Fremsat den 17. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 17. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(Justering af retten til ferie med ledighedsydelse, justering af mulighederne for befordringsgodtgørelse og af
overgangsbestemmelsen for voksenlærlingeordningen m.v.)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981
af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 701
af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr.
1558 af 27. december 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 1559
af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1, og § 91, stk. 3, ændres »§ 22,
stk. 3-5« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.
2. I § 10 h, stk. 1, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7« til:
»kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 22, stk.
3, 4 eller 5« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.
4. I § 13, stk. 3, § 13 a, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt., æn-
dres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse« til: »overgangsydelse og ikke er omfattet af et intro-
duktionsprogram efter integrationsloven,«.
5. I §13 f, stk. 12, nr. 3, ændres »lov om ret til orlov og dag-
penge ved barsel« til: »barselsloven«.
6. I § 38, stk. 1, udgår: », 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.«
7. I § 43 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder,
hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt,
hvor kommunen konstaterer forseelsen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 69, stk. 3, nr. 1 og 4, og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4,
indsættes efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats«: », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.«
9. I § 69, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamtale«.
10. I § 69, stk. 3, nr. 3, ændres »kommunen eller« til: »kom-
munen,«.
11. I § 69, stk. 3, nr. 4, ændres »plan.« til: »plan, eller«.
12. I § 69, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
13. I § 69, stk. 6, og § 69 k, stk. 6, ændres »§ 30 b« til: »§
46«.
14. I § 69 k, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamtale«
og »kommunen eller« ændres til: »kommunen,«.
15. I § 69 k, stk. 3, nr. 4, ændres »plan« til: »plan, eller«.
16. I § 69 k, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
17. I § 74 e, stk. 3, nr. 1, indsættes som sidste punktum:
»I perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan
der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«
18. I § 74 e, stk. 3, nr. 2, indsættes som sidste punktum:
»I perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan
der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«
Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2019-20
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/02054
BE008328
19. I § 74 e, stk. 3, nr. 3, indsættes som sidste punktum:
»I perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan
der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«
20. I § 91, stk. 3, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til: »ka-
pitel 4, 6 a-6 c og 7«.
21. I § 96 ændres to steder »kapitel 4 og 6« til: »kapitel 4 og
6 c«.
§ 2
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som senest ændret ved § 2 i lov nr.
1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 7, nr. 4,« til: »§ 13, stk.
7,«.
2. I § 76, stk. 1, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-7«.
3. I § 76, stk. 2, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-7«.
4. I § 81, 2. pkt., indsættes efter »fravigelse af«: »rimelig-
hedskravet og«.
5. § 175, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud ef-
ter kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13,
som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter en
konkret vurdering få godtgørelse efter denne bestemmelse.«
6. § 175, stk. 4. 2. pkt., affattes således:
»Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud ef-
ter kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13,
som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter en
konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring
efter denne bestemmelse.«
7. I § 209, stk. 8, ændres »§ 6, stk. 2-5« til: »§ 6, nr. 2-5«.
8. I § 209, stk. 9, indsættes efter »§ 10, stk. 6«: »og 7«.
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
senest ved § 6 i lov nr. 1558 af 27. december 2019,
foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 17, stk. 4« til: »§ 17, stk.
3«.
§ 4
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser
af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.),
foretages følgende ændring:
1. § 2, nr. 61 og 62, ophæves.
§ 5
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019,
som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1558 af 27. december
2019 og senest ved § 13 i lov nr. 1559 af 27. december
2019, foretages følgende ændring.
1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »stk. 7, 9 og 12«: » og § 9 a,
stk. 4 og 7«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 10-12.
Stk. 3. § 1, nr. 8, 9, og 13-16, og § 2, nr. 8, har virkning
fra den 1. januar 2020.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Baggrund
1.2. Lovforslagets indhold
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.1.1. Overgangsregel om ret til ferie med ledighedsydelse i perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Konsekvensændringer som følge af ændring af § 22 i lov om aktiv socialpolitik
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Ændring af målgruppen for aktiv jobsøgning, cv og uddannelsespålæg
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Nedsættelse af hjælp efter § 43 skal være afviklet inden for 5 år
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5. Øvrige konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.1. Justering af paragrafhenvisning i reglerne for personer på barsel, som skal tilbydes jobsamtale tre måne-
der før barselsperiodens afslutning
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Justering af paragrafhenvisning til løntilskudssatserne
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Bemyndigelsesbestemmelse til regler om fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrupper
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud for visse målgrupper
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5. Overgangsbestemmelse om opgørelse af sammenhængende perioder
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.6. Overgangsbestemmelse for voksenlærlingeordningen
2.2.6.1. Gældende ret
2.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2.3.1. Konsekvensændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
Dette lovforslag indeholder en række justeringer til allere-
de vedtagne lovforslag om ændring i reglerne for ferie med
ledighedsydelse som følge af indførelse af samtidighedsfe-
rie, ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, konse-
kvenslovforslag som følge af den nye hovedlov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt ændring af lov om aktiv social-
politik, integrationsloven og forskellige andre love om enk-
lere og skærpede sanktion, styrket kontrol med snyd og fær-
re fejludbetalinger m.v.
1.1. Baggrund
Ved lov nr. 701 af 8. juni 2018 om ændring af lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige an-
dre love blev der bl.a. foretaget konsekvensændringer af
reglerne om ret til ledighedsydelse under ferie i § 74 e i lov
om aktiv socialpolitik som følge af bl.a. indførelsen af sam-
tidighedsferie.
Loven blev gennemført på baggrund af »Aftale om at alle
lønmodtagere skal have ret til betalt ferie – ny ferieordning
med samtidighedsferie«, som den tidligere regering (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik
med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 31. oktober
2017.
Lov nr. 701 af 8. juni 2018 udmønter den del af aftalen,
der vedrører justering af retten til ferie med ledighedsydelse
i lov om aktiv socialpolitik, så den tilpasses principperne i
den nye ferielov, jf. lovbekendtgørelse 1025 af 4. oktober
2019.
I lov om aktiv socialpolitik blev reglerne for ferie med le-
dighedsydelse justeret, således at personer, der modtager le-
dighedsydelse, løbende får ret til at afholde ferie med ledig-
hedsydelse. En modtager af ledighedsydelse, som har mod-
taget ydelsen i hele ferieåret fra den 1. september til den 31.
august får ret til at afholde 25 feriedage, svarende til 5 ugers
ferie. Hvis modtageren ikke har modtaget ledighedsydelse i
hele ferieåret, sker der en forholdsmæssig beregning af ret-
ten til ferie med ledighedsydelse.
Ferie med ledighedsydelse er ikke omfattet af ferielovens
regler men reguleres særskilt i lov om aktiv socialpolitik.
Med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, der gennemførte aftalen om en forenklet beskæf-
tigelsesindsats fra august 2018, som den tidligere regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)
indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti, trådte en ny hoved-
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i kraft den 1. januar
2020.
I forbindelse med den nye hovedlov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats blev der foretaget konsekvensændringer i lov
om aktiv socialpolitik (lov nr. 551 af 7. maj 2019 om æn-
dring af lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sy-
gedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love), og
samtidig blev der foretaget ændringer i en række andre love,
herunder lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af
lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige
andre love, som udmønter aftalen om enkle og skærpede
sanktioner, som den tidligere regering (Venstre, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti) indgik med Social-
demokraterne og Dansk Folkeparti. Alle de nævnte ændrin-
ger skulle træde i kraft den 1. januar 2020.
Den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats er en
gennemskrivning og forenkling af reglerne om beskæftigel-
sesindsatsen m.v. Efter lovens ikrafttræden har der vist sig
et behov for at foretage nogle mindre ændringer i lovteksten.
Der er tale om ændringer, der er i overensstemmelse med
den indgåede aftale, den afsatte økonomi og den forudsatte
udmøntning.
Der er endvidere behov for at gennemføre en række min-
dre konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik.
1.2. Lovforslagets indhold
Dette lovforslag indeholder en ændring af, hvor mange
dage, man kan holde ferie med ledighedsydelse i det forkor-
tede ferieår, som går fra 1. maj 2020 til og med 31. august
2020.
Lovforslaget indeholder derudover en række konsekvens-
ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som følge af lov nr.
174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, in-
tegrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
samt konsekvensændringer af lov nr. 551 af 7. maj 2020 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sy-
gedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Lovforslaget indeholder tillige nogle mindre ændringer af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der præciserer lov-
teksten, så den bliver i overensstemmelse med intentionerne
i aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
2. Lovforslaget hovedpunkter
2.1. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.1.1. Overgangsregel om ret til ferie med ledighedsydelse i
perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020
2.1.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, i lov om ak-
tiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. septem-
ber 2019, har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager
ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie.
Efter den gældende regel i lovens § 74 e, stk. 3, gælder
retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og
perioder:
4
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et
ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efter-
følgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. de-
cember i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages
ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledigheds-
ydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages fe-
rie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydel-
se i det efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april
i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efter-
følgende ferieår.
Det følger af den gældende regel i lovens § 74 e, stk. 4, at
ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferie-
året, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydel-
se, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.
Retten til ferie med ledighedsydelse er ikke omfattet af fe-
rielovens regler. Der sker således ikke en egentlig optjening
af ret til ferie med ledighedsydelse. Ferie med ledigheds-
ydelse reguleres i stedet i forhold til det tidspunkt, som per-
sonen bliver visiteret ind i fleksjobordningen på, jf. lovens §
74 e, stk. 3, ovenfor.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I de nye regler om samtidighedsferie er der bl.a. i ferielo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og
reglerne om feriedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af
1. november 2019 om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
indført en overgangsordning for perioden 1. maj 2020 til og
med 31. august 2020.
Denne overgangsordning er ved en fejl ikke indsat i § 74 e
i lov om aktiv socialpolitik om ferie med ledighedsydelse.
Efter de gældende regler tages der således ikke højde for, at
ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter pe-
rioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.
Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret
til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af le-
dighedsydelse, i perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. au-
gust 2020, vil have ret til op til 25 dages med ledighedsydel-
se.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 74 e, stk. 3, nr. 1-3,
indsættes en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 til
og med 31. august 2020 vil der højest kunne afholdes 17 da-
ges ferie med ledighedsydelse.
Med forslaget vil personer, der kan modtage ledigheds-
ydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledigheds-
ydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august
2020. Baggrunden for, at personen vil kunne afholde 17
dage med ledighedsydelse er, at ledighedsydelsen udbetales
for hele dage.
Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer,
der modtager feriedagpenge.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 1, nr. 17, 18 og 19.
2.1.2. Konsekvensændringer som følge af ændring af § 22 i
lov om aktiv socialpolitik
2.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september
2019, fremgår det, at en person alene kan modtage ydelser
efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der
svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse efter § 22, stk. 3-5, i en periode på 3 år, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den pe-
riode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende
ydelser: Dagpenge efter barselsloven, sygedagpenge fra
kommunen efter lov om sygedagpenge, pension efter lov om
social pension, pension efter lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., arbejds-
løshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., fleksydelse efter lov om
fleksydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontant-
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressour-
ceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller
ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntil-
skud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksom-
hed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sta-
tens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven eller statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksen-
uddannelsesstøtte.
Efter den gældende regel i lov om aktiv socialpolitik § 10
h, stk. 1, kan en person alene modtage ydelser efter denne
lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 på et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3-5, i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Efter den gældende regel i lovens § 91, stk. 3, fremgår det,
at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ud-
betalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, hvis ydel-
serne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejse-
5
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3-5, for den pe-
riode, der er nævnt i §§ 10 f og 10 h.
Det fremgår af den gældende regel i lovens § 11, stk. 4, at
ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en
person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1,
i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den pe-
riode, som dommen omfatter, har modtaget selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke medreg-
ne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperi-
ode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, 4 eller 5.
Det fremgår af den gældende regel i lovens § 11, stk. 6, at
ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en
person, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-
årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22,
stk. 3, 4 eller 5.
Efter den gældende regel i lovens § 22, stk. 2, fremgår det,
at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydel-
sen efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på
1) 11.845 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger
eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra bør-
netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-
betaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3,
2) 8.290 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget
barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra bør-
netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-
betaling af børnebidrag,
3) 5.923 kr. (2017-niveau) for personer, der er fyldt 30 år,
og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge
forældre, og
4) 2.552 kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, der
bor hos en eller begge forældre.
Efter den gældende regel i lovens § 22, stk. 3, fremgår det,
at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1,
eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag, ydes selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
og overgangsydelsen med den sats, som den enlige forsørger
ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt.
Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har er-
hvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er
anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5,
stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag.
Efter den gældende regel i lovens § 22, stk. 4, fremgår det,
at kommunen yder efter ansøgning en danskbonus til en per-
son, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt., og
som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU
læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller
højere prøve i dansk, jf. dog stk. 6. Danskbonus består af et
månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-
niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret
til danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer, der tidligere
har opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbo-
nus efter integrationslovens § 22, har ikke ret til danskbonus
efter 1. pkt.
Af den gældende regel i lovens § 22, stk. 5, fremgår det, at
danskbonus udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-ni-
veau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger,
hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, så-
fremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af, at bestemmelserne om satsen på selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse er blevet
ændret ved lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midler-
tidigt børnetilskud til visse forsørgere, er der behov for at
konsekvensændre flere bestemmelser i lov om aktiv social-
politik, som henviser til § 22.
Bestemmelserne om satsen på selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse og overgangsydelse blev ændret ved lov nr. 174
af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, inte-
grationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.
Det fremgår af den vedtagne § 6, nr. 11, at § 22, stk. 2, op-
hæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 2-4, Det frem-
gik af den foreslåede § 22, stk. 2, at de personer, der er
nævnt i stk. 1, og som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i inte-
grationsloven samt omfattet af selvforsørgelses- og hjemrej-
seprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer, der er nævnt i stk.
1, modtager overgangsydelse.
Det fremgik videre af den foreslåede § 22, stk. 3, at selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter
stk. 1 udgør et månedligt beløb på
1) 10.145 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger
eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra bør-
netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-
betaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4, nr. 1, og stk. 5,
2) 7.498 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget
barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra bør-
netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-
betaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4, nr. 2,
3) 6.072 kr. (2019-niveau) for personer, der er fyldt 30 år,
og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge
forældre, og
4) 2.616 kr. (2019-niveau) for personer under 30 år, der
bor hos en eller begge forældre.
Af den foreslåede § 22, stk. 4, fremgik det, at selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter stk. 1
udgør uanset stk. 3 et månedligt beløb på
6
1) 12.145 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger
eget barn i hjemmet, har erhvervet ret til ekstra børne-
tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-
taling af børnebidrag, jf. dog stk. 5, og har optjent ret
til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse i
medfør af lov om en børne- og ungeydelse.
2) 8.498 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget
barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra bør-
netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-
betaling af børnebidrag, og hvor der for parrets barn er
optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og unge-
ydelse i medfør af lov om en børne- og ungeydelse.
Efter den foreslåede § 22, stk. 5, fremgik det, at for en en-
lig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetil-
skud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a
i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag, ydes selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse med den sats, som den enlige forsørger ville ha-
ve haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det
samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt
uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1,
nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Med lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt
børnetilskud til visse forsørgere blev § 6, nr. 11, i lov nr.
174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, in-
tegrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
ophævet ved § 22, nr. 1.
Ved lovændringen ophævedes dog ikke samtidigt § 6, nr.
4 og 7, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, hvor der blev hen-
vist til § 22, stk. 3-5, om satserne for selvforsørgelses- og
hjemrejse ydelse og overgangsydelse.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, § 10 h,
stk. 1 og § 91, stk. 3, til § 22, stk. 3-5, ændres til § 22, stk. 2
og 3.
Det foreslås samtidigt, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2.
pkt. og stk. 6, 2. pkt., til § 22, stk. 3, 4 eller 5, ændres til §
22, stk. 2 og 3.
Hermed vil der ske en korrekt henvisning til satsen på
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse,
som ydelsesmodtagerne kan modtage.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 1, nr. 1, 3 og 20.
2.1.3. Ændring af målgruppen for aktiv jobsøgning, cv og
uddannelsespålæg
2.1.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 13, stk. 13, i lov om aktiv so-
cialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september
2019, fremgår det, at for en person, der modtager selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er
omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder reglerne i § 13,
stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse. De
nævnte regler vedrører personens rådighedsforpligtelse, her-
under at personen skal udnytte sine uddannelsesmuligheder.
En person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selv-
forsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionspro-
gram efter integrationsloven, kan imidlertid ikke modtage
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder
et uddannelsespålæg efter § 30.
Efter de gældende regler i § 13 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
uddannelseshjælp efter § 11, som åbenlyst uddannelsesparat
skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende
skal påbegynde ordinær uddannelse.
Efter de gældende regler i § 13 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. sep-
tember 2019, fremgår det, at en person, der modtager selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller
uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst
muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommu-
nen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet om
kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Det følger af de gældende regler i integrationsloven, at
personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses-
og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter in-
tegrationsloven alene kan visiteres som jobparate eller akti-
vitetsparate. Personer, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og er omfattet af et
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introdukti-
onsprogram efter integrationsloven, kan derfor ikke visiteres
som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsespara-
te. Det er alene personer, der modtager overgangsydelse og
ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrati-
onsloven, der kan visiteres som uddannelsesparat, herunder
åbenlyst uddannelsesparat.
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsør-
gelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram
efter integrationsloven, ikke kan modtage tilbud efter § 30 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås bestemmel-
sen i § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik ændret, såle-
des at det fremgår, at en person, der modtager overgangs-
ydelse, og som ikke er omfattet af et introduktionsprogram
efter integrationsloven, er omfattet af bestemmelsen.
Personer, der modtager overgangsydelse, og som ikke er
omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven,
vil kunne modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
7
Da personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsør-
gelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram,
ikke vil kunne visiteres åbenlyst uddannelsesparate foreslås
det, at bestemmelsen i § 13, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt.,
ændres. Med ændringen vil det ikke længere fremgå, at per-
soner, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-
ler overgangsydelse og som er omfattet af et program efter
integrationsloven, er omfattet af bestemmelsen om, at de ak-
tivt skal udnytte deres arbejdsmuligheder, indtil de påbegyn-
der ordinær uddannelse eller registrere cv på Jobnet.
Hermed vil bestemmelserne være i overensstemmelse med
de gældende regler om visitation af modtagere selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som er om-
fattet af et program efter integrationsloven. Overgangsydel-
sesmodtagere, som ikke er omfattet af et introduktionspro-
gram efter integrationsloven, vil fortsat være omfattet af be-
stemmelsen, da de kan visiteres uddannelsesparate, herunder
åbenlyst uddannelsesparate.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 1, nr. 4.
2.1.4. Nedsættelse af hjælp efter § 43 skal være afviklet
inden for 5 år.
2.1.4.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 43, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september
2019, om at en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25
a, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end
11.896 kr. pr. måned (2020-niveau), skal have hjælpen ned-
sat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3
måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp
i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §
11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrati-
onsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Af den gældende regel i § 42 om samme hændelser, frem-
går det af stk. 3, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bort-
falder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tids-
punkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Der er ikke indsat en lignende bestemmelse i § 43.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med ændringerne i lovens §§ 42 og 43 i lov om aktiv so-
cialpolitik, hvor der blev indsat en bestemmelse i lovens §
43 om, at også personer, der modtog hjælp på mindre end
11.423 kr. pr. måned, skulle have nedsat hjælpen, hvis de
mod bedre vidende og uberettiget havde modtaget hjælp,
fordi de ikke havde oplyst om arbejde eller havde opholdt
sig i udlandet og samtidigt uberettiget modtaget hjælp. Det
var hensigten, at bestemmelserne i lovens §§ 42 og 43 bort-
set fra størrelsen af nedsættelsen af hjælpen skulle være ens-
lydende. Der er derfor behov for en ændring af § 43, således
at der indsættes en bestemmelse om, hvornår nedsættelsen
af hjælpen bortfalder.
Lovens § 43 er med lov nr. 1558 af 27.december 2019
blevet ændret, således at målgruppen – i lighed med mål-
gruppen i § 42 – vil skulle have hjælpen nedsat som følge
af, at personen mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligt
til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område eller efter §
49, stk. 2, i integrationsloven eller 2) uberettiget har modta-
get hjælp under ophold i udlandet.
Der blev imidlertid ikke indsat en bestemmelse i § 43 om,
at hvis nedsættelsen af hjælpen ikke er blevet afviklet inden
for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret
forseelsen, så vil nedsættelsen bortfalde. Det har i forbindel-
se med indgåelsen af aftale om enklere og skærpede sanktio-
ner været forudsat, at reglerne skulle svare til de tilsvarende
regler i § 42.
Det foreslås derfor, at der i § 43 indsættes en bestemmelse
om, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis
den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor
kommunen har konstateret forseelsen.
Dermed bliver reglerne enslydende i forhold, hvornår ned-
sættelsen af hjælpen efter § 42, stk. 1 og § 43, stk. 1, bortfal-
der.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 1, nr. 7.
2.1.5. Øvrige konsekvensændringer i lov om aktiv
socialpolitik
2.1.5.1. Gældende ret
Det følger af den gældende regel i § 13 f, stk. 12, nr. 3, i
lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af
23. september 2019, at opgørelsen af arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr.
2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalender-
måneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr.
2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, bl.a. forlænges med pe-
rioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov
om social service til pasning af handicappet barn, handicap-
pet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt
barn.
Det følger af den gældende regel i lovens § 10 h, stk. 1, at
en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapi-
tel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 på et niveau, der svarer til selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig
dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferet-
lig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædel-
se, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Det følger af den gældende regel i lovens § 91, stk. 3, at
kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbe-
8
talte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne
overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for den periode,
der er nævnt i §§ 10 f og 10 h.
Det følger videre af den gældende regel i lovens § 96, at
har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke
betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller lov
om social service, kan kommunen fradrage den fremtidige
månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og
6.
Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 1, er der en
betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68,
at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at per-
sonen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressource-
forløb.
Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 2, fremgår det,
at afviser en person at modtage behandling foretaget af en
læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller
lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det-
te ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om
personen har ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.
Denne ændring blev indsat ved lov nr. 405 af 1. maj 2019.
Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 3, fremgår det,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der
modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder
betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, eller anden lovgivning, som fremgår af re-
habiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør
eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-
bejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er gi-
vet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliterings-
planen eller en helhedsorienteret plan.
Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 6, fremgår det,
at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og
som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret
plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Efter den gældende regel i lovens § 69 k, stk. 1, er det en
betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69
j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genop-
tager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimeli-
ge tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommu-
nen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet. En person
er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første
fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgø-
relse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et
jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uan-
set at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter
1. pkt. i denne periode.
Efter den gældende regel i lovens § 69 k, stk. 2, fremgår
det, at afviser en person at modtage behandling foretaget af
en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller
lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det-
te ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om
personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobafklarings-
forløb.
Efter den gældende regel i lovens § 69 k, stk. 3, fremgår
det, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der
modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfyl-
der betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af reha-
biliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Efter den gældende regel i lovens 69 k, stk. 6, fremgår det,
at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og
som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret
plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre love fremgår det, at følgende æn-
dringer – indsættelse af »tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv«, ændringen af »samta-
le« til »jobsamtale«, ændringen af »plan « til »plan eller«,
indsættelsen af et nyt nr. 5 i bestemmelserne og ændring af
»§ 30 b« til »§ 46 «, sker i § 69, stk. 2 eller 5, og § 69 k, stk.
2 eller 5, idet der ved en fejl ikke blev taget højde for, at der
var indsat et nyt stk. 2, i §§ 69 og 69 k, ved § 2, nr. 3 og 7, i
lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedag-
penge og forskellige andre love.
2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati-
onsloven og forskellige andre love blev »lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel« ændret til »barselsloven «. Imidler-
tid blev dette ikke ændret i § 13 f, stk. 12, nr. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvorfor der er behov for en konsekvens-
ændring af denne bestemmelse.
Det foreslås, at ændre henvisningen til »lov om ret til or-
lov og dagpenge ved barsel« til »barselsloven« i § 13 f, stk.
9
12, nr. 3, idet det er denne betegnelse, som bruges generelt i
loven.
Med lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati-
onsloven og forskellige andre love blev kapitel 6 om revali-
dering ophævet, og der blev indsat et nyt kapitel 6 c om re-
validering, som bl.a. handler om, hvilken ydelse en person
kan modtage under revalidering. Selve indsatsen under reva-
lidering blev flyttet til lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. I enkelte bestemmelser blev kapitel 6 imidlertid ikke
ændret til kapitel 6 c, og der er derfor behov for enkelte kon-
sekvensrettelser.
Det foreslås at konsekvensændre henvisningen i lov om
aktiv socialpolitik § 10 h, stk. 1, fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b
eller 7« til »kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«, at i lovens § 93, stk.
3, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til »kapitel 4, 6 a-6 c
og 7«, og i § 96 ændres fra kapitel 4 og 6« til »kapitel 4 og 6
c«, da revalideringsafsnittet i lov om aktiv socialpolitik er
flyttet til kapitel 6 c.
Dermed vil henvisningen være retvisende.
Ved ændringerne i lov om aktiv socialpolitiks §§ 69 og 69
k i lov nr. 551 af 7. maj 2019 blev der ikke taget højde for,
at der ved lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om
sygedagpenge og forskellige andre lov blev indsat et nyt stk.
2, i §§ 69 og 69 k. Der er derfor behov for at konsekvensæn-
dre de nævnte bestemmelser.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 69, stk. 3, nr. 1 og 4
og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4, efter tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats indsættes tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., således
som det var forudsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj
2019.
Det foreslås videre, at i lovens § 69, stk. 3, nr. 3 og § 69 k,
stk. 3, nr. 3, ændres samtale til jobsamtale, således som det
var forudsat ved § 2, nr. 60 og 72, i lov nr. 551 af 7. maj
2019.
Det foreslås endvidere, at i lovens § 69, stk. 3, nr. 4 og §
69 k, stk. 3, nr. 4, ændres plan til plan eller, således som det
var forudsat ved § 2, nr. 61 og 73, i lov nr. 551 af 7. maj
2019. Ændringen af § 69, stk. 3, nr. 4, træder først i kraft,
når beskæftigelsesministeren bestemmer dette. Dette sker
samtidig med, at § 34, stk. 2, i lov nr. 548 af 7. maj 2019
sættes i kraft, hvorefter personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse får pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt.
Det foreslås videre, at der indsættes et nyt nr. 5, i lovens §
69, stk. 3, og § 69 k, stk. 3, om, at hvis en person undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, således som det var forudsat ved § 2,
nr. 62 og 74, i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Ændringen af §
69, stk. 3, vedrørende nr. 5, træder først i kraft, når beskæfti-
gelsesministeren bestemmer dette. Dette sker samtidig med,
at § 34, stk. 2, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 sættes i kraft,
hvorefter personer, der modtager ressourceforløbsydelse, får
pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt.
Det foreslås videre at ændre i lovens § 69, stk. 6 og § 69
k, stk. 6, således at henvisningen til § 30 b ændres til § 46,
som det var forudsat ved § 2, nr. 63, i lov nr. 551 af 7. maj
2019.
Det foreslås endvidere, at ændringerne i lovens § 69, stk.
3, nr. 1, 3 og 4, og stk. 6, samt ændringerne i § 69 k, stk. 3,
nr. 1, 3 og 4, og 6, får virkning fra den 1. januar 2020, da
der ikke er været tvivl om, at der alene har været tale om en
manglende konsekvensændring. Samtidig fremgår det af lov
nr. 548 om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 7, at alle
samtaler fra den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler, og at
personer, som er i et jobafklaringsforløb, selv skal booke
jobsamtaler digitalt.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre lov blev der ved ændringerne af §
2, nr. 1, 60-63 og 72-73 af §§ 69 og 69 k ikke taget højde
for, at der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019
blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
Det foreslås derfor, at ændringerne i § 2, nr. 61 og 62, i
lov nr. 551 af 7. maj 2019, ophæves og nyaffattes ved dette
lovforslag. Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 30, stk. 5, i lov
nr. 551 af 7. maj 2019 er senere ændret ved § 18, nr. 3, i lov
nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love.
Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikke
medfører materielle ændringer i reglerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 1, nr. 2, 5, 8-16, 20, 21 og § 3, nr. 1.
2.2. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.1. Justering af paragrafhenvisning i reglerne for
personer på barsel, som skal tilbydes jobsamtale tre
måneder før barselsperiodens afslutning
2.2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 27, stk. 2, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft den 1. januar
2020, at for personer, der er omfattet af § 6, nr. 2-5, som er
på barsel, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barsels-
periodens afslutning tilbyde en jobsamtale.
Bestemmelsen vedrører job- og aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, samt uddannelses- og aktivitets-
parate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet. Ifølge be-
stemmelsen skal jobcenteret tilbyde en jobsamtale til perso-
ner i målgruppen, som er på barsel, og som er fritaget fra rå-
dighedspligten efter § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv social-
politik inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning.
10
§ 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik indeholdt før 1.
januar 2020 en oplistning i 10 numre af, hvilke rimelige
grunde der kunne fritage fra rådighedspligten. I nr. 4 var det
anført som rimelig grund, at personen havde ret til fravær
ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2,
§ 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, var ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Oplistningen i de 10 numre i § 13, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik blev ophævet pr. 1. januar 2020 ved lov nr.
1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv so-
cialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enk-
lere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger m.v.). De rimelige grunde er dog fort-
sat gældende.
Selvom oplistningen er ophævet, gælder de rimelige grun-
de som fx barsel til, at man kan fritages fra rådighedsfor-
pligtelsen fortsat, jf. bemærkningerne til lovforslaget, Folke-
tingstidende 2019-20, A, L 66, som fremsat, side 21.
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da der ikke længere findes en nr. 4 i § 13, stk. 7, i lov om
aktiv socialpolitik, foreslås det, at i § 27, stk. 2, ændres hen-
visningen til »§ 13, stk. 7, nr. 4«, til »§ 13, stk. 7«.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er
alene en lovteknisk ændring.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 2, nr. 1.
2.2.2. Justering af paragrafhenvisning til
løntilskudssatserne
2.2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 76 stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at løntilskuddet til private arbejdsgi-
vere udgør 79,68 kr. pr. time, jf. dog stk. 4 og 5, og efter den
gældende § 76, stk. 2, i loven udgør løntilskuddet til offent-
lige arbejdsgivere 115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5. Be-
stemmelserne udgør hovedreglerne for det løntilskud, der
udbetales til henholdsvis private og offentlige arbejdsgivere.
I begge bestemmelser henvises der dog til efterfølgende
stykker, som omhandler tilfælde, hvorefter der gælder en an-
den løntilskudssats.
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter vedtagelsen og ikrafttrædelsen af den nye lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats er Beskæftigelsesministeriet ble-
vet opmærksom på, at der i § 76, stk. 1 og 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats bør henvises til flere af de efter-
følgende stykker i § 76, så der ikke opstår tvivl om, at de ef-
terfølgende stykker også indeholder undtagelser til satserne i
stk. 1 og 2.
Lovens § 76, stk. 1 og 2, foreslås derfor præciseret, så der
i tilstrækkeligt omfang henvises til de efterfølgende stykker.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er
alene en lovteknisk ændring.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 2, nr. 2 og 3.
2.2.3. Bemyndigelsesbestemmelse til regler om fravigelse af
rimelighedskravet for særlige målgrupper
2.2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 81 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
ter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder
om betingelser for ansættelse med løntilskud og om, at løn-
nen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos of-
fentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordi-
nær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter lovens §
77 og merbeskæftigelseskravet efter lovens § 79. Der kan
også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kan
ske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere reg-
ler om ansættelse med løntilskud i kapitel 11 i bekendtgørel-
se nr. 1180 af 25. november 2019 om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
I bekendtgørelsen er der bl.a. indarbejdet en regel om, at
rimelighedskravet ikke skal opfyldes i forbindelse med an-
sættelse af førtidspensionister med løntilskud. Reglen blev
indarbejdet som en udmøntning af satspuljeaftalen fra 2019.
I satspuljeaftalen blev, det aftalt at permanentgøre en for-
søgsordning for førtidspensionisters mulighed for ansættelse
med løntilskud, hvor førtidspensionister i løntilskud var
undtaget fra rimelighedskravet.
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter vedtagelsen og ikrafttrædelsen af den nye lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats er Beskæftigelsesministeriet ble-
vet opmærksom på, at lovens bemyndigelsesbestemmelse i §
81 ved en fejl ikke blev justeret, så det klart fremgår, at der
kan ske fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrup-
per.
Det foreslås justeret i bestemmelsen, at der kan ske en så-
dan fravigelse.
Med forslaget vil det klart fremgå af § 81, at der kan ske
en fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrupper.
Dermed sker der en udvidende justering af bemyndigelsen
til at fastætte regler om fravigelse af rimelighedskravet, så-
ledes er der ikke vil kunne være tvivl om hjemlen i forhold
til den fastsatte bekendtgørelsesregel om, at rimelighedskra-
vet ikke gælder for førtidspensionister i forbindelse med an-
sættelse med løntilskud.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 2, nr. 4.
11
2.2.4. Befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud for
visse målgrupper
2.2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 175, stk. 1, 3. pkt., i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der efter en konkret
vurdering kan gives befordringsgodtgørelse for befordring
ud over 24 km til personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som
deltager i tilbud efter kapitel 11-13.
Det fremgår af den gældende § 175, stk. 4, 2. pkt., at per-
soner omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud ef-
ter kapitel 11 og 13, efter en konkret vurdering kan få dæk-
ket faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften er en følge
af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Bestemmelserne vedrører følgende to målgrupper:
– Ledige selvforsørgende, dvs. personer, der ikke er i be-
skæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modta-
ge offentlig hjælp til forsørgelse, herunder arbejdsløs-
hedsdagpenge, forsørgelsesydelser efter lov om aktiv so-
cialpolitik eller SU, og personer, der ikke kan få tilbud
efter integrationsloven.
– Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og be-
skæftigelsesrettet indsats.
Ifølge den gældende formulering i § 175, stk. 1, 3. pkt.
kan disse målgrupper efter en konkret vurdering gives befor-
dringsgodtgørelse for befordring ud over 24 km under delta-
gelse i tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud samt nytte-
indsats, når den daglige transport mellem bopæl og tilbuds-
stedet og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan
alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km.
Ifølge den gældende formulering i § 175, stk. 4, 2. pkt.
kan de samme målgrupper efter en konkret vurdering få
dækket faktiske udgifter til befordring, når de deltager i
virksomhedspraktik eller nytteindsats, hvis udgiften er en
følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det har været intentionen med bestemmelsen i § 175, stk.
1. 3. pkt., om, at ledige selvforsørgende og unge under 18 år
efter en konkret vurdering kan få befordringsgodtgørelse for
den befordring, der ligger ud over 24 km, skulle svare til de
tidligere gældende regler før 1. januar 2020.
Det vil sige, at ledige selvforsørgende efter en konkret
vurdering skal kunne få befordringsgodtgørelse til den be-
fordring, der ligger ud over 24 km under deltagelse i virk-
somhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalifice-
ring, og at unge under 18 år skal kunne få befordringsgodt-
gørelse til den befordring, der ligger ud over 24 km under
deltagelse i virksomhedspraktik samt vejledning og opkvali-
ficering.
