L 135 - svar på spm. 15 om målgruppen for forslaget er mere snæver end definitionen i epidemilovens §5, hvor det fremgår, at sundheds- og ældreministeren kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
16. marts 2020
J.nr. 2020-1616
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Birgitte Bergman (KF)
Birgitte.Bergman@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
15 (L 135), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte
Bergman (KF).
Spørgsmål nr. 15:
”Kan ministeren oplyse om målgruppen for forslaget er mere snæver end definitio-
nen i epidemilovens §5, hvor det fremgår, at sundheds- og ældreministeren kan på-
byde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At
lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i
en egnet facilitet?”
Svar:
De to loves formål er forskellige, og derfor er der ikke brugt de samme definitioner
og målgrupper.
I forhold til L 135 kan jeg oplyse, at målgruppen dels er arbejdsgivere, som får en
udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt for lønmodta-
gere, der er fraværende som følge af covid-19, og dels er selvstændige erhvervsdri-
vende, som får en udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af covid-19.
For det første er der det sygefravær, der er omfattet af forslagets § 43, a stk. 1, og
53 b, stk. 1. Det er fravær, hvor der er tale om uarbejdsdygtighed efter sygedagpen-
gelovens § 7, og hvor uarbejdsdygtigheden skyldes covid-19. Her får arbejdsgiver
ret til refusion fra første fraværsdag i stedet for efter 30 dage. Og selvstændige er-
hvervsdrivende for ret til sygedagpenge fra første fraværsdag i stedet for efter 2
ugers fravær.
En person, der er konstateret smittet med covid-19, antages at være uarbejdsdygtig
på grund af egen sygdom og dermed have ret til sygedagpenge. For en person, der
er sat i karantæne på grund af smitterisiko uden selv at være konstateret syg, men
efter en konkret lægelig vurdering antages sandsynligvis at (kunne) være smittebæ-
rer, og det efter Sundhedsstyrelsens vurdering er afgørende, at personen er i karan-
tæne og dermed evt. ikke kan arbejde af hensyn til bl.a. at modvirke spredning af
smitte, kan karantænen sidestilles med, at personen er uarbejdsdygtig på grund af
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 135 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2
egen sygdom. Det forudsættes, at der er tale om en løbende og aktiv, individuel op-
følgning fra sundhedsmyndighederne af den karantænesatte person.
For det andet er der det sygefravær, der er omfattet af § 43 a, stk. 2, og 53 b, stk. 2.
Her får arbejdsgiver ret til refusion for udbetalt løn for den periode, hvor lønmodta-
geren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndig-
hederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i for-
bindelse med covid-19. Tilsvarende får selvstændige erhvervsdrivende ret til syge-
dagpenge fra kommunen i den periode, hvor den selvstændige ikke kan varetage sit
arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper
om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.
Der er tale om fravær, hvor lovens krav om uarbejdsdygtighed for egen sygdom
ikke er opfyldt. Hjemmeopholdet kan f.eks. skyldes rejse i bestemte områder, hvor
sundhedsmyndighederne i en periode anbefalede hjemmeophold, eller at personen
har opholdt sig på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt – f.eks. personer, der har
været til stede et bestemt sted i et bestemt tidsrum, hvor sundhedsmyndighederne
efterfølgende på grund af konkret smittefare har oplyst, at de bør blive hjemme i en
periode efter besøget. Det omfatter med andre ord personer, der antages at have
haft kontakt til en anden person smittet med COVID-19, og som sundhedsmyndig-
hederne derefter som en sundhedsfaglig foranstaltning anbefaler at blive hjemme,
så de ikke smitter andre.
Det bemærkes, at det er foreslået, at loven skal have virkning med tilbagevirkende
kraft fra den 27. februar 2020.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard