Fremsat den 13. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE8329

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l135/20191_l135_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 13. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om sygedagpenge
    (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19)
    § 1
    I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
    2. februar 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april
    2019 og lov nr. 1555 af 27. december 2019, foretages
    følgende ændringer:
    1. Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:
    »§ 43 a. En selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt
    opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra
    kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selv-
    stændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19.
    Stk. 2. En selvstændig erhvervsdrivende, som ikke efter §
    7 er uarbejdsdygtig, men som i øvrigt opfylder lovens betin-
    gelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode,
    hvor den selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på
    grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til be-
    stemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete for-
    hold i forbindelse med covid-19.
    Stk. 3. Anmeldelse af fraværet til kommunen efter stk. 1
    og 2 skal ske senest 3 uger efter første fraværsdag ved at ud-
    fylde en blanket, som udleveres af kommunen. Kommunen
    kan se bort fra overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde,
    som fremgår af § 43, stk. 5.«
    2. Efter § 53 a indsættes i kapitel 19:
    »§ 53 b. En arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kom-
    munen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis løn-
    modtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19,
    og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Refu-
    sionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kom-
    munen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen
    kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret
    til efter § 50, stk. 2.
    Stk. 2. For en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens
    betingelser, har arbejdsgiveren, uanset at lønmodtageren ik-
    ke er uarbejdsdygtig efter § 7, ret til at få refusion fra kom-
    munen for udbetalt løn for den periode, hvor lønmodtageren
    ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra
    sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemme-
    ophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med co-
    vid-19. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpen-
    ge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.
    Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodta-
    geren ville have ret til efter § 50, stk. 2, hvis lønmodtageren
    kunne få sygedagpenge, fordi lønmodtageren var uarbejds-
    dygtig efter § 7.
    Stk. 3. § 59, stk. 1-8, finder anvendelse for anmeldelse af
    refusionskrav efter stk. 1 og 2.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende, jf. dog stk. 3.
    Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-
    gelse.
    Stk. 3. §§ 43 a og 53 b, som affattet ved denne lovs § 1,
    ophæves den 1. januar 2021.
    § 3
    Stk. 1. § 1, nr. 1, finder anvendelse for selvstændige er-
    hvervsdrivende, hvor første fraværsdag på grund af covid-19
    indtraf den 27. februar 2020 eller senere. For fravær som
    følge af covid-19 med første fraværsdag i perioden fra den
    27. februar 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse kan der
    indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 15. april
    2020.
    Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse for en arbejdsgiver,
    der søger om refusion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes
    covid-19, og første fraværsdag indtraf den 27. februar 2020
    eller senere.
    Stk. 3. For fraværsdage før den 1. januar 2021 finder be-
    stemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge, som
    affattet ved denne lovs § 1, anvendelse, selv om ansøgning
    Lovforslag nr. L 135 Folketinget 2019-20
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/04244
    BE008329
    er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke
    er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Med nærværende lovforslag foreslås, at arbejdsgivere får
    en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der
    bliver udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som føl-
    ge af covid-19. Ligeledes får selvstændige erhvervsdrivende
    udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af co-
    vid-19.
    Efter gældende regler har arbejdsgivere som udgangs-
    punkt først ret til sygedagpengerefusion efter de første 30
    kalenderdage (arbejdsgiverperioden). Selvstændige er-
    hvervsdrivende har som udgangspunkt ikke ret til sygedag-
    penge for de første 2 ugers fravær (egenperioden).
    Med lovforslaget foreslås, at arbejdsgiverne for det første
    får ret til at få refusion fra kommunen i arbejdsgiverperio-
    den, hvis lønmodtagers uarbejdsdygtighed på grund af egen
    sygdom skyldes covid-19. For det andet får arbejdsgiverne
    ret til at få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ik-
    ke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra
    sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemme-
    ophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med co-
    vid-19, selvom sygedagpengelovens almindelige krav om at
    være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke er op-
    fyldt.
    For begge grupper er det en betingelse, at lovens øvrige
    krav er opfyldt.
    I forhold til de selvstændige erhvervsdrivende foreslås for
    det første, at de får ret til at få sygedagpenge i egenperioden,
    hvis de er uarbejdsdygtige på grund af covid-19. For det an-
    det får de selvstændige erhvervsdrivende ret til at få syge-
    dagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage deres
    arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighe-
    derne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af
    konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom de ikke
    opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være
    uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
    For begge grupper er det en betingelse, at lovens øvrige
    krav er opfyldt.
    Lovforslaget skal medvirke til at afbøde de negative øko-
    nomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allere-
    de har og vil kunne få.
    Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af co-
    vid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvoref-
    ter de midlertidige regler ophører den 1. januar 2021.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Arbejdsgiverperioden
    2.1.1. Gældende ret
    Efter § 30, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 107 af 2. februar 2020, har en lønmodtager, som
    ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, ret til sygedagpen-
    ge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværs-
    dag.
    Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af,
    at lønmodtageren på første fraværsdag opfylder et beskæfti-
    gelseskrav, som betyder, at lønmodtageren på første syge-
    fraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før
    fraværet hos den pågældende arbejdsgiver, og i denne perio-
    de har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 ti-
    mer, jf. sygedagpengelovens § 30, stk. 2.
    Efter sygedagpengelovens § 33, stk. 1, nr. 2, indtræder ret-
    ten til sygedagpenge fra kommunen bl.a., når retten til syge-
    dagpenge fra arbejdsgiveren eller udbetaling af løn fra ar-
    bejdsgiveren er ophørt. For at have ret til sygedagpenge fra
    kommunen skal lønmodtageren være i beskæftigelse og ha-
    ve været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de se-
    neste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværs-
    dag og i mindst 5 af disse måneder have været beskæftiget i
    mindst 40 timer i hver måned samt ikke have ret til sygedag-
    penge fra arbejdsgiveren for samme periode.
    Retten til sygedagpenge er betinget af, at lønmodtageren
    er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af,
    hvorvidt lønmodtageren kan anses for uarbejdsdygtig, skal
    ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og
    dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. sygedagpen-
    gelovens § 7, stk. 1. Det betyder, at personer, som har en
    sygdom, men som ikke er uarbejdsdygtige på grund af syg-
    dommen, ikke har ret til sygedagpenge. Der er således ikke
    ret til sygedagpenge alene på baggrund af bestemte diagno-
    ser; det afgørende er, om den sygdom, man har, betyder at
    man ikke kan varetage sit arbejde. Efter gældende praksis
    omfatter begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens
    forstand blandt andet en række situationer, hvor den pågæl-
    dende ikke er egentlig syg, men fraværende fra arbejdet på
    grund af lægeundersøgelser m.v.
    En person, der er konstateret smittet med covid-19, må
    som udgangspunkt antages at være uarbejdsdygtig på grund
    af egen sygdom og dermed have ret til sygedagpenge.
    For en person, der er sat i karantæne på grund af smitteri-
    siko for covid-19 uden selv at være konstateret syg, men ef-
    ter en konkret lægelig vurdering antages sandsynligvis at
    (kunne) være smittebærer, og det efter Sundhedsstyrelsens
    vurdering er afgørende, at personen er i karantæne og der-
    med evt. ikke kan arbejde af hensyn til bl.a. at modvirke
    spredning af smitte, kan karantænen sidestilles med, at per-
    sonen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det for-
    udsættes, at der er tale om en løbende og aktiv, individuel
    opfølgning fra sundhedsmyndighederne af den karantæne-
    satte person.
    Hvis der f.eks. er tale om en person, der er symptomfri og
    selv har valgt at gå i karantæne, fordi personen mener måske
    at have være udsat for smitte, vil betingelsen om at være
    3
    uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt.
    Det samme gælder en person, der skal blive hjemme fra ar-
    bejde på grund af Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at per-
    soner, der har rejst i særlige risikoområder, bliver hjemme i
    to uger efter, at de har forladt området. Personen vil således
    ikke kunne modtage sygedagpenge i perioden. Tilsvarende
    vil en arbejdsgiver ikke være berettiget til refusion.
    Efter sygedagpengelovens § 54 er en arbejdsgiver, der ud-
    betaler løn under sygefravær fra arbejdet, berettiget til at få
    udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville
    have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsfor-
    hold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn
    for samme tidsrum.
    2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    For at afværge store økonomiske konsekvenser for ar-
    bejdsgiverne ved et eventuelt omfattende udbrud af co-
    vid-19 i Danmark foreslås det, at der kan ydes sygedagpen-
    gerefusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt i
    arbejdsgiverperioden fra lønmodtagerens første sygefra-
    værsdag vedrørende lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige
    som følge af egen sygdom på grund af covid-19.
    Endvidere foreslås det, at en arbejdsgiver kan opnå ret til
    refusion vedrørende en lønmodtager, der i øvrigt opfylder
    lovens betingelser bortset fra at være uarbejdsdygtig på
    grund af egen sygdom, når der er tale om, at lønmodtageren
    ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra
    sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemme-
    ophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med co-
    vid-19. Der skal således være tale om, at lønmodtageren ik-
    ke kan arbejde fra hjemmet.
    Det foreslås, at ordningen skal gælde offentlige og private
    arbejdsgivere. Da der er tale om et midlertidigt initiativ som
    følge af covid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklau-
    sul, hvorefter de midlertidige regler foreslås at ophøre den 1.
    januar 2021.
    Lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v.
    forudsættes opfyldt for, at en arbejdsgiver skal få ret til den
    udvidede refusion. Det vil sige, at en arbejdsgiver ikke får
    ret til refusion for en lønmodtager, som ikke opfylder lovens
    beskæftigelseskrav over for kommunen.
    I forhold til den første gruppe – hvor der gives refusion i
    arbejdsgiverperioden vedrørende lønmodtagere, der er uar-
    bejdsdygtige på grund af covid-19 – gælder også lovens al-
    mindelige betingelse om, at den pågældende skal være uar-
    bejdsdygtig på grund af egen sygdom. Der henvises til pkt.
    2.1.1. om vurderingen af uarbejdsdygtighed på grund af
    egen sygdom som følge af covid-19, herunder at der ikke er
    tale om uarbejdsdygtighed ved frivillig karantæne m.v.
    I forhold til den anden gruppe – hvor arbejdsgiverne får
    ret til at få refusion for perioden, hvor en lønmodtageren ik-
    ke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra
    sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemme-
    ophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med co-
    vid-19 – er lovens almindelige betingelse om, at den pågæl-
    dende skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,
    fraveget.
    Beregning og udbetaling af refusionen skal ske efter de al-
    mindelige regler i sygedagpengeloven. Det bemærkes, at for
    lønmodtagere, der på første sygefraværsdag er omfattet af
    tidsbegrænsningen i lovens § 24, og har ret til et jobafkla-
    ringsforløb, men hvor arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden
    udbetaler løn eller sygedagpenge, vil arbejdsgiveren være
    berettiget til refusion af sygedagpenge fra kommunen i ar-
    bejdsgiverperioden. Det gælder også for den gruppe, der bli-
    ver ret til refusion for, selvom de ikke opfylder lovens al-
    mindelige krav om uarbejdsdygtighed.
    Er der tale om, at lønmodtageren helt eller delvist arbejder
    hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle bort-
    falde.
    Et krav om udstedelse af dokumentation fra en læge/sund-
    hedsmyndighederne vil kunne medføre en øget belastning af
    sundhedsmyndighederne. Endvidere vil der ikke ske konsta-
    tering af covid-19 af alle smittede, men alene være en for-
    modning for, at en given person er smittet. Den sygemeldte
    må derfor som udgangspunkt på tro og love erklære, at per-
    sonen har en realistisk formodning om, at der er/var tale om
    covid-19.
    2.2. Selvstændige erhvervsdrivende
    2.2.1. Gældende ret
    Efter sygedagpengelovens § 41 har selvstændige erhvervs-
    drivende ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fra-
    værsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpen-
    geforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra
    første eller tredje fraværsdag, jf. lovens § 45.
    Ud over sygedagpengelovens øvrige betingelser er det en
    grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge, at perso-
    nen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
    Der gælder de samme regler om uarbejdsdygtighed som
    gælder for lønmodtagere, jf. ovenfor under punkt. 2.1.1.
    Det er endvidere en betingelse for ret til sygedagpenge, at
    den selvstændige erhvervsdrivende opfylder et beskæftigel-
    seskrav. Beskæftigelseskravet for selvstændige fremgår af
    sygedagpengelovens § 42, stk. 1, som fastslår, at retten til
    sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12
    måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst
    6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet.
    Virksomheden skal have været udøvet i mindst halvdelen af
    den normale overenskomstmæssige tid. Har virksomheden
    været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder
    med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
    2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    For at afværge store økonomiske konsekvenser for selv-
    stændige erhvervsdrivende ved et eventuelt omfattende ud-
    brud af covid-19 i Danmark foreslås det, at der kan udbeta-
    4
    les sygedagpenge fra første sygefraværsdag til selvstændige
    erhvervsdrivende, der er uarbejdsdygtige på grund af en
    sygdom som skyldes covid-19. Da der er tale om et midlerti-
    digt initiativ som følge af covid-19, er der i lovforslaget ind-
    sat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler fore-
    slås at ophøre den 1. januar 2021.
    Endvidere foreslås det, at en selvstændig erhvervsdriven-
    de, som ikke efter § 7 er uarbejdsdygtig, men som i øvrigt
    opfylder lovens betingelser, kan få sygedagpenge fra kom-
    munen i den periode, hvor den selvstændige ikke kan vareta-
    ge sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyn-
    dighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund
    af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.
    Beregning og udbetaling af sygedagpenge skal ske efter
    de almindelige regler i sygedagpengeloven, ligesom lovens
    almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes
    opfyldt. Er der tale om, at den selvstændige helt eller delvist
    arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist
    skulle bortfalde efter lovens almindelige regler herom.
    I forhold til den første gruppe – hvor der gives ret til syge-
    dagpenge i egenperioden til selvstændige erhvervsdrivende,
    der er uarbejdsdygtige på grund af covid-19 – gælder også
    lovens almindelige betingelse om, at den pågældende skal
    være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Der henvises
    til pkt. 2.2.1. om vurderingen af uarbejdsdygtighed på grund
    af egen sygdom som følge af covid-19, herunder at der ikke
    er tale om uarbejdsdygtighed ved frivillig karantæne m.v.
    I forhold til den anden gruppe – hvor den selvstændige får
    ret til at få sygedagpenge for perioden, hvor den pågældende
    ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra
    sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemme-
    ophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med co-
    vid-19 – er lovens almindelige betingelse om at den pågæl-
    dende skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,
    fraveget.
    Et krav om udstedelse af dokumentation fra en læge/sund-
    hedsmyndighederne vil kunne medføre en øget belastning af
    sundhedsmyndighederne. Endvidere vil der ikke ske konsta-
    tering af covid-19 af alle smittede, men alene være en for-
    modning for, at en given person er smittet. Den sygemeldte
    må derfor som udgangspunkt på tro og love erklære, at per-
    sonen har en realistisk formodning om, at der er/var tale om
    covid-19.
    3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og
    databeskyttelsesloven
    Det foreslås, at arbejdsgiveren skal anvende det almindeli-
    ge indberetningssystem, Nemrefusion, til at søge om refu-
    sion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes covid-19.
    Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver
    og kommunen behandler oplysninger om, at årsagen til, at
    der søges om refusion, er covid-19. Hvis det kan udledes af
    indberetningen af fravær, at den registrerede er smittet med
    covid-19, vil der være tale om en helbredsoplysning, som er
    omfattet af artikel 9.
    I forbindelse med ansøgninger om refusion vil arbejdsgi-
    ver og kommunen således behandle oplysninger omfattet af
    databeskyttelsesforordningens artikel 6 og artikel 9.
    Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles persono-
    plysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af
    en opgave i samfundets interesse eller som henhører under
    offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
    fået pålagt.
    Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger vil
    kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet
    kommunens forpligtelse til behandlingen af oplysninger føl-
    ger af de foreslåede bestemmelser i dette lovforslag.
    Det er vurderingen, at arbejdsgivers behandling også kan
    finde sted i medfør af samme bestemmelse, idet det er i sam-
    fundets interesse, at arbejdsgiver kan opnå refusion fra førs-
    te fraværsdag, da det medvirker til at afbøde de negative
    økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 al-
    lerede har og vil kunne få.
    Derudover skal databeskyttelsesforordningens artikel 5
    være opfyldt ved behandlingen af oplysninger ved refusion
    for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det indebærer
    bl.a., at behandlingen af oplysninger om fravær skal være ri-
    melig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
    de formål, hvortil de behandles.
    Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal
    grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1, litra e, frem-
    gå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som
    den dataansvarlige er underlagt. Den enkelte kommune er
    efter § 4 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af
    sygefravær og anmodning om refusion af og tilskud m.v.
    (Nemrefusion), dataansvarlig efter databeskyttelsesforord-
    ningen og databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion,
    som skal anvendes i kommunens sagsbehandling. Kravene i
    databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, vurderes der-
    med at være opfyldt. Det vurderes endvidere, at behandlin-
    gen er rimelig og nødvendig for at opfylde formålet med lo-
    ven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, da
    oplysningerne begrænses til at være en angivelse af fravær-
    sårsagen (covid-19), men at nærmere oplysninger ikke skal
    behandles.
    Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger som
    f.eks. oplysninger om helbred må som udgangspunkt ikke
    ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Be-
    handling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i artikel 9,
    stk. 2, gør sig gældende.
    Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted,
    hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlæg-
    ges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole hand-
    ler i deres egenskab af domstol.
    Det vurderes, at arbejdsgivernes og kommunernes be-
    handling af helbredsoplysninger, herunder om covid-19,
    5
    som arbejdsgiveren registrerer i Nemrefusion, kan finde sted
    i overensstemmelse med denne bestemmelse, da behandlin-
    gen er nødvendig for, at arbejdsgiver kan fastslå et evt. krav
    på refusion og efterfølgende gøre sit retskrav om refusion
    gældende.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
    sekvenser for det offentlige
    4.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
    De økonomiske konsekvenser af forslaget er særdeles
    vanskelige at skønne over, da det afhænger af udviklingen af
    covid-19-smittede. Samlet set skønnes forslaget med bety-
    delig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca.
    1.650 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1.
    Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed samlet at
    medføre offentlige merudgifter til sygedagpenge og refusion
    på ca. 1.650 mio. kr. i 2020. De samlede udgifter til syge-
    dagpenge fordeler sig med ca. 1.200 mio. kr. vedrørende
    staten og ca. 400 mio. kr. vedrørende kommunerne.
    Herudover skønnes der at være statslige merudgifter på
    ca. 0,5 mio. kr. i 2020 i forbindelse med obligatorisk pen-
    sion og kommunale merudgifter til administration på ca. 12
    mio. kr.
    Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.
    110.000 personer og medføre en merudgift til ca. 1,6 mio.
    sygedagpengedage. De faktiske udgifter afhænger særligt af
    udviklingen af covid-19-smittede. Lovforslagets økonomi-
    ske konsekvenser kan således være væsentligt underestime-
    ret som følge af den særdeles betydelige usikkerhed, der er
    forbundet med skønnene for antallet af covid-19 smittede
    m.v.
    Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
    Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023
    I alt statslige udgifter 1.223,7 0 0 0
    Heraf til sygedagpenge 1.223,2 0 0 0
    Heraf til obligatorisk pension 0,5 0 0 0
    I alt kommunale udgifter 441,8 0 0 0
    Heraf Reserver og budgetregulering vedrørende indkomstoverfø-
    relser
    429,8 0 0 0
    Heraf Kommunalt lov- og cirkulæreprogram (administration) 12,0 0 0 0
    I alt 1.665,5 0 0 0
    Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre,
    at der udbetales sygedagpenge og refusion til ca. 110.000
    personer, der vil have ret til ydelse, til i gennemsnit 14 dage,
    svarende til ca. 1,6 mio. sygedagpengedage. Forslaget skøn-
    nes at medføre samlede merudgifter til sygedagpenge på ca.
    1.650 mio. kr. i 2020, heraf ca. 1.200 mio. kr. til staten og
    ca. 400 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 2.
    Tabel 2. Ydelseskonsekvenser af lovforslaget
    Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023
    I alt ydelseskonsekvenser 1.653,0 0 0 0
    I alt sygedagpenge 1.653,0 0 0 0
    Heraf stat 1.223,2 0 0 0
    Heraf kommune 429,8 0 0 0
    Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser
    for kommunerne. Det vurderes med betydelig usikkerhed, at
    kommunerne som følge af øget administration i forbindelse
    med udbetalingen af sygedagpenge relateret til covid-19, vil
    have merudgifter til administration på 12 mio. kr. i 2020.
    Tabel 3. Administrative konsekvenser af lovforslaget
    Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023
    I alt administration 12,0 0 0 0
    I alt administration 12,0 0 0 0
    6
    Heraf stat 0 0 0 0
    Heraf kommune 12,0 0 0 0
    De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-
    slaget skal forhandles med de kommunale parter.
    De økonomiske konsekvenser af lovforslaget bliver indar-
    bejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Forslaget forventer at medføre betydelige økonomiske let-
    telser for erhvervslivet.
    Forslaget vil have administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra
    kommunerne. Forslaget forudsætter, at dette kan ske via den
    digitale indberetningsløsning Nemrefusion, som arbejdsgi-
    verne anvender i dag i forbindelse med anmeldelse af syge-
    fravær og anmodning om refusion.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for
    borgerne, idet en lønmodtager, som er fraværende på grund
    af covid-19, vil skulle modtage og svare på et underretnings-
    brev som følge af arbejdsgivers anmodning om refusion fra
    første sygefraværsdag.
    Selvstændige erhvervsdrivende, som er fraværende som
    følge af covid-19, skal anmode kommunen om en blanket til
    brug for ansøgning om sygedagpenge fra første sygefra-
    værsdag.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
    regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst mu-
    ligt.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/Mindreudgifter
    (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
    ve »Ingen«)
    Negative konsekvenser/Merudgifter
    (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
    ve »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Stat:
    Lovforslaget skønnes at medføre mer-
    udgifter for:
    1.223,7 mio. kr. i 2020
    Kommuner:
    Lovforslaget skønnes at medføre mer-
    udgifter for:
    441,8 mio. kr. i 2020
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Lovforslagets administrative konse-
    kvenser forventes at medføre følgende
    merudgifter for hhv. stat, kommuner
    og regioner:
    Stat:
    0 mio. kr. i 2020
    Kommune:
    12,0 mio. kr. i 2020
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Forslaget forventer at medføre betyde-
    lige økonomiske lettelser for erhvervs-
    livet.
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Arbejdsgiverne skal anmode om refu-
    sion via Nemrefusion.
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Borgerne skal svare på et underret-
    ningsbrev som følge af arbejdsgive-
    rens anmodning om refusion.
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    7
    Er i strid med de fem principper for
    implementering af erhvervsrettet EU-
    regulering /Går videre end minimums-
    krav i EU-regulering
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter sygedagpengelovens § 41 har selvstændige erhvervs-
    drivende ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fra-
    værsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpen-
    geforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra
    første eller tredje fraværsdag, jf. lovens § 45.
    Ud over sygedagpengelovens øvrige betingelser – herun-
    der beskæftigelseskravet – er det en grundlæggende betin-
    gelse for ret til sygedagpenge, at personen er uarbejdsdygtig
    på grund af egen sygdom.
    Det foreslås, at der i § 43 a, stk. 1, fastsættes regler om, at
    en selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lo-
    vens betingelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i
    de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selvstændiges
    uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19.
    Det betyder, at selvstændige vil kunne få sygedagpenge
    fra første fraværsdag, hvis sygefraværet skyldes covid-19.
    Lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v.
    forudsættes opfyldt, og sygedagpengene beregnes og udbe-
    tales efter de almindelige regler i sygedagpengeloven. Der
    er f.eks. efter § 53 a ikke ret til sygedagpenge for søgnehel-
    ligdage, så der vil ikke med hjemmel i § 43 a kunne udbeta-
    les sygedagpenge for en søgnehelligdag.
    Er der tale om, at den selvstændige erhvervsdrivende helt
    eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt el-
    ler delvist skulle bortfalde efter lovens almindelige regler
    herom.
    Det foreslås, at der i § 43 a, stk. 2, fastsættes regler om, at
    en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke efter § 7 er uar-
    bejdsdygtig, men som i øvrigt opfylder lovens betingelser,
    har ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor
    den selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på grund af
    en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grup-
    per om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i for-
    bindelse med covid-19.
    Det er således en betingelse, at der er tale om, at den selv-
    stændige tilhører en af de grupper, hvor sundhedsmyndighe-
    derne anbefaler hjemmeophold på grund af covid-19. Det
    kan f.eks. være på grund af rejse i bestemte områder, hvor
    sundhedsmyndighederne i en periode anbefalede hjemmeop-
    hold, eller personen har opholdt sig på et bestemt sted et be-
    stemt tidspunkt.
    Det er også en betingelse, at den selvstændige ikke kan
    varetage sit arbejde på grund af hjemmeopholdet.
    Det betyder, at selvstændige vil kunne få sygedagpenge,
    hvis fraværet skyldes covid-19, selvom der ikke er tale om
    uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Er der ta-
    le om, at den selvstændige erhvervsdrivende helt eller del-
    vist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller del-
    vist skulle bortfalde efter lovens almindelige regler herom.
    Bortset fra kravet om uarbejdsdygtighed skal lovens al-
    mindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. være opfyldt,
    og sygedagpengene beregnes og udbetales efter de alminde-
    lige regler i sygedagpengeloven. Der er f.eks. efter § 53 a ik-
    ke ret til sygedagpenge for søgnehelligdage, så der vil ikke
    med hjemmel i § 43 a, stk. 2, kunne udbetales sygedagpenge
    for en søgnehelligdag.
    Det foreslås, at der i § 43 a, stk. 3, fastsættes regler om, at
    anmeldelse af fraværet til kommunen efter stk. 1 og 2 skal
    ske senest 3 uger efter første fraværsdag ved at udfylde en
    blanket, som udleveres af kommunen. Kommunen kan se
    bort fra overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde, som
    fremgår af § 43, stk. 5.
    Det betyder, at de selvstændige skal ansøge om de særlige
    covid-19-sygedagpenge manuelt i kommunen, og at disse
    ansøgninger behandles manuelt. Den selvstændige kan f.eks.
    via telefon eller en e-mail til kommunen anmode kommunen
    om at sende blanketten. I forbindelse med ansøgning skal
    den selvstændige på tro og love skrive under på, at fraværet
    skyldes covid-19. Den selvstændiges frist på 3 uger efter
    første fraværsdag skal ses i lyset af denne manuelle proce-
    dure.
    Proceduren skyldes, at det ikke er muligt for alle selvstæn-
    dige at søge om at få sygedagpenge fra første sygefraværs-
    dag ved hjælp af det almindelige indberetningssystem Nem-
    refusion i forbindelse med anmodning om sygedagpenge fra
    første fraværsdag på grund af covid-19, idet det kun er mu-
    ligt for forsikrede selvstændige at søge om sygedagpenge
    tidligere end efter 14 dages sygdom.
    Efter sygedagpengelovens § 43, stk. 5, kan kommunen ud-
    betale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når
    den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i
    udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når
    andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmel-
    delse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke
    fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder
    efter sygdommens indtræden.
    Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af co-
    vid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvoref-
    8
    ter de midlertidige regler foreslås at ophøre den 1. januar
    2021.
    Til nr. 2
    Efter sygedagpengelovens § 30 har en lønmodtager, som
    ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, ret til sygedagpen-
    ge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværs-
    dag.
    Efter sygedagpengelovens § 33, stk. 1, nr. 2, indtræder ret-
    ten til sygedagpenge fra kommunen fra lønmodtagerens
    første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra ar-
    bejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra ar-
    bejdsgiveren er ophørt.
    Efter sygedagpengelovens § 54 er en arbejdsgiver, der ud-
    betaler løn under sygefravær fra arbejdet, berettiget til at få
    udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville
    have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsfor-
    hold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn
    for samme tidsrum.
    Det foreslås, at der i § 53 b, stk. 1, fastsættes regler om, at
    en arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kommunen i de
    første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtage-
    rens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19 og løn-
    modtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Refusionen
    beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til
    lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog
    højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter
    § 50, stk. 2.
    Det betyder, at arbejdsgiver vil få udbetalt sygedagpenge-
    refusion fra første sygefraværsdag for så vidt angår lønmod-
    tagere, hvis lønmodtagerens sygefravær skyldes covid-19.
    Arbejdsgiver får ikke ret til refusion, hvis lønmodtager ik-
    ke har ret til sygedagpenge, f.eks. fordi lønmodtager ikke
    opfylder lovens beskæftigelseskrav over for kommunen. Li-
    geledes vil arbejdsgiver ikke få ret til refusion, hvis lønmod-
    tager af anden grund ikke har ret til sygedagpenge. Der er
    f.eks. ikke ret til sygedagpenge for søgnehelligdage, så ar-
    bejdsgiver kan tilsvarende ikke få refusion for disse dage.
    For lønmodtagere, der på første sygefraværsdag er omfattet
    af tidsbegrænsningen i lovens § 24, og dermed har ret til et
    jobafklaringsforløb i stedet for sygedagpenge, og hvor ar-
    bejdsgiveren i arbejdsgiverperioden udbetaler løn eller syge-
    dagpenge, vil arbejdsgiveren være berettiget til refusion fra
    kommunen i arbejdsgiverperioden, jf. således Ankestyrel-
    sens principmeddelelse 15-15.
    Refusionen beregnes og udbetales efter de almindelige
    regler i sygedagpengeloven, ligesom lovens almindelige
    regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt. Er
    der tale om, at personen helt eller delvist arbejder hjemme-
    fra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle bortfalde.
    Det foreslås, at der i § 53 b, stk. 2, fastsættes regler om, at
    for en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser,
    har arbejdsgiveren, uanset at lønmodtageren ikke er uar-
    bejdsdygtig efter § 7, ret til at få refusion fra kommunen for
    udbetalt løn for den periode, hvor lønmodtageren ikke kan
    varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundheds-
    myndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på
    grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19. Refu-
    sionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kom-
    munen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen
    kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren ville
    have til efter § 50, stk. 2, hvis lønmodtageren kunne få syge-
    dagpenge, fordi lønmodtageren var uarbejdsdygtig efter § 7.
    Det er således en betingelse, at der er tale om, at lønmod-
    tageren tilhører en af de grupper, hvor sundhedsmyndighe-
    derne anbefaler hjemmeophold på grund af covid-19. Det
    kan f.eks. være på grund af rejse i bestemte områder, hvor
    sundhedsmyndighederne i en periode anbefalede hjemmeop-
    hold, eller personen har opholdt sig på et bestemt sted på et
    bestemt tidspunkt. Bestemmelsen er ikke opfyldt, hvis ar-
    bejdsgiver f.eks. sender lønmodtageren hjem på grund af
    svigtende ordretilgang, eller vælger at sende sine ansatte
    hjem, fordi arbejdsgiver selv mener, at der er tale om smitte-
    fare. Det er også en betingelse, at lønmodtageren ikke kan
    varetage sit arbejde på grund af hjemmeopholdet.
    Det betyder, at arbejdsgiver vil kunne få refusion, hvis
    fraværet skyldes covid-19, selvom der ikke er tale om uar-
    bejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Er der tale
    om, at lønmodtageren helt eller delvist arbejder hjemmefra,
    vil refusionen helt eller delvist skulle bortfalde efter lovens
    almindelige regler herom.
    Bortset fra kravet om uarbejdsdygtighed skal lovens al-
    mindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. være opfyldt,
    og refusionen beregnes og udbetales efter de almindelige
    regler i sygedagpengeloven, som hvis lønmodtageren op-
    fyldte kravet om at være uarbejdsdygtig efter § 7.
    Arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberet-
    ningssystem Nemrefusion i forbindelse med anmodning om
    refusion for covid-19, så sagerne kan blive oprettet automa-
    tisk i kommunerne. Arbejdsgiveren skal ved anmodningen
    om refusion fra første dag angive ”anden årsag” og med fri-
    tekst angive, at årsagen er covid-19. På denne måde vil det
    digitale flow kunne gennemføres i disse sager. Lønmodtage-
    ren vil modtage et underretningsbrev om arbejdsgiverens
    anmodning, hvoraf oplysningerne afgivet af arbejdsgiveren
    vil fremgå. Lønmodtageren har pligt til at give besked til
    kommunen, hvis lønmodtageren ikke er enig i de oplysnin-
    ger, arbejdsgiveren har afgivet.
    Det foreslås, at der i § 53 b, stk. 3, fastsættes regler om, at
    § 59, stk. 1-8, finder anvendelse for anmeldelse af refusions-
    krav efter stk. 1 og 2.
    Det vil betyde, at lovens almindelige regler om anmeldel-
    se af refusionskrav også skal finde anvendelse for så vidt an-
    går ordningen om refusion til en arbejdsgiver, hvis lønmod-
    tagerens fravær skyldes covid-19.
    Det betyder blandt andet, at hvis fraværet er afsluttet in-
    den for 30 kalenderdage fra første fraværsdag, kan der ydes
    9
    refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for
    fremsættelsen af kravet, jf. § 59, stk. 4.
    Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af co-
    vid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvoref-
    ter den foreslåede regel foreslås at ophøre den 1. januar
    2021.
    Til § 2
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
    kendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikraft-
    træden, som Folketingsbehandlingen muliggør.
    Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks
    efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
    lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
    påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,
    når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbin-
    delse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at afbøde de
    negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af co-
    vid-19 allerede har og vil kunne få, og at det er afgørende at
    dette sker snarest, idet udbetaling af refusion til arbejdsgive-
    ren efter den foreslåede § 53 b og udbetaling af sygedagpen-
    ge til en selvstændig erhvervsdrivende efter § 43 a tidligst
    kan finde sted efter lovens ikrafttrædelse.
    Det foreslås i stk. 3, at §§ 43 a og 53 b, som affattet ved
    denne lovs § 1, ophæves den 1. januar 2021. Forslaget inde-
    bærer, at de nye regler om arbejdsgivers ret til refusion og
    selvstændiges ret til sygedagpenge som følge af covid-19,
    der gennemføres med lovforslaget, automatisk ophæves,
    medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge regle-
    rnes gyldighedsperiode.
    Det betyder, at en arbejdsgiver for perioder fra den 1. ja-
    nuar 2021 ikke vil kunne opnå ret til refusion i arbejdsgiver-
    perioden for en lønmodtagers uarbejdsdygtighed efter § 7
    der skyldes covid-19, eller til refusion for udbetalt løn til en
    lønmodtager, som efter § 7 ikke er uarbejdsdygtig, selvom
    lønmodtageren er i hjemmeophold på grund af konkrete for-
    hold i forbindelse med covid-19, jf. den foreslåede bestem-
    melse i § 1, nr. 2. Tilsvarende vil en selvstændig erhvervs-
    drivende ikke kunne opnå ret til sygedagpenge fra kommu-
    nen i de første 2 uger af sygeperioden for perioder fra den 1.
    januar 2021, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed på
    grund af egen sygdom skyldes covid-19 eller sygedagpenge,
    selvom den selvstændige er i hjemmeophold på grund af
    konkrete forhold i forbindelse med covid-19, jf. den foreslå-
    ede bestemmelse i § 1, nr. 1.
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be-
    mærkes, at lov om sygedagpenge i øvrigt ikke finder anven-
    delse for Færøerne og Grønland, jf. § 83 i loven.
    Til § 3
    Det foreslås i stk. 1, at § 43 a i lov om sygedagpenge, som
    affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for selv-
    stændige erhvervsdrivende, som har været eller bliver uar-
    bejdsdygtige efter § 7 skyldes covid-19, og hvor første syge-
    fraværsdag er den 27. februar 2020 eller senere. For fravær
    som følge af covid-19 med første fraværsdag i perioden fra
    den 27. februar 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse, kan
    der indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 15.
    april 2020. Derved sikres, at selvstændige har en rimelig
    frist til at anmode om sygedagpenge for fravær før lovens
    ikrafttrædelse.
    Det medfører, at en selvstændig erhvervsdrivende kan få
    efterbetalt sygedagpenge for perioden 27. februar 2020 og
    frem til lovens ikrafttrædelse, hvis den selvstændige har væ-
    ret uarbejdsdygtig efter § 7 som følge af covid-19. Selvstæn-
    dige erhvervsdrivende får således ret til sygedagpenge i
    egenperioden på 14 dage, i de tilfælde, hvor sygefraværet
    skyldes covid-19. Der er således tale om en begunstigende
    regel, som indføres med tilbagevirkende kraft fra 27. februar
    2020, som er dagen, hvor det første tilfælde af covid-19 blev
    konstateret i Danmark.
    Det foreslås, at § 43 a ophæves den 1. januar 2021, jf. lov-
    forslagets § 2, stk. 3. Det betyder, at der alene vil kunne ud-
    betales sygedagpenge efter § 43 a til en selvstændig er-
    hvervsdrivende for fravær til og med den 31. december
    2020. Det betyder, at hvis f.eks. en selvstændig erhvervsdri-
    vende den 20. december 2020 har fravær efter § 43 a som
    følge af covid-19, vil der alene kunne udbetales sygedag-
    penge efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1,
    nr. 1, frem til og med den 31. december 2020, selv om den
    selvstændiges sygefraværsperiode går ud over denne dato.
    Det foreslås i stk. 2, at § 53 b i lov om sygedagpenge, som
    affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder anvendelse for en
    arbejdsgiver, der søger om refusion for de første 30 kalen-
    derdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens fravær skyl-
    des covid-19 og første sygefraværsdag er den 27. februar
    2020 eller senere.
    Det medfører, at en arbejdsgiver kan få efterbetalt refusio-
    nen for udbetalt løn eller sygedagpenge for perioden 27. fe-
    bruar 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse. Arbejdsgiveren
    får således en udvidet ret til refusion af sygedagpenge i de
    tilfælde, hvor lønmodtagerens sygefravær for denne periode
    skyldtes uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom som
    følge af covid-19. Der er således tale om en begunstigende
    regel, som indføres med tilbagevirkende kraft fra 27. februar
    2020, som er dagen, hvor det første tilfælde af covid-19 blev
    konstateret i Danmark.
    Det foreslås, at § 53 b ophæves den 1. januar 2021, jf. lov-
    forslagets § 2, stk. 2. Det betyder, at en arbejdsgiver alene
    kan opnå ret til refusion efter § 53 b på grund af covid-19,
    for fravær til og med den 31. december 2020. Det betyder, at
    hvis f.eks. en lønmodtager den 20. december 2020 har fra-
    vær efter § 53 b, stk. 2, som følge af covid-19, vil der alene
    kunne udbetaltes refusion efter den foreslåede bestemmelse
    i lovforslagets § 1, nr. 2, frem til og med den 31. december
    2020, selv om lønmodtagerens fraværsperiode går ud over
    denne dato.
    10
    Det foreslås i stk. 3, at for fraværsdage før den 1. januar
    2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om syge-
    dagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, anvendelse, selv
    om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis
    ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.
    Det betyder f.eks. at hvis en selvstændig erhvervsdrivende
    har fravær omfattet af § 43 a i perioden fra den 25. decem-
    ber 2020 til den 3. januar 2021, vil den selvstændige også
    efter 1. januar 2021 kunne anmode om og få sygedagpenge
    for perioden fra den 25. december til og med 31. december
    2020.
    11