Det har ligeledes været intentionen med bestemmelsen i §
175, stk. 4, 2. pkt., om, at ledige selvforsørgende og unge
under 18 år efter en konkret vurdering vil kunne få dækket
de faktiske udgifter til befordring hvis udgiften er en følge
af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skulle svare
til de tidligere gældende regler før 1. januar 2020.
Der kan henvises til de dagældende regler herom i §§ 75
a, stk. 1, 2. pkt., § 75 b, stk. 1, og § 75 c, stk. 1, i den tidlige-
re gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016).
Det foreslås, at § 175, stk. 1, 3. pkt., ændres til, at ledige
selvforsørgende efter en konkret vurdering kan få befor-
dringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud efter lovens kapi-
tel 11, 12 og 14 (virksomhedspraktik, løntilskud samt vej-
ledning og opkvalificering), og at unge under 18 år efter en
konkret vurdering kan få befordringsgodtgørelsen under del-
tagelse i tilbud om virksomhedspraktik samt vejledning og
opkvalificering.
Dermed vil målgrupperne af ledige selvforsørgende og
unge under 18 år efter en konkret vurdering kunne få befor-
dringsgodtgørelse under deltagelse i disse tilbud, for den
transport mellem bopæl og tilbudsstedet og retur, der ligger
ud over 24 km pr. dag. Lovteksten bringes dermed i over-
ensstemmelse med intentionen og med den tidligere lov før
1. januar 2020.
Det foreslås ligeledes, at § 175, stk. 4, 2. pkt. ændres til, at
ledige selvforsørgende efter en konkret vurdering vil kunne
få dækket de faktiske udgifter til befordring under deltagelse
i tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning
og opkvalificering, og at unge under 18 år vil kunne få dæk-
ket de faktiske udgifter til befordring under deltagelse i til-
bud om virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalifice-
ring, såfremt udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Lovteksten bringes dermed i over-
ensstemmelse med intentionen og med den tidligere lov før
1. januar 2020.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 2, nr. 5 og 6.
2.2.5. Overgangsbestemmelse om opgørelse af
sammenhængende perioder
2.2.5.1. Gældende ret
Den gældende § 209, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats er en overgangsbestemmelse til lovens § 9 om op-
gørelse af tidsperioder for kontaktforløb, jobrettet uddannel-
se og ret og pligt til tilbud. Det fremgår af bestemmelsen, at
den integrationsydelse, som en person omfattet af 6, stk.
2-5, har modtaget uden for selvforsørgelses- og hjemrejse-
programmet eller introduktionsprogrammet forud for lovens
ikrafttræden den 1. januar 2020, sidestilles med overgangs-
ydelse, når perioder med samme forsørgelsesydelse skal op-
gøres.
§ 6, stk. 2-5, som der refereres til i loven, eksisterer imid-
lertid ikke.
12
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er intentionen med overgangsbestemmelsen i lovens §
209, stk. 8, at den skal omhandle personer i målgrupperne i
§ 6, nr. 2-5, som modtager overgangsydelse, og som før lo-
vens ikrafttrædelse modtog integrationsydelse. Det foreslås,
at lovteksten rettes til den korrekte betegnelse for de omtalte
målgrupper, nemlig § 6, nr. 2-5. Dermed bringes bestem-
melsen i overensstemmelse med intentionen i reglerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 2, nr. 7.
2.2.6. Overgangsbestemmelse for voksenlærlingeordningen
2.2.6.1. Gældende ret
I lov om aktiv beskæftigelsesindsats som trådte i kraft 1.
januar 2020, blev reglerne ændret i voksenlærlingeordnin-
gen, så der fremover, for personer, der kommer fra ledighed,
kun er én tilskudssats på 45 kr. i timen til arbejdsgiveren i
praktikperioden. Tidligere var der tilskudssatser på 30 kr. og
40 kr. i timen. Den gældende tilskudssats er reguleret i §
159, stk. 2.
Den gældende overgangsbestemmelsen for voksenlær-
lingsordningen fremgår af lovens § 209, stk. 9. Det fremgår
heraf, at for arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har
indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra le-
dighed, og som er bevilget tilskud efter § 98 g, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, eller ef-
ter § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigel-
sesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december
2018 med senere ændringer, forhøjes tilskudssatsen fra den
1. januar 2020 efter denne lovs § 159, stk. 2.
Det betyder, at arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020
har fået bevilget tilskud - som kunne være 30 eller 40 kr. -
efter de nævnte bestemmelser, vil få hævet deres tilskud til
45 kr.
2.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I overgangsbestemmelsen i § 209, stk. 9, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er der udeladt en mindre målgruppe
af voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, som skulle ha-
ve være omfattet. Det betyder, at arbejdsgiverene for denne
gruppe af voksenlærlinge ikke pr. 1. januar 2020 er omfattet
af takstforhøjelsen til 45 kr. i timen.
Der er tale om personer omfattet af § 10, stk. 7, i tidligere
gældende bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområ-
det, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med
senere ændringer, og som var startet som voksenlærlinge i
perioden fra den 1. april 2018 til den 1. januar 2020.
Efter § 10, stk. 7, kunne tilskud til arbejdsgiver, der indgik
uddannelsesaftale med voksne over 25 år, som kom fra le-
dighed, udgøre 30 kr. pr. time i praktikken. Målgruppen ef-
ter § 10, stk. 7, var personer omfattet af tidligere gældende §
2, nr. 1-3, nr. 12 og nr. 13 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats (dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og
uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmod-
tagere, som ikke var omfattet af integrationsprogrammet) og
som var:
– ledige ufaglærte, der havde under 2 måneders ledighed
ved påbegyndelsen af det aktuelle uddannelsesforløb, da
de blev voksenlærlinge eller
– ledige ufaglærte, som kom fra anden offentlig forsørgel-
se end de ovenfor nævnte fx ressourceforløbsydelse eller
kom fra selvforsørgelse.
Ved ufaglærte forstås i denne sammenhæng en person,
som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsret-
tet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.
Det foreslås, at ovenstående målgruppe i § 10, stk. 7, i den
tidligere gældende bekendtgørelse om forsøg på beskæfti-
gelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december
2018 med senere ændringer, bliver omfattet af overgangsbe-
stemmelsen i gældende § 209, stk. 9, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring vil være i overensstemmelse med
hensigten om, at der kun skal være én tilskudssats på 45 kr.
pr. time i praktikperioden, for personer der kommer fra le-
dighed.
Det foreslås, at ændringen i overgangsbestemmelsen skal
have tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2020. Dermed vil de
arbejdsgivere, som med forslaget til ændring af overgangs-
bestemmelsen også vil få forhøjet voksenlærlingetilskuddet
til 45 kr., blive ligestillet med de øvrige arbejdsgivere, der
har indgået uddannelsesaftale med personer, der kommer fra
ledighed, hvor der er bevilget tilskud før 1. januar 2020, og
som har fået tilskud på 45 kr. pr. time i praktikperioden fra
1. januar 2020.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 2, nr. 8, og § 6, stk. 3.
2.3. Ændringer i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område
2.3.1. Konsekvensændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
2.3.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
826 af 16. august 2019, at opholdskommunen har pligt til at
yde hjælp, jf. dog § 9, stk. 7, 9 og 12.
Det er således hovedreglen, at det er den kommune, hvor
personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig i, jf.
lovens § 9, stk. 2, der er opholdskommune og dermed skal
yde hjælp til den pågældende person. Dette gælder dog ikke,
hvis situationen er omfattet af lovens § 9, stk. 7, 9 og 12.
Tidligere fremgik det af lovens § 9, stk. 1, at opholdskom-
munen har pligt til at yde hjælp, jf. stk. 7 og 9 og § 9 a, stk.
4 og 7. Ved en fejl blev henvisningen til § 9 a, stk. 4 og 7,
ikke videreført i forbindelse med ændringen af § 9, stk. 1,
13
ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1558 af 27. december 2019 om æn-
dring af lov om aktiv social politik, integrationsloven og for-
skellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket
kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), som trådte
i kraft den 1. januar 2020.
Det fremgår af i § 9 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. at forældremyndig-
hedsindehaverens opholdskommune har pligt til at yde
hjælp efter kapitel 11 i lov om social service og til at iagtta-
ge de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Er et barn elle
ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller
den unge dog selvstændig opholdskommune i den kommu-
ne, som har truffet afgørelse om anbringelse efter kapitel 11
i lov om social service, eller den kommune, som har afgivet
indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 33 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Bliver et barn eller
en ung, der har selvstændig opholdskommune efter 2. pkt.,
visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, får
barnet eller den unge selvstændig opholdskommune i denne
kommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågælden-
de overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens §
4. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune
samarbejder med forældremyndighedens indehavers op-
holdskommune om at løse familiens problemer og hører for-
ældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge,
inden der træffes afgørelse efter kapitel 11 i lov om social
service. Barnets eller den unges selvstændige opholdskom-
mune træffer afgørelse vedrørende barnets eller den unges
forhold. Afgørelser, der er målrettet forældremyndigheds-
indehaveren, træffes af forældremyndighedsindehaverens
opholdskommune.
Det fremgår af lovens § 9 a, stk. 7, at når en ung under 18
år har selvstændig opholdskommune efter stk. 4, 2. eller 3.
pkt., bevarer denne kommune uanset § 9, stk. 1, pligten til at
yde hjælp efter lov om social service, når den unge fylder 18
år, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed har
medvirket til, at den pågældende i umiddelbar forlængelse
af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk.
7, eller hvis den pågældende ved det fyldte 18. år får opret-
holdt sin anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov om so-
cial service. § 9, stk. 8, 11 og 14, finder tilsvarende anven-
delse.
Der er således fastsat særlige regler om børn og unges op-
holdskommune i disse særlige tilfælde i § 9 a, stk. 4 og 7.
Disse bestemmelser er fortsat gældende efter den 1. januar
2020, uanset det forhold, at der ikke længere henvises til
disse bestemmelser i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved en fejl i forbindelse med ændringen af § 9, stk. 1, i
lov om retssikkerhed og administration på det social område
i § 4, nr. 1, i lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring
af lov om aktiv social politik, integrationsloven og forskelli-
ge andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kon-
trol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), blev der ikke
videreført en henvisning i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område til § 9 a, stk. 4 og 7.
Der er derfor behov for at ændre § 9, stk. 1, af ordensmæssi-
ge hensyn.
Det foreslås således, at der i § 9, stk. 1, efter henvisningen
til stk. 7, 9 og 12, indsættes en henvisning til § 9 a, stk. 4 og
7. Dermed vil der igen blive henvist til § 9 a, stk. 4 og 7, i §
9, stk. 1, svarende til, hvad der var gældende før den 1. janu-
ar 2020.
Selvom henvisningen i perioden fra 1. januar 2020 til det-
te lovforslags ikrafttræden har manglet, har dette ikke haft
materiel betydning, da lovens § 9 a, stk. 4 og 7, fortsat har
været gældende efter den 1. januar 2020, uanset det forhold
at der ikke længere henvises til disse bestemmelser i § 9,
stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 5, nr. 1.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
De foreslåede ændringer i lov om aktiv socialpolitik har
ikke økonomiske konsekvenser.
De foreslåede mindre lovtekniske ændringer til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats har ikke økonomiske konse-
kvenser, som ligger ud over de økonomiske konsekvenser,
som var forudsat ved vedtagelsen af lov nr. 548 af 7. maj
2019 og den aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats fra
august 2018, som loven udmøntede. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslaget, Folketingstidende 2018-19,
A, L 209, som fremsat, side 196,
Som omtalt i afsnit 2.2.6.2. foreslås den gældende over-
gangsbestemmelse for voksenlærlingeordningen i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats udvidet til også at gælde en min-
dre målgruppe fra en tidligere forsøgsbekendtgørelse, så den
bringes i overensstemmelse med intentionen. Ændring inde-
bærer, at arbejdsgiverne også får et tilskud på 45 kr. i timen
til denne gruppe af voksenlærlinge, som kommer fra ledig-
hed.
Jobcentrene i kommunerne vil i et begrænset antal sager
skulle rette op bagudrettet fra 1. januar 2020 for de arbejds-
givere, der bliver berettiget til forhøjet tilskud, efter den
foreslåede ændring i § 2, nr. 8.
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgiv-
ning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lov-
forslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for
digital administration under hensyntagen til borgernes data-
og retssikkerhed.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitio-
nen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven
kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt om-
14
fang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er
digitaliseringsklar og der er mulighed for effektiv it-anven-
delse i kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan
rumme fremtidig teknologisk udvikling og med lovforslaget
bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at
anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, herun-
der f.eks. Jobnet, og at behandlingen af borgernes oplysnin-
ger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelses-
reglerne.
Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet
bringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere og virk-
somheder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslagets § 2, nr. 8, om overgangsbe-
stemmelsen for voksenlærlinge medfører en positiv økono-
misk konsekvens for de virksomheder, der har indgået ud-
dannelsesaftale med voksne, som kommer fra ledighed, og
som er bevilget tilskud på 30 kr. pr time, i perioden fra den
1. april 2018 til den 1. januar 2020, efter § 10, stk. 7, i be-
kendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. be-
kendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med senere æn-
dringer. Med lovforslaget vil tilskud til virksomheden for
denne målgruppe hæves til 45 kr. pr. time. Der vurderes, at
det administrativt vil være lettere for virksomheder, der har
voksenlærlinge, at der kun er én tilskudstakst for voksenlær-
linge, der kommer fra ledighed.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som
skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og
forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af
nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel
og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bruger-
venlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i for-
hold til indeværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke materielle ændringer, som er
af betydning i forhold til EU᾽s regler om statsstøtte for så
vidt angår de to ordninger, løntilskudsordningen efter kapi-
tel 12 og voksenlærlingeordningen efter kapitel 23 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Løntilskudsordningen er omfattet af Kommissionens for-
ordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategori-
er af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 gruppefritagelsesforordnin-
gen), EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1-78.
Voksenlærlingeordningen er omfattet af Kommissionens
forordning nr. 1407/2013/EU af 18. december 2013 om an-
vendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæ-
iske Unions funktionsmåde på de minimisstøtte, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 352, side 1-8.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 26. februar
2020 til og med den 4. marts 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløsheds-
kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), BDO
Danmark, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark,
Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU), DAK, Dan-
marks Frie Fagforening, Danske Advokater, Danske Er-
hvervsskoler og Gymnasier, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk
Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Den
kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Dan-
mark, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Erhvervs-
styrelsen – Team Effektiv Regulering, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie
Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi-
vernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværen-
de og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Lederforeningen
(VUC), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-
gelse, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejds-
markedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses
landsorganisation, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og
Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
15
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regu-
lering /Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10 f,
stk. 1, § 10 h, stk. 1 og § 91, stk. 3, henvises der til § 22, stk.
3-5, der handler om ydelser til personer, der ikke opfylder
opholdskravet i § 11, stk. 3. Henvisning til § 22, stk. 3-5,
blev indført ved § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019
om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrie-
ringsloven og forskellige andre love.
§ 22, stk. 2-4, blev ophævet ved lov nr. 1550 af 27. de-
cember 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsør-
gere.
Ved en fejl blev § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re-
patrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet i
samme forbindelse.
Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som
fremgår af den gældende lovgivning, ikke er korrekt.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, § 10 h,
stk. 1 og § 91, stk. 3, til »§ 22, stk. 3-5 «, ændres til »§ 22,
stk. 2 og 3«.
Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som
ydelsesmodtagerne kan modtage.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.2.
Til nr. 2
I de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10 h,
stk. 1, henvises til kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, som omhand-
ler selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp, ressourceforløbsydelse,
ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb og
revalideringsydelse m.v.
Kapitel 6 blev imidlertid ophævet med § 2, nr. 57, og reg-
lerne om revalidering blev indsat i et nyt kapitel 6 c med §
2, nr. 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati-
onsloven og forskellige andre love.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 h, stk. 1, æn-
dres fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7» til kapitel 4, 6 a- 6 c
eller 7«.
Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle æn-
dringer.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 3
I de gældende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik §
11, stk. 4, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt., henvises der til § 22, stk.
3, 4 eller 5.
Ved en fejl blev § 6, nr. 7, i lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re-
patrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet i
forbindelse med ændringen af § 6, nr. 11, vedrørende æn-
dringen af § 22, stk. 2-4, som blev ophævet ved § 22, nr. 1, i
lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børne-
tilskud til visse forsørgere.
Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som
fremgår af den gældende lovgivning ikke er korrekt.
Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2. pkt. og stk.
6, 2. pkt., til »§ 22, stk. 3, 4 eller 5«, ændres til »§ 22, stk. 2
og 3«.
Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som
ydelsesmodtagerne kan modtage.
16
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.2.
Til nr. 4
I de gældende regler i § 13, stk. 13, i lov om aktiv social-
politik, fremgår det, at for en person, der modtager selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som
er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder reglerne i § 13,
stk. 1, 2 og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse. De
nævnte regler vedrører personens rådighedsforpligtelse, her-
under at personen skal udnytte sine uddannelsesmuligheder.
Det er alene personer, der modtager overgangsydelse, og
som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter inte-
grationsloven, som kan modtage tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt et uddannelsespålæg efter § 30 i
samme lov.
I de gældende regler i § 13 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller ud-
dannelseshjælp efter § 11, som åbenlyst uddannelsesparat
skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende
skal påbegynde ordinær uddannelse.
I de gældende regler i § 13 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller
uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst
muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommu-
nen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet om
kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Det følger af de gældende regler i integrationsloven, at
personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses-
og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter in-
tegrationsloven alene kan visiteres som jobparate eller akti-
vitetsparate. Personer, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og er omfattet af et
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introdukti-
onsprogram efter integrationsloven, kan derfor ikke visiteres
som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsespara-
te. Det er alene personer, der modtager overgangsydelse og
ikke er omfattet af et introduktionsprogram, der kan visite-
res som uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsespa-
rat.
Det foreslås derfor, at § 13, stk. 13, og § 13 a, stk. 1, 3.
pkt. og stk. 2, 2. pkt. ændres, således at »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse« udgår og erstattes
med »overgangsydelse og ikke er omfattet af et introdukti-
onsprogram efter integrationsloven«.
Hermed vil bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik
være i overensstemmelse med de gældende regler om visita-
tion af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, som er omfattet af et program efter inte-
grationsloven. Overgangsydelsesmodtagere, som ikke er
omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven,
vil fortsat være omfattet af bestemmelsen, da de kan visite-
res uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate.
Bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik vil endvidere
være i overensstemmelse med, at det alene er personer, der
modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af et in-
troduktionsprogram efter integrationsloven, som er omfattet
af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
herunder uddannelsespålæg efter § 30 i samme lov.
Der sker med ændringen af bestemmelsen ikke materielle
ændringer af retstilstanden.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.3.
Til nr. 5
Det følger af den gældende regel i § 13 f, stk. 12, nr. 3,
der omhandler skærpet rådighedskrav, at opgørelsen af ar-
bejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1,
nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perio-
den på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1,
nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, for-
længes med perioder, hvor den pågældende har modtaget
støtte efter lov om social service til pasning af handicappet
barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller ef-
ter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af
alvorligt sygt barn.
Det foreslås, at i § 13 f, stk. 12, nr. 3, ændres» lov om ret
til orlov og dagpenge ved barsel«, til »barselsloven«.
Baggrunden er, at »lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel« overalt i loven i øvrigt er ændret til »barselsloven«.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i retstil-
standen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende regel i § 38, stk. 1, at hvis en
person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at
tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 el-
ler 2, eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Job-
net, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager
kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de
dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller
hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmin-
dre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplys-
ninger ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås i § 38, stk. 1, at henvisningen til § 13 a, stk. 2,
1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt. ændres til § 13 a, stk. 2. Forslaget
er en af den nyaffattelse af § 13 a, stk. 2, som blev vedtaget
med lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Lov om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, inte-
17
grationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af af-
tale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)).
Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 38,
stk.1.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 1, at en per-
son, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-
ler overgangsydelse, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og
kontanthjælp m.v. efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3
og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-
niveau), skal have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser
efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover
tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågæl-
dende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §
11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrati-
onsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
I den gældende regel i § 42 om samme hændelser, fremgår
det af stk. 3, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfal-
der, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt,
hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Der er ikke indsat en lignende bestemmelse i § 43.
Det foreslås derfor, at der i § 43 efter stk. 2, indsættes et
nyt stykke, hvor det fremgår, at nedsættelsen af hjælpen ef-
ter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år
fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseel-
sen.
Dermed bliver reglerne enslydende i forhold til, hvornår
nedsættelsen af hjælpen efter § 42, stk. 1 og § 43, stk. 1,
bortfalder, hvilket har været intentionen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.4.
Til nr. 8
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2,
nr. 1, vedrørende §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at der
med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring
af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at
afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser),
blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestem-
melserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne ve-
drørte § 69, stk. 3, og § 69 k, stk. 3, og at der alene har været
tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmel-
serne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra
den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at ændringen i § 2, nr. 1, i lov nr. 551
af 7. maj 2019 om, at tilbud efter kapitel 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. skulle indsættes i §§
69 og 69 k, indsættes i de gældende regler i § 69, stk. 3, nr.
1 og 4, og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4, ved denne lov.
Det foreslås, at der i § 69, stk. 3, nr. 1 og 4, og i § 69 k,
stk. 3, nr. 1 og 4, efter tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats indsættes tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensations til handicappede i erhverv m.v.
Baggrunden for ændringerne er, at en nyuddannet person
med handicap, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp modtager tilbud
om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v., hvor de tidligere
har modtaget tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse
med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet no-
gen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik
om rådighed og sanktioner m.v.
Med ændringen bliver bestemmelserne affattet som forud-
sat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelserne skal have
virkning fra den 1. januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 9
Det fremgår af de gældende regler i § 69, stk. 1 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage
ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et ri-
meligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det
individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Kommunen har
pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressource-
forløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne her-
for, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen, hos
anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2,
nr. 60 af § 69, stk. 3, nr. 3, ikke taget højde for, at der med §
2, nr. 3, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om
sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise læ-
gebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) blev ind-
sat et nyt stk. 2 i § 69.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestem-
melserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne ve-
drørte § 69, stk. 3, og at der alene har været tale om en man-
glende konsekvensændring, har bestemmelserne kunne an-
vendes af kommunerne efter hensigten fra den 1. januar
2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 60, i lov
nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
18
Det foreslås, at i § 69, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale « til
»jobsamtale «.
Baggrunden for ændringen er, at alle samtaler med lov nr.
548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats fra
den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov
nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelsen skal have virkning fra
den 1. januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 10
Ved en fejl er der ikke indsat en bestemmelse i § 2 i lov
nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love om, at i § 69, stk. 3, nr. 3, skal »el-
ler « udgå, når beskæftigelsesministeren sætter § 2, nr. 61 og
62 i kraft.
Det foreslås derfor, at i § 13, stk. 3, nr. 3, ændres »kom-
munen eller« til »kommunen,«.
Der er alene tale om en sproglig korrektion, som skal træ-
de i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af nr. 11 og 12 i den-
ne lov.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 3, nr. 4, i
lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vur-
dere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse ef-
ter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgive-
ren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lov-
givning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre love blev der ved ændringen af § 2,
nr. 61, af § 69 ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i
lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedag-
penge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebe-
handling uden ydelsesmæssige konsekvenser) blev indsat et
nyt stk. 2 i § 69.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § § 2, nr. 61, i lov
nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i § 69, stk. 3, nr. 4, ændres »plan.« til
»plan, eller«.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der
indsættes et nyt nr. 5 i § 69, stk. 3. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov
nr. 551 af 7. maj 2019. Beskæftigelsesministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af reha-
biliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Der er i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ik-
ke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse i ressourceforløb, selv digitalt skal booke en indi-
viduel opfølgningssamtale digitalt.
