L 135 - svar på spm. 11 om beskæftigelseskravet hos arbejdsgiveren (74 timer i 8 uger) kan opfyldes via arbejde hos flere arbejdsgivere, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Jette Gottlieb
- Stiller: Victoria Velasquez
Svar spm 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L135/spm/11/svar/1642564/2163384.pdf
Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 16. marts 2020 J.nr. 2020-1616 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Jette Gottlieb jette.gottlieb@ft.dk Victoria Velasquez (EL) Victoria.velasquez@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (L 135 – bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb og Victoria Velasquez (EL). Spørgsmål nr. 11: ”Kan beskæftigelseskravet hos arbejdsgiveren (74 timer i 8 uger) opfyldes via ar- bejde hos flere arbejdsgivere? Såfremt det ikke kan opfyldes via arbejde hos flere arbejdsgivere, vil ministeren så være åben for enten i nærværende lovforslag eller ved yderligere lovmæssige initiativer at sikre dette? ” Svar: Beskæftigelseskravet over for arbejdsgiver kan ikke opfyldes via ansættelse hos flere arbejdsgivere. For at få en ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren skal en løn- modtager som udgangspunkt på første fraværsdag have været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i den periode have været beskæftiget i mindst 74 timer hos den pågældende arbejdsgiver. Jeg har ikke aktuelle planer om at ændre beskæftigelseskravet for lønmodtageren for at modtage sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Formålet med lovforslaget er i en ekstraordinær situation at udvide arbejdsgivers ret til refusion for fraværende lønmodtagere som følge af COVID-19 for at afbøde ekstraordinære negative økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Ved at hjælpe virksomhederne på denne måde holder vi også hånden under lønmodtagerne og deres arbejde. Lovforslaget står ikke alene. Regeringen har taget en række initiativer for at af- hjælpe de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 135 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt 2 Senest har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede lønmodtagere. Aftalen er et stort bidrag til, at vi i fællesskab sikrer, at COVID-19 i mindst mulig omfang ram- mer danskernes arbejde og levebrød. Venlig hilsen Peter Hummelgaard