Redegørelse om udvalgte internationale organisationer (OSCE, Europarådet, Østersørådet og det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde).

Redegørelse nr. R 9 (12/3 2020) Folketinget 2019-20
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 12/3 20 om udvalgte internationale
organisationser (OSCE, Europarådet, Østersørådet og det
nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde).
(Redegørelse nr. R 9).
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):
1. INDLEDNING
I denne skriftlige redegørelse om udvalgte internationale or-
ganisationer (OSCE, Europarådet, Østersørådet og det nordi-
ske forsvars- og beredskabssamarbejde) belyses regeringens
fremadrettede prioriteter og forventninger til udviklingen i
de forskellige fora og de seneste aktiviteter i dem.
2. ORGANISATIONEN FOR SIKKERHED OG SAMARBEJDE
I EUROPA (OSCE)
I OSCE arbejdes med det brede sikkerhedsbegreb gennem fo-
kus på følgende tre dimensioner: 1) Den politisk-militære di-
mension; 2) den økonomisk-miljømæssige dimension og; 3)
den menneskelige dimension (menneskerettigheder og de-
mokrati). Af prioriteringsmæssige årsager følger Danmark
hovedsagligt første og tredje dimension. Det danske engage-
ment i OSCE indgår som en del af Danmarks overordnede
multilaterale indsats for at sikre det norm- og regelbaserede
internationale system. Presset herpå ses tydeligt i OSCE, som
er en grundpille i den europæiske sikkerhedsarkitektur. På
den ene side har OSCE de seneste år oplevet en renæssance i
kraft af sin hovedrolle på jorden i håndteringen af konflikten
i Ukraine og dermed understreget sin betydning for europæ-
isk sikkerhed. På den anden side vanskeliggøres samarbejdet
i OSCE af primært Rusland, der underminerer basale OSCE-
principper, tydeligst illustreret af landets rolle i konflikten i
Ukraine. Ligeledes præges OSCE af skarpe værdipolitiske
skillelinjer mellem vestlige lande på den ene side og eksem-
pelvis Rusland, Tyrkiet, Vatikanstaten, Aserbajdsjan og de
centralasiatiske lande på den anden side. Uenigheden kom-
mer særligt til udtryk, når der diskuteres fundamentale fri-
hedsrettigheder, civilsamfundets rolle, frie medier og ligestil-
ling. Slutteligt hersker der grundlæggende uenighed om
OSCE’s tillidsskabende våbenkontroltiltag.
Organisationen har en række redskaber til at skabe stabili-
tet og sikkerhed i Europa og i Europas nærområde. De 16 felt-
missioner fordelt i Østeuropa, på Balkan, i Kaukasus og i Cen-
tralasien arbejder for at implementere OSCE-landenes politi-
ske forpligtigelser med bl.a. fremme af menneskerettigheder
og fundamentale frihedsrettigheder, ytringsfrihed og frie me-
dier, bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet, vol-
delig ekstremisme og trafficking samt styrkelse af grænse-
kontrol og -sikkerhed. I tillæg har OSCE de tre uafhængige in-
stitutioner: Kontoret for Demokratiske Institutioner og Men-
neskerettigheder (ODIHR), Repræsentanten for Frie Medier
(RFOM) og Højkommissæren for Nationale Mindretal
(HCNM). OSCE’s Parlamentariske Forsamling (OSCE PA) bi-
drager gennem et parallelt spor, men som en integreret del af
OSCE, til det normative politiske arbejde.
Forventninger til 2020 og regeringens prioriteter
Den albanske udenrigsminister vil fra 2020 varetage rollen
som OSCE-formand. Sverige indtræder i ledelsestrojkaen, da
den svenske udenrigsminister påtager sig formandskabet i
2021. Herefter følger Polen i 2022. Det fremlagte program for
det albanske formandskab handler i høj grad om at oprethol-
de og genetablere respekten for allerede eksisterende forplig-
tigelser, herunder sikring af menneskerettigheder.
Danmark bidrager med ca. 4,6 millioner euro om året til
OSCE og regeringens hovedprioriteter i OSCE er: 1) Ukraine-
konflikten og indsatsen for at genoprette respekten for vores
fælles principper og regler herunder særligt Helsingforsslu-
takten; 2) den menneskelige dimension og arbejdet for at
styrke menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettig-
heder i hele OSCE samt; 3) implementering og styrkelse af de
konventionelle våbenkontrolaftaler inden for OSCE’s poli-
tisk-militære arbejde.
Konflikten i Ukraine vil fortsat stå centralt på OSCE-dagsor-
denen og i drøftelserne i OSCE’s Permanente Råd. Andet
halvår af 2019 bød på små, men politisk vigtige fremskridt.
Tilbagetrækning af styrker fra tre særligt udpegede områder
banede vejen for afholdelse af det første topmøde i tre år i
Normandiet Fire formatet (N4). Mødet blev holdt i Paris med
deltagelse af den tyske forbundskansler og præsidenterne fra
Frankrig, Ukraine og Rusland og førte bl.a. til den første ud-
veksling af fanger i to år. At disse skridt lykkedes efter flere
år med stilstand, tilskrives i høj grad den nye ukrainske præ-
sident Zelensky. 2020 vil være afgørende i forhold til yderli-
gere implementering af de forpligtigelser, der blev indgået
under mødet i Paris. Mens dette først og fremmest afhænger
af, at der er politisk vilje fra parterne hertil, så er også OSCE
og dennes Særlige Monitorerings Mission (SMM) tiltænkt en
fortsat nøglerolle. For det første sidder OSCE-formandska-
bets Særlige Repræsentant, den nyudnævnte schweizer Heidi
Grau, for bordenden, når Ukraine, Rusland og de væbnede
styrker mødes hver anden uge i den Trilaterale Kontaktgrup-
pe (TCG) for at drøfte implementeringen af Minskaftalerne,
herunder konkretisering af de aftaler, der er indgået i N4 for-
matet. For det andet vil SMM og dens ca. 800 observatører
fortsat spille en vigtig rolle i forhold til at monitorere og rap-
portere om konflikten, herunder tilbagetrækning af styrker.
Danmark har pt. 10 observatører og støtter missionen med et
kernebidrag på ca. 1,2 millioner euro om året. SMM skal iføl-
ge sit mandat observere overtrædelser af Minskaftalerne i
hele Ukraine, inklusiv langs den ukrainsk-russiske grænse og
Krim. Imidlertid tillader Rusland ikke SMM adgang til Krim.
SMM nægtes ligeledes systematisk adgang til visse separa-
tistkontrollerede områder.
2
I det daglige arbejde i Wien prioriterer Danmark, i OSCE’s
menneskelige dimension torturbekæmpelse, beskyttelse og
fremme af fundamentale frihedsrettigheder, mediefrihed og
LGBTI-personers rettigheder. De førnævnte politiske spæn-
dinger og skarpe værdipolitiske skillelinjer ventes forsat at
vanskeliggøre det konsensusbaserede samarbejde i den men-
neskelige dimension i 2020. Presset på OSCE’s uafhængige
organisationer ventes at bestå, hvor særligt ODIHR’s interna-
tionalt anerkendte valgobservationsmetode systematisk kriti-
seres af Rusland. Særligt finder Rusland, at ODIHR er for kri-
tiske overfor østlige lande. Tyrkiets krav om vetoret til at
kunne udelukke bestemte NGO’er fra deltagelse i OSCE’s ak-
tiviteter vil ligeledes fortsat udgøre en væsentlig udfordring i
samarbejdet. Grundet manglende enighed om en fælles vej
frem kan det ikke udelukkes, at Tyrkiet vil blokere for afgø-
rende beslutninger, herunder afholdelsen af den årlige men-
neskerettighedskonference, Human Dimension Implementa-
tion Meeting (HDIM) i Warszawa.
Danmark planlægger i 2020 at være medvært for to større
begivenheder i Wien: den årlige uformelle OSCE-ambassa-
dørprisuddeling »Democracy Defender Initiative,« samt i
samarbejde med ODIHR et arrangement med henblik på at
markere 30-året for Københavnerdokumentet. Danmark del-
tager desuden i OSCE’s særlige vennegruppe for journali-
sters sikkerhed, der støtter og komplimenterer OSCE’s me-
diefrihedsrepræsentants vagthundsarbejde på et tidspunkt,
hvor mediefriheden er under markant politisk og finansielt
pres i flere OSCE-lande.
Inden for OSCE’s politisk-militære arbejde vil der i 2020 fort-
sat være fokus på implementering og på styrkelse af de kon-
ventionelle våbenkontrolaftaler, idet dialogen og forhandlin-
gerne i OSCE´s Forum for Security Co-operation er et af de få
formelle fora, hvor der fortsat er en åben kanal mellem Rus-
land og vestlige lande på ekspertniveau. 2019 viste, at den
europæiske sikkerhedsarkitektur, som de konventionelle vå-
benkontrolaftaler er en del af, fortsat er under hårdt pres og i
et vist omfang under afvikling. Konventionel våbenkontrol i
Europa har været forsøgt moderniseret og opdateret, og Dan-
mark fremlagde derfor sammen med en række ligesindede
lande i oktober 2019 et ambitiøst moderniseringsforslag for
Wiendokumentet. Arbejdet med at fremme forslaget vil fort-
sætte i 2020, men som følge af russisk modvilje er der ikke
udsigt til, at den tiltrængte modernisering af aftalen kan gen-
nemføres på kort sigt. Open Skies observationsflyvningerne
udfordres af Rusland, der bl.a. begrænser observationsflyv-
ninger over Kaliningrad Oblast og har afvist overflyvning af
den russiske militærøvelse Tsentr-2019. USA har igangsat en
evaluering af Open Skies Traktaten, og der er forlydender
om, at amerikansk udtræden kan være en mulighed. Dan-
mark tillægger traktaten og dens bevarelse betydelig værdi
som et bærende tillidsskabende instrument i den internatio-
nale sikkerhedsarkitektur.
Inden for Cybersikkerhed har fokus været på implemente-
ring af allerede vedtagne frivillige tillidsskabende foranstalt-
ninger, idet der ikke umiddelbart er udsigt til vedtagelse af
yderligere frivillige tillidsskabende foranstaltninger. Forvent-
ningen til 2020 er således begrænset. Den såkaldte »Strukture-
ret Dialog« i OSCE, der bidrager til at opretholde en vis dialog
om trusselsopfattelser, risikoreduktion og våbenkontrol-rela-
terede spørgsmål fortsætter i 2020. Arbejdet blev igangsat
med OSCE-topmødet i Hamborg i 2016 og var i vidt omfang
en reaktion på våbenkontrolregimernes krise og i videre for-
stand et forsøg på at samle stumperne af den europæiske sik-
kerhedsarkitektur. De konkrete resultater af »Struktureret
Dialog« udestår dog.
3. EUROPARÅDET
I starten af 2020 er Europarådet – takket være indsatsen fra
bl.a. det danske formandskab for Ministerkomitéen i 2017/18
– i bedre form end længe. Rusland vendte i juni 2019 efter
fem års fravær tilbage til arbejdet i den Parlamentariske For-
samling (PACE) og har siden betalt de tilbageholdte budget-
bidrag. Der er dog fortsat et udestående vedrørende rentebe-
taling. Ministerkomitéen og PACE har som led i arbejdet med
at håndtere krisen med Rusland arbejdet tæt sammen, hvilket
har bidraget til konstruktive og tillidsfulde samarbejdsrelati-
oner, der vil kunne vise sig nyttige i det fremtidige arbejde.
Endvidere fik organisationen med det nye 2-års budget ved-
taget i november 2019 en økonomisk saltvandsindsprøjtning i
form af en større bevilling kombineret med enighed i Mini-
sterkomitéen om en reformdagsorden. Sidstnævnte vil forhå-
bentlig bidrage til en modernisering og fremtidssikring af ar-
bejdet i organisationen. Generalsekretær Marija Pejcinovic
Buric, tidligere kroatisk udenrigsminister, der overtog posten
fra nordmanden Thorbjørn Jagland i september 2019, har
endvidere fået en god start. Hun ønsker, at arbejdet i organi-
sationen i højere grad fokuseres på kerneområder som men-
neskerettigheder, retsstatsopbygning og demokrati, og at de
nødvendige reformer gennemføres.
Dønningerne og modsætningerne efter krisen med Rus-
land har ikke helt lagt sig endnu. Ukraine, Georgien og de tre
baltiske lande har været utilfredse med den løsning, som i
juni 2019 banede vejen for russisk tilbagevenden til arbejdet i
PACE. Ukraine lagde i efteråret 2019 delvist arbejdet i Euro-
parådet på is, men vendte i starten af 2020 tilbage med en
fuldtallig parlamentarikerdelegation på PACE-sessionen den
27.-31. januar 2020. Det samme er Rusland og de russiske
PACE-parlamentarikere. Det er en positiv udvikling, men
gnidningerne må forventes at fortsætte; bl.a. mangler Rus-
land stadig at betale et større renteudestående til organisatio-
nen. Det er også positivt, at menneskerettighedskommissær
Dunja Mijatovic kort besøgte Rusland i april 2019. Et mere
omfattende besøg for Mijatovic til Rusland, bl.a. Nordkauka-
sus, har været planlagt i nogen tid, men er blevet udsat flere
gange, senest et planlagt besøg i februar 2020.
Som led i bestræbelserne på at finde en løsning på krisen
mellem PACE og Rusland blev der i maj 2019 opnået enighed
om at udarbejde en fælles procedure, der skal anvendes ved
håndtering af fremtidige krænkelser af Europarådets Statut.
Den skal gøre op med ubalancen i de to organers anvendelse
af sanktionsinstrumentet, så man sikrer, at der er en fælles til-
gang, hvilket ikke har været tilfældet under Ruslands-krisen.
Den nye procedure blev godkendt af PACE på sessionen i ja-
nuar 2020 og efterfølgende vedtaget af Ministerkomitéen i
starten af februar 2020.
I 2020 bliver de centrale opgaver for regeringen at sikre, at
de positive udviklingstendenser i Europarådet fortsætter, så
man lægger de senere års krisetilstand endegyldigt bag sig.
Organisationen skal have mulighed for at fokusere på sine
kerneopgaver: demokrati, retsstatsprincipper og menneske-
rettigheder i de 47 medlemslande. Europarådet har fortsat en
central rolle at spille på det europæiske kontinent som samar-
bejds- og dialogforum og som forbillede for organisationer på
andre kontinenter. De seneste års krise har haft den positive
sideeffekt at skærpe opmærksomheden på højeste politiske
3
niveau i Europa på organisationens styrker og svagheder,
herunder behovet for at gennemføre reformer af Europarå-
dets struktur, arbejdsopgaver, interne og eksterne samar-
bejdsformer m.v.
Reformerne, som Danmark har bidraget til at igangsætte,
skal være med til at modernisere og fremtidssikre organisati-
onen bl.a. ved at se på, hvor der skabes reel merværdi i sam-
menligning med andre internationale organisationer som EU
og OSCE. Det kan bl.a. betyde, at der er opgaver, som skal
skæres væk, fordi de bedre udføres i en anden organisation.
Samtidig kan det også indebære, at Europarådet skal befatte
sig med nye opgaver. Et eksempel på dette er regulering af
kunstig intelligens, hvor Europarådet kan være ideelt place-
ret til at udvikle nye standarder. En særlig ad hoc gruppe
nedsat i 2019 (CAHAI) arbejder med dette spørgsmål.
Efter et aktivt og vellykket fransk formandskab, som bl.a.
havde fokus på arbejdet med udvikling af en fælles procedu-
re ved statutkrænkelser, har Georgien formandskabet frem til
maj 2020, hvorefter Grækenland overtager. Formandskabet
har sat fokus på bl.a. miljø og menneskerettigheder, børn og
unges situation samt civilsamfundsinddragelse. Georgien
skulle medio maj i år have været vært for det årlige udenrigs-
ministermøde i hovedstaden Tbilisi, men har ultimo februar
2020 besluttet, at mødet i stedet skal finde sted i Europarå-
dets hovedkvarter i Strasbourg.
I 2020 vil der tillige være fokus på i arbejdet i centrale og
vigtige institutioner som Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstol og Venedig-kommissionen, der i år har hhv. 70-
års og 30-års jubilæum.
Fra regeringens side vil arbejdet med fortsat reform af det
europæiske menneskerettighedssystem igangsat bl.a. under
dansk formandskab med København-erklæringen fra april
2018 blive fulgt tæt.
En af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols helt store
udfordringer har været den omfattende sagsmængde. Hel-
digvis synes de tiltag, som over de seneste år er blevet gen-
nemført for at nedbringe antallet af sager, generelt at have
virket, om end antallet af nye sager steg lidt fra 2018 til 2019.
Pr. 31. december 2019 var antallet af verserende sager 59.800.
Der er stadig meget få danske sager ved Domstolen, men i
2020 vil to danske sager komme til behandling ved Domsto-
lens højeste instans, Storkammeret, der kun behandler de al-
lermest vigtige og principielle sager. Endelig kan det nævnes,
at det er yderst positivt og velfortjent, at Danmarks dommer
ved Domstolen, Jon Fridrik Kjølbro, i december 2019 blev
valgt som vicepræsident for tre år som udtryk for den tillid
og anseelse, han nyder blandt dommerkollegerne i Stras-
bourg. Det skal også nævnes, at forhandlingerne om EU’s til-
træden til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
efter flere års stilstand, vil genstarte i løbet af de kommende
måneder.
Venedig-Kommissionens arbejde med retsstatssituationen i
medlemslandene er meget vigtigt og ventes at få lige så stor –
hvis ikke større – betydning de kommende år. Kommissionen
tager løbende stilling til lovgivningen i medlemslandene.
Ofte anmoder staterne selv Kommissionen om at udtale sig
om forfatningsret og ny lovgivning. Venedig-Kommissionens
udtalelser er efterspurgte af bl.a. EU, herunder om lovgivnin-
gen i Polen, Ungarn og Rumænien, og har spillet en central
rolle i at lægge pres på disse landes indsats på retsstats- og
demokratiområdet. Så sent som i januar 2020 gennemførte
Kommissionen et hastebesøg i Polen med henblik på at un-
dersøge ny kontroversiel lovgivning på retsstatsområdet
nærmere, hvilket gav anledning til endnu en kritisk udtalelse
fra Venedig-Kommissionen
I de forskellige organer i Europarådet følges menneskeret-
tighedssituationen i medlemslandene. Navnlig udviklingen i
lande som Rusland, Tyrkiet, Aserbajdsjan og Ukraine har haft
en central placering på organisationens dagsorden, hvilket
må forventes også at være tilfældet fremover.
Menneskerettighedssituationen i Rusland er fortsat bekym-
rende, og antallet af russiske sager ved den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol steg i 2019 betydeligt til mere end
15.000, således at Ruslands andel af det samlede antal sager
ved Domstolen pr. 31. december 2019 androg over 25 procent.
Der rejses løbende kritik af forholdene i landet, herunder be-
handlingen af LGBTI-personer og religiøse mindretal, f.eks.
Jehovas Vidner. Senest har præsident Putins planlagte forfat-
ningsreformer givet anledning til bekymring, både i Mini-
sterkomiteen og i PACE som på den seneste samling anmode-
de Venedig-kommissionen om en udtalelse.
Tyrkiet er fortsat genstand for fuld monitorering i PACE i
lyset af menneskerettighedssituationen i landet, herunder
bl.a. de mange fængslinger. Der er endvidere bekymring ved-
rørende ytringsfriheden i landet og retsstatsprincipperne.
Dialogen mellem Tyrkiet og Europarådet videreføres med
henblik på bl.a. at forhindre tyrkiske krænkelser af den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention. En betydelig del af
klagesagerne ved den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol vedrører Tyrkiet. Det har vakt bekymring, at den politi-
ske ledelse i Tyrkiet udtrykkeligt udtaler, at man ikke anser
afgørelserne fra Domstolen for bindende. Venedig-kommissi-
onen har med jævne mellemrum forholdt sig kritisk til for-
skellige tyrkiske lovinitiativer. Europarådets generalsekretær
besøgte i december 2019 Tyrkiet og havde bl.a. møder med
udenrigsminister Çavusoglu.
Menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan er stærkt be-
kymrende. Landet har betydelige vanskeligheder med at leve
op til sine menneskerettighedsforpligtelser. Omfanget af poli-
tisk motiverede fængslinger er problematisk. Den fortsatte
fængsling i mere end tre år af politikeren, journalisten og
bloggeren, Ilgar Mammadov i strid med en dom fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2014 har påkaldt
sig særlig kritik og fordømmelse. Aserbajdsjan løslod i sep-
tember 2018 Mammadov efter pres fra Ministerkomitéen,
men løsladelsen var ikke betingelsesløs, hvorfor Ministerko-
mitéen opretholdt en særlig klagesag ved Domstolen. Dom-
stolen slog i en udtalelse i sagen fra maj 2019 fast, at Aser-
bajdsjans manglende efterlevelse af dommen fra 2014 i sig
selv var en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention. Det er endvidere blevet stærkt kritiseret, at
Aserbajdsjan tilsyneladende helt bevidst – og trods krav fra
bl.a. Ministerkomitéen – forhindrede Mammadov i at stille op
til parlamentsvalget i landet den 9. februar 2020.
Europarådets handlingsplan for Ukraine for 2018-2021,
som Danmark har ydet betydelig støtte til, vil stå centralt i or-
ganisationens arbejde med landet, herunder navnlig for at
bringe landets lovgivning, institutioner og praksis i overens-
stemmelse med Europarådets standarder. Venedig-kommissi-
onen afgav i december 2019 kritiske udtalelser om ny ukra-
insk sproglovgivning og domstolsreform.
Arbejdet i PACE har det seneste år været præget af navnlig
krisen i forhold til Rusland, se ovenfor, og anklager om kor-
ruption, men forsamlingen synes at have lagt både krise og
korruptionsanklager bag sig. Det øger tilliden til Forsamlin-
gen, der spiller en meget vigtig rolle i Europarådet som inspi-
rator og rådgiver for Ministerkomitéen. Det er yderst posi-
4
tivt, at samarbejdet mellem de to hovedorganer i Europarå-
det er blevet forbedret det seneste år. Forsamlingen beslutte-
de under sin januar-session i 2020 som et advarselssignal til
Polen vedrørende de seneste kontroversielle domstolsrefor-
mer at gøre landet til genstand for fuld monitorering, hvilket
bl.a. indebærer tilbagevendende besøg af PACE-rapportører
og løbende plenumdebatter om situationen i Polen. Forman-
den for Folketingets PACE-delegation Lars Aslan Rasmussen
blev i januar 2020 valgt til vicepræsident for Forsamlingen.
Danmark vil i Europarådet det kommende år bl.a. have fo-
kus på reformarbejdet i organisationen, herunder som omtalt
oven for arbejdet med fortsat reform af det europæiske men-
neskerettighedssystem, og bakke op om Venedig-Kommissio-
nens arbejde med retsstatssituationen i medlemslandene.
Endvidere vil Danmark i tråd med regeringens udenrigs-
politiske prioriteter være aktiv, når organisationen behandler
menneskerettighedssituationen i lande som Rusland og Tyr-
kiet, ligesom Danmark økonomisk yder støtte særligt til
Europarådets arbejde i Ukraine vedrørende bl.a. korruptions-
bekæmpelse. Hertil kommer, at man fra dansk side i Europa-
rådet vil følge arbejdet på ligestillings-, børne-, handicap-,
ungdoms- og torturområdet tæt i opfølgning af bl.a. indsat-
sen under Danmarks formandskab for Ministerkomitéen.
4. ØSTERSØRÅDET
Dansk formandskab for Østersørådet og reformproces
Danmark varetager formandskabet for Østersørådet frem til
den 1. juli 2020. Regeringens vigtigste prioritet er at få fulgt
op på de reformer, som det på udenrigsministermødet i Jur-
mala i juni 2019 blev besluttet at gennemføre for at gøre orga-
nisationen mere fleksibel og effektiv og for at sikre bedre
synergier med øvrige samarbejdsfora. Derudover er det en
prioritet for regeringen at bringe den regionale politiske dia-
log tilbage til Østersørådet. Danmark vil derfor afholde et
udenrigsministermøde i 2020 med henblik på at drøfte emner
af fælles interesse for landene i regionen. Dette afviger fra de
seneste års udenrigsministermøder i Østersørådet, hvor fo-
kus har været på internt rettede drøftelser om organisatio-
nens udvikling snarere end den regionale politiske dialog.
Med udenrigsministermødet under det danske formandskab
håber regeringen at kunne sætte præcedens for fremtidige
udenrigsministermøder i Østersørådet og vise, at organisati-
onen igen kan bruges til regional dialog med alle lande i regi-
onen inkl. Rusland.
Task Force on Trafficking in Human Beings
Ekspertgruppen om menneskehandel har i 2019 afsluttet et
projekt, der bl.a. har haft fokus på at udvikle en transnational
referencemekanisme, dvs. en oversigt over menneskehandel-
sindsatsen og kontaktoplysninger på relevante myndigheder
og aktører involveret heri i medlemslandene i Østersørådet
samt i Bulgarien, Rumænien og Ukraine.
Som led i det danske formandskab for task forcen blev der
i efteråret 2019 afholdt et møde med fokus på online bekæm-
pelse af menneskehandel, f.eks. brug af internettet i efter-
forskning. Aktiviteterne under formandsskabet vil i 2020
særligt fokusere på menneskehandel til tvangsarbejde, hvor
der bl.a. afholdes et seminar med fagpersoner. Danmark del-
tager desuden i et projekt, som i udvalgte lande i regionen
inkl. Danmark skal belyse karakteren af menneskehandel til
tvangsarbejde og udfordringer i forhold til retsforfølgelse.
Endelig vil der være fokus på udarbejdelse af en ny strategi
for task forcen efter 2020 samt offentliggørelsen i 2020 af en
rapport, som beskriver udviklingen på området og indsatser-
ne i de enkelte lande i task forcen.
Expert Group on Children at Risk
Danmark var vært for et ekspertgruppemøde i København i
november 2019 med temaet »Forebyggelse, identifikation,
tidlig indsats og relevante indsatser til udsatte børn og un-
ge«. På dette møde blev endvidere indledt drøftelser om for-
nyelse af det nuværende mandat.
Danmark vil igen i maj 2020 afholde et ekspertgruppemø-
de, hvor temaet vil være »Trivsel for anbragte børn og børne-
venlig sagsbehandling«. Ekspertgruppen vil på dette møde
vedtage mandat for det videre arbejde. Det forventes, at man-
datet vil være gældende i en femårs periode, fremfor som
hidtil en treårs periode. På baggrund af drøftelserne i novem-
ber 2019 forventes en justering af de nuværende priorite-
ringsområder: 1) Forebyggelse, tidlig intervention og familie-
indsatser, 2) Et børnevenligt retssystem, 3) Omsorg for børn i
migration, 4) Trivsel for anbragte børn og 5) Beskyttelse mod
overgreb. Disse områder vurderes fortsat af relevans for del-
tagerlandenes udveksling af viden og for de enkelte landes
udvikling af disse områder.
Expert Group on Sustainable Development
Ønsket om en bæredygtig region i overensstemmelse med de
globale bæredygtighedsmål har været et gennemgående
tema for rådets arbejde siden etableringen i 1992. Som et red-
skab til at fremme implementeringen af de globale bæredyg-
tighedsmål har rådet i en årrække haft en fast arbejdsgruppe,
som arbejder med bæredygtighed. Rådet vedtog på sit møde
i Reykjavik i 2017 handlingsplanen »Baltic 2030 Action Plan:
Realizing the Vision«, der dækker en meget stor del af FN’s
globale bæredygtighedsmål.
Ekspertgruppens mandat blev fornyet i foråret 2019 og
gælder for de næste 3 år. Danmark har været optaget af, at
gruppens aktiviteter relateret til fremme af de globale bære-
dygtighedsmål i Østersøregionen fremover sker på projekt-
plan, således at det skaber konkret merværdi og ikke overlap-
per med arbejdet med bæredygtighedsmålene i andre, større
fora, som de fleste Østersølande deltager i. Danmark har un-
der sit formandskab for Østersørådet valgt at fokusere på kli-
matilpasning, der er ét af de områder, hvor man i Østersøre-
gionen langt fra har indfriet FN’s verdensmål. Danmark vil i
den forbindelse afholde en workshop i maj 2020, som om-
handler vidensdeling i forhold til risikovurdering og klima-
tilpasning i relation til oversvømmelser og erosion.
Ekspertgruppen vil i 2020 også gøre status på henholdsvis
implementering af verdensmålene i regionen samt »Baltic
2030 Action Plan« med afsæt i en opdateret version af rap-
porten fra 2018, »Baltic 2030 – Bumps on the road«. Desuden
vil gruppen fortsætte arbejdet med at involvere unge i reali-
seringen af verdensmålene.
Expert Group on Sustainable Maritime Economy
Søfartsstyrelsen varetager formandsskabet for »Expert Group
on Sustainable Maritime Economy«. Ekspertgruppen har
bl.a. fokus på bæredygtig blå vækst og på at skabe balance
mellem økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i den
maritime sektor. Formatet for arbejdet i gruppen blev redefi-
neret under det svenske formandskab (2017-2018) og skal
vurderes igen i 2021. Danmark støttede forlængelsen af man-
datet som en forsøgsperiode på at reformere gruppens aktivi-
teter, som Danmark tidligere har anset som en duplikation af
5
eksisterende maritime Østersøfora, herunder EU’s Østersø-
strategi. Danmark finder det dog gavnligt, at man mellem
Østersølandene deler viden og erfaringer om og fra den ma-
ritime sektor, særligt med ikke-EU lande.
Under formandskabet 2019-2020 fokuserer Søfartsstyrel-
sen på tiltag der kan bidrage til at reducere luftforurening
samt på mulighederne for at skabe bedre rammebetingelser
for klimavenlige forretningsmodeller i Østersøregionen. I
den forbindelse afholdes en konference omhandlende land-
strøm og de kommercielle muligheder, som ligger heri.
Civil Protection Network
Som en del af det danske formandskab for Civilbeskyttelses-
netværket afholdt Beredskabsstyrelsen i november 2019 et
Baltic Excellence Programme-seminar over tre dage. Temaet
for seminaret var klimaforandringer, og hvordan man hånd-
terer de udfordringer den hyppigere og ødelæggende fore-
komst af ekstremt vejr medfører.
I juni 2020 vil det danske formandskab afholde møde for
generaldirektørerne for civilbeskyttelsesorganisationerne i
København. Netværket fokuserer på samarbejde med ci-
vilsamfundet og på beredskabsmæssige udfordringer og til-
pasninger i lyset af klimaforandringerne.
5. DET NORDISKE FORSV
ARS- OG
BEREDSKABSSAMARBEJDE
Danmark tillægger et stærkt nordisk samarbejde på forsvars-
området og beredskabsområdet stor betydning. I 2020 vareta-
ger Danmark formandskabet for både det nordiske forsvars-
samarbejde i NORDEFCO og det nordiske beredskabssamar-
bejde i regi af Haga-samarbejdet. Dette giver Danmark særlig
mulighed for at præge det nordiske samarbejde på forsvars-
og beredskabsområdet.
På forsvarsområdet bliver et særligt vigtigt arbejde at ska-
be fremdrift i implementeringen af NORDEFCO Vision 2025,
som er rettesnoren for udviklingen af det nordiske forsvars-
samarbejde i de kommende år. Visionen, som de nordiske for-
svarsministre underskrev i november 2018, omfatter, foruden
16 fælles mål, også en ambition om et tættere nordisk for-
svarssamarbejde, som strækker ud over fredstid til krise og
konflikt.
I 2019 blev diskussionen om, hvordan denne ambition skal
realiseres, påbegyndt. Det er en diskussion, som vil fortsætte
i 2020. Der er ikke tale om, at det nordiske forsvarssamarbej-
de skal være en militær alliance. Diskussionen tager derimod
udgangspunkt i, at det er evnen til og rammerne for at samar-
bejde, som skal styrkes i forhold til forskellige konfliktni-
veauer.
Et vigtigt resultat i 2019 var derfor etableringen af en
NORDEFCO krisekonsultationsmekanisme, som redskab for
styrket informationsdeling og konsultationer mellem de nor-
diske lande. Mekanismen kan aktiveres i en situation, hvor
den regionale stabilitet eller et nordisk lands territoriale inte-
gritet eller sikkerhed er truet. Formålet med mekanismen er
at bidrage til et fælles situationsbillede og give mulighed for
at koordinere holdninger til f.eks. internationale hændelser,
der har betydning for sikkerheden i den nordiske region. Me-
kanismen blev afprøvet af de nordiske forsvarsministre i ef-
teråret på det sikre NORDEFCO kommunikationssystem. Det
er en målsætning under det danske formandskab at gøre de
nordiske lande endnu mere fortrolige med mekanismen gen-
nem tilbagevendende øvelser.
Et andet vigtigt fremskridt i 2019 var beslutningen om at
udvide den eksisterende aftale om anvendelse af flylandings-
baser i andre nordiske lande i tilfælde af f.eks. dårlige vejrfor-
hold til også at omfatte bevæbnede fly.
Herudover gennemførtes den tilbagevendende nordiske
flyøvelse, »Arctic Challenge Exercise«, for første gang – i et
nært samarbejde med USA – som en højintensiv flagniveau
øvelse. Ud over de nordiske lande og USA deltog en række
europæiske lande i »Arctic Challenge Exercise«, som var den
største flyøvelse i Europa i 2019.
Under det danske formandskab af NORDEFCO i 2020 vil
Danmark arbejde aktivt for et styrket nordisk forsvarssamar-
bejde på følgende konkrete områder:
– Cybersikkerhed. En ekspertgruppe vil blive nedsat under
dansk ledelse for at undersøge muligheder for tættere
samarbejde og udveksling af erfaringer inden for cybersik-
kerhed.
– Grønt forsvar. Fokus vil særligt være på at mindske CO2-af-
trykket under militære øvelser og udsendelser.
– Arktis. Udgangspunkt i en styrket forsvarspolitisk og mili-
tær dialog og videndeling mellem de nordiske lande om
forhold i Arktis.
– Styrkede nordiske-transatlantiske samt nordisk-baltiske relatio-
ner, da samarbejdet med USA og de baltiske lande er cen-
tralt for at opretholde sikkerheden i den nordiske region.
– Styrke evnen til at samarbejde i fred, krise og konflikt. Det nor-
diske forsvarssamarbejde i NORDEFCO er allerede stærkt,
men har hidtil omhandlet et samarbejde i fredstid. For at
sikre, at de rette mekanismer og værktøjer er til stede også
under krise eller konflikt, undersøges muligheder for
yderligere at styrke samarbejdet.
Et konkret eksempel herpå er den nye krisekonsultationsme-
kanisme, som under det danske formandskab har været an-
vendt af de nordiske ministre til konsultationer om situatio-
nen i Mellemøsten, og som også vil blive afprøvet i øvelses-
sammenhæng.
Endeligt vil muligheder for at styrke det nordiske samar-
bejde på materielområdet blive undersøgt, herunder også i for-
hold til samarbejde med den nordiske forsvarsindustri og
den europæiske forsvarsfond. Under formandskabet afholder
Danmark to forsvarsministermøder, ét i foråret den 30.
marts og ét i efteråret, den 16.-17. november.
Internationalt samarbejder de nordiske lande i forskelli-
ge kontekster og sammensætninger. Et konkret eksempel er
det nordisk-initierede samarbejde om udsendelse af trans-
portfly til FN’s mission i Mali, MINUSMA. Som en del af ro-
tationsordningen skiftes de deltagende lande til at udsende et
transportfly, som transporterer personel og materiel i ram-
men af MINUSMA. Medio november 2019 overtog Danmark
transportflyopgaven fra Norge, og et dansk transportfly fra
Forsvaret er således udsendt i seks måneder frem til medio
maj 2020.
Et andet nordisk samarbejdsområde er rådgivningsstøtte
til opbygning af et NATO-Georgien Fælles Trænings- og Eva-
lueringscenter (NATO-Georgia Joint Training and Evaluation
Centre (JTEC)) i Georgien. Danmark bidrager i 2020 med en
udsendt militær rådgiver fra Hjemmeværnet, der som en del
af NATO’s indsats indgår i et norsk-dansk ledelsesteam for
den internationale stab af rådgivere tilknyttet JTEC.
De nordiske lande, især Danmark og Norge, samarbejder
også i regi af NATO Mission Iraq om uddannelsesopgaver på
den irakiske skole for militær medicin.
I rammen af NORDEFCO bliver der endvidere udbudt en
række kurser, som kan være åbne også for andre end de nor-
6
diske lande. I 2020 planlægger Forsvaret eksempelvis at af-
holde et kursus om civilt-militært samarbejde i en FN ramme.
Det nordiske samarbejde på beredskabsområdet sigter på
at udvikle de enkelte landes modstandskraft over for natur-
og menneskeskabte katastrofer inden for de gældende natio-
nale rammer. Det nordiske samarbejde supplerer samarbejdet
om civilbeskyttelse i regi af EU og NATO.
I det nordiske Haga-beredskabssamarbejde har der i 2019
været fokus på arbejdet med de tre Haga-udviklingsmål
2019-2021:
– Nordisk skovbrands-/naturbrandssamarbejde
– Nordisk samarbejde om kemisk, biologisk, radiologisk og
nukleart beredskab (CBRN)
– Nordisk samarbejde om nødkommunikation
Danmark varetager i 2020 det roterende formandsskab for
det nordiske Haga-beredskabssamarbejde. Danmark vil i det-
te regi bl.a. fortsætte koordinationen og opfølgning på arbej-
det med de tre Haga-udviklingsmål samt et nyt udviklings-
mål vedr. civil-militært samarbejde med vægt på de civile
aspekter; dvs. civil støtte til militære operationer og anven-
delsen af militære kapaciteter under civile kriser, ulykker og
katastrofer. Danmark vil endvidere gøre hybride aktiviteter
med vægt på cybertrusler til en tværgående prioritet, idet der
sættes fokus på, hvordan cybertrusler kan påvirke rednings-
beredskabet, herunder hvordan cyberrisikobilledet udfordrer
tænkningen og den operationelle tilgang til beredskab og kri-
sehåndtering.
Der er planlagt en række nordiske møder på beredskabs-
området henover 2020.
I februar blev der afholdt et ekstraordinært møde for de
nordiske beredskabsdirektører, hvor fokus var på yderligere
at konkretisere det nordiske samarbejde inden for Haga-ud-
viklingsmålene. Desuden vedtoges København-erklæringen
om at styrke samarbejdet, især inden for klimarelaterede eks-
tremvejrshændelser såsom oversvømmelser og natur- og
skovbrande.
I april afholder Beredskabsstyrelsen Nordisk Chefkursus
om »strategisk planlægning i en klimatid«.
I september afholdes et ordinært beredskabsdirektørmøde
i Danmark hvor man bl.a. forventer at drøfte nordiske bidrag
til EU-kapaciteter i regi af rescEU. RescEU blev etableret af
EU’s ministerråd med en revision af EU’s civilbeskyttelses-
mekanisme. Centralt i revisionen er en stående reservestyrke
af beredskabskapaciteter på udvalgte områder, håndtering af
skovbrande samt katastrofemedicinske og CBRN-hændelser.
Da der er lagt op til en regionaliseret udvikling af rescEU, har
de nordiske lande aftalt at koordinere CBRN-samarbejdet i en
nordisk og EU kontekst, da disse kapaciteter er særligt om-
kostningstunge og avancerede.
Endeligt vil der, forventeligt i december måned, blive af-
holdt et ministermøde.
Fra dansk side bidrages der endvidere til arbejdet i NATO
om civilt beredskab og robusthed, herunder om udvikling af
civil støtte til militære operationer som del af værtsnations-
støtte.
Hjemmeværnet har i over 50 år deltaget i samarbejdet om
udvikling af det frivillige Hjemmeværn i Danmark, Norge og
Sverige. Cheferne for de tre landes hjemmeværn mødes en
gang årligt til en konference, SKANDIA, som er rammesæt-
tende for samarbejdet.
SKANDIA-konferencen omhandler emner af fælles rele-
vans for de frivillige forsvars-organisationer i Norden, f.eks.
om kapaciteter og organisering, optimering af uddannelse og
træning, rekruttering og fastholdelse af frivillige soldater.
Under det danske værtsskab i 2020 vil et af temaerne være re-
kruttering og fastholdelse af frivillige soldater.
De tre landes hjemmeværnsskoler gennemfører en række
fælles kurser, udveksler kursister og samarbejder om udvik-
ling af uddannelser.
Hjemmeværnet samarbejder herudover med skoler i de
baltiske lande om udvikling af specialkurser og udveksling af
elever.
I 2019 afholdtes møder mellem de nordiske hjemmeværns-
chefer og cheferne for de frivillige militære organisationer i
Estland, Letland og Litauen i rammen af dialogforummet
SCANBAL. Det overordnede tema var de sikkerhedspolitiske
udfordringer i Østersøregionen, herunder cyber-området og
hybride trusler. SCANBAL 2020 vil blive afholdt i Litauen.
Hermed slutter redegørelsen.