L 133 - supplerende svar på spm. 57 om at gøre brug af § 5, sådan at alle asylansøgere indtil videre vil blive afvist ved grænsen, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 57 (L 133 – Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at fo-
rebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares supplerende. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup og Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 57:
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren vil gøre brug af § 5 på en sådan
måde, at alle asylansøgere indtil videre vil blive afvist ved grænsen, da man ikke
med sikkerhed kan vide, om asylansøgere på deres vej til Danmark har passeret
områder med Corona-virus.”
Svar:
Forslaget til en ny affattelse af epidemilovens § 5 skal sikre, at sundheds- og ældremi-
nisteren kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes
at kunne være smittet med en sådan, at lade sig undersøge af en sundhedsperson,
lade sig indlægge til observation eller lade sig isolere i eget hjem eller i en egnet facili-
tet.
Udlændinge, der søger om asyl i Danmark efter lovens vedtagelse og ikrafttræden, vil
som alle andre, kunne pålægges et påbud i medfør af epidemilovens § 5.
Bestemmelsen giver derimod ikke mulighed for at afvise asylansøgere på grænsen.
For så vidt muligheden for at afvise asylansøgere ved grænsen generelt som følge af
usikkerhed om, hvorvidt de kan være smittet med COVID-19, kan jeg tilføje, at det
ikke vil være muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at
indføre en ordning, der har den konsekvens, at udlændinge, der søger asyl i Danmark,
kan udsendes til et land, hvor de er forfulgt eller risikerer at blive udsat for behand-
ling i strid med f.eks. Flygtningekonventionen eller Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions art. 3 om forbud mod tortur og anden nedværdigende behandling.
Det er ligeledes vurderingen, at det vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser at afvise udlændinge, der ønsker at søge asyl i Danmark.
Det skyldes, at Danmark efter Dublinforordningen skal give asylansøgere adgang til
landet, mens udlændingemyndighederne vurderer, hvilket land der efter Dublinfor-
ordningen er ansvarligt for at behandle asylansøgningen.
I den almindelige folkeret er det anerkendt, at der gælder en klausul, hvorefter en
folkeretlig aftale kan bringes til ophør uanset grundprincippet om aftalers bindende
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 12-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPESL
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1133091
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 133 supplerende svar på spørgsmål 57
Offentligt
Side 2
kraft. Det følger heraf, at enhver aftale anses for indgået med det forbehold, at om-
stændighederne ikke forandrer sig væsentligt, således at aftalens opfyldelse bliver til
alvorlig skade for parten. Hvis der er tale om forandringer, der indebærer, at uforan-
dret opfyldelsespligt alvorligt ville true statens eksistens eller velfærd, vil aftalen
kunne tilsidesættes ud fra almindelige nødretsgrundsætninger. Det er således muligt
folkeretligt i ekstraordinære situationer at påberåbe sig reglerne om fundamentalt
ændrede omstændigheder.
Spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at der kan indrejse asylansøgere, der
potentielt er smittet med COVID-19, i Danmark, kan føre til, at Danmark efter en fol-
keretlig vurdering ikke længere er forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforord-
ningen, skal efter min opfattelse ses i lyset af antallet af indrejsende asylansøgere, og
hvilken effekt det vil have på det danske samfund, at asylansøgere, som er eller kan
være smittet med COVID-19, tager ophold her i landet.
For så vidt angår antallet af asylansøgere registreres i øjeblikket et meget lavt antal
nye ansøgninger.
Under henvisning til, at epidemilovens § 5 også finder anvendelse på asylansøgere og
det lave antal asylansøgninger, er det vurderingen, at der ikke aktuelt foreligger en
situation, som indebærer, at Danmark efter en folkeretlig vurdering ikke længere er
forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Esther Løffler