L 134 - svar på spm. 26, om den indeholdelsespligtige må bruge ikkeforfaldne a-skatter som likviditetsmæssig buffer, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 134 - Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister for moms m.v.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 13. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
16. marts 2020
J.nr. 2020-2737
Skatteudvalget 2019-20
L 134 endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om den indeholdelsespligtige (virksomheden) får ret til frit at
bruge ikke forfaldne a-skatter som likviditetsmæssig buffer, uden at der senere vil komme
bøder/sanktioner eller andet?
Svar
Jeg kan oplyse, at formålet med lovforslaget netop er at give virksomheder, der likviditets-
mæssigt er kommet i klemme som følge af udbruddet af coronavirus (COVID-19), den i
spørgsmålet omtalte likviditetsmæssige buffer, hvilket som bekendt sker ved bl.a. at ud-
skyde en række betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt
moms. De penge, der skulle være brugt til at betale de nævnte beløb inden for de beta-
lingsfrister, der følger af de gældende regler, vil derfor af virksomhederne kunne anvendes
til andre formål. Det er jo selve hensigten med lovforslaget.
Som jeg redegør for i svarene på L 134 – spørgsmål 6 og 27, kan det forhold, at en virk-
somhed anvender lovpligtige udskudte betalingsfrister for afregning af indeholdt A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og moms, ikke i sig selv indebære, at virksomheden vil blive pålagt
bøder eller sanktioner.
Men det kan ikke udelukkes, at der efter omstændighederne vil kunne blive udløst sankti-
oner over for en virksomhed, hvis den tilstrækkeligt groft tilsidesætter sine forpligtelser
over for sine kreditorer, herunder Skatteforvaltningen.
F.eks. vil Skatteforvaltningen under visse omstændigheder kunne træffe afgørelse om nul-
stilling over for en direktør, der ejer det kapitalselskab, som virksomheden drives i, og
derfor kan disponere enerådende i kapitalselskabets anliggender. Nulstilling indebærer, at
de for direktøren bogførte beløb bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
vedrørende lønudbetalingen til direktøren ikke modregnes i direktørens slutskat, hvorved
direktøren typisk vil få en restskat, som den pågældende hæfter for.
Nulstilling forudsætter, at direktøren ved indeholdelsen vidste eller burde have indset, at
de indeholdte beløb ikke ville blive afregnet til forfaldstid som følge af kapitalselskabets
anstrengte økonomiske situation. Derudover er det en forudsætning, at Skatteforvaltnin-
gen har lidt et tab bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og dette for-
udsætter, at kapitalselskabet er ophørt som følge af f.eks. konkurs.
Der er dog tale om et spørgsmål, der i sidste ende skal afgøres af domstolene.