Betænkning afgivet den 16. marts 2020

Tilhører sager:

Aktører:


20-11728 AX24389 2164034_1_0

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l135/bilag/7/2164042.pdf

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. marts 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge
(Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk.1, om, at der skal gå
30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages
ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor-
slaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 12,
stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 1. behandling og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,
således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage
efter 2. behandling.
2. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget anerkender, at den såkaldte risikogruppe (æld-
re, gravide og folk med kroniske sygdomme) ikke i sig selv
er en del af målgruppen for dette lovforslag. Dog opfordrer
udvalget til, at regeringen følger risikogruppen tæt for at sik-
re, at vi ikke oplever ekstraordinært mange afskedigelser af
mennesker i denne gruppe. Udvalget opfordrer ydermere re-
geringen til at være særlig opmærksom på mennesker i risi-
kogruppen, der ikke er omfattet af aftaler indgået i henhold
til sygedagpengelovens § 56.
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige og Liberal Alliance
Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar-
tis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af ud-
valget bemærker, at Danmark lige nu står i en alvorlig og
ekstraordinær situation, der påvirker alle dele af det danske
samfund. Således er også det danske arbejdsmarked under et
usædvanligt pres, og derfor er der brug for, at vi holder
hånden under danske arbejdspladser og under danske virk-
somheder, så vi i videst muligt omfang undgår fyringer og
konkurser.
I lyset af den alvorlige situation gennemfører Folketinget
nu på anbefaling fra regeringen hastelovgivning, der skal
sikre midlertidige ændringer i sygedagpengesystemet. Æn-
dringerne har til formål at mindske virksomhedernes udgif-
ter ved medarbejderes sygdom eller karantæne som en di-
rekte konsekvens af covid-19.
V, DF, KF, NB og LA har efter 1. behandling af lovfor-
slaget stillet en række spørgsmål til beskæftigelsesministe-
ren. Derudover giver lovforslaget anledning til en række op-
mærksomhedspunkter.
For det første noterer V, DF, KF, NB og LA, at ændrin-
gerne i sygedagpengereglerne kun gælder til den 1. januar
2021. Det står i kontrast til ændringerne vedtaget i forslag til
lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme
og andre overførbare sygdomme, der gælder indtil den 1.
marts 2021. Dette sker efter regeringens egenhændige skøn.
V, DF, KF, NB og LA vil følge dette tæt.
For det andet konstaterer V, DF, KF, NB og LA, at lov-
forslaget ikke fyldestgørende forholder sig til de udfordrin-
ger på arbejdsmarkedet, som er en direkte konsekvens af po-
litiske tiltag for at dæmme op for covid-19. Således hjælper
lovforslaget ikke de lønmodtagere, selvstændige og virk-
somheder, der oplever kraftig nedgang, selv om de ikke selv
er smittet med covid-19 eller er i karantæne. Lovforslaget
løser dermed kun udfordringerne på en lille del af det dan-
Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2019-20
AX024389
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 135 Bilag 7
Offentligt
ske arbejdsmarked. En lang række virksomheder, store som
små, samt tusindvis af lønmodtagere og selvstændige vil
dermed ikke blive hjulpet af regelændringerne. Det er fuld-
stændig afgørende for V, DF, KF, NB og LA, at staten og
Folketinget bidrager til at holde hånden under de lønmodta-
gere, virksomheder og selvstændige, der oplever massive
udfordringer grundet den hastige udbredelse af covid-19 og
de tiltag, der politisk er taget for at dæmme op for smitten.
For det tredje konstaterer V, DF, KF, NB og LA, at lov-
forslaget ikke tager højde for de udfordringer, lønmodtagere
i særligt hårdt ramte brancher oplever. Særlig lønmodtager-
ne og selvstændige i den danske turist-, oplevelses- og rejse-
branche oplever i disse dage utryghed. For V, DF, KF, NB
og LA er det essentielt, at der tages særlige initiativer for at
forhindre yderligere konkurser samt massefyringer blandt
denne gruppe lønmodtagere.
V, DF, KF, NB og LA stemmer for lovforslaget, herun-
der hastebehandlingen, på baggrund af nødvendigheden af
disse tiltag. Men V, DF, KF, NB og LA mener samtidig, at
der er brug for yderligere hjælpepakker til virksomheder,
selvstændige og lønmodtagere så hurtigt som muligt.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets
medlemmer af udvalget roser regeringen for rettidig omhu
og for hurtigt at sikre nogle løsninger, der skaber en tryghed
og sikkerhed hos mange lønmodtagere. SF, EL og ALT op-
fordrer regeringen til sammen med arbejdsmarkedets parter,
relevante organisationer og Folketingets partier at følge si-
tuationen for dem i usikre ansættelser, der f.eks. er løst an-
satte og ikke lever op til beskæftigelseskravene for ret til sy-
gedagpenge.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2020 og var til 1.
behandling den 13. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand-
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
Teknisk gennemgang
Beskæftigelsesministeren og medarbejdere fra Beskæfti-
gelsesministeriet har den 16. marts 2020 foretaget en teknisk
gennemgang af lovforslaget i udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd.
Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
2