Oplæg og powerpoint-præsentationer fra høringen den 4/2-14

INTERNATIONALE –
PRIMÆRT NORSKE OG
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d
Skoleforskning / DPU/IUP/ Aarhus Universitet
PRIMÆRT NORSKE OG
FINSKE - ERFARINGER
MED FORSKNING I OG
UDVIKLING AF
GRUNDSKOLENS FAG
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)
Moderat norsk succes med
kundskabsløft og kompetence- og
kvalitetsudvikling i grundskolen
 Svagt forbedrede norske PIRLS (2012),TIMSS
(2012) og PISA (2013) kan fortolkes som
begyndende positive resultater af statslig
satsning på kundskabsløft,
satsning på kundskabsløft,
kompetenceudvikling og kvalitet i skolen.
 Stortingsmeldingen ”Kvalitet i skolen” (2008)
var et grundlag for en sådan ny statslig
satsning på kompetenceudvikling og
videruddannelse for lærere.
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 2
Rapport: «Kompetanse for kvalitet
– strategi for videreutdanning av
lærere»” (2013)
 Rapporten er udarbejdet af Oxford Research og
Skoleforskning på AU /DPU, og handler om
evalueringen af Norges nationale strategi for
evalueringen af Norges nationale strategi for
efter- og videreuddannelse af lærere.
 Formålet var, at give et billede af uddannelsernes
niveau, relevans og forskningsbasering.
 Resultaterne af evalueringen er overvejende
positive.
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 3
Norge: statslig satsning på
kompetenceudvikling fortsættes
 Strategien videreføres 2014-2015 med et
regionalt samarbejde mellem universiteter og
professionshøjskoler om bl.a. udvikling og
fordeling af studietilbud og om fortsat
fordeling af studietilbud og om fortsat
kortlægning af behovene.
 Satsningen har også medført mulighed for
universitetsbaseret læreruddannelse og en
slags autorisationsforløb for lærere
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 4
Rapportens pointer vedr. lærerens rolle
i forhold til kvalitet i norsk skole:
 Lærerens ekspertise og kapacitet er den mest
betydningsfulde enkeltfaktor for at forklare
elevernes læringsudbytte
 Lærerkvalitet korrelerer signifikant og
 Lærerkvalitet korrelerer signifikant og
positivt med elevresultater
 Skolesystemets kvalitetsgrænse går ved
kvaliteten af dets lærere
 Efter- og videreuddannelse af lærere skal
foregå på universitetsniveau for at løfte
lærernes faglige fordybelse og kompetence.
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 5
Den finske folkeskole er stadig
blandt verdens allerbedste.
 I PISA 2000, 2003, 2006, 2009 og 2012 er de
finske resultater “best in the west” og blandt
de allerbedste i verden i læsning, naturfag og
de allerbedste i verden i læsning, naturfag og
matematik.
 Den finske skole er flere gange af OECD
betegnet som “verdens bedste” med både
“high quality and high equity”
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 6
Forskning i og udvikling af grundskolens
fag sker i FINLAND på universiteternes
pædagogiske institutter
 I 1970’erne fusionerede professionshøjskolerne
(seminarierne) med universiteterne og dannede
kernen i de nye pædagogiske institutter på 7
kernen i de nye pædagogiske institutter på 7
regionale universiteter.
 Samtidig blev der på de pædagogiske
institutter oprettet nye stillnger i
”undervisning i skolefagene” (fagdidaktik)
 Senere kom fagdidaktiske professorater og -
forskningsprogrammer til.
 07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 7
Fra grundskolelærer til professor
i fagdidaktik i FINLAND
 Læreruddannelse med minimum en bachelor
og en kandidat i et eller to skolefag på
universitetet
 Særlige læringsteoretiske og didaktiske
 Særlige læringsteoretiske og didaktiske
moduler på det pædagogiske institut.
 Undervisningspraksis i pågældende skolefag
 En ph.d på området
 Nogle års forskningserfaring
 Så kan man ansøge om en professorstilling.
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 8
Integration af teori og praksis på
området ”forskning i og udvikling af
grundskolens fag” i FINLAND.
 Forskning i fagene, fagdidaktisk forskning og
læreruddannelse finder sted på samme
institution, nemlig på universiteterne, og
institution, nemlig på universiteterne, og
integreres på de pædagogiske institutter.
 Samarbejde mellem de pædagogiske
institutter og faginstitutterne. En forsker i
fysik kan således i perioder skifte mellem
ansættelse på institut for fysik og på
læreruddannelsen på institut for pædagogik. .
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 9
Eksempel på aktuel finsk lærer
efter- og videreuddannelse
 Uddannelse af lærere som vejledere/
mentorer indenfor fagene og faglige områder
som fx læse- og inklusionsvejledning.
som fx læse- og inklusionsvejledning.
 Vejleder- og mentoruddannelserne er
forankrede på universiteterne
 Uddannelserne ledes af en professor i
didaktik for pågældende fag/område. De er
således forskningsbaserede
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 10
LUMA centre i FIN: synergi mellem
skoler, læreruddannelse og forskning
 På LUMA-centre arbejder grundskolelærere
sammen med forskere fra universiteternes
fagdidaktiske miljøer
I LUMA projekterne formidles og udvikes
 I LUMA projekterne formidles og udvikes
universiteternes forskningsresultater i forhold til
fx:
 1. fagdidaktik. 2. medier og IT. 3. Hands-on og
”DIY” aktiviteter for offentligheden.

07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 11
To læreruddannelser i FINLAND
 Finsk læreruddannelse har to grene i
forhold til grundskolens fag:
 1. klasselæreruddannelsen, som sigter
bredt med undervisning i en række af
bredt med undervisning i en række af
grundskolens fag i 1.-6. kl., dog med
specialisering i 2-3 fag
 2. faglæreruddannelsen til 7.-9. kl. og til
ungdomsuddannelsesniveau (16-19 årige)
med bachelor og kandidatuddannelse i 1-3
skolefag.
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 12
Læreruddannelse i FINLAND
foregår på universitetet
 Begge finske læreruddannelser finder sted på
universitetets pædagogiske institut.
 Begge læreruddannelser er også 5 årige med en
bachelor og en kandidatdel. Lærere i Finland er
bachelor og en kandidatdel. Lærere i Finland er
således altid kandidater og ikke (som i DK)
bachelorer.
 Lærerudd. er dermed forskningsbaseret.
 Alle skolefag har en fagdidaktisk enhed på
universitetet med professorater i pågældende
fags didaktik. 07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 13
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 14
Teori og praksis hænger sammen
i finsk læreruddannelse
 Lærerne på øveskolerne er
universitetsansatte og medvirker i
læreruddannelse, pædagogisk
udviklingsarbejde, forskning, og efter- og
udviklingsarbejde, forskning, og efter- og
videreuddannelse af lærerne.
 En del af lærerne på disse øveskoler har ph.d i
fagdidaktik indenfor grundskolens fag.
 Fagdidaktisk teori og praksis forenes således i
øveskolelærerne
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 15
Kun de bedste bliver lærere
 Rekruttering til finsk læreruddannelse: kun
de mest velkvalificerede bliver optaget
 I 2012 var der 1783 ansøgere til 120
studiepladser på klasselæreruddannelsen på
studiepladser på klasselæreruddannelsen på
Helsinki Universitet
 6,7% af ansøgerne blev optaget efter
optagelsesprøve og optagelsesinterview.
 På de øvrige universiteter og på
faglæreruddannelsen var situationen
tilsvarende.
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 16
07-02-2014
FT-høring 040214. Frans Ørsted Andersen 17


Bidrag til høringen den 4. februar fra Niels Egelund
Dansk Læreruddannelse
Læreruddannelsen har i Danmark en tradition for at være en generalistuddannelse, hvor pædagogik og
almen didaktik har haft en relativt stor placering. Først fra 1954 indførtes linjefag, og frem til omkring
årtusindskiftet var der ringe vægt på, om lærerne havde linjefag som grundlag for deres undervisning
bortset fra fysik/kemi og sprogfagene. Først ved indførelsen af kvalitetsrapporter i 2006 blev andelen af
lærere, der underviser i deres linjefag en kvalitetsparameter, der blev gjort op. I dag sker ca. 70 % af
undervisningen i folkeskolen af linjefagsuddannede lærere. Det er først i den nye skolereform, der for alvor
lægges vægt på linjefagsdækning. Danske lærere opfatter kun i lav grad sig selv som faglærere, og de
efterspørger i høj grad efteruddannelser i pædagogiske og psykologiske emner, og der er lille vægt på at
opnå akademiske kompetencer.
Det er stadig efter den seneste reform af læreruddannelse sådan, at et linjefag kun fylder 0,6 – 9,9 årsværk.
I de fleste andre lande vil en læreruddannelse bestå af en universitetsbacheloruddannelse i et fag (3
årsværk) og 1 årsværks pædagogik og fagdidaktik for at opnå undervisningskompetence. I disse lande
opfatter lærerne sig som faglærere, og de efterspørger i høj grad faglige og fagdidaktiske
videreuddannelser, der kan føre til en kandidatgrad. Af denne grund rummer universiteterne store faglige
og fagdidaktiske områder.
Efteruddannelse af lærere og forskning i folkeskolens fag
Danmarks Lærerhøjskole etablerede cand.pæd. uddannelserne i 1965, disse omfattede pædagogik,
psykologi og samtlige folkeskolens fag. Der var institutter for pædagogik og psykologi og alle folkeskolens
fag. Pædagogik og psykologi omfattede imidlertid mere end 75 % af kandidatproduktionen, og de
væsentligste opgaver for faginstitutterne var at tilbyde lærere efteruddannelse i fagene.
Ved etableringen af DPU i 2000 blev efteruddannelsesaktiviteterne flyttet til CVU’erne, og den nye ledelse
nedprioriterede de faglige enheder til fordel for pædagogisk psykologi, pædagogisk antropologi,
pædagogisk sociologi og pædagogisk filosofi, og efter kort tid var der kun nogle relativt snævre miljøer
tilbage i dansk, matematik og naturfag. De stærkeste kræfter forlod DPU til fordel for KU og RUC. Der
uddannes i dag et meget lille antal cand.pæd.’er i fagdidaktik. Lærere udgør kun ca. 20 % af IUP’s
studerende.
Internationalt set har efteruddannelse af lærere og forskning i skolefag en større placering, end det er
tilfældet i Danmark. Det skyldes først og fremmest, at de som ovenfor nævnt er en større satsning på fag –
at man som ovenfor nævnt uddanner faglærere. Efter- og videreuddannelse er i mange lande en betingelse
for, at man kan opretholde sin autorisation som lærer, og der er defineret et bestemt minimumsomfang af
efteruddannelse, fx fem dage eller 100 timer pr. år. Ikke sjældent skal lærerne selv finansiere deres efter-
og videreuddannelse, der så efterfølgende giver anledning til løntillæg eller avancement – i øvrigt
avancementsmuligheder, der endnu ikke kendes i det danske system.
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)


Folketingshøring 04.02.14. Frans Ørsted Andersen. Skoleforskning. Aarhus Universitet / IUP (DPU).
1
Internationale – primært norske og finske -
erfaringer med forskning i og udvikling af
grundskolens fag.
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, Skoleforskning, IUP (DPU).
Norge: Kundskabsløft, kompetenceudvikling og videreuddannelse af grundskolens lærere
1. Svagt forbedrede PIRLS (2012), TIMSS (2012) og PISA (2013) kan fortolkes som positive resultater af
statslig satsning på kundskabsløft, kompetenceudvikling og kvalitet i skolen. Stortingsmeldingen
”Kvalitet i skolen” (2008) var grundlaget for en sådan ny statslig satsning på kompetenceudvikling
og videruddannelse for lærere. Satsningen har også medført mulighed for universitetsbaseret
læreruddannelse og en slags autorisationsforløb for lærere. Kunnskapsdepartementet, Nasjonalt
råd for lærerutdanning, Utdanningsforbundet, Skolenes Landsforbund, Norsk lektorlag og Norsk
skolelederforbund udviklede i fællesskab en strategi der blev iværksat i 2009-2011 ”Kompetanse
for kvalitet – strategi for videreutdanning av lærere”, evalueret 2012-2013 af AU/DPU.
2. Rapport: «Kompetanse for kvalitet – strategi for videreutdanning av lærere»” (2013). Rapporten
er udarbejdet af Oxford Research og Skoleforskning på AU /DPU som delrapport 2 fra arbejdet med
evaluering af Norges nationale strategi for efter- og videreuddannelse af lærere.
Uddannelsestilbuddene (for lærere) er undersøgt ud fra kursernes fag- og studieplaner og via
spørgeskemaer og interview. Formålet er, at give et billede af uddannelsernes niveau, relevans og
forskningsbasering. Undersøgelserne peger overordnet på foreløbigt moderat gode resultater af
implementeringen af strategien.
3. Statslig satsning på kompetenceudvikling og videreuddannelse af lærere fortsættes 2014-15.
Strategien er aftalt videreført de kommende år med et regionalt samarbejde mellem universiteter
og professionshøjskoler. De samarbejder blandt andet om udvikling og fordeling af studietilbud og -
steder og om kortlægning af behovene, herunder for fjern- og Internetbaseret undervisning.
4. Rapportens pointer vedr. lærerens rolle i forhold til kvalitet i skolen:Lærerens ekspertise og
kapacitet er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for at forklare elevernes læringsudbytte.
Lærerkvalitet korrelerer signifikant og positivt med elevresultater. Skolesystemets kvalitetsgrænse
går ved kvaliteten af dets lærere. Efter- og videreuddannelse af lærere skal foregå på
universitetsniveau for at løfte lærernes faglige fordybelse og kompetence.
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)
Folketingshøring 04.02.14. Frans Ørsted Andersen. Skoleforskning. Aarhus Universitet / IUP (DPU).
2
Finland: ”verdens bedste folkeskole” – alle tråde samles på universiteternes
pædagogiske institutter
5. Den finske folkeskole – ja, hele det finske uddannelsessystem – har de sidste 25 år været blandt
verdens bedste. Det er ikke bare PISA men også fx PIRLS og TIMSS og flere andre internationale
komparative studier, der danner baggrund for den placering. En afgørende faktor i denne placering
er kvaliteten af den finske læreruddannelse og den forskningsforankring, der finder sted her.
 I PISA 2000, 2003, 2006, 2009 og 2012 er de finske resultater “best in the west” og (stadig)
blandt de allerbedste i verden i læsning, naturfag og matematik.
 Den finske skole er flere gange af OECD betegnet som “verdens bedste” med både “high
quality and high equity”.
 Det finske uddannelsessystem er fx et af de bedste til at gøre en social forskel / bryde
negativ social arv.
6. Forskning i og udvikling af grundskolens fag sker på universiteternes pædagogiske institutter
(”Departments of Education”). I 1970’erne fusionerede professionshøjskolerne (seminarierne) med
universiteterne og dannede kernen i de nye pædagogiske institutter på 7 regionale universiteter.
Der blev samtidig på de pædagogiske institutter oprettet nye lektorater osv. i ”undervisning i
skolefagene” (fagdidaktik). Senere kom fagdidaktiske professorater og forskningsprogrammer til.
7. Fra grundskolelærer til professor i fagdidaktik. I Finland kan en professor i fagdidaktik starte
karrieren med en læreruddannelse, fx faglæreruddannelsen, med minimum en bachelor og en
kandidat i et eller to skolefag på universitetet (hertil hører særlige, relevante læringsteoretiske og
didaktiske moduler på det pædagogiske institut). Dertil kommer undervisningspraksis i pågældende
skolefag. Derefter skal man tage en ph.d. på området, og så indhente nogle års forskningserfaring.
Til sidst kan man ansøge om en professorstilling.
8. Integration af teori og praksis på området ”forskning i og udvikling af grundskolens fag”.
Forskning i fagene, fagdidaktisk forskning og læreruddannelse finder sted på samme institution,
nemlig på universiteterne, og integreres på de pædagogiske institutter. Der er udvidet samarbejde
mellem de pædagogiske institutter og faginstitutterne. En forsker i fysik kan således i perioder
skifte mellem ansættelse på institut for fysik og på læreruddannelsen på institut for pædagogik.En
ph.d. i et grundskolefags didaktik (fx fagdidaktik for fysik) kan forsvares både på institut for fysik
eller på institut for pædagogik på samme universitet.
9. Et aktuelt finsk eksempel på forskningsbaseret efter- og videreuddannelse indenfor grundskolens
fag. For tiden er der i Finland (minder om situationen i Danmark), gang i uddannelsen af interne
vejledere indenfor fagene i grundskolen. Desuden arbejdes med mentorsystemer, hvor lærere som
led i vidensdeling kan få status som mentor for hinanden. Vejlederuddannelserne er i Finland
forankret på universiteternes pædagogiske institutter men kan være henlagt til kommunale
Folketingshøring 04.02.14. Frans Ørsted Andersen. Skoleforskning. Aarhus Universitet / IUP (DPU).
3
faciliteter. Uddannelserne ledes af en professor i didaktik for pågældende fag/område. De er
således forskningsbaserede.
10. Innovativt finsk tiltag: ”LUMA-centre” en nyskabelse mht. forskning i og udvikling af folkeskolens
fag. Personalet på et LUMA-center består bl.a. af grundskolelærere fra universiteternes øveskoler
(folkeskoler) og universiteternes fagdidaktiske forskere (såvel som almindelige faglige forskere), der
samarbeder om fagdidaktikken og i LUMA centrene udvikler og kommunikerer denne ud il den
brede offentlighed. I øvrigt arbejder LUMA-centrene med: 1. kommunikation og formidling af
universiteternes forskningsresultater. 2. medier og IT. 3. Hands-on og ”DIY” aktiviteter for
offentligheden.
11. Finsk læreruddannelse har to grene i forhold til grundskolens fag: klasselæreruddannelsen, som
sigter bredt med undervisning i en række af grundskolens fag i 1.-6. kl., dog med specialisering i 2
fag, og faglæreruddannelsen til 7.-9. kl. og til ungdomsuddannelsesniveau (16-19 årige). Begge er
universitetsuddannelser, foregår på universiteterne og involverer det pædagogiske institut. Begge
læreruddannelser er også 5 årige med en bachelor og en kandidatdel. Lærere i Finland er således
altid kandidater og ikke (som i DK) bachelorer. Begge finske læreruddannelser er
forskningsbaserede. Alle skolefag og – emner har en fagdidaktiskenhed på universitetet med
professorater i pågældende fags/emnes didaktik.
12. Til de pædagogiske institutter på universiteterne, hvor læreruddannelse, såvel som efter- og
videreuddannelse af lærere er forankret, er knyttet folkeskoler (fungerer som kommunale
distriktsskoler) som øveskoler. Lærerne på øveskolerne er universitetsansatte og medvirker i
læreruddannelse, pædagogisk udviklingsarbejde, forskning, og efter- og videreuddannelse af
lærerne. En del af lærerne på disse øveskoler har ph.d. i fagdidaktik indenfor grundskolens fag.
Fagdidaktisk teori og praksis forenes således i øveskolelærerne, der både direkte selv underviser
eleverne i grundskolen samtidig med at de er læreruddannere og forskere eller
forskningstilknyttede.
13. Rekruttering til finsk læreruddannelse: kun de mest velkvalificerede bliver optaget. I 2012 var der
1783 ansøgere til 120 studiepladser på klasselæreruddannelsen på Helsinki Universitet, dvs. 6,7 %
af ansøgerne blev optaget efter optagelsesprøve og optagelsesinterview. På de øvrige universiteter
og på faglæreruddannelsen var situationen tilsvarende.


Reform af folkeskolen kræver …
1. udvikling af nye læringsmiljøer i skolen
2. anvendelsesorienteret, evidensbaseret forskning i
skolens praksis med et tydeligt didaktisk fokus
3. styrket læreruddannelse og efter- og
3. styrket læreruddannelse og efter- og
videreuddannelse med større vægt på
(fag)didaktiske metode- og handlekompetencer
4. forskningsindsatser i et tæt samarbejde med skoler
og professionshøjskoler
5. … gerne med inspiration fra
demonstrationsskoleforsøgene
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)


Læreruddannelse og efteruddannelse af
lærere og forskning i folkeskolens fag
• Dansk læreruddannelse er overvejende en
generalistuddannelse
• Linjefagene fylder relativt lidt
• Danske lærere ser sig selv som lærere, ikke som faglærere
• Almenpædagogiske emner fylder meget i danske efter- og
videreuddannelse
videreuddannelse
• Efteruddannelsen af lærere blev i 2001 flyttet fra DPU til
UC’erne
• Lærere udgør en meget beskeden del af IUP(DPU)’s
videreuddannelsaktivitet
• Danmark ligger meget bagud mht efteruddannelse af
lærere
• Forskningen i fagdidaktik fylder meget lidt, da studierne
ikke er efterspurgte.
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)


Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Tlf.: 87150000
Fax: 87150201
http://www.au.dk
Dato: 30. januar 2014
Mette Thunø
Dekan
Faculty of Arts
Tlf. 2979 9330
met@adm.au.dk
Side 1/3
AARHUS
UNIVERSITET
Høringsnotat
Forskning og uddannelser i grundskolens fag på Institut for Uddannelse og Pædagogik
(DPU), Aarhus Universitet
I Aarhus Universitets strategi for perioden 2013-2020 lægges der vægt på at forske og
udbyde uddannelser orienteret mod samfundets behov. I forlængelse af den nye strate-
gi vil Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) (fremover IUP) forskningsmæssigt fo-
kusere på førskole, grundskole og livslang læring og udbyde uddannelser, der bl.a. kan
give professionsbachelorer muligheder for relevante og forskningsbaserede efter- og vi-
dereuddannelsestilbud. IUPs strategi er således fortsat at varetage og målrette forplig-
telsen til at efter- og videreuddanne skole- og institutionsledere, lærere, pædagoger og
andre professionsbachelorer. Hermed vil IUP gennem sine uddannelser, sin forskning og
sin myndighedsrådgivning bidrage til at realisere de store ambitioner, der er sat for den
danske folkeskole med den nyligt vedtagne folkeskolereform og for dagsinstitutioner
med den nyligt vedtagne reform af pædagoguddannelsen.
Historik
Med loven om etablering af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) fra juli 2000 fandt
en fusion af Danmarks Lærerhøjskole som universitetsinstitution, Danmarks Pædagogi-
ske Institut som sektorforskningsinstitution og Danmarks Pædagoghøjskole med profes-
sionshøjskolefunktioner samt Center for Teknologistøtte sted. I 2007 blev DPU en del af
Aarhus Universitet med status af universitetsskole og i 2011 blev DPU som konsekvens
af Aarhus Universitets interne reformer til Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
under Faculty of ARTS, et af fire nye hovedområder, der altså blev oprettet i 2011.
Den i udgangspunktet sammenlagte institution førte til, at DPU forskningsmæssigt blev
til en blanding af en sektorforskningsinstitution og en klassisk universitetsinstitution
med fokus på at tilbyde videreuddannelse i form af kandidat- og masteruddannelser til
pædagogiske professionsbachelorer som lærere, pædagoger, m.v. Lovgivningsmæssigt
var DPU’s hovedopgave at gennemføre fagdidaktisk forskning og undervisning i relation
til folkeskolens fag, mens de tidligere CVU’er, som blev dannet på samme tid som DPU,
skulle overtage Danmarks Lærerhøjskoles og Pædagoghøjskolens forpligtelser til efter-
og videreuddannelse af lærere og pædagoger til og med diplomniveau.
I 2012 havde størstedelen af IUP’s kandidatstuderende en optagsbaggrund som pæda-
gog og 23 procent en baggrund som skolelærer. Kandidatuddannelserne er blevet sup-
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)
Side 2/2
AARHUS
UNIVERSITET
pleret af et stigende antal efteruddannelseskurser i form af 1-årige masteruddannelser.
Fusionen i 2007 med Aarhus Universitet gjorde det endvidere muligt også at udbyde ba-
cheloruddannelser. I 2010 blev den første BA-uddannelse i Uddannelsesvidenskab ak-
krediteret og fra september 2013 blev denne fulgt op af en kandidatuddannelse inden
for samme område. Begge uddannelser er meget efterspurgte med et årligt bachelorop-
tag i Øst- og Vestdanmark på i alt 180-200 studerende.
Forskningsmæssigt fortsatte DPU med forskning inden for førskole- og grundskoleområ-
det samt inden for livslang læring og har fortsat fokuseret på sektorforskningsforpligtel-
serne, nu i form af en stadig stigende grad af myndighedsrådgivning. Undervisningsmini-
steriet er fortsat storforbruger af IUP’s forskningsydelser med pt. 30 forskningsprojekter
med IUP-forskeres involvering og med omkring 25 IUP-forskere udpeget til at sidde i råd,
nævn og udvalg relateret til UVM’s ressortområde.
IUP’s udbud af videreuddannelse på kandidatniveau
IUP er landets største udbyder af videreuddannelse til professionsbachelorer, der ønsker
at tilegne sig en kandidatgrad. Gennem sit store udbud af kandidatuddannelser bidrager
instituttet til at styrke bl.a. den danske lærer- og pædagoguddannelse. Mange skolelæ-
rere og pædagoger benytter sig af muligheden for at udbygge deres bacheloruddannelse
med en relevant kandidatuddannelse. Målet er, at der sker en løbende fagudvikling af
kandidatuddannelser, og at denne sker i samarbejde med aftagere, herunder professi-
onshøjskoler, skoleledere, interesseorganisationer, kommuner, KL, m.fl. Der uddannes
omkring 500 kandidatstuderende årligt.
Af IUP’s 12 kandidatuddannelser udbydes 4 fagdidaktiske uddannelser i dansk, matema-
tik (herunder naturfag), musik og materiel kultur. IUP har forsøgt, og forsøger til stadig-
hed, at øge søgningen til disse fagdidaktiske uddannelser, hvortil der kun sker en be-
grænset søgning fra professionsuddannede lærere (årligt ml. 15-50 studerende pr. ud-
dannelse) og en begrænset kandidatproduktion (årligt ml. 5-15 pr. uddannelse).
IUP ser det som en af sine kerneopgave at bidrage til et fagligt løft af folkeskolens lærere
ved at tilbyde videreuddannelse i relevante forskningsbaserede didaktikuddannelser.
IUP’s erfaring er dog, at en realisering af denne nationale opgave i større skala end for
nuværende kræver, at skoleledere, kommuner og KL mere systematisk efterspørger og
benytter sig af IUP’s uddannelsestilbud end det hidtil har været tilfældet. IUP samarbej-
der gerne med professionshøjskolerne om denne fremtidige opgave bestående af mere
systematisk og forskningsbaseret kompetenceudvikling af folkeskolens faglærere.
Siden 2010 er der inden for fagdidaktik, herunder også teknologiunderstøttelse af un-
dervisning, foretaget investeringer i form af en række nye stillingsbesættelser. Således
er 22 forskere og 13 ph.d.-studerende nu samlet i Forskningsprogram for Fagdidaktik
med fokus på undervisning, uddannelse, kompetenceudvikling og interkulturelle læringspro-
cesser relateret til specifikke fag.
Side 3/2
AARHUS
UNIVERSITET
Efteruddannelse af pædagoger og lærere
IUP bidrager i dag gennem sine 16 masteruddannelser til efteruddannelse af ledere, læ-
rere, pædagoger og andre professionsuddannede. Flere af disse retter sig direkte mod
grundskolen, f.eks. masteruddannelserne i didaktik, i ledelse af uddannelsesinstitutio-
ner, specialpædagogik, socialpædagogik og i professionsudvikling.
IUP vil forsat målrettet udvikle sine tilbud om hele masteruddannelser til professionsud-
dannede, der har brug for kompetenceudvikling på masterniveau. Udviklingen af nye til-
bud sker løbende og i samarbejde med relevante aftagere, organisationer og professi-
onshøjskoler. Således indgår IUP i det såkaldte 4-10-‐konsortium bestående af IUP og
tre af de største professionshøjskoler (professionshøjskolerne Metropol, UCC og VIA UC)
i landet (http://www.viauc.dk/projekter/4svar/Sider/4svar.aspx). Dette konsortium er
netop opbygget med henblik på at styrke folkeskolens kapacitet inden for fire centrale
områder: 1) Ledelse og organisation, 2) Didaktik og læring, 3) Inklusion og differentiering
samt 4) Digitalisering. Og udvikling af dette konsortiesamarbejde indgår i IUPs aktuelle
planer med at udvikle forskningsbaseret efteruddannelse i tilknytning til folkeskolere-
formen.
Bacheloruddannelser med relevans for grundskolen
IUP satser i fremtiden på at udbyde flere BA‐uddannelser. Instituttet har som ovenfor
nævnt skabt en ny og meget efterspurgt BA-uddannelse i uddannelsesvidenskab, der
retter sig bredt mod et arbejdsmarked inden for uddannelsesforvaltning, uddannelses-
politik og uddannelsesudvikling, herunder naturligvis også folkeskolen. Uddannelsen ud-
bydes i samarbejde med Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Der arbejdes
også på at udvikle en BA-uddannelse inden for almen pædagogik med vægt på teknologi
og pædagogik.
Forskeruddannelse af undervisere på professionshøjskolerne
IUP har siden 2010 arbejdet tæt sammen professionshøjskolerne om at tilbyde ph.d.-
uddannelse, der styrker forskningsbaseringen af læreruddannelsen og dermed aftagerne
på grundskoleområdet. Samarbejdet herom med professionshøjskolerne foregår bl.a.
inden for 4-10‐konsortiet med henblik på de ph.d.-studerendes forskningsforankring og
finansieres af midler fra Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning. Af de i alt 33 udmøntede
ph.d.-stipendier fra Ph.d.-Rådet er 19 tildelt ph.d.-studerende med indskrivning på IUP i
samarbejde med professionshøjskolerne VIA, UCC og Metropol.


AARHUS
UNIVERSITET
METTE THUNØ, FACULTY OF ARTS, DEKAN
Kort om IUP’s historie og universitetets
planer for forskning og uddannelse i
grundskolens fag
TATION
pRÆSEN
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)
ARTS PRÆSENTATION
OVERBLIK
Historik
Forskning og uddannelse
AARHUS UNIVERSITET FEBRUAR 2014
Forskning og uddannelse
Efter- og videreuddannelse
Strategiske mål til gavn for grundskolen
ARTS PRÆSENTATION
HISTORIK:
FRA UNIVERSITET TIL INSTITUT
Danmarks Pædagogiske Universitet (2000-2007)
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET FEBRUAR 2014
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
(2007-2011)
Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP), ARTS, Aarhus
Universitet (2011- )
ARTS PRÆSENTATION
FORSKNING TIL GAVN FOR
GRUNDSKOLEN
GRUND- OG STRATEGISK FORSKNING
Center for Strategisk Grundskoleforskning
IT i Folkeskolen
AARHUS UNIVERSITET FEBRUAR 2014
IT i Folkeskolen
Dansk Skolehistorie
4-10 samarbejde – fagligt kvalitetsløft, klasseledelse, sociale
kompetencer, ledelse og organisationsudvikling
Forskningsprogrammer: didaktik, skoleforskning,
fremtidsteknologi, organisation og læring
ARTS PRÆSENTATION
FORSKNING TIL GAVN FOR
GRUNDSKOLEN
MYNDIGHEDHEDSRÅDGIVNING
IEA-undersøgelser (TIMMS, PIRLS, ICCS, ICILS)
PISA-undersøgelser
AARHUS UNIVERSITET FEBRUAR 2014
PISA-undersøgelser
25 forskere, som arbejder i råd, nævn og udvalg i relation til
Undervisningsministeriet
30 forskere involveret i projekter med Undervisningsministeriet
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
ARTS PRÆSENTATION
UDDANNELSE TIL GAVN FOR
GRUNDSKOLEN
Uddannelse
Kandidatuniversitet (2000- ) og ‘bacheloruniversitet’ (2010 -)
AARHUS UNIVERSITET FEBRUAR 2014
1 BA-uddannelse: uddannelsesvidenskab
9 kandidatuddannelser, heraf generel pædagogik og 4
fagdidaktiske uddannelser i dansk, matematik (naturfag),
materiel kultur, musik
16 masteruddannelser, herunder grundskoleundervisning,
skoleledelse, læse- og skrivedidaktik
ARTS PRÆSENTATION
KANDIDATOPTAG
DIDAKTIKUDDANNELSER
40
50
60
AARHUS UNIVERSITET FEBRUAR 2014
0
10
20
30
2010 2011 2012 2013
Didaktik (dansk)
Didaktik (matematik)
Didaktik (materiel kultur)
Didaktik (musikpædagogik)
ARTS PRÆSENTATION
KANDIDATPRODUKTION
DIDAKTIKUDDANNELSER
10
12
14
16
AARHUS UNIVERSITET FEBRUAR 2014
0
2
4
6
8
10
2010 2011 2012
Didaktik (dansk)
Didaktik (matematik)
Didaktik (materiel kultur)
Didaktik (musikpædagogik)
ARTS PRÆSENTATION
STRATEGISKE MÅL I FORHOLD
TIL GRUNDSKOLEN
Fortsat fokus på didaktik og grundskolen
Fortsat tæt samarbejde med undervisningsministeriet og
professionshøjskoler
AARHUS UNIVERSITET FEBRUAR 2014
Ny strategisk satsning: ”Den inkluderende og målstyrede skole”
med fire delområder:
Ledelse og målstyring
Undervisningsdifferentiering og målstyring
Fag, didaktik og målstyring
Inklusion og undervisningsstøttende aktiviteter og målstyring
Uddannelsessatsning på nye efter- og videreuddannelsestilbud til
pædagoger, lærere og skoleledere
ARTS PRÆSENTATION
AARHUS UNIVERSITET FEBRUAR 2014


Høring om forskning og undervisning i grundskolens fag den 4. f
bruar 2014
I forlængelse af Bertel Haarder, Jens Henrik Thulesen Dahl og Villum Chr
stensens forslag til folketingsbeslutning om forskning og efteruddannelse inden
for grundskolens fag afholdes der en høring på Christiansborg den 4. februar
2014.
Danmarks Lærerforening vil i sit oplæg berøre følgend
A) Der mangler forskning i folkeskolens fag
B) Behov for at få samlet den pædagogiske forskning
C) 5-årig læreruddannelse
Ad A) Der er fokus på de almen didaktiske og almen pædagogiske emner både
i kommunerne, på uddannelsesstederne og på
tales fx om, at folkeskolens store udfordringer er inklusion, klasserumsledelse,
differentiering mv. Men når læreren står i klasselokalet og underviser, så unde
viser hun ikke i inklusion eller undervisningsdifferentiering, h
sine fag – dansk, matematik eller musik. Fagene er blevet forsømt. God unde
visning giver god trivsel, og at den lærer, som er velfunderet i sit fag også har
meget nemmere ved at inkludere, differentiere mv.
De almen pædagogiske og didaktis
ling til fagene. Skolens formål er bl.a. at skabe demokratiske borgere, som har
både faglige og almene, sociale kompetencer
fagene. Men hvem interesserer sig for, hvordan matematik
eller hvordan danskfaget kan bidrage til at uddanne demokratiske borgere?
DPU/Århus Universitet producerer få kandidater inden for fagene.
Professionshøjskolerne har fået midler til at uddanne et stort antal Ph.d.’er i
professionsrettede emner. Forsvindende få handler om fagene
almen pædagogiske og didaktiske emner, der er i overtal. Der er mange proje
ter om it-didaktik, undervisningsdifferentiering, udskoling, inklusion, vejledning
osv.
Tilslutningen til diplom i fagene styrtdykker også.
Den gamle lærerhøjskole (DLH) havde fagdidaktiske fakulteter, der dels sikrede
forskning i de forskellige undervisningsfag, dels stod for at uddanne kandidater,
der kunne forestå undervisningen på læreruddannelsen
udvikling i ministerier og lokale forvaltninger.
Hvem tager ansvaret for at udvikle fagene i dag?
Danmarks Lærerforening har selv gjort en del for at flytte fokus til fagene, fx
med ”Vi læser for livet”, hvor der har været lagt stor vægt på faglig
fagene, ligesom vi har været med i udgivelsen af bogen ”It i alle fag”, for at
flytte fokus fra it generelt til det konkrete arbejde med it i de forskellige fag.
Høring om forskning og undervisning i grundskolens fag den 4. fe-
Jens Henrik Thulesen Dahl og Villum Chri-
stensens forslag til folketingsbeslutning om forskning og efteruddannelse inden
for grundskolens fag afholdes der en høring på Christiansborg den 4. februar
Danmarks Lærerforening vil i sit oplæg berøre følgende tre problemstillinger:
Der mangler forskning i folkeskolens fag
Behov for at få samlet den pædagogiske forskning
Der er fokus på de almen didaktiske og almen pædagogiske emner både
i kommunerne, på uddannelsesstederne og på forskningsinstitutionerne. Der
tales fx om, at folkeskolens store udfordringer er inklusion, klasserumsledelse,
differentiering mv. Men når læreren står i klasselokalet og underviser, så under-
viser hun ikke i inklusion eller undervisningsdifferentiering, hun underviser i
dansk, matematik eller musik. Fagene er blevet forsømt. God under-
visning giver god trivsel, og at den lærer, som er velfunderet i sit fag også har
meget nemmere ved at inkludere, differentiere mv.
De almen pædagogiske og didaktiske spørgsmål er vigtige, men ikke uden kob-
ling til fagene. Skolens formål er bl.a. at skabe demokratiske borgere, som har
både faglige og almene, sociale kompetencer – det formål opfyldes i kraft af
fagene. Men hvem interesserer sig for, hvordan matematikfaget skal udvikle sig,
eller hvordan danskfaget kan bidrage til at uddanne demokratiske borgere?
DPU/Århus Universitet producerer få kandidater inden for fagene.
Professionshøjskolerne har fået midler til at uddanne et stort antal Ph.d.’er i
ettede emner. Forsvindende få handler om fagene – det er igen
almen pædagogiske og didaktiske emner, der er i overtal. Der er mange projek-
didaktik, undervisningsdifferentiering, udskoling, inklusion, vejledning
agene styrtdykker også.
Den gamle lærerhøjskole (DLH) havde fagdidaktiske fakulteter, der dels sikrede
forskning i de forskellige undervisningsfag, dels stod for at uddanne kandidater,
der kunne forestå undervisningen på læreruddannelsen – og rådgive om skole-
udvikling i ministerier og lokale forvaltninger.
Hvem tager ansvaret for at udvikle fagene i dag?
Danmarks Lærerforening har selv gjort en del for at flytte fokus til fagene, fx
med ”Vi læser for livet”, hvor der har været lagt stor vægt på faglig læsning i
fagene, ligesom vi har været med i udgivelsen af bogen ”It i alle fag”, for at
flytte fokus fra it generelt til det konkrete arbejde med it i de forskellige fag.
Side 1 af 2
3. februar 2014
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)
Side 2 af 2
Ad B) Danmarks Lærerforening deler ønsket om et ”Lærernes Universitet”.
Der er behov for at få samlet den pædagogiske forskning, at få set på området
samlet set og få prioriteret forskningen og efteruddannelsen inden for feltet, så
der både sker en udvikling inden for det almen pædagogiske og didaktiske om-
råde og det fagdidaktiske område, og så man dermed også kan arbejde med at
få forskningen anvendt i praksis.
Et konkret problem, vi står med er cand.pæd.psych. uddannelsen, som ingen vil
tage ansvar for. Vi har sammen med KL kæmpet i en årrække for at få genetab-
leret uddannelsen, så lærere har mulighed for at videreuddanne sig til psykolo-
ger. Både kommuner og skoler efterspørger psykologuddannede medarbejdere
med særlig indsigt i undervisningsopgaven. Hvem tager ansvaret for, at vi får
de uddannede personer, vi har brug for i skolen på dette område?
Ad C) Udover et større fokus på udviklingen af skolens fag og en styrkelse af
den samlede pædagogiske forskning, så mener DLF, at en 5-årig læreruddan-
nelse på kandidatniveau vil være med til at skabe bedre læring i folkeskolen.
 En opkvalificering af lærernes kompetencer
 Muligheden for at underviserne på læreruddannelsen på sigt kan være
lærere, der har videreuddannet sig til Ph.d. niveau
Danmarks Lærerforening er gået i gang med at lave en skitse til en 5-årig lærer-
uddannelse og vi gerne invitere alle interesserede med i den proces.
Fakta:
Tildelte Ph.d. stipendiater i uddannelsesforskning 2011-2013 (de ph.d.’er som
professionshøjskolerne har fået midler til): 2-3 af de i alt 34 ph.d. stipendiater,
der er tildelt, handler om udvikling af fagene! Resten er almen pædagogiske og
didaktiske emner.
I 2012 flyttede 15 forskere inden for it-didaktik fra Århus til Aalborg Universi-
tet, som har oprettet et nyt it-didaktisk center i København (Aalborg Universi-
tet i Sydhavnen)
I 2013 flyttede Center for Ungdomsforskning fra Århus til Aalborg Universitet
(også Sydhavnen)


Hovedlinjer for kortlægningen i
Forum for koordination af
uddannelsesforskning mv.
v. vicedirektør Inge Mærkedahl, formand
Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Høring i FIV om forskning og efter-
uddannelse inden for grundskolens fag
4. februar 2014
v. vicedirektør Inge Mærkedahl, formand
for Forum for koordination
af uddannelsesforskning
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)
Overordnede målsætninger
• Lærerne skal have undervisningskompetence
(svarende til linjefag) i de fag, de underviser i
• Udvide lærernes didaktiske og pædagogiske
videngrundlag
• Styrke lærernes undervisningstilrettelæggelse
Prioriteres gennem:
Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Høring i FIV om forskning og efter-
uddannelse inden for grundskolens fag
4. februar 2014
Prioriteres gennem:
- Midler til udvikling og evidensbasering (320 mio.)
- Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning (29 mio.)
- Efteruddannelse af lærere og pædagoger i
folkeskolen i 2014-2010 (1 mia.)
- Forum for koordination af uddannelsesforskning
Hvorfor etablere Forum for
koordination af
uddannelsesforskning?
Behov for:
Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Høring i FIV om forskning og efter-
uddannelse inden for grundskolens fag
4. februar 2014
Behov for:
- Overblik over en fragmenteret indsats
- Afdækning af uopfyldte videnbehov
- Overblik over videnspredningen ud i sektoren
Forummets opgaver
• At kortlægge den nuværende forskning- og
udviklingsaktivitet
– og vurdere, hvor der er behov for at
styrke den samlede indsats
Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Høring i FIV om forskning og efter-
uddannelse inden for grundskolens fag
4. februar 2014
• At styrke koordineringen mellem forsknings- og
udviklingsmiljøerne
• At identificere hensigtsmæssige modeller for
videnomsætning
• At udarbejde årlig statusrapport
Temaer for kortlægningen
Definition af uddannelsesforskning:
”Videnskabelig frembragt viden om almen- og fagdidaktik samt læring og
uddannelse, som knytter sig til folkeskole- og dagtilbudsområdet samt
overgange til ungdomsuddannelserne.”
• Uddannelsesforskningens omfang
Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Høring i FIV om forskning og efter-
uddannelse inden for grundskolens fag
4. februar 2014
• Uddannelsesforskningens omfang
- og fordelingen på uddannelsesinstitutioner
• Profil for dansk uddannelsesforskning
- og hvordan fagområdene er dækket
• Uddannelsesforskningens organisering
- og tværgående samarbejde


Side 1 af 3
Sammenhæng og synergi i den pædagogiske grund-, efter-
og videreuddannelsesindsats og mellem den pædagogiske
uddannelse og forskning
Danske Professionshøjskolers oplæg til Folketingets høring om forskning og efteruddannelse
inden for grundskolens fag 4. februar 2014.
Af Formand Danske Professionshøjskoler, Erik Knudsen
Styrket forskning, udvikling og efteruddannelse i grundskolens fag bidrager til endnu
bedre læring i folkeskolen, og uddannelse og viden skal være baseret på et tæt og
dynamisk samspil med den praktiske virkelighed i folkeskolen og have høj kvalitet og
relevans i forhold til professionsudøverne og aftagerne.
Det stod klart i 1998, hvor det daværende DLH blev evalueret. Det var ambitionen i 2000, hvor
daværende DPU blev etableret, og seminarierne blev samlet og styrket først i CVU’er og siden i
professionshøjskolerne. Og det er stadig en sandhed og en rettesnor i dag.
Historien siden 2000 har budt på institutionelle krige. Men i de seneste år er samarbejdet fak-
tisk blevet udbygget, og man er på rette spor. Men alt kan blive bedre. Den positive udvikling
kan styrkes med politisk rygstød og incitament til tættere samarbejde og mindre institutions-
krig, så der sættes fokus på viden til fordel for løsninger af samfundets udfordringer. Konkret
kan det ske ved at politikerne understøtter udvikling af praksisrelevant viden ved at skabe inci-
tamenter i form af ph.d. råd og strategiske FoU puljer rettet mod professionshøjskolernes og
universiteternes samarbejde om praksisrelevant FoU.
FoU og VEU i alle folkeskolens fag
Der er stadig brug for at skabe et tættere samspil mellem folkeskolens fag, FoU i relation til
folkeskolens fag og lærernes grund-, efter og videreuddannelse. Spørgsmålet er, hvordan man
så skaber det i det landskab, vi står med her i 2014?
Der er ikke grundlag for at gå tilbage i historien og reetablere et DLH. Evalueringsrapporten i
1998 viste, at der var brug forfornyelse af DLH og en samling af de daværende pædagogiske
fyrtårne med Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Danmarks Pædagoghøjskole (DPH) og Dan-
marks Pædagogiske Institut (DPI).
Men der er brug for at styrke for at styrke den pædagogiske forskning i Danmark hvor profes-
sionshøjskolerne spiller en central rolle i et samspil mellem et eller flere universiteter for at
kunne lykkes at indfri reform-visionerne i 2000.
Det der er brug for, er sammenhæng i folkeskoleindsatsen. Sammenhæng mellem grund-, ef-
ter- og videreuddannelse af folkeskolens lærere. Og sammenhæng mellem grund-, efter- og
videreuddannelse af folkeskolens lærere og FoU-aktiviteterne i og for folkeskolen.Og der er
brug for en koncentration og styrkelse af FoU-indsatsen i folkeskolens fag.
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)
Side 2 af 3
Professionshøjskolerne leverer
Professionshøjskolerne arbejder både som selvstændige institutioner og som samlet professi-
onshøjskolesektor medat udvikle uddannelse og viden til folkeskolen. Professionshøjskolerne
har et tæt, givtigt og udviklingsorienteret samarbejde med folkeskoler i alle egne af landet og
med de 98 kommuner. Vi samarbejder som forening med KL og KL’s udvalg på feltet, og vi
deltager i møder, råd og udvalg om folkeskole, læreruddannelse, pædagogisk og didaktisk
forskning og udvikling i både Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet.
Professionshøjskolernehar været i gang længe, og vi er nået langt, men vil kunne løse opgaven
endnu bedre, hvis vi fik politikernes og aftagernes opbakning og markering af et klart ejerskab
til opgavenmed at skabe et nationalt fundament for lærere, pædagoger og lederes viden- og
kompetenceudvikling.
Samarbejde om og koordinering af den nationale udfordring
De danske folkeskoler står over for den samme store forandringsopgave. Det gør det relevant
at tænke i en netværksorganisering, hvor kommuner og skoler inden for et geografisk område
får mulighed for at dele viden og erfaringer og måske gennemføre dele af uddannelsesforløb i
større netværksklynger.
Det er vigtigt med en struktur, der også sikrer, at der sker en tæt koordinering med Undervis-
ningsministeriets læringskonsulenter så professionshøjskolernes udbud og læringskonsulenter-
nes understøttelse af udviklingen lokalt giver mest mulig kompetencemæssig synergi. Dertil
kommer, at sektor-samarbejdetmellem professionshøjskolernesikrer en naturlig national vi-
dendeling på området.
Den rette arkitektur for viden
Professionshøjskolerne ser en særlig forpligtigelse i forhold til at bedrive aktørinddragende og
anvendelsesorientere forskning og udvikling. Professionshøjskolerne har derfor arbejdet mål-
rettet mod at udvikle principper for, hvordan man kan indgå i forsknings- og udviklingsproces-
ser – alene, sammen med universiteter og sammen med praksisområderne. Det er værd at
bemærke, at der foregår en stigende koordinering af FoU-aktiviteter mellem professionshøj-
skolerne indbyrdes og i samarbejde med universiteterne.
Denne arkitektur for videnhar professionshøjskolerne arbejdet med siden deres dannelse i
2008. Sektoren har arbejdet målrettet på at blive aktører der producerer og omsætter viden i
forhold til professionernes uddannelser og praksisfelter, herunder ikke mindst folkeskolen. Tre
rapporter fra 2013 fra hhv. Damvad, EVA og AKF om rammevilkår for professionshøjskolernes
videngrundlag og videnomsætning dokumenterer dette.
Forskningsmæssig viden skal omsættes til praksis
Det er et mål for professionshøjskolerne, at forskningsmæssig viden skal omsættes i praksis.
Udvikling skal være forskningsbaseret, ligesom praksis er en afprøvning på forskningsresulta-
ternes robusthed. Forskningen skal udfordre praksis og vice versa. Ved at inddrage praksis,
lærere og pædagoger, indhøstes en ekstra dimension i analysearbejdet. Det betyder også, at
forsøg på enkelte skoler ikke kun gennemføres til glæde for den pågældende skole. Resulta-
terne fra forsøg skal være så tilpas generaliserbare, at også andre skoler kan have glæde af
dem. Endelig skal ethvert forskningsprojekt formidles,så resultaterne kan anvendes bredt til at
forandre praksis. Professionshøjskolernes FoU-miljøer har ansvar for at opbygge eksterne
Side 3 af 3
samarbejder og rejse ekstern finansiering i relation til deres faglige områder ud fra følgen-
deprincipper:
 At igangsætte forskning og udvikling baseret på den nyeste viden
 At omsætte viden fra forskning i praksis med henblik på forandring
 At udfordre forskning via dialog med praksis
 At formidle viden til en bredere kreds
Sammenhæng mellem viden, udvikling og undervisning
Professionshøjskolernes forskningsprogrammer, videncentre og andre FoU-miljøer er også væ-
sentlige i forhold til at sikre samspillet mellem forskning og uddannelse. FoU-miljøerne har
ansvar for at formidle ny viden til uddannelsernes studieforløb og inddrage studerende i FoU-
aktiviteter og projekter. Samspillet med uddannelserne skabes bl.a. gennem følgende tre for-
hold:
 Alle videnmedarbejdere er samtidig undervisere. De underviser ikke kun deres egne stude-
rende i deres FoU-projekter, men deres videnproduktion inddrages også af deres andre kol-
leger.
 Alle videnmedarbejdere bidrager i samarbejde med uddannelsesledelsen til at skabe fysiske
udviklingsmiljøer ved uddannelsesstedet.
 Alle uddannelser gør systematisk og kontinuerlig brug af videnmedarbejdere – fx ph.d.er –
ved bachelorworkshops, pædagogiske dage, temadage, konferencer, workshops, mv.
Infrastruktur for samspil mellem evidensbaseret viden og praksisnære udfordringer
En anden afgørende forudsætning for at skabe sammenhæng og synergi i den pædagogiske
grund-, efter- og videreuddannelsesindsats og mellem den pædagogiske uddannelse og forsk-
ning er at skabe den rette infrastruktur mellem evidensbaseret viden og praksis. Den rette
infrastruktur skal sikre, at kompetenceudviklingen leveres i en landsdækkende struktur med
en stabil kvalitet, og at der gennemføres systematiske evalueringer, der sikrer løbende tilpas-
ning til både nationale og lokale behov.
Et nationalt program for lærere, pædagoger og lederes viden og kompetenceudvikling skal fx
have fælles tematiske omdrejningspunkter, som knytter sig til de væsentligste udfordringer i
skolen og tager afsæt i et forskningsbaseret vidensgrundlag og ensartede kvalitetskriterier.
Professionshøjskolerne er oplagte leverandører af en sådan infrastruktur. Vi dækker alle egne
af Danmark og har allerede et tæt samarbejde med kommuner og skoler om viden- og kompe-
tenceudvikling. Dertil kommer, at professionshøjskolerne har et tæt og velfungerende samar-
bejde om forskning og udvikling, grunduddannelse (fx lærer- og pædagoguddannelsen) og
efter- og videreuddannelsesudbud.
Professionshøjskolerne har med andre ord allerede etableret effektive samarbejdsflader i sek-
toren, som også kan levere en sammenhængende national indsats.
Udvikling af nye tilbud tæt på praksis
Professionshøjskolerne vil løfte opgaven med en erkendelse af, at sektorens eksisterende VEU-
udbud ikke matcher alle fremtidige centrale udfordringer for skolerne. Der skal derfor udvikles
nye tilbud, der kombinerer kompetencegivende uddannelse med meget praksisnære forløb, fx i
form af aktionslæring e.l. Men også de kompetencegivende dele af udbuddet skal udformes så
praksis- og handlenært som muligt, fx via brug af casebaseret undervisning, træningselemen-
ter mv.


Sammenhæng og synergi i den
pædagogiske grund-, efter- og
videreuddannelsesindsats og
mellem den pædagogiske
uddannelse og forskning
Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17 - 1471 København K.
uddannelse og forskning
Folketingets høring 4.2.2014 om forskning og efteruddannelse inden
for grundskolens fag.
Danske Professionshøjskoler v. formand Erik Knudsen
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)
Udgangspunkt:
- Styrket forskning, udvikling og efteruddannelse i alle
grundskolens fag bidrager til endnu bedre læring i
folkeskolen.
- Uddannelse og viden skal være baseret på et tæt og
dynamisk samspil med den praktiske virkelighed i
folkeskolen og
- Have høj kvalitet og relevans for professionsudøverne
og aftagerne
Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17 - 1471 København K.
og aftagerne
Det er stadig gældende.
Udviklingen er på rette spor men kan understøttes
politisk
Der er behov for klar politisk opbakning til en
fælles platform for lærere, pædagoger og lederes
viden- og kompetenceudvikling.
Behov
• FoU og Efter- og videreuddannelse i alle fag
• Et endnu tættere samspil mellem folkeskolens fag, FoU i
relation til folkeskolens fag og lærernes grund-, efter og
videreuddannelse.
• Behov for styrkelse af den pædagogiske forskning med
professionshøjskolerne i en central rolle.
• Sammenhæng i folkeskoleindsatsen
• Samarbejde og koordinering af den nationale
Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17 - 1471 København K.
• Samarbejde og koordinering af den nationale
udfordring
• Folkeskolen står over for en stor forandring
• Forskningsmæssig viden skal omsættes til
praksis
• Sammenhæng mellem viden, udvikling og
undervisning/uddannelse
En infrastruktur for samspil mellem evidens-
baseret viden og praksisnære udfordringer
- Et nationalt program for lærere, pædagoger og lederes
viden- og kompetenceudvikling
• Forudsætning for at skabe sammenhæng mellem den
pædagogiske grund-, efter- og videreuddannelse og
den pædagogiske uddannelse og forskning
• Sikre at kompetenceudviklingen leveres i en
landsdækkende struktur og stabil kvalitet.
• Garantere systematiske evalueringer, der sikrer
Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17 - 1471 København K.
