L 135 -s var på spm. 14 om at redegøre mere præcist for, hvilke lønmodtagere og selvstændige, der er omfattet af lovforslaget under punktet ”For det andet får arbejdsgiverne ret til at få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19”, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar spm 14.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L135/spm/14/svar/1642571/2163398.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
16. marts 2020
J.nr. 2020-16
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Birgitte Bergman (KF)
Birgitte.Bergman@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
14 (L 135), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte
Bergmann (KF).
Spørgsmål nr. 14:
”Kan ministeren redegøre mere præcist for, hvilke lønmodtagere og selvstændige,
der er omfattet af lovforslaget under punktet ”For det andet får arbejdsgiverne ret
til at få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kan varetage sit arbejde
på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om
hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19”?”
Svar:
Formålet med lovforslaget er i en ekstraordinær situation at udvide arbejdsgivers
ret til refusion for lønmodtagere, der er fraværende som følge af COVID-19, og
selvstændiges ret til sygedagpenge på grund af fravær som følge af COVID-19.
Formålet er at afbøde de økonomiske konsekvenser for virksomheder og selvstæn-
dige og holde hånden under de danske arbejdspladser.
De tilfælde, som er omfattet af lovforslagets § 43 a, stk. 2, og 53 b, stk. 2, er perso-
ner, som ikke kan anses for at være uarbejdsdygtige efter sygedagpengeloven, men
som har fravær på grund af COVID-19. Der er tale om personer, hvor sundheds-
myndighederne anbefaler hjemmeophold på grund af COVID-19. Det kan f.eks.
være på grund af rejse i bestemte områder, hvor sundhedsmyndighederne i en peri-
ode anbefalede hjemmeophold, eller fordi personen har opholdt sig på et bestemt
sted på et bestemt tidspunkt – f.eks. personer, der har været til stede et bestemt sted
i et bestemt tidsrum, hvor sundhedsmyndighederne efterfølgende på grund af kon-
kret smittefare har oplyst, at de bør blive hjemme i en periode efter besøget. Det
omfatter med andre ord personer, der antages at have haft kontakt til en anden per-
son smittet med COVID-19, og som sundhedsmyndighederne derefter som en
sundhedsfaglig foranstaltning anbefaler at blive hjemme, så de ikke smitter andre.
Hensigten med bestemmelserne er at kompensere for fraværet, når der er tale om
personer, hvor sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmeophold på grund af CO-
VID-19, fordi personerne udgør en konkret smitterisiko.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 135 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
2
Fraværet for personer, hvor sundhedsmyndighederne anbefaler, at disse personer
bliver hjemme for at beskytte personen mod en generel smitterisiko, f.eks. fordi
personen har en bestemt sygdom og dermed er mere sårbar, er ikke omfattet af be-
stemmelserne.
Bestemmelserne er ikke opfyldt, hvis en arbejdsgiver f.eks. sender lønmodtageren
hjem på grund af svigtende ordretilgang, eller vælger at sende sine ansatte hjem,
fordi arbejdsgiver selv mener, at der er tale om smittefare. Fraværet for en person,
der f.eks. er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, fordi personen mener
måske at have være udsat for smitte, er heller ikke omfattet.
Det skal bemærkes, at lovens krav om uarbejdsdygtighed for egen sygdom er fra-
veget for disse personer på hjemmeophold. Det vil sige, at arbejdsgiver vil kunne
få refusion, hvis fraværet på grund af det anbefalede hjemmeophold skyldes CO-
VID-19, selvom der ikke er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens for-
stand.
Er der tale om, at lønmodtageren helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil refusio-
nen helt eller delvist skulle bortfalde efter lovens almindelige regler herom.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard