B 56 - svar på spm. 6, om det er muligt at stille krav til nytilkomne i Danmark, der ikke har ophold som flygtninge, om, at de skal være selvforsørgende efter f.eks. 3 eller 6 måneder, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at begrænse offentlige ydelser til udlændinge. (Spørgsmål 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at begrænse offentlige ydelser til udlændinge. (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Pernille Vermund
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Pernille Vermund
UUI B 56 - svar på spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b56/spm/6/svar/1642888/2163864.pdf
Ministeren Side 1/2 16. marts 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Integration Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2020 - 3461 Akt-id 1185622 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 6 til B 56 efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 6 til B 56: Er ministeren enig i, at det er muligt at stille krav til nytilkomne til Danmark, der ikke har ophold som flygtning, om at de skal være selvforsørgende efter f.eks. tre eller seks måneder, hvis man ønsker at fastholde sit lovlige ophold? Svar: Det lægges til grund, at udtrykket ophold som flygtning også dækker familiesam- menførte til flygtninge m.fl., således at der med spørgsmålet sigtes til udlændinge, der er ægtefællesammenført med andre udlændinge end flygtninge m.fl. eller med en dansk eller nordisk statsborger, samt udlændinge, der har opholdstilladel- se på baggrund af beskæftigelse eller studie eller opholdsret efter EU-retten. Det følger af udlændingelovens § 9, at familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever, der ikke har opholdstilladelse som flygtning m.fl., normalt er betinget af, at en række krav er opfyldt. Bl.a. er opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever normalt betinget af, at både den ægtefællesammenførte/den faste samlever og den herboende ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden ind- til den ægtefællesammenførte/den faste samlever måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5. Opholdstilladelsen til ægtefællen/den faste samlever kan inddrages, hvis den på- gældende eller den herboende modtager sådan hjælp, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5. Kravet om selvforsørgelse kan alene fraviges, hvis ganske særlige grunde, herun- der hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det indebærer navnlig, at kravet fraviges i tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20 B 56 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Side 2/2 Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at der kan medde- les opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til udlændinge, der har familiemæssig tilknytning til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 f som religiøs forkynder m.fl., og at der i sådanne tilfælde altid stilles krav om, at begge personer ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, jf. § 9 f, stk. 7, og § 19, stk. 1, nr. 13. Herudover gælder der også på erhvervs- og studieområdet et selvforsørgelses- krav. En opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse er således bl.a. betinget af, at arbejdstageren ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp, ligesom en studieopholdstilladelse bl.a. er betinget af, at den stu- derende ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Retten til indrejse og ophold på medlemsstaternes område for unionsborgere og deres familiemedlemmer er reguleret i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF). Danmark er bundet af direktivet, som bl.a. er gennemført i dansk ret ved EU- opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 318 af 29. april 2019 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler). Efter opholdsdirektivet er medlemsstaterne ikke forpligtet til at indrømme en ret til sociale ydelser til unionsborgere, som indrejser kortvarigt (op til tre måneder), og som ikke er arbejdstagere eller selvstændig erhvervsdrivende eller personer, der har bevaret deres arbejdstagerstatus. Det samme gælder unionsborgere, som indrejser for at søge beskæftigelse, og som har ret til ophold i indtil seks måneder og herefter så længe, de kan dokumentere, at de søger arbejde og har reelle mu- ligheder for ansættelse. For ret til ophold i mere end tre måneder er det en betin- gelse, at unionsborgeren er økonomisk aktiv eller råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at den pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Opholdsretten bevares, så længe betingelserne herfor er opfyldt. I det omfang udlændinge omfattet af EU-retten, herunder associeringsaftalekom- plekset mellem EU og Tyrkiet, søger om ret til ophold, f.eks. som familiesammen- ført, efter udlændingelovens regler, stilles lovens betingelser, herunder et krav om selvforsørgelse, som udgangspunkt over for dem på samme måde som for andre. Som det fremgår, er ret til ophold i Danmark således allerede i vidt omfang betin- get af selvforsørgelse. Mattias Tesfaye / Lars von Spreckelsen-Syberg