Fremsat den 6. februar 2014 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren‍ ‍Espersen‍ ‍(DF),‍ ‍Pia‍ ‍Kjærsgaard‍ ‍(DF),‍ ‍Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15763

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B46/20131_B46_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 6. februar 2014 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
    Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om forsikring af fredede bygninger
    Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til at styr-
    ke retsstillingen for ejere af fredede bygninger, for så vidt
    angår forsikring af bygningen. Herunder bedes undersøgt,
    om en løsning kunne være, at man gennem lovgivning lod
    alle borgere via deres forsikringsselskab indbetale et lille be-
    løb til en fond til sikring af fredede bygninger. Beløbet skul-
    le svare til forskellen mellem den bygningsmæssige værdi,
    der almindeligvis er dækket af forsikringsselskabet, og den
    værdi, som skyldes, at bygningen indgår som en del af sam-
    fundets kulturarv, og som Kulturstyrelsen derfor bestemmer
    over og stiller fordyrende krav til.
    Beslutningsforslag nr. B 46 Folketinget 2013-14
    AX015763
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget har til formål at styrke retsstillingen
    for ejere af fredede bygninger. Forslagsstillerne ønsker med
    forslaget at finde en ordning, hvorefter ejere af fredede byg-
    ninger ligestilles mest muligt med ejere af ikkefredede byg-
    ninger, når det gælder forsikringsforhold, og således at der
    opnås et rimeligt og forudseeligt forhold mellem forsik-
    ringspræmie og det forsikrede. Det skal undersøges nærme-
    re, hvordan dette bedst opnås. En måde kunne være, at man
    gennem lovgivning lod alle borgere via deres forsikringssel-
    skab indbetale et lille beløb til en fond til sikring af fredede
    bygninger. Beløbet skulle svare til forskellen mellem den
    bygningsmæssige værdi, der på almindelig vis er dækket af
    forsikringsselskabet, og så den værdi, som skyldes, at byg-
    ningen indgår som en del af samfundets kulturarv, og som
    Kulturstyrelsen derfor bestemmer over og stiller fordyrende
    krav til.
    Det er meget dyrt for ejerne af fredede bygninger at for-
    sikre deres bygninger. Forsikringspræmierne er steget op til
    flere hundrede procent på fredede bygninger. Det er samti-
    dig langt fra alle forsikringsselskaber, der overhovedet vil
    give sig af med at forsikre fredede bygninger.
    Ejerne har det totale ansvar for deres bygninger, og ved
    storskade er det den almindelige opfattelse, at det er ejernes
    problem at skaffe finansiering til genopførelse af den oprin-
    delige bygning med Kulturstyrelsen som kravstiller.
    Derfor forsikrer ejerne sig, og de har hidtil kunnet opnå
    forsikringer til en nogenlunde fornuftig pris. Men efter de
    seneste års storskader i form af brande og vandskader er for-
    sikringspræmierne blevet sat voldsomt op – nogle steder 400
    pct.
    Årsagen er, at forsikringsselskaberne er blevet chokerede
    over de krav, Kulturstyrelsen stiller, og som ingen kunne
    forudse. Derfor helgarderer selskaberne sig og beregner sig
    meget store præmier af alle. Ønsker man lavere præmier, ef-
    terspørger forsikringsselskaberne mere præcise overslag fra
    Kulturstyrelsen over, hvad det vil koste at genopføre byg-
    ningerne ved storskade, men det hverken kan eller vil styrel-
    sen give. Forsikringspolicerne fremstår på denne måde reelt
    som blankochecks for Kulturstyrelsens krav ved storskade.
    I nogle tilfælde vælger Kulturstyrelsen at affrede en ska-
    det bygning, fordi styrelsen vurderer, at det ikke giver me-
    ning at genopføre en meget skadet bygning. Når det sker,
    har en ejer betalt en meget dyr præmie i måske mange år for
    så at ende med kun at få dækket udgifterne til en bygning
    opført i moderne materialer. Eksempelvis kan en ejer af en
    driftslænge udført i bindingsværk ikke påregne at få den
    genopført i bindingsværk, men i blankmur. Ejerne ønsker
    derfor oplysning om, hvor meget en bygning skal være ska-
    det, før den affredes. Men det hverken kan eller vil Kultur-
    styrelsen oplyse.
    Når så uheldet er ude, kan de risikere, at styrelsen affreder
    deres bygning, hvorefter forsikringsselskabet kun dækker,
    hvad der svarer til en normal bygning. Den fredede bygning
    bliver herefter ikke genopført, men forsvinder for altid.
    Hvis man gennem lovgivning lod alle borgere indbetale til
    en fond til forsikring af fredede bygninger, kunne man und-
    gå ovenstående. Det ville være nogle få kroner pr. dansker
    om året. Og det ville kun være forskellen mellem den del,
    der allerede er dækket af forsikringsselskabet, og den del,
    der gælder kulturarven, og hvor Kulturstyrelsen stiller kra-
    vene. Ordningen kunne eventuelt indarbejdes i lov om
    stormflod og stormfald.
    Der er omkring 9.000 fredede bygninger i Danmark.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Alex Ahrendtsen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forsikring af fredede
    bygninger.
    (Beslutningsforslag nr. B 46)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3