Fremsat den 10. marts 2020 af Marcus Knuth (KF), Katarina Ammitzbøll (KF), Birgitte Bergman (KF), Rasmus Jarlov (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Naser Khader (KF), Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24362

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b157/20191_b157_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 10. marts 2020 af Marcus Knuth (KF), Katarina Ammitzbøll (KF), Birgitte Bergman (KF), Rasmus Jarlov (KF),
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Naser Khader (KF), Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om, at Danmark ved modtagelse af kvoteflygtninge prioriterer modtagelse af
    forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter
    Regeringen pålægges at sikre, at det prioriteres at modtage forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter, når Danmark tag-
    er imod kvoteflygtninge.
    Beslutningsforslag nr. B 157 Folketinget 2019-20
    AX024362
    Bemærkninger til forslaget
    Af regeringens aftale om finanslov for 2020 fremgår det,
    at Danmark igen skal tage imod kvoteflygtninge. Forslags-
    stillerne mener ikke, at Danmark p.t. bør åbne op for kvote-
    flygtninge, da der fortsat er for store udfordringer med inte-
    grationen i Danmark og med tilstrømningen af asylansøgere.
    Hvis regeringen alligevel beslutter igen at tage imod kvote-
    flygtninge, er det forslagsstillernes klare overbevisning, at
    der skal sættes særligt fokus på forfulgte kristne og andre re-
    ligiøse minoriteter. I dag har man allerede mulighed for at
    udvælge kvoteflygtninge fra forskellige geografiske områ-
    der.
    Det anslås, at der er over 300 millioner forfulgte kristne,
    som dermed er den mest udsatte religiøse minoritet i verden.
    Særlig slemt står det til med forfulgte kristne i Mellemøsten.
    Det afslører den nye World Watch List for 2020, som er en
    liste over lande, hvor verdens kristne forfølges for at udøve
    deres tro (»The pressure is on«, World Watch List 2020, si-
    de 13, Open Doors, 2020).
    I Danmark har vi et kristent værdigrundlag, som har stor
    betydning for skikke og sædvaner i det danske samfund.
    Derfor mener forslagsstillerne, at fælles kultur og religion er
    en del af integrationspotentialet blandt flygtninge, der kom-
    mer til Danmark.
    I 2017 blev der afsat penge på finansloven til et særligt
    kontor under Udenrigsministeriet, som har til opgave at ar-
    bejde med forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter.
    Det er derfor forslagsstillernes intention, at Danmarks frem-
    tidige kvoteflygtningesystem skal understøtte dette kontors
    arbejde for religiøse minoriteter ved at prioritere modtagel-
    sen af kvoteflygtninge fra forfulgte religiøse minoriteter.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Fremsættes af Marcus Knuth (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark ved
    modtagelse af kvoteflygtninge prioriterer modtagelse af
    forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter.
    (Beslutningsforslag nr. B 157)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3