Pligt til selvbooking blev indført ved lov nr. 548 af 7. maj
2019 for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af
og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer der
modtager ressourceforløbsydelse et større ansvar for egen
indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at
komme i arbejde eller uddannelse. Hensigten er, at den en-
kelte skal tage ansvar for sit eget forløb.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2,
nr. 62, af § 69 ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i
lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, nr. 62, i lov nr.
551 af 7. maj 2019 nyaffattes ved denne lov.
Det foreslås, at der i § 69, stk. 3, indsættes et nyt nr. 5,
om, at hvis en person undlader at overholde den frist, som
jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digi-
talt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
skal jobcenteret rådighedsvurdere vedkommende.
Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke job-
samtaler digitalt og at dette skal ske inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat.
19
Hvis personen ikke booker inden for den fastsatte frist, får
det betydning for personens ydelse. Det fremgår af aftalen
om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke
gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om
selv at booke en samtale, fordi personen efter kommunens
vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprog-
barrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i
stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler. Det føl-
ger af § 45 i bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats,
at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra
pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurde-
rer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for perso-
nen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget rin-
ge it-kundskaber, personen har betydelige sproglige barrie-
rer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller perso-
nen har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktions-
nedsættelse.
En person kan fritages for pligten til at booke jobsamtaler,
hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokali-
teter eller deltagelse af en tolk, medmindre personen ikke
ønsker at blive fritaget.
Det foreslås fastsat, at kommunen skal vurdere, om betin-
gelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke
booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job-
centeret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for
fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, kan borge-
ren ikke få hjælp for de dage, der går fra personen skulle ha-
ve booket samtalen og frem til det sker eller personen kon-
takter jobcenteret.
Der er ikke foretage materielle ændring i bestemmelsen i
forhold til bemærkninger til det vedtagne lovforslag, jf. ne-
denstående.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov
nr. 551 af 7. maj 2019. Beskæftigelsesministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager ressource-
forløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf.
§ 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en
helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det fremgår af gældende regel i § 69 k, stk. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager ressource-
forløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf.
§ 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en
helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre lov blev der ved ændringerne af §
2, nr. 63, af §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at der med §
2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt
stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestem-
melserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne ve-
drørte § 69, stk. 6, og § 69 k, stk. 6, og at der alene har været
tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmel-
serne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra
den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 63, i lov
nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 69, stk. 6 og § 69 k,
stk. 6, fra »§ 30« b til »§ 46«.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af
lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. ja-
nuar 2020.
Dermed bliver bestemmelserne affattet som forudsat i lov
nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende regel i § 69 k, stk. 3, nr. 3, i
lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vur-
dere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse ef-
ter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis perso-
nen udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2,
nr. 72, af § 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i
lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestem-
melserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne ve-
drørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en
manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne
anvendes af kommunerne efter dens hensigt fra den 1. janu-
ar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 72, i lov
nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i § 69 k, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til
»jobsamtale « og at »kommunen eller« ændres til »kommu-
nen, «.
Baggrunden for ændringen er, at alle samtaler med lov nr.
548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats fra
den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov
nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelsen skal have virkning fra
den 1. januar 2020.
20
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende regel i § 69 k, stk. 3, nr. 4, i
lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vur-
dere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse ef-
ter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis perso-
nen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejds-
giveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en
helhedsorienteret plan.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2,
nr. 73, af § 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i
lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestem-
melserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne ve-
drørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en
manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne
anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. janu-
ar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 73, i lov
nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i § 69 k, stk. 3, nr. 4, ændres »plan« til
»plan, eller «.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der
indsættes et nyt nr. 6 i § 69, stk. 3. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Det foreslås, at
bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov
nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af reha-
biliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat
regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse
i jobafklaringsforløb, selv via Jobnet skal booke en indivi-
duel opfølgningssamtale digitalt.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2,
nr. 74, af 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i
lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestem-
melsen. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrør-
te § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en man-
glende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne anven-
des af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar
2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, nr. 74, i lov nr.
551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, som nr. 5, i lov om ak-
tiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat
opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydel-
se, hvis personen undlader at overholde den frist, som job-
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt,
jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget
personen fra kravet om selv at booke en samtale digitalt,
fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe
it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsned-
sættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at
selvbooke samtaler.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamta-
ler fremover bliver obligatorisk for jobparate, kontant-
hjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelses-
hjælpsmodtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere,
og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de
deltager i et jobafklaringsforløb.
Det foreslås derfor fastsat, at kommunen vil skulle vurde-
re, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en per-
son ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist,
som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket in-
den for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, vil
borgeren ikke kunne få ressourceforløbsydelse for de dage,
der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til,
det sker eller personen kontakter jobcenteret.
Der er ikke foretage materielle ændring i bestemmelsen i
forhold til bemærkninger til det vedtagne lovforslag, jf. ne-
denstående. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra
den 1. januar 2020, da det af § 34, stk. 1, i lov om en aktiv
21
beskæftigelsesindsats allerede er fastsat at personer, der er i
et jobafklaringsforløb, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov
nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 17
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har personer,
der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til
ledighedsydelse under ferie.
Efter den gældende regel i § 74 e, stk. 3 gælder retten til
ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et
ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efter-
følgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. de-
cember i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages
ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledigheds-
ydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages fe-
rie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydel-
se i det efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april
i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efter-
følgende ferieår.
Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsregel i § 74 e
om ferie med ledighedsydelse, således at der tages højde for,
at ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter
perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.
Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret
til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af le-
dighedsydelse, i perioden fra 1. maj til og med 31. august
2020 vil have ret til op til 25 dage med ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at der i § 74 a, stk. 3, nr. 1, indsættes
en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 til og med 31.
august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledig-
hedsydelse.
Med forslaget vil personer, der kan modtage ledigheds-
ydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledigheds-
ydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august
2020.
Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer,
der modtager feriedagpenge.
De øvrige betingelser for udbetaling af ledighedsydelse
under ferie ændres ikke.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.1.
Til nr. 18
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har personer,
der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til
ledighedsydelse under ferie.
Efter den gældende regel i § 74 e, stk. 3 gælder retten til
ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et
ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efter-
følgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. de-
cember i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages
ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledigheds-
ydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages fe-
rie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydel-
se i det efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april
i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efter-
følgende ferieår.
Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsregel i § 74 e
om ferie med ledighedsydelse, således at der tages højde for,
at ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter
perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.
Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret
til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af le-
dighedsydelse, i perioden fra 1. maj til og med 31. august
2020 vil have ret til op til 25 dage med ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at der i § 74 a, stk. 3, nr. 2, indsættes
en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 til og med 31.
august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledig-
hedsydelse.
Med forslaget vil personer, der kan modtage ledigheds-
ydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledigheds-
ydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august
2020.
Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer,
der modtager feriedagpenge.
De øvrige betingelser for udbetaling af ledighedsydelse
under ferie ændres ikke.
22
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.1.
Til nr. 19
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har personer,
der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til
ledighedsydelse under ferie.
Efter den gældende regel i § 74 e, stk. 3 gælder retten til
ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et
ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efter-
følgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. de-
cember i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages
ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledigheds-
ydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages fe-
rie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydel-
se i det efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april
i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efter-
følgende ferieår.
Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsregel i § 74 e
om ferie med ledighedsydelse, således at der tages højde for,
at ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter
perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.
Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret
til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af le-
dighedsydelse, i perioden fra 1. maj til og med 31. august
2020 vil have ret til op til 25 dage med ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at der i § 74 a, stk. 3, nr. 3, indsættes
en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 til og med 31.
august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledig-
hedsydelse.
Med forslaget vil personer, der kan modtage ledigheds-
ydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledigheds-
ydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august
2020.
Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer,
der modtager feriedagpenge.
De øvrige betingelser for udbetaling af ledighedsydelse
under ferie ændres ikke.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.1.
Til nr. 20
Efter den gældende regel i § 91, stk. 3, henvises der til ka-
pitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, i loven.
Kapitel 6 om revalidering blev imidlertid ophævet, og reg-
lerne om revalidering blev videreført med et nyt kapitel 6 c i
loven med § 2, nr. 57 og 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om syge-
dagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 91, stk. 3, ændres
fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til» kapitel 4, 6 a- 6 c og 7 «.
Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle æn-
dringer.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til nr. 21
Efter den gældende regel i § 96 henvises der to steder til
kapitel 4 og 6 i loven.
Kapitel 6 om revalidering blev imidlertid ophævet, og reg-
lerne om revalidering blev videreført med et nyt kapitel 6 c i
loven med § 2, nr. 57 og 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om syge-
dagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 96 to steder æn-
dres fra »kapitel 4 og 6« til »kapitel 4 og 6 c«. Der er ikke
med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 27, stk. 2, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af
§ 6, nr. 2-5, som er på barsel, og som er omfattet af § 13,
stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret in-
den for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en
jobsamtale.
Bestemmelsen vedrører job- og aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, samt uddannelses- og aktivitets-
parate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet. Ifølge be-
stemmelsen skal jobcenteret tilbyde en jobsamtale til perso-
ner i målgruppen, som er på barsel, og som er fritaget fra rå-
dighedspligten efter § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv social-
politik inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning.
§ 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik indeholdt før 1.
januar 2020 en oplistning i 10 numre af, hvilke rimelige
23
grunde der kunne fritage fra rådighedspligten. I nr. 4 var det
anført som rimelig grund, at personen havde ret til fravær
ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2,
§ 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, var ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Oplistningen i de 10 numre i § 13, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik blev ophævet pr. 1. januar 2020 ved lov nr.
1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv so-
cialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enk-
lere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger m.v.). Selvom oplistningen er ophæ-
vet, gælder de rimelige grunde som fx barsel til, at man kan
fritages fra rådighedsforpligtelsen fortsat, jf. bemærkninger-
ne til lovforslaget, Folketingstidende 2019-20, A, L 66, som
fremsat, side 21.
Det foreslås derfor, at i § 27, stk. 2, ændres henvisningen
til »§ 13, stk. 7, nr. 4«, til »§ 13, stk. 7«.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er
alene en lovteknisk ændring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2.1.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende § 76 stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at løntilskuddet til private arbejdsgi-
vere udgør 79,68 kr. pr. time, jf. dog stk. 4 og 5. Bestem-
melsen i § 76, stk. 1, fastlægger den løntilskudssats, der som
hovedregel udbetales til private arbejdsgivere, dog med de
undtagelser som fremgår af stk. 4 og 5.
Ved affattelse af bestemmelsen blev der ikke tillige hen-
vist til § 76, stk. 6 og 7, hvor der er undtagelser vedrørende
tilfælde, hvor førtidspensionister ansættes med løntilskud,
og hvor der skal ske nedsættelse af løntilskuddet med det
beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det
offentlige, som følge af at arbejdsgiveren fortsat udbetaler
løn.
Det foreslås, at i § 76 stk. 1, ændres henvisningen til »stk.
4 og 5« til en henvisning til »stk. 4-7«.
Med forslaget vil det fremgå klart af § 76, stk. 1, at der i
stk. 4-7 er visse undtagelser til den løntilskudssats, som
fremgår af stk. 1.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er
alene en lovteknisk ændring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2.2.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 76, stk. 2, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at løntilskuddet til offentlige ar-
bejdsgivere udgør 115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5. Be-
stemmelsen i § 76, stk. 2, fastlægger den løntilskudssats, der
som hovedregel udbetales til offentlige arbejdsgivere, dog
med de undtagelser som fremgår af stk. 3-5.
