L 135 - svar på spm. 4 om det er muligt at udbetale sygedagpenge i de 14 dage, hvor en person er i karantæne uden, at personen forbruger af sin samlede sygedagpengeperiode eller dagpengeperiode, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar spm 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L135/spm/4/svar/1642558/2163370.pdf
Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 16. marts 2020 J.nr. 2020-1616 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Bent Bøgsted Bent.bogsted@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 135), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted (DF). Spørgsmål nr. 4: ”Er det muligt at udbetale sygedagpenge i de 14 dage, hvor en person er i karan- tæne uden, at personen forbruger af sin samlede sygedagpengeperiode eller dag- pengeperiode?” Svar: Retten til udbetaling af sygedagpenge er tidsbegrænset. Som udgangspunkt kan man få sygedagpenge indtil udløbet af den kalendermåned, hvor der er udbetalt sy- gedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder (revurderings- tidspunktet). Når man beregner den periode, hvor der er udbetalt sygedagpenge til en lønmodta- ger, medregner man ikke arbejdsgiverperioden – dvs. de første 30 kalenderdage af fraværet. Det vil sige, at de første 30 kalenderdage af et nyt sygefravær ikke tæller med ved opgørelsen af, hvor længe der er udbetalt sygedagpenge. Det gælder også, hvis det er kommunen, der udbetaler sygedagpenge i de første 30 kalenderdage i stedet for arbejdsgiveren. Det vil også være tilfældet, selvom arbejdsgiveren kan få refusion efter dette lovforslag. For selvstændig erhvervsdrivende medregnes de første 2 uger af fraværsperioden ikke ved opgørelsen af sygedagpengeperioden. Det svarer til egenperioden, hvor selvstændig erhvervsdrivende som udgangspunkt kun kan få sygedagpenge, hvis de er forsikrede. Det vil også være tilfældet, selvom den selvstændige kan få sygedag- penge efter dette lovforslag. Der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom til et ledigt medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud for syg- dommen. Ved opgørelsen af forbrug af perioder med arbejdsløshedsdagpenge medregnes pe- rioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom. Beskæftigelsesudvalget 2019-20 L 135 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2 Det må forventes, at det er de færreste, der er langtidssygemeldte som følge af CO- VID-19. Derfor har regeringen ikke aktuelt planer om at ændre reglerne om opgø- relse af sygedagpengeperioden. Venlig hilsen Peter Hummelgaard