• Garantere systematiske evalueringer, der sikrer
løbende tilpasning til både nationale og lokale behov.
• Tager afsæt i de væsentligste udfordringer i skolen og i
et forskningsbaseret videngrundlag og ensartede
kvalitetskriterier.
• Professionshøjskolerne kan understøtte en sådan
infrastruktur.
En fælles infrastruktur gør det ikke alene -
der er også behov for udvikling af nye tilbud
tæt på praksis
De nuværende Efter- og Videreuddannelsesudbud
matcher ikke alle fremtidige centrale udfordringer for
skolerne.
Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17 - 1471 København K.
Nye tilbud skal i stigende omfang kombinere kompe-
tencegivende uddannelse med meget praksisnære
forløb, f.eks. i form af aktionslæring, via brug af
casebaseret undervisning, træningselementer mv.


1/2
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
6. februar 2014
B 1
Forslag til folketingsbeslutning om forskning og efteruddannelse inden for
grundskolens fag.
Af Bertel Haarder (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Villum Christensen
(LA)
Oplæg og powerpoint-præsentationer fra høringen den 4/2-14
fra følgende oplægsholdere:
 Mette Thunø, dekan, Aarhus Universitet
 Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d., Center for Grundskoleforskning
 Niels Egelund, professor, dr.pæd., Aarhus Universitet
 Henrik Casper, chefkonsulent, Kommunernes Landsforening (KL)
 Anders Bondo Christensen, formand, Danmarks Lærerforening
 Inge Mærkedahl, vicedirektør, Uddannelses- og Forskningsministeriet
 Erik Knudsen, formand, Danske Professionshøjskoler
Herudover et oplæg fra:
 Jens Erik Mogensen, prodekan, Det Humanistiske Fakultet
Programmet er desuden vedlagt.
Med venlig hilsen
Charlotte Roel Andersen,
udvalgsassistent
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)
2/2
Endeligt program
for
Høring om forskning og efteruddannelse
inden for grundskolens fag
(Beslutningsforslag (B 1) af Bertel Haarder (V))
8.30 – 8.35: Velkomst ved formanden for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå-
ende Uddannelser, Rasmus Prehn (S)
8.35 – 8.43: Dekan Mette Thunø, Arts, Aarhus Universitet (IUP er et institut i Arts).
Tema: Kort om DPU/IUP’s historie og universitetets planer for uddannelse og
forskning i grundskolens fag
8.43 – 8.51: Lektor ph.d. Frans Ørsted Andersen, Center for Grundskoleforskning, IUP
(’Finlands-ekspert’)
Tema: Internationale erfaringer med udvikling af grundskolens fag.
8.51 – 8.59: Professor, dr.pæd. Niels Egelund, Aarhus Universitet/IUP
Tema. Udvikling af forskning og undervisning af lærere i (alle) grundskolens
fag
8.59 – 9.07: Chefkonsulent Henrik Casper, Kommunernes Landsforening (KL)
Tema: KL’s politik og visioner for undervisning og læring i folkeskolens fag, og
ønsker om udvikling af uddannelse og forskning af relevans for læreruddan-
nelsen og dermed af betydning for styrkelse af læring og udvikling af folkesko-
lens elever
9.07 – 9.15: Formand Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening
Tema: Vil styrket forskning, udvikling og efteruddannelse inden for grundsko-
lens fag bidrage til at sikre en endnu bedre læring i folkeskolen?
9.15 – 9.23: Vicedirektør Inge Mærkedahl, Ministeriet for Forskning, Innovation og Vide-
regående Uddannelser og formand for Forum for Koordination af Uddannel-
sesforskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Tema: Hovedlinjer for kortlægningen i Forum for Koordination af Uddannel-
sesforskning m.v., særligt vedr. grundskolens fag, der især har inspireret mini-
steriet til at igangsætte kortlægningen
9.23 – 9.31: Formand Erik Knudsen, Danske Professionshøjskoler
Tema: Sammenhæng og synergi i den pædagogiske grund-, efter- og videre-
uddannelsesindsats og mellem den pædagogiske uddannelse og forskning
9.35 – 9.50: Kaffepause
9.50 –
10.05:
Korte spørgsmål fra udvalgsmedlemmer (særligt B 1-forslagsstillerne) til op-
lægsholdernes oplæg + korte svar
10.05 –
10.20:
Korte spørgsmål oplægsholderne imellem + korte svar
10.20 –
10.40:
Korte spørgsmål fra udvalgsmedlemmer og tilhørere i salen til oplægsholder-
ne + korte svar
10.40 –
10.55:
Oplægsholderrunde:
Oplægsholderne giver korte resuméer af egne synspunkter og forholder sig
herunder opsamlende til andre oplægsholderes synspunkter og væsentlige
punkter i debatten
10.55 –
10.59:
Bertel Haarder (V) gennemgår kort dagens indlæg og debat ift. beslutnings-
forslag B 1
10.59 –
11.00:
Afrundning ved udvalgsformand Rasmus Prehn (S)


Konsortiet for Sprog og fagdidaktik i folkeskolen er etableret i 2013 og består af Københavns Universitet
(Det Humanistiske Fakultet), Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol.
Konsortiet har fokus på sprog (dansk, dansk som andetsprog, tysk, fransk og engelsk) og sprogfagenes didaktik.
Dette fokus udspringer af behovet for at styrke sprogundervisningen i folkeskolen, således at eleverne rustes bedre til
at agere i en globaliseret verden. Indsatsen for at styrke sprogfagene vil også kvalificere elevernes overgang fra folkeskole
til erhvervsrettede og studieforberedende ungdomsuddannelser, ligesom den vil understøtte og forbedre overgangen
fra professionsbachelor på professionshøjskolerne til kandidatuddannelse på universiteterne.
En forskningsbaseret platform
Konsortiet skaber en fælles platform for forskningsbaseret viden om sprog og fagdidaktik til anvendelse i praksis.
Konsortiets arbejde med fagdidaktikken relateres som udgangspunkt til sprogfagene og sprogfagenes didaktik, men vil
på sigt kunne udvides til undervisning og læring i andre relevante humanistiske fag. Forskningsindsatsen omfatter også
et målrettet løft af lærere til ph.d.-niveau.
Konsortiets målsætninger
• At styrke den sproglige og fagdidaktiske viden gennem opbygning af en fælles forskningskapacitet
•	
At tilvejebringe ny viden om sprog og fagdidaktik, der kvalificerer grunduddannelserne,
og resulterer i nye undervisningsformer og efter- og videreuddannelsestilbud
•	
At styrke eksisterende samarbejder og udvikle nye samarbejder med internationale uddannelses- og forskningsmiljøer
sådan, at den nationale uddannelsesforskning og -praksis mere konsekvent inddrager internationale erfaringer
• 
At etablere et fagligt miljø for sprog og fagdidaktik, hvor konsortiets forskningsresultater løbende formidles
til relevante nationale og internationale uddannelses- og forskningsmiljøer samt eksterne interessenter
Internationalisering
Internationalt udsyn er grundpille i konsortiets arbejde. Den konsekvente inddragelse af internationale erfaringer er
et vigtigt bidrag til den løbende diskussion af grundskolens fag- og dermed til formningen af fremtidens folkeskole.
Efter- og videreuddannelse
Efter- og videreuddannelse inden for grundskolens fag spiller en central rolle. Med afsæt i konsortiets fælles uddannelses-
og forskningsmiljøer – og i tæt dialog med aftagerne – vil der løbende blive udviklet og udbudt forskellige typer af
EVU-tilbud. Tilbuddene skræddersys i forhold til den enkelte aftageres specifikke ønsker og behov.
Kontakt
For yderligere information kontakt prodekan Jens Erik Mogensen (prodekan@hum.ku.dk / tlf. +45 2875 8406)
eller Dorthe Vejen Hansen (dvh@hum.ku.dk / tlf. +45 5130 1728).
Læs mere:
phd.hum.ku.dk/konsortiet-sff
Konsortiet for Sprog og
Fagdidaktik i folkeskolen
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
B 1 Bilag 6
Offentligt (01)