L 110 - svar på spm. 5 om, hvad status er på virksomhedernes afvikling af CPR-validering, fra økonomi- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


KOU_Svar på spm 5.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L110/spm/5/svar/1113064/1336068.pdf

Folketingets Kommunaludvalg
FolketingetsKommunaludvalg har den6. februar 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
5(L 110) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Morten Marinus (DF).
Spørgsmålnr. 5:
Regeringen har i et brev den 22. april 2013 opfordret flere større virksomheder og
brancheorganisationer til at skærpe deres sikkerhedsforanstaltninger for at minimere
risikoen for identitetsmisbrug. Hvad er status på virksomhedernes afvikling af CPR-
validering?
Svar:
Ved brev af 22. april 2013 skrev den daværende erhvervs- og vækstminister til Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Teleindustrien og de største teleselskaber og opfordrede til,
at identitetskontrollen indrettedes således, at risikoen for identitetsmisbrug minimeres.
Der blev bl.a. peget på, at mange virksomheder anvender opslag i CPR til at få be-
kræftet sammenhængen mellem et navn og et personnummer, og at dette sammen
med et krav om anvendelse af betalingskort eller NemID, kan sikre både virksomhe-
derne og forbrugerne mod misbrug.
Inden for mit eget område kan jeg oplyse, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo
juni 2013 besluttede at stoppe den form for CPR-validering, hvor det på visse hjem-
mesider var muligt at få bekræftet sammenhængen mellem et indtastet navn og per-
sonnummer. Denne brug af CPR blev afskaffet pr. 31. oktober 2013.
Det blev i den forbindelse også besluttet at skærpe kravene for brug af CPR yderlige-
re, således at opslag i CPR i forbindelse med digital selvbetjening, f.eks. en nethan-
del, kun må kunne initieres af brugere/kunder, som forinden er autentificeret ved hjælp
af NemID. Den 27. august 2013 holdt CPR-kontoret et møde med Dansk Erhverv,
Teleindustrien, de største teleselskaber m.fl. med henblik på en dialog om, hvor hurtigt
der kan udvikles løsninger baseret på NemID. Der blev i den forbindelse fremført øn-
ske om, at et krav om anvendelse af NemID ved validering op mod CPR skulle afven-
te en sikker løsning på mobile platforme.
Digitaliseringsstyrelsen forventer et fuldt funktionsdygtigt produkt den 1. juli 2014 til
brug af NemID på mobile platforme.
På den baggrund har Økonomi- og Indenrigsministeriet besluttet, at en skærpelse af
vilkårene for brugen af CPR ved indførelse af et krav om NemID træder i kraft tre må-
neder efter, at Digitaliseringsstyrelsen har iværksat NemID på mobile platforme.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
Sagsnr.
2014-13320
Doknr.
200885
Dato
18-02-2014
Kommunaludvalget 2013-14
L 110 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt (01)