L 134 - svar på spm. 3 om udskydelse af betalingsfristen for B-skat, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms m.v. (Spørgsmål 3)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms m.v. (Spørgsmål 3)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms m.v. (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Dennis Flydtkjær
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Dennis Flydtkjær
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Dennis Flydtkjær
L 134 - svar på spm. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L134/spm/3/svar/1642683/2163661.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 134 - Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for inde- holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og beta- lingsfrister for moms m.v. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 13. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Dennis Flydtkjær (DF). Morten Bødskov / Per Hvas 16. marts 2020 J.nr. 2020-2737 Skatteudvalget 2019-20 L 134 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Mange selvstændige som f.eks. taxavognmænd betaler B-skat, hvilket ikke er omfattet af lovforslaget. Hvad er ministerens holdning til, at betalingsfristen for B-skat også udskydes ved, at betalingen den 20. marts f.eks. flyttes til juni, som normalt er betalingsfri, og april flyttes til enten juli eller december, hvor den sidste også normalt er betalingsfri? Svar Regeringen ser med stor alvor på situationen og har derfor med L 134 foreslået at ud- skyde betalingsfristerne for indeholdt A-skat og AM-bidrag samt moms for store virk- somheder. Samlet set sikrer alene dette lovforslag 125 mia. kr. i ekstra likviditet til gavn for dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere. Regeringen ønsker også at hjælpe de mange små og mellemstore virksomheder og deres medarbejdere bedst muligt gennem de nuværende udfordringer. Jeg vil derfor stille et æn- dringsforslag om at udskyde betalingen af moms for små og mellemstore virksomheder og fristen for betaling af B-skat til gavn for især de selvstændigt erhvervsdrivende. Hvad angår B-skat, som spørger henviser til, indebærer ændringsforslaget, at betalingsfri- sten for B-skat udskydes, så raten med betalingsfrist den 20. april udskydes til den 20. juni og raten med betalingsfrist den 20. maj udskydes til den 20. december. Det betyder, at der ikke vil skulle betales B-skat i april og maj, og der vil ikke blive måneder med dobbeltbe- taling, da juni og december i dag er betalingsfrie måneder. Initiativet skønnes med usik- kerhed at styrke de erhvervsdrivendes likviditet med ca. 5 mia. kr. for april og maj måned. Hvad angår ændringsforslaget i øvrigt skal jeg henvise til mit svar på L 134 – spørgsmål 2. Jeg kan herudover oplyse, at det allerede efter gældende regler vil være muligt for er- hvervsdrivende at ændre deres forskudsopgørelse for indeværende indkomstår på SKAT.dk, hvis det forventes, at indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt fra det, som oprindeligt blev lagt til grund ved fastsættelsen af forskudsopgørelsen for indkomståret 2020. Hvis de erhvervsdrivende under sådanne omstændigheder ændrer de- res forskudsopgørelser for indeværende indkomstår med et forventet mindre overskud af virksomhed i 2020 end forventet, genereres automatisk nye indbetalingskort til de er- hvervsdrivende til brug for betaling for de resterende måneder af året. Nedjusteres et forventet overskud i forskudsopgørelsen således, reduceres B-skatterate- indbetalingerne ifølge de nye indbetalingskort dermed også tilsvarende. Det kan den er- hvervsdrivende nemt gøre på SKAT.dk og opnå et resultatet, der i højere grad tager hen- syn til ønsket om at opnå en korrekt skat for indkomståret 2020. En erhvervsdrivende kan godt undgå at skulle betale sin B-skat for marts måned, hvis vedkommende selv ændrer sin forskudsopgørelse og dernæst afviser betalingen hos PBS- service, hvis betalingen skal ske via PBS. Opkrævningen af B-skat for marts måned er al- lerede dannet og udsendt til betaling den 20. marts 2020. Hvis den erhvervsdrivende in- den for de kommende dage foretager ændring af forskudsopgørelsen med henblik på en Side 3 af 3 nedsættelse af B-skatteraterne, vil det derfor ikke være afspejlet i marts-opkrævningen. Hvis den erhvervsdrivende efter ændringen ikke skal betale en rate i marts, skal den er- hvervsdrivende inden 20. marts 2020 således som nævnt sørge for at afvise betalingen til PBS-service, hvis betalingen er tilmeldt PBS-service. Det skyldes, at raten for marts alle- rede nu ligger klar til betaling hos banken. Skattestyrelsen vil snarest påbegynde en bred informationsindsats om de erhvervsdriven- des muligheder for her og nu selv at kunne ændre deres B-skatterater gennem en ændring af forskudsopgørelsen for 2020 på SKAT.dk Med gennemførelsen af ændringsforslaget vil B-skattebetalere således både selv kunne sætte betalingen ned og få udskudt betalingsfristen.