Fremsat den 12. marts 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin)

Fremsat den 12. marts 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin)
Forslag
til
lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om planlægning
(Mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse)
Miljø- og Fødevareministeriet
§ 1
I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af
21. januar 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 3, indsættes efter § 2 a, stk. 3,:
»§ 18, stk. 4,«
2. I § 18 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4. Miljøministeren kan efter ansøgning fra en kom-
munalbestyrelse i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at
klageadgangen over afgørelser efter § 3, stk. 1, i sager, der
er igangsat efter § 1 a, helt eller delvist afskæres.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. I § 18 a, stk. 10, indsættes som 4. pkt.:
»Klage efter § 6, stk. 1 eller 2, har ikke opsættende virk-
ning, når klageadgangen er afskåret efter § 18, stk. 4.«
§ 2
I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af
25. oktober 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 48, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Afgørelsen kan dog ikke påklages af andre end miljømi-
nisteren, hvis erhvervsministeren efter § 58, stk. 4, i lov om
planlægning har truffet afgørelse om at afskære adgangen til
at klage over planen eller ændringer deri efter § 58, stk. 1,
nr. 3, i lov om planlægning.«
2. I § 48, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Afgørelsen kan dog ikke påklages af andre end miljømi-
nisteren, hvis erhvervsministeren efter § 58, stk. 4, i lov om
planlægning har truffet afgørelse om at afskære adgangen til
at klage over planen eller ændringer deri efter § 58, stk. 1,
nr. 3, i lov om planlægning.«
3. I § 49 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. Miljøministeren kan efter ansøgning fra en kom-
munalbestyrelse i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at
klageadgangen over afgørelser efter § 21 eller § 25 om pro-
jekter omfattet af § 3, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse i sag-
er, der er igangsat efter samme lovs § 1 a, helt eller delvist
afskæres.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Erhvervsministeriet
§ 3
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.
april 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 1712 af 27.
december 2018, § 1 i lov nr. 1714 af 27. december 2018, lov
nr. 1715 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 134 af 25.
februar 2020 og § 1 i lov nr. 135 af 25. februar 2020
foretages følgende ændring:
1. I § 58 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra en
kommunalbestyrelse i særlige tilfælde træffe afgørelse om,
at klageadgangen efter stk. 1, nr. 1 over afgørelser om land-
zonetilladelser, jf. § 35 eller efter stk. 1, nr. 3 over afgørelser
om kommuneplaner, jf. kapitel 4 og afgørelser om lokalpla-
ner, jf. kapitel 5, hvori et kystbeskyttelsesprojekt eller et
projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. kapitel 1
a i lov om kystbeskyttelse indgår, for så vidt angår kystbe-
skyttelsesprojektet eller projektet om ændring af et kystbe-
skyttelsesanlæg, helt eller delvist afskæres.«
Lovforslag nr. L 132 Folketinget 2019-20
Miljø- og Fødevaremin.,
Naturstyrelsen, Kystdirektoratet, j.nr. 20/00836
CK002396
§ 4
Loven træder i kraft den 1. maj 2020.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.1.1. Kystbeskyttelsesloven
2.1.2. Miljøvurderingsloven
2.1.3. Planloven
2.2. Miljø- og Fødevareministeriets og Erhvervsministe-
riets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1. Kystbeskyttelsesloven
2.2.2. Miljøvurderingsloven
2.2.3. Planloven
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Klimaforandringerne med stigende havspejl, hyppigere
ekstreme vejrsituationer og øgede stormvandstande betyder,
at hændelser, der i dag er særdeles sjældne, må forventes at
forekomme meget hyppigere i fremtiden. Således kan en
oversvømmelseshændelse, der i dag er en 100-års hændelse
om få år være en hændelse, der må forventes hvert 20. år.
Det er således vigtigt, at indsatsen for at beskytte mod kli-
maforandringer primært sigter mod langsigtede løsninger,
der kan afværge behovet for akutte løsninger.
For at sikre bedre rammer for effektiv og smidig gennem-
førelse af kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse
indgik regeringen og V, DF, RV, SF, KF, ALT og LA den
17. december 2019 ”Stemmeaftale om ændring af kystbe-
skyttelse mv.”. Ønsket er at understøtte arbejdet med at
komme fremtidige oversvømmelser og erosion i forkøbet og
derved forebygge de negative konsekvenser af klimaforan-
dringerne.
På den baggrund foreslås ændringer af kystbeskyttelseslo-
ven og planloven, som fastsætter, at miljøministeren hen-
holdsvis erhvervsministeren i særlige tilfælde helt eller del-
vist kan afskære den administrative klageadgang over afgø-
relser om kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse ef-
ter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a samt over kommune-
eller lokalplaner eller landzonetilladelser efter planloven
vedrørende et kystbeskyttelsesprojekt eller et projekt om
ændring af et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelses-
lovens kapitel 1 a.
Idet der skal foretages miljøvurderinger af konkrete kyst-
beskyttelsesprojekter og til kommune- og lokalplaner fore-
slås det samtidig i lovforslaget, at klageadgangen også af-
skæres for de tilknyttede afgørelser om miljøvurderinger.
Endvidere foreslås det i lovforslaget, at en klage over afgø-
relse om ekspropriation efter kystbeskyttelsesloven ikke til-
lægges opsættende virkning, når afgørelsen om ekspropria-
tion vedrører et kommunalt fællesprojekt, og miljøministe-
ren har afskåret klage over kystbeskyttelsestilladelsen.
Kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse er en af
de mest effektive kystbeskyttelsesmodeller til at imødegå
fremtidige udfordringer med oversvømmelser og erosion.
Disse gennemføres i et samarbejde mellem berørte grund-
ejere og den eller de lokale kommuner. Finansiering og ud-
formning af projekterne om kystbeskyttelse sker ofte i sam-
arbejde mellem en eller flere kommuner og grundejere,
hvorved man effektivt etablerer en kystbeskyttelsesforan-
staltning over en længere strækning.
Etablering af kystbeskyttelse kræver afgørelser efter flere
regelsæt. Der forudsættes en tilladelse efter kystbeskyttel-
sesloven, en afgørelse efter miljøvurderingsloven og en af-
gørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen. I nogle situationer
er der også behov for at træffe afgørelse om ekspropriation.
Kystbeskyttelsesprojekter kan også forudsætte tilvejebrin-
gelse af landzonetilladelse eller kommune- eller lokalplan
efter planloven samt miljøvurdering af planerne efter miljø-
vurderingsloven.
Processen med at gennemføre vigtige kommunale fælles-
projekter, som skal beskytte mange grundejere på én gang,
kan derfor i visse tilfælde forsinkes væsentligt af klager til
Planklagenævnet over kommune- eller lokalplaner og miljø-
vurderinger af disse eller over landszonetilladelse og af kla-
ger til Miljø- og Fødevareklagenævnet over tilladelse til
kystbeskyttelse og miljøvurderinger af disse.
Det er hensigten, at den foreslåede mulighed for at afskæ-
re klageadgangen bliver en meget begrænset undtagelse til
hovedreglen om at få en afgørelse prøvet hos en uafhængig
klageinstans som de to nævn. Der skal på den baggrund fo-
religge særlige kvalificerede samfundsmæssige hensyn, som
vejer tungere end eventuel øvrige overordnede/nationale og
lokale interesser. Sådanne samfundsmæssige hensyn kunne
f.eks. være projekter om kystbeskyttelse, hvor en forsinkelse
vil skabe betydelig usikkerhed for væsentlige private eller
offentlige værdier. Til vurderingen af, hvorvidt klageadgan-
gen skal afskæres, vil der indgå en række kriterier. Ved
vægtning af kriterierne lægges særlig vægt på, at der er et
aktuelt og betydeligt behov for kystbeskyttelse, og at der
foreligger særlige forhold, der taler imod at følge den nor-
male procedure. De enkelte kriterier vægtes individuelt, og
der foretages en samlet, konkret skønsmæssig vurdering af,
om der er kvalificerede og tungtvejende grunde til at afskæ-
re klageadgangen. I modsat fald meddeles der afslag på
kommunens ansøgning.
3
Lovforslaget ændrer ikke på muligheden for at indbringe
en sag for domstolene. Det ændrer endvidere ikke på, at sag-
er kan indbringes for ombudsmanden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.1.1. Kystbeskyttelsesloven
Efter § 18, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 57 af 21. januar 2019 (kystbeskyttelseslo-
ven), kan afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen
eller miljøministeren, eller efter bemyndigelse fra ministe-
ren, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt
angår retlige spørgsmål. Af kystbeskyttelseslovens § 18, stk.
3, fremgår det, at afgørelser om tilladelse til kystbeskyttelse
efter lovens § 3, stk. 1, i sager der er igangsat efter § 1 a,
kan påklages i deres helhed til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, som behandler sagen i den læge afdeling.
Af kystbeskyttelseslovens § 18 a, stk. 10, fremgår, at retti-
dig klage har opsættende virkning. Dog kan den myndighed,
der har truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige repara-
tions- og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset
rettidig klage. Denne bestemmelse har et meget snævert an-
vendelsesområde og vil kun finde anvendelse i forhold til
udvidelse og ændring af eksisterende kystbeskyttelse, eller
hvor der er akutte og helt uforudsete problemstillinger, men
med betydelig akut risiko for enten værdier eller mennesker
til følge. Bestemmelsen vil således ikke kunne anvendes i
forhold til projekter, der har været planlagt igennem længere
tid, herunder kommunale fællesprojekter. I forhold til kom-
munale fællesprojekter er myndigheden den eller de stedlige
kommunalbestyrelser. Endvidere kan Miljø- og Fødevare-
klagenævnet bestemme, at en klage ikke har opsættende
virkning.
Klager over kommunalbestyrelsens afgørelse om ekspro-
priation efter § 18, stk. 1, jf. § 6, stk. 1 eller 2, har således
som hovedregel opsættende virkning. Kommunalbestyrelsen
kan først træffe afgørelse om ekspropriation, når der er givet
tilladelse til det kommunale fællesprojekt efter lovens § 3,
stk. 1.
Sager om kystbeskyttelse, der behandles som kommunale
fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a, er
også omfattet af regler om forudgående krav om væsentlig-
hedsvurdering og eventuel konsekvensvurdering, jf. be-
kendtgørelse nr. 1062 af 21. august 2018 om administration
af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse
af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltnin-
ger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterrito-
riet (kysthabitatbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er ud-
stedt i medfør af kystbeskyttelseslovens § 1, stk. 2. Det be-
tyder, at før der kan træffes afgørelse om kystbeskyttelse,
skal der, jf. bekendtgørelsens § 3, foretages en vurdering af,
om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer
og projekter, herunder tidligere gennemførte planer og pro-
jekter, væsentligt kan påvirke et internationalt naturbeskyt-
telsesområde eller visse arter, som er udpeget i medfør af
lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelses-
områder (miljømålsloven). Hvis kommunen efter høring af
andre berørte offentlige myndigheder vurderer, at projektet
kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væ-
sentligt, skal der, jf. bekendtgørelsens § 4, foretages en kon-
sekvensvurdering af projektets virkning på det internationale
naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsæt-
ningen for det pågældende område. Der kan ske fravigelse,
jf. bekendtgørelsens § 6, når særlige forudsætninger er tilste-
de, eksempelvis bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser, og der ikke er alternativer.
2.1.2. Miljøvurderingsloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af
25. oktober 2018 (miljøvurderingsloven) omfatter både krav
til miljøvurdering af planer, programmer og projekter.
Det følger af miljøvurderingslovens § 48, stk. 1 og 2, at
afgørelser efter § 10 om, at myndigheden ikke skal gennem-
føre en miljøvurdering af planer og programmer eller æn-
dringer deri, og myndighedens afgørelse, som træffes ved
gennemførelse af en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, kan på-
klages efter reglerne fastsat i den lovgivning, som planen el-
ler programmet er udarbejdet i henhold til.
Bestemmelserne omfatter bl.a. kommune- og lokalplaner,
hvori kystbeskyttelsesanlæg (projekter) indgår, og som er
udarbejdet efter 11, stk. 1, og § 13, stk. 1, i lov om planlæg-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 (planlo-
ven), og betyder, at miljøvurderinger af sådanne planer kan
påklages til Planklagenævnet.
Det følger videre af § 48, stk. 3 og 4, at for planer, hvor
den pågældende lov ikke giver mulighed for at klage, klages
der til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår ret-
lige forhold.
Ved ansøgninger om konkrete kystbeskyttelsesprojekter,
herunder også kommunale fællesprojekter, skal der foreta-
ges en vurdering af, hvorvidt projektet er omfattet af krav
om miljøvurdering, jf. § 21. Det skal som udgangspunkt ske,
inden kommunalbestyrelsen træffer en afgørelse om tilladel-
se til kystbeskyttelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1.
Afgørelsen om miljøvurdering er en selvstændig afgørelse,
som ikke kan inkluderes i en tilladelse til kystbeskyttelse ef-
ter § 3, stk. 1, i kystbeskyttelsesloven. Afgørelser efter mil-
jøvurderingslovens § 21 kan påklages for så vidt angår retli-
ge spørgsmål til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-
handler sagen i den læge afdeling.
Såfremt et kommunalt fællesprojekt udløser krav om mil-
jøvurdering erstattes en tilladelse efter miljøvurderingslo-
vens § 25 helt eller delvist af en tilladelse til projektet efter
kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Dette fremgår af § 9, nr.
6, i bekendtgørelse nr. 913 af 30. oktober 2019 om samord-
ning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for
planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) (miljøvurderingsbekendtgørelsen). Da mil-
jøbegrebet i miljøvurderingsloven er det bredest mulige in-
4
den for miljøretten, kan der dog være tilfælde, hvor en tilla-
delse efter kystbeskyttelsesloven ikke giver hjemmel helt el-
ler delvist til et projekt, hvorfor der skal gives en selvstæn-
dig tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.
2.1.3. Planloven
Efter planlovens § 11, stk. 1, skal der for hver kommune
foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal omfatte
en periode på 12 år. En kommuneplan fastlægger de over-
ordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes ud-
vikling. Kommuneplanens retningslinjer er bindende for den
kommunale planlægning. En kommuneplan er ikke juridisk
bindende for en grundejer.
Efter planlovens § 13, stk. 1, har kommunalbestyrelsen en
lokalplanret, der betyder, at kommunalbestyrelsen som ud-
gangspunkt altid kan tilvejebringe en lokalplan for arealer
inden for kommunens geografiske område. En lokalplan er
juridisk bindende for grundejerne. Det er en forudsætning
for vedtagelse af lokalplaner, at de er planlægningsmæssigt
begrundede og saglige m.v., og at de ikke strider mod over-
ordnet planlægning, herunder kommuneplanen.
Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lo-
kalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større
bygge- eller anlægsarbejder. Det kan derfor være en nød-
vendig forudsætning for realiseringen af et konkret bygge-
eller anlægsarbejde, f.eks. et kystbeskyttelsesanlæg, at der
forinden er tilvejebragt en lokalplan. Tilsvarende vil et pro-
jekt om ændringer af et eksisterende kystbeskyttelsesanlæg
efter omstændighederne kunne udløse lokalplanpligt.
Der skal som udgangspunkt altid vedtages en lokalplan,
hvis et kystbeskyttelsesanlæg vil medføre en væsentlig æn-
dring i det bestående miljø. Det indebærer, at der skal fore-
tages en konkret vurdering af projektets konsekvenser i det
pågældende område, herunder omfanget af projektet og kon-
krete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i
øvrigt set i forhold til områdets karakter. Tilvejebringelsen
af kommune- eller lokalplanen kan enten ske, før sagsbe-
handlingen af det kommunale fællesprojekt igangsættes, el-
ler også kan sagsbehandlingen ske forholdsvis samtidig.
§ 13, stk. 8, i planloven giver kommunalbestyrelsen mu-
lighed for at fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan
ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om
ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. kystbeskyttelseslo-
vens kapitel 1 a, i tilfælde, hvor der er lokalplanpligt, men
hvor tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen
med etablering af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, hvis
der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkel-
sen kan få en væsentlig negativ betydning.
Kystbeskyttelsesanlæg kan desuden forudsætte landzone-
tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, hvorefter der ikke
uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen må foretages ud-
stykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anven-
delsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.
I sager om tilvejebringelse af kommune- eller lokalplaner
samt beslutning om ikke at tilvejebringe en lokalplan for et
kystbeskyttelsesanlæg, kan retlige spørgsmål påklages til
Planklagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Klager om retlige spørgsmål har ikke opsættende virk-
ning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, jf. § 7
i lov om Planklagenævnet, jf. lov nr. 1658 af 20. december
2016.
I sager om landzonetilladelse er der fuld prøvelse i Plan-
klagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, dvs. nævnet
kan efterprøve både retlige og skønsmæssige spørgsmål.
Rettidig klage over en landzonetilladelse har opsættende
virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, jf.
§ 5, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 130 af 28 januar 2017 om ud-
nyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendel-
se af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af
klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning
og visse andre love (med senere ændringer).
2.2. Miljø- og Fødevareministeriets og Erhvervsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1. Kystbeskyttelsesloven
Hensigten med de foreslåede ændringer af kystbeskyttel-
sesloven, som skal ses i sammenhæng med de foreslåede
ændringer af miljøvurderingsloven og planloven, er, at kom-
munale fællesprojekter hurtigere skal kunne gennemføres og
etableres for at komme fremtidige oversvømmelser og ero-
sion i forkøbet.
I visse tilfælde er kystbeskyttelsesprojekter, der skal be-
skytte mange grundejere på én gang, blevet væsentligt for-
sinket som følge af klager til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net og Planklagenævnet. Hertil kommer, at påklagede afgø-
relser, der af Miljø- og Fødevareklagenævnet og Plankla-
genævnet er blevet hjemvist til fornyet behandling i førstein-
stans, er blevet påklaget igen, efter at førsteinstansen har
truffet en ny afgørelse.
For at sikre bedre rammer for effektiv og smidig gennem-
førelse af kommunale fællesprojekter foreslås det i overens-
stemmelse med den politiske stemmeaftale, at åbne mulig-
hed for i særlige tilfælde at fjerne risikoen for langstrakte
administrative klageforløb. Samtidig fastholdes adgangen til
domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at det er vur-
deringen, at der ikke vil kunne opnås de samme forbedringer
af rammerne ved alene at fjerne den opsættende virkning
ved klage over afgørelser efter kystbeskyttelseslovens § 3,
stk. 1, da et sådant tiltag ikke vil fjerne klagemuligheden. I
dag kan den myndighed, der har truffet afgørelsen, bestem-
me, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger
skal iværksættes uanset rettidig klage. Dette kan sidestilles
med en nødretsbetragtning og gælder alene ved ændringer af
eksisterende kystbeskyttelsesforanstaltninger eller i forhold
til akut opståede problemstillinger, og bestemmelsen vil der-
for i praksis ikke kunne anvendes i forhold til kommunale
fællesprojekter.
Det foreslås derfor, at miljøministeren efter ansøgning fra
en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde kan træffe afgørel-
se om, at klageadgangen i sager om kommunale fællespro-
jekter helt eller delvist afskæres. Delvist betyder, at ministe-
rens klageadgang ikke kan afskæres.
5
Det er hensigten, at kommunalbestyrelsens ansøgning og
miljøministerens beslutning om at afskære klageadgangen
skal foreligge forud for kommunalbestyrelsens endelige af-
gørelse om et givent kystbeskyttelsesprojekt. Såfremt det
drejer sig om et tværkommunalt fællesprojekt, skal kommu-
nerne ansøge hver for sig, medmindre der opnås samtykke.
Den foreslåede ordning vil kun finde anvendelse på kom-
munale fællesprojekter. Klageadgangen vil derfor efter lov-
forslaget ikke kunne afskæres i øvrige kystbeskyttelsespro-
jekter. Det er hensigten, at udgangspunktet fortsat vil være
adgang til at klage i sager om tilladelse til kommunale kyst-
beskyttelsesprojekter.
Miljøministerens vurdering af, hvorvidt der er tale om et
særligt tilfælde, og at klageadgangen derfor kan afskæres,
vil skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering og af-
vejning af kvalificerede samfundsmæssige kriterier, som ve-
jer tungere end eventuel øvrige overordnede, nationale eller
lokale interesser, f.eks. projekter om kystbeskyttelse, hvor
en forsinkelse vil skabe betydelig usikkerhed for private el-
ler offentlige værdier.
Følgende kriterier forventes at indgå i ministerens vurde-
ring:
1) Sandsynligheden for oversvømmelse og/eller erosion,
herunder sandsynligheden for gentagne oversvømmelser in-
den for en kort årrække.
2) Væsentlige private eller offentlige værdier truet af
oversvømmelse og/eller erosion.
3) Det pågældende områdes historik i forhold til over-
svømmelser og/eller erosion, herunder størrelsen på skade-
udgifter.
4) Antallet af beskyttede husstande.
5) Konsekvenser for menneskers fysiske eller psykiske
sundhed.
6) Øvrige relevante og betydende samfundsmæssige for-
hold.
Det er hensigten, at der under anvendelse af bl.a. oven-
nævnte kriterier vil skulle lægges særlig vægt på, at der er et
aktuelt og betydeligt behov for kystbeskyttelse, og at der
foreligger særlige forhold, der taler imod at følge den nor-
male procedure. Det skal videre kun være muligt at afskære
klageadgangen, hvor sandsynligheden for erosion eller en
oversvømmelseshændelse, som udløser behovet for kystbe-
skyttelse, vurderes at være aktuel og betydelig. Det vil i for-
bindelse med anvendelse af kriterier ikke kunne tillægges
vægt, hvor stor sandsynligheden for en klage vurderes at
være.
I forhold til kriterierne vurderes det uhensigtsmæssigt at
fastsætte objektive kriterier for, hvornår klageadgangen kan
afskæres. Derfor angives eksempelvis ikke konkret, hvor
mange husstande eller hvor store værdier, der skal til, for at
afskæring af klageadgang er en mulighed, da der vil være ta-
le om en konkret individuel vurdering i hvert tilfælde. Det er
hensigten, at de enkelte kriterier vægtes individuelt, og at
der foretages en samlet skønsmæssig vurdering af, om der er
kvalificerede og tungtvejende grunde til at afskære klagead-
gangen i en konkret situation. Det er ikke hensigten at af-
skære klageadgangen, hvis kommunens begrundelse for an-
søgning primært er at forhøje bidraget uden klageadgang, el-
ler det primært vedrører en tvist ift. bidragsfordelingen.
Ministerens afgørelser skal i øvrigt træffes under overhol-
delse af almindelige forvaltningsretlige regler og principper,
herunder om partshøring af borgere med væsentlig, indivi-
duel interesse i sagens udfald forud for, at ministeren træffer
afgørelse. Miljøministeren kan til brug for sin afgørelse be-
de Kystdirektoratet om en faglig vurdering, herunder i for-
hold til den udtalelse Kystdirektoratet har givet efter kystbe-
skyttelseslovens § 2, til brug for en vurdering af, om en kon-
kret ansøgning opfylder kriterierne. Hvis miljøministeren
beslutter at afskære klageadgangen efter kystbeskyttelseslo-
vens § 18, stk. 4, træffes der ligeledes, hvis relevant, afgø-
relse om at afskære klageadgangen efter miljøvurderingslo-
vens § 49, stk. 3, som beskrevet i afsnit 2.2.2.
Det følger af de gældende regler, at miljøministerens af-
gørelser efter kystbeskyttelsesloven kan påklages. Det fore-
slås, miljøministerens afgørelse om afskæring af klagead-
gangen ikke kan påklages til anden administrativ instans.
Lovforslaget ændrer ikke på den proces, som kommunal-
bestyrelsen skal gennemføre forud for meddelelse af tilla-
delse til et kommunalt fællesprojekt, herunder iagttagelse af
en række retssikkerhedsmæssige aspekter såsom partshøring
af berørte borgere m.v., ligesom Kystdirektoratet forud for
tilladelsen skal afgive en vejledende udtalelse om projektets
kysttekniske kvalitet.
Inden kommunalbestyrelsen ansøger om at afskære klage-
adgangen, vil det være en forudsætning, at alle sagsbehand-
lingsskridt, som efter lovgivningen er nødvendige for, at
kommunalbestyrelsen kan træffe endelig afgørelse om med-
delelse af tilladelse efter § 3, stk. 1, skal være gennemført.
Der skal således være sket en høring efter reglerne i kystbe-
skyttelseslovens § 5, stk. 2, samt efter kysthabitatbekendtgø-
relsens § 4, stk. 1, og eventuel § 4, stk. 3 og 5. For afklaring
af, hvorvidt et projekt er omfattet af krav om miljøvurde-
ring, skal der foretages en høring efter miljøvurderingslo-
vens § 35, stk. 1, nr. 1. Derimod skal der i et kystbeskyttel-
sesprojekt, der er omfattet af miljøvurdering, foretages en
høring efter miljøvurderingslovens § 35, stk. 1, nr. 2 og 3.
Med henblik på høringen efter miljøvurderingslovens §
35, stk. 1, nr. 3, skal myndigheden bl.a. offentliggøre miljø-
konsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger
og udkast til afgørelse om tilladelse. Udkast til tilladelse ef-
ter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, skal således være en
del af høringen omfattet af samme lovs § 5, stk. 2, såfremt
der er tale om et VVM-pligtigt projekt.
Kommunalbestyrelsens ansøgning om afskæring af klage-
adgang forudsættes at skulle indeholde en beskrivelse af
kystbeskyttelsesprojektet, høringssvar, høringsnotat, en be-
grundelse for ansøgning om afskæring af klageadgang samt
kommunalbestyrelsens udkast til den endelige tilladelse ef-
ter kystbeskyttelseslovens § 3. Derudover er det hensigten,
at miljøministeren skal kunne anmode om yderligere materi-
ale til brug for sagens afgørelse. I forbindelse med afgørelse
6
om klageafskæring foretager miljøministeren ikke en prø-
velse af det foreliggende sagsmateriale, som klageafskærin-
gen vedrører.
Forslaget vil indebære, at muligheden for at afskære kla-
geadgangen også gælder afgørelser vedrørende projekter,
som tidligere har været påklaget og hjemvist til fornyet be-
handling i førsteinstans.
Det er endvidere hensigten at ændre kysthabitatbekendt-
gørelsen, således at der åbnes mulighed for at afskære klage-
adgangen over afgørelser efter bekendtgørelsens § 3 for så
vidt angår kystbeskyttelsesprojekter, der er igangsat efter
kystbeskyttelseslovens § 1 a, i de tilfælde hvor adgangen til
at klage over afgørelsen om tilladelse til kystbeskyttelse af-
skæres.
I øvrigt bemærkes, at efter vandløbslovens § 7 b, stk. 2,
kan afgørelser efter kystbeskyttelsesloven, som også kræver
tilladelse efter vandløbsloven ikke inkludere tilladelsen efter
vandløbsloven, såfremt afgørelsen efter vandløbsloven på-
lægger bidragspligt til lodsejere. Afgørelsen efter vandløbs-
loven kan påklages. Denne klageadgang foreslås ikke omfat-
tet af dette lovforslag, da sådanne afgørelser efter vandløbs-
loven ikke kan inkluderes i kystbeskyttelsestilladelsen. Det
ville have uhensigtsmæssige konsekvenser at ændre denne
klageadgang, for så vidt angår projekter efter vandløbslo-
ven.
Endvidere bemærkes, at lovforslaget ikke vil ændre på, at
der fortsat kan klages over en afgørelse om ekspropriation
til gennemførelse af kystbeskyttelsesprojekter omfattet af
kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a, jf. lovens § 6, stk. 1 eller
2.
Det foreslås dog, at ændre kystbeskyttelseslovens regler
om opsættende virkning, således, at klage til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet over kommunalbestyrelsens afgørelse
om ekspropriation efter kystbeskyttelseslovens § 6, stk. 1 el-
ler 2, ikke har opsættende virkning for gennemførelsen af en
ekspropriation, når klageadgangen er afskåret jf. § 18, stk. 4.
Lovforslaget ændrer ikke på, at erstatningsudmålingen fort-
sat vil kunne prøves ved taksationskommissionen og over-
taksationskommissionen, ligesom der vil være adgang til at
indbringe såvel spørgsmålet om ekspropriation som erstat-
ningsudmålingen for domstolene. Lovforslaget ændrer heller
ikke på, at grundlaget for at træffe afgørelse om ekspropria-
tionen skal være til stede. Det vil sige, at der skal foreligge
en endelig tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1,
og at åstedsforretningen har været afholdt efter de regler,
som gælder for vejloven. At fjerne den opsættende virkning
betyder, at det kommunale fællesprojekt ikke forsinkes,
hvilket kan være afgørende i disse sager. I de tilfælde, hvor
Miljø- og Fødevareklagenævnet efter en klage over ekspro-
priation enten ophæver, ændrer eller hjemviser afgørelsen til
fornyet behandling, kan det have den konsekvens, at kom-
munen kan blive erstatningsansvarlig i forhold til de ejere af
fast ejendom, der er berørt, såfremt kommunen er gået i
gang med etablering af kystbeskyttelsesprojektet.
2.2.2. Miljøvurderingsloven
Miljøvurderingsloven omfatter planer, programmer og
projekter.
Hensigten med de foreslåede ændringer af miljøvurde-
ringsloven, som skal ses i sammenhæng med de foreslåede
ændringer af kystbeskyttelsesloven og planloven, er, at
kommunale fællesprojekter hurtigere skal kunne gennemfø-
res og etableres for at komme fremtidige oversvømmelser
og erosion i forkøbet.
I visse tilfælde er kystbeskyttelsesprojekter, der skal be-
skytte mange grundejere på én gang, blevet væsentligt for-
sinket som følge af klager til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net og Planklagenævnet. Hertil kommer, at påklagede afgø-
relser, der af Miljø- og Fødevareklagenævnet og Plankla-
genævnet, er blevet hjemvist til fornyet behandling i første-
instans er blevet påklaget igen, efter at førsteinstansen har
truffet en ny afgørelse.
For at sikre bedre rammer for effektiv og smidig gennem-
førelse af kommunale fællesprojekter foreslås det i overens-
stemmelse med den politiske stemmeaftale, at åbne mulig-
hed for i særlige tilfælde at fjerne risikoen for langstrakte
administrative klageforløb. Samtidig fastholdes adgangen til
domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at det er vur-
deringen, at der ikke vil kunne opnås de samme forbedringer
af rammerne ved alene at fjerne muligheden for at tillægge
opsættende virkning ved klage over afgørelser efter miljø-
vurderingsloven, da et sådant tiltag ikke vil fjerne klagemu-
ligheden.
Det foreslås derfor, at miljøministeren efter ansøgning fra
en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde kan træffe afgørel-
se om, at klageadgangen i sager om kommunale fællespro-
jekter, der er igangsat efter kystbeskyttelseslovens § 1 a, helt
eller delvist afskæres. Delvist betyder, at ministerens klage-
adgang ikke afskæres.
Det er hensigten, at kommunalbestyrelsens ansøgning og
miljøministerens beslutning om at afskære klageadgangen
skal foreligge forud for kommunalbestyrelsens endelige af-
gørelse om miljøvurdering af projekter for et givent kystbe-
skyttelsesprojekt. Det betyder, at der skal ansøges om at af-
skære klageadgang efter det foreslåede § 49, stk. 3, før der
træffes afgørelse efter § 21 eller § 25 i miljøvurderingslo-
ven. Såfremt det drejer sig om et tværkommunalt fællespro-
jekt, skal kommunerne ansøge hver for sig, medmindre der
opnås samtykke.
Den foreslåede ordning vil kun finde anvendelse på kom-
munale fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens § 1 a.
Det vil sige kommunale fællesprojekter. Klageadgangen vil
derfor efter lovforslaget ikke kunne afskæres i øvrige kyst-
beskyttelsesprojekter.
Det er hensigten, at udgangspunktet fortsat vil være ad-
gang til at klage over afgørelser i miljøvurderingsloven, i
sager om tilladelse til kommunale kystbeskyttelsesprojekter.
I dag kan der klages over miljøvurderinger af kommune-
og lokalplaner til Planklagenævnet, fordi der kan klages
over disse planer til Planklagenævnet. Hvis muligheden for
at klage til Planklagenævnet afskæres af erhvervsministeren,
kan miljøvurderinger ikke påklages til Planklagenævnet. Af-
7
skæres klageadgangen vil konsekvensen være, at afgørelser
vedrørende miljøvurderinger i stedet påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Dette betyder, at hvis erhvervsministeren afskærer klage-
adgangen for kommune- eller lokalplaner efter den foreslåe-
de § 58, stk. 4, i planloven, vil kommunalbestyrelsens afgø-
relser efter miljøvurderingslovens § 10 om, at der ikke vil
blive gennemført en miljøvurdering af en plan eller et pro-
gram, og kommunalbestyrelsens afgørelse, som træffes ved
gennemførelsen af en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, kunne
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
I den situation vil der være behov for at afskære adgangen
til klage over afgørelser efter miljøvurderingslovens § 48,
stk. 3 og 4, til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis formå-
let med afskæring af klage til Planklagenævnet efter planlo-
ven efter den foreslåede ændring af planloven, jf. de almin-
delige bemærkninger afsnit 2.2.3, skal opnås. Det er derfor
vurderingen, at det i disse særlige tilfælde ikke er hensigts-
mæssigt med mulighed for selvstændigt at kunne klage over
afgørelser vedrørende miljøvurderingen af planer og plantil-
læg til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det foreslås derfor, at en afgørelse efter miljøvurderings-
lovens § 10 om, at der ikke vil blive gennemført en miljø-
vurdering af en kommune- eller lokalplan, og kommunalbe-
styrelsens afgørelse, som træffes ved gennemførelsen af en
miljøvurdering efter § 8, stk. 1, ikke skal kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet af andre end miljøministe-
ren, hvis erhvervsministeren efter § 58, stk. 4, i lov om plan-
lægning har truffet afgørelse om at afskære adgangen til at
klage over en kommune- eller lokalplan.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse,
hvis erhvervsministerens beslutning om at afskære klagead-
gangen over kommune- eller lokalplanen efter planloven er
truffet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse efter mil-
jøvurderingslovens § 10 henholdsvis § 8, stk. 1.
Såfremt erhvervsministeren træffer afgørelse om afskæ-
ring af klage over en kommune- eller lokalplan efter planlo-
ven, som udelukkende omfatter et kystbeskyttelsesprojekt
eller et projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf.
kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse, følger det af de foreslå-
ede ændringer af miljøvurderingsloven, at miljøvurderinger
af disse planer ikke kan påklages.
Såfremt en kommune- eller lokalplan omfatter mere end et
kystbeskyttelsesprojekt eller et projekt om ændring af et
kystbeskyttelsesanlæg, og erhvervsministeren har afskåret
klageadgangen, for så vidt angår kystbeskyttelsesprojektet
eller projektet om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, vil
miljøvurderingen ikke kunne påklages i relation til kystbe-
skyttelsesprojektet eller projektet om ændring af et kystbe-
skyttelsesanlæg. Miljøvurderingen af resten af kommune-
eller lokalplanen vil imidlertid kunne påklages til Plankla-
genævnet.
For så vidt angår grundlaget for erhvervsministerens be-
slutning om afskæring af klage efter planloven henvises til
de almindelige bemærkningers afsnit 2.2.3.
Tilsvarende foreslås ændringer af klageadgangen over af-
gørelser vedrørende miljøvurdering af konkrete projekter,
der er truffet efter miljøvurderingslovens § 21 samt § 25.
Screeningsafgørelsen efter miljøvurderingslovens § 21 er
en selvstændig afgørelse – med selvstændig klageadgang ef-
ter miljøvurderingsloven, også selv om den ofte træffes
samtidig med tilladelsen til kystbeskyttelse. Spørgsmålet om
klage over screeningsafgørelsen vil derfor kunne være rele-
vant i hovedparten af sagerne.
I de fleste VVM-pligtige projekter træder en tilladelse ef-
ter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, derimod i stedet for en
VVM-tilladelse. Den foreslåede ændring af miljøvurderings-
lovens regler om klage over VVM-tilladelsen, vil derfor kun
være relevant i få sager. Afgørelser i henhold til anden lov-
givning, som i henhold til regler fastsat i medfør af § 15, stk.
4, erstatter afgørelser om tilladelse efter § 25, kan påklages
efter reglerne i den lovgivning, som afgørelsen meddeles i
henhold til.
Miljøministeren vurdering af, hvorvidt der er tale om et
særligt tilfælde, og at klageadgangen derfor kan afskæres vil
skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering og afvej-
ning af kvalificerede samfundsmæssige kriterier, som vejer
tungere end eventuel øvrige overordnede, nationale eller lo-
kale interesser, f.eks. projekter om kystbeskyttelse, hvor en
forsinkelse vil skabe betydelig usikkerhed for private eller
offentlige værdier.
Følgende kriterier forventes at indgå i miljøministerens
vurdering:
1) Sandsynligheden for oversvømmelse og/eller erosion,
herunder sandsynligheden for gentagne oversvømmelser in-
den for en kort årrække.
2) Væsentlige private eller offentlige værdier truet af
oversvømmelse og/eller erosion.
3) Det pågældende områdes historik i forhold til over-
svømmelser og/eller erosion, herunder størrelsen på skade-
udgifter.
4) Antallet af beskyttede husstande.
5) Konsekvenser for menneskers fysiske eller psykiske
sundhed.
6) Øvrige relevante og betydende samfundsmæssige for-
hold.
Det er hensigten, at der under anvendelse af bl.a. oven-
nævnte kriterier vil skulle lægges særlig vægt på, at der er et
aktuelt og betydeligt behov for kystbeskyttelse, og at der
foreligger særlige forhold, der taler imod at følge den nor-
male procedure. Det skal videre kun være muligt at afskære
klageadgangen, hvor sandsynligheden for erosion eller en
oversvømmelseshændelse, som udløser behovet for kystbe-
skyttelse, vurderes at være aktuel og betydelige. Det vil i
forbindelse med anvendelse af kriterier ikke kunne tillægges
vægt, hvor stor sandsynligheden for en klage vurderes at
være.
I forhold til kriterierne vurderes det uhensigtsmæssigt at
fastsætte objektive kriterier for, hvornår klageadgangen kan
8
afskæres. Derfor angives eksempelvis ikke konkret, hvor
mange husstande eller hvor store værdier, der skal til, for at
afskæring af klageadgang er en mulighed, da der vil være ta-
le om en konkret individuel vurdering i hvert tilfælde. De
enkelte kriterier vægtes individuelt, og der foretages en sam-
let skønsmæssig vurdering af, om der er kvalificerede og
tungtvejende grunde til at afskære klageadgangen i en kon-
kret situation.
Ministerens afgørelser skal i øvrigt træffes under overhol-
delse af almindelige forvaltningsretlige regler og principper,
herunder om partshøring af borgere med væsentlig, indivi-
duel interesse i sagens udfald forud for, at ministeren træffer
afgørelse. Miljøministeren kan til brug for sin afgørelse be-
de Kystdirektoratet om en faglig vurdering, herunder i for-
hold til den udtalelse Kystdirektoratet giver efter kystbe-
skyttelseslovens § 2, til brug for en vurdering af, om en kon-
kret ansøgning opfylder kriterierne. Hvis miljøministeren
beslutter at afskære klageadgangen efter kystbeskyttelseslo-
vens § 18, stk. 4, træffes der ligeledes, hvis relevant, afgø-
relse om at afskære klageadgangen efter miljøvurderingslo-
vens § 49, stk. 3.
Det bemærkes, at miljøministerens afgørelse om at afskæ-
re klageadgangen efter miljøvurderingsloven ikke kan på-
klages til anden administrativ instans.
Lovforslaget ændrer ikke på den proces, som kommunal-
bestyrelsen skal gennemføre, før der træffes afgørelse efter
miljøvurderingslovens § 21 eller § 25, herunder iagttagelse
af en række retssikkerhedsmæssige aspekter såsom partshø-
ring af berørte borgere m.v.
Inden kommunalbestyrelsen ansøger om at afskære klage-
adgangen, vil det være en forudsætning, at alle sagsbehand-
lingsskridt, som efter lovgivningen er nødvendige for, at
kommunalbestyrelsen kan træffe endelig afgørelse efter § 21
og § 25, skal være gennemført. Der skal således være sket
en høring efter § 35, stk. 1, nr. 1, samt efter kysthabitatbe-
kendtgørelsens § 4, stk. 1, og eventuel § 4, stk. 3 og 5. I de
tilfælde hvor et kystbeskyttelsesprojekt er omfattet af krav
om miljøvurdering, skal kommunalbestyrelsen foretage en
høring efter miljøvurderingslovens § 35, stk. 1, nr. 2 og 3. I
de sjældne tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse efter § 25
skal ligeledes være sket en høring efter § 35, stk. 1, nr. 2 og
3.
Med henblik på høringen efter miljøvurderingslovens §
35, stk. 1, nr. 3, skal myndigheden bl.a. offentliggøre, miljø-
konsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger
og udkast til afgørelse om tilladelse. Udkast til tilladelse ef-
ter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, skal således være en
del af høringen, såfremt der er tale om et VVM-pligtigt pro-
jekt.
Når en kommunalbestyrelse træffer afgørelse om, at et
projekt ikke forudsætter udarbejdelse af en miljøvurdering,
så vil denne afgørelse som hovedregel blive meddelt
samtidig med tilladelsen efter kystbeskyttelseslovens § 3,
stk. 1. Derfor vil kommunalbestyrelsen skulle anmode om
afskæring af klage efter både kystbeskyttelsesloven og mil-
jøvurderingsloven. Der vil ligeledes skulle anmodes om af-
skæring af klage efter både miljøvurderingsloven og kystbe-
skyttelsesloven i de sjældne tilfælde, hvor der skal meddeles
tilladelse både efter miljøvurderingslovens § 25 og en
VVM-pligtig tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk.
1. I de tilfælde, hvor der træffes afgørelse om VVM-pligt,
vil der dog ikke samtidig eller umiddelbart i forlængelse bli-
ve truffet afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1,
hvorfor ansøgning om klageafskæring alene vil skulle ske
efter miljøvurderingsloven.
Kommunalbestyrelsens ansøgning om afskæring af klage-
adgang forudsættes at skulle indeholde en beskrivelse af
kystbeskyttelsesprojektet, høringssvar, høringsnotat, en be-
grundelse for ansøgningen om afskæring af klageadgang
samt kommunalbestyrelsens udkast til den endelige afgørel-
se efter § 21 eller § 25. Derudover er det hensigten, at miljø-
ministeren skal kunne anmode om yderligere materiale til
brug for sagens afgørelse. I forbindelse med afgørelse om
klageafskæring foretager miljøministeren ikke en prøvelse
af det foreliggende sagsmateriale, som klageafskæringen ve-
drører.
Forslaget vil indebære, at muligheden for at afskære kla-
geadgangen også gælder afgørelser vedrørende kommunale
fællesprojekter, som tidligere har været påklaget og hjemvist
til fornyet behandling i førsteinstans.
2.2.3. Planloven
Hensigten med den foreslåede ændring af planloven, som
skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af mil-
jøvurderingsloven og kystbeskyttelsesloven er, at kommuna-
le fællesprojekter hurtigere skal kunne gennemføres og etab-
leres for at komme fremtidige oversvømmelser og erosion i
forkøbet.
I visse tilfælde er kystbeskyttelsesprojekter, der skal be-
skytte mange grundejere på én gang, blevet væsentligt for-
sinket som følge af klager til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net og Planklagenævnet. Hertil kommer, at påklagede afgø-
relser, der af Miljø- og Fødevareklagenævnet og Plankla-
genævnet, er blevet hjemvist til fornyet behandling i første-
instans, er blevet påklaget igen, efter at kommunalbestyrel-
sen har truffet en ny afgørelse.
For at sikre bedre rammer for effektiv og smidig gennem-
førelse af kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse
foreslås det i overensstemmelse med den politiske stemme-
aftale, at åbne mulighed for i særlige tilfælde at fjerne risi-
koen for langstrakte administrative klageforløb. Samtidig
fastholdes adgangen til domstolene. Det bemærkes i den for-
bindelse, at det er vurderingen, at der ikke vil kunne opnås
de samme forbedringer af rammerne ved alene at fjerne den
opsættende virkning ved klage over afgørelser over landzo-
netilladelser, eller Planklagenævnets mulighed for at tillæg-
ge klager over kommune- og lokalplaner opsættende virk-
ning, da et sådan tiltag ikke vil fjerne klagemuligheden.
Det foreslås derfor, at erhvervsministeren efter ansøgning
fra en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde kan træffe af-
gørelse om, at klageadgangen efter § 58 stk. 1, nr. 1 over af-
gørelser om landzonetilladelser, jf. § 35 eller efter § 58 stk.
1, nr. 3 over afgørelser om kommuneplaner, jf. kapitel 4 og
9
afgørelser om lokalplaner, jf. kapitel 5, hvori et kystbeskyt-
telsesprojekt eller et projekt om ændring af et kystbeskyttel-
sesanlæg, jf. kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse indgår, for
så vidt angår kystbeskyttelsesprojektet eller projektet om
ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, helt eller delvist afskæ-
res. Med delvist menes, at erhvervsministerens klageadgang
ikke afskæres.
Bestemmelsen betyder, at såfremt en kommune- eller lo-
kalplan, en beslutning om ikke at udstede lokalplan eller en
landzonetilladelse, alene vedrører et kystbeskyttelsesprojekt
eller et projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, vil
erhvervsministeren kunne afskære klageadgangen for hele
kommune- eller lokalplanen, beslutningen eller landzonetil-
ladelsen.
Såfremt en kommune- eller lokalplan eller en landzonetil-
ladelse omfatter mere end et kystbeskyttelsesprojekt eller et
projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, vil er-
hvervsministeren kun kunne afskære klageadgangen, for så
vidt angår kystbeskyttelsesprojektet eller projektet om æn-
dring af et kystbeskyttelsesanlæg.
Dette kunne f.eks. være relevant, såfremt en lokalplan bå-
de omfattede et kystbeskyttelsesprojekt og nogle boliger. I
sådan et tilfælde, ville det kun være lokalplanen for så vidt
angik kystbeskyttelsesprojektet, som kunne blive afskåret
for klageadgang, imens lokalplanen for så vidt angik boli-
gerne fortsat ville kunne blive påklaget til Planklagenævnet.
Hvis erhvervsministeren har afskåret klageadgangen i en
lokalplan for et kystbeskyttelsesprojekt, kan Planklagenæv-
net ikke tage stilling til lokalplanen for så vidt angår kystbe-
skyttelsesprojektet, men kun til resten af lokalplanen om bo-
ligerne, og kystbeskyttelsesprojektet vil da ikke blive forsin-
ket af en klage eller en eventuel hjemvisning i forhold til
resten af lokalplanen om boligerne.
Det samme gør sig gældende, hvis det drejer sig om en
kommuneplan og landzonetilladelse.
I praksis må det imidlertid forventes, at kommunalbesty-
relserne udarbejder kommune- og lokalplaner og landszone-
tilladelser, som alene vedrører kystbeskyttelsesprojekter, så-
ledes at det er hele kommune- eller lokalplanen eller landzo-
netilladelsen, som kan afskæres for klageadgang, således at
der ikke er noget, som kan påklages til Planklagenævnet.
Det er hensigten, at kommunalbestyrelsens ansøgning og
erhvervsministerens afgørelse om at afskære klageadgangen
skal foreligge forud for kommunalbestyrelsens endelige af-
gørelse om landzonetilladelse eller endelige vedtagelse af en
kommune- eller lokalplan, eller beslutning om ikke at lokal-
planlægge for et kystbeskyttelsesprojekt.
Såfremt et kystbeskyttelsesprojekt medfører, at der skal
laves en lokalplan i flere kommuner, og den eller de enkelte
kommuner ønsker klageafskæring, forudsættes det, at hver
kommunalbestyrelse ansøger herom hver for sig, medmin-
dre der opnås samtykke. Det samme gør sig gældende, hvis
det drejer sig om en kommuneplan eller en landzonetilladel-
se.
Den foreslåede ordning vil kun finde anvendelse på kyst-
beskyttelsesprojekter eller projekter om ændring af et kyst-
beskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven § 1 a. Det vil
sige kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse. Klage-
adgangen vil derfor efter lovforslaget ikke kunne afskæres i
øvrige kystbeskyttelsesprojekter.
Det er hensigten, at udgangspunktet fortsat vil være ad-
gang til at klage over landszonetilladelser og kommune- og
lokalplaner for et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om
ændring af et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelses-
lovens § 1 a.
Erhvervsministerens vurdering af, hvorvidt der er tale om
et særligt tilfælde, og at klageadgangen derfor kan afskæres,
vil skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering og af-
vejning af kvalificerede samfundsmæssige kriterier, som ve-
jer tungere end eventuelle øvrige overordnede, nationale el-
ler lokale interesser, i forhold til kommune- eller lokalpla-
ner, beslutninger om ikke at udarbejde lokalplan eller land-
zonetilladelser om projekter om kystbeskyttelse, hvor en
forsinkelse vil skabe betydelig usikkerhed for private eller
offentlige værdier.
Følgende kriterier forventes at indgå i erhvervsministerens
vurdering.
1) Sandsynligheden for oversvømmelse og/eller erosion,
herunder sandsynligheden for gentagne oversvømmelser in-
den for en kort årrække.
2) Væsentlige private eller offentlige værdier truet af
oversvømmelse og/eller erosion.
3) Det pågældende områdes historik i forhold til over-
svømmelser og/eller erosion, herunder størrelsen på skade-
udgifter.
4) Antallet af beskyttede husstande.
5) Konsekvenser for menneskers fysiske eller psykiske
sundhed.
6) Øvrige relevante og betydende samfundsmæssige for-
hold.
Det er hensigten, at der under anvendelse af bl.a. oven-
nævnte kriterier vil skulle lægges særlig vægt på, at der er et
aktuelt og betydeligt behov for kystbeskyttelse, og at der
foreligger særlige forhold, der taler imod at følge den nor-
male procedure. Det skal videre kun være muligt at afskære
klageadgangen, hvor sandsynligheden for erosion eller en
oversvømmelseshændelse, som udløser behovet for kystbe-
skyttelse, vurderes at være aktuel og betydelige. Det vil i
forbindelse med anvendelse af kriterier ikke kunne tillægges
vægt, hvor stor sandsynligheden for en klage over en kom-
mune- eller lokalplan, beslutning om ikke at udarbejde lo-
kalplan eller landzonetilladelse, vurderes at være.
I forhold til kriterierne vurderes det uhensigtsmæssigt at
fastsætte objektive kriterier for, hvornår klageadgangen kan
afskæres. Derfor angives eksempelvis ikke konkret, hvor
mange husstande eller hvor store værdier, der skal til, for at
afskæring af klageadgang er en mulighed, da der vil være ta-
le om en konkret individuel vurdering i hvert tilfælde. Det er
hensigten, at de enkelte kriterier vægtes individuelt, og at
der foretages en samlet skønsmæssig vurdering af, om der er
10
kvalificerede og tungtvejende grunde til at afskære klagead-
gangen i en konkret situation.
Erhvervsministerens afgørelser skal i øvrigt træffes under
overholdelse af almindelige forvaltningsretlige regler og
principper, herunder partshøring af borgere med væsentlig,
individuel interesse i sagens udfald forud for, at ministeren
træffer afgørelse. Erhvervsministeren kan til brug for sin af-
gørelse bede Kystdirektoratet om en faglig vurdering, herun-
der i forhold til den udtalelse Kystdirektoratet giver efter
kystbeskyttelseslovens § 2, til brug for en vurdering af, om
en konkret ansøgning opfylder kriterierne. Erhvervsministe-
rens afgørelse kan ikke efter planloven påklages til anden
administrativ instans.
Lovforslaget ændrer ikke på den proces, som kommunal-
bestyrelsen skal gennemføre forud for vedtagelse af en kom-
mune- eller lokalplan, beslutning om ikke at udarbejde lo-
kalplan eller meddelelse af en landzonetilladelse, herunder
iagttagelse af en række retssikkerhedsmæssige aspekter, sås-
om offentliggørelse og partshøring.
Inden kommunalbestyrelsen ansøger om at afskære klage-
adgangen, vil det være en forudsætning, at alle sagsbehand-
lingsskridt, som efter lovgivningen er nødvendige for, at
kommunalbestyrelsen kan vedtage en kommune- eller lokal-
plan eller træffe afgørelse om landzonetilladelse, skal være
gennemført.
Der skal således i forhold til kommune- og lokalplaner
være sket en høring efter planlovens § 24, stk. 3-7. Planfor-
slaget skal endvidere være fremsendt til erhvervsministeren,
og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder
efter planlovens § 25, hvorved indsigelsesadgangen for
myndighederne mod planforslag i planloven fastholdes. En-
delig skal der efter planlovens § 26 være sket underretning
af ejerne af de ejendomme, der er omfattet af planforslaget,
og lejerne i og brugerne af disse ejendomme, og til lejerne
og brugerne af ejendomme uden for forslagets gyldigheds-
område, hvis det har væsentlig betydning for dem, samt til
diverse foreninger og organisationer. Derudover skal kom-
munalbestyrelsen opfylde almindelige krav i forhold til pla-
ner, herunder miljøvurdering af planerne.
I forhold til landzonetilladelser skal der være sket en
skriftlig orientering om ansøgningen om landzonetilladelse
til naboerne til den omhandlede ejendom efter planlovens §
35, stk. 4.
I forhold til afgørelse om ikke at tilvejebringe en lokalplan
efter planlovens § 13, stk. 8, er der ikke et lovkrav om hø-
ring.
Kommunalbestyrelsens ansøgning om afskæring af klage-
adgang forudsættes at skulle indeholde forslag til kommune-
eller lokalplan eller landzonetilladelse, høringssvar, hørings-
notat, en begrundelse for ansøgningen om afskæring af kla-
geadgang samt kommunalbestyrelsens udkast til den endeli-
ge plan eller landzonetilladelse. For så vidt angår afgørelsen
om ikke at tilvejebringe en lokalplan, skal ansøgningen in-
deholde en begrundelse for, at der ikke skal tilvejebringes en
lokalplan og en begrundelse for ansøgningen. Derudover er
det hensigten, at erhvervsministeren skal kunne anmode om
yderligere materiale til brug for sagens afgørelse. I forbin-
delse med afgørelse om klageafskæring foretager erhvervs-
ministeren ikke en prøvelse af det foreliggende sagsmateria-
le, som klageafskæringen vedrører.
Forslaget vil indebære, at muligheden for at afskære kla-
geadgangen også gælder afgørelser vedrørende kommune-
eller lokalplaner, beslutninger om ikke at udarbejde lokal-
planer eller landzonetilladelser, som tidligere har været på-
klaget og hjemvist til fornyet behandling i kommunalbesty-
relsen.
Såfremt erhvervsministeren træffer afgørelse om afskæ-
ring af klage over hele kommune- eller lokalplaner efter
planloven, følger det af de foreslåede ændringer af miljøvur-
deringsloven, at miljøvurderinger af disse planer ikke kan
påklages, se afsnit 2.2.2. og de specielle bemærkninger til §
2, nr. 1 og 2.
Såfremt en kommune- eller lokalplan omfatter mere end et
kystbeskyttelsesprojekt eller et projekt om ændring af et
kystbeskyttelsesanlæg, og erhvervsministeren har afskåret
klageadgangen, for så vidt angår kystbeskyttelsesprojektet
eller projektet om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg i
kommune- eller lokalplanen, vil miljøvurderingen af kom-
mune- eller lokalplanen ikke kunne påklages i relation til
kystbeskyttelsesprojektet eller projektet om ændring af et
kystbeskyttelsesanlæg. Resten af miljøvurderingen af kom-
mune- eller lokalplanen vil imidlertid kunne påklages til
Planklagenævnet, se afsnit 2.2.2. og de specielle bemærk-
ninger til § 2, nr. 1 og 2.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Det vurderes, at der kun i ganske få tilfælde vil blive an-
søgt om at afskære klageadgangen, da behovet kun vil være
aktuelt i helt enkeltstående situationer.
Forslaget vurderes at indebære en mindre nedgang i antal-
let af klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Plan-
klagenævnet. Samlet set vurderes det dog at være af meget
begrænset betydning.
Forslaget vil medføre negative administrative konsekven-
ser i Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet,
der må forvente at modtage ansøgninger som følge af lov-
forslaget og dermed et øget ressourcetræk.
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for kommunerne, der vil få ad-
gang til at ansøge om at afskære klageadgangen i situatio-
ner, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, herunder hvis kom-
munale værdier er udsat.
Regionerne har ikke i dag opgaver vedrørende kystbeskyt-
telse i medfør af kystbeskyttelsesloven eller planloven, og
lovforslaget ændrer ikke på dette. Forslaget vil således ikke
have økonomiske eller administrative konsekvenser for re-
gionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
11
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Miljø- Fødevareministeriet og Er-
hvervsministeriet har derfor vurderet, at principperne om
agil regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i
forslaget, da det ikke påvirker virksomhedernes muligheder
for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og
forretningsmodeller eller udmøntes i en ny digital erhvervs-
rettet løsning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget åbner mulighed for at afskære klage til Miljø-
og Fødevareklagenet og Planklagenævnet i sager, der vedrø-
rer kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens
kapitel 1 a og kommune- og lokalplaner samt afgørelser
vedrørende miljøvurdering af planerne eller projektet. Til-
svarende mulighed gælder for landzonetilladelser og beslut-
ninger om ikke at udarbejde lokalplan. Dette vil begrænse
borgernes klageadgang i disse tilfælde. Denne negative kon-
sekvens af lovforslaget modsvares af positive konsekvenser
for borgere, der har et presserende behov for at kystbeskytte
deres ejendom mod oversvømmelse eller kysterosion.
Lovforslaget ændrer ikke på muligheden for at indbringe
en sag for domstolene eller at rette henvendelse til Folketin-
gets Ombudsmand. Forslaget ændrer heller ikke på mulighe-
den for at få prøvet spørgsmål om ekspropriation for Miljø-
og Fødevareklagenævnet, men indebærer, at klage over af-
gørelser om ekspropriation ikke længere vil have opsætten-
de virkning.
Forslaget ændrer ikke på borgernes rettigheder i processen
efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a, hvorefter en række
hensyn til berørte borgere skal tages. Forslaget har til hen-
sigt at sikre bedre muligheder for at gennemføre kystbeskyt-
telsesprojekter efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a.
Det er hensigten, at muligheden for at afskære klagead-
gangen kun vil finde anvendelse i et fåtal af sager og efter
konkret vurdering og efter afgørelse af miljøministeren hen-
holdsvis erhvervsministeren. Der skal på den baggrund fore-
ligge et særligt tilfælde efter en konkret vurdering af en ræk-
ke kvalificerede samfundsmæssige kriterier. Sådanne sam-
fundsmæssige kriterier kunne f.eks. være projekter om kyst-
beskyttelse, hvor en forsinkelse vil skabe en betydelig usik-
kerhed for væsentlige private eller offentlige værdier.
Afgørelse om afskæring af klage vil skulle træffes i over-
ensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og
principper, herunder regler om partshøring.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vil give mulighed for i særlige tilfælde at af-
skære klageadgangen i forhold til at etablere nødvendig
kystbeskyttelse. Forslaget ændrer ikke på de hensyn, der
skal varetages efter kystbeskyttelsesloven, herunder hensy-
net til kystbeskyttelsens tekniske og natur- og miljømæssige
kvalitet, og om et kystbeskyttelsesprojekt har en negativ på-
virkning af nabostrækninger.
Forslaget ændrer ikke på, at Danmark skal varetage sine
EU-retlige forpligtelser, når der tages stilling til en ansøg-
ning om etablering af kystbeskyttelse.
Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at have miljø-
mæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets mulighed for afskæring af klageadgang ef-
ter planloven, kystbeskyttelsesloven og miljøvurderingslo-
ven samt fastholdelse af domstolsprøvelse efter de tre love
vurderes at leve op til kravene i Århuskonventionen af 25.
juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolspr-
øvelse på miljøområdet (BKI nr. 10 af 13. marts 2013).
Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en
domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og
upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle
lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der
er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel 6. Det
følger af konventionens artikel 9, stk. 3, at enhver part under
konventionen endvidere sikrer, at medlemmer af offentlig-
heden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har ad-
gang til administrative eller retslige procedurer for at anfæg-
te private personers og offentlige myndigheders handlinger
eller undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser,
der vedrører miljøet.
Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer
omfattet af bestemmelsens stk. 1-3, stille tilstrækkelige og
effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige
og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og pri-
vate projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) (heref-
ter VVM-direktivet), der gennemfører dele af Århuskonven-
tionen, indeholder lignende bestemmelser, hvorefter med-
lemsstaterne skal sikre adgang til klage og domstolsprøvel-
se, jf. VVM-direktivets artikel 11. VVM-direktivet (og æn-
dringen af VVM-direktivet, jf. direktiv 2014/52/EU af 16.
april 2014 om vurdering af visse offentlige og private pro-
jekters indvirkning på miljøet) samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af
bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet er
implementeret i miljøvurderingsloven. Lovforslagets § 2 om
afskæring af klageadgang indebærer, at bestemmelserne og-
så vil finde anvendelse på afgørelser og tilladelser efter mil-
jøvurderingsloven.
Med fastholdelsen af domstolsprøvelsen og øvrige natio-
nale regler, herunder regler vedrørende aktindsigt, offentlig
høring og partshøring vurderer Miljø- og Fødevareministeri-
et, at lovforslaget lever op til Århuskonventionens og VVM-
direktivets regler om adgang til klage og domstolsprøvelse
på miljøområdet. Medlemsstaterne skal sikre overholdelse
12
af Århuskonventionen, i øvrigt henvises til artikel 9. stk. 4 i
konventionen.
Planer, programmer og projekter med grænseoverskriden-
de indvirkninger vil fortsat kunne påklages af nabostater, jf.
§ 38, i miljøvurderingsloven. Bestemmelsen implementerer
VVM-direktivets artikel 7 og miljøvurderingsdirektivets ar-
tikel 7, der implementerer henholdsvis konventionen af 25.
februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på
tværs af landegrænserne (Espookonventionen), jf. BKI nr.
71 af 4. november 1999 med senere ændringer, og protokol
af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventio-
nen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på
miljøet på tværs af landegrænserne, jf. BKI nr. 13 af 10. au-
gust 2017. Når en nabostat bliver berørt, vil afgørelsen fort-
sat blive offentliggjort med en klagevejledning, som vil rette
sig mod indbringelse for domstolene.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. decem-
ber 2019 til 24. januar 2020 været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsgiverne, Byggesocietetet, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Idrætsforbund,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Skibs-
mæglerforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfisker-
forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk For-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Forening for
rosport, Dansk Friluftsliv – forum for natur og friluftsliv,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Kano og
Kajak Forbund, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Sportsdykker Forbund,
Dansk Surf & Rafting forbund, Dansk Svømmeunion,
Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Havne, Dan-
ske Regioner, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd,
DHI, DI Transport, DTU-aqua, Ejendomsforeningen Dan-
mark, EnerginetDK, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Forbrugerrådet, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, Fritids-
husejernes Landsforening, Parcelhusejernes Landsforening
Greenpeace DK, Ingeniørforeningen i Danmark, Kommu-
nernes Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening,
Kyst, Land & Fjord, Landdistrikternes Fællesråd, Fonden
Teknologirådet, Teknologisk Institut, Udviklingsselskabet
By og Havn I/S, Verdensnaturfonden WWF, Øresundsme-
tro, Brønderslev Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kom-
mune, Fredericia Kommune, Frederikshavn Kommune, Ha-
derslev Kommune, Hedensted Kommune, Hjørring Kom-
mune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Jammer-
bugt Kommune, Kolding Kommune, Lemvig Kommune,
Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommu-
ne, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Randers Kom-
mune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Samsø Kommune,
Skive Kommune, Struer Kommune, Syddjurs Kommune,
Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kom-
mune, Varde Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerland
Kommune, Viborg Kommune, Aabenraa Kommune, Aal-
borg Kommune, Århus Kommune, Assens Kommune,
Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør
Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Frede-
rikssund Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune. Gentofte
Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guld-
borgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kom-
mune, Holbæk Kommune, Hvidovre Kommune, Hørsholm
Kommune, Ishøj Kommune, Kalundborg Kommune, Kerte-
minde Kommune; Københavns Kommune, Køge Kommu-
ne, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kom-
mune, Lyngby-Taabæk Kommune, Middelfart Kommune,
Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommu-
ne, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Roskilde
Kommune, Rudersdal Kommune, Slagelse Kommune, Sol-
rød Kommune, Stevns Kommune, Svendborg Kommune,
Taarnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Vordingborg
Kommune, Ærø Kommune, Albertslund Kommune, Allerød
Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Ege-
dal Kommune, Favrskov Kommune, Frederiksberg Kommu-
ne, Furesø Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kom-
mune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød
Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ikast Brande Kom-
mune, Rebild Kommune, Ringsted Kommune og Silkeborg
Kommune.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
13
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Hurtigere kystbeskyttelse Afskæring af klageadgang
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimums-forpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, kan afgørelser
efter loven, der er truffet af kommunalbestyrelsen eller mil-
jøministeren, eller efter bemyndigelse fra miljøministeren,
jf. § 18 c, stk. 1, påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1,
nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt
angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2 og 3.
Det følger af stk. 2, at afgørelser efter § 2 a, stk. 3, §§ 19
a-19 c, § 19 d, stk. 1, § 19 e, § 19 g, stk. 4, og § 22 ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås i stk. 2, at indsætte § 18, stk. 4. Forslaget in-
debærer, at ministerens afgørelse efter det foreslåede § 18,
stk. 4, om afskæring af klageadgang ikke kan påklages til en
anden administrativ myndighed.
Til nr. 2
Efter kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. stk. 3, kan af-
gørelser efter § 3, stk. 1, i sager, der er igangsat efter § 1 a, i
deres helhed påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 3
i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det følger af kystbeskyttelseslovens § 18 a, stk. 2, at mil-
jøministeren og andre offentlige myndigheder er klageberet-
tigede vedrørende kommunalbestyrelsens afgørelser.
Ved det foreslåede stk. 4, 1. pkt., kan miljøministeren efter
ansøgning fra en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde
træffe afgørelse om, at klageadgangen over afgørelser efter
§ 3, stk. 1, i sager, der er igangsat efter § 1 a, helt eller del-
vist afskæres. Med delvist menes, at ministerens klagead-
gang ikke kan afskæres.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på afgørel-
ser omfattet af § 18, stk. 3, dvs. afgørelser om tilladelse til
kystbeskyttelse efter § 3, stk. 1, i sager, der er igangsat efter
§ 1 a. Forslaget omfatter således alene afgørelser om tilla-
delse til kommunale fællesprojekter, jf. lovens kapitel 1 a,
som omfatter flere ejere af fast ejendom, og klageadgangen
vil derfor ikke kunne i afskæres i øvrige kystbeskyttelses-
projekter.
Det er hensigten, at miljøministerens vurdering af, hvor-
vidt der er tale om et særligt tilfælde, og at klageadgangen
derfor kan afskæres, vil skulle tage udgangspunkt i en kon-
kret vurdering og afvejning af kvalificerede samfundsmæs-
sige kriterier, som vejer tungere end eventuel øvrige over-
ordnede, nationale eller lokale interesser, f.eks. projekter om
kystbeskyttelse, hvor en forsinkelse vil skabe betydelig usik-
kerhed for private eller offentlige værdier.
Følgende kriterier forventes at indgå i ministerens vurde-
ring:
1) Sandsynligheden for oversvømmelse og/eller erosion,
herunder sandsynligheden for gentagne oversvømmelser in-
den for en kort årrække. En højere sandsynlighed for, at et
område udsættes for oversvømmelse og/eller erosion, vil
vægte for en afskæring af klageadgang.
2) Væsentlige private eller offentlige værdier truet af
oversvømmelse og/eller erosion. Det betyder, at et kystbe-
skyttelsesprojekt, der beskytter et område med stor sårbar-
hed, vil vægte for muligheden for at afskære klageadgang.
Sårbarhed kan eksempelvis være befolkning, kulturarv, are-
alanvendelse, potentielt forurenende virksomheder og infra-
struktur.
3) Det pågældende områdes historik i forhold til over-
svømmelser og/eller erosion, herunder størrelsen på skade-
udgifter. Såfremt området har været oversvømmet tidligere,
vil det tale for en afskæring af klage.
4) Antallet af beskyttede hustande. Det betyder, at områ-
der med mange husstande vil tale for en afskæring af klage-
adgang.
5) Konsekvenser for menneskers fysiske eller psykiske
sundhed. Dette kan både være konsekvenser, som er sket, el-
14
ler som formodes kan ske, hvis området oversvømmes eller
udsættes for kysterosion.
6) Øvrige relevante og betydende samfundsmæssige for-
hold.
Det er hensigten, at der under anvendelse af bl.a. oven-
nævnte kriterier vil skulle lægges særlig vægt på, at der er et
aktuelt og betydeligt behov for kystbeskyttelse, og at der
foreligger særlige forhold, der taler imod at følge den nor-
male procedure. Det skal videre kun være muligt at afskære
klageadgangen, hvor sandsynligheden for erosion eller en
oversvømmelseshændelse, som udløser behovet for kystbe-
skyttelse, vurderes at være aktuel og betydelige. Det vil i
forbindelse med anvendelse af kriterier ikke kunne tillægges
vægt, hvor stor sandsynligheden for en klage vurderes at
være.
I forhold til kriterierne vurderes det uhensigtsmæssigt at
fastsætte objektive kriterier for, hvornår klageadgangen kan
afskæres. Derfor angives eksempelvis ikke konkret, hvor
mange husstande eller hvor store værdier, der skal til, for at
afskæring af klageadgang er en mulighed, da der vil være ta-
le om en konkret individuel vurdering i hvert tilfælde. Det er
hensigten, at de enkelte kriterier vægtes individuelt, og at
der foretages en samlet skønsmæssig vurdering af, om der er
kvalificerede og tungtvejende grunde til at afskære klagead-
gangen i en konkret situation. Det er ikke hensigten at af-
skære klageadgangen, hvis kommunens begrundelse for an-
søgning primært er at forhøje bidraget uden klageadgang, el-
ler det primært vedrører en tvist ift. bidragsfordelingen.
Lovforslaget ændrer ikke på den proces, som kommunal-
bestyrelsen skal gennemføre forud for meddelelse af tilla-
delse til et kommunalt fællesprojekt, herunder iagttagelse af
en række retssikkerhedsmæssige aspekter såsom partshøring
af berørte borgere m.v. ligesom Kystdirektoratet forud for
tilladelsen skal afgive en vejledende udtalelse om projektets
kysttekniske kvalitet.
Det er hensigten, at inden kommunalbestyrelsen ansøger
om at afskære klageadgangen, vil det være en forudsætning,
at alle sagsbehandlingsskridt, som efter lovgivningen er
nødvendige for, at kommunalbestyrelsen kan træffe endelig
afgørelse om meddelelse af tilladelse efter § 3, stk. 1, skal
være gennemført. Der skal således være sket en høring efter
reglerne i kystbeskyttelseslovens § 5, stk. 2, samt efter kyst-
habitatbekendtgørelsens § 4, stk. 1, og eventuel § 4, stk. 3
og 5. For afklaring af, hvorvidt et projekt er omfattet af krav
om miljøvurdering, skal der foretages en høring efter miljø-
vurderingslovens § 35, stk. 1, nr. 1. I sager om et kystbe-
skyttelsesprojekt, der er omfattet af miljøvurdering, skal
kommunalbestyrelsen foretage en høring efter miljøvurde-
ringslovens § 35, stk. 1, nr. 2 og 3.
Med henblik på høringen efter miljøvurderingslovens §
35, stk. 1, nr. 3, skal myndigheden bl.a. offentliggøre, miljø-
konsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger
og udkast til afgørelse om tilladelse. Udkast til tilladelse ef-
ter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, skal således være en
del af høringen omfattet af samme lovs § 5, stk. 2, såfremt
der er tale om et VVM-pligtigt projekt.
Endvidere er det hensigten, at kommunalbestyrelsens an-
søgning om afskæring af klageadgang skal indeholde en be-
skrivelse af kystbeskyttelsesprojektet, høringssvar, hørings-
notat, en begrundelse for ansøgning om afskæring af klage-
adgang samt kommunalbestyrelsens udkast til den endelige
tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3. Derudover er det
hensigten, at miljøministeren skal kunne anmode om yderli-
gere materiale til brug for sagens afgørelse. I forbindelse
med afgørelse om klageafskæring foretager miljøministeren
ikke en prøvelse af det foreliggende sagsmateriale, som kla-
geafskæringen vedrører. Ministerens afgørelser skal i øvrigt
træffes under overholdelse af almindelige forvaltningsretlige
regler og principper, herunder partshøring af borgere med
væsentlig, individuel interesse i sagens udfald forud for, at
ministeren træffer afgørelse. Miljøministeren kan til brug for
sin afgørelse bede Kystdirektoratet om en faglig vurdering,
herunder i forhold til den udtalelse Kystdirektoratet har gi-
vet efter kystbeskyttelseslovens § 2, til brug for en vurdering
af, om en konkret ansøgning opfylder kriterierne. Det fore-
slås, miljøministerens afgørelse ikke kan påklages til anden
administrativ instans, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Hvis miljø-
ministeren beslutter at afskære klageadgangen efter den
foreslåede § 18, stk. 4, i kystbeskyttelsesloven, træffes der
ligeledes, hvis relevant, afgørelse om at afskære klagead-
gangen efter den foreslåede § 49, stk. 3, i miljøvurderingslo-
ven.
Forslaget vil indebære, at muligheden for at afskære kla-
geadgangen også gælder afgørelser vedrørende projekter,
som tidligere har været påklaget og hjemvist til fornyet be-
handling i førsteinstans.
Det er endvidere hensigten i medfør af kystbeskyttelseslo-
vens § 1, stk. 2, at ændre klageadgangen efter kysthabitatbe-
kendtgørelsen. Den planlagte ændring vil indebære, at mini-
steren efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i særlige
tilfælde kan træffe afgørelse om, at klageadgangen i be-
kendtgørelsens § 11 kan afskæres for kystbeskyttelsespro-
jekter, der vedrører kommunale fællesprojekter efter kystbe-
skyttelseslovens kapitel 1 a. Lovforslaget indebærer ikke en
ændring af de beskyttelseshensyn, der i øvrigt skal tages ef-
ter bekendtgørelsen. Det er ikke hensigten, at ministerens
klageadgang kan afskæres.
Til nr. 3
Efter kystbeskyttelsesloven § 18 a, stk. 10, har rettidig
klage opsættende virkning. Dog kan den myndighed, der har
truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige reparations- og
afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig kla-
ge. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan bestemme, at klage
ikke har opsættende virkning. I forhold til kommunale fæl-
lesprojekter er myndigheden den eller de stedlige kommu-
nalbestyrelser. Miljø- og Fødevareklagenævnets og kommu-
nalbestyrelsens mulighed for at bestemme, at klage ikke har
opsættende virkning har et meget snævert anvendelsesområ-
de og vil kun finde anvendelse i forhold til akutte og uforud-
sete problemstillinger, men med betydelig risiko for enten
værdier eller mennesker til følge.
15
Efter kystbeskyttelseslovens § 6, stk. 1, kan kommunalbe-
styrelsen træffe afgørelse om ekspropriation til gennemfø-
relse af kystbeskyttelsesforanstaltninger i projekter, der er
igangsat efter § 1 a. Det følger af lovens § 6, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at ekspropriere
arealer med en offentlig myndighed eller et lag som fremti-
dig ejer, hvis det af hensyn til kystens pleje eller kystbeskyt-
telsen må anses for at være af væsentlig betydning, at myn-
digheden eller laget, jf. § 7, stk. 1, har ejendomsret til
strandbredden, forlandet foran et dige eller en kyststræk-
ning, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller
anden sammenhængende landvegetation.
Ved det foreslåede 4. pkt., har klage efter § 6, stk. 1 eller
2, ikke opsættende virkning, når klageadgangen afskæres ef-
ter § 18, stk. 4.
Lovforslaget ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen
først kan træffe afgørelse om ekspropriation, når der er givet
tilladelse til det kommunale fællesprojekt efter § 3, stk. 1.
Det foreslåede 4. pkt., ændrer ikke på, at erstatningsudmå-
lingen fortsat vil kunne blive genstand for sædvanlig prøvel-
se ved taksationskommissionen og overtaksationskommissi-
onen, ligesom der vil være adgang til at indbringe såvel
spørgsmålet om ekspropriation som erstatningsudmålingen
for domstolene. I de tilfælde, hvor Miljø- og Fødevarekla-
genævnet efter en klage over ekspropriation enten ophæver,
ændrer eller hjemviser afgørelsen til fornyet behandling, kan
det have den konsekvens, at kommunen kan blive erstat-
ningsansvarlig i forhold til de ejere af fast ejendom, der er
berørt, såfremt kommunen er gået i gang med etablering af
kystbeskyttelsesprojektet.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det følger af miljøvurderingslovens § 48, stk. 1 og 2, at en
afgørelse efter § 10 om, at myndigheden ikke skal gennem-
føre en miljøvurdering af planer og programmer eller æn-
dringer deri, og myndighedens afgørelse, som træffes ved
gennemførelse af en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, kan på-
klages efter reglerne fastsat i den lovgivning, som planen el-
ler programmet er udarbejdet i henhold til.
Bestemmelserne omfatter bl.a. kommune- og lokalplaner
for de kystbeskyttelsesanlæg (projekter), som er udarbejdet i
henhold til planloven, og som kan påklages til Planklagen-
ævnet efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Det betyder, at
miljøvurderinger af kommune- og lokalplaner efter planlo-
ven kan påklages til Planklagenævnet.
Det følger videre af § 48, stk. 3 og 4, at afgørelser efter
lovens § 10 og § 8, stk. 1, for planer, som ikke er udarbejdet
i henhold til lov, eller hvor den pågældende lov ikke giver
mulighed for at klage, kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet for så vidt angår retlige forhold.
Det betyder, at såfremt der ikke er mulighed for at kunne
påklage efter regler fastsat i lovningen, kan miljøvurderinger
af planer påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Så-
fremt erhvervsministeren afskærer adgangen til at klage
over planen eller ændringer heri efter den foreslåede § 58,
stk. 4, i planloven, vil der ikke være mulighed for at påklage
efter regler fastsat i lovgivningen, hvorfor miljøvurderinger
efter miljøvurderingslovens § 48, stk. 3 og 4, i stedet kan på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Ved den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 3, 2. pkt., i
miljøvurderingsloven, fastsættes, at afgørelsen efter § 10 ik-
ke kan påklages af andre end miljøministeren, hvis er-
hvervsministeren efter § 58, stk. 4, efter planloven har truf-
fet afgørelse om at afskære adgangen til at klage over planen
eller ændringer deri. Tilsvarende foreslås ved indsættelsen
af § 48, stk. 4, 2 pkt., at afgørelsen efter § 8, stk. 1, ikke kan
påklages af andre end miljøministeren, hvis erhvervsmini-
steren efter § 58, stk. 4, i lov om planlægning har truffet af-
gørelse om at afskære adgangen til at klage over planen eller
ændringer deri.
Forslaget indebærer, at der i disse særlige tilfælde ikke vil
være mulighed for selvstændigt at klage over afgørelser ved-
rørende miljøvurderingen af planer og ændringer heri til
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
De foreslåede bestemmelser i miljøvurderingslovens § 48,
stk. 3 og 4, vil kun finde anvendelse, hvis erhvervsministe-
rens beslutning om, at afskære klageadgangen over planen
eller ændringer heri efter planloven er truffet forud for kom-
munalbestyrelsens afgørelse efter miljøvurderingsloven § 10
henholdsvis § 8, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på miljø-
vurderinger og screening for miljøvurdering ift. kommune-
og lokalplaner, der vedrører et kystbeskyttelsesprojekt eller
ændring af et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelses-
lovens § 1 a.
Såfremt erhvervsministeren træffer afgørelse om afskæ-
ring af klage over en kommune- eller lokalplan efter planlo-
ven, som udelukkende omfatter et kystbeskyttelsesprojekt
eller et projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf.
kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse, følger det af de foreslå-
ede ændringer af miljøvurderingsloven, at miljøvurderinger
af disse planer ikke kan påklages.
Såfremt en kommune- eller lokalplan omfatter mere end et
kystbeskyttelsesprojekt eller et projekt om ændring af et
kystbeskyttelsesanlæg, og erhvervsministeren har afskåret
klageadgangen, for så vidt angår kystbeskyttelsesprojektet
eller projektet om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, vil
miljøvurderingen ikke kunne påklages i relation til kystbe-
skyttelsesprojektet eller projektet om ændring af et kystbe-
skyttelsesanlæg. Miljøvurderingen af resten af kommune-
eller lokalplanen vil imidlertid kunne påklages til Plankla-
genævnet.
Hvis en plan eller et program har grænseoverskridende
indvirkninger og dermed berører en eller flere nabostater, vil
vedtagelsen af planen fortsat blive offentliggjort med en kla-
gevejledning, som vil rette sig mod indbringelse for domsto-
lene.
Til nr. 3
Efter miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, kan afgørelser ef-
ter miljøvurderingslovens § 21 påklages for så vidt angår
16
retlige spørgsmål, afgørelser efter § 25 og afgørelser efter §
46 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-
handler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
I kystbeskyttelsesprojekter, der forudsætter en miljøvurde-
ring, vil en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1,
som udgangspunkt erstatte afgørelsen efter miljøvurderings-
lovens § 25, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens § 9, nr. 6.
Som udgangspunkt vil afskæring af klage derfor skulle ske
efter reglerne i kystbeskyttelsesloven. Da miljøbegrebet i
miljøvurderingsloven er det bredest mulige inden for miljø-
retten, kan der imidlertid være tilfælde, hvor en tilladelse ef-
ter kystbeskyttelsesloven ikke giver hjemmel helt eller del-
vist til et projekt, hvorfor der skal gives en selvstændig tilla-
delse efter miljøvurderingslovens § 25. Derfor foreslås, at
der også skal være mulighed for, i særlige tilfælde at afskæ-
re klageadgangen efter lovens § 25.
Det foreslås derfor, at der med indsættelsen af ny § 49,
stk. 3, i miljøvurderingsloven skabes hjemmel til, at miljø-
ministeren efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i sær-
lige tilfælde træffer afgørelse om, at klageadgangen over af-
gørelser efter § 21 eller § 25 om projekter omfattet af § 3,
stk. 1, i lov om kystbeskyttelse i sager, der er igangsat efter
samme lovs § 1 a, helt eller delvist afskæres. Med delvist
menes, at ministerens klageadgang ikke afskæres.
Afgørelse om at afskære klageadgangen i forhold til afgø-
relser efter § 25 om VVM-tilladelse i sager vedrørende pro-
jekter efter lov om kystbeskyttelse § 3, stk. 1, i sager, der er
igangsat efter samme lovs § 1 a, vil ske i sjældne situationer.
Det er hensigten, at miljøministeren vurdering af, hvorvidt
der er tale om et særligt tilfælde, og at klageadgangen derfor
skal afskæres, skal tage udgangspunkt i en konkret vurde-
ring og afvejning af kvalificerede samfundsmæssige kriteri-
er, som vejer tungere end eventuel øvrige overordnede, nati-
onale eller lokale interesser, f.eks. projekter om kystbeskyt-
telse, hvor en forsinkelse vil skabe betydelig usikkerhed for
private eller offentlige værdier.
Det er hensigten, at der ved afgørelser om afskæring af
klage efter miljøvurderingsloven skal gælde de samme krite-
rier som ved afskæring af klage efter kystbeskyttelsesloven.
Følgende kriterier forventes at indgå i ministerens vurde-
ring:
1) Sandsynligheden for oversvømmelse og/eller erosion,
herunder sandsynligheden for gentagne oversvømmelser in-
den for en kort årrække. En højere sandsynlighed for, at et
område udsættes for oversvømmelse og/eller erosion, vil
vægte for en afskæring af klageadgang.
2) Væsentlige private eller offentlige værdier truet af
oversvømmelse og/eller erosion. Det betyder, at et kystbe-
skyttelsesprojekt, der beskytter et område med stor sårbar-
hed, vil vægte for muligheden for at afskære klageadgang.
Sårbarhed kan eksempelvis være befolkning, kulturarv, are-
alanvendelse, potentielt forurenende virksomheder og infra-
struktur.
3) Det pågældende områdes historik i forhold til over-
svømmelser og/eller erosion, herunder størrelsen på skade-
udgifter. Såfremt området har været oversvømmet tidligere,
vil det tale for en afskæring af klage.
4) Antallet af beskyttede hustande. Det betyder, at områ-
der med mange husstande vil tale for en afskæring af klage-
adgang.
5) Konsekvenser for menneskers fysiske eller psykiske
sundhed. Dette kan både være konsekvenser, som er sket, el-
ler som formodes kan ske, hvis området oversvømmes eller
udsættes for kysterosion.
6) Øvrige relevante og betydende samfundsmæssige for-
hold.
Det er hensigten, at der under anvendelse af ovennævnte
kriterier vil skulle lægges særlig vægt på, at der er et aktuelt
og betydeligt behov for kystbeskyttelse, og at der foreligger
særlige forhold, der taler imod at følge den normale proce-
dure. Det skal videre kun være muligt at afskære klagead-
gangen, hvor sandsynligheden for erosion eller en over-
svømmelseshændelse, som udløser behovet for kystbeskyt-
telse, vurderes at være aktuel og betydelige. Det vil i forbin-
delse med anvendelse af kriterier ikke kunne tillægges vægt,
hvor stor sandsynligheden for en klage vurderes at være.
I forhold til kriterierne vurderes det uhensigtsmæssigt at
fastsætte objektive kriterier for, hvornår klageadgangen kan
afskæres. Derfor angives eksempelvis ikke konkret, hvor
mange husstande eller hvor store værdier, der skal til, for at
afskæring af klageadgang er en mulighed, da der vil være ta-
le om en konkret individuel vurdering i hvert tilfælde. De
enkelte kriterier vægtes individuelt, og der foretages en sam-
let skønsmæssig vurdering af, om der er kvalificerede og
tungtvejende grunde til at afskære klageadgangen i en kon-
kret situation.
Lovforslaget ændrer ikke på den proces, som kommunal-
bestyrelsen skal gennemføre, før der træffes afgørelse efter
miljøvurderingslovens § 21 eller § 25, herunder iagttagelse
af en række retssikkerhedsmæssige aspekter såsom partshø-
ring af berørte borgere m.v.
Det er hensigten, at inden kommunalbestyrelsen ansøger
om at afskære klageadgangen, vil det være en forudsætning,
at alle sagsbehandlingsskridt, som efter lovgivningen er
nødvendige for, at kommunalbestyrelsen kan træffe endelig
afgørelse efter § 21 og § 25, skal være gennemført. Der skal
således være sket en høring efter § 35, stk. 1, nr. 1, samt ef-
ter kysthabitatbekendtgørelsens § 4, stk. 1, og eventuel § 4,
stk. 3 og 5. I sager om et kystbeskyttelsesprojekt, der er om-
fattet af miljøvurdering, skal kommunalbestyrelsen foretage
en høring efter miljøvurderingslovens § 35, stk. 1, nr. 2 og
3. I de sjældne tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse efter
§ 25 skal der være sket en høring efter § 35, stk. 1, nr. 2 og
3.
Med henblik på høringen efter miljøvurderingslovens §
35, stk. 1, nr. 3, skal myndigheden bl.a. offentliggøre, miljø-
konsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger
og udkast til afgørelse om tilladelse. Udkast til tilladelse ef-
ter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, skal således være en
17
del af høringen omfattet af samme lovs § 5, stk. 2, såfremt
der er tale om et VVM-pligtigt projekt.
Når en kommunalbestyrelse træffer afgørelse om, at et
projekt ikke forudsætter udarbejdelse af en miljøvurdering,
så vil denne afgørelse som hovedregel blive meddelt
samtidig med tilladelsen efter kystbeskyttelseslovens § 3,
stk. 1. Derfor vil kommunalbestyrelsen skulle anmode om
afskæring af klage efter både kystbeskyttelsesloven og mil-
jøvurderingsloven. Der vil ligeledes skulle anmodes om af-
skæring af klage efter både miljøvurderingsloven og kystbe-
skyttelsesloven i de sjældne tilfælde, hvor der skal meddeles
tilladelse både efter miljøvurderingslovens § 25 og en
VVM-pligtig tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk.
1. I de tilfælde, hvor der træffes afgørelse om VVM-pligt,
vil der dog ikke samtidig eller umiddelbart i forlængelse bli-
ve truffet afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1,
hvorfor ansøgning om klageafskæring alene vil skulle ske
efter miljøvurderingsloven.
Det er endvidere hensigten, at kommunalbestyrelsens an-
søgning om afskæring af klageadgang skal indeholde en be-
skrivelse af kystbeskyttelsesprojektet, høringssvar, en be-
grundelse for ansøgning om afskæring af klageadgang samt
kommunalbestyrelsens udkast til den endelige afgørelse ef-
ter § 21 eller § 25. Derudover er det hensigten, at miljømini-
steren skal kunne anmode om yderligere materiale til brug
for sagens afgørelse. I forbindelse med afgørelse om klage-
afskæring foretager miljøministeren ikke en prøvelse af det
foreliggende sagsmateriale, som klageafskæringen vedrører.
Ministerens afgørelser skal i øvrigt træffes under overhol-
delse af almindelige forvaltningsretlige regler og principper,
herunder om partshøring af borgere med væsentlig, indivi-
duel interesse i sagens udfald forud for, at ministeren træffer
afgørelse. Miljøministeren kan til brug for sin afgørelse be-
de Kystdirektoratet om en faglig vurdering, herunder i for-
hold til den udtalelse Kystdirektoratet giver efter kystbe-
skyttelseslovens § 2, til brug for en vurdering af, om en kon-
kret ansøgning opfylder kriterierne. Miljøministerens afgø-
relse vil ikke kunne påklages til anden administrativ instans.
Hvis miljøministeren beslutter at afskære klageadgangen ef-
ter kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 4, træffes der ligeledes,
hvis relevant, afgørelse om at afskære klageadgangen efter
miljøvurderingslovens § 49, stk. 3.
Forslaget vil indebære, at muligheden for at afskære kla-
geadgangen også gælder afgørelser vedrørende projekter,
som tidligere har været påklaget og hjemvist til fornyet be-
handling i førsteinstans.
Det følger af miljøvurderingslovens § 50, at miljøministe-
ren er klageberettiget efter § 48, stk. 3 og 4, og § 49, stk. 1.
Hvis et projekt har grænseoverskridende indvirkninger og
dermed berører en eller flere nabostater, vil afgørelsen om
projektet fortsat blive offentliggjort med en klagevejledning,
som vil rette sig mod indbringelse for domstolene.
Til § 3
Til nr. 1
I sager om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner,
kan retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet, jf. plan-
lovens § 58, stk. 1, nr. 3. Hvis kommunalbestyrelsen træffer
beslutning om ikke at tilvejebringe en lokalplan for et kyst-
beskyttelsesanlæg efter planlovens § 13, stk. 8, kan beslut-
ningen herom også påklages til Planklagenævnet efter plan-
lovens § 58, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Klager om retlige spørgsmål har ikke opsættende virk-
ning, medmindre Planklagenævnet konkret bestemmer det.
I sager om landzonetilladelse er der fuld prøvelse i Plan-
klagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, dvs. nævnet
kan efterprøve både retlige og skønsmæssige spørgsmål.
Rettidig klage over en landzonetilladelse har opsættende
virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.
Erhvervsministeren og enhver med retlige interesse i sa-
gens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov
om nationalparker og visse landsdækkende foreninger og or-
ganisationer er klageberettigede efter § 58, stk. 1, nr. 1 og 3,
jf. § 59.
Ved det foreslåede stk. 4, kan erhvervsministeren efter an-
søgning fra en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde træffe
afgørelse om, at klageadgangen efter stk. 1, nr. 1 over afgø-
relser om landzonetilladelser, jf. § 35 eller efter stk. 1, nr. 3
over afgørelser om kommuneplaner, jf. kapitel 4 og afgørel-
ser om lokalplaner, jf. kapitel 5, hvori et kystbeskyttelses-
projekt eller et projekt om ændring af et kystbeskyttelsesan-
læg, jf. kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse indgår, for så
vidt angår kystbeskyttelsesprojektet eller projektet om æn-
dring af et kystbeskyttelsesanlæg, helt eller delvist afskæres.
Med delvist menes, at erhvervsministerens klageadgang ik-
ke afskæres.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at såfremt en
kommune- eller lokalplan, en beslutning om ikke at udstede
lokalplan eller en landzonetilladelse, alene vedrører et kyst-
beskyttelsesprojekt eller et projekt om ændring af et kystbe-
skyttelsesanlæg, vil erhvervsministeren kunne afskære kla-
geadgangen for hele kommune- eller lokalplanen, beslutnin-
gen eller landszonetilladelsen.
Såfremt en kommune- eller lokalplan eller en landzonetil-
ladelse omfatter mere end et kystbeskyttelsesprojekt eller et
projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, vil er-
hvervsministeren kun kunne afskære klageadgangen, for så
vidt angår kystbeskyttelsesprojektet eller projektet om æn-
dring af et kystbeskyttelsesanlæg.
Dette kunne f.eks. være relevant, såfremt en lokalplan bå-
de omfattede et kystbeskyttelsesprojekt og nogle boliger. I
sådan et tilfælde, ville det kun være lokalplanen for så vidt
angik kystbeskyttelsesprojektet, som kunne blive afskåret
for klageadgang, imens lokalplanen for så vidt angik boli-
gerne fortsat ville kunne blive påklaget til Planklagenævnet.
Hvis erhvervsministeren har afskåret klageadgangen i en lo-
kalplan for et kystbeskyttelsesprojekt, kan Planklagenævnet
ikke tage stilling til lokalplanen for så vidt angår kystbeskyt-
telsesprojektet, men kun til resten af lokalplanen om boli-
gerne, og kystbeskyttelsesprojektet vil da ikke blive forsin-
18
ket af en klage eller en eventuel hjemvisning i forhold til
resten af lokalplanen om boligerne.
Det samme gør sig gældende, hvis det drejer sig om en
kommuneplan og landzonetilladelse.
I praksis må det imidlertid forventes, at kommunalbesty-
relserne udarbejder kommune- og lokalplaner og landszone-
tilladelser, som alene vedrører kystbeskyttelsesprojekter, så-
ledes at det er hele kommune- eller lokalplanen eller landzo-
netilladelsen, som kan afskæres for klageadgang, således at
der ikke er noget, som kan påklages til Planklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på kom-
mune- og lokalplaner, beslutninger om at ikke at udarbejde
lokalplan og landzonetilladelser vedrørende kystbeskyttel-
sesprojekter eller projekter om ændring af et kystbeskyttel-
sesanlæg efter kystbeskyttelseslovens § 1 a, dvs. kommuna-
le fællesprojekter om kystbeskyttelse. Klageadgangen vil
derfor efter lovforslaget ikke kunne afskæres i forhold til
øvrige kystbeskyttelsesprojekter.
Det er hensigten, at erhvervsministerens vurdering af,
hvorvidt der er tale om et særligt tilfælde, og at klageadgan-
gen derfor kan afskæres, vil skulle tage udgangspunkt i en
konkret vurdering og afvejning af kvalificerede samfunds-
mæssige kriterier, som vejer tungere end eventuel øvrige
overordnede, nationale eller lokale interesser, i forhold til
kommune- eller lokalplaner, beslutninger om ikke at udar-
bejde lokalplan eller landzonetilladelser om projekter om
kystbeskyttelse, hvor en forsinkelse vil skabe betydelig usik-
kerhed for private eller offentlige værdier.
Følgende kriterier forventes at indgå i erhvervsministerens
vurdering:
1) Sandsynligheden for oversvømmelse og/eller erosion,
herunder sandsynligheden for gentagne oversvømmelser in-
den for en kort årrække. En højere sandsynlighed for, at et
område udsættes for oversvømmelse og/eller erosion, vil
vægte for en afskæring af klageadgang.
2) Væsentlige private eller offentlige værdier truet af
oversvømmelse og/eller erosion. Det betyder, at et kystbe-
skyttelsesprojekt, der beskytter et område med stor sårbar-
hed, vil vægte for muligheden for at afskære klageadgang.
Sårbarhed kan eksempelvis være befolkning, kulturarv, are-
alanvendelse, potentielt forurenende virksomheder og infra-
struktur.
3) Det pågældende områdes historik i forhold til over-
svømmelser og/eller erosion, herunder størrelsen på skade-
udgifter. Såfremt området har været oversvømmet tidligere,
vil det tale for en afskæring af klage.
4) Antallet af beskyttede husstande. Det betyder, at områ-
der med mange husstande vil tale for en afskæring af klage-
adgang.
5) Konsekvenser for menneskers fysiske eller psykiske
sundhed. Dette kan både være konsekvenser, som er sket, el-
ler som formodes kan ske, hvis området oversvømmes eller
udsættes for kysterosion.
6) Øvrige relevante og betydende samfundsmæssige for-
hold.
Det er hensigten, at der under anvendelse af bl.a. oven-
nævnte kriterier vil skulle lægges særlig vægt på, at der er et
aktuelt og betydeligt behov for kystbeskyttelse, og at der
foreligger særlige forhold, der taler imod at følge den nor-
male procedure. Det skal videre kun være muligt at afskære
klageadgangen, hvor sandsynligheden for erosion eller en
oversvømmelseshændelse, som udløser behovet for kystbe-
skyttelse, vurderes at være aktuel og betydelige. Det vil i
forbindelse med anvendelse af kriterier ikke kunne tillægges
vægt, hvor stor sandsynligheden for en klage over en kom-
mune- eller lokalplan, beslutning om ikke at udarbejde en
lokalplan eller landzonetilladelse vurderes at være.
I forhold til kriterierne vurderes det uhensigtsmæssigt at
fastsætte objektive kriterier for, hvornår klageadgangen kan
afskæres. Derfor angives eksempelvis ikke konkret, hvor
mange husstande eller hvor store værdier, der skal til, for at
afskæring af klageadgang er en mulighed, da der vil være ta-
le om en konkret individuel vurdering i hvert tilfælde. Det er
hensigten, at de enkelte kriterier vægtes individuelt, og at
der foretages en samlet skønsmæssig vurdering af, om der er
kvalificerede og tungtvejende grunde til at afskære klagead-
gangen i en konkret situation.
Lovforslaget ændrer ikke på den proces, som kommunal-
bestyrelsen skal gennemføre forud for vedtagelse af en kom-
mune- eller lokalplan, beslutning om ikke at udarbejde lo-
kalplan eller meddelelse af en landzonetilladelse, herunder
iagttagelse af en række retssikkerhedsmæssige aspekter, sås-
om offentliggørelse og partshøring.
Det er hensigten, at inden kommunalbestyrelsen ansøger
om at afskære klageadgangen, vi det være en forudsætning,
at alle sagsbehandlingsskridt, som efter lovgivningen er
nødvendige for, at kommunalbestyrelsen kan vedtage en
kommune- eller lokalplan eller træffe afgørelse om landzo-
netilladelse, skal være gennemført.
Der skal således i forhold til kommune- og lokalplaner
være sket en høring efter planlovens § 24, stk. 3-7. Planfor-
slaget skal endvidere være fremsendt til erhvervsministeren,
og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder
efter planlovens § 25, hvorved indsigelsesadgangen for
myndighederne mod planforslag i planloven fastholdes. En-
delig skal der efter planlovens § 26 være sket underretning
af ejerne af de ejendomme, der er omfattet af planforslaget,
og lejere i og brugere af disse ejendomme, og til lejerne og
brugerne af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområ-
de, hvis det har væsentlig betydning for dem, samt til diver-
se foreninger og organisationer. Derudover skal kommunal-
bestyrelsen opfylde almindelige krav i forhold til planer,
herunder miljøvurdering af planerne.
I forhold til landzonetilladelser skal der være sket en
skriftlig orientering om ansøgningen om landzonetilladelse
til naboerne til den omhandlede ejendom efter planloven §
35, stk. 4.
I forhold til afgørelse om ikke at tilvejebringe en lokalplan
efter planlovens § 13, stk. 8, er der ikke et lovkrav om hø-
ring.
19
Endvidere er det hensigten, at kommunalbestyrelsens an-
søgning om afskæring af klageadgang skal indeholde forslag
til kommune- eller lokalplan eller landzonetilladelse, hø-
ringssvar, høringsnotat, en begrundelse for ansøgningen om
afskæring af klageadgang samt kommunalbestyrelsens ud-
kast til den endelige kommune- eller lokalplan eller landzo-
netilladelse. For så vidt angår afgørelsen om ikke at tilveje-
bringe en lokalplan, skal ansøgningen indeholde en begrun-
delse for, at der ikke skal tilvejebringes en lokalplan og en
begrundelse for ansøgningen. Derudover er det hensigten, at
erhvervsministeren skal kunne anmode om yderligere mate-
riale til brug for sagens afgørelse. I forbindelse med afgørel-
se om klageafskæring foretager erhvervsministeren ikke en
prøvelse af det foreliggende materiale, som klageafskærin-
gen vedrører.
Erhvervsministerens afgørelser skal i øvrigt træffes under
overholdelse af almindelige forvaltningsretlige regler og
principper, herunder partshøring af borgere med væsentlig,
individuel interesse i sagens udfald forud for, at ministeren
træffer afgørelse. Erhvervsministeren kan til brug for sin af-
gørelse bede Kystdirektoratet om en faglig vurdering, herun-
der i forhold til den udtalelse Kystdirektoratet giver efter
kystbeskyttelseslovens § 2, til brug for en vurdering af, om
en konkret ansøgning opfylder kriterierne. Erhvervsministe-
rens afgørelse kan ikke efter planloven påklages til anden
administrativ instans.
Forslaget vil indebære, at muligheden for at afskære kla-
geadgangen også gælder kommune- og lokalplaner, beslut-
ninger om ikke at udarbejde lokalplan og landzonetilladel-
ser, som tidligere har været påklaget og hjemvist til fornyet
behandling i kommunalbestyrelsen.
Såfremt erhvervsministeren træffer afgørelse om afskæ-
ring af klage over hele kommune- eller lokalplaner efter
planloven, følger det af de foreslåede ændringer af miljøvur-
deringsloven, at miljøvurderinger af disse planer ikke kan
påklages, se afsnit 2.2.2. og de specielle bemærkninger til §
2, nr. 1 og 2.
Såfremt en kommune- eller lokalplan omfatter mere end et
kystbeskyttelsesprojekt eller et projekt om ændring af et
kystbeskyttelsesanlæg, og erhvervsministeren har afskåret
klageadgangen, for så vidt angår kystbeskyttelsesprojektet
eller projektet om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg i
kommune- eller lokalplanen, vil miljøvurderingen af kom-
mune- eller lokalplanen ikke kunne påklages i relation til
kystbeskyttelsesprojektet eller projektet om ændring af et
kystbeskyttelsesanlæg. Resten af miljøvurderingen af kom-
mune- eller lokalplanen vil imidlertid kunne påklages til
Planklagenævnet, se afsnit 2.2.2. og de specielle bemærk-
ninger til § 2, nr. 1 og 2.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2020, med
henblik på, at kommunalbestyrelser med verserende kystbe-
skyttelsesprojekter, herunder planer, miljøvurderinger og
landzonetilladelser, umiddelbart efter ikrafttrædelsen, har
mulighed for at ansøge om afskæring af klageadgang.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet kystbe-
skyttelsesloven, miljøvurderingsloven og planloven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, jf. kystbeskyttelseslovens
§ 27, miljøvurderingslovens § 59 og planlovens § 70.
20
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af
21. januar 2019, foretages følgende ændring:
§ 18. Afgørelser efter loven, der er truffet af kommunal-
bestyrelsen eller miljø- og fødevareministeren, eller efter
bemyndigelse fra miljø- og fødevareministeren, jf. § 18 c,
stk. 1, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår
retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Afgørelser efter § 2 a, stk. 3, §§ 19 a-19 c, § 19 d,
stk. 1, § 19 e, § 19 g, stk. 4, og § 22 kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Afgørelser efter § 3, stk. 1, i sager, der er igangsat
efter § 1 a, kan i deres helhed påklages til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
1. I § 18, stk. 3, indsættes efter § 2 a, stk. 3,:
»§ 18, stk. 4,«
2. I § 18 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4. Miljøministeren kan efter ansøgning fra en kommu-
nalbestyrelse i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at klage-
adgangen over afgørelser efter § 3, stk. 1, i sager, der er
igangsat efter § 1 a, helt eller delvist afskæres.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om klage over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen el-
ler miljø- og fødevareministeren efter regler udstedt i med-
før af loven. Miljø- og fødevareministeren kan herunder be-
stemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan på-
klages til anden administrativ myndighed.
§ 18 a. ---
Stk. 1-9. ---
Stk. 10. Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan
den myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at
uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal
iværksættes uanset rettidig klage. Miljø- og Fødevarekla-
genævnet kan bestemme, at klage ikke har opsættende virk-
ning.
2. I 18 a, stk. 10, indsættes som 4. pkt.:
»Klage efter § 6, stk. 1 eller 2, har ikke opsættende virkning,
når klageadgangen er afskåret efter § 18, stk. 4.«
Stk. 11. ---
§ 2
I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af
25. oktober 2018, foretages følgende ændringer:
§ 48. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Er planen eller programmet eller ændringer deri ik-
ke udarbejdet i henhold til lov, eller giver den pågældende
1. I § 48, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
21
lov ikke mulighed for klage, kan afgørelsen efter § 10 om, at
myndigheden ikke skal gennemføre en miljøvurdering af
planer og programmer eller ændringer deri, påklages til Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læ-
ge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.
»Afgørelsen kan dog ikke påklages, hvis erhvervsministe-
ren efter § 58, stk. 4, i lov om planlægning har truffet afgø-
relse om at afskære adgangen til at klage over planen eller
ændringer deri efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.«
Stk. 4. Er planen eller programmet eller ændringer deri ik-
ke udarbejdet i henhold til lov, eller giver den pågældende
lov ikke mulighed for klage, kan myndighedens afgørelse,
som træffes ved gennemførelsen af en miljøvurdering efter
§ 8, stk. 1, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår
retlige spørgsmål.
2. I § 48, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Afgørelsen kan dog ikke påklages, hvis erhvervsministe-
ren efter § 58, stk. 4, i lov om planlægning har truffet afgø-
relse om at afskære adgangen til at klage over planen eller
ændringer deri efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.«
Stk. 5. ---
§ 49. Afgørelser efter § 21, for så vidt angår retlige
spørgsmål, afgørelser efter § 25 og afgørelser efter § 46 kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet, jf. dog stk. .
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at klager over afgørelser efter stk. 1 i visse tilfælde skal
behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behand-
ler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
2. I § 49 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. Miljøministeren kan efter ansøgning fra en kommu-
nalbestyrelse i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at klage-
adgangen over afgørelser efter § 21 eller § 25 om projekter
omfattet af § 3, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse i sager, der
er igangsat efter samme lovs § 1 a, helt eller delvist afskæ-
res.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3. Afgørelser i henhold til anden lovgivning, som i
henhold til regler fastsat i medfør af § 15, stk. 4, erstatter af-
gørelser om tilladelse efter § 25, kan påklages efter reglerne
i den lovgivning, som afgørelsen meddeles i henhold til.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om, at ministerens afgørelser efter § 21 vedrø-
rende projekter omfattet af § 17, stk. 4, nr. 1 og 2, påklages
til Energiklagenævnet, og om de nærmere regler herfor.
§ 3
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.
april 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 1712 af 27. decem-
ber 2018, § 1 i lov nr. 1714 af 27. december 2018, lov nr.
1715 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 134 af 25. februar
2020 og § 1 i lov nr. 135 af 25. februar 2020 foretages føl-
gende ændring:
§ 58. Til Planklagenævnet kan påklages:
1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, jf.
dog § 4a, stk. 4 og § 5, stk. 4.
2) …
3) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold,
der er omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af lo-
ven, for så vidt angår retlige spørgsmål.
22
Stk. 2-3 ---
1. I § 58 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra en
kommunalbestyrelse i særlige tilfælde træffe afgørelse om,
at klageadgangen efter stk. 1, nr. 1 over afgørelser om land-
zonetilladelser, jf. § 35 eller efter stk. 1, nr. 3 over afgørelser
om kommuneplaner, jf. kapitel 4 og afgørelser om lokalpla-
ner, jf. kapitel 5, hvori et kystbeskyttelsesprojekt eller et
projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. kapitel 1
a i lov om kystbeskyttelse indgår, for så vidt angår kystbe-
skyttelsesprojektet eller projektet om ændring af et kystbe-
skyttelsesanlæg, helt eller delvist afskæres.«
23