L 100 - svar på spm. 1 om, hvad det er for konkrete lempelser på hf, der utilsigtet kunne være opstået uden gennemførelsen af det ændringsforslag, som ministeren har oversendt, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BUU L 100 - svar på spm 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l100/spm/1/svar/1641247/2160722.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Ministeren
Frederiksholms
1220 Københav
Tlf. nr.:
E-mail:
www.stil.dk
CVR nr.:
11. marts 2020
Sags nr: 20/03411
11. marts 2020
Sags nr 20/043
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 100) Forslag til Lov om ændring af
lov om de gymnasiale uddannelser, lov om kommunal indsats for unge
under 25 år og lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Ændring af adgangsforudsætnin-
gerne til de gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnit
og anvendelse af timepuljen) har udvalget i brev af 10. marts 2020 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Vil ministeren oplyse, hvad det er for konkrete lempelser på HF, der
utilsigtet kunne være opstået uden gennemførelsen af det ændringsfor-
slag, som ministeren har oversendt til udvalget uden for betænkning?”
Svar:
Med det fremsatte forslags § 1, nr. 11, ændres § 12, stk. 3, i lov om de
gymnasiale uddannelser.
Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, kan ansøgere til den 2-
årige uddannelse til hf-eksamen, som ikke søger om optagelse i direkte
forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på at blive op-
taget i gymnasiet, optages på baggrund af en såkaldt en standardiseret
vurdering, som foretages lokalt på den søgte institution.
Sætningsleddet ”ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller
10. klasse” betyder i denne sammenhæng, at ansøgeren skal have været
ude af grundskolen i minimum 1 år, inden det er muligt at blive optaget
efter en standardiseret vurdering.
Som led i de justeringer af lovudkastet, som blev foretaget i forbindelse
med den lovtekniske gennemgang inden fremsættelsen, blev § 1, nr. 11,
udformet sådan, at det nævnte sætningsled udgik af bestemmelsen.
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 100 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Dette ville i givet fald medføre, at det ville blive muligt at søge om at
blive optaget på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen på baggrund af en
standardiseret vurdering i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse.
Det ville være en lempelse af de grundlæggende betingelser for at blive
optaget på denne uddannelse, som ikke indgår i den politiske aftale af 4.
november 2019 om justering af optagelsesreglerne til de gymnasiale ud-
dannelse.
Formålet med det fremsatte ændringsforslag nr. 3 er at genindsætte det
nævnte sætningsled i § 12, stk. 3. Der er således tale om en teknisk kor-
rektion, som alene har til formål at rette en beklagelig og utilsigtet fejl.
Det bemærkes, at i den version af lovforslaget, som har været i ekstern
høring, herunder forelagt gymnasieforligskredsen, var det nævnte sæt-
ningsled ikke fjernet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil