L 134 - svar på MFU spm. 28 om, hvor mange virksomheder der vil gå konkurs, når den foreslåede forlængede betalingsfrist for A-skat, am-bidrag og moms udløber, til skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 134 - svar på spm. 28.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l134/spm/28/svar/1642618/2163508.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 134 - Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister for moms m.v.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 13. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
16. marts 2020
J.nr. 2020 - 2945
Skatteudvalget 2019-20
L 134 endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Hvor mange virksomheder forventer ministeren, der vil gå konkurs som følge af, at de
ikke vil kunne betale dobbelt, når den foreslåede forlængede betalingsfrist for A-skat,
AM-bidrag og moms udløber?
Svar
Regeringen har foreslået at forlænge virksomhedernes betalingsfrister for indeholdt A-
skat og AM-bidrag for 3 månedlige rater med 4 måneder samt forlænge store virksomhe-
ders betalingsfrister for moms for 3 månedlige rater i en måned.
Samlet set sikrer alene dette lovforslag 125 mia. kr. i ekstra likviditet til gavn for dansk er-
hvervsliv og danske lønmodtagere.
Samtidig følger regeringen naturligvis udviklingen nøje og er klar til at se på yderligere til-
tag, hvis de initiativer, der allerede er gennemført, ikke er tilstrækkelige. I den forbindelse
er regeringen i tæt dialog med erhvervsorganisationerne.
Skatteministeriet har ikke umiddelbart grundlag for at skønne over, hvor mange virksom-
heder, der potentielt ville kunne gå konkurs, når virksomhederne skal afregne den ud-
skudte skat og moms. Men virksomhederne vil helt sikkert være stillet værre, hvis beta-
lingsfristerne for skat og moms ikke bliver udskudt, sådan som det foreslås i L 134.