L 135 - svar på spm. 2 om selvstændige, der ikke er med i en a-kasse kan få sygedagpenge fra kommunen, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar spm 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l135/spm/2/svar/1642561/2163377.pdf
Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 16. marts 2020 J.nr. 2020-1616 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Bent Bøgsted Bent.Bogsted@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L 135), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted (DF). Spørgsmål nr. 2: ”Kan selvstændige, der ikke er med i en a-kasse få sygedagpenge fra kommunen?” Svar: Det er ikke en betingelse for selvstændige erhvervsdrivende for at få ret til syge- dagpenge, at de er medlem af en a-kasse. Som selvstændig erhvervsdrivende kan man få sygedagpenge fra kommunen, hvis man er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, er kommet til skade eller er omfattet af betingelserne i L 135. Derudover skal lovens øvrige betingelser være opfyldt, herunder beskæftigelses- kravet: Den selvstændige skal i mindst seks måneder inden for de seneste 12 måneder have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang – heraf den seneste måned før fraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af en normal overenskomst- mæssig ugentlig arbejdstid, altså 18,5 time. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har drevet virksomheden i mindre end seks måneder, medregner man perioder med forudgående beskæftigelse som løn- modtager. Venlig hilsen Peter Hummelgaard Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 135 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt