringssystem.
Udvalgte brancher vil efter forslaget generelt have pligt til
at skulle benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Virk-
somhederne tilhører brancher, hvor der vurderes at være en
særlig forhøjet risiko for fejl i registreringen af salgstransak-
tioner. Initiativet retter sig som udgangspunkt mod alle virk-
somheder inden for de udvalgte brancher. Også regelefterle-
vende virksomheder inden for disse brancher, som opkræ-
ver, angiver og afregner skatter og afgifter korrekt, vil blive
omfattet af initiativet. På den baggrund vil lovforslaget med-
føre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Der vil være en række erhvervsmæssige byrder forbundet
med implementeringen af initiativet om digitale salgsregi-
streringssystemer bl.a. i form af opgradering af et eksister-
ende salgsregistreringssystem eller anskaffelse af nye salgs-
registreringssystemer. Det er ved opgørelsen af byrderne
lagt til grund, at 12.500 virksomheder vil blive omfattet af
pligten til at benytte digitale salgsregistreringssystemer, at
65 pct. af de eksisterende salgsregistreringssystemer vil kun-
ne opgraderes til de nye krav, at 35 pct. vil kræve nyanskaf-
felse, at prisen for opgradering er 3.600 kr., og at merprisen
for en nyanskaffelse udgør 9.800 kr. De pågældende virk-
somheder vurderes derudover at ville have løbende omkost-
ninger på 2.000 kr. årligt til vedligeholdelse af det digitale
salgsregistreringssystems tekniske løsning. Estimatet tager
udgangspunkt i en gradvis indfasning i perioden 2021-2024.
Initiativet om, at visse brancher vil få pligt til at benytte
digitale salgsregistreringssystemer, vurderes med stor usik-
kerhed at medføre erhvervsmæssige byrder på ca. 100 mio.
kr. i 2021-2024 samt ca. 90 mio. kr. i varige årlige byrder
fra 2025. En fremrykning af virkningstidspunktet eller udvi-
delse af antallet af brancher vil øge de erhvervsmæssige byr-
der.
Det vurderes, at såvel de virksomheder, der gives et påbud
om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, som virk-
somheder inden for de brancher, der generelt vil have pligt
til at skulle benytte digitale salgsregistreringssystemer, vil
have en gennemsnitlig engangsomkostning på 9.800 kr. til
anskaffelse af det digitale salgsregistreringssystem. De på-
gældende virksomheder vurderes derudover at ville have lø-
bende omkostninger på 2.000 kr. årligt til vedligeholdelse af
det digitale salgsregistreringssystems tekniske løsning.
Initiativet om digitale salgsregistreringssystemer vurderes
ikke at ville have nævneværdige administrative konsekven-
ser for erhvervslivet, da lovforslaget ikke ændrer gældende
ret vedrørende bogføringspligt og regnskabsaflæggelse m.v.
21
Lovforslagets øvrige elementer har ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR),
tidligere TER, vurderer, at lovforslaget om modernisering af
momsloven for e-handel, når det bliver udmøntet i praksis,
samlet kan medføre administrative lettelser for erhvervslivet
på over 4 mio. kr. årligt.
De administrative lettelser består i, at en række virksom-
heder i dag momsregistrerer sig og betaler moms i hvert en-
kelt EU-land. Dette gælder både virksomheder, som skal
momsregistrere sig, da de sælger varer over det pågældende
lands fjernsalgsgrænse, og virksomheder der frivilligt
momsregistrerer sig i andre EU-lande for at drage fordel af
landets lavere momssats.
På baggrund af lovforslaget får virksomheder, der hidtil
har solgt varer enten med frivillige momsregistreringer i an-
dre forbrugslande eller påkrævede momsregistreringer på
grund af en omsætning over forbrugslandenes fjernsalgs-
grænser, en løbende administrativ lettelse. Lettelsen bunder
i, at virksomhederne fremover kan vælge at angive og betale
moms kvartalsvis af en omgang gennem One Stop Shop
(OSS). Dette vil – afhængigt af det specifikke forbrugslands
momsregler – medføre, at virksomhederne skal angive og
betale moms færre gange, end de gør i dag.
OBR vurderer, at forslaget også medfører administrative
omstillingsbyrder for virksomhederne. Byrderne består i, at
virksomhederne skal registrere sig i OSS for at anvende ord-
ningen.
Virksomhederne har hidtil skulle foretage eventuelle kor-
rektioner i momsangivelsen for den pågældende afgiftsperi-
ode. Det har været byrdefuldt for virksomhederne, da de of-
te har skulle genindsende flere momsangivelser hver afgifts-
periode. De administrative lettelser består i, at lovforslaget
tilsiger, at virksomhederne fremover skal korrigere tidligere
momsangivelser i en efterfølgende angivelse i stedet for i
angivelserne for den afgiftsperiode, som korrektionerne ve-
drører. Dette vil minimere antallet af genindsendelser af
momsangivelserne.
OBR vurderer på baggrund af ovenstående, at de samlede
administrative lettelser for erhvervslivet kan være over 4
mio. kr. årligt.
Skatteministeriet forventer, at mellem 4.000-12.000 virk-
somheder vil registrere sig i OSS. Inden populationen ken-
des nærmere, vil en AMVAB-måling indebære stor usikker-
hed om de reelle administrative konsekvenser ved forslaget.
Derfor anbefaler OBR at foretage en AMVAB-måling, når
det er muligt at kvantificere lettelserne nærmere.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil er-
hvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete æn-
dringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.
Lovforslagets øvrige elementer har ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget om modernisering af momsreglerne for e-
handel vurderes samlet set ikke at have administrative kon-
sekvenser for borgerne.
Når varer indføres fra lande uden for EU, vil der altid ud
over varens faktiske pris være omkostninger til forsendelse
m.v. og deklarering til brug for håndtering ved ankomsten
her til landet. Med forslaget om, at der skal betales moms af
alle forsendelser uanset værdi, vil der for alle varer - også
dem under 80 kr. - være omkostninger til opkrævning og be-
taling af moms.
Det antages, at der for langt hovedparten af forsendelserne
under 150 euro vil blive opkrævet moms ved varekøbet, og
at denne moms betales gennem IOSS. Det vil sige, at også
mange af de varer, der har en værdi over 80 kr., og hvor der
efter gældende regler betales importmoms, antages at blive
momsafregnet gennem IOSS. Når der anvendes IOSS for-
ventes det, at alle omkostninger, herunder til momsafreg-
ning og deklarering, vil blive indregnet i vareprisen og op-
krævet på salgstidspunktet. Hermed vil forbrugerne ikke
skulle betale f.eks. gebyrer ved varernes ankomst og i denne
situation vil forbrugerne få en administrativ lettelse.
For varer, der ikke momsbehandles gennem IOSS, vil im-
portmoms og eventuelt også øvrige omkostninger sandsyn-
ligvis først blive opkrævet af forbrugerne ved varernes an-
komst her i landet. Det er normalt postvæsen eller kurerer,
der i praksis foretager opkrævningen og indbetaler momsen
til Skatteforvaltningen. Er varens værdi under 80 kr., vil det-
te medføre en øget administrativ byrde for forbrugerne set i
forhold til i dag.
Fordelingen af forsendelser under 150 euro, hvor IOSS vil
blive anvendt, og forsendelser, hvoraf der vil skulle betales
importmoms ved ankomsten her til landet, er ikke kendt. Li-
geledes er der ikke kendskab til de enkelte virksomheders
konkrete prisfastsættelser af de øvrige omkostninger, hver-
ken ved brug af IOSS eller ved almindelig import.
Det er på denne baggrund vurderet, at forslaget samlet set
ikke har administrative konsekvenser for borgerne, som dog
må påregne at få en fordyrelse af varerne både på grund
momsbetalingen og på grund af øgede omkostninger til
moms- og toldhåndteringen af forsendelser med værdi under
80 kr. Omkostninger, som det må antages, vil blive overvæl-
tet på forbrugerne.
Lovforslagets øvrige elementer har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører de dele af Rådets direktiv
2017/2455/EU af 5. december 2017 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse moms-
forpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjern-
salg af varer, der skal være gennemført i national ret og træ-
de i kraft den 1. januar 2021. Desuden gennemfører lovfor-
22
slaget Rådets direktiv 2019/1995/EU af 21. november 2019
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår be-
stemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske
leveringer af varer.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om modernisering af momsregler-
ne for e-handel har i perioden fra den 13. december 2019 til
den 10. februar 2020 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
CEPOS, Cevea, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, DI, DI Transport,
Erhvervsstyrelsen – OBR, FDIH, Finans Danmark, Forbru-
gerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
for Platformsøkonomi i Danmark, FSR - danske revisorer,
IBIS, Justitia, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka,
Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Sikkerheds-
styrelsen, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Fore-
ning.
Forslaget om en forenklet ordning for angivelse og beta-
ling af importmoms, jf. forslag til §§ 66 v – 66 y i lovforsla-
gets § 1, nr. 45, blev justeret i høringsperioden. De hø-
ringsparter, der havde afgivet høringssvar i forbindelse med
den ordinære høring, fik efterfølgende det justerede forslag
til den forenklede ordning i en supplerende høring i perio-
den 27. januar 2020 til den 11. februar 2020.
Et udkast til lovforslag om håndtering af A-skat m.v. i for-
bindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v. og
udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale log-
bog har i perioden fra den 30. januar 2020 til den 13. februar
2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
CEPOS, Cevea, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, DI, DI Transport,
Erhvervsstyrelsen – OBR, FDIH, Finans Danmark, Forbru-
gerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
for Platformsøkonomi i Danmark, FSR - danske revisorer,
IBIS, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Sik-
kerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig
Forening og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget om justering i lov om afgifter af spil er ikke
sendt i høring, da der alene er tale om en teknisk ændring.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om modernisering af momsreg-
lerne for e-handel skønnes at indebære et
merprovenu efter tilbage og adfærd på ca.
300 mio. kr. fra 2021 og frem.
Initiativet vedrørende digitale salgsregi-
streringssystemer vurderes at ville medfø-
re et merprovenu i form af et reduceret
skattegab, der dog ikke kan kvantificeres
nærmere.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget om modernisering af momsreg-
lerne for e-handel skønnes at medføre
produktivitetsgevinster som følge af øget
automatisering.
Initiativet vedrørende digitale salgsregi-
streringssystemer har ingen positive im-
plementeringskonsekvenser for stat, kom-
muner og regioner.
Udviklingsomkostningerne som følge af
forslaget om modernisering af moms-
reglerne for e-handel er fortrolige af
hensyn til statens forhandlingsposition
ved udbud og kontrahering af de projek-
ter, som forslaget berører. Herudover
kommer ikke uvæsentlige løbende om-
kostninger til bl.a. drift og sagsbehand-
ling.
Initiativet om digitale salgsregistrerings-
systemer i udvalgte brancher forventes
at medføre begrænsede udgifter for det
offentlige, da der ikke er behov for ud-
vikling af ny it-funktionalitet.
23
Der estimeres udgifter til oplæring af
medarbejdere i Skatteforvaltningen på
ca. 0,3 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om modernisering af momsreg-
lerne for e-handel vurderes at indebære
positive økonomiske konsekvenser. Der
foreligger dog ikke et tilstrækkeligt
grundlag til at skønne over omfanget af
effekten.
Initiativet vedrørende digitale salgsregi-
streringssystemer vurderes at have en
gennemsnitlig engangsomkostning på
9.800 kr. til anskaffelse af det digitale
salgsregistreringssystem for virksomhe-
derne.
Virksomhederne vurderes derudover at
have løbende omkostninger på 2.000 kr.
årligt til vedligeholdelse af det digitale
salgsregistreringssystems tekniske løs-
ning.
Initiativet om, at visse brancher vil få
pligt til at benytte digitale salgsregistre-
ringssystemer vurderes med stor usik-
kerhed at medføre erhvervsmæssige
byrder på ca. 100 mio. kr. i 2021-2024
samt ca. 90 mio. kr. i varige årlige byr-
der fra 2025.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
OBR vurderer, at de samlede administra-
tive lettelser for erhvervslivet af forslaget
om modernisering af momsreglerne for e-
handel kan være over 4 mio. kr. årligt,
men anbefaler at en måling først gennem-
føres, når population m.v. kendes.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
For varer med værdi over 80 kr., hvor
momsen opkræves ved salg og brug af
IOSS, vil borgerne, der køber varerne i
lande uden for EU, i de fleste tilfælde få
en administrativ lettelse.
For varer med værdi til og med 80 kr.,
hvor der skal betales importmoms ved
varernes ankomst, vil borgerne, der kø-
ber varerne i lande uden for EU, i de
fleste tilfælde få en administrativ byrde.
Lovforslagets initiativ om digitale salgs-
registreringssystemer har ingen admini-
strative konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har til hensigt at gennemføre de dele af Rådets direktiv 2017/2455/EU
af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt
angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af
varer, der skal være gennemført i national ret og træde i kraft den 1. januar 2021.
Desuden gennemfører lovforslaget Rådets direktiv 2019/1995/EU af 21. november
2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne om
fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering
JA NEJ
X
24
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnote 1 til momsloven indeholder henvisninger til de
EU-retsakter, som er gennemført i dansk ret gennem moms-
loven.
I den gældende note er anført, at dele af Rådets direktiv
2017/2455/EU af 5. december 2017 om ændring af direktiv
2006/112/EF og direktiv 2009/132/EF for så vidt angår visse
momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og
fjernsalg af varer og 2009/132/EF for så vidt angår visse
momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og
fjernsalg af varer er gennemført i momslovgivningen. Disse
dele skulle i henhold til direktiverne gennemføres med virk-
ning fra den 1. januar 2019, hvilket skete med § 5 i lov nr.
1726 af 27. december 2018. De resterende dele af direkti-
verne skal være gennemført den 1. januar 2021.
Det foreslås, at noten ændres, således at det anføres, at
Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om æn-
dring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2009/132/EF for
så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med le-
vering af ydelser og fjernsalg af varer og 2009/132/EF for så
vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med leve-
ring af ydelser og fjernsalg af varer med lovforslaget er gen-
nemført i deres helhed.
Med Rådets direktiv 2019/1995/EU af 21. november 2019
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår be-
stemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske
leveringer af varer er der foretaget visse yderligere ændrin-
ger af momsreglerne for e-handel, der skal træde i kraft den
1. januar 2021. Disse ændringer gennemføres også med det-
te lovforslag, hvorfor det foreslås, at noten udvides med en
henvisning til dette direktiv.
Til nr. 2
I fodnote 2 til momsloven anføres, at der i loven er medta-
get visse bestemmelser fra forordninger. Ifølge artikel 288 i
EU-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er såle-
des udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ik-
ke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
Da det af praktiske hensyn og for at give størst mulig sam-
menhæng og klarhed over momsreglerne for e-handel med
dette lovforslag foreslås, at enkelte bestemmelser fra Rådets
gennemførelsesforordning 2019/2026/EU af 21. november
2019 gengives i loven, foreslås noten udvidet med en hen-
visning til denne gennemførelsesforordning. Der er tale om
forslagene til momslovens § 66 n, stk. 3, § 66 s og § 66 t,
stk. 4.
Til nr. 3
Der findes ikke i dag regler, der pålægger elektroniske
platforme, markedspladser m.v., som formidlere af andres
varer, et ansvar rent momsmæssigt i forbindelse med salget
af selve varen. Dette er tilfældet, uanset om de formidler va-
rer, der indføres fra lande uden for EU, eller som befinder
sig i EU. Når varer fra lande uden for EU indføres af forbru-
gere i EU, er det forbrugerne, der skal betale importmom-
sen. Dette sker oftest ved, at transportørerne (kurerer eller
postvæsen) sørger for opkrævningen hos forbrugerne og
indbetalingen til skattemyndighederne. Det er dog sådan, at
sælger en platform m.v. i eget navn varer, som befinder sig i
EU, er de momsmæssigt ansvarlige. Nogle platforme sælger
både i eget navn og som formidlere.
Den stadig stigende e-handel med varer fra virksomheder i
lande uden for EU kombineret med, at det i nærværende
lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås at ophæve
reglen om, at varer med værdi indtil 80 kr. kan indføres
momsfrit, vil kunne give udfordringer med inddrivelse af
skyldig moms og problemer med ophobning af varer ved
grænserne i forbindelse med opkrævning af importmoms.
Det skønnes, at en meget stor del af de importerede varer
fra lande uden for EU med værdi under 150 euro sælges
gennem elektroniske platforme m.v. For at reducere antallet
af virksomheder, der skal opkræve moms i forbindelse med
varesalget, foreslås det som ny § 4 c, stk. 1, at når en afgifts-
pligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade, sås-
om en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende mid-
ler, formidler fjernsalg af varer indført fra et sted uden for
EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150
euro, anses den afgiftspligtige person for selv at have mod-
taget og leveret disse varer. Forslaget gennemfører artikel
14 a, stk. 1, i direktiv 2017/2455/EU.
Forslaget betyder, at det vil være disse platforme m.v., og
ikke de virksomheder som sælger deres varer gennem plat-
formene, der har ansvaret i forhold til momsreglerne. An-
vendes den i lovforslagets § 1, nr. 46 etablerede One Stop
Shop ordning (IOSS), er det således platformene m.v., der er
ansvarlige for korrekt opkrævning af moms af forbrugerne i
EU. Hvis platformen m.v. er etableret i EU, vil den selv
kunne anvende IOSS for salget, og hvis den er etableret
uden for EU, vil den skulle anvende en EU-etableret formid-
ler til at angive for sig i IOSS. Anvendes IOSS ikke, vil plat-
formen skulle sikre, at forbrugeren ikke opkræves moms i
forbindelse med salget, idet der ved indførsel af varen skal
betales importmoms.
Det vurderes, at platforme m.v. er mere tilbøjelige end
mindre virksomheder til at anvende IOSS og dermed sikre,
at varerne ikke skal tilbageholdes, indtil importmomsen er
betalt af forbrugerne, og at de desuden er bedre i stand til at
foretage korrekt opkrævning af moms hos forbrugerne (fast-
sætte det korrekte forbrugsland og den rigtige momssats)
end de mindre virksomheder.
I § 4 c, stk. 2, foreslås det, at platformene m.v. også skal
anses for selv at modtage og sælge varer, der befinder sig i
EU, når disse formidles gennem platformen m.v. for en virk-
somhed, der er etableret i et land uden for EU, og sælges til
forbrugere i EU. Der kan f.eks. være tale om varer, som en
virksomhed uden for EU har købt i EU og sælger videre til
forbrugere i EU gennem en platform, eller varer der tidligere
er importeret i EU af virksomheden og lagt på lager i EU,
hvorfra de så sælges til forbrugerne gennem en platform.
25
Forslaget gennemfører artikel 14 a, stk. 2, i direktiv
2017/2455/EU.
Den gældende momslov har i § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., en
definition af fjernsalg af varer inden for EU. Det fremgår
heraf, at der ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra
varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i
kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,
fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte el-
ler indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller
på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter §§
47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i
et andet EU-land.
Det betyder, at hovedreglen er, at der er tale om fjernsalg
af varer, når varerne købes af forbrugere i et andet EU-land,
og hvor sælger direkte eller indirekte sørger for, at varerne
forsendes eller transporteres til forbrugeren.
I de nye EU-regler for e-handel vedtaget ved Rådets di-
rektiv 2917/2455/EU er der i artikel 14 tilføjet et nyt stk. 4,
som både indeholder en allerede eksisterende definition af
fjernsalg af varer inden for EU og en ny definition af fjern-
salg af varer indført fra steder uden for EU. Definition af
fjernsalg af varer fra steder uden for EU er nødvendig, idet
der indføres nye regler for momsbehandlingen af varer, der
importeres, herunder en ophævelse af grænsen på 80 kr. for
momsfri import og mulighed for anvendelse af en import-
ordning i OSS (IOSS) til momsangivelse og -betaling. For at
disse regler kan fungere ensartet i alle EU-lande, er det væ-
sentligt, at definitionen er fastsat entydigt.
Det foreslås, at de fælles EU-definitioner af fjernsalg af
varer fastsættes i momsloven som § 4 c, stk. 3 og 4, og som
konsekvens heraf foreslås den gældende definition af fjern-
salg af varer inden for EU i § 14, stk. 1, nr. 2 ophævet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4 og 5. Den i stk. 3 foreslåede defini-
tion af fjernsalg af varer inden for EU, svarer til den gælden-
de definition i § 14, stk. 1, nr. 2. Den i stk. 4 foreslåede nye
definition af fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU
betyder, at dette fjernsalg er leveringer af varer, der af leve-
randøren eller på dennes vegne forsendes eller transporteres,
herunder hvor leverandøren indirekte medvirker ved trans-
porten eller forsendelsen af varerne, fra et sted uden for EU
til en køber i EU, der ikke er momsregistreret, og varerne ik-
ke er nye transportmidler eller varer, der med eller uden af-
prøvning leveres af leverandøren eller på dennes vegne efter
montering eller installering.
Til nr. 4 og 5
Momslovens § 14 fastsætter det sted, hvor der skal betales
moms af leverancer af varer (leveringsstedet). I stk. 1, nr. 2,
er fastsat, at leveringsstedet er her i landet, når varen forsen-
des eller transporteres og varen befinder sig her i landet på
det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftage-
ren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet,
når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandø-
ren eller på dennes vegne, eller når varen sælges ved fjern-
salg til andre EU-lande og virksomheden er registrerings-
pligtig for dette salg i det andet EU-land. Ved fjernsalg for-
stås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som
brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsva-
rende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet
EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller
transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber,
der ikke er registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a
eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land.
Som en konsekvens af forslaget i lovforslagets § 1, nr. 3,
om at flytte definitionen af fjernsalg af varer inden for EU
til stk. 3 i en ny § 4 c, foreslås definitionen at udgå af § 14,
stk. 1, nr. 2, hvorfor bestemmelsens 3. pkt. ophæves. Da det
endvidere i lovforslaget foreslås at indsætte særlige regler
for leveringsstedet for fjernsalg i de nye §§ 14 b og 21 e (jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 og 10), foreslås der i § 14, stk. 1, nr.
2, 2. pkt., indsat en henvisning til § 14 b og § 21 e.
Til nr. 6
I momsloven § 14, stk. 1, nr. 3, er det fastsat, at leverings-
stedet er her i landet, når en vare sælges ved fjernsalg fra et
andet EU-land, og virksomheden er registreringspligtig for
dette salg her i landet, jf. § 48, stk. 3. Denne bestemmelse,
sammenholdt med gældende § 14, stk. 1, nr. 2 og § 48, stk.
3, betyder, at der kun skal betales moms her i landet af fjern-
salg af varer fra virksomheder i andre EU-lande til danske
forbrugere, når den danske nationale fjernsalgsgrænse på
280.000 kr. er overskredet.
Som en konsekvens af forslaget om at indsætte særlige
regler for leveringsstedet for fjernsalg inden for EU i de nye
§§ 14 b og 21 e, samt at ophæve den nugældende fjernsalgs-
grænse og erstatte denne med en ny fælles EU-grænse (jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, 10 og 17) foreslås denne leverings-
stedsregel at udgå af § 14, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 7
Ved lov nr. 1295 af 5. december 2019 blev Rådets direktiv
2018/1910/EU af 4. december 2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling
af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskat-
ning af samhandlen mellem medlemsstaterne gennemført i
dansk ret, herunder blev der som § 14 a i momsloven indført
nye regler, der præciserer leveringsstedet i forbindelse med
kædehandel mellem virksomheder. I ovennævnte direktiv
blev fastsat, at disse regler for leveringsstedet ikke finder
anvendelse i situationer, hvor elektroniske platforme m.v.
efter de nye regler for e-handel, der skal træde i kraft 1. ja-
nuar 2021, bliver anset for selv at modtage og levere de va-
rer, som sælges gennem deres platforme m.v.
De nye regler for e-handel og dermed reglerne for platfor-
me m.v. gennemføres ved nærværende lovforslag. Det fore-
slås derfor, at der i § 14 a, indsættes et nyt stk. 4, hvor det
fremgår, at de øvrige bestemmelser i § 14 a ikke skal finde
anvendelse på de situationer, der er omfattet af lovens § 4 c,
stk. 1 og 2, som omhandler reglerne for det momsmæssige
ansvar for platformene m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 8
De gældende bestemmelser om leveringsstedet for leve-
rancer af varer – det vil sige det sted, hvor momsen skal be-
26
tales – fremgår alle i dag af lovens § 14, herunder også leve-
ringsstedet for fjernsalg af varer inden for EU. Hovedreglen
er, at leveringsstedet er det land, hvor transporten eller for-
sendelsen til forbrugeren slutter. Indføres en vare fra et sted
uden for EU i et andet EU-land end der, hvor transporten til
forbrugeren slutter, vil der være tale om to transaktioner.
Den første transaktion er en import med betaling af import-
moms i importlandet, hvis varens værdi overstiger landet
bundgrænse (her i landet 80 kr.), og den næste transaktion er
en intern EU-levering med leveringssted der, hvor transpor-
ten til forbrugeren slutter.
Som omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3,
foreslås der indført nye momsregler for indførsel af varer fra
lande uden for EU til forbrugere i EU (bl.a. ophævelse af 80
kr. grænsen og mulighed for anvendelse af en One Stop
Shop (IOSS)). De foreslåede regler betyder, at der ved an-
vendelse af IOSS ikke skal betales importmoms ved selve
indførelsen, og for at understøtte disse regler, er der indført
en definition på fjernsalg af varer fra et sted uden for EU.
På linje med, at definitionerne af fjernsalg inden for EU
og fra steder uden for EU foreslås samlet i § 4 c, stk. 3 og 4,
foreslås det, at hovedreglerne for, hvor moms af fjernsalg
skal betales (leveringsstedsreglerne) samles i en ny § 14 b.
Det foreslås fastsat i § 14 b, stk. 1, at leveringsstedet for
fjernsalg af varer inden for EU er her i landet, når varerne
befinder sig her i landet på tidspunktet for, hvor forsendel-
sen eller transporten til aftageren afsluttes. Dette svarer til
den gældende hovedregel for leveringssted for fjernsalg i §
14, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3 og er en gennemførelse af
artikel 33, stk. 1, litra a, i Rådets direktiv 2017/2455/EU.
Det foreslås fastsat i § 14 b, stk. 2, at leveringsstedet for
fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU til et andet
EU-land end der, hvor forsendelsen eller transporten til for-
brugeren afsluttes, skal anses for at være i det land, hvor va-
rerne befinder sig på tidspunktet, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne til forbrugeren afsluttes. Forslaget er
en gennemførelse af artikel 33, stk. 1, litra b, i Rådets direk-
tiv 2017/2455/EU. Et eksempel på dette kan være, hvis en
dansk forbruger over nettet køber en vare fra en virksomhed
etableret i et land uden for EU, og denne vare fysisk indfø-
res i Tyskland, før transporten til den danske forbruger slut-
ter i Danmark. I henhold til bestemmelsen er leveringsstedet
her i landet, det vil sige, at der skal betales moms af varerne
her i landet. Dette svarer til gældende retstilstand, men til
forskel fra gældende ret vil der ikke skulle betales import-
moms ved indførslen i EU, hvis IOSS anvendes, jf. forslaget
til § 66 o i lovforslagets § 1, nr. 46, hvor det foreslås fastsat,
at varerne skal anses for at være leveret på det tidspunkt,
hvor betalingen for varerne accepteres, og afgiftspligten ind-
træder derfor på dette tidspunkt – og ikke på tidspunktet for
selve indførslen i EU.
Den foreslåede regel i stk. 2 om, at der skal betales moms
i det land, hvor transporten eller forsendelsen til forbrugeren
slutter, gælder således, uanset om der anvendes IOSS eller
ej, men anvendes IOSS ikke, skal der betales importmoms.
Hvis virksomheden, der sælger varerne selv, indfører va-
ren og betaler importmomsen, kan virksomheden normalt
fradrage denne eller få den godtgjort. Hvis varen indføres
f.eks. gennem postsystemet, forsendes varen med transit
(toldmæssig forsendelsesordning), og importmomsen beta-
les i det land, hvor forsendelsen til forbrugeren slutter. For-
brugslandet bliver derfor anset for indførselslandet, uanset at
varen fysisk blev indført i et andet EU-land.
Det foreslås præciseret i § 14 b, stk. 3, at leveringsstedet
ved fjernsalg af varer fra steder uden for EU er i det land,
hvor transporten til forbrugeren slutter, når varen indføres i
dette land (og ikke som i stk. 2 i et andet EU-land). Reglen
gælder kun, når IOSS anvendes, idet der uden anvendelse af
ordningen vil skulle betales importmoms i dette land i stedet
for. Forslaget er en gennemførelse af artikel 33, stk. 1, litra
c, i Rådets direktiv 2017/2455/EU.
Det foreslås præciseret i § 14 b, stk. 4, at bestemmelserne i
stk. 1-3 ikke gælder leveringer af brugte genstande, kunst-
genstande, samlerobjekter og antikviteter eller leveringer af
brugte transportmidler, der pålægges moms i henhold til
særordningen for brugte varer i lovens kapitel 17. Dette sva-
rer til gældende regler, hvor det i § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.,
fremgår, at disse leveringer ikke anses som fjernsalg. Tilsva-
rende bestemmelse findes i momssystemdirektivets artikel
35.
For en vare solgt ved fjernsalg fra steder uden for EU er
leveringsstedet (det sted, hvor momsen skal betales) det
sted, hvor transporten eller forsendelsen til kunden afsluttes,
jf. bemærkningerne ovenfor. Når varen sælges gennem en
platform m.v., som anses for sælger af varen, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 3, opdeles salget reelt i to leveringer. Den første
levering er fra en virksomhed til platformen, hvilket vil sige
en levering mellem to virksomheder (B2B), og den anden
levering er fra platformen til forbrugeren (B2C). Da leve-
ringsstedet afhænger af, hvor transporten eller forsendelsen
til forbrugeren slutter, er det nødvendigt at fastslå, hvilken
forsendelse eller transport af varerne leveringen skal henfø-
res til.
Det foreslås derfor i § 14 c, at forsendelsen eller transpor-
ten skal henføres til leveringen fra platformen til forbruge-
ren (B2C leveringen). Forslaget er en gennemførelse af arti-
kel 36, i Rådets direktiv 2019/1995/EU.
Til nr. 9
I henhold til § 21 c, stk. 1, i gældende momslov er leve-
ringsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og
tv-spredningstjenester, der sælges til forbrugere, dér, hvor
forbrugeren er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvan-
lige opholdssted. Moms af ydelserne kan angives og betales
gennem MOSS, som er det gældende Mini One Stop Shop
systems EU-ordning.
I § 21 c, stk. 2, er der en undtagelse fra denne hovedregel,
hvorefter visse af disse leveringer i stedet har leveringssted
der, hvor leverandøren er etableret (dennes hjemland). Dette
gælder leveringer til forbrugere i andre EU-lande end der,
hvor virksomheden er etableret, og dens samlede omsætning
af ydelserne til forbrugerne i de andre EU-lande ikke over-
27
stiger 10.000 euro i det indeværende kalenderår, og dette
heller ikke var tilfældet i det foregående år. I henhold til stk.
3, kan leverandøren vælge ikke at anvende undtagelsen i stk.
2, og i stedet betale moms for alt salg i forbrugslandene.
Dette valg skal gælde for en periode på mindst 2 kalenderår.
Det foreslås, at stk. 2 og 3 ophæves, idet der i forbindelse
med vedtagelsen i EU af de nye e-handelsregler for varer er
vedtaget, at tærsklen på de 10.000 euro skal gælde for en
virksomheds samlede leveringer af elektroniske ydelser, te-
leydelser og radio- og tv-spredningstjenester samt fjernsalg
af varer indenfor EU, som den i teorien kan angive gennem
den med dette lovforslags udvidede MOSS EU-ordning. Der
henvises til bemærkningerne til nr. 10 i lovforslagets § 1,
hvor den nye grænse foreslås indsat i en ny § 21 e.
Til nr. 10
Efter gældende regler i momslovens kapitel 4 har levering
af visse ydelser til forbrugere ikke leveringssted efter hoved-
reglen for ydelser, som er det sted, hvor virksomheden er
etableret. Dette gælder f.eks. levering af elektroniske ydel-
ser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, som har
leveringssted der, hvor forbrugeren er etableret/bor, leverin-
ger i forbindelse med fast ejendom (f.eks. udlejning), som
har leveringssted der, hvor ejendommen er beliggende, og
levering af adgang til arrangementer inden for kultur, sport,
videnskab, undervisning, underholdning og lignende, som
har leveringssted der, hvor arrangementet finder sted.
Efter gældende regler kan kun leveringer af elektroniske
ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til
forbrugere i andre EU-lande end der, hvor virksomheden er
etableret, angives og betales i MOSS (nuværende EU-ord-
ning). Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 9, kan virksomheder med en omsætning på ikke over
10.000 euro årligt til andre EU-landes forbrugere dog vælge
at betale moms i eget land for disse ydelser.
Fjernsalg af varer inden for EU (salg til forbrugere i andre
EU-lande end der, hvor virksomheden er etableret) har leve-
ringssted der, hvor transporten eller forsendelsen til forbru-
geren slutter, når den årlige omsætning til forbrugere i et gi-
vent EU-land overstiger dette lands fjernsalgsgrænse. Er
omsætningen under grænsen, kan virksomheden betale
momsen i eget land. Den danske fjernsalgsgrænse er
280.000 kr. Hvis en virksomhed etableret i et andet EU-land
har en omsætning på over 280.000 kr. årligt til danske for-
brugere, skal den momsregistreres her i landet og betale
dansk moms af hele omsætningen (der kan ikke efter gæl-
dende regler angives og betales gennem MOSS).
I nærværværende lovforslag foreslås den eksisterende
MOSS EU-ordning udvidet til at omfatte alle ydelser, der
har leveringssted i et andet EU-land end der, hvor virksom-
heden er etableret, samt fjernsalg af varer inden for EU, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25 og 26.
Det foreslås, at den gældende særregel for begrænset salg
inden for EU af elektroniske ydelser, teleydelser og radio-
og tv-spredningstjenester på 10.000 euro ændres til også at
omfatte en virksomheds omsætning af varer omfattet fjern-
salgsreglerne inden for EU. Forslaget er en gennemførelse
af en ny artikel 59c, som ved Rådets direktiv 2017/2455/EU
er indsat i et nyt kapitel 3a i momssystemdirektivet med
overskriften: Tærskel for afgiftspligtige personer, der leve-
rer varer omfattet af artikel 33, litra a, og tjenesteydelser
omfattet af artikel 58.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny § 21 e i moms-
loven under overskriften: Særregel for begrænset salg inden
for EU af elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningstjenester og fjernsalg af varer.
Det foreslås i § 21 e, stk. 1, at leveringsstedet er i det EU-
land, hvor virksomheden er etableret, har sin bopæl eller
sædvanlige opholdssted, når der er tale om levering af elek-
troniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjene-
ster eller fjernsalg af varer til forbrugere i andre EU-lande
og den samlede værdi uden moms af leveringerne ikke over-
stiger 10.000 euro i det indeværende og foregående kalen-
derår. Forslaget er en gennemførelse af artikel 59c, stk. 1 og
2, i Rådets direktiv 2017/2455/EU.
Det foreslås i stk. 2, at virksomheden kan vælge ikke at
anvende reglen i stk. 1, men i stedet anvende de almindelige
leveringsstedsregler. Dette valg skal gælde for en periode på
mindst 2 kalenderår. Forslaget er en gennemførelse af arti-
kel 59c, stk. 3, i Rådets direktiv 2019/1995/EU, som fast-
sætter, at EU-landene skal give de afgiftspligtige personer
dette valg. Bestemmelsen betyder, at danske virksomheder,
der sælger for under 10.000 euro årligt af de omhandlede
ydelser til forbrugere i andre EU-lande og/eller har fjernsalg
af varer til andre EU-lande kan vælge mellem at betale
dansk moms af salget eller betale moms i forbrugslandene
med disse landes momssatser. Vælger virksomheden at beta-
le dansk moms, vil momsen skulle angives og betales sam-
men med det almindelige salg til danske forbrugere. Vælger
virksomheden at betale forbrugslandets moms vil virksom-
heden enten skulle momsregistreres i forbrugslandene og
betale og angive momsen gennem disse registreringer, eller
den skal registreres i OSS og angive og betale forbrugslan-
denes moms gennem dette system.
Til nr. 11
I den gældende momslovs §§ 23 og 24 er tidspunktet for
afgiftens indtræden for levering af varer fastsat (leverings-
tidspunktet).
I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås ved indsættelse af § 4 c,
stk. 1 og 2, at platforme m.v., der formidler fjernsalg af va-
rer med en værdi på ikke over 150 euro indført fra et sted
uden for EU eller levering af varer inden for EU fra en virk-
somhed, der ikke er etableret i EU, skal anses for at levere
varerne selv. For at undgå tvivl om, hvorvidt leveringstids-
punktet skal ses i forhold til den underliggende sælger etab-
leret uden for EU eller platformen m.v., er det nødvendigt at
fastsætte en særlig regel for, hvornår afgiftspligten indtræder
for varer formidlet gennem platformene m.v.
Det foreslås i § 23 a, at når en platform m.v. i henhold til
de forslåede § 4 c, stk. 1 og 2, anses for at have modtaget og
leveret varerne, er leveringstidspunktet og tidspunktet for af-
giftens indtræden det tidspunkt, hvor betalingen for varen er
28
accepteret. Forslaget er en gennemførelse af artikel 66a i
Rådets direktiv 2019/1995/EU.
Til nr. 12
I henhold til den gældende momslovs § 27, stk. 4 og 6,
kan en virksomhed fradrage rabatter og foretage korrektio-
ner på grund af tab på debitorer på det tidspunkt, hvor disse
rabatter bliver effektive, og tabet på debitorerne konstateres.
Dermed skal fradragene tages og korrektioner foretages i af-
giftsangivelserne for disse perioder og ikke ved regulering
af den afgiftsperiode, hvor den relevante levering af varen
eller ydelsen blev leveret. Reglen gælder dog ikke tilsvaren-
de for de elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningsydelser, som er omfattet af gældende MOSS ord-
ninger. I lovens § 66 g, stk. 3, der gælder for ydelserne om-
fattet af MOSS, er fastsat, at fradrag i afgiftsgrundlaget som
følge af prisafslag og korrektioner som følge af tab på debi-
torer, skal foretages i den afgiftsperiode, hvor leveringen
fandt sted af den ydelse, som prisafslaget eller tabet vedrø-
rer. Tilsvarende gælder i henhold til § 66 g, stk. 2, for alle
øvrige ændringer i tallene i en MOSS afgiftsangivelse.
I forbindelse med gennemførelse af de nye regler for e-
handel foreslås det i overensstemmelse med direktivbestem-
melserne, at rettelser til tidligere angivelser fremover skal
foretages i en efterfølgende angivelse, og altså ikke længere
ved en rettelse i en allerede indsendt angivelse. Dette fore-
slås også at gælde ændringer som følge af prisnedslag og tab
på debitorer.
Det foreslås, at disse regler samles i § 66 g, stk. 2, og at
stk. 3 ophæves. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 38. Som konsekvens heraf foreslås henvis-
ningen til § 66 g, stk. 3, at udgå i § 47, stk. 4 og 6.
I Rådets gennemførelsesforordning til momssystemdirek-
tivet (forordning 2019/2026/EU), der er direkte gældende i
alle EU-lande, er det fastsat primært af systemmæssige hen-
syn, at ændringer af tallene i en afgiftsangivelse, herunder
fradrag som følge af prisafslag og korrektioner som følge af
konstaterede tab på debitorer, vedrørende perioder til og
med den sidste angivelsesperiode i 2020, vil skulle foretages
i denne afgiftsangivelse og ikke i efterfølgende angivelser.
Til nr. 13
Leveringer mellem virksomheder er normalt momspligti-
ge, dog således at køber kan fratrække momsen på indkøbet,
hvis det anvendes af køber til fuldt ud momspligtige formål.
Lovens § 34 indeholder dog visse afgiftsfritagelser for leve-
ringer.
Det foreslås i en ny § 34 a, at i situationer omfattet af § 4
c, stk. 2, er B2B leveringen mellem en virksomhed etableret
uden for EU og den platform m.v., hvorigennem varerne
sælges, afgiftsfri. Det vil sige, at der i B2B leveringen ikke
skal opkræves moms, og der er derfor heller ikke en købs-
moms at fradrage for platformen m.v. Herefter vil alene
B2C leveringen (fra platformen til forbrugeren) blive pålagt
moms, og denne moms skal betales i det EU-land, hvor
transporten eller forsendelsen til forbrugeren slutter. Forsla-
get er en gennemførelse af artikel 136a i Rådets direktiv
2019/1995/EU.
Til nr. 14
I henhold til den gældende lovs § 36, stk. 1, nr. 3, er ind-
førsel af varer fra steder uden for EU fritaget for moms, når
varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser
(forsendelser fra en virksomhed) ikke overstiger 80 kr. Fri-
tagelsen omfatter dog ikke alkoholholdige varer, parfume og
toiletvand, tobak og tobaksvarer. Endvidere omfatter frita-
gelsen ikke dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lign.,
der sendes til Danmark fra lande uden for EU, samt magasi-
ner, tidsskrifter og lign., der efter trykning i et EU-land sen-
des ud af EU for derfra at blive sendt til Danmark.
Det vurderes, at fritagelsen skaber konkurrenceforvridning
mellem virksomheder inden for og uden for EU, da virk-
somheder inden for EU ikke har tilsvarende afgiftsfritagelse.
Herudover betyder fritagelsen provenutab for EU-landene.
På denne baggrund foreslås afgiftsfritagelsen ophævet så-
ledes, at der fremover skal betales moms af alle varer indført
fra steder uden for EU uanset varernes værdi.
For at undgå dobbeltmoms ved indførsel af disse varer fra
steder uden for EU foreslås ved ændring af § 36, stk. 1, nr.
3, at importen er fritaget for afgift (importmoms), hvis leve-
randøren af varerne anvender importordningen (IOSS) til
angivelse og betaling af momsen for varerne. Forslaget er en
gennemførelse af artikel 143, stk. 1, litra ca, i Rådets direk-
tiv 2019/1995/EU.
Til nr. 15
Lovens § 47 indeholder regler for momsregistrering ved
leverancer. Hovedreglen i stk. 1 er, at afgiftspligtige perso-
ner, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser,
skal anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatte-
forvaltningen. Der er dog visse undtagelser, f.eks. for virk-
somheder der driver momsfritaget virksomhed.
Der er ikke i disse bestemmelser særlige regler for virk-
somheder, der ønsker at blive registreret i One Stop Shop
ordningerne med Danmark som identifikationsmedlemsland.
Disse regler findes i kapitel 16, som omhandler disse sær-
ordninger, herunder den foreslåede nye importordning
(IOSS).
Det foreslås, at det præciseres i § 47 ved indsættelse af et
nyt stk. 5, at afgiftspligtige personer, og formidlere der age-
rer på deres vegne, og som anvender særordningerne i kapi-
tel 16, skal registreres efter reglerne for disse ordninger.
Til nr. 16
Den foreslåede henvisningsændring i § 47, stk. 7, er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, hvor der i § 47 ind-
sættes et nyt stk. 5, hvorved gældende lovs § 47, stk. 5-8 bli-
ver § 47, stk. 6-9.
Til nr. 17
Efter gældende § 48, stk. 3, skal virksomheder i andre
EU-lande ikke registreres og betale afgift her i landet, når de
leverer varer (der ikke er punktafgiftspligtige varer) ved
29
fjernsalg til forbrugere her i landet, og den samlede omsæt-
ning her til landet hverken i det løbende eller i det foregåen-
de kalenderår overstiger 280.000 kr. Dette skyldes, at leve-
ringsstedet i henhold til gældende lov § 14, stk. 1, nr. 3, for
disse leveringer ikke er her i landet, men i virksomhedens
hjemland. Dette er en undtagelse fra hovedreglen for leve-
ringsstedet for fjernsalg, som er i det land, hvor transporten
eller forsendelsen til forbrugeren slutter. Omsætningsgræn-
sen på 280.000 kr. er den nationale danske fjernsalgsgrænse.
Det foreslås, at fjernsalgsgrænsen ophæves ved at § 48,
stk. 3, ophæves. Forslaget er i overensstemmelse med, at ar-
tikel 34 er ophævet i momssystemdirektivet gennem Rådets
direktiv 2017/2455/EU.
Herefter vil leveringsstedet for al fjernsalg af varer i prin-
cippet være i det land, hvor transporten eller forsendelsen til
forbrugeren slutter. Det foreslås dog, at der indsættes en fæl-
les EU-grænse i en ny § 21 e, hvorefter leveringsstedet er i
virksomhedens land, hvis den samlede omsætning af fjern-
salg af varer inden for EU og EU-virksomheders levering af
elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-sprednings-
tjenester til forbrugere i EU-lande, hvor virksomheden ikke
er etableret, når dens samlede omsætning til forbrugere i an-
dre EU-lande ikke overstiger 10.000 euro i det løbende og
foregående kalenderår, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Overstiger virksomhedens omsætning den nye fælles EU-
grænse på 10.000 euro, eller fravælger virksomheden at an-
vende grænsen, skal virksomheden registreres her i landet i
henhold til § 47, stk. 1, eller efter reglerne for registrering i
kapitel 16, hvis EU-ordningen i OSS anvendes, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 15.
Til nr. 18 og 19
De foreslåede ændringer i § 52a, stk. 2, nr. 1 og 2, er en tek-
nisk konsekvens af, at der i lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås
indsættelse af et nyt nr. 3.
Til nr. 20
Efter de gældende regler i lovens § 52, stk. 4, skal fakture-
ring ske efter reglerne her i landet, når leverandøren er regi-
streret her i landet for brug af særordningerne i kapitel 16
(MOSS). I henhold til § 52 a, stk. 11, kan skatteministeren
fastsætte nærmere regler om lempelse af fakturakravene. I
momsbekendtgørelsen er det i § 64 fastsat, at udenlandske
virksomheder, der anvender MOSS (EU-ordningen og ikke-
EU-ordningen) med Danmark som identifikationsland, er
undtaget fra kravet om, at der for leveringer omfattet af ord-
ningerne skal udstedes en faktura til aftageren, når denne er
en ikkeafgiftspligtig person (forbruger).
Af hensyn til retssikkerheden foreslås det, at denne undta-
gelse for at udstede faktura fastsættes i loven, og det foreslås
samtidig, at undtagelsen udvides til at omfatte alle virksom-
heders leveringer, der angives i One Stop Ordningerne, som
ved nærværende lovforslag udvides til at omfatte fjernsalg
af varer og alle ydelser, med leveringssted i et EU-land,
hvor leverandøren ikke er etableret (EU-ordningen, ikke-
EU-ordningen og importordningen).
På baggrund af ovenstående foreslås indsat et nyt nr. 3 i §
52 a, stk. 2, hvori det fastsættes, at faktureringspligten ikke
omfatter levering af varer og ydelser, der omfattes af virk-
somhedens anvendelse af en af særordningerne i kapitel 16,
når virksomheden er registreret for brug af ordningen her i
landet og Danmark dermed er identifikationsland.
Til nr. 21
Med hjemmel i lovens § 52, stk. 11, har skatteministeren i
§ 64 i momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere regler for
fritagelse for fakturakrav for virksomheder, der anvender en
af særordningerne i lovens kapitel 16 (MOSS-reglerne).
Det foreslås, at § 52 a, stk. 11, ophæves som konsekvens
af, at reglerne for fritagelse for fakturakrav for virksomhe-
der registreret her i landet for brug af særordningerne i lo-
vens kapitel 16, foreslås fastsat i loven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 20.
Til nr. 22
Virksomheder, der anvender gældende MOSS til angivel-
se og betaling af moms for salg af elektroniske ydelser, tele-
ydelser og radio- og tv-spredningsydelser skal føre et detal-
jeret regnskab over salgene og opbevare disse regnskaber i
10 år fra udgangen af det år, hvor leveringen blev foretaget.
Efter anmodning skal regnskaberne gøres elektronisk til-
gængelige for de berørte EU-landes skattemyndigheder, jf.
lovens § 66 h. De nærmere regnskabskrav er fastsat i Rådets
gennemførelsesforordning 282/2011/EU, som er direkte
gældende.
I nærværende lovforslag foreslås disse krav til regnskaber
udvidet til at gælde for alle virksomheder, herunder platfor-
me m.v., der anvender OSS – herunder også for fjernsalg af
varer – jf. lovforslagets § 1, nr. 39 og til § 66 r, som foreslås
indsat ved lovforslagets § 1, nr. 46.
For at sikre kontrol med alle elektroniske platforme m.v.,
der formidler levering af varer og ydelser til forbrugere i EU
– men som ikke nødvendigvis bruger OSS – foreslås det i ny
§ 55 b, stk. 1, at disse platforme m.v. også bliver forpligtede
til at føre regnskab over deres leveringer. Regnskaberne skal
være tilstrækkelig detaljerede til, at skattemyndighederne i
de EU-lande, hvor leveringerne er momspligtige, kan kon-
trollere, om momsen er bogført korrekt. Forslaget er en gen-
nemførelse af artikel 242a, stk. 1, i Rådets direktiv
2019/1995/EU.
Det foreslås i stk. 2, at disse regnskaber skal opbevares i
10 år fra udgangen af det år, hvor de pågældende leveringer
fandt sted, og at regnskaberne efter anmodning skal gøres
elektronisk tilgængelige for de berørte EU-lande. Forslaget
er en gennemførelse af artikel 242a, stk. 2, i Rådets direktiv
2019/1995/EU.
De nærmere krav om oplysninger i regnskabet er fastsat i
Rådets gennemførelsesforordning til momssystemdirektivet.
Der er tale om navn, postadresse og elektronisk adresse eller
websted på den leverandør, hvis leveringer formidles ved
hjælp af platformen m.v. For formidling af varer skal regn-
skabet desuden indeholde beskrivelse af varerne, deres vær-
di og det sted transporten eller forsendelsen afslutter, leve-
30
ringstidspunkt og eventuelt ordrenummer/transaktionsnum-
mer. For ydelser skal regnskabet indeholde beskrivelse af
ydelserne, deres værdi, oplysninger til at fastslå leverings-
sted og -tidspunkt samt eventuelle ordrenumre.
Forslaget betyder, at skattemyndighederne kan kontrollere
de varer og ydelser, der leveres gennem platforme m.v., selv
om disse ikke anvender en One Stop Shop ordning.
Derudover foreslås det, at momslovens §§ 55 b-d af lov-
tekniske årsager ophæves, jf. lovforslagets § 6. Bestemmel-
serne foreslås genindsat ved dette lovforslag. Bestemmelser-
ne foreslås indsat som §§55 c-e i momsloven. Forslaget
skyldes, at der ikke kan indsættes nye bestemmelser i en lov
efter ikke-ikrafttrådte bestemmelser. Denne del af forslaget
har ingen materiel betydning.
I momsbekendtgørelsen er det nærmere fastsat, hvilke
krav der er til en fakturas indhold, herunder krav til forenk-
lede fakturaer og kasseboner.
Fakturaen skal både danne grundlag for opgørelse og kon-
trol af salgsmoms (udgående afgift) hos leverandøren og ud-
gøre dokumentation for fradrag for købsmoms (indgående
afgift) hos køberen.
En fuld faktura skal indeholde en række nærmere define-
rede oplysninger, jf. § 58, stk. 1, i momsbekendtgørelsen om
krav til fakturaens indhold - f.eks. oplysning om den regi-
strerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, den
registrerede virksomheds og køberens navn og adresse,
mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og ar-
ten af de leverede ydelser og det afgiftsbeløb, der skal beta-
les m.v.
I visse situationer kan der udstedes en forenklet faktura,
der indeholder færre oplysninger end en fuld faktura, jf. §
63, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.
Registrerede virksomheder, hvis afsætning af varer eller
ydelser udelukkende eller overvejende sker til private købe-
re, skal udstede en forenklet faktura, jf. § 63, stk. 2, i moms-
bekendtgørelsen, medmindre de benytter et salgsregistre-
ringssystem og udleverer en kassebon til køberen.
En kassebon fra et salgsregistreringssystem - f.eks. et kas-
seapparat - kan træde i stedet for en forenklet faktura, hvis
kassebonen indeholder oplysninger svarende til de oplysnin-
ger en forenklet faktura skal indeholde. Virksomhederne kan
således frit vælge, om de vil udstede forenklede fakturaer el-
ler benytte et kasseapparat og udskrive en kassebon til kun-
den. En kassebon skal grundlæggende indeholde de samme
oplysninger som en forenklet faktura, dvs. oplysninger om
virksomhedens navn og adresse, virksomhedens registre-
ringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.), fortløbende nummer
(fakturanummer), udstedelsesdato (fakturadato), mængden
og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de
leverede ydelser, det samlede omsætningsbeløb og momsbe-
løbets størrelse - bortset fra fortløbende nummer. Endvidere
kan der vælges mellem at anføre virksomhedens navn eller
registreringsnummer, jf. § 63, stk. 3, i momsbekendtgørel-
sen.
Hvis Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssighe-
der i en virksomheds regnskab, kan Skatteforvaltningen i
visse tilfælde pålægge virksomheden at udstede faktura eller
benytte et kasseapparat. Efter de gældende regler kan Skat-
teforvaltningen dog ikke pålægge en virksomhed at anvende
en bestemt type kasseapparat.
Uregelmæssigheder i regnskabet kan føre til, at Skattefor-
valtningen afviser virksomhedens regnskab og i stedet laver
et skøn over virksomhedens indkomst. Er uregelmæssighe-
derne af en sådan karakter, at der er sket unddragelse af
skatter og afgifter, vil virksomheden kunne ifalde strafan-
svar varierende fra bødestraf til fængselsstraf, alt afhængig
af overtrædelsens karakter og de nærmere omstændigheder
herved.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen efter momslovens §
55 c, stk. 1, skal kunne give en virksomhed et påbud om at
benytte et digitalt salgsregistreringssystem.
De nye regler foreslås at indebære, at virksomhederne ved
et sådant påbud vil skulle registrere alle salg digitalt og i et
bestemt format, så Skatteforvaltningen vil kunne indhente
pålidelige data hos virksomheden om salgsregistreringen.
Det vurderes, at et påbud om, at virksomhederne vil skulle
registrere alle salg digitalt og ved brug af et salgsregistre-
ringssystem - både de kontante og de digitale salg - vil styr-
ke Skatteforvaltningens muligheder for kontrol i relation til
at kunne afdække såvel ubevidste som bevidste fejl, herun-
der omfanget af eventuel udeholdt omsætning og manglende
opkrævning, angivelse og afregning af salgsmoms.
Digitale salgsregistreringssystemer indeholder en elektro-
nisk journal, som »logger« alle handlinger, der foretages på
eller via det digitale salgsregistreringssystem. Det bemær-
kes, at den elektroniske journal vil være omfattet af bogfø-
ringslovens § 3 om regnskabsmateriale. Bogføringslovens §
3 definerer, hvad der anses for at være regnskabsmateriale.
Efter denne bestemmelse anses registreringer, herunder
transaktionssporet, eventuelle beskrivelser af bogføringen,
aftaler om elektronisk dataudveksling, eventuelle beskrivel-
ser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regn-
skabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i
øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber,
som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning, og eventu-
elle revisionsprotokoller for at være regnskabsmateriale.
Også eventuelle årsberetninger og lignende, der knytter sig
til regnskabet vil kunne anses som regnskabsmateriale. Efter
bogføringslovens § 10, stk. 1, skal den bogføringspligtige
opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra
udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Derved vil
den elektroniske journal skulle opbevares i 5 år fra udgan-
gen af det regnskabsår, den elektroniske journal vedrører.
Opbevaringen skal i øvrigt ske på en måde, som i hele opbe-
varingsperioden muliggør en selvstændig og entydig frem-
visning af det pågældende regnskabsmateriale.
Et påbud om at anvende et digitalt salgsregistreringssy-
stem vil f.eks. kunne gives, hvis det konstateres, at virksom-
heden ikke har opbevaret fakturaer for købte eller solgte va-
rer eller ydelser, hvis der foreligger fakturaer, men det ikke
er muligt at identificere leverandøren, hvis der ikke kontinu-
erligt foretages salgsregistreringer, hvis der ikke udleveres
kasseboner til kunder ved kontantkøb, hvis der ikke foreta-
31
ges daglige kasseafstemninger, eller hvis transaktionssporet
på anden måde ikke er til stede - f.eks. hvis der ikke forelig-
ger et regnskab. Det bemærkes, at der alene er tale om ek-
sempler på situationer, hvor et påbud vil kunne gives. Skat-
teforvaltningen vil således ud fra en konkret vurdering kun-
ne give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem i andre situationer, hvor det er kon-
stateret, at virksomheden ikke lever op til momslovens krav
vedrørende salgsregistrering eller registreringer til brug for
korrekt regnskabsaflæggelse i øvrigt. Formålet med et påbud
om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem er at styrke
Skatteforvaltningens muligheder for kontrol i forhold til at
kunne afdække såvel generelle som bevidste fejl, der relate-
rer sig til salgsregistrering, herunder unddragelse af skatter
og afgifter. Dette forudsætter dog, at et påbud efterleves.
Det er hensigten, at kravene til det digitale salgsregistre-
ringssystem vil skulle gøre det vanskeligere at udeholde om-
sætning gennem manipulation af systemet. Ved et påbud om
at benytte et digitalt salgsregistreringssystem sikres bl.a., at
alle handlinger i salgsregistreringssystemet logges - f.eks.
frekvensen for benyttelsen af demoprogrammet i systemet
eller antal »nul-salg«. Derved vil det blive vanskeligere for
virksomhederne at snyde ved at udeholde omsætning, med-
mindre virksomheden helt undlader at benytte det digitale
salgsregistreringssystem.
Et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem
er en forvaltningsafgørelse. Virksomheden vil allerede ved
kontrollen skulle underrettes om Skatteforvaltningens over-
vejelser om at give virksomheden et påbud om at benytte et
digitalt salgsregistreringssystem. I alle tilfælde vil der som
udgangspunkt skulle ske skriftlig partshøring af virksom-
hedsejeren eller den ansvarlige daglige ledelse (virksomhe-
den) om overvejelserne om at give virksomheden et påbud
om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, inden den
endelige afgørelse herom træffes. Virksomhedsejeren eller
den ansvarlige daglige ledelse vil i den forbindelse skulle gi-
ves en frist på 14 dage til at komme med sine eventuelle be-
mærkninger hertil.
Et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem
vil skulle indeholde en begrundelse og en klagevejledning
med klageadgang. De almindelige forvaltningsretlige regler
vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der vil
blive truffet efter momslovens § 55 c, stk. 1, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 22.
På baggrund af drøftelser med danske leverandører af di-
gitale salgsregistreringssystemer forventes det, at salgsregi-
streringssystemer med de påkrævede nye standarder vil kun-
ne udbydes af leverandørerne medio 2021. Enkelte danske
udbydere af digitale salgsregistreringssystemer er dog for-
mentlig allerede i stand til at levere digitale salgsregistre-
ringssystemer, der lever op til de kommende lovgivnings-
mæssige krav.
Det foreslås, at skatteministeren efter momslovens § 55 c,
stk. 2, skal kunne fastsætte regler om krav til de digitale
salgsregistreringssystemer.
Det, der vil kunne fastsættes regler om, er regler, der defi-
nerer de overordnede krav til det digitale salgsregistrerings-
system. Dvs. regler, der beskriver, hvilke funktioner salgsre-
gistreringssystemet skal have og hvilke funktioner, salgsre-
gistreringssystemet ikke må have.
Der findes en række forskellige salgsregistreringssystemer
på det danske marked, herunder de traditionelle kasseappa-
rater, softwarebaserede løsninger på PC eller via tablet og
fuldt integrerede løsninger baseret på bagvedliggende Enter-
prise ressource planning systemer (ERP). ERP er betegnel-
sen for et softwareprogram, der håndterer størstedelen af en
virksomheds funktionelle områder.
Digitale salgsregistreringssystemer indeholder en elektro-
nisk journal, som »logger« alle handlinger, der foretages på
eller via det digitale salgsregistreringssystem. Den elektroni-
ske journal vil være omfattet af bogføringslovens § 3 om
regnskabsmateriale. Derved vil den elektroniske journal
skulle opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, ma-
terialet vedrører, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1.
Salgsregistreringssystemet skal kunne benyttes af alle
brancher, der har salg til private, og alle handlinger, der
foretages via systemet, vil skulle registreres i en elektronisk
journal, som vil skulle indeholde et unikt serienummer fra
salgsregistreringssystemet, så der findes et transaktionsspor.
Salgsregistreringssystemet skal kunne danne en rapport
udvisende dagens omsætning, der efter registrering i den
elektroniske journal nulstiller salgstællerne m.v. (en såkaldt
Z-rapport).
Der skal kunne dannes en rapport vedrørende virksomhe-
dens omsætning indtil dannelse af rapporten uden nulstilling
af salgstællere m.v. (en såkaldt X-rapport).
Salgsregistreringssystemet skal kunne producere en fil di-
rekte fra den elektroniske journal i OECD᾽s standardformat,
SAF-T, som let skal kunne overføres digitalt til Skattefor-
valtningen. Salgsregistreringssystemet vil skulle indeholde
en funktion, der gør det muligt at udlæse den elektroniske
journal digitalt og i en sikret form til Skatteforvaltningen i
forbindelse med kontrol.
Salgsregistreringssystemet vil skulle indeholde funktioner,
der gør det muligt at integrere forskellige typer af betalings-
midler (kontant, kreditkort, mobilbetaling m.v.) med sær-
skilte totaler. De digitale betalingsmidler - f.eks. kreditkort
og mobilbetaling m.v. - vil således skulle være koblet til
salgsregistreringssystemet. Digitale betalinger (kreditkort-
og mobilbetalinger) erstatter i stigende grad kontantbetaling.
For at sikre et transaktionsspor for sådanne transaktioner er
det afgørende, at disse data registreres og lagres i salgsregi-
streringssystemet.
Salgsregistreringssystemet vil skulle være udstyret med
indbygget ur og dato samt en printerfunktion, bl.a. til ud-
skrivninger af boner - såkaldte forenklede fakturaer, jf. § 63
i momsbekendtgørelsen, hvis ikke salgsregistreringssyste-
met kan udstede kasseboner elektronisk. Det bemærkes, at
elektroniske kasseboner vil blive sidestillet med fysiske kas-
seboner.
32
Er salgsregistreringssystemet beregnet til at blive benyttet
af flere sælgere, vil det skulle kunne registrere totaler sepa-
rat for hver sælger.
Ved undervisning i brugen af salgsregistreringssystemet
og lignende registreringer, uden et reelt salg ligger bag, vil
kassebonen tydeligt skulle mærkes med f.eks. »test - ikke
gyldig« eller »undervisning - ikke gyldig« og må ikke kunne
forveksles med ordinære kasseboner.
Modtager virksomheden kontanter, vil salgsregistrerings-
systemet tillige skulle have en kasseskuffe til opbevaring af
kontanter eller mulighed for vekselkasse (opgørelse over
mønt- og seddeltyper).
Efter den foreslåede bestemmelse vil der tillige blive fast-
sat regler om, hvilke funktioner salgsregistreringssystemet
ikke må indeholde.
Nogle kasseapparater indeholder funktioner, der gør det
muligt at slette, redigere eller tilføje oplysninger i den elek-
troniske journal, ligesom det for nogle kasseapparater er
muligt at integrere software eller hardware, der gør det mu-
ligt at slette, redigere eller tilføje oplysninger i den elektro-
niske journal. Denne mulighed er en stor udfordring i rela-
tion til at kontrollere virksomhedens salgstransaktioner, her-
under om der er opkrævet, angivet og afregnet moms i over-
ensstemmelse med de gældende regler herom.
Der vil således blive fastsat regler om, at salgsregistre-
ringssystemet ikke må indeholde funktioner, der gør det mu-
ligt at slette, redigere eller tilføje oplysninger i den elektro-
niske journal, og regler om, at salgsregistreringssystemet ik-
ke må kunne sammenkobles eller integreres med software
eller hardware, der gør det muligt at slette, redigere eller til-
føje oplysninger i den elektroniske journal.
Der foreslås indsat en bestemmelse i momslovens § 55 d,
hvorefter virksomheder, der modtager digital betaling, og
som skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem, vil
skulle integrere de forskellige typer af digitale betalingsløs-
ninger i salgsregistreringssystemet.
Forslaget indebærer, at det ved at integrere forskellige tek-
niske løsninger vil blive muligt at registrere et transaktions-
ID for betalingen i salgsregistreringssystemets elektroniske
journal. Forslaget forventes derved at ville have en positiv
effekt på antallet af registrerede salgstransaktioner, ligesom
transaktionssporet i forhold til digitale betalinger vil være
sikret i den elektroniske journal.
Det vil være virksomhedsejeren eller den ansvarlige dag-
lige ledelse, der bærer ansvaret for, at integrationen mellem
eventuelle betalingsløsninger og det digitale salgsregistre-
ringssystem fungerer i overensstemmelse med de gældende
krav og specifikationer.
Der foreslås indsat en bestemmelse i momslovens § 55 e,
hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om, at virk-
somheder med en årlig omsætning under 10 mio. kr. inden
for visse brancher skal benytte et digitalt salgsregistrerings-
system.
Bemyndigelsen udmøntes således, at pligten til generelt at
skulle benytte et salgsregistreringssystem vil skulle gives til
virksomheder inden for brancher, hvor der vurderes at være
en særlig forhøjet risiko for fejl i registreringen af salgs-
transaktioner.
Det fremgår af aftalen »Styrket indsats mod sort arbejde«,
at partierne bag aftalen er enige om, at virksomheder inden
for brancherne »caféer, værtshuse, diskoteker m.v.«, »pizze-
riaer, grillbarer, isbarer, m.v.«, »købmænd og døgnkiosker«
samt »restauranter« generelt skal have pligt til at benytte di-
gitale salgsregistreringssystemer. Valget af brancher er sket
på baggrund af resultaterne fra Skatteforvaltningens com-
pliancedata for årene 2008-2014. De valgte brancher er ken-
detegnet ved en generel lav regelefterlevelse og en relativt
høj andel af bevidste fejl.
I brancher med salg til erhverv, såkaldt business-to-busi-
ness salg, antages det, at køberen er interesseret i at modtage
en faktura, som vil skulle anvendes som dokumentation for,
at køberen har moms- og skattemæssig fradragsret for købet.
Skatteforvaltningen har derfor i sin analyse af relevante
brancher afgrænset målgruppen til brancher, der primært el-
ler overvejende har salg til private.
Derudover har Skatteforvaltningen i sin analyse af rele-
vante brancher valgt at fokusere på de brancher, hvori der
begås fejl, der relaterer sig til salgsregistrering. Skattefor-
valtningen indsamler løbende viden om regelefterlevelsen
for såvel borgere som virksomheder i Danmark - f.eks. gen-
nem complianceundersøgelser. Skatteforvaltningens com-
plianceundersøgelser viser bl.a., hvilke fejltyper virksomhe-
derne begår, herunder inden for hvilke brancher der fore-
kommer flest fejl.
Baseret på resultaterne fra complianceundersøgelserne for
indkomstårene 2008, 2010, 2012 og 2014 har Skatteforvalt-
ningen identificeret de fejltyper, som vurderes at kunne
mindskes ved brug af et digitalt salgsregistreringssystem og
dermed øge regelefterlevelsen - f.eks. manglende angivelse
af salgsmoms, fejlagtig opgørelse af momstilsvaret, konkre-
te bogføringsfejl og fradrag af udgifter, der ikke opfylder de
almindelige dokumentationskrav eller fradrag af udgifter,
der slet ikke findes dokumentation for m.v.
Med udgangspunkt i resultaterne fra complianceundersø-
gelserne har Skatteforvaltningen identificeret en række bran-
cher, herunder brancherne »caféer, værtshuse, diskoteker
m.v.«, »pizzeriaer, grillbarer, isbarer, m.v.«, »købmænd og
døgnkiosker« samt »restauranter«, hvori der forekommer re-
lativt mange salgsregistreringsfejl sammenlignet med øvrige
brancher. Det bemærkes i den forbindelse at Skatteforvalt-
ningens almindelige kontrolarbejde understøtter complian-
ceundersøgelsernes resultater. Derudover er de identificere-
de brancher kendetegnet ved en generel lav regelefterlevel-
se.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen alene har udarbejdet
en analyse af, hvilke brancher der kan kategoriseres som ri-
sikobrancher ud fra fejl relateret til salgsregistrering. Analy-
sen er baseret på Skatteforvaltningens compliancedata fra
2008-2014.
Skatteforvaltningens analyse har dannet grundlag for det
politiske valg af, hvilke brancher der vil skulle benytte digi-
33
tale salgsregistreringssystemer, men Skatteforvaltningen har
ikke været involveret i den efterfølgende proces i relation til
det endelig valg af, hvilke brancher der foreslås at skulle be-
nytte digitale salgsregistreringssystemer.
Brancherne er valgt ud fra et hensyn om at målrette plig-
ten mod brancher med flest salgsregistreringsfejl, og hvor en
pligt til at anvende digitale salgsregistreringssystemer der-
med forventes at ville have den største effekt. De udvalgte
brancher er kendetegnet ved en generel lav regelefterlevelse
og en relativt høj andel af virksomheder, der begår bevidste
fejl.
Det bemærkes, at en pligt til at benytte et digitalt salgsre-
gistreringssystem ikke vil kunne omgås ved enten at ændre
registreringen af en igangværende virksomhedens branche-
kode, eller ved at lade sin nyregistrerede virksomhed regi-
strere inden for en anden branche end de fire nævnte, hvis
der reelt drives virksomhed inden for en af de nævnte bran-
cher.
Det er virksomhedens faktiske aktivitet, der vil være afgø-
rende for, om den pågældende virksomhed vil være omfattet
af kravet om at skulle benytte et digitalt salgsregistrerings-
system eller ej. Pligten til at benytte et digitalt salgsregistre-
ringssystem består uanset hvilken branchekode virksomhe-
den måtte være registreret under, hvis virksomhedens fakti-
ske aktivitet er omfattet af de oven for nævnte brancher.
Konstaterer Skatteforvaltningen ved kontrol, at en virksom-
hed reelt udøver aktiviteter inden for en af de brancher, som
skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem, men er regi-
streret med en branchekode, der ikke er omfattet af pligten
til at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, vil Skatte-
forvaltningen kunne træffe afgørelse om, at den pågældende
virksomhed er forpligtet til at benytte et digitalt salgsregi-
streringssystem.
Det foreslås, at en pligt til generelt at skulle benytte et di-
gitalt salgsregistreringssystem alene skal kunne gives til af-
giftspligtige personer, jf. momslovens § 3, med en årlig om-
sætning under 10 mio. kr. Skatteforvaltningens brancheana-
lyse viser, at langt størstedelen af virksomhederne i de fire
brancher har en momspligtig årlig omsætning på under 10
mio. kr. Der er således kun ca. 750 virksomheder, som ikke
omfattes af kravet som følge af den valgte omsætningsgræn-
se.
Det bemærkes i øvrigt, at der med forslaget til § 55 e vil
blive givet virksomheder med aktiviteter inden for de ud-
valgte brancher en rimelig indfasningsperiode til at anskaffe
et digitalt salgsregistreringssystem, der lever op til de nye
standarder. Det forventes som nævnt, at digitale salgsregi-
streringssystemer med de påkrævede nye standarder vil kun-
ne udbydes af leverandørerne af digitale salgsregistrerings-
systemer medio 2021.
Til nr. 23 og 24
Efter gældende regler kan EU-ordningen og ikke-EU-ord-
ningen i MOSS i lovens kapitel 16 ifølge overskriften før §
66 og definitionerne af ordningerne i § 66 kun anvendes af
ikkeetablerede afgiftspligtige personer (virksomheder), der
leverer elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningstjenester til ikke afgiftspligtige personer (forbru-
gere) i EU. EU-ordningen er forbeholdt virksomheder, der
er etableret i EU, men ikke i forbrugsmedlemslandet, jf. §
66, nr. 1. Ikke-EU-ordningen kan anvendes af virksomhe-
der, der ikke er etableret i EU, jf. § 66, nr. 2.
Det foreslås, at EU-ordningen udvides til at omfatte alle
ydelser, fjernsalg af varer inden for EU og visse indenland-
ske leveringer. Det foreslås endvidere, at ikke-EU-ordnin-
gen udvides til at omfatte alle ydelser til forbrugere i EU.
Endelig foreslås indført en ny ordning kaldet importordnin-
gen for fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU til
forbrugere i EU.
Overskriften til kapitel 16 foreslås ændret for at afspejle
dette, således at overskriften bliver: Særordninger for af-
giftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftsplig-
tige personer eller udfører fjernsalg af varer eller visse in-
denlandske leveringer af varer.
Forslaget er en gennemførelse af overskriften til afsnit
XII, kapitel 6, i Rådets direktiv 2019/1995/EU.
Det foreslås endvidere, at definitionerne af ordningerne
tilpasses den foreslåede udvidelse af ordningerne. Følgende
definitioner af ordningerne foreslås derfor indsat i § 66:
1) EU-ordning: Ordning for fjernsalg af varer inden for
EU, for levering af varer i et EU-land ved hjælp af elektroni-
ske grænseflader, der formidler sådanne leveringer, og for
ydelser, leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i
EU, men ikke i forbrugsmedlemslandet.
2) Ikke-EU-ordning: Ordning for ydelser leveret af af-
giftspligtige personer, der ikke er etableret i EU.
3) Importordning: Ordning for fjernsalg af varer indført
fra steder uden for EU, undtagen punktafgiftspligtige varer, i
forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 eu-
ro.
I den gældende momslovs § 66, nr. 3, er der en definition
af forbrugsmedlemsland, som værende det medlemsland,
hvor leveringen af elektroniske ydelser, teleydelser og radio-
og tv-spredningstjenester til forbrugere anses for at finde
sted i henhold til leveringsstedsreglerne i § 21 c. Denne de-
finition gælder for begge de gældende ordninger, det vil sige
EU-ordningen og ikke-EU-ordningen. Med den foreslåede
udvidelse af ordningerne i OSS, jf. bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 23, er det nødvendigt at ændre denne defi-
nition. Da der endvidere er forskel på leveringsstedsreglerne
for ydelser og fjernsalg af varer foreslås det, at den nuvæ-
rende fælles definition i § 66 udgår, og at der i stedet ind-
sættes specifikke definitioner for hver af de tre ordninger, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26, 31 og til § 66
m i nr. 46.
I den gældende § 66, nr. 4, er der en definition af afgifts-
angivelse, som værende en angivelse, som indeholder de op-
lysninger, der er nødvendige for at fastlægge det afgiftsbe-
løb, der skal opkræves i hvert medlemsland. Denne defini-
tion vil fremover gælde for alle ordningerne og foreslås der-
for bibeholdt uændret som § 66, nr. 4.
Til nr. 25 og 26
34
Gældende overskrift før § 66 a er overskriften for ikke-
EU-ordningen og lyder: Særordningen for elektroniske ydel-
ser, teleydelser og radio- og tv-spredningsydelser leveret af
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i EU.
Det foreslås med de nye momsregler for e-handel, at den-
ne særordning udvides til alle ydelser leveret af virksomhe-
der etableret uden for EU til forbrugere i EU, hvor leve-
ringsstedsreglerne fastslår, at leveringen er momspligtig i et
EU-land. På denne baggrund foreslås overskriften ændret til:
Særordning for ydelser leveret af afgiftspligtige personer,
der ikke er etableret i EU.
Den gældende definition af forbrugsmedlemsland, som
findes i § 66, nr. 3, lyder som følger: Forbrugsmedlemsland:
Det medlemsland, hvor leveringen af elektroniske ydelser,
teleydelser og radio- og tc-spredningstjenester til ikkeaf-
giftspligtige personer anses for at finde sted i henhold til §
21 c.
Definitionen, der gælder generelt for den gældende
MOSS, og således både for EU-ordningen og ikke-EU-ord-
ningen, bygger på, at de gældende ordninger kun omfatter
elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-sprednings-
ydelser, hvor leveringsstedet er fastsat i § 21 c i kapitel 4.
Med den foreslåede udvidelse af MOSS til at gælde alle
ydelser og fjernsalg af varer, vil EU-ordningen omfatte både
levering af ydelser og fjernsalg af varer inden for EU, ikke-
EU-ordningen vil omfatte alle ydelser leveret til forbrugere i
EU af virksomhed etableret uden for EU, og importordnin-
gen vil omfatte fjernsalg af varer fra steder uden for EU. Da
leveringsstedsreglerne for varer og ydelser er forskellige,
betyder udvidelsen af ordningerne, at der ikke for alle ord-
ningerne kan være én fælles definition af forbrugsmedlems-
land. På denne baggrund foreslås det, at der for hver ordning
indsættes en særlig definition af forbrugsmedlemsland.
Det foreslås, at definitionen af forbrugsmedlemsland i re-
lation til ikke-EU-ordningen indsættes som § 66 a, nr. 3. Da
leveringsstedet for ydelser findes i hele kapitel 4, foreslås
definitionen af forbrugsmedlemsland at være det medlems-
land, hvor leveringen af ydelser anses for at finde sted i hen-
hold til kapitel 4.
Til nr. 27
I den gældende § 66 b, stk. 1, er fastsat, at en virksomhed,
der leverer elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningsydelser til forbrugere i EU, kan vælge at tilslutte
sig ikke-EU-ordningen.
Bestemmelsen foreslås affattet således, at den afspejler
den med dette lovforslag foreslåede udvidelse af ordningen
til at omfatte alle ydelser og med præcisering af, at de virk-
somheder, der kan anvende ordningen ikke må være etable-
ret i EU, men skal være etableret udenfor EU.
Til nr. 28
Ændringen i § 66 b, stk. 4, er alene en konsekvens af, at
ikke-EU-ordningen udvides til at omfatte alle ydelser og ik-
ke kun elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningsydelser.
Til nr. 29
Der er ikke mulighed for at fradrage købsmoms i ikke-
EU-ordningen, og derfor kan de virksomheder, der bruger
ordningen, i henhold til den gældende lovs § 66 c få godt-
gjort købsmoms efter reglerne i § 45, stk. 1. Det vil sige, at
har virksomheden momsudgifter her i landet som følge af
indkøb her, der anvendes i forbindelse med leveringerne
omfattet af ordningen, kan virksomheden søge om godtgø-
relse af denne moms.
Da anmodning om godtgørelse er administrativt byrde-
fuldt for virksomhederne, foreslås det, at der som nyt 2. pkt.
i § 66 c fastsættes, at hvis virksomheden har aktiviteter her i
landet, som ikke er omfattet af ikke-EU-ordningen, og for
hvilke der kræves momsregistrering her i landet, skal moms
af udgifter i forbindelse med aktiviteterne i ikke-EU-ordnin-
gen fradrages i den afgiftsangivelse, der skal indgives i for-
bindelse med momsregistreringen.
Til nr. 30
Den gældende overskrift før § 66 d er overskriften for EU-
ordningen og lyder: Særordningen for elektroniske ydelser,
teleydelser og radio- og tv-spredningsydelser leveret af af-
giftspligtige personer, der er etableret i EU, men ikke i for-
brugsmedlemslandet.
Med nærværende lovforslag foreslås det, at denne ordning
udvides til alle ydelser, fjernsalg af varer inden for EU og
visse indenlandske leveringer foretaget af platforme m.v.,
der formidler sådanne leveringer. Det betyder, at i EU-ord-
ningen kan medtages f.eks. varer, som sælges til forbrugere i
EU, men som en virksomhed/platform etableret uden for EU
har på lager i EU, og som sælger dem til forbrugere i EU.
Hvis varen befinder sig i et andet EU-land end det, hvor for-
brugeren er, og hvor transporten til denne slutter, er der tale
om et fjernsalg inden for EU. Men befinder varerne sig på
lager i samme land, som hvor forbrugeren er, og hvor trans-
porten til denne slutter, er der tale om et indenlandsk salg,
men også disse salg foreslås omfattet af EU-ordningen. For
vares vedkommende vil der efter det foreslåede således både
være virksomheder/platforme, der ikke er etableret i EU, og
visse indenlandske salg, der bliver omfattet af EU-ordnin-
gen. For ydelser er det, som efter gældende regler, stadig en
forudsætning, at virksomheden er etableret i EU, men ikke i
forbrugsmedlemslandet.
På denne baggrund foreslås overskriften ændret til: Sær-
ordning for fjernsalg af varer inden for EU, for levering af
varer i et medlemsland ved hjælp af elektroniske grænsefla-
der, der formidler sådanne leveringer, og for ydelser, der le-
veres af afgiftspligtige personer, der er etableret i EU, men
ikke i forbrugsmedlemslandet. Forslaget er en gennemførel-
se af overskriften til afsnit XII, kapitel 6, afdeling 6, i Rå-
dets direktiv 2019/1995/EU.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31, beskrives
de foreslåede definitioner i relation til EU-ordningen og i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32, de virksomhe-
der, der kan tilslutte sig ordningen.
Til nr. 31
35
Den gældende § 66 d, stk. 1, indeholder definitioner af en
afgiftspligtig person og identifikationsmedlemslandet set i
forhold til brug af EU-ordningen. Disse definitioner vedrø-
rer alene virksomheder, der leverer elektroniske ydelser, te-
leydelser og radio- og tv-spredningsydelser.
Udvidelsen af ordningen, jf. f.eks. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 25 og 26 samt 30, gør det nødvendigt
at justere definitionerne.
Den gældende lovs § 66 d, stk. 1, nr. 1, definerer en af-
giftspligtig person, som en virksomhed, der har etableret sin
økonomiske virksomhed i EU, eller har et fast forretnings-
sted i EU, men som ikke har etableret hjemstedet for sin
økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted in-
den for forbrugsmedlemslandets område. Det foreslås, at
denne definition af en afgiftspligtig person ikke bibeholdes,
da særlig den foreslåede udvidelse af ordningen med fjern-
salg af varer betyder, at også afgiftspligtige personer, der ik-
ke er etableret i EU, og visse indenlandske salg, bliver om-
fattet af EU-ordningen, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 30.
I stedet foreslås som § 66 d, stk. 1, nr. 1, ”en afgiftspligtig
person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemslandet” defi-
neret som en afgiftspligtig person, der har etableret sin øko-
nomiske virksomhed i EU eller har et fast forretningssted i
EU, men som ikke har etableret hjemstedet for sin økonomi-
ske virksomhed eller et fast forretningssted inden for for-
brugsmedlemslandets område. Denne definition skal fremo-
ver anvendes i forbindelse med salg af ydelser i EU-ordnin-
gen. Forslaget er en gennemførelse af artikel 369a, nr. 1, i
Rådets direktiv 2019/1995/EU.
I den gældende lovs § 66 d, stk. 1, nr. 2, defineres identifi-
kationsmedlemslandet, som det medlemsland, hvor virk-
somheden har etableret hjemstedet for sin økonomiske virk-
somhed eller, hvis hjemstedet for den økonomiske virksom-
hed ikke er i EU, det sted, hvor vedkommende har et fast
forretningssted. I stk. 2 bestemmes, at hvis sidstnævnte virk-
somhed har mere end ét fast forretningssted i EU, kan denne
vælge et af disse lande som identifikationsmedlemsland.
Valget er bindende for det pågældende kalenderår og de to
efterfølgende kalenderår.
Det foreslås, at den nuværende § 66 d, stk. 1, nr. 2, ændres
af hensyn til, at EU-ordningen foreslås også at omfatte fjern-
salg af varer inden for EU og visse nationale leveringer i til-
fælde, hvor virksomheden/platformen hverken har etableret
hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i EU eller har et
fast forretningssted i EU, jf. bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 30.
I § 66, stk. 1, nr. 2, litra a, foreslås det, at identifikations-
medlemslandet er det medlemsland, hvor den afgiftspligtige
person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksom-
hed, eller, hvis hjemstedet for den økonomiske virksomhed
ikke er etableret i EU, det sted, hvor den pågældende har et
fast forretningssted. Denne bestemmelse er uændret i for-
hold til gældende § 66, stk. 1, nr. 2.
Herudover foreslås det i § 66 d, stk. 1, nr. 2, litra b, at
identifikationsmedlemslandet er det medlemsland med et
fast forretningssted, hvor en afgiftspligtig person, som ikke
har etableret sin økonomiske virksomhed i EU, men har me-
re end ét fast forretningssted deri, angiver at ville gøre brug
af EU-ordningen. Denne bestemmelse svarer til gældende §
66 d, stk. 2, 1. pkt.
Idet fjernsalg af varer efter lovforslaget omfattes af EU-
ordningen, foreslås det endvidere i § 66 d, stk. 1, nr. 2, litra
c, at identifikationsmedlemslandet er det medlemsland, hvor
forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, når en
afgiftspligtig person ikke har etableret sin økonomiske virk-
somhed i EU og ikke har noget fast forretningssted deri.
Hvis det er i mere end ét medlemsland, at forsendelsen eller
transporten af varerne påbegyndes, skal den afgiftspligtige
person angive, hvilken af de pågældende medlemslande der
er identifikationsmedlemslandet. En virksomheds transpor-
ter eller forsendelser kan starte i flere lande, hvis der f.eks.
er lagre i flere lande.
Forslagene til § 66, stk. 1, nr. 2, er en gennemførelse af ar-
tikel 369a, nr. 2, i Rådets direktiv 2019/1995/EU.
I § 66 d, stk. 2, foreslås det, at valget af identifikations-
medlemsland i tilfælde, hvor virksomheden har mere end ét
fast forretningssted i EU, jf. § 66 d, stk. 1, nr. 2, litra b, eller
når virksomheden ikke har noget forretningssted i EU, jf. §
66 d, stk. 1, nr. 2, litra c, 2. pkt., at være bindende i det på-
gældende kalenderår og de to efterfølgende kalenderår. Til-
svarende bestemmelse findes i gældende lovs § 66 d, stk. 2,
2. pkt.
I den gældende lovs § 66 er en generel definition af for-
brugsmedlemsland. Som beskrevet i bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 25 og 26, foreslås denne definition op-
hævet, og nye definitioner indsat i bestemmelserne for hen-
holdsvis ikke-EU-ordningen, EU-ordningen og importord-
ningen.
Da EU-ordningen foreslås at omfatte både ydelser, fjern-
salg af varer inden for EU og visse nationale leveringer,
hvor reglerne for, hvor momsen skal betales (leveringssteds-
reglerne) er forskellige, foreslås det i § 66 d, stk. 1, nr. 3, at
definitionen af forbrugsmedlemsland deles op i disse tre si-
tuationer. Ved levering af ydelser foreslås det i litra a, at for-
brugslandet er det EU-land, hvor leveringen anses for at fin-
de sted i henhold til kapitel 4, ved levering af fjernsalg af
varer inden for EU foreslås det i litra b, at forbrugsmedlems-
landet er det EU-land, hvor forsendelsen eller transporten af
varerne til kunden afsluttes, og ved levering af varer foreta-
get af en virksomhed, der formidler disse leveringer i over-
ensstemmelse med § 4 c, stk. 2, og hvor forsendelsen eller
transporten af varerne påbegyndes og afsluttes i det samme
EU-land, foreslås det i litra c, at forbrugsmedlemslandet er
dette land.
Forslagene til § 66 d, stk.1, nr. 3, er en gennemførelse af
artikel 369a, nr. 3, i Rådets direktiv 2019/1995/EU.
Til nr. 32
Den gældende lovs § 66 e, stk. 1, fastslår, at de virksom-
heder, der er omfattet af EU-ordningen og vælger at tilslutte
sig Danmark som identifikationsmedlemsland, skal anmelde
36
påbegyndelse af aktiviteterne omfattet af ordningen elektro-
nisk til skatteforvaltningen. I bestemmelsen nævnes ekspli-
cit, hvilke afgiftspligtige personer der er tale om, nemlig de,
som er omfattet af den gældende EU-ordning, som kun om-
fatter leverancer af elektroniske ydelser, teleydelser og ra-
dio- og tv-spredningsydelser.
Den forslåede nye affattelse af § 66 e, stk. 1, er alene en
konsekvens af, at EU-ordningen med dette lovforslag fore-
slås udvidet til at omfatte alle ydelser, fjernsalg af varer in-
den for EU og visse indenlandske leveringer af varer. For-
slaget betyder, at også afgiftspligtige personer, der foretager
fjernsalg af varer inden for EU eller formidler levering af
varer i henhold til § 4 c, stk. 2, hvis forsendelsen eller trans-
porten af de leverede varer påbegyndes og afsluttes i det
samme medlemsland, eller en afgiftspligtig person, der ikke
er etableret i forbrugsmedlemslandet, og som vælger at til-
slutte sig EU-ordningen med Danmark som identifikations-
medlemsland, skal anmelde påbegyndelse af afgiftspligtig
virksomhed inden for ordningen til Skatteforvaltningen
Forslaget er en gennemførelse af artikel 369c, stk. 1, i Rå-
dets direktiv 2017/2455/EU.
Til nr. 33
Den gældende lovs § 66 e, stk. 2, 2. pkt., fastslår, at hvis
en virksomhed for første gang leverer ydelser, der kan om-
fattes af EU-ordningen i løbet af det kalenderkvartal, hvori
anmeldelsen om tilslutning til ordningen foretages, gælder
ordningen fra den første levering, forudsat at anmeldelsen af
påbegyndelse af aktiviteten sker senest den tiende dag i må-
neden efter at den første levering er foretaget.
Det foreslås, at denne regel udvides til også at gælde leve-
ring af varer omfattet af ordningen.
Til nr. 34
Den gældende lovs § 66 e, stk. 3, fastslår, at når en virk-
somhed har tilsluttet sig EU-ordningen, så finder ordningen
anvendelse på alle virksomhedens leveringer af elektroniske
ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningsydelser leve-
ret til forbrugere i EU-lande, hvor virksomheden ikke er
etableret.
Det foreslås, at § 66 e, stk. 3, affattes, således at EU-ord-
ningen skal anvendes på alle virksomhedens leveringer af
ydelser og varer til forbrugere i EU, der kan omfattes af EU-
ordningen. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets for-
slag om, at EU-ordningen udvides til alle ydelser, fjernsalg
af varer inden for EU og visse indenlandske leveringer.
Til nr. 35
Under overskriften ”Øvrige bestemmelser for særordnin-
gerne” indeholder den gældende lov en række bestemmel-
ser, der er fælles for ikke-EU-ordningen og EU-ordningen.
Da der fortsat efter nærværende lovforslag vil være be-
stemmelser, der både gælder for den udvidede ikke-EU-ord-
ning og den udvidede EU-ordning, men ikke for den foreslå-
ede nye importordning, foreslås det, at det i overskriften
præciseres, at der kun er tale om EU-ordningen og ikke-EU-
ordningen og således ikke importordningen.
Til nr. 36 og 37
Den gældende lovs § 66 g, stk. 1, fastsætter regler for den
afgiftsangivelse (angivelse af momsen), som virksomheder
omfattet af EU-ordningen og ikke-EU-ordningen skal ind-
sende. Det fastsættes blandt andet, at afgiftsperioden er ka-
lenderkvartalet, og på baggrund af regnskaber skal virksom-
hederne indsende afgiftsangivelser for hver afgiftsperiode
inden 20 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som an-
givelsen vedrører, uanset om der i perioden er leveret elek-
troniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-sprednings-
ydelser eller ej.
Det foreslås, som konsekvens af lovforslagets forslag om
at udvide ordningerne til alle ydelser og inkludere leveringer
af fjernsalg af varer og visse nationale leveringer af varer, at
den gældende ordlyd ”elektroniske ydelser, teleydelser eller
radio- og tv-spredningsydelser” i bestemmelsens 2. pkt., æn-
dres til ”varer og ydelser omfattet af ordningerne”.
En evaluering af de gældende ordninger foretaget af Kom-
missionen har vist, at kravet, om at afgiftsangivelsen skal
indsendes inden 20 dage efter udgangen af den afgiftsperio-
de, som angivelsen vedrører, i flere tilfælde opleves som
utilstrækkelig af virksomhederne i de gældende ordninger.
Dette tidsproblem anses også for at være aktuelt for portaler
m.v., der skal indsamle oplysninger fra de bagvedliggende
sælgervirksomheder, og det foreslås derfor i bestemmelsens
4. pkt., at tidsfristen forlænges således, at angivelsen skal
indgives inden udgangen af den måned, der følger efter ud-
gangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører. Fri-
sten forlænges således med ca. 10 dage.
Til nr. 38
I den gældende lovs § 66 g, stk. 2, er fastsat, at såfremt en
afgiftsangivelse skal ændres, efter at den er indsendt, skal
ændringen ske gennem ændring af denne angivelse og ikke i
efterfølgende angivelser. I henhold til stk. 3 gælder dette og-
så ved ændringer som følge af prisafslag og tab på debitorer.
En evaluering af de gældende ordninger foretaget af Kom-
missionen har vist, at kravet, om at rettelser i angivelserne
skal foretages i angivelsen for den afgiftsperiode, som den
levering rettelsen vedrører, er meget byrdefuld for virksom-
hederne, da det kan medføre, at de skal genindsende flere
angivelser hvert kvartal.
§ 66 g, stk. 2 foreslås derfor affattet således, at rettelser i
tidligere angivelse skal ske i en efterfølgende angivelse, der
alligevel skal indsendes efter de normale regler i stk. 1. Det
foreslås, at dette også gælder rettelser som følge af prisaf-
slag og tab på debitorer, hvorfor stk. 3 foreslås ophævet.
For at begrænse it-virkningen hos skattemyndighederne af
ændringen af den måde, hvorpå rettelser af tidligere angivel-
ser skal foretages, er det fastsat i Rådets gennemførelsesfor-
ordning til momssystemdirektivet, at rettelser forud for
ikrafttrædelse af de nye regler – det vil sige rettelser i angi-
velser vedrørende perioder til og med den sidste angivelses-
periode i 2020 - kun kan ske gennem ændringer i de angi-
velser, der er afgivet tidligere, og som rettelserne vedrører,
og ikke ved tilpasninger i en efterfølgende angivelse. For-
37
ordningens bestemmelser er direkte gældende og skal derfor
ikke gennemføres i national lovgivning.
Til nr. 39 og 40
Gældende lovs § 66 h indeholder regnskabsregler for af-
giftspligtige personer, der anvender de gældende MOSS-
ordninger, og § 66 i indeholder regler for, hvornår de af-
giftspligtige personer, der anvender ordningerne, skal infor-
mere Skatteforvaltningen om ophør dermed.
De foreslåede ændringer i § 66 h, 1. pkt. og § 66 i, stk. 1,
1. pkt., er alene konsekvensændringer som følge af udvidel-
sen af EU-ordningen og ikke-EU-ordningen, og en præcise-
ring af, at bestemmelserne kun omfatter disse to ordninger
og ikke importordningen.
Til nr. 41
I den gældende lovs § 66 i, stk. 2, fastslås, at hvis en virk-
somhed vælger at ophøre med at anvende EU-ordningen el-
ler ikke-EU-ordningen, selv om den fortsat leverer ydelser,
der kan omfattes af den ordning, som den vælge at ophøre
med at anvende, udelukkes den fra at anvende den pågæl-
dende ordning i to kvartaler fra ophørsdatoen. Bestemmel-
sen har haft til formål at undgå, at afgiftspligtige personer
går ind og ud af ordningerne med korte mellemrum, idet
dette eventuelt kunne medføre både administrative og sy-
stemmæssige udfordringer hos EU-landenes skattemyndig-
heder.
I forbindelse med drøftelserne i EU af de nye momsregler
for e-handel, der foreslås gennemført i dette lovforslag, var
der enighed om, at reglen om udelukkelse i to kvartaler
hverken er hensigtsmæssig eller nødvendig. Bestemmelsen
foreslås derfor ophævet.
Til nr. 42-45
De foreslåede ændringer i § 66 j, stk. 1, § 66 j, stk. 1, nr.
1, § 66 j, stk. 2, og § 66 k er alene konsekvensrettelser som
følge af udvidelsen af EU-ordningen og ikke-EU-ordningen,
samt en teknisk ændring af ordlyden ”8 kvartaler” til ”2 år” i
§ 66 j, stk. 2.
Til nr. 46
Efter gældende momsregler skal der betales importmoms
af varer med en værdi over 80 kr., som en forbruger køber
hos en afgiftspligtig person (virksomhed), og som indføres
fra et sted uden for EU. Det er aftageren af varen, det vil si-
ge forbrugeren, der som varemodtager er betalingspligtig.
Det er som hovedregel postvæsenet eller den kurerer, der
ved importen håndterer varen, der opkræver momsen hos
forbrugerne og angiver og betaler momsbeløbet til Skatte-
forvaltningen. Ud over at aftageren af varen skal betale
momsbeløbet, opkræver postvæsenet, kurerer m.v. også et
gebyr til dækning af omkostningerne ved opkrævning, angi-
velse og indbetalingen af momsen.
Der er ikke i gældende ret en særlig importordning for
indførsel af varer fra steder uden for EU med værdi over 80
kr.
Med dette lovforslag foreslås 80 kr.’s grænsen ophævet
således, at der skal betales moms af alle vareindførslerne
uanset værdi, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Dette vil i princip-
pet betyde, at forbrugerne skal betale importmoms ved ind-
førsel af alle varer. For at undgå at store mængder varer op-
hober sig ved grænserne, da de skal importmomsbehandles
og forbrugerne i hvert enkelt tilfælde skal opkræves import-
momsen, foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, at der
etableres en ny Import One Stop Shop ordning (IOSS eller
også benævnt importordningen) i relation til fjernsalg af va-
rer, bortset fra punktafgiftspligtige varer, indført fra lande
uden for EU med en værdi, der ikke overstiger 150 euro.
Grænsen på 150 euro er grænsen for, hvornår varer kan ind-
føres toldfrit. For indførsel af varer over 150 euro skal der
også fremover toldangives og betales told og importmoms.
Når denne importordning anvendes, skal sælger eller den-
nes repræsentant opkræve momsen i forbindelse med vare-
købet, og virksomheden tilsluttet ordningen skal så angive
og betale månedligt for alle deres salg til forbrugere i EU.
Når importordningen anvendes, skal der derfor ikke betales
importmoms ved selve indførslen i EU.
I overensstemmelse med de vedtagne EU-regler i Rådets
direktiver 2017/2455/EU og 2019/1995/EU skal virksomhe-
der, der ikke er etableret i EU, anvende en formidler, der er
etableret i EU, hvis importordningen ønskes anvendt. Det
kan f.eks. være en transportør. Dog foreslås det, at virksom-
heder etableret i lande uden for EU, som EU har indgået en
aftale om gensidig bistand med, selv kan anvende ordnin-
gen. EU har på nuværende tidspunkt en sådan aftale med
Norge.
På ovennævnte baggrund foreslås i lovens kapitel 16 ind-
sat en ny overskrift efter § 66 k med ordlyden ”Særordning
for fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU (import-
ordningen)”.
I § 66 l foreslås det fastsat, at importordningen omfatter
varer indført fra steder uden for EU i forsendelser med en
reel værdi, der ikke overstiger 150 euro. Ordningen omfatter
dog ikke indførsel af punktafgiftspligtige varer, hvor der al-
lerede efter gældende regler betales importmoms uanset va-
rernes værdi.
I § 66 m, stk. 1, foreslås indsat en række definitioner, som
skal anvendes i forbindelse med importordningen.
I nr. 1 er en definition af ”en afgiftspligtig person, der ik-
ke er etableret i EU”. Det foreslås, at dette er en afgiftsplig-
tig person (virksomhed), som hverken har etableret hjemste-
det for sin økonomiske virksomhed i EU eller har et fast for-
retningssted i EU. Dette betyder, at virksomheden ikke er
etableret i det land, hvor transporten/forsendelsen til forbru-
geren slutter, og hvor momsen skal betales. Virksomheden
kan godt have en momsregistrering i forbrugslandet på
grund af andre aktiviteter, der kræver registrering, uden at
dette er et fast forretningssted.
I nr. 2 foreslås en definition af en formidler, som værende
en person, der er etableret i EU og af den virksomhed, der
foretager fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU, er
38
udpeget til at være betalingspligtig for momsen og overhol-
de øvrige regler for importordningen på dennes vegne.
I nr. 3 fastsættes reglerne for, hvilket land der er identifi-
kationsmedlemsland. Det vil sige hvilket EU-land, som
virksomheden, der ønsker at anvende importordningen, skal
registrere sig i. Det foreslås i litra a, at hvis en virksomhed
ikke er etableret i EU, kan den frit vælge identifikations-
medlemsland. I litra b foreslås, at hvis virksomheden har et
eller flere faste forretningssteder i EU, er identifikations-
medlemslandet det EU-land med et fast forretningssted,
hvor virksomheden vælger at blive registreret. I litra c fore-
slås, at hvis virksomheden har etableret sin økonomiske
virksomhed i EU, er identifikationsmedlemslandet dette
land. I litra d foreslås, at hvis formidleren har etableret sin
økonomiske virksomhed i et EU-land, er identifikations-
medlemslandet dette land og endelig forslås det i litra e, at
hvis formidleren har etableret hjemstedet for sin økonomi-
ske virksomhed uden for EU, men har et eller flere faste for-
retningssteder i EU, er identifikationsmedlemslandet det
land med et fast forretningssted, hvor formidleren ønsker at
registrere sig for brugen af importordningen.
I nr. 4 foreslås fastsat, at forbrugsmedlemslandet er det
EU-land, hvor forsendelsen eller transporten til forbrugeren
afsluttes.
I stk. 2 foreslås fastsat, at når virksomheden eller formid-
leren har et eller flere faste forretningssteder i EU og vælger
et af disse som identifikationsmedlemsland, er dette valg
gældende for det pågældende kalenderår og de to efterføl-
gende kalenderår. Da skift af identifikationsmedlemsland gi-
ver administrative byrder for skattemyndighederne i med-
lemslandene, sikrer denne bestemmelse, at der ikke sker for
mange – og unødige – skift af identifikationsmedlemsland.
I § 66 n, stk. 1, foreslås fastsat, hvilke virksomheder der
kan anvende importordningen.
I nr. 1 foreslås det, at importordningen kan bruges af alle
virksomheder, der er etableret i EU, og som foretager fjern-
salg af varer indført fra steder uden fra EU. Dette kan f.eks.
være en platform, der anses for at være sælger af varer, der
formidles gennem deres platform, og kan omfattes af ord-
ningen. I nr. 2 foreslås endvidere, at enhver virksomhed, der
uanset om vedkommende er etableret i EU eller ej, og som
foretager fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU,
kan anvende importordningen, hvis virksomheden er repræ-
senteret ved en formidler, der er etableret i EU. Endelig
foreslås i nr. 3, at virksomheder etableret i et land uden for
EU, med hvilket land EU har indgået en aftale om gensidig
bistand, og som fra dette land foretager fjernsalg af varer til
forbrugere i EU, kan anvende importordningen. For øjeblik-
ket er der en sådan aftale mellem EU og Norge.
I stk. 2 foreslås det, at en virksomhed, der ønsker at an-
vende importordningen med Danmark som identifikations-
medlemsland, eller en formidler der agerer på virksomhe-
dens vegne, skal anmelde påbegyndelse af aktiviteter inden
for ordningen til Skatteforvaltningen. I forbindelse med den-
ne anmeldelse foreslås det, at både virksomheden og dennes
eventuelle formidler skal give en række oplysninger, før
ordningen tages i brug. Hvilke oplysninger, der er tale om,
fastsættes i momsbekendtgørelsen, jf. hjemlen i den foreslå-
ede § 66 u. Der vil i overensstemmelse med de vedtagne
EU-regler i Rådets direktiv (EU) 2017/2455 være tale om, at
en virksomhed, der ikke gør brug af en formidler, skal oply-
se navn, postadresse, elektroniske adresser og websteder og
momsregistreringsnummer eller nationalt skattenummer. En
formidler vil skulle oplyse navn, postadresse, elektronisk
adresse og momsregistreringsnummer og for hver virksom-
hed den repræsenterer dennes navn, postadresse, elektroni-
ske adresser og websteder, momsregistreringsnummer eller
nationalt skattenummer samt det momsnummer, som virk-
somheden er tildelt for brug af importordningen. Det vil
endvidere blive fastsat i momsbekendtgørelsen, at
vedkommende, der bruger importordningen, eller hvis rele-
vant dennes formidler, skal underrette Skatteforvaltningen
om eventuelle ændringer i de tidligere afgivne oplysninger.
I stk. 2 foreslås det endvidere, at anmeldelse til importord-
ningen og afgivelse af oplysninger skal ske elektronisk.
I stk. 3 foreslås det, at importordningen finder anvendelse
fra den dag, hvor virksomheden og dennes eventuelle for-
midler har fået tildelt et momsregistreringsnummer til brug i
ordningen. Endvidere foreslås, at de tildelte momsregistre-
ringsnumre kun kan anvendes til brug for importordningen.
Disse regler er fastsat i Rådets gennemførelsesforordning,
som er direkte gældende i alle EU-lande, men foreslås gen-
givet i loven af praktiske hensyn og for at give størst mulig
sammenhæng og klarhed over momsreglerne i forbindelse
med registrering i importordningen.
I stk. 4 foreslås det fastsat, at når en virksomhed har til-
sluttet sig importordningen, finder ordningen anvendelse på
alle dennes varesalg, der kan omfattes af ordningen. Tilsva-
rende regel gælder for EU-ordningen og ikke-EU-ordnin-
gen.
I stk. 5 foreslås det, at en virksomhed ikke kan udpege
mere end én formidler på samme tid. Bestemmelsen er prak-
tisk, men også nødvendig, for at forbrugslandene i EU kan
føre en tilstrækkelig effektiv kontrol både gennem regnska-
ber fra virksomheden selv og fra den udpegede formidler.
I stk. 6 foreslås det, at en virksomhed, der anvender im-
portordningen, eller formidleren, der handler på dennes veg-
ne, skal anmelde ændring og ophør af virksomheden, som
gør, at virksomheden ikke mere opfylder betingelserne for at
være omfattet af ordningen. Er Danmark identifikations-
medlemsland, skal anmeldelsen ske elektronisk til Skattefor-
valtningen senest den tiende dag i måneden efter ophør eller
ændring.
I lovforslagets § 1, nr. 11 er der foreslået indsat en be-
stemmelse (§ 23 a) om, at når en platform m.v. anses for at
have modtaget og leveret varer som fjernsalg af varer ind-
ført fra et sted uden for EU, er leveringstidspunktet og af-
giftspligtens indtræden på det tidspunkt, hvor betalingen for
varen er accepteret. Tilsvarende bestemmelse foreslås sat
ind i § 66 o for alle leveringer af varer, som angives i im-
portordningen. I Rådets gennemførelsesforordning til
momssystemdirektivet er det nærmere beskrevet, at det tids-
39
punkt, hvor betalingen er accepteret, skal forstås som det
tidspunkt, hvor betalingsbekræftelsen, meddelelsen om beta-
lingsanvisning eller forbrugerens betalingsforpligtelse er
modtaget af eller på vegne af den virksomhed, der gør brug
af importordningen, alt efter hvilket tidspunkt der indtræffer
først. Dette gælder uanset det tidspunkt, hvornår betalingen
rent faktisk er foretaget.
Som § 66 p foreslås indsat regler for indsendelse af af-
giftsangivelse i importordningen og betaling af momsen, når
Danmark er identifikationsmedlemsland.
I stk. 1 foreslås det, at hvis Danmark er identifikations-
medlemsland, skal en virksomhed eller dennes formidler
elektronisk indsende en afgiftsangivelse for hver afgiftsperi-
ode til Skatteforvaltningen. Afgiftsperioden er kalendermå-
neden.
Endvidere foreslås det, at der skal indsendes en angivelse,
uanset om der i perioden er foretaget fjernsalg af varer ind-
ført fra steder uden for EU eller ej, hvilket vil sige, at der i
så fald skal indsendes 0-angivelser. Det foreslås endelig, at
angivelsen skal indsendes inden udgangen af den måned,
der følger efter den måned, som angivelsen vedrører.
I stk. 2 foreslås det, at når der skal indsendes en afgiftsan-
givelse i importordningen, pålægges der ikke yderligere for-
pligtelser eller andre formaliteter i forbindelse med indførs-
len i relation til moms. Der skal således ikke betales import-
moms. Forpligtelser i relation til told, herunder indsendelse
af toldangivelser m.v., berøres ikke af dette forslag.
I henhold til stk. 3 foreslås virksomheden, eller dennes
formidler, at være forpligtet til, under henvisning til den re-
levante afgiftsangivelse, at indbetale momsen til Skattefor-
valtningen. Indbetalingen skal ske, når angivelsen indsen-
des, dog senest ved udløbet af fristen for at indsende angi-
velse, jf. stk. 1.
De nærmere regler for afgiftsangivelsens indhold samt be-
taling vil blive fastsat i momsbekendtgørelsen med hjemmel
i den foreslåede § 66 u. Også de nærmere regler til afgiftsan-
givelserne og betaling i den gældende EU-ordning og ikke-
EU-ordning er fastsat i momsbekendtgørelsen. En afgiftsan-
givelse i importordningen skal blandt andet indeholde de til-
delte momsregistreringsnumre til brug for ordningen og for
hvert EU-land, hvor der skal betales moms, vise den samle-
de værdi uden moms af de fjernsalg af varer indført fra ste-
der uden for EU, for hvilke moms er forfalden i afgiftsperio-
den, og det samlede tilsvarende momsbeløb opdelt efter sats.
Også de gældende momssatser og det samlede skyldige af-
giftsbeløb skal anføres i angivelsen.
I stk. 4 foreslås fastsat, at ændringer af en afgiftsangivelse
efter indsendelsen skal medtages i en efterfølgende angivel-
se inden for tre år efter den dato, hvor den oprindelige angi-
velse skulle indsendes. Den efterfølgende angivelse skal an-
give det relevante forbrugsmedlemsland, afgiftsperioden og
det momsbeløb, der ændres. Denne regel kommer til at sva-
re til den regel for ændringer af angivelser, der med dette
lovforslag foreslås indført for EU-ordningen og ikke-EU-
ordningen, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 38.
Det er i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-
regler og på linje med reglerne i de to øvrige særordninger
(ikke-EU-ordningen og EU-ordningen) ikke muligt at fra-
drage købsmoms i importordningen, hvorfor virksomheder-
ne kan søge godtgørelse af momsen efter reglerne i § 45,
stk. 1. Det vil sige, at såfremt virksomheden har momsudgif-
ter her i landet som følge af indkøb her, der anvendes i for-
bindelse med leveringerne omfattet af importordningen, kan
virksomheden søge om godtgørelse af denne moms.
Da anmodning om godtgørelse er administrativt byrde-
fuldt for virksomhederne, foreslås det i § 66 q, at der indsæt-
tes en bestemmelse om, at hvis virksomheden har aktiviteter
her i landet, som ikke er omfattet af importordningen, og for
hvilke der kræves momsregistrering her i landet, skal moms
af udgifter i forbindelse med aktiviteterne i importordningen
fradrages i den afgiftsangivelse, der skal indgives i forbin-
delse med momsregistreringen. Tilsvarende regel foreslås
ved dette lovforslag indsat i EU-ordningen og ikke-EU-ord-
ningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
I § 66 r foreslås der regler for regnskabsførelse. Det fore-
slås, at en virksomhed, der anvender importordningen, skal
føre regnskab over de transaktioner, der er omfattet af ord-
ningen. En formidler skal føre regnskab for hver af de virk-
somheder, som vedkommende repræsenterer. Regnskaberne
skal være tilstrækkelig detaljerede til, at forbrugsmedlems-
landets skattemyndigheder kan fastslå, at afgiftsangivelsen
er korrekt. Regnskaberne skal efter anmodning gøres elek-
tronisk tilgængelige for forbrugsmedlemslandet og for iden-
tifikationsmedlemslandet. Regnskaberne skal opbevares i en
periode på 10 år fra udgangen af det år, hvor transaktionen
blev foretaget.
De nærmere regnskabskrav er fastsat i Rådets gennemfø-
relsesforordning til momssystemdirektivet, som er direkte
gældende. Der er lignende regnskabskrav ved anvendelse af
EU-ordningen og ikke-EU-ordningen i momslovens § 66 h,
som ved dette lovforslags § 1, nr. 39, tilrettes de udvidede
ordninger. Også for disse ordninger er de nærmere regn-
skabskrav fastsat i Rådets gennemførelsesforordning.
Det er frivilligt at anvende One Stop Shop ordningerne og
derfor også importordningen. Det foreslås fastsat i § 66 s, at
en virksomhed altid kan ophøre med at anvende ordningen.
Forslaget betyder, at har virksomheden efter ophøret fortsat
fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU, vil der skul-
le betales importmoms af disse varer. Det foreslås endvide-
re, at hvis Danmark er identifikationsmedlemsland, skal un-
derretning om ophøret ske til Skatteforvaltningen senest 15
dage før udløbet af den måned, i hvilken vedkommende vil
ophøre med at bruge ordningen. Ophøret får virkning fra
den 1. dag i måneden efter underretningen.
I § 66 t foreslås der regler for, hvornår en virksomhed og
en formidler skal slettes fra importordningens identifikati-
onsregister og dermed ikke længere har tilladelse til at an-
vende ordningen. Det er identifikationsmedlemslandet, der
foretager sletningen. EU-reglerne for sletning og udelukkel-
se af virksomheder og formidlere fra importordningen fin-
des i momssystemdirektivets artikel 369r. Herudover er der
fastsat nærmere bestemmelser i Rådets gennemførelsesfor-
40
ordning til momssystemdirektivet, som er direkte gældende i
alle EU-lande. Af hensyn til at sikre klarhed og sammen-
hæng i momslovens regler er visse af forordningens bestem-
melser gengivet i loven.
Stk. 1 indeholder regler for de virksomheder, der ikke an-
vender en formidler. Det foreslås, at en sådan virksomhed
slettes, hvis denne meddeler, at den ikke længere har aktivi-
teter omfattet af ordningen, eller hvis det på anden måde kan
antages, at aktiviteterne er ophørt. Herudover slettes virk-
somheden, hvis kravene til at deltage i ordningen ikke læn-
gere er opfyldt, og hvis virksomheden gentagne gange und-
lader at overholde reglerne for ordningen.
Det foreslås i stk. 2, at en formidler slettes, hvis denne i en
periode på to på hinanden følgende kalenderkvartaler ikke
har fungeret som formidler, hvis formidleren ikke længere
opfylder betingelserne for at anvende ordningen, og hvis
vedkommende gentagne gange undlader at overholde regler-
ne for ordningen.
Det foreslås i stk. 3, at en virksomhed, der anvender en
formidler, slettes, hvis formidleren meddeler, at virksomhe-
dens aktiviteter omfattet af ordningen er ophørt, eller hvis
det på anden måde kan antages, at aktiviteterne er ophørt.
Herudover slettes virksomheden, hvis kravene til at deltage i
ordningen ikke længere er opfyldt, og hvis virksomheden
gang på gang undlader at overholde reglerne for ordningen.
Endelig foreslås det, at virksomheden slettes, hvis formidle-
ren meddeler, at den ikke længere repræsenterer
vedkommende.
I Rådets gennemførelsesforordning artikel 58a er fastsat,
at en afgiftspligtig person i en periode på to år ikke har fore-
taget leveringer omfattet af ordningen, antages denne at væ-
re ophørt med sin afgiftspligtige virksomhed. Endvidere er
der i forordningens § 58b, stk. 2, fastsat nærmere bestem-
melser for, hvornår en virksomhed eller formidler anses for
gentagne gange at undlade at overholde reglerne.
I stk. 4 foreslås fastsat, at hvis en virksomhed eller formid-
ler er slettet af identifikationsregistret, fordi vedkommende
gentagne gange ikke har overholdt reglerne for importord-
ningen, udelukkes denne fra ordningen i to år efter den angi-
velsesperiode, hvori udelukkelsen skete. Hvis udelukkelsen
af virksomheden alene skyldes, at formidleren ikke har
overholdt reglerne, gælder udelukkelsen på to år ikke. I dis-
se tilfælde skal virksomheden udpege en anden formidler.
Denne bestemmelse findes i Rådets gennemførelsesforord-
ning § 58b, stk. 1.
I § 66 u foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler for anvendelse af importordnin-
gen med Danmark som identifikationsmedlemsland. Som
omtalt ovenfor er det hensigten i momsbekendtgørelsen at
fastsætte nærmere regler for de oplysninger, som virksom-
heder og formidlere skal afgive, når de tilkendegiver, at de
ønsker at tilslutte sig importordningen med Danmark som
identifikationsmedlemsland og en regel om, at der skal ske
underretning, hvis tidligere afgivne oplysninger ændrer sig.
Desuden er det hensigten at fastsætte nærmere bestemmelser
om afgiftsangivelsens indhold og bestemmelser i relation til
betaling af afgiften.
Ønsker en virksomhed med fjernsalg af varer indført fra
steder uden for EU ikke at anvende importordningen IOSS,
skal der i henhold til lovforslaget betales importmoms ved
indførslen i EU uanset varernes værdi. Det er aftageren af
varen, det vil sige forbrugeren, der er betalingspligtig, men
det er som hovedregel postvæsen eller den kurer, der ved
importen håndterer varen, der opkræver importmomsen hos
forbrugerne og indbetaler momsbeløbet til Skatteforvaltnin-
gen.
Der er i EU-landene uens regler for, hvordan importmom-
sen skal angives og indbetales. I nogle lande skal den angi-
ves og indbetales for hver enkelt forsendelse, i andre samlet
for en uges forsendelser, mens andre lande igen har måned-
lige angivelser og betalinger. For at lette de administrative
byrder hos postvæsen, kurerer m.v. og dermed nedsætte om-
kostningerne i forbindelse med opkrævning af importmom-
sen hos forbrugerne samt angivelse og indbetaling af denne,
er det vedtaget i Rådets direktiver 2017/2455/EU og
2019/1995/EU, at der skal indføres en forenklet ordning for
angivelse og betaling af importmoms. Denne ordning fore-
slås indsat i lovens §§ 66 v – 66 y under overskriften ”For-
enklet ordning for angivelse og betaling af importmoms”.
I § 66 v foreslås det, at hvis importordningen ikke anven-
des, kan den person, der på vegne af den person, til hvem
varerne er bestemt (forbrugeren), håndterer varerne i rela-
tion til forpligtelserne overfor Skatteforvaltningen, bruge en
forenklet ordning for angivelse og betaling af importmoms
ved indførsel for så vidt angår varer, hvis forsendelse eller
transport afsluttes her i landet. Efter gældende praksis kan
postvæsen, kurerer m.v., opkræve importmomsen af kunder-
ne (forbrugerne) og indbetale denne moms periodevis og så-
ledes ikke for hver enkelt import. Kurererne anvender
samme regler som importvirksomheder, der er registreret ef-
ter toldlovens § 29, og som har henstand med betalingen af
importmomsen efter toldlovens § 30, mens postvæsenet af-
regner importmomsen periodevis, men ikke nødvendigvis
med fast månedsafregning.
I § 66 x, stk. 1, foreslås det fastsat, at det ved brug af ord-
ningen i § 66 v skal gælde, at den person, til hvem varerne
er bestemt, er betalingspligtig for momsen, og den person,
der håndterer varerne, opkræver importmomsen fra denne
person, og foretager indbetalingen af momsen til Skattefor-
valtningen og hæfter solidarisk for denne moms.
I stk. 2 foreslås det, at den person, der frembyder varerne
ved indførslen og ønsker at anvende den forenklede ordning
for angivelse og betaling af importmoms, forud for anven-
delse af ordningen skal ansøge Skatteforvaltningen om tilla-
delse hertil. Det foreslås, at der gives tilladelse, hvis ansøge-
ren er eller kan blive importregistreret efter toldlovens § 29,
herunder at personer, som ikke er etableret i et EU-land, skal
registreres ved en her i landet etableret og solidarisk hæften-
de repræsentant. I henhold til toldlovens § 29 kan Skattefor-
valtningen kræve, at ansøgeren skal fremlægge relevante
økonomiske oplysninger om virksomheden samt om den
forventede import af varer. Hvis forvaltningen konkret skøn-
41
ner, at der er nærliggende risiko for, at importmomsen ikke
betales rettidigt, vil importregistrering og dermed også regi-
strering for anvendelse af den forenklede ordning kunne
nægtes.
I stk. 3 foreslås det, at den person, der håndterer varerne,
skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at den per-
son, til hvem varerne er bestemt, betaler den korrekte moms.
I § 66 y, stk. 1, foreslås det, at importmoms opkrævet i
henhold til den forenklede ordning anses for angivet ved de
månedlige importspecifikationer dannet på baggrund af af-
givne elektroniske toldangivelser. I tilfælde hvor skyldig im-
portmoms ikke er medtaget i importspecifikationen, påhviler
det dog den person, der gør brug af den forenklede ordning,
efter påkrav at betale manglende beløb. Den person, der an-
vender den forenklede ordning, skal således ikke indsende
en egentlig momsangivelse. Disse regler svarer til reglerne i
toldlovens §§ 29 og 30 for importørregistrerede virksomhe-
der med henstand med betaling af told og moms, hvilket er
samme regler som kurererne i praksis også anvender. Post-
væsenet har ikke efter toldreglerne hidtil skulle indgive
elektroniske toldangivelser og har dermed ikke modtaget
importspecifikationer. For at sikre, at postvæsenet kan an-
vende den gældende forenklede ordning, indtil de begynder
at indgive sådanne toldangivelser, der gennem Skatteforvalt-
ningens importsystem kan danne baggrund for importspeci-
fikationer, foreslås det i fastsat i stk. 2, at modtager en bru-
ger af den forenklede ordning ikke en importspecifikation,
eller finder brugeren af ordningen selv fejl i specifikationen,
skal vedkommende selv indsende en angivelse over afgifts-
periodens skyldige importmoms til Skatteforvaltningen se-
nest på tidspunktet for indbetalingen af momsen. Disse op-
lysninger om afgiftsperiodens forsendelser og importmoms
findes hos postvæsenet, kurerer m.v., idet disse skal føre
regnskab over de transaktioner, der er omfattet af ordningen,
jf. bemærkningerne nedenfor til det foreslåede stk. 4.
I stk. 3 foreslås det, at afregningsperioden bliver kalender-
måneden, og at importmomsen for en afregningsperiode skal
indbetales senest den 16. i måneden efter. Hermed vil afreg-
ningsperioden og betalingsfristen komme til at svare til gæl-
dende afregningsperiode og betalingsfrist for virksomheder,
der er importregistrerede efter toldlovens § 29 og i henhold
til toldlovens § 30 har henstand med betaling af told og im-
portmoms. Efter den gældende forenklede ordning anvender
kurerer den nu foreslåede afregningsperiode og betalings-
frist, mens postvæsenet ikke nødvendigvis anvender samme
periode og betalingsfrist, men dog ikke hverken en længere
periode eller frist.
I stk. 4 foreslås det fastsat, at den person, der bruger den
forenklede ordning, skal føre regnskab over de transaktio-
ner, der er omfattet af ordningen. Dette regnskab skal være
tilstrækkeligt detaljeret til, at Skatteforvaltningen kan fast-
slå, at den angivne moms er korrekt. Regnskabet skal efter
anmodning fra Skatteforvaltningen gøres elektronisk tilgæn-
geligt.
Til nr. 47
Efter momslovens § 77 kan Skatteforvaltningen pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse
heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud ef-
ter § 47, stk. 7 og 8, om virksomhedens registrering hos
Skatteforvaltningen, § 74, stk. 5, om påbud om at efterleve
reglerne for Skatteforvaltningens adgang til eftersyn samt
udlevering eller indsendelse af materiale og § 75, stk. 9, om
Skatteforvaltningens mulighed for at give en oplysningsplig-
tig et påbud om at efterleve reglerne for meddelelse af op-
lysninger. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr.
dag.
Det foreslås indledningsvist, at henvisningen til § 47, stk.
7 og 8, i momslovens § 77 ændres til § 47, stk. 8 og 9. Der
er tale om en konsekvensændring som følge af, at der fore-
slås indsat et nyt stk. 5 i § 47, jf. bemærkningerne til nr. 15,
hvorfor den gældende § 47, stk. 5-8, bliver til § 47, stk. 6-9.
Derudover foreslås en udvidelse af området for, i hvilke
situationer Skatteforvaltningen vil kunne pålægge ejeren af
en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf
daglige bøder for manglende efterlevelse af et påbud.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen skal kunne pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse
heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af et påbud
om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem efter
momslovens § 55 c, stk. 1, eller en manglende efterlevelse
af en pligt efter § 55 d til at lade eventuelle digitale beta-
lingsløsninger integrere i det digitale salgsregistreringssy-
stem, som foreslås indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 22.
Det foreslås, at de daglige bøder vil kunne pålægges, ind-
til et påbud efter momslovens § 55 c, stk. 1, er opfyldt, eller
en pligt efter § 55 d er opfyldt.
Formålet med reglerne om daglige bøder er at kunne
fremtvinge en bestemt handling hos ejeren af en virksomhed
eller den ansvarlige daglige ledelse, nemlig anskaffelse og
benyttelse af et digitalt salgsregistreringssystem. Konstate-
res det ved kontrol, at et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem ikke er opfyldt, vil Skatteforvalt-
ningen således kunne pålægge virksomhedsejeren eller den
ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder, indtil påbud-
det eller pligten opfyldes. Bøden vil skulle stiles til virksom-
heden.
Et påbud vil skulle indeholde en henvisning til den rele-
vante lovbestemmelse, og det vil skulle specificeres, hvilke
handlinger der ønskes opfyldt. Det vil skulle fremgå, at så-
fremt påbuddet ikke efterleves inden for en nærmere fastsat
frist, så vil der kunne pålægges daglige tvangsbøder, indtil
påbuddet opfyldes. De daglige tvangsbøder vil skulle gives
for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen.
Den daglige tvangsbøde vil skulle fastsættes ud fra, hvad
der for den enkelte virksomhed vil opleves som tvingende.
Der gælder et almindeligt proportionalitetsprincip i relation
til daglige tvangsbøder. Det betyder bl.a., at tvangsmidlet
(de daglige tvangsbøder) ikke må stå i misforhold til undla-
delsen.
Ved fastsættelsen af tvangsbøden vil der skulle tages hen-
syn til den erhvervsdrivendes økonomiske formåen, således
42
at tvangsmidlet har effekt, men bødestørrelsen beror i øvrigt
på et konkret skøn. En tvangsbøde vil mindst skulle være på
1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én daglig tvangsbøde,
uanset antallet af forhold.
De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med skriftligt
varsel, hvis den fastsatte bøde ikke har givet resultat.
Tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalder, når det konstate-
res, at ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige
ledelse har opfyldt påbuddet. Betalte og eventuelt inddrevne
bøder tilbagebetales ikke.
Til nr. 48
Efter momslovens § 77 kan Skatteforvaltningen pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse
heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud ef-
ter § 47, stk. 7 og 8, om virksomhedens registrering hos
Skatteforvaltningen, § 74, stk. 5, om påbud om at efterleve
reglerne for Skatteforvaltningens adgang til eftersyn samt
udlevering eller indsendelse af materiale og § 75, stk. 9, om
Skatteforvaltningens mulighed for at give en oplysningsplig-
tig et påbud om at efterleve reglerne for meddelelse af op-
lysninger. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr.
dag.
Efter momslovens § 47, stk. 7, kan Skatteforvaltningen gi-
ve den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de bestem-
melser, der er fastsat i stk. 1-3, stk. 5, 1. pkt., og stk. 6 om
registrering m.v. Skatteforvaltningen kan i den forbindelse
pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 77, indtil
påbuddet efterleves.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne
forsøge at fremtvinge en bestemt handling hos ejeren af en
virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse. I dette til-
fælde, at virksomheden lader sig registrere, jf. momslovens
§ 47, stk. 1-3, at anmeldelse til registrering skal ske senest 8
dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed,
jf. momslovens § 47, stk. 5, 1. pkt., eller at ejeren eller den
ansvarlige daglige ledelse af en virksomhed, der ophører
med at drive registreringspligtig virksomhed, underretter
Skatteforvaltningen om virksomhedens ophør senest 8 dage
efter ophøret, jf. momslovens § 47, stk. 6.
Efter momslovens § 47, stk. 8, skal et sådant påbud inde-
holde en henvisning til den relevante bestemmelse og en an-
visning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger
virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågæl-
dende bestemmelse. Påbuddet skal gives skriftligt, og det
skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for
den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige
bøder, indtil påbuddet efterleves.
Efter momslovens § 74, stk. 5, kan Skatteforvaltningen gi-
ve en virksomhed påbud om at efterleve reglerne for adgan-
gen til eftersyn samt udlevering og indsendelse af regn-
skabsmateriale efter momslovens § 74, stk. 1-4. Skattefor-
valtningen kan i den forbindelse pålægge ejeren eller den
ansvarlige ledelse af virksomheden daglige bøder efter
momslovens § 77, indtil påbuddet efterleves. Bestemmelsen
indebærer, at Skatteforvaltningen kan give en virksomhed et
påbud om at efterleve reglerne for adgangen til eftersyn
samt udlevering og indsendelse af regnskabsmateriale efter
bestemmelserne i momslovens § 74, stk. 1-4. Skatteforvalt-
ningen kan således pålægge ejeren eller den ansvarlige le-
delse af virksomheden daglige bøder efter momslovens §
77, indtil påbuddet efterleves.
Efter momslovens § 75, stk. 9, kan Skatteforvaltningen gi-
ve den oplysningspligtige et påbud om at efterleve reglerne
for meddelelse af oplysninger efter momslovens § 75, stk.
1-5. Skatteforvaltningen kan i den forbindelse pålægge eje-
ren eller den ansvarlige ledelse af virksomheden daglige bø-
der efter momslovens § 77, indtil påbuddet efterleves.
Det foreslås, at momslovens § 77, 1. pkt., ophæves og at
bestemmelsen nyaffattes, således at manglende efterlevelse
af et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem
efter momslovens § 55 c, stk. 1, pligten til efter § 55 d at la-
de digitale betalingsløsninger integrere i det digitale salgsre-
gistreringssystem, eller regler udstedt i medfør af momslo-
vens § 55 e, stk. 1, også vil kunne sanktioneres med tvangs-
bøder, indtil påbuddet eller pligten er opfyldt.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan
fremtvinge en bestemt handling hos ejeren af en virksomhed
eller den ansvarlige daglige ledelse.
Det bemærkes, at det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 22, at
Skatteforvaltningen efter momslovens § 55 c, stk. 1, skal
kunne give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem, ligesom virksomheder, der vil
skulle benytte digitale salgsregistreringssystemer, vil være
forpligtet til at integrere eventuelle digitale betalingsløsnin-
ger i det digitale salgsregistreringssystem, jf. § 55 d.
Efter momslovens § 55 e vil skatteministeren kunne fast-
sætte regler om, hvilke brancher der skal omfattes af en ge-
nerel pligt til at benytte et digitalt salgsregistreringssystem.
Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil Skatte-
forvaltningen kunne pålægge ejeren af en virksomhed eller
den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for man-
glende efterlevelse af en pligt til at benytte et digitalt salgs-
registreringssystem efter regler udstedt i medfør af § 55 e,
som foreslås indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 22.
De daglige bøder skal efter forslaget kunne pålægges, ind-
til et påbud er opfyldt.
Der vil således kunne anvendes tvangsbøder for at gen-
nemtvinge et påbud om at benytte et digitalt salgsregistre-
ringssystem, en pligt til efter § 55 d at lade digitale beta-
lingsløsninger integrere i det digitale salgsregistreringssy-
stem eller en pligt til generelt at benytte et digitalt salgsregi-
streringssystem, som følge af, at virksomheden tilhører en
branche, som er omfattet af den generelle pligt til at skulle
anvende digitale salgsregistreringssystemer.
Formålet med reglerne om daglige bøder er at kunne
fremtvinge en bestemt handling hos ejeren af en virksomhed
eller den ansvarlige daglige ledelse, nemlig anskaffelse og
benyttelse af et digitalt salgsregistreringssystem eller inte-
gration mellem eventuelle betalingsløsninger og det digitale
salgsregistreringssystem. Det foreslås, at hvis det ved kon-
trol konstateres, at et påbud eller en pligt ikke er opfyldt,
skal Skatteforvaltningen kunne pålægge virksomhedsejeren
43
eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder, ind-
til påbuddet opfyldes. Bøden vil skulle stiles til virksomhe-
den.
Et påbud skal indeholde en henvisning til den relevante
lovbestemmelse, og det vil skulle specificeres, hvilke hand-
linger der ønskes opfyldt. Det vil skulle fremgå, at såfremt
påbuddet ikke efterleves inden for en nærmere fastsat frist,
så vil der kunne pålægges daglige tvangsbøder, indtil påbud-
det opfyldes. De daglige tvangsbøder vil skulle gives for
hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen.
Den daglige tvangsbøde vil skulle fastsættes ud fra, hvad
der for den enkelte virksomhed vil opleves som tvingende.
Der gælder et almindeligt proportionalitetsprincip i relation
til daglige tvangsbøder. Det betyder bl.a., at tvangsmidlet
(de daglige tvangsbøder) ikke må stå i misforhold til undla-
delsen.
Ved fastsættelsen af tvangsbøden vil der skulle tages hen-
syn til den erhvervsdrivendes økonomiske formåen, således
at pressionen har effekt, men bødestørrelsen beror i øvrigt
på et konkret skøn. En tvangsbøde vil mindst skulle være på
1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én daglig tvangsbøde,
uanset antallet af forhold.
De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med skriftligt
varsel, hvis den fastsatte bøde ikke har givet resultat.
Tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalder, når det konstate-
res, at ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige
ledelse har opfyldt påbuddet. Betalte og eventuelt inddrevne
bøder tilbagebetales ikke.
Der er med nyaffattelsen ikke tilsigtet ændringer i forhold
til gældende ret for så vidt angår anvendelsen af bestemmel-
sen i relation til momslovens § 47, stk. 7 og 8, § 74, stk. 5,
og § 75, stk. 9.
Til nr. 49
Det foreslås, at henvisningen til stk. 5, 1., 4. eller 5. pkt.,
eller stk. 6, ændres til stk. 6, 1., 4. eller 5. pkt., eller stk. 7.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt stk. 5 i § 47, jf. bemærkningerne til nr.
15, hvorfor den gældende § 47, stk. 5-8, bliver til § 47, stk.
6-9.
Til nr. 50
Momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, indeholder en opremsning
af en række af momslovens bestemmelser, som indeholder
forskellige forpligtelser. Der er bødestraf for overtrædelse af
de bestemmelser, som er omfattet af momslovens § 81, stk.
1, nr. 2.
Der foreslås indsat en bestemmelse i momslovens § 55 d,
jf. lovforslagets § 1, nr. 22, hvorefter virksomheder, der
modtager digital betaling via en eller flere digitale betalings-
løsninger, og som er pålagt at benytte et digitalt salgsregi-
streringssystem efter momslovens § 55 c eller har pligt hertil
efter regler udstedt i medfør af § 55 e, vil skulle integrere
den eller de forskellige typer af digitale betalingsløsninger i
salgsregistreringssystemet.
I den forbindelse foreslås det, at den, der forsætligt eller
groft uagtsomt overtræder kravet om integration mellem be-
talingsløsning og det digitale salgsregistreringssystem, vil
skulle kunne straffes med bøde.
Gerningsindholdet vil være realiseret, når kravet om inte-
gration mellem det digitale salgsregistreringssystem og
eventuelle betalingsløsninger ikke er opfyldt. Pligt- og an-
svarssubjektet er virksomhedsejeren eller den ansvarlige
daglige ledelse. Den foreslåede bestemmelse er en ordens-
forskrift, og bødestraffens størrelse vil være uafhængig af,
om der er forsæt til undladelsen, eller der er tale om grov
uagtsomhed.
Af hensyn til at kunne sikre en effektiv håndhævelse af
kravet om integration mellem digitale betalingsløsninger og
det digitale salgsregistreringssystem, vil det være af afgø-
rende betydning, at et sådant krav vil kunne sanktioneres – i
dette tilfælde i form af bøde.
En bøde for overtrædelse af kravet om integration mellem
eventuelle betalingsløsninger og det digitale salgsregistre-
ringssystem, jf. momslovens § 55 d, bør herefter normalt
fastsættes til i størrelsesordenen 10.000 kr. i et førstegangs-
tilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde normalt bør fast-
sættes til det dobbelte. Det er hensigten med forslaget, at
sanktionen som udgangspunkt herefter vil skulle stige med
yderligere 10.000 kr. pr. gang.
Fastsættelse af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen. Det angivne strafniveau vil således kunne fraviges i
op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
Henvisningen til § 55 d i momslovens § 81, stk. 1, nr. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 48, betyder, at det vil blive gjort
muligt at sanktionere overtrædelse af kravet om at integrere
den eller de forskellige typer af digitale betalingsløsninger i
salgsregistreringssystemet med bøde, jf. momslovens § 55 d.
Til nr. 51
Efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 5, kan den, der forsæt-
ligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et påbud ef-
ter § 29, stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt., straffes med bøde.
I lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås indsat en bestemmelse i
momslovens § 55 c, stk. 1, hvorefter Skatteforvaltningen vil
kunne give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem.
I den forbindelse foreslås det, at den, der forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at efterkomme et påbud efter
momslovens § 55 c, stk. 1, skal kunne straffes med bøde.
Gerningsindholdet vil være realiseret, når et eventuelt på-
bud efter § 55 c, stk. 1, ikke er opfyldt. Pligt- og ansvarssub-
jektet er virksomhedsejeren eller den ansvarlige daglige le-
delse. Den foreslåede bestemmelse er en ordensforskrift, og
bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til
undladelsen, eller der er tale om grov uagtsomhed.
44
Af hensyn til at kunne sikre en effektiv håndhævelse af et
påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, vil
det være af afgørende betydning, at et sådant påbud vil kun-
ne sanktioneres, i dette tilfælde i form af bøde.
En bøde for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr.
5, bør herefter normalt fastsættes til i størrelsesordenen
10.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagel-
sestilfælde normalt bør fastsættes til det dobbelte. Det er
hensigten med forslaget, at sanktionen som udgangspunkt
herefter vil skulle stige med yderligere 10.000 kr. pr. gang.
Fastsættelse af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen. Det angivne strafniveau vil således kunne fraviges i
op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at det vil blive gjort
muligt at straffe undladelsen af at efterkomme et påbud om
at benytte et digitalt salgsregistreringssystem med bøde.
Til nr. 52
Efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 5, kan den, der forsæt-
ligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et påbud ef-
ter § 29, stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt., straffes med bøde.
Momslovens § 29, stk. 2, fastsætter, hvordan momsgrund-
laget skal opgøres ved handel, når der er interessefællesskab
mellem køber og sælger. Reglerne om interessefællesskab i
momsloven skal anvendes i specifikke situationer, hvor
modværdien enten er lavere end indkøbs- og fremstillings-
prisen eller højere end normalværdien. Dvs. når modværdi-
en for en momspligtig leverance er lavere end kostprisen, og
modtageren ikke har fuld fradragsret efter momslovens § 37,
stk. 1, når modværdien for en momsfritaget leverance, jf.
momslovens § 13, er lavere end kostprisen, og leverandøren
har delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, og når
modværdien for en momspligtig leverance er højere end
normalværdien, og leverandøren har delvis fradragsret efter
momslovens § 38, stk. 1.
Der er som udgangspunkt ingen definition af begrebet in-
teressefællesskab, men der er en formodning for, at der fore-
ligger interessefællesskab i momslovens forstand, når par-
terne er nært forbundet gennem familie eller andre nære per-
sonlige bindinger, parterne er nært forbundet gennem retli-
ge, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger, eller
når en af parterne har økonomisk interesse i den anden parts
virksomhed eller ejendom.
Momsgrundlaget er normalværdien, defineret som det be-
løb, som en kunde i samme omsætningsled, som det, hvori
leverancen finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle
have betalt for de pågældende varer eller ydelser til en selv-
stændig leverandør her i landet på tidspunktet for transaktio-
nen.
Efter momslovens § 38, stk. 3, 1. pkt., kan Skatteforvalt-
ningen efter forudgående ansøgning give tilladelse til eller
påbyde, at fradragsretten i virksomheder med flere sektorer
opgøres særskilt for hver sektor inden for virksomheden.
Afgiftspligtige personer, som driver flere forskellige virk-
somheder, eller har forskellige driftsaktiviteter i virksomhe-
den, kan anmode om tilladelse til, at det delvise fradrag for
fællesomkostninger efter momslovens § 38, stk. 3, opgøres
for en del af virksomheden.
Baggrunden for reglen om sektorisk opdeling er, at der
som udgangspunkt skal opgøres én samlet momsfradrags-
procent, som anvendes på alle fællesomkostninger. Ved be-
regningen af denne momsfradragsprocent anvendes den af-
giftspligtige persons samlede omsætning. Der kan derved
opstå en skævvridning af fradraget for fællesomkostninger,
der kun anvendes i en sektor af virksomheden.
Reglerne skal således sikre, at fradragsretten for fællesom-
kostninger i sektoren, i højere grad svarer til den faktiske
anvendelse af fællesomkostningen, end hvis den generelle
fradragsprocent, som er beregnet ud fra den afgiftspligtige
persons samlede omsætning, blev anvendt.
Der er med nyaffattelsen ikke tilsigtet ændringer i forhold
til gældende ret for så vidt angår anvendelsen af bestemmel-
sen i relation til momslovens § 29, stk. 2, og § 38, stk. 3, 1.
pkt.
Det bemærkes, at det i lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås
dels, at Skatteforvaltningen skal kunne give en virksomhed
et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem,
jf. momslovens § 55 c, stk. 1, dels at skatteministeren ved
bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, at udvalgte
brancher generelt skal benytte et digitalt salgsregistrerings-
system, jf. momslovens § 55 e. I den forbindelse foreslås
det, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at ef-
terkomme et påbud efter momslovens § 55 c, stk. 1, eller en
pligt efter regler udstedt i medfør af § 55 e skal kunne straf-
fes med bøde.
Gerningsindholdet vil være realiseret, når et eventuelt på-
bud efter § 55 c, stk. 1, eller en pligt efter regler udstedt i
medfør af § 55 e ikke er opfyldt. Pligt- og ansvarssubjektet
er virksomhedsejeren eller den ansvarlige daglige ledelse.
Den foreslåede bestemmelse er en ordensforskrift, og bøde-
straffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til und-
ladelsen, eller der er tale om grov uagtsomhed.
Af hensyn til at kunne sikre en effektiv håndhævelse af et
påbud om eller en pligt til at benytte et digitalt salgsregistre-
ringssystem, er det af afgørende betydning, at et sådant på-
bud eller en sådan pligt kan sanktioneres, i dette tilfælde i
form af bøde.
En bøde for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr.
5, bør herefter normalt fastsættes til i størrelsesordenen
10.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagel-
sestilfælde normalt bør fastsættes til det dobbelte. Det er
hensigten med forslaget, at sanktionen som udgangspunkt
herefter vil skulle stige med yderligere 10.000 kr. pr. gang.
Fastsættelse af straffen beror på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen. Det angivne strafniveau vil således kunne fraviges i
op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
45
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at det vil blive gjort
muligt at straffe tilsidesættelse af et påbud om eller en over-
trædelse af en pligt til at benytte et digitalt salgsregistre-
ringssystem med bøde.
Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil den,
der forsætligt eller groft uagtsomt undlader af efterkomme et
påbud efter § 29, stk. 2, § 38, stk. 3, 1. pkt., § 55 c, stk. 1,
eller en pligt efter § 55 e kunne straffes med bøde.
Til § 2
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, 1. pkt., kan en løn-
aftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den
ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, tillægges
skattemæssig virkning, hvis pligterne til at indeholde og ind-
betale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal
indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, overholdes.
Kildeskattelovens § 48, stk. 5, omhandler fastsættelsen af
den indeholdelsesprocent, der påføres skattekortet, og der-
med den procent, arbejdsgivere m.v. bruger ved indeholdel-
se af skat ved udbetaling af løn m.v. Det fremgår af bestem-
melsens 5. pkt., at til den indeholdelsesprocent, der er op-
gjort for indeholdelse af A-skat, lægges en eventuel indehol-
delsesprocent efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 7, omhandler
udstedelse af frikort til personer med så små indkomster, at
det ikke forventes, at vedkommende vil skulle betale ind-
komstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudlig-
ningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat og
kirkeskat. Af bestemmelsens 3. pkt. fremgår, at hvis der skal
foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, udsteder Skatteforvaltnin-
gen i stedet for et frikort et skattekort og bikort uden fra-
dragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til in-
deholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige.
Bestemmelsen om lønindeholdelse i § 10 i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, suppleres af § 10 a i samme
lov om særskilt lønindeholdelse.
Det følger af bestemmelsen i § 10 a i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, at der kan ske særskilt lønindehol-
delse af beløb til dækning af tilbagebetalingskrav, der skyl-
des, at skyldneren i forbindelse med en særskilt lønindehol-
delse har modtaget et for meget indeholdt beløb, der viser
sig at være udbetalt med urette, biblioteksgebyrer med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger, kontrolafgifter
med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger for
overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafiksel-
skaber og af beløb til dækning af medielicens og radiolicens
med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger efter
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Særskilt lønindeholdelse er en særlig form for lønindehol-
delse, der supplerer den almindelige lønindeholdelse efter §
10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Særskilt
lønindeholdelse kan gennemføres, selv om der også foreta-
ges almindelig lønindeholdelse i forhold til skyldneren.
Når der gennemføres særskilt lønindeholdelse over for en
skyldner, sker det på samme måde, som ved almindelig løn-
indeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Det vil sige, at trækprocenten på skyldnerens
skattekort forhøjes. For en skyldner under lønindeholdelse
udgøres trækprocenten på skattekortet således af indeholdel-
sesprocenten til brug for A-skattetræk og lønindeholdelses-
procenten, som udgøres af summen af en særskilt løninde-
holdelsesprocent og/eller en almindelig lønindeholdelses-
procent. En arbejdsgiver m.v. vil ikke ud fra oplysningerne
på skattekortet kunne afgøre, hvilken del af det indeholdte
beløb der udgøres af henholdsvis A-skat, en særskilt lønind-
eholdelsesprocent og en almindelig lønindeholdelsespro-
cent.
Imidlertid indeholder kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, el-
ler § 48, stk. 5 eller 7, ikke henvisninger til reglen i § 10 a i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås derfor at indsætte en henvisning til § 10 a i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige i kildeskattelo-
vens § 25 A, stk. 7, og § 48, stk. 5 og 7.
Det foreslås således, at det skal være en forudsætning for,
at en lønaftale mellem ægtefæller skal kunne tillægges skat-
temæssig virkning, at pligterne til at indeholde og indbetale
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal inde-
holdes efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, overholdes. Det er derved de samlede
forpligtelser til indeholdelse og indbetaling, der skal over-
holdes, herunder pligten til at foretage særskilt lønindehol-
delse efter i § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige.
Der forslås herudover, at der til den indeholdelsesprocent,
der er opgjort for indeholdelse af A-skat, vil skulle lægges
en eventuel indeholdelsesprocent efter § 10 i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige og en eventuel særskilt løn-
indeholdelsesprocent efter samme lovs § 10 a.
Det foreslås endelig, at hvis der skal foretages lønindehol-
delse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige eller særskilt lønindeholdelse efter samme lovs §
10 a, vil Skatteforvaltningen i stedet for et frikort skulle ud-
stede skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en in-
deholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenterne ef-
ter disse bestemmelser.
Til nr. 2
Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Ga-
rantifond, påhviler det efter kildeskattelovens § 83, stk. 1,
den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbeta-
lingen ikke var foretaget af Lønmodtagernes Garantifond at
indbetale den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag til det of-
46
fentlige, som Lønmodtagernes Garantifond efter § 2, stk. 1,
2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker in-
den udbetalingen.
I lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at også eventuelle
lønindeholdte beløb efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige vil skulle fratrækkes,
forinden Lønmodtagernes Garantifond foretager udbetaling
af feriegodtgørelse, og at arbejdsgiveren hæfter for beløbe-
ne.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
Skatteforvaltningen har mulighed for at foretage lønindehol-
delse hos skyldnere, som ikke betaler deres gæld inden for
en nærmere angivet betalingsfrist. Lønindeholdelse foreta-
ges i praksis ved, at Skatteforvaltningen forhøjer trækpro-
centen på skyldnerens skattekort, hvorved skyldneren får
udbetalt mindre i løn eller dagpenge m.v., end skyldneren
ellers skulle have haft. Det lønindeholdte beløb benytter
Skatteforvaltningen til at afdrage på skyldneres gæld.
I forbindelse med udbetaling af A-indkomst skal den inde-
holdelsespligtige – typisk en arbejdsgiver – indeholde og
indberette A-skat m.v., som beregnes på grundlag af skatte-
kortoplysningerne for den skattepligtige. Skattekortet inde-
holder oplysninger om trækprocent og fradrag. Lønindehol-
delse sker gennem A-skattetrækket, så virksomhederne ale-
ne skal indeholde og afregne et samlet beløb. Det fremgår
herefter ikke af skattekortet, hvilken del der er A-skat, og
hvilken del der er udtryk for lønindeholdelse. Et pålæg om
lønindeholdelse er således ikke rettet til den enkelte arbejds-
giver, men til alle, som udbetaler A-indkomst. I og med at
lønindeholdelse sker ved skattetrækket, er lønindeholdelsen
indregnet i trækprocenten på det skattekort, en arbejdsgiver
modtager eller rekvirerer. Lønindeholdelse gennem A-skat-
tetrækket indebærer tillige, at reglerne for A-skat om inde-
holdelse, indbetaling af de indeholdte beløb, renter ved man-
glende indbetaling m.v. også kan anvendes på lønindeholdte
beløb.
Da skattekortet indeholder en samlet trækprocent, vil den
indeholdelsespligtige ikke kunne adskille den del af træk-
procenten, der knytter sig henholdsvis til den egentlige af-
regning af A-skat m.v., almindelig lønindeholdelse efter §
10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige eller sær-
skilt lønindeholdelse efter § 10 a i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Lønmodtageren, dagpengemodtageren m.v., dvs. skyldne-
ren, vil i forhold til restanceinddrivelsesmyndigheden blive
frigjort fra betaling af beløb, der er indeholdt i indkomsten.
Det gælder også i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige
ikke afregner beløbet, og uanset om Skatteforvaltningen har
mulighed for at inddrive beløbet hos den indeholdelsesplig-
tige. Har den indeholdelsespligtige indeholdt beløbet, skal
det altså afskrives på skyldnerens restance, uanset om der
sker afregning eller ej.
Beløb, som den indeholdelsespligtige ikke indeholder,
hæfter den indeholdelsespligtige umiddelbart for, medmin-
dre den indeholdelsespligtige kan godtgøre, at der ikke er
udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Samtidig vil lønmodtageren, dagpengemodtageren m.v. ikke
være frigjort for betaling af eventuelle ikke indeholdte be-
løb, idet lønmodtageren, dagpengemodtageren m.v. hæfter
for det beløb, der skulle have været indeholdt efter kilde-
skattelovens § 68.
Der er således tale om, at det beløb, der skal fratrækkes
forinden udbetaling af feriegodtgørelse, og som træder i ste-
det for A-skat m.v., også omfatter eventuelle lønindeholdte
beløb efter §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen er udtryk for, at
Lønmodtagernes Garantifond heller ikke hæfter for eventu-
elle lønindeholdte beløb, som arbejdsgiveren skulle have op-
krævet, indberettet og indbetalt, hvis ikke garantiordningen
var blevet udløst.
Til nr. 3
Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Ga-
rantifond, påhviler det efter kildeskattelovens § 83, stk. 1,
den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbeta-
lingen ikke var foretaget af Lønmodtagernes Garantifond, at
indbetale den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag til det of-
fentlige, som Lønmodtagernes Garantifond efter § 2, stk. 1,
2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker
forinden udbetalingen.
En tilsvarende ordning findes ikke for feriegarantiordnin-
ger og kollektivt aftalt garantier for uforrentet opsparings-
ordninger (fritvalgsordninger), særlige feriefridagsordninger
eller søgnehelligdagsordninger.
Formålet med feriegarantiordninger er at sikre lønmodta-
geres krav på feriegodtgørelse i tilfælde af arbejdsgivers
eventuelle konkurs, død, likvidation eller ophør af virksom-
hed, hvis arbejdsgiveren ikke selv kan betale kravet.
En aftalt fritvalgsordning indebærer, at lønmodtageren
kan opspare en del af sin løn på en særlig konto og senere
efter eget valg få den udbetalt som f.eks. løn eller overført
til pension. Særlige feriedage følger som udgangspunkt de
samme regler som ordinære feriedage. Betaling for feriefri-
dagene sker dog ikke i form af feriegodtgørelse. Den kon-
tante godtgørelse for særlige feriedage udgør 2½ pct. af løn-
nen i optjeningsåret. En søgnehelligdagsbetaling (S/H-ord-
ning) skal dække løn, som lønmodtageren ikke ellers ville få
på søgnehelligdage, hvor der ikke arbejdes. Udbetales sal-
doen i S/H-ordningen ikke, f.eks. fordi der lige i det år ikke
er så mange søgnehelligdage i året, udbetales saldoen til løn-
modtageren, f.eks. en gang om året og eventuelt sammen
med feriepenge. I begge ordninger ligger pengene uforrentet
hos arbejdsgiveren. Det er ikke alle overenskomster, hvor
arbejdsgiverforeningen garanterer for søgnehelligdagsop-
sparing, særlig feriefridagsordning eller opsparing på en fri-
tvalgsordning, men det er ofte forekommende.
Som følge af ændringen af bekendtgørelse om kildeskat,
jf. bekendtgørelse nr. 1451 af 6. december 2018 om ændring
af bekendtgørelse om kildeskat, vil arbejdsgivere først skul-
le indberette og indbetale A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
eventuelle lønindeholdte beløb af feriegodtgørelse, når løn-
47
modtageren holder ferie. I de situationer, hvor feriegaranti-
forpligtelsen udløses, vil der således altid være ubetalt A-
skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte be-
løb af den dækkede feriegodtgørelse. Dette har virkning fra
1. september 2020. Det har hidtil ikke været tilfældet, idet
arbejdsgiveren har skullet afregne A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag af feriegodtgørelse løbende i takt med, at ferie-
godtgørelsen blev optjent. Feriegarantiordningerne ville så-
ledes efter ændringen af bekendtgørelse om kildeskat princi-
pielt være forpligtet til at beregne, indberette og indbetale
A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling af feriegodtgørel-
se, som er A-indkomst.
Efter § 20, stk. 4, 5 og 6, i bekendtgørelse om kildeskat,
beskattes udbetaling fra garanti for lønmodtagerens opspare-
de midler til søgnehelligdagsbetaling, særlige feriefridage
og fritvalgsordninger også på udbetalingstidspunktet. En til-
svarende problemstilling knytter sig således til disse garanti-
ordninger.
Som følge heraf foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 3, at
kildeskattelovens § 83, stk. 2, ophæves og at der i stedet ind-
sættes to nye stykker.
Det foreslås i den nye bestemmelse i kildeskattelovens §
83, stk. 2, at det, når der udbetales A-indkomst (feriegodtgø-
relse) gennem en feriegarantiordning eller en kollektivt af-
talt garanti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsord-
ning), særlig feriefridagsordning eller søgnehelligdagsord-
ning, påhviler den, der skulle have foretaget indeholdelse,
hvis udbetalingen ikke var foretaget af den pågældende ord-
ning, at foretage indbetaling til det offentlige af den A-skat
og det arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte
beløb efter § 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, som den pågældende ordning fratrækker forinden
udbetalingen. Reglerne om indeholdelse foreslås herved at
skulle finde anvendelse i det omfang, de efter deres indhold
er forenelige med foranstående.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at feriegarantiord-
ninger m.v. under samme vilkår og betingelser som Løn-
modtagernes Garantifond ikke vil hæfte for den A-skat, det
arbejdsmarkedsbidrag eller det eventuelle lønindeholdte be-
løb, som arbejdsgiveren skulle have opkrævet, indberettet
og indbetalt, hvis ikke garantiordningen var blevet udløst.
Bestemmelsen medfører også, at garantiordningerne i
samme omfang som Lønmodtagernes Garantifond vil skulle
indberette en række nærmere definerede oplysninger i for-
bindelse med udbetaling af A-indkomst (feriegodtgørelse),
herunder oplysning om, hvilken arbejdsgiver der retteligt
burde have indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
eventuelle lønindeholdte beløb, hvis ikke garantiordningen
var blevet udløst.
Normalt er det den, for hvis regning udbetalingen sker,
der er forpligtet til at indhente skattekort, beregne og inde-
holde A-skat m.v. og indberette de beregnede beløb, og det
er ligeledes denne, der hæfter for de indeholdte beløb. Det
foreslås, at disse regler vil skulle finde anvendelse i det om-
fang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.
I situationer, hvor en garantiordning dækker feriegodtgørel-
se m.v. vil der herefter skulle ske en opsplitning af disse for-
pligtelser mellem garantiordningen og arbejdsgiveren. Hvor
det er garantiordningen, der indhenter skattekort og beregner
og indberetter A-skat m.v., er det fortsat arbejdsgiveren, der
hæfter for afregning af den beregnede A-skat m.v.
Derudover foreslås det i den nye bestemmelse i kildeskat-
telovens § 83, stk. 3, at det beløb, som Lønmodtagernes Ga-
rantifond vil skulle fratrække efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov
om Lønmodtagernes Garantifond, og beløb, som feriegaran-
tiordningerne eller en kollektivt aftalt garanti for uforrentet
opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig feriefridagsord-
ning eller søgnehelligdagsordning vil skulle fratrække efter
den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 83, stk. 2,
jf. lovforslagets § 2, nr. 3, i forhold til indkomstmodtageren,
vil skulle træde i stedet for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
eventuelle lønindeholdte beløb af indkomsten, så lønmodta-
geren i forbindelse med årsopgørelsen vil blive godskrevet
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, henholdsvis få
afskrevet det lønindeholdte beløb på vedkommendes gæld.
Efter den foreslåede bestemmelse vil lønmodtageren skul-
le godskrives den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle
have indeholdt som A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og even-
tuelle lønindeholdte beløb af indkomsten.
Den foreslåede bestemmelse er delvist en videreførelse af
gældende ret, dog med den ændring, at beløb, som feriega-
rantiordninger m.v. fratrækker, forinden der sker udbetaling,
i forhold til lønmodtageren vil skulle træde i stedet for A-
skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte be-
løb af indkomsten.
Efter den foreslåede ændring vil beløb, der fratrækkes af
henholdsvis Lønmodtagernes Garantifond og feriegaranti-
ordninger m.v. i forbindelse med udbetaling af feriegodtgø-
relse m.v., skulle træde i stedet for A-skat, arbejdsmarkeds-
bidrag og eventuelle lønindeholdte beløb, og beløbene vil
skulle godskrives lønmodtageren i forbindelse med årsopgø-
relsen. Derved sikres lønmodtageren samme retsstilling,
uanset om en løn m.v. dækkes af Lønmodtagernes Garanti-
fond eller af en feriegarantiordning, eller om der er tale om
en udbetaling fra en kollektivt aftalt garanti for uforrentet
opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig feriefridagsord-
ning eller søgnehelligdagsordning.
Lønmodtageren hæfter ikke for indeholdt A-skat, arbejds-
markedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb, som Løn-
modtagernes Garantifond eller feriegarantiordningerne m.v.
har beregnet. Tilsvarende gælder i relation til kildeskattelo-
vens § 75 om strafansvar for den, der lader sig udbetale A-
indkomst velvidende, at der ikke er indeholdt A-skat m.v. af
indkomsten. Lønmodtageren vil således ikke kunne ifalde
strafansvar efter kildeskattelovens § 75, når feriegarantiord-
ningen m.v. har fratrukket A-skat m.v. inden udbetalingen.
Skatteforvaltningens krav på A-skat, arbejdsmarkedsbi-
drag og eventuelle lønindeholdte beløb er i det hele stillet på
samme måde, som hvis udbetalingen til lønmodtageren ikke
var foretaget af henholdsvis Lønmodtagernes Garantifond
eller en feriegarantiordning m.v., men på sædvanlig vis af
arbejdsgiveren.
48
Til § 3
Ved indberetning af beløb efter skatteindberetningslovens
§ 1 skal der bl.a. oplyses om størrelsen af det indeholdte ar-
bejdsmarkedsbidrag, det samlede beløb af indeholdt A-skat
og beløb indeholdt efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige vedrørende den enkelte modtager,
jf. skatteindberetningslovens § 2, nr. 4.
Reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige omhandler lønindeholdelse. Lønindeholdelse kan ske
gennem A-skattetrækket, så virksomhederne alene skal in-
deholde og afregne et samlet beløb. Det fremgår herefter ik-
ke af skattekortet, hvilken del der er A-skat, og hvilken del
der er udtryk for lønindeholdelse. Et pålæg om lønindehol-
delse er således ikke rettet til den enkelte arbejdsgiver, men
til alle, som udbetaler A-indkomst. I og med at lønindehol-
delse sker ved skattetrækket, er lønindeholdelsen indregnet i
trækprocenten på det skattekort, en arbejdsgiver modtager
eller rekvirerer. Lønindeholdelse gennem A-skattetrækket
indebærer tillige, at reglerne for A-skat om indeholdelse,
indbetaling af de indeholdte beløb, renter ved manglende
indbetaling m.v. også kan anvendes på lønindeholdte beløb.
Det foreslås, at henvisningen i skatteindberetningslovens
§ 2, nr. 4, til § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige ændres til en henvisning til §§ 10 og 10 a i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige.
Efter bestemmelsen i § 10 a i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige kan der ske særskilt lønindeholdelse af be-
løb til dækning af tilbagebetalingskrav, der skyldes, at
skyldneren i forbindelse med en særskilt lønindeholdelse har
modtaget et for meget indeholdt beløb, der viser sig at være
udbetalt med urette, biblioteksgebyrer med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af
bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsyns-
virksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber og af
beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed.
Særskilt lønindeholdelse er en særlig form for lønindehol-
delse, der supplerer den almindelige lønindeholdelse efter §
10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Særskilt
lønindeholdelse kan gennemføres, selv om der også foreta-
ges almindelig lønindeholdelse i forhold til skyldneren.
Når der gennemføres særskilt lønindeholdelse over for en
skyldner, sker det på samme måde som ved almindelig løn-
indeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Det vil sige, at trækprocenten på skyldnerens
skattekort forhøjes. For en skyldner under lønindeholdelse
udgøres trækprocenten på skattekortet således af indeholdel-
sesprocenten til brug for A-skattedelen og lønindeholdelses-
procenten, som udgøres af summen af en særskilt løninde-
holdelsesprocent og/eller en almindelig lønindeholdelses-
procent. En arbejdsgiver m.v. vil ikke ud fra oplysningerne
på skattekortet kunne afgøre, hvilken del af de indeholdte
beløb der udgøres af henholdsvis A-skat, en særskilt lønind-
eholdelsesprocent og en almindelig lønindeholdelsespro-
cent.
Det foreslås derfor at præcisere, at det, der skal indberet-
tes efter skatteindberetningslovens § 2, nr. 4, er størrelsen af
det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, det samlede beløb af
indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb, hvad enten der er
tale om almindelig lønindeholdelse efter § 10 i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige eller om der er tale om
særskilt lønindeholdelse efter reglen i § 10 a i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
Til § 4
Det følger af § 21 i lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april
2016 om afgifter af spil med senere ændringer, at afgiftspe-
rioden for udbud af væddemål (§ 6), puljevæddemål på he-
ste- og hundevæddeløb (§ 7), landbaseret kasino (§ 10), on-
linekasino (§ 11) og gevinstgivende spilleautomater (§ 12)
er kalendermåneden og for udbud af spil i forbindelse med
offentlige forlystelser (§ 14) er afgiftsperioden kvartalet.
§ 7 fastsatte, at tilladelsesindehavere til udbud af pulje-
væddemål på heste- og hundevæddeløb skulle betale en af-
gift på 11 pct. af bruttospilleindtægten og en tillægsafgift på
19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der
oversteg 16,7 mio. kr.
Ved lov nr. 686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil,
lov om afgifter af spil og lov om Danske Spil A/S, der bl.a.
liberaliserede væddemål på heste- og hundevæddeløb, blev
§ 7 ophævet og henvisningen til § 7 i § 21 udgik.
Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev afgiftsperio-
den for spil i forbindelse med offentlige forlystelser ændret
fra kalendermåneden til kvartalet for at lette de administrati-
ve byrder for disse spiludbydere. Afgiftsperioden for de øv-
rige spil forblev den samme. Ved ændringen blev henvisnin-
gen til den ophævede § 7 indsat på ny.
Det foreslås, i § 21, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr.
337 af 7. april 2016 om afgifter af spil med senere ændrin-
ger, at henvisningen til §§ 6, 7 og 10-12 ændres til §§ 6 og
10-12, således at henvisningen til den ophævede § 7 udgår.
Forslaget betyder, at der ikke længere vil være en henvis-
ning til en ophævet bestemmelse.
Til § 5
Ved lov nr. 1430 af 5. december 2018 om ændring af kil-
deskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort
arbejde m.v.) blev der indført bestemmelser, hvorefter Skat-
teforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring (STAR) og kommunerne skal kunne pålægge en ar-
bejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysnin-
ger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den på-
gældende arbejdsgiver. At arbejdsgivere skal kunne pålæg-
ges at foretage en digital registrering af oplysninger om de
personer, der er beskæftiget hos arbejdsgiveren, betyder, at
logbogen vil skulle gøres digital.
Efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, kan Skatteforvalt-
ningen pålægge arbejdsgivere at foretage daglig registrering
af oplysninger om ansatte i en logbog. Beskæftigelsesmini-
steren har i medfør af § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløsheds-
49
forsikring m.v. fastsat nærmere regler om, hvilke oplysnin-
ger der skal fremgå af logbogen. Registreringerne i logbo-
gen skal være fortløbende dateret og for hver af de beskæfti-
gede indeholde oplysninger om dato, navn og cpr-nummer,
hvilken løn der udbetales, og start- og forventet sluttids-
punkt for arbejdet den pågældende dag, jf. § 12 i bekendtgø-
relse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet med de anerkendte
arbejdsløshedskassers administration.
En logbog skal efter gældende ret på begæring forevises
de ovennævnte myndigheder til brug for kontrol, jf. kilde-
skattelovens § 86 A, stk. 2, uanset hvilken af ovennævnte
myndigheder pålægget er udstedt af.
Ved vedtagelsen af lovforslaget, der udmønter initiativet
om den digitale logbog, var det forudsat, at den digitale log-
bog skulle gøres til en del af indkomstregisteret, og at ar-
bejdsgiveres registrering af oplysninger i relation til den di-
gitale logbog skulle ske i indkomstregisteret, og at dette
skulle træde i kraft den 1. juli 2020, jf. § 9, stk. 2, i lov nr.
1430 af 5. december 2018 om ændring af kildeskatteloven
og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.).
Det har imidlertid vist sig ganske vanskeligt at gennemføre
initiativet i regi af indkomstregisteret.
Det foreslås som følge heraf at nyaffatte § 9, stk. 2, i lov
nr. 1430 af 5. december 2018 om ændring af kildeskattelo-
ven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde
m.v.). Det foreslås således at bemyndige skatteministeren til
at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for §§ 1, nr. 2, og §§
2, 7 og 8.
Den i lovforslagets § 5 foreslåede bestemmelse om at
ændre ikrafttrædelsesreglen (ikrafttrædelse 1. juli 2020) for
den digitale logbog til en bemyndigelse til skatteministeren
til at sætte initiativet i kraft er nødvendig, da der ikke fore-
ligger en endelig afklaring af, hvilke systemer der mest hen-
sigtsmæssigt vil kunne understøtte den digitale logbog.
Når den endelige afklaring heraf foreligger, herunder om-
fanget af nødvendig systemudvikling og -tilpasning, vil
skatteministeren kunne fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet
for de omhandlede bestemmelser. En bemyndigelse til skat-
teministeren vil således betyde, at Skatteforvaltningen får
den nødvendige tid til at foretage såvel den endelige afkla-
ring i forhold til den systemmæssige understørrelse af den
digitale logbog som den egentlige systemudvikling og -til-
pasning.
Til § 6
Ved lov nr. 1310 af 6. december 2019 blev bestemmelser-
ne i momslovens §§ 55 b-55 d om digitale salgsregistre-
ringssystemer indsat. Af lovtekniske årsager foreslås det at
ophæve de vedtagne endnu ikke ikrafttrådte bestemmelser.
Det foreslås, at §§ 55 b-55 d genfremsættes som §§ 55 c-55
e, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 30. juni
2020, jf. dog stk. 2 og 3. Dette skyldes, at det ved lovforsla-
gets § 5 foreslås at affatte § 9, stk. 2, i lov nr. 1430 af 5. de-
cember 2018, der er en ikrafttrædelsesbestemmelse om, at
dele af lov nr. 1430 af 5. december 2018 træder i kraft den
1. juli 2020. For at undgå tvivl er det nødvendigt, at denne
lovs § 5 træder i kraft, før § 9, stk. 2, i lov 1430 af 5. decem-
ber 2018 sætter dele af lov nr. 1430 af 5. december 2018 i
kraft den 1. juli 2020.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-21, nr. 22, for så vidt an-
går momslovens § 55 b, og § 1, nr. 23-46 og 49, og §§ 2-4
træder i kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås, at momslovens § 55 b, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 22, skal træde i kraft den 1. januar 2021, da
moderniseringen af momsreglerne for e-handel skal træde i
kraft den 1. januar 2021, mens bestemmelserne i momslo-
vens §§ 55 c-55 e, som også affattet ved denne lovs § 1, nr.
22, først skal sættes i kraft på et senere tidspunkt, da system-
understøttelsen endnu ikke er klar.
Det foreslås i stk. 3, at Skatteministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 22, for så vidt angår
momslovens §§ 55 c-55 e i momsloven, og for § 1, nr. 47,
48 og 50-52. Skatteministeren kan herunder fastsætte, at
momslovens §§ 55 c-55 e, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 22, og § 1, nr. 47, 48 og 50-52, træder i kraft på forskelli-
ge tidspunkter. Det er hensigten, at bestemmelserne i §§ 55
c-55 e vil blive sat i kraft i kronologisk rækkefølge.
Bemyndigelsen til, at skatteministeren kan fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for momslovens §§ 55 c-55 e i
momsloven, er nødvendig, da der endnu ikke foreligger en
endelig afklaring af, hvordan data fra de digitale salgsregi-
streringssystemer vil skulle overføres til Skatteforvaltnin-
gen. Når den endelige afklaring heraf foreligger, herunder
omfanget af eventuel nødvendig systemudvikling og -tilpas-
ning, vil skatteministeren kunne fastsætte ikrafttrædelses-
tidspunktet for de nævnte bestemmelser.
Det forudsættes, at momslovens §§ 55 c og 55 d skal træ-
de i kraft samtidig, når det er afklaret, hvordan data fra de
digitale salgsregistreringssystemer kan overføres til Skatte-
forvaltningen, og at momslovens § 55 e vil træde i kraft ef-
terfølgende, når virksomheder med aktiviteter inden for de
udvalgte brancher har haft en rimelig indfasningsperiode til
at anskaffe et digitalt salgsregistreringssystem, der lever op
til de nye standarder.
Derudover sikrer bemyndigelsesbestemmelsen fleksibilitet
i forhold til at kunne sikre, at de danske udbydere af digitale
salgsregistreringssystemer får den nødvendige tid til at kun-
ne tilpasse og udvikle de digitale salgsregistreringssystemer,
så systemerne lever op til de kommende lovgivningsmæssi-
ge krav.
Enkelte danske udbydere af digitale salgsregistreringssy-
stemer er formentlig allerede i stand til at levere digitale
salgsregistreringssystemer, der lever op til de kommende
lovgivningsmæssige krav. Henset til et ønske om at sikre en
velfungerende konkurrence på det danske marked vil det
dog være hensigtsmæssigt med en udviklings- og tilpas-
ningsperiode, som tilgodeser udbydere af digitale salgsregi-
streringssystemer. En bemyndigelse til at fastsætte ikrafttræ-
delsestidspunktet vil således kunne modvirke, at specifikke
50
udbydere af salgsregistreringssystemer favoriseres med kon-
kurrenceforvridning til følge.
Endelig vil det skulle sikres, at virksomheder med aktivi-
teter inden for de udvalgte brancher gives en rimelig indfas-
ningsperiode til at anskaffe et digitalt salgsregistreringssy-
stem, der lever op til de nye standarder.
Bestemmelsen indebærer, at skatteministeren vil kunne
sætte de bestemmelser, der relaterer sig til digitale salgsregi-
streringssystemer, i kraft, når dels den nødvendige system-
udvikling og -tilpasning hos Skatteforvaltningen er på plads,
dels når udbyderne af digitale salgsregistreringssystemer
kan udbyde systemer med de påkrævede krav.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
51
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af
26. september 2019, som ændret ved § 4 i lov nr.
1548 af 18. december 2018, § 4 i lov nr. 1295 af 5.
december 2019, § 1 i lov nr. 1310 af 6. december
2019 og lov nr. 1434 af 17. december 2019, fore-
tages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17.
november 1986 om harmonisering af medlemssta-
ternes lovgivning om omsætningsafgifter - Foran-
staltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på
Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L
326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 om det fælles merværdiafgiftssy-
stem, EU-Tidende 2006, nr. L 347, side 1, Rådets
direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsespe-
rioden for merværdiafgiftssystemet for radio- og
tv-spredningstjenester og visse elektronisk levere-
de tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384,
side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar
2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med
hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser, EU-
Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv
2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede reg-
ler for tilbagebetaling af moms i henhold til direk-
tiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ik-
ke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten,
men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008,
nr. L 44, side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af
16. december 2008 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
med henblik på forebyggelse af momsunddragelse
i forbindelse med transaktioner inden for Fælles-
skabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets
direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær-
1. I fodnote 1 til lovens titel ændres »dele af Rå-
dets direktiv 2017/2455/EU« til: »Rådets direktiv
2017/2455/EU af 5. december 2017«, »L 311, side
3, og« ændres til: »L 311, side 3,« og »L 83, side
42« ændres til: »L 83, side 42, og Rådets direktiv
2019/1995/EU af 21. november 2019 om ændring
af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestem-
melserne om fjernsalg af varer og visse indenland-
ske leveringer af varer, EU-Tidende 2019, nr. L
310, side 1«.
52
diafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i for-
bindelse med indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L
175, side 12, Rådets direktiv 2009/132/EF af 19.
oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesom-
rådet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv
2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for mer-
værdiafgift ved visse former for endelig indførsel
af goder, EU-Tidende 2009, nr. L 292, side 5, Rå-
dets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009
om ændring af visse bestemmelser i direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy-
stem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14, Rådets
direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om æn-
dring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ
og midlertidig anvendelse af ordningen for om-
vendt betalingspligt ved levering af bestemte tje-
nesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direktiv
2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direk-
tiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy-
stem for så vidt angår faktureringsreglerne, EU-
Tidende 2010, nr. L 189, side 1, Rådets direktiv
2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af
momssystemdirektivet for så vidt angår en fakul-
tativ og midlertidig anvendelse af ordningen for
omvendt betalingspligt ved levering af bestemte
varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for
svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6, Rå-
dets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013
om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den
yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende
2013, nr. L 353, side 5-6, Rådets direktiv
2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen
af vouchere, EU-Tidende 2016, L 177, side 9, dele
af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december
2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2009/132/EF for så vidt angår visse momsforplig-
telser i forbindelse med levering af ydelser og
fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, L 348, side
7, og Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. novem-
ber 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for
så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tids-
skrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20.
53
2) I loven er der medtaget visse bestemmelser
fra Rådets forordning (EU) nr. 967/2012 af 9. ok-
tober 2012, EU-Tidende 2012, nr. L 290, side 1,
og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
1042/2013 af 7. oktober 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 284, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Trakta-
ten gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
2. I fodnote 2 til lovens titel ændres i 1. pkt. »L
290, side 1, og« til: »L 290, side 1,« og »L 284,
side 1« ændres til: »L 284, side 1, og Rådets gen-
nemførelsesforordning 2019/2026/EU af 21. no-
vember 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 313, side
14«.
3. Efter § 4 b indsættes:
§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der le-
veres mod vederlag her i landet. Ved levering af
en vare forstås overdragelse af retten til som ejer
at råde over et materielt gode. Levering af en ydel-
se omfatter enhver anden levering.
Stk. 2-5. - - -
»§ 4 c. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af
en elektronisk grænseflade, såsom en markeds-
plads, platform, portal eller tilsvarende midler,
formidler fjernsalg af varer indført fra et sted uden
for EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke
overstige 150 euro, anses den afgiftspligtige per-
son for selv at have modtaget og leveret disse va-
rer.
Stk. 2. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af
en elektronisk grænseflade, såsom en markeds-
plads, platform, portal eller tilsvarende midler,
formidler levering af varer inden for EU fra en af-
giftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til
en ikkeafgiftspligtig person, anses den afgiftsplig-
tige person, som formidler leveringen, for selv at
have modtaget og leveret disse varer.
Stk. 3. Ved fjernsalg af varer inden for EU for-
stås levering af varer, der af leverandøren eller på
dennes vegne forsendes eller transporteres, herun-
der hvor leverandøren indirekte medvirker ved
transporten eller forsendelsen af varerne, fra et an-
det EU-land end det, hvor forsendelsen eller trans-
porten af varerne til en køber afsluttes, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
1) Køber er ikke registreret efter §§ 47, 49-50 a
eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et
andet EU-land.
2) De leverede varer er hverken nye transport-
midler eller varer, der med eller uden afprøvning
leveres af leverandøren eller på dennes vegne efter
montering eller installering.
Stk. 4. Ved fjernsalg af varer indført fra et sted
uden for EU forstås levering af varer, der af leve-
randøren eller på dennes vegne forsendes eller
54
transporteres, herunder hvor leverandøren indirek-
te medvirker ved transporten eller forsendelsen af
varerne, fra et sted uden for EU til en køber i EU,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Køber er ikke registreret efter §§ 47, 49-50 a
eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et
andet EU-land.
2) De leverede varer er hverken nye transport-
midler eller varer, der med eller uden afprøvning
leveres af leverandøren eller på dennes vegne efter
montering eller installering.«
4. § 14, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., affattes således:
§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i
følgende tilfælde:
1) - - -
2) Når varen forsendes eller transporteres og va-
ren befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor
forsendelsen eller transporten til aftageren påbe-
gyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet,
når varen installeres eller monteres i udlandet af
leverandøren eller for dennes regning, eller når va-
ren sælges ved fjernsalg til andre EU-lande og
virksomheden er registreringspligtig for dette salg
i det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af
varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte
varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter til-
svarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land
til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller in-
direkte forsendes eller transporteres af sælgeren
eller på dennes vegne til en køber, der ikke er re-
gistreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a el-
ler efter tilsvarende regler i et andet EU-land.
»Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når
varen installeres eller monteres i udlandet af leve-
randøren eller på denne vegne, eller når varen sæl-
ges ved fjernsalg, jf. §§ 14 b og 21 e.«
5. § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., ophæves.
3) Når varen forsendes eller transporteres her til
landet og varen installeres eller monteres her i lan-
det af en udenlandsk leverandør eller for dennes
regning eller varen sælges ved fjernsalg fra et an-
det EU-land, når virksomheden er registrerings-
pligtig for dette salg her i landet, jf. § 48, stk. 3.
6. I § 14, stk. 1, nr. 3, udgår »eller varen sælges
ved fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomhe-
den er registreringspligtig for dette salg her i lan-
det, jf. § 48, stk. 3«.
§ 14 a. Når samme varer leveres successivt, og
disse varer forsendes eller transporteres fra et EU-
land til et andet EU-land direkte fra den første le-
7. I § 14 a, indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på situa-
tioner, der er omfattet af § 4 c, stk. 1 og 2.«
55
verandør til den sidste kunde i kæden, henføres
forsendelsen eller transporten kun til leveringen til
mellemhandleren.
Stk. 2. Uanset stk. 1 henføres forsendelsen eller
transporten kun til leveringen af varen foretaget af
mellemhandleren, hvis mellemhandleren har med-
delt leverandøren det momsregistreringsnummer,
som vedkommende er blevet tildelt af det EU-
land, hvorfra varerne forsendes eller transporteres.
Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 forstås
ved "mellemhandler" enhver leverandør i kæden,
bortset fra den første leverandør, som enten selv
forsender eller transporterer varerne eller på sine
vegne lader en tredjemand forsende eller transpor-
tere varerne.«
8. Efter § 14 a indsættes før overskriften før § 15:
Ȥ 14 b. For fjernsalg af varer inden for EU er
leveringsstedet her i landet, når varerne befinder
sig her i landet på tidspunktet, hvor forsendelsen
eller transporten til aftageren afsluttes.
Stk. 2. For fjernsalg af varer indført fra et sted
uden for EU til et andet EU-land end der, hvor
forsendelsen eller transporten af varerne til aftage-
ren afsluttes, anses leveringsstedet for at være i
det land, hvor varerne befinder sig på tidspunktet,
hvor forsendelsen eller transporten af varerne til
aftageren afsluttes.
Stk. 3. For fjernsalg af varer indført fra et sted
uden for EU til det EU-land, hvor forsendelsen el-
ler transporten til aftageren afsluttes, anses leve-
ringsstedet for at være i dette EU-land, forudsat at
afgiftsangivelsen for disse varer foretages i hen-
hold til reglerne for importordningen i kapitel 16.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på leve-
ringer af brugte genstande, kunstgenstande, sam-
lerobjekter og antikviteter eller på leveringer af
brugte transportmidler, der pålægges moms i hen-
hold til særordningen i kapitel 17.
§ 14 c. Når en afgiftspligtig person anses for at
have modtaget og leveret varerne i overensstem-
melse med § 4 c, stk. 1 og 2, henføres forsendel-
sen eller transporten af varerne til den levering,
der er foretaget af denne afgiftspligtige person.«
§ 21 c. - - - 9. § 21 c, stk. 2 og 3, ophæves.
56
Stk. 2. Uanset stk. 1 er leveringsstedet i det land,
hvor leverandøren er etableret eller har bopæl eller
sædvanligt opholdssted, når følgende betingelser
er opfyldt:
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
1) Leverandøren leverer ydelser til ikkeafgifts-
pligtige personer, der er etableret eller har bopæl
eller sædvanligt opholdssted i et andet medlems-
land end der, hvor leverandøren er etableret, og
2) den samlede værdi uden moms af leveringer-
ne omfattet af nr. 1 overstiger ikke 10.000 euro
omregnet til 74.415 kr. i det indeværende kalen-
derår, og dette var heller ikke tilfældet i det fore-
gående kalenderår.
10. Efter § 21 d indsættes før overskriften før §
22:
»Særregel for begrænset salg inden for EU af
elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio-
og tv-spredningstjenester og fjernsalg af varer
§ 21 e. Uanset reglen for leveringssted i § 21 c
for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og ra-
dio- og tv-spredningsydelser samt reglen for leve-
ringsstedet for fjernsalg af varer i § 14 b, stk. 1, er
leveringsstedet i det land, hvor leverandøren er
etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholds-
sted, når alle følgende betingelser er opfyldt:
1) Leverandøren er etableret eller, i mangel af et
etableringssted, har sin bopæl eller sit sædvanlige
opholdssted i ét EU-land.
2) Ydelser leveres til ikkeafgiftspligtige perso-
ner, der er etableret eller har bopæl eller sædvan-
ligt opholdssted i et andet EU-land end der, hvor
leverandøren er etableret, eller varerne forsendes
eller transporteres til et andet EU-land end der,
hvor leverandøren er etableret.
3) Den samlede værdi uden moms af leveringer-
ne omfattet af nr. 2 ikke overstiger 10.000 euro i
det indeværende kalenderår, hvilket heller ikke
var tilfældet i det foregående kalenderår.
Stk. 2. Leverandører, der opfylder betingelserne
i stk. 1, kan fravælge at anvende det efter stk. 1
fastlagte leveringssted, således at leveringsstedet i
stedet fastlægges i overensstemmelse med de øvri-
ge bestemmelser i kapitel 4. Dette valg skal gælde
for en periode på mindst 2 kalenderår.«
57
11. Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a. Uanset § 23 er leveringstidspunktet og
tidspunktet for afgiftens indtræden for leveringen
af varer fra en afgiftspligtig person, der anses for
at have modtaget og leveret varerne i overens-
stemmelse med § 4 c, stk. 1 og 2, og for leverin-
gen af varer til denne afgiftspligtige det tidspunkt,
hvor betalingen er accepteret.«
§ 27. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter,
der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved
leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effek-
tiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effek-
tiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota
over den ydede rabat med angivelse af afgiften, jf.
dog § 66 g, stk. 3. Tilsvarende gælder for andre
prisafslag.
12. I § 27, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. og 4. pkt.,
udgår », jf. dog § 66 g, stk. 3«.
Stk. 5. - - -
Stk. 6. I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct.
af konstaterede tab på uerholdelige fordringer ved-
rørende leverede varer og ydelser. Fradraget fore-
tages, når tabet konstateres, jf. dog § 66 g, stk. 3.
Såfremt fordringerne senere betales helt eller del-
vis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i
afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås ef-
ter konkurslovens § 96. Beløbet medregnes i den
afgiftsperiode, hvor betalingen finder sted, jf. dog
§ 66 g, stk. 3.
13. Efter § 34 indsættes før overskriften før § 35:
»§ 34 a. Når en afgiftspligtig person anses for at
have modtaget og leveret varerne i overensstem-
melse med § 4 c, stk. 2, er levering af disse varer
til denne afgiftspligtige person fritaget for afgift.«
§ 36. Indførsel af varer fra steder uden for EU er
fritaget for afgift
1-2) - - -
14. § 36, stk. 1, nr. 3, affattes således:
3) når varens samlede værdi ved erhvervsmæssi-
ge forsendelser ikke overstiger 80 kr. Afgiftsfrita-
gelsen omfatter ikke alkoholholdige varer, parfu-
me og toiletvand, tobak og tobaksvarer. Afgiftsfri-
tagelsen i forbindelse med postordresalg omfatter
»3) når afgift skal angives i henhold til import-
ordningen i kapitel 16, og når det individuelle
momsregistreringsnummer til anvendelse af denne
særordning, som er tildelt leverandøren eller den
formidler, der handler på vedkommendes vegne, i
58
ikke dansksprogede magasiner, tidsskrifter og
lign., der sendes til Danmark fra lande uden for
EU, samt magasiner, tidsskrifter og lign., der efter
trykning i et EU-land sendes ud af EU for derfra at
blive sendt til Danmark. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af af-
giftsfriheden,
henhold til bestemmelser fastsat af skatteministe-
ren, jf. § 66 u, senest ved indgivelsen af indfør-
selsangivelsen er blevet oplyst til det kompetente
toldsted i indførselsmedlemslandet,«.
4-6) - - -
§ 47. - - -
Stk. 1-4. - - -
15. I § 47 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Afgiftspligtige personer og formidlere der
agerer på deres vegne, som anvender særordnin-
gerne i kapitel 16, skal registreres efter reglerne
for disse ordninger.«
Stk. 5-8 bliver stk. 6-9.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan give den
afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk.
1-3, stk. 5, 1. pkt., og stk. 6 fastsatte bestemmelser
om registrering m.v. Told- og skatteforvaltningen
kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder ef-
ter § 77, indtil påbuddet efterleves.
Stk. 8. - - -
16. I § 47, stk.7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt.,
ændres »stk. 5, 1. pkt., og stk. 6« til: »stk. 6, 1.
pkt., og stk. 7«.
§ 48. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Afgiftspligtige personer, der leverer varer
ved fjernsalg her til landet fra andre EU-lande, jf.
§ 14, nr. 3, skal uanset § 47, stk. 1 ikke registreres
og betale afgift her i landet, når leveringen vedrø-
rer andre varer end punktafgiftspligtige varer, jf. §
34, stk. 1, nr. 3, og den samlede levering her til
landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i
det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr.
17. § 48, stk. 3, ophæves.
52 a. - - -
Stk. 2. Faktureringspligten efter stk. 1 omfatter
ikke
1) levering af varer eller ydelser, der er afgifts-
fritaget efter § 13, hvis leveringsstedet for varerne
og ydelserne er her i landet efter reglerne i kapitel
4, eller
18. I § 52 a, stk. 2, nr. 1, ændres »kapitel 4, eller«
til: »kapitel 4,«.
2) levering af ydelser, der er afgiftsfritaget efter
§ 13, stk. 1, nr. 10 og 11, hvis leveringsstedet for
19. I § 52 a, stk. 2, nr. 2, ændres »kapitel 4« til:
»kapitel 4, eller«.
59
ydelserne er i et andet EU-land som bestemt efter
reglerne i kapitel 4.
Stk. 3-10. - - -
20. I § 52 a, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) levering af varer og ydelser, der er omfattet
af virksomhedens anvendelse af en af særordnin-
gerne i kapitel 16, når virksomheden er registreret
her i landet for brug af særordningen.«
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om fritagelse for faktureringspligt for virk-
somheder, der er tilmeldt særordningen i kapitel
16.
21. § 52 a, stk. 11, ophæves.
22. Efter § 55 a indsættes:
»§ 55 b. Når en afgiftspligtig person ved hjælp
af en elektronisk grænseflade såsom en markeds-
plads, platform, portal eller tilsvarende midler for-
midler levering af varer eller ydelser til ikkeaf-
giftspligtige personer i EU i overensstemmelse
med bestemmelserne i kapitel 4, er den afgiftsplig-
tige person, som formidler leveringen, forpligtet
til at føre et regnskab over de pågældende leverin-
ger. Sådanne regnskaber skal være tilstrækkeligt
detaljerede til, at skattemyndighederne i de EU-
lande, hvor de pågældende leveringer er afgifts-
pligtige, kan kontrollere, om momsen er bogført
korrekt.
Stk. 2. Regnskaberne nævnt i stk. 1 skal opbeva-
res i en periode på 10 år fra udgangen af det år,
hvor en transaktion blev foretaget, og efter an-
modning gøres elektronisk tilgængelige for de be-
rørte medlemslande.
§ 55 c. Told- og skatteforvaltningen kan give en
virksomhed et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om
krav til det digitale salgsregistreringssystem.
§ 55 d. Virksomheder, der modtager digital be-
taling via en eller flere digitale betalingsløsninger,
og som skal benytte et digitalt salgsregistrerings-
system, skal integrere den eller de forskellige ty-
60
per af digitale betalingsløsninger i salgsregistre-
ringssystemet.
§ 55 e. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at virksomheder med en årlig omsætning under 10
mio. kr. inden for visse brancher skal benytte et
digitalt salgsregistreringssystem.«
23. Overskriften til kapitel 16 affattes således:
Kapitel 16 »Kapitel 16
Særordninger for ikkeetablerede afgiftspligtige
personer, der leverer elektroniske ydelser, tele-
ydelser og radio- og tv-spredningstjenester til ik-
keafgiftspligtige personer
Særordninger for afgiftspligtige personer, der le-
verer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer eller
udfører fjernsalg af varer eller visse indenlandske
leveringer af varer«.
24. § 66 affattes således:
§ 66. Ved anvendelse af reglerne om særordnin-
gerne i dette kapitel forstås ved:
»§ 66. Ved anvendelse af særordningerne i dette
kapitel forstås ved:
1) EU-ordning: Ordning for elektroniske ydel-
ser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester
leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i
EU, men som ikke er etableret i forbrugsmedlems-
landet.
1) EU-ordning: Ordning for fjernsalg af varer in-
den for EU, for levering af varer i et EU-land ved
hjælp af elektroniske grænseflader, der formidler
sådanne leveringer, og for ydelser, leveret af af-
giftspligtige personer, der er etableret i EU, men
ikke i forbrugsmedlemslandet.
2) Ikke-EU-ordning: Ordning for elektroniske
ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstje-
nester leveret af afgiftspligtige personer, der ikke
er etableret i EU.
2) Ikke-EU-ordning: Ordning for ydelser leveret
af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i
EU.
3) Forbrugsmedlemsland: Det medlemsland,
hvor leveringen af elektroniske ydelser, teleydel-
ser eller radio- og tv-spredningstjenester til ikkeaf-
giftspligtige personer anses for at finde sted i hen-
hold til § 21 c.
3) Importordning: Ordning for fjernsalg af varer
indført fra steder uden for EU, undtagen punktaf-
giftspligtige varer, i forsendelser med en reel vær-
di, der ikke overstiger 150 euro.
4) Afgiftsangivelse: En angivelse, som indehol-
der de oplysninger, der er nødvendige for at fast-
lægge det afgiftsbeløb, der skal opkræves i hvert
medlemsland.
4) Afgiftsangivelse: En angivelse, som indehol-
der de oplysninger, der er nødvendige for at fast-
lægge det afgiftsbeløb, der skal opkræves i hvert
medlemsland.«
25. Overskriften før § 66 a affattes således:
Særordning for elektroniske ydelser, teleydelser
og radio- og tv-spredningstjenester leveret af af-
giftspligtige personer, der ikke er etableret i EU
»Særordning for ydelser leveret af afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i EU (ikke-EU-ord-
ningen)«.
61
§ 66 a. Ved anvendelse af reglerne om ikke-EU-
ordningen forstås ved:
1-2) - - -
26. I § 66 a indsættes som nr. 3:
»3) Forbrugsmedlemsland: Det medlemsland,
hvor leveringen af ydelser anses for at finde sted i
henhold til kapitel 4.«
27. § 66 b, stk. 1, affattes således:
§ 66 b. En afgiftspligtig person, der leverer elek-
troniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-
spredningstjenester til ikkeafgiftspligtige personer
i EU, kan vælge at tilslutte sig ikke-EU-ordnin-
gen.
»En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i
EU, og som leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige
personer i EU, kan vælge at tilslutte sig ikke-EU-
ordningen.«
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Når en afgiftspligtig person har tilsluttet
sig ikke-EU-ordningen, finder ordningen anven-
delse på alle dennes leveringer af elektroniske
ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstje-
nester til ikkeafgiftspligtige personer inden for
EU.
28. I § 66 b, stk. 4, ændres »elektroniske ydelser,
teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til
ikkeafgiftspligtige personer inden for EU« til:
»ydelser, der kan omfattes af ordningen«.
29. I § 66 c indsættes som 2. pkt.:
§ 66 c. Den afgiftspligtige person kan få godt-
gjort afgift efter reglerne i § 45, stk. 1.
»Har den afgiftspligtige person aktiviteter her i
landet, som ikke er omfattet af ikke-EU-ordnin-
gen, og for hvilke der kræves momsregistrering
her i landet, skal moms af udgifter i forbindelse
med aktiviteterne i særordningen dog fradrages i
afgiftsangivelsen, der skal indgives i forbindelse
med denne momsregistrering.«
30. Overskriften før § 66 d affattes således:
Særordning for elektroniske ydelser, teleydelser
og radio- og tv-spredningstjenester leveret af af-
giftspligtige personer, der er etableret i EU, men
ikke i forbrugsmedlemslandet
»Særordning for fjernsalg af varer inden for EU,
for levering af varer i et medlemsland ved hjælp af
elektroniske grænseflader, der formidler sådanne
leveringer, og for ydelser, der leveres af afgifts-
pligtige personer, der er etableret i EU, men ikke i
forbrugsmedlemslandet (EU-ordningen)«.
31. § 66 d affattes således:
§ 66 d. Ved anvendelse af reglerne om EU-ord-
ningen forstås ved:
Ȥ 66 d. Ved anvendelse af reglerne om EU-ord-
ningen forstås ved:
1) En afgiftspligtig person: En afgiftspligtig
virksomhed, som har etableret hjemstedet for sin
økonomiske virksomhed i EU eller har et fast for-
1) En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i
forbrugsmedlemslandet: En afgiftspligtig person,
som har etableret sin økonomiske virksomhed i
62
retningssted i EU, men som ikke har etableret
hjemstedet for sin økonomiske virksomhed og ik-
ke har et fast forretningssted inden for forbrugs-
medlemslandets område.
EU eller har et fast forretningssted i EU, men som
ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske
virksomhed eller et fast forretningssted inden for
forbrugsmedlemslandenes område.
2) Identifikationsmedlemsland: Det medlems-
land, hvor den afgiftspligtige person har etableret
hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, eller,
hvis hjemstedet for den økonomiske virksomhed
ikke er etableret i EU, det sted, hvor den pågæl-
dende har et fast forretningssted.
2) Identifikationsmedlemsland:
a) Det medlemsland, hvor den afgiftspligtige
person har etableret hjemstedet for sin økonomi-
ske virksomhed, eller, hvis hjemstedet for den
økonomiske virksomhed ikke er etableret i EU,
det sted, hvor den pågældende har et fast forret-
ningssted.
b) Det medlemsland med et fast forretningssted,
hvor en afgiftspligtig person, som ikke har etable-
ret sin økonomiske virksomhed i EU, men har me-
re end ét fast forretningssted deri, angiver at ville
gøre brug af EU-ordningen.
c) Det medlemsland, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne påbegyndes, når en afgifts-
pligtig person ikke har etableret sin økonomiske
virksomhed i EU og ikke har noget fast forret-
ningssted deri. Hvis der påbegyndes forsendelser
eller transporter af varer i mere end ét medlems-
land, skal den afgiftspligtige person angive, hvil-
ken af de pågældende medlemslande der er identi-
fikationsmedlemslandet.
Stk. 2. Har en afgiftspligtig person, der ikke har
etableret hjemstedet for sin økonomiske virksom-
hed i EU, men som anvender EU-ordningen, mere
end ét fast forretningssted i EU, er identifikations-
medlemslandet det land med et fast forretnings-
sted, hvor den afgiftspligtige person angiver at gø-
re brug af særordningen. Den afgiftspligtige per-
son er bundet af denne beslutning for det pågæl-
dende kalenderår og de 2 efterfølgende kalender-
år.
3) Forbrugsmedlemslandet er et af følgende:
a) I tilfælde af levering af ydelser det medlems-
land, hvor leveringen anses for at finde sted i hen-
hold til kapitel 4.
b) I tilfælde af fjernsalg af varer inden for EU
det medlemsland, hvor forsendelsen eller transpor-
ten af varerne til kunden afsluttes.
c) I tilfælde af levering af varer foretaget af en
afgiftspligtig person, der formidler disse leverin-
ger i overensstemmelse med § 4 c, stk. 2, hvis for-
sendelsen eller transporten af varerne påbegyndes
og afsluttes i det samme medlemsland, dette med-
lemsland.«
Stk. 2. Den afgiftspligtige person er bundet af
beslutningen om valget af identifikationsmedlems-
land truffet i henhold til stk. 1, nr. 2, litra b og litra
c, 2. pkt., for det pågældende kalenderår og de 2
efterfølgende kalenderår. «
32. § 66 e, stk. 1, affattes således:
63
§ 66 e. En afgiftspligtig person, der leverer elek-
troniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-
spredningstjenester til ikkeafgiftspligtige personer
i EU-lande, hvor den afgiftspligtige person ikke
har etableret hjemstedet for sin økonomiske virk-
somhed eller har et fast forretningssted, og som
vælger at tilslutte sig EU-ordningen med Danmark
som identifikationsmedlemsland, skal elektronisk
til told- og skatteforvaltningen anmelde påbegyn-
delse af afgiftspligtig virksomhed inden for ord-
ningen.
»En afgiftspligtig person, der foretager fjernsalg
af varer inden for EU eller formidler levering af
varer i henhold til § 4 c, stk. 2, hvis forsendelsen
eller transporten af de leverede varer påbegyndes
og afsluttes i det samme medlemsland, eller en af-
giftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugs-
medlemslandet, og som leverer ydelser til en ikke-
afgiftspligtig person, og som vælger at tilslutte sig
EU-ordningen med Danmark som identifikations-
medlemsland, skal til told- og skatteforvaltningen
anmelde påbegyndelse af afgiftspligtig virksom-
hed inden for ordningen«.
Stk. 2. EU-ordningen gælder, fra den første dag i
kalenderkvartalet efter at anmeldelsen i henhold til
stk. 1 er afgivet. Hvis en afgiftspligtig person for
første gang leverer ydelser, der kan omfattes af
ordningen, i løbet af det kalenderkvartal, hvori an-
meldelse foretages, gælder ordningen imidlertid
fra den første levering, forudsat at anmeldelse af
påbegyndt virksomhed sker, senest den tiende dag
i måneden efter at den første leverance er foreta-
get.
34. § 66 e, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Når en afgiftspligtig person har tilsluttet
sig EU-ordningen, finder ordningen anvendelse på
alle virksomhedens leveringer af elektroniske
ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstje-
nester til ikkeafgiftspligtige personer i EU-lande,
hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret.
»Stk. 3. Når en afgiftspligtig person har tilsluttet
sig EU-ordningen, finder denne anvendelse på alle
virksomhedens leveringer af varer og ydelser, der
kan omfattes af ordningen.«
Stk. 4-5. - - -
35. Overskriften før § 66 g affattes således:
Øvrige bestemmelser for særordningerne »Øvrige bestemmelser for EU-ordningen og ikke-
EU-ordningen«.
§ 66 g. Er Danmark identifikationsmedlemsland,
skal den afgiftspligtige person med udgangspunkt
i det efter § 66 h førte regnskab elektronisk ind-
sende en afgiftsangivelse for hver afgiftsperiode
til told- og skatteforvaltningen. Afgiftsperioden er
kalenderkvartalet. 1. pkt. gælder, uanset om der er
leveret elektroniske ydelser, teleydelser eller ra-
dio- og tv-spredningstjenester omfattet af den an-
vendte særordning eller ej. Afgiftsangivelsen skal
indsendes inden for 20 dage efter udgangen af den
36. I § 66 g, stk. 1, 3. pkt., ændres »leveret elektro-
niske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spred-
ningstjenester« til: »foretaget leveringer af varer
og ydelser omfattet af ordningerne«.
37. I § 66 g, stk. 1, 4. pkt., ændres »20 dage efter«
til: »udgangen af den måned, der følger efter«.
64
afgiftsperiode, som angivelsen vedrører. Den af-
giftspligtige person skal under henvisning til den
relevante afgiftsangivelse indbetale afgiften til
told- og skatteforvaltningen, når afgiftsangivelsen
indsendes, dog senest ved udløbet af fristen for
indsendelse af afgiftsangivelsen.
Stk. 2. Ændringer af tallene i en momsangivelse
kan efter indsendelse kun foretages gennem æn-
dring af angivelsen og ikke ved tilpasning af en
efterfølgende angivelse.
Stk. 3. Fradrag i afgiftsgrundlaget som følge af
prisafslag og korrektioner i afgiftsgrundlaget som
følge af konstaterede tab på uerholdelige fordrin-
ger, jf. § 27, stk. 4 og 6, skal foretages som kor-
rektioner i den afgiftsperiode, hvor leveringen
fandt sted af den ydelse, som prisafslaget eller ta-
bet vedrører.
38. § 66 g, stk. 2 og 3 ophæves og i stedet indsæt-
tes:
»Stk. 2. Hvis det er nødvendigt at foretage æn-
dringer af afgiftsangivelsen efter indsendelsen,
medtages sådanne ændringer i en efterfølgende
angivelse inden for 3 år efter den dato, hvor den
oprindelige angivelse skulle indsendes i henhold
til stk. 1, 3. pkt. Den efterfølgende afgiftsangivel-
se skal angive det relevante forbrugsmedlemsland,
afgiftsperioden og det momsbeløb, der skal æn-
dres.«
§ 66 h. En afgiftspligtig person, der anvender en
særordning, skal føre et regnskab med de transak-
tioner, der er omfattet af særordningen. Regnska-
bet skal være tilstrækkelig detaljeret til, at for-
brugsmedlemslandets skattemyndigheder kan fast-
slå, om momsangivelsen er korrekt. Regnskabet
skal efter anmodning gøres elektronisk tilgænge-
ligt for forbrugsmedlemslandet og for identifikati-
onsmedlemslandet. Regnskabet skal opbevares i
en periode på 10 år fra udgangen af det år, hvor
transaktionen blev foretaget.
39. I § 66 h, 1. pkt., ændres »en særordning« til:
»EU-ordningen eller ikke-EU-ordningen«.
§ 66 i. En afgiftspligtig person, der anvender en
særordning, kan ophøre med at anvende ordnin-
gen, uanset om vedkommende fortsat leverer ydel-
ser, der kan omfattes af ordningen. Er Danmark
identifikationsmedlemsland, skal underretning om
ophøret ske til told- og skatteforvaltningen senest
15 dage før udløbet af kvartalet inden det kvartal,
som ophøret ønskes at have effekt fra. Ophøret får
virkning fra den første dag i det efterfølgende
kvartal.
40. I § 66 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »en særordning«
til: »EU-ordningen eller ikke-EU-ordningen«, og
»ydelser« ændres til: »varer eller ydelser«.
Stk. 2. Hvis en afgiftspligtig person ophører med
at anvende en særordning i overensstemmelse med
stk. 1, udelukkes denne fra at anvende den pågæl-
dende ordning i 2 kvartaler regnet fra ophørsda-
toen.
41. § 66 i, stk. 2, ophæves.
65
§ 66 j. En afgiftspligtig person, der anvender en
af særordningerne, afmeldes og udelukkes fra den
pågældende særordning, hvis
1) den afgiftspligtige person meddeler, at denne
ikke længere leverer elektroniske ydelser, tele-
ydelser eller radio- og tv-spredningstjenester,
2-4) - - -
Stk. 2. Hvis en afgiftspligtig person er blevet
udelukket fra en af særordningerne, fordi
vedkommende til stadighed undlader at overholde
reglerne for den pågældende ordning, udelukkes
denne person fra at anvende særordningerne i 8
kvartaler efter det kvartal, hvor den pågældende
blev udelukket.
42. I § 66 j, stk. 1, ændres »en af særordningerne«
til: »EU-ordningen eller ikke-EU-ordningen«.
43. I § 66 j, stk. 1, nr. 1, ændres »elektroniske
ydelser, teleydelser eller radio- og tv-sprednings-
tjenester« til: »varer eller ydelser, der kan omfat-
tes af den anvendte ordning«.
44. I § 66 j, stk. 2, ændres »en af særordningerne«
til: »EU-ordningen eller ikke-EU-ordningen«, og
»8 kvartaler« ændres til: »2 år«.
§ 66 k. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for anvendelse af særordningerne for ikke-
etablerede afgiftspligtige personer, der leverer
elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningstjenester til ikkeafgiftspligtige personer
i EU med Danmark som identifikationsmedlems-
land eller forbrugsmedlemsland.
45. I § 66 k ændres »særordningerne for ikkeeta-
blerede afgiftspligtige personer, der leverer elek-
troniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spred-
ningstjenester til ikkeafgiftspligtige personer i
EU« til: »EU-ordningen og ikke-EU-ordningen«.
46. Efter § 66 k indsættes i kapitel 16:
»Særordning for fjernsalg af varer indført fra ste-
der uden for EU (importordningen)
§ 66. l. Særordningen for fjernsalg af varer ind-
ført fra steder uden for EU omfatter fjernsalg af
varer indført fra steder uden for EU, undtagen
punktafgiftspligtige varer, i forsendelser med en
reel værdi, der ikke overstiger 150 euro.
§ 66 m. Ved anvendelse af reglerne om import-
ordningen forstås ved:
1) En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i
EU: En afgiftspligtig person, som hverken har
etableret hjemstedet for sin økonomiske virksom-
hed eller har et fast forretningssted i EU.
2) Formidler: En person, der er etableret i EU og
af den afgiftspligtige person, der foretager fjern-
salg af varer indført fra steder uden for EU, er ud-
peget til at være betalingspligtig for momsen og
opfylde de forpligtelser, der er fastlagt i ordnin-
66
gen, i den afgiftspligtige persons navn og på den-
nes vegne.
3) Identifikationsmedlemsland:
a) Det medlemsland, hvor en afgiftspligtig per-
son, der ikke er etableret i EU, vælger at blive re-
gistreret.
b) Det medlemsland med et fast forretningssted,
hvor en afgiftspligtig person, der har etableret sin
økonomiske virksomhed uden for EU, men har ét
eller flere faste forretningssteder i EU, angiver at
ville gøre brug af importordningen.
c) Hvis den afgiftspligtige person har etableret
sin økonomiske virksomhed i et medlemsland,
dette medlemsland.
d) Hvis formidleren har etableret sin økonomi-
ske virksomhed i et medlemsland, dette medlems-
land.
e) Det medlemsland med et fast forretningssted,
hvor formidleren angiver at ville gøre brug af im-
portordningen, hvis formidleren har etableret sin
økonomiske virksomhed uden for EU, men har et
eller flere faste forretningssteder i EU.
4) Forbrugsmedlemsland: Det medlemsland,
hvor forsendelsen eller transporten af varerne til
kunden afsluttes.
Stk. 2. Ved anvendelse af stk. 1, nr. 3, litra b og
e, gælder, at hvis den afgiftspligtige person eller
formidleren har mere end ét fast forretningssted i
EU, er vedkommende bundet af beslutningen om
valget af identifikationsmedlemsland det pågæl-
dende kalenderår og de 2 efterfølgende kalender-
år.
§ 66 n. Følgende afgiftspligtige personer, som
foretager fjernsalg af varer indført fra steder uden
for EU, kan anvende importordningen:
1) Enhver afgiftspligtig person, der er etableret i
EU, og som foretager fjernsalg af varer indført fra
steder uden for EU.
2) Enhver afgiftspligtig person der, uanset om
vedkommende er etableret i EU eller ej, foretager
fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU,
og som er repræsenteret ved en formidler, der er
etableret i EU.
3) Enhver afgiftspligtig person, der er etableret i
et land uden for EU, med hvilket EU har indgået
67
en aftale om gensidig bistand, og som foretager
fjernsalg af varer fra dette land.
Stk. 2. En afgiftspligtig person eller en formid-
ler, der handler på vedkommendes vegne, som vil
anvende importordningen med Danmark som
identifikationsmedlemsland, skal anmelde påbe-
gyndelse af afgiftspligtig virksomhed inden for
ordningen til told- og skatteforvaltningen. Herudo-
ver skal både den afgiftspligtige person og dennes
eventuelt udpegede formidler give nærmere oplys-
ninger til told- og skatteforvaltningen, før ordnin-
gen tages i brug. Anmeldelsen og afgivelse af op-
lysninger skal ske elektronisk.
Stk. 3. Importordningen finder anvendelse fra
den dag, hvor den afgiftspligtige person og den
eventuelt udpegede formidler er blevet tildelt
momsregistreringsnummer til ordningen. De til-
delte momsregistreringsnumre anvendes kun ved
brug af importordningen.
Stk. 4. Når en afgiftspligtig person har tilsluttet
sig importordningen, finder ordningen anvendelse
på alle dennes fjernsalg af varer indført fra steder
uden for EU.
Stk. 5. En afgiftspligtig person kan ikke udpege
mere end én formidler på samme tid.
Stk. 6. En afgiftspligtig person, der anvender im-
portordningen, eller formidleren, der handler på
den afgiftspligtige persons vegne, skal anmelde
ændring og ophør af virksomheden, som gør, at
den afgiftspligtige person ikke mere opfylder be-
tingelserne for at være omfattet af ordningen. Er
Danmark identifikationsmedlemsland, skal anmel-
delsen ske elektronisk til told- og skatteforvaltnin-
gen senest den tiende dag i måneden efter ophør
eller ændring.
§ 66 o. For fjernsalg af varer fra steder uden for
EU, hvor moms angives i henhold til denne ord-
ning, anses varerne for at være leveret på det tids-
punkt, hvor betalingen accepteres, og afgiftsplig-
ten indtræder således på dette tidspunkt.
§ 66 p. Er Danmark identifikationsmedlemsland,
skal den afgiftspligtige person eller dennes for-
midler elektronisk indsende en afgiftsangivelse for
hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen.
Afgiftsperioden er kalendermåneden. 1. pkt. gæl-
68
der, uanset om der er foretaget fjernsalg af varer
indført fra steder uden for EU eller ej. Afgiftsangi-
velsen skal indsendes inden udgangen af den må-
ned, der følger efter udgangen af den afgiftsperio-
de, som angivelsen vedrører.
Stk. 2. Skal en afgiftsangivelse indsendes i over-
ensstemmelse med stk. 1, pålægges der ikke yder-
ligere forpligtelser eller andre formaliteter ved
indførsel i relation til moms.
Stk. 3. Den afgiftspligtige person eller dennes
formidler skal under henvisning til den relevante
afgiftsangivelse indbetale momsen til told- og
skatteforvaltningen, når angivelsen indsendes, dog
senest ved udløbet af fristen for indsendelse af an-
givelsen.
Stk. 4. Hvis det er nødvendigt at foretage æn-
dringer af afgiftsangivelsen efter indsendelsen,
medtages sådanne ændringer i en efterfølgende
angivelse inden for 3 år efter den dato, hvor den
oprindelige angivelse skulle indsendes i henhold
til stk. 1, 3. pkt. Denne efterfølgende afgiftsangi-
velse skal angive det relevante forbrugsmedlems-
land, afgiftsperioden og det momsbeløb, der skal
ændres.
§ 66 q. Den afgiftspligtige person kan få godt-
gjort afgift efter reglerne i § 45, stk. 1. Har den af-
giftspligtige person aktiviteter her i landet, som ik-
ke er omfattet af særordningen, og for hvilke der
kræves momsregistrering her i landet, skal moms
af udgifter i forbindelse med aktiviteterne i sær-
ordningen dog fradrages i afgiftsangivelsen, der
skal indsendes i forbindelse med denne momsregi-
strering.
§ 66 r. En afgiftspligtig person, der anvender
importordningen, skal føre regnskab over de trans-
aktioner, der er omfattet af ordningen. En formid-
ler skal føre regnskab for hver af de afgiftspligtige
personer, som vedkommende repræsenterer.
Regnskaberne skal være tilstrækkeligt detaljerede
til, at forbrugsmedlemslandets skattemyndigheder
kan fastslå, at afgiftsangivelsen er korrekt. Regn-
skaberne skal efter anmodning gøres elektronisk
tilgængelige for forbrugsmedlemslandet og for
identifikationsmedlemslandet.
69
Stk. 2. Regnskaberne nævnt i stk. 2 skal opbeva-
res i en periode på 10 år fra udgangen af det år,
hvor transaktionen blev foretaget.
§ 66 s. En afgiftspligtig person, der anvender
importordningen, kan ophøre med at anvende ord-
ningen, uanset om vedkommende fortsat udfører
fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU.
Er Danmark identifikationsmedlemsland, skal un-
derretning om ophøret ske til told- og skattefor-
valtningen mindst 15 dage før udgangen af måne-
den før den måned, i hvilken vedkommende på-
tænker at ophøre med at anvende ordningen. Op-
høret får virkning fra den første dag i den næste
måned, og den afgiftspligtige person har ikke læn-
gere tilladelse til at anvende ordningen for leverin-
ger foretaget fra denne dag.
§ 66 t. En afgiftspligtig person, der ikke gør
brug af en formidler, slettes af identifikationsmed-
lemslandet fra importordningens identifikationsre-
gister, hvis
1) den afgiftspligtige person meddeler, at denne
ikke længere foretager fjernsalg af varer indført
fra steder uden for EU,
2) det på anden måde antages, at den afgiftsplig-
tige persons afgiftspligtige aktiviteter omfattet af
importordningen er ophørt,
3) den afgiftspligtige person ikke længere opfyl-
der betingelserne for at anvende importordningen,
eller
4) den afgiftspligtige person gentagne gange
undlader at overholde reglerne for importordnin-
gen.
Stk. 2. En formidler slettes af identifikations-
medlemslandet fra importordningens identifikati-
onsregister, hvis
1) formidleren i en periode på 2 på hinanden føl-
gende kvartaler ikke har fungeret som formidler
på vegne af en afgiftspligtig person, der gør brug
af importordningen,
2) formidleren ikke længere opfylder de øvrige
betingelser for at fungere som formidler, eller
3) formidleren gentagne gange undlader at over-
holde reglerne for importordningen.
Stk. 3. En afgiftspligtig person, der er repræsen-
teret ved en formidler, slettes af identifikations-
70
medlemslandet fra importordningens identifikati-
onsregister, hvis
1) formidleren meddeler, at den afgiftspligtige
persons afgiftspligtige virksomhed med fjernsalg
af varer indført fra steder uden for EU er ophørt,
2) det på anden måde antages, at den afgiftsplig-
tige persons afgiftspligtige aktiviteter omfattet af
importordningen er ophørt,
3) den afgiftspligtige person ikke længere opfyl-
der betingelserne for at anvende importordningen,
4) den afgiftspligtige person gentagne gange
undlader at overholde reglerne for importordnin-
gen, eller
5) formidleren meddeler, at vedkommende ikke
længere repræsenterer den afgiftspligtige person.
Stk. 4. En afgiftspligtig person eller en formid-
ler, der er blevet slettet af identifikationsmedlems-
landet, fordi vedkommende gentagne gange ikke
har overholdt reglerne for importordningen, ude-
lukkes denne fra ordningen i 2 år efter den angi-
velsesperiode, hvori udelukkelsen skete. 1. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis udelukkelsen af den
afgiftspligtige person udelukkende skyldes man-
glende overholdelse af reglerne fra formidleren,
som handler på vegne af den afgiftspligtige per-
son.
§ 66 u. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for anvendelse af importordningen med
Danmark som identifikationsmedlemsland eller
forbrugsmedlemsland.
Forenklet ordning for angivelse og betaling af
importmoms
§ 66 v. Hvis særordningen for fjernsalg af varer
indført fra steder uden for EU (importordningen)
ikke anvendes på indførsel af varer i forsendelser
med en reel værdi, der ikke overstiger 150 euro,
kan den person, der frembyder varerne til told- og
skatteforvaltningen, på vegne af den person til
hvem varerne er bestemt, bruge en forenklet ord-
ning for angivelse og betaling af importmoms ved
indførsel for så vidt angår varer, bortset fra punk-
tafgiftspligtige varer, hvis forsendelse eller trans-
port afsluttes her i landet.
71
§ 66 x. Ved anvendelsen af den forenklede ord-
ning, jf. § 66 v, gælder følgende:
1) Den person, til hvem varerne er bestemt, er
betalingspligtig for importmomsen.
2) Den person, der frembyder varerne til told- og
skatteforvaltningen, opkræver importmomsen fra
den person, til hvem varerne er bestemt, og foreta-
ger betaling af momsbeløbet til told- og skattefor-
valtningen.
3) Den person, der frembyder varerne, hæfter
solidarisk for importmomsbeløbet.
Stk. 2. Den person, der frembyder varerne til
told- og skatteforvaltningen og ønsker at anvende
den forenklede ordning, skal forud for anvendelse
af ordningen ansøge om tilladelse hertil fra told-
og skatteforvaltningen. Tilladelse gives, hvis an-
søger er eller kan blive importregistreret efter
toldlovens § 29, idet det dog er et krav for tilladel-
sen, at personer, der ansøger om tilladelse til at
anvende den forenklede ordning, men som ikke er
etableret i et EU-land, skal registreres ved en her i
landet etableret og solidarisk hæftende repræsen-
tant.
Stk. 3. Den person, der frembyder varerne til
told- og skatteforvaltningen, skal træffe passende
foranstaltninger for at sikre, at den person, til
hvem varerne er bestemt, betaler den korrekte im-
portmoms.
§ 66 y. Importmoms opkrævet i henhold til den
forenklede ordning, jf. § 66 x, nr. 2, anses for an-
givet ved de månedlige importspecifikationer dan-
net på baggrund af afgivne elektroniske toldangi-
velser, hvor det skyldige beløb til indbetaling
fremgår. I tilfælde, hvor skyldig importmoms ikke
er medtaget i importspecifikationen, påhviler det
dog den person, der gør brug af den forenklede
ordning, efter påkrav fra told- og skatteforvaltnin-
gen at betale manglende beløb, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Modtager brugeren af den forenklede ord-
ning ikke den i stk. 1 nævnte importspecifikation,
eller finder brugeren af ordningen fejl i en import-
specifikation, skal vedkommende selv indsende en
angivelse over afgiftsperiodens skyldige import-
moms til told- og skatteforvaltningen senest på
tidspunktet for indbetalingen af momsen.
72
Stk. 3. Afregningsperioden er kalendermåneden.
Uanset toldlovens §§ 32 og 33 skal importmom-
sen nævnt i stk. 1 betales senest den 16. i måneden
efter afregningsperioden.
Stk. 4. Personer, der gør brug af den forenklede
ordning, skal føre regnskab over de transaktioner,
der er omfattet af ordningen. Dette regnskab skal
være tilstrækkeligt detaljeret til, at told- og skatte-
forvaltningen kan fastslå, at den betalte import-
moms er korrekt. Regnskabet skal efter anmod-
ning fra told- og skatteforvaltningen gøres elektro-
nisk tilgængeligt.«
§ 77. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige dag-
lige ledelse heraf daglige bøder for manglende ef-
terlevelse af påbud efter § 47, stk. 7 og 8, § 74,
stk. 5, og § 75, stk. 9. De daglige bøder skal udgø-
re mindst 1.000 kr. pr. dag.
47. I § 77, 1. pkt., ændres »§ 47, stk. 7 og 8« til:
»§ 47, stk. 8 og 9, § 55 c, stk. 1, § 55 d,«, og efter
»stk. 9« indsættes: », indtil påbuddet eller pligten
efterkommes «.
48. § 77, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Told- og skatteforvaltningen kan pålægge eje-
ren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige
ledelse heraf daglige bøder for manglende efterle-
velse af påbud udstedt i medfør af § 47, stk. 8 og
9, § 55 c, stk. 1, § 55 d, § 74, stk. 5, og § 75, stk.
9, eller regler udstedt i medfør af § 55 e. Dagbø-
derne ifaldes, indtil påbuddet eller pligten efter-
kommes.«
§ 81. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) - - -
49. I § 81, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 5, 1., 4. eller
5. pkt., eller stk. 6« til: »stk. 6, 1., 4. eller 5. pkt.,
eller stk. 7«.
2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2.
pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3,
nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. eller
2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1., 4. eller 5. pkt., el-
ler stk. 6, § 50, 1. pkt., § 50 b, § 50 c, § 52 a, stk.
1, 3, 5, 6 eller 8, § 52 b, § 52 c, stk. 1-5, § 53, stk.
1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., §
57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3, 2.
pkt., eller stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 9, § 64, stk. 2, 1.
pkt., § 65, stk. 1, § 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, §
74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 7, eller §
78, stk. 1.
50. I § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 53, stk.
1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt.,«: »§ 55 d,«.
3)-4) - - -
52. § 81, stk. 1, nr. 5, affattes således:
73
5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29,
stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt.
»5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29,
stk. 2, § 38, stk. 3, 1. pkt., eller § 55 c, stk. 1, eller
en pligt efter regler udstedt i medfør af § 55 e,«.
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1310 af 6. december 2019 og senest ved § 4 i
lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages føl-
gende ændringer:
§ 25 A. - - -
Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der beg-
ge deltager i driften af den ene ægtefælles eller
begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skatte-
mæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og
lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og
indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt
beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, over-
holdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder
anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk.
3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillæg-
ges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor
aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle,
der ikke i overvejende grad driver virksomheden,
må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens
arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægte-
fælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst ved-
rørende erhvervsvirksomheden, betragtes som ar-
bejdsgiver med de pligter, der følger af skattelov-
givningens almindelige regler. Den anden ægte-
fælle betragtes som lønmodtager.
1. I §§ 25 A, stk. 7, 1. pkt., 48, stk. 5, 5, pkt., og to
steder i § 48, stk. 7, 4. pkt., ændres »§ 10 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige« til: »§§ 10
og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige«.
Stk. 6-9. - - -
§ 48. - - -
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen drager om-
sorg for, at det på skattekort og bikort, anføres
med hvilken procent indeholdelse skal foretages.
Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til
den skattepligtiges forventede indkomstforhold og
under hensyn til forventet skat efter ejendomsvær-
diskatteloven. 153 Skatteministeren kan fastsætte
regler om op- eller nedrunding af de beregnede in-
deholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må
forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatte-
74
ministeren fastsætter endvidere regler om, hvorle-
des der ved beregningen af skattekortets fradrags-
beløb og indeholdelsesprocenten skal tages hen-
syn til den skattepligtiges personfradrag efter per-
sonskattelovens §§ 9, 10 og 12. Til den efter 2.-4.
pkt. opgjorte indeholdelsesprocent lægges en
eventuel indeholdelsesprocent efter § 10 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
Stk. 7. Når omstændighederne i det enkelte til-
fælde taler derfor, således når det er åbenbart, at
den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor,
at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, bortset
fra arbejdsmarkedsbidrag, kan told- og skattefor-
valtningen med fremtidig virkning bestemme, at
der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som
den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan
begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-
indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis
periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når så-
dan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og
skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal foreta-
ges lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder
told- og skatteforvaltningen dog i stedet skattekort
og bikort uden fradragsbeløb og med en indehol-
delsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten
efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om opdatering af frikort og af skattekort og
bikort efter 4. pkt.154 Skatteministeren kan, når
særlige forhold taler derfor, bestemme, at indehol-
delse af skat i en vis art af A-indkomst skal undla-
des uden anvendelse af frikort. I så fald ses der
ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 3 bort
fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandle-
de art af A-indkomst.
Stk. 8-11. - - -
§ 83. Når A-indkomst udbetales gennem Løn-
modtagernes Garantifond, påhviler det den, der
skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbe-
talingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale
som A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til det of-
fentlige det beløb, som fonden efter § 2, stk. 1, 2.
pkt. i loven om Lønmodtagernes Garantifond fra-
trækker forinden udbetalingen. Reglerne om inde-
holdelse finder herved anvendelse i det omfang,
2. I § 83, stk. 1, 1. pkt., ændres »og arbejdsmar-
kedsbidrag til det offentlige« til: », arbejdsmar-
kedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb efter
reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige«.
3. § 83, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
75
de efter deres indhold er forenelige med foranstå-
ende.
Stk. 2. I forhold til indkomstmodtageren træder
det beløb, som fonden fratrækker efter § 2, stk. 1,
2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond, i
stedet for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af ind-
komsten.
»Stk. 2. Når A-indkomst udbetales gennem en
feriegarantiordning eller en kollektivt aftalt garan-
ti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsord-
ning), særlig feriefridagsordning eller søgnehellig-
dagsordning, påhviler det den, der skulle have
foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke
var foretaget af den pågældende ordning, at indbe-
tale den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag og
eventuelle lønindeholdte beløb efter reglerne i §§
10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, som den pågældende ordning fratrækker
inden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse fin-
der herved anvendelse i det omfang, de efter deres
indhold er forenelige med 1. pkt.
Stk. 3. I forhold til indkomstmodtageren træder
det beløb, som Lønmodtagernes Garantifond fra-
trækker efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmod-
tagernes Garantifond og beløb, som feriegaranti-
ordningen eller en kollektivt aftalt garanti for
uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning) el-
ler søgnehelligdagsordning fratrækker efter stk. 2,
i stedet for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og even-
tuelle lønindeholdte beløb af indkomsten.«
§ 3
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 1575 af 27. december 2019, fore-
tages følgende ændring:
§ 2. Ved indberetning af beløb efter § 1 skal føl-
gende oplyses:
1)-3) - - -
4) Størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkeds-
bidrag og det samlede beløb af indeholdt A-skat
samt beløb indeholdt efter reglerne i § 10 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige vedrørende
den enkelte modtager.
5)-7) - - -
1. I § 2, nr. 4, ændres »§ 10 i lov om inddrivelse«
til: »§§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse«.
§ 4
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr.
337 af 7. april 2016, som ændret blandt andet ved
§ 2 i lov nr. 686 af 8. juni 2017, § 18 i lov nr.
1728 af 27. december 2018 og senest ved § 24 i
76
lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages føl-
gende ændring:
§ 21. For spil nævnt i §§ 6, 7 og 10-12 er afgifts-
perioden kalendermåneden, og for spil nævnt i §
14 er afgiftsperioden kvartalet. Angivelse og ind-
betaling af afgiften skal ske senest den 15. i måne-
den efter udløbet af afgiftsperioden.
Stk. 2-3. - - -
1. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6, 7 og 10-12«
til: »§§ 6 og 10-12«.
§ 5
I lov nr. 1430 af 5. december 2018 om ændring
af kildeskatteloven og forskellige andre love (Ini-
tiativer mod sort arbejde m.v.) foretages følgende
ændring:
§ 9. - - -
1. § 9, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. §§ 1, 2, 7 og 8 træder i kraft den 1. juli
2020.
»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædel-
sestidspunktet for §§ 1, 2, 7 og 8.«
§ 6
I lov nr. 1310 af 6. december 2019 om ændring
af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige (Digitale salgsregi-
streringssystemer og ændring af reglerne om ud-
stedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere)
foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 1-6, ophæves.
1. Efter § 55 a indsættes i kapitel 13:
§ 55 b. Told- og skatteforvaltningen kan give en
virksomhed et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om
krav til det digitale salgsregistreringssystem.
§ 55 c. Virksomheder, der modtager digital beta-
ling via en eller flere digitale betalingsløsninger,
og som skal benytte et digitalt salgsregistrerings-
system, skal integrere den eller de forskellige ty-
per af digitale betalingsløsninger i salgsregistre-
ringssystemet.
77
§ 55 d. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at virksomheder med en årlig omsætning under 10
mio. kr. inden for visse brancher skal benytte et
digitalt salgsregistreringssystem, jf. § 55 b, stk.
2.«
2. I § 77, 1. pkt., indsættes efter »§ 47, stk. 7 og
8,«: »§ 55 b, stk. 1, § 55 c,«, og efter »stk. 9« ind-
sættes: », indtil påbuddet eller pligten efterkom-
mes«.
3. § 77, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Told- og skatteforvaltningen kan pålægge eje-
ren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige
ledelse heraf daglige bøder for manglende efterle-
velse af påbud udstedt i medfør af § 47, stk. 7 og
8, § 55 b, stk. 1, § 55 c eller regler udstedt i med-
før af § 55 d, § 74, stk. 5, og § 75, stk. 9. Dagbø-
derne ifaldes, indtil påbuddet eller pligten efter-
kommes.«
4. I § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 53, stk. 1,
1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt.,«: »§ 5 c,«.
5. I § 81, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 29, stk. 2, eller §
38, stk. 3, 1. pkt.,« til: »§ 29, stk. 2, § 38, stk. 3, 1.
pkt., eller § 55 b, stk. 1,«.
6. § 81, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29,
stk. 2, § 38, stk. 3, 1. pkt., eller § 55 b, stk. 1, eller
en pligt efter regler udstedt i medfør af § 55 d,«.
78