Ved affattelse af bestemmelsen blev der ikke tillige hen-
vist til § 76, stk. 6 og 7, hvor der er undtagelser vedrørende
tilfælde, hvor førtidspensionister ansættes med løntilskud,
og hvor der skal ske nedsættelse af løntilskuddet med det
beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det
offentlige, som følge af at arbejdsgiveren fortsat udbetaler
løn.
Det foreslås, at i § 76 stk. 2, ændres henvisningen til »stk.
3-5« til en henvisning til »stk. 3-7«.
Med forslaget vil det fremgå klart af § 76, stk. 2, at der i
stk. 3-7 er visse undtagelser til den løntilskudssats, som
fremgår af stk. 2.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er
alene en lovteknisk ændring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2.2.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende § 81 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
ter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder
om betingelser for ansættelse med løntilskud og om, at løn-
nen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos of-
fentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordi-
nær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter lovens §
77 og merbeskæftigelseskravet efter lovens § 79. Der kan
også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kan
ske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere reg-
ler om ansættelse med løntilskud i kapitel 11 i bekendtgørel-
se nr. 1180 af 25. november 2019 om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
I bekendtgørelsen er der bl.a. indarbejdet en regel om, at
rimelighedskravet ikke skal opfyldes i forbindelse med an-
sættelse af førtidspensionister med løntilskud. Reglen blev
indarbejdet som en udmøntning af satspuljeaftalen fra 2019.
I satspuljeaftalen blev det aftalt at permanentgøre en for-
søgsordning for førtidspensionisters mulighed for ansættelse
med løntilskud, hvor førtidspensionister i løntilskud var
undtaget fra rimelighedskravet.
Lovens bemyndigelsesbestemmelse blev ved en fejl ikke
ændret, så det klart fremgår, at der kan ske fravigelse af ri-
melighedskravet for særlige målgrupper.
Det foreslås, at der i § 81, 2. pkt., efter ordene »fravigelse
af« indsættes ordene »rimelighedskravet og«.
Med forslaget vil det klart fremgå af § 81, at der kan ske
en fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrupper.
Dermed sker der en udvidende justering af bemyndigelsen
til at fastætte regler om fravigelse af rimelighedskravet, så-
24
ledes er der ikke vil kunne være tvivl om hjemlen i forhold
til den fastsatte bekendtgørelsesregel om, at rimelighedskra-
vet ikke gælder for førtidspensionister i forbindelse med an-
sættelse med løntilskud.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2.3.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 175, stk. 1, 3. pkt., i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af §
6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11-13, ef-
ter en konkret vurdering kan få befordringsgodtgørelse efter
bestemmelsen i § 175, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Bestemmelsen vedrører målgrupperne ledige selvforsør-
gende og unge under 18 år med behov for en uddannelses-
og beskæftigelsesrettet indsats. Til disse målgrupper kan der
efter en konkret vurdering gives befordringsgodtgørelse
under deltagelse i tilbud, når den daglige transport mellem
bopæl og tilbudsstedet og retur er mere end 24 km. Godtgø-
relsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der lig-
ger ud over 24 km.
Det fremgår, at bestemmelsen vedrører deltagelse i tilbud
efter kapitlerne 11-13, dvs. virksomhedspraktik, løntilskud
og nytteindsats. Det er imidlertid ikke muligt at give nytte-
indsats til de pågældende to målgrupper og for unge under
18 år er det ikke muligt at få tilbud om løntilskud.
Det har været forudsat, at bestemmelsen – ligesom den til-
svarende bestemmelse i den tidligere lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats – for ledige selvforsørgende skulle gæl-
de for deltagelse i virksomhedspraktik, løntilskud samt vej-
ledning og opkvalificering, og for unge under 18 år skulle
gælde for deltagelse i virksomhedspraktik samt vejledning
og opkvalificering.
Det foreslås, at lovens § 175, stk. 1, 3. pkt., affattes såle-
des, at bestemmelsen for ledige selvforsørgende vedrører
deltagelse i tilbud efter lovens kapitel 11, 12 og 14, dvs.
virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvali-
ficering, og at bestemmelsen for unge under 18 år omfatter
deltagelse i tilbud efter lovens kapitel 11 og 14, dvs. virk-
somhedsparktik samt vejledning og opkvalificering.
Dermed vil målgrupperne af ledige selvforsørgende og
unge under 18 år efter en konkret vurdering kunne få befor-
dringsgodtgørelse for den transport, der ligger ud over 24
km pr. dag mellem bopæl og tilbudsstedet og retur, når de
deltager i disse tilbud.
Lovteksten bringes dermed i overensstemmelse med in-
tentionen i loven og med den tidligere lov før 1. januar
2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2.4.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende § 175, stk. 4, 2. pkt., i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af §
6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 13,
efter en konkret vurdering kan få dækket de faktiske udgif-
ter til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne.
Bestemmelsen vedrører målgrupperne ledige selvforsør-
gende og unge under 18 år med behov for en uddannelses-
og beskæftigelsesrettet indsats, som deltager i tilbud om
virksomhedspraktik og nytteindsats. Det er imidlertid ikke
muligt at give nytteindsats til de pågældende to målgrupper.
Det foreslås, at § 175, stk. 4, 2. pkt. ændres til, at ledige
selvforsørgende efter en konkret vurdering vil kunne få
dækket de faktiske udgifter til befordring under deltagelse i
tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning
og opkvalificering, og at unge under 18 år vil kunne få dæk-
ket de faktiske udgifter til befordring under deltagelse i til-
bud om virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalifice-
ring, såfremt udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Lovteksten bringes dermed i overensstemmelse med in-
tentionen og med den tidligere lov før 1. januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2.4.
Til nr. 7
Det fremgår af overgangsbestemmelsen i § 209, stk. 8, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvordan tidsperioder
for kontaktforløb samt ret og pligt til tilbud skal opgøres for
personer, der forud for lovens ikrafttræden den 1. januar
2020 modtog integrationsydelse uden for selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet.
Det fremgår, at den integrationsydelse, som personen mod-
tog forud for lovens ikrafttræden, sidestilles med overgangs-
ydelse, når perioder med samme forsørgelsesydelse skal op-
gøres.
Bestemmelsen vedrører således personer, der modtager
overgangsydelse, og som før lovens ikrafttrædelse modtog
integrationsydelse. Ved en fejl i bestemmelsen omtales disse
som målgrupperne § 6, stk. 2-5, hvilket skulle have været §
6, nr. 2-5. Der eksisterer ikke i loven en § 6, stk. 2-5.
Det foreslås, at lovteksten i § 209, stk. 8, ændres til den
korrekte henvisning til de målgrupper i loven, der kan være
overgangsydelsesmodtagere, nemlig målgrupperne i lovens
§ 6, nr. 2-5. Dermed bringes bestemmelsen i overensstem-
melse med intentionen i reglerne.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2.5.
Til nr. 8
Efter den gældende overgangsbestemmelse for voksenlær-
lingsordningen i § 209, stk. 9 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, forhøjes tilskudssatsen fra den 1. januar 2020 ef-
25
ter lovens § 159, stk. 2, for arbejdsgivere, som før den 1. ja-
nuar 2020 har indgået uddannelsesaftale med voksne, som
kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud efter:
1) § 98 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016
med senere ændringer eller
2) § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigel-
sesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. decem-
ber 2018 med senere ændringer.
Der kan gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddan-
nelsesaftale med en person der er fyldt 25 år, når betingel-
serne er opfyldt. Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddan-
nelsesaftale med voksne (voksenlærlingeordningen) er regu-
leret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 23. Med
gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som trådte i kraft 1. januar 2020, blev reglerne ændret, så
der fremover, for personer der kommer fra ledighed, kun er
én tilskudssats på 45 kr. i timen i praktikperioden hos ar-
bejdsgiveren, hvor der tidligere var tilskudssatser på 30 kr.
og 40 kr. pr. time i praktikperioden.
Det foreslås, at § 209, stk. 9, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats også skal omfatte målgruppe i § 10, stk. 7, i
tidligere gældende bekendtgørelse om forsøg på beskæfti-
gelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december
2018 med senere ændringer.
Denne mindre målgruppe af ledige, skulle lige som de øv-
rige grupper af ledige have været omfattet af gældende over-
gangsbestemmelse i § 209, stk. 9, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. Det drejer sig om voksenlærlinge, der kom
fra ledighed, og var
1) ufaglærte dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtage-
re, uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydel-
sesmodtagere og ikke omfattet af integrationsprogram-
met, og som havde mindre end 2 måneders forudgåen-
de ledighed ved påbegyndelsen af uddannelsesforløbet,
der blev indgået uddannelsesaftale om, og
2) ufaglærte, som kom fra anden offentlig forsørgelse end
de ovenfor nævnte fx ressourceforløbsydelse eller kom
fra selvforsørgelse.
Med den foreslåede ændring vil arbejdsgiverne også får et
tilskud på 45 kr. i timen til denne gruppe af voksenlærlinge.
Den foreslåede ændringer er i overensstemmelse med inten-
tionerne om, at der skal være én sats på 45 kr. i timen for
voksenlærlinge, der kommer fra ledighed.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2.6.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende § 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. afgi-
ver rehabiliteringsteamet en indstilling i alle sager, inden der
træffes beslutning om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension,
jf. dog § 17, stk. 4, og § 18, stk. 2 i lov om social pension.
Det følger herudover af § 1, nr. 8, i lov nr. 1559 af 27. de-
cember 2019 om ændring af lov om social pension og for-
skellige love (Indførelse af seniorpension), at § 17, stk. 4, i
lov om social pension blev til § 17, stk. 3, som konsekvens
af, at reglen i § 17, stk. 3, om seniorførtidspension blev op-
hævet.
Det foreslås, at henvisningen i § 9 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. til § 17,
stk. 4, i lov om social pension ændres til § 17, stk. 3, som
følge af, at § 17, stk. 3, om seniorførtidspension er ophævet
og stk. 4 er blevet til stk. 3. Ændringen foreslås som en kon-
sekvens af § 1, nr. 8, i lov nr. 1559 af 27. december 2019
om indførelse af seniorpension og ophævelse af seniorfør-
tidspension. Med ændringen bringes henvisning i § 9, stk. 1,
2. pkt., i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v. i overensstemmelse med § 17 i lov om
social pension.
Til § 4
Til nr. 1
I § 2 i lov nr. 551 om lov om ændring af lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven
og forskellige andre love ophæves nr. 61 og 62, som endnu
ikke er trådt i kraft.
Baggrunden for, at bestemmelserne ophæves, er, at de er
indarbejdet i § 69, stk. 3, i dette lovforslags § 1, nr. 7 og 8.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.5.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område, at det er opholdskommu-
nen, der har pligt til at yde hjælp, jf. dog stk. 7, 9 og 12.
Bestemmelsen skulle rettelig have henvist til, at det er op-
holdskommunen, der har pligt til at yde hjælp, jf. dog stk. 7,
9 og 12 og § 9 a, stk. 4 og 7.
Henvisningen til § 9 a, stk. 4 og 7, blev ved en fejl ikke
videreført i bestemmelsen, da § 9, stk. 1, blev ændret ved §
4, nr. 1, i lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af
lov aktiv social politik, integrationsloven og forskellige an-
dre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol
med snyd og færre fejludbetalinger m.v.).
Det foreslås derfor, at der i § 9, stk. 1, efter »stk. 7, 9 og
12« indsættes »og § 9 a, stk. 4 og 7«. Dermed bliver bestem-
melsens henvisninger bragt i overensstemmelse med henvis-
ningerne forud for den 1. januar 2020.
26
Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. janu-
ar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.3.
Til § 6
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2020, jf.
dog stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 10-12,
som vedrører de ændringer om selvbooking for personer,
der modtager ressourceforløbsydelse. Baggrunden er, at det
efter lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelses-
indsats er beskæftigelsesministeren som fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af denne lovs § 34, stk. 3, jf. § 208, stk.
