L 93 - svar på spm. 5 om henvendelse af 25/2-20 fra Ejendom Danmark om uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, fra boligministeren

BOLIGMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Boligudvalget
Folketinget
Boligudvalget har i brev af 25. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål ved-
rørende L93 – forslag til lov om ejerlejligheder, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 5:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25. februar 2020 fra Ejendom
Danmark vedrørende uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, jf. L 93 - bilag 8.
Svar:
Henvendelsen af 25. februar 2020 vedrører opdelingsforbuddene vedrørende
dels ældre udlejningsejendomme med 3-5 beboelseslejligheder og dels private
andelsboligforeninger i bygninger opført efter den 1. juli 1966. Herudover fore-
slås nogle tekniske præciseringer af lovforslagets bestemmelser om normalved-
tægt, husorden, adgang til den enkelte lejlighed og tvangssalg efter eksklusion.
For så vidt angår opdelingsforbuddene vedrørende ældre udlejningsejendom-
me med 3-5 beboelseslejligheder og private andelsboligforeninger i bygninger
opført efter den 1. juli 1966 henvises til min besvarelse af spørgsmål 2 ad L 93.
I forhold til muligheden for at fravige reglerne om adgang til de enkelte ejerlej-
ligheder bemærkes, at lovforslagets § 8 indeholder bindende regler om, hvem
der har adgang, hvilke arbejder, der berettiger til at kræve adgang, samt om
varsling. Det fremgår af bemærkninger til bestemmelsen, at en identisk be-
stemmelse tillige vil blive optaget i den foreslåede nye normalvedtægt. Spørgs-
målet reguleres således i loven, men bestemmelsen herom medtages i normal-
vedtægten for at sikre let adgang hertil for ejerforeninger, da bestemmelsen
anvendes ofte i praksis.
I forhold til kompetencen til at træffe gyldig beslutning om fravigelse af nor-
malvedtægten fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at sådanne
beslutninger skal træffes af ejerforeningens generalforsamling i henhold til
foreningsvedtægtens bestemmelser om beslutningsdygtighed og flertal. Er der
ikke på generalforsamling truffet beslutning om fravigelse vil normalvedtægten
vil den stadig være gældende. Der vil i den foreslåede nye normalvedtægt blive
optaget bestemmelser om, at generalforsamlingen er ejerforeningens øverste
myndighed og at vedtægtsændringer kræver generalforsamlingens beslutning.
11. marts 2020
2020-953
Boligudvalget 2019-20
L 93 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2/2
I forhold til reglen om at ikke tinglyste særvedtægter bortfalder over for samtli-
ge ejere i ejerforeningen fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at
formålet hermed er at opnå en ens retsstilling for alle ejerne i ejerforeningen.
Ekstinktion og bortfald af en særvedtægt for alle ejere, vil kun ske, når ejerfor-
eningen har undladt at foretage den nødvendige sikringsakt i form af tinglys-
ning. Det fremgår i øvrigt af høringsnotatet, at bestemmelsen om bortfald skal
ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse om, at ejerforeningen får
lettere adgang til at tinglyse bindende beslutninger og særvedtægter alene ved
dokumentation for beslutningen og digital underskrift fra de tegningsberetti-
gede i ejerforeningen. I praksis tinglyses en særvedtægt på samtlige ejerlejlig-
heder i en forening.
I forhold til adgangen til at regulere forhold i en husorden fremgår det af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at en husorden ikke kan indeholde bestem-
melser om forhold, der kræver beslutninger i form af vedtægtsændringer, eller
beslutninger som kræver tilsagn fra de, der pålægges forpligtelserne, herunder
begrænsning af adgangen til at foretage udlejning, mulighed for at holde kæle-
dyr, pålægning af udgifter til trappevask eller anden renholdelse eller forplig-
telse til at udføre ren- og vedligeholdelsesopgaver. Er ejerforeningen ikke op-
mærksom på denne forskel, kan der opstå den situation, at ejerforeningen på
generalforsamlingen med simpelt flertal kan fastsætte bestemmelser i en hus-
orden, som retteligt burde have været fastsat i vedtægten, og som skulle have
været vedtaget med kvalificeret flertal. Sådanne husordensbestemmelser er
ikke gyldige.
I forhold til det anførte om, at der i retsplejelovens § 478 bør indføres hjemmel
til tvangsfuldbyrdelse for at kunne effektuere en tvangsauktion bemærkes, at
det efter lovforslaget er en betingelse for fastholdelse af generalforsamlingens
beslutning om eksklusion, at ejerforeningen inden 6 uger efter eksklusionen
indbringer beslutningen for domstolene. Det følger af lovforslagets § 10, stk. 4,
at en ekskluderet ejer skal afhænde sin bolig inden 6 måneder fra den endelige
retsafgørelse. Det følger endvidere af lovforslagets § 10, stk. 5, at ejerforeningen
kan begære ejerlejligheden solgt på tvangsauktion efter retsplejelovens regler
herom, hvis ejer ikke får solgt inden for 6 måneders fristen. Det følger således
direkte af ejerlejlighedsloven, at en endelig dom om eksklusion kan føre til
tvangsauktion efter retsplejelovens regler herom. Der er således tilstrækkelig
hjemmel til tvangsfuldbyrdelse efter retsplejeloven.
Jeg finder således ikke grundlag for at ændre lovforslaget.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek