Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. februar 2014

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15753

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L68/20131_L68_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. februar 2014
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske
    medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg
    (Mulighed for ændring af afstemningssted for vælgere med handicap eller nedsat førlighed)
    § 1
    I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 128
    af 11. februar 2013, som ændret ved lov nr. 158 af 20.
    februar 2013, § 4 i lov nr. 647 af 12. juni 2013 og lov nr.
    1468 af 17. december 2013, foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 47 indsættes:
    »§ 47 a. En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme
    på valgdagen på et andet afstemningssted i opstillingskred-
    sen i sin bopælskommune end det, vælgeren er tilknyttet i
    henhold til valglisten, jf. § 18, såfremt ændringen af afstem-
    ningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte
    førlighed.
    Stk. 2. Ansøgning om at afgive stemme på et andet af-
    stemningssted i opstillingskredsen i bopælskommunen skal
    indgives senest kl. 12 8 dage før valgdagen til kommunalbe-
    styrelsen i vælgerens bopælskommune. Hvis 8 dage før
    valgdagen er en lørdag eller søndag eller anden helligdag,
    fremrykkes ansøgningsfristen til den umiddelbart forudgå-
    ende hverdag, som ikke er en lørdag. Ansøgning skal indgi-
    ves forud for hvert valg til Folketinget og kan tidligst indgi-
    ves, når valget er udskrevet.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at en vælger,
    hvis ansøgning i henhold til stk. 1 er imødekommet, slettes
    fra valglisten på det afstemningssted, vælgeren oprindelig
    var tilknyttet, og tilføjes valglisten på det afstemningssted,
    som vælgeren er overført til.
    Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nær-
    mere regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning
    for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.«
    2. I § 54, stk. 4, 1. pkt., ændres »der er nævnt i stk. 1« til:
    »der er nævnt i stk. 2«.
    3. I § 99, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2 og 3.« til: »jf. dog stk.
    2-4.«
    4. I § 99 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme
    på afstemningsdagen på et andet afstemningssted i sin bo-
    pælskommune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til
    valglisten, jf. § 96, såfremt ændringen af afstemningssted er
    begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. §
    47 a, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse med de ændrin-
    ger, der følger af afstemningens karakter. Ansøgning kan
    dog tidligst indgives 4 uger før afstemningsdagen.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    5. I § 100, stk. 3, og § 101, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 99, stk.
    2« til: »§ 99, stk. 3«.
    § 2
    I lov om valg af danske medlemmer til Europa-
    Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 11. februar
    2013, som ændret ved lov nr. 1469 af 17. december 2013,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 25, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.
    2. I § 25 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme
    på valgdagen på et andet afstemningssted i sin bopælskom-
    mune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten,
    jf. § 14, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet
    i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. § 47 a, stk.
    2-4, i lov om valg til Folketinget finder tilsvarende anven-
    delse med de ændringer, der følger af valgets karakter. An-
    søgning kan dog tidligst indgives 4 uger før valgdagen.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    Til lovforslag nr. L 68 Folketinget 2013-14
    Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 2013-07004
    AX015753
    § 3
    I lov om kommunale og regionale valg, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 127 af 11. februar 2013, som ændret
    ved § 3 i lov nr. 1470 af 17. december 2013, foretages
    følgende ændringer:
    1. Efter § 53 indsættes:
    »§ 53 a. En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme
    på valgdagen på et andet afstemningssted i sin bopælskom-
    mune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten,
    jf. § 8, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i
    vælgerens handicap eller nedsatte førlighed.
    Stk. 2. Ansøgning om at afgive stemme på et andet af-
    stemningssted i bopælskommunen skal indgives senest kl.
    12 8 dage før valgdagen til kommunalbestyrelsen i vælge-
    rens bopælskommune. Ansøgning skal indgives forud for
    hvert valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og kan tid-
    ligst indgives 4 uger før valgdagen.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at en vælger,
    hvis ansøgning i henhold til stk. 1 er imødekommet, slettes
    fra valglisten på det afstemningssted, vælgeren oprindelig
    var tilknyttet, og tilføjes valglisten på det afstemningssted,
    som vælgeren er overført til.
    Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nær-
    mere regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning
    for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.«
    2. I § 60, stk. 4, 1. pkt., ændres »der er nævnt i stk. 1« til:
    »der er nævnt i stk. 2«.
    § 4
    Loven træder i kraft den 1. marts 2014.
    2