2.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og skal ik-
ke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, idet de lo-
ve der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Til stk. 3
I stk. 3 foreslås det, at ændringerne i § 1, nr. 8, 9 og 13-16
får virkning fra den 1. januar 2020.
Baggrunden er, at der i lov nr. 551 af 7 maj 2019 om æn-
dring af lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sy-
gedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov ved
ændringerne af § 2, nr. 1, 60, 63 og 72-74, af §§ 69 og 69 k
ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495
af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
I forhold til ændringen af dette lovforslags § 1, nr. 16,
fremgår det allerede af § 34, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse under et jobafklaringsforløb, får pligt til selv at
booke jobsamtaler digitalt.
Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69,
stk. 3 og 6, og § 69 k, stk. 63 og 6, og at der alene har været
tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmel-
serne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra
den 1. januar 2020.
I stk. 3 foreslås det videre, at den lovtekniske ændring i §
2 nr. 8, om udvidelse af § 209, stk. 9, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som er overgangsbestemmelsen for
voksenlærlinge, skal have tilbagevirkende kraft, så den gæl-
der fra den 1. januar 2020.
Den foreslåede ændring vil betyde, at tilskudssatsen også
forhøjes fra den 1. januar 2020 efter § 159, stk. 2, i den gæl-
dende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til arbejdsgive-
re, som før den 1. januar 2020 har indgået uddannelsesaftale
med voksne, som kommer fra ledighed, og som er bevilget
tilskud efter § 10, stk. 7, i tidligere gældende bekendtgørelse
om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr.
1597 af 14. december 2018 med senere ændringer.
Baggrunden for, at det forslås, at ændringen i overgangs-
bestemmelsen skal have tilbagevirkende kraft, så den har
virkning fra 1. januar 2020, er at der er tale om en lovtek-
nisk fejl, som betyder, at der kan være arbejdsgivere, som
har indgået uddannelsesaftale med en person, der kommer
fra ledighed, der vil forblive på en tilskudstakst på 30 kr. pr.
time i den resterende praktikperiode. De øvrige arbejdsgi-
ver, der har indgået uddannelsesaftale med personer, der
kommer fra ledighed, hvor der er bevilget tilskud før og ef-
ter 1. januar 2020, vil få tilskud på 45 kr. pr. time i praktik-
perioden.
Jobcentrene i kommunerne skal rette op bagudrettet, for
de arbejdsgivere der bliver berettiget til forhøjet tilskud, ef-
ter den foreslåede ændring.
27
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af
23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 701 af
8. juni 2018, § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr.
1558 af 27. december 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 1559
af 27. december 2019 foretages følgende ændringer:
§ 10 f. En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs
kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter §
22, stk. 3-5, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v. og personen for den periode, som dommen om-
fatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn ef-
ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalide-
ringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, res-
sourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledigheds-
ydelse efter denne lov.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstæn-
dig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om sta-
tens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2. …
1. I § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1, og § 91, stk. 3, ændres »§ 22,
stk. 3-5« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.
28
§ 10 h. En person kan alene modtage ydelser efter denne
lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 på et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3-5, i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2. …
§ 91. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis
ydelserne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3-5, for den
periode, der er nævnt i §§ 10 f og 10 h.
Stk. 4. og 5. …
§ 10 h. En person kan alene modtage ydelser efter denne
lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 på et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3-5, i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2. …
2. I § 10 h, stk. 1, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7« til:
»kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
§ 11. …
Stk. 2.-3. …
Stk. 4. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2.
pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
§ 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og
som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige
karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, 4
eller 5.
Stk. 5.-11. …
3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 22, stk.
3, 4 eller 5« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.
§ 13, stk. 13.
Stk. 2.-12. …
Stk. 13. For personer, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er omfattet af reg-
lerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder reglerne i stk. 1, 1., og 3. pkt.
og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.
Stk. 14.-16. …
29
§ 13 a. …
Stk. 2. En person, der modtager selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse eller kontanthjælp som
jobparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmel-
ding som jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger
på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde
arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i
integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter
integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registre-
re cv-oplysninger på Jobnet. En person, der modtager selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller
uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal hur-
tigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til
kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om
kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Perso-
nen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er
fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og reg-
ler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b,
stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b,
stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Job-
net.
Stk. 3.-4. …
4. I § 13, stk. 13, og § 13 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse« til:
»overgangsydelse, og ikke er omfattet af et introduktions-
program efter integrationsloven,«.
§ 13 f. …
Stk. 2.-11. …
Stk. 12. Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 ka-
lendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for
hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder for
både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en
ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med
1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på
grund af dokumenteret sygdom,
2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved
graviditet, barsel eller adoption, jf. § 13, stk. 7,
3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter
lov om social service til pasning af handicappet barn, handi-
cappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret
til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt
barn,
4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt,
5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været
vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet op-
nå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. stk. 9,
og
6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær
uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til
uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af ar-
5. I §13 f, stk. 12, nr. 3, ændres »lov om ret til orlov og dag-
penge ved barsel« til: »barselsloven«.
30
bejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget
en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget
af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 13.-17. …
§ 38. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp,
har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret,
jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i
Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager
kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage,
hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor
cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende til-
melding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens for-
hold.
6. I § 38, stk. 1, udgår: », 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.«
§ 43. En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog
undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423
kr. pr. måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med
tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder
og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger,
hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Stk. 2. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på
grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter af-
gørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet
af en sanktion efter §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er beretti-
get til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af
hjælpen efter stk. 1, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er af-
viklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sank-
tionen efter stk. 1 allerede er påbegyndt, udskydes den re-
sterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a
er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 3. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af
hjælpen efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 sker efter §
95.
7. I § 43 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis
den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor
kommunen konstaterer forseelsen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
31
§ 69. …
Stk. 2.
Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat op-
fylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) …
3) …
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgi-
ver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lov-
givning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan.
Stk. 4.-7. …
8. I § 69, stk. 3, nr. 1 og 4, og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4,
indsættes efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats«: », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.«
§ 69 k. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat op-
fylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3)
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgi-
veren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lov-
givning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan.
Stk. 4.-6. …
§ 69. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat op-
fylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør el-
ler fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
32
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgi-
ver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lov-
givning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan.
Stk. 4.-7. …
§ 69. …
Stk. 2.-5.
Stk. 6. For personer, som modtager ressourceforløbsydel-
se, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorien-
teret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Stk. 7....
§ 69 k.
Stk. 2. …
Stk. 6. For personer, som modtager ressourceforløbsydel-
se, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorien-
teret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
13. I § 69, stk. 6, og § 69 k, stk. 6, ændres »§ 30 b« til: »§
46«.
§ 69 k. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat op-
fylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden ak-
tør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgi-
veren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lov-
givning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan.
Stk. 4.-6. …
14. I § 69 k, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamtale«
og »kommunen eller« ændres til: »kommunen,«.
15. I § 69 k, stk. 3, nr. 4, ændres »plan« til: »plan, eller«.
16. I § 69 k, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fast-
sat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
§ 74 e. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for
følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et fe-
rieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til
17. I § 74 e, stk. 3, nr. 1, indsættes som sidste punktum:
»I perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan der
højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«
18. I § 74 e, stk. 3, nr. 2, indsættes som sidste punktum:
33
sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende
ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5
uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. decem-
ber i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det på-
gældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sam-
menlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende fe-
rieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et
ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til
sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende fe-
rieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5
uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Stk. 4.-8. …
»I perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan der
højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«
19. I § 74 e, stk. 3, nr. 3, indsættes som sidste punktum:
»I perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan der
højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«
§ 91. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis
ydelserne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3-5, for den
periode, der er nævnt i §§ 10 f og 10 h.
Stk. 4. og 5. …
20. I § 91, stk. 3, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til: »ka-
pitel 4, 6 a-6 c og 7«.
§ 96. Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6,
ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven el-
ler lov om social service, kan kommunen fradrage den frem-
tidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel
4 og 6.
21. I § 96 ændres 2 steder »kapitel 4 og 6« til: »kapitel 4 og
6 c«.
§ 2
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1559 af 27. decem-
ber 2019, foretages følgende ændringer:
§ 27....
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som er på bar-
sel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv social-
politik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselspe-
riodens afslutning tilbyde en jobsamtale.
Stk. 3....
1. I § 27, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 7, nr. 4,« til: »§ 13, stk.
7,«.
§ 76. Til private arbejdsgivere udgør løntilskuddet 79,68 kr.
pr. time, jf. dog stk. 4 og 5. ¬Stk. 2. Til offentlige arbejdsgi-
vere udgør løntilskuddet 115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 3-7....
2. I § 76 stk. 1, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-7«.
3. I § 76 stk. 2, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-7«.
§ 81. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for
ansættelse med løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden
under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse,
4. I § 81, 2. pkt. indsættes efter »fravigelse af«: »rimelig-
hedskravet og«.
34
samt om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelses-
kravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der
for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af merbeskæfti-
gelseskravet
§ 175. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 9, og
personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter
kapitel 11-14, har ret til befordringsgodtgørelse, når den
daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet el-
ler uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km.
Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer,
der ligger ud over 24 km. Personer omfattet af § 6, nr. 12 og
13, som deltager i tilbud efter kapitel 11-13, kan efter en
konkret vurdering få godtgørelse efter denne bestemmelse.
Personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, som ansættes med
løntilskud hos en privat arbejdsgiver efter kapitel 12, kan ik-
ke få befordringsgodtgørelse.
Stk. 2-3....
Stk. 4. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 9, og
personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter
kapitel 11-14, har ret til at få dækket den faktiske udgift til
befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Personer omfattet af § 6, nr. 12 og
13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 13, kan efter en
konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring
efter denne bestemmelse.
Stk. 5....
5. § 175, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud efter
kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13, som
deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter en konkret
vurdering få godtgørelse efter denne bestemmelse.«
6. § 175, stk. 4. 2. pkt., affattes således:
»Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud efter
kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13, som
deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter en konkret
vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring efter
denne bestemmelse.«
§ 209....
Stk. 2-7....
Stk. 8. For personer omfattet af denne lovs § 6, stk. 2-5,
medregnes ved opgørelse efter § 9 af sammenhængende pe-
rioder med samme offentlige forsørgelsesydelse i form af
overgangsydelse også sammenhængende perioder før den 1.
januar 2020, hvor personen har modtaget integrationsydelse
og ikke været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo-
ven.
Stk. 9. For arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har
indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra le-
dighed, og som er bevilget tilskud efter § 98 g, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, eller ef-
ter § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigel-
sesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december
2018 med senere ændringer, forhøjes tilskudssatsen fra den
1. januar 2020 efter denne lovs § 159, stk. 2.
Stk. 10.-12. ...
7. I § 209, stk. 8, ændres »§ 6, stk. 2-5« til: »§ 6, nr. 2-5«.
8. I § 209, stk. 9, indsættes efter »§ 10, stk. 6«: »og 7«.
§ 3
35
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret se-
nest ved § 6 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, foretages
følgende ændring:
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliterings-
team. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordinerings-
forum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træf-
fes beslutning om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderin-
ger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæfti-
gelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliterings-
teamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapi-
tel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk.
2, og i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til ka-
tegori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
1. I § 9, stk. 1, 2. pkt. ændres »§ 17, stk. 4« til: »§ 17, stk. 3«.
§ 4
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en
forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) foretages følgende æn-
dring:
61. I § 69, stk. 2, nr. 4, ændres »plan.« til: »plan, eller«.
62. I § 69, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fast-
sat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
1. I § 2, nr. 61 og 62, ophæves
§ 5
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og
senest ved § 13 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foreta-
ges følgende ændring.
§ 9. Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, jf. dog stk.
7 og 9 og § 9 a, stk. 4 og 7.
Stk. 2. …
1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »stk. 7, 9 og 12«: » og § 9 a,
stk. 4 og 7«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 10-12.
Stk. 3. § 1, nr. 8, 9, og 13-16, og § 2, nr. 8, har virkning fra
den 1. januar 2020.
36