Fremsat den 6. februar 2014 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren‍ ‍Espersen‍ ‍(DF),‍ ‍Pia‍ ‍Kjærsgaard‍ ‍(DF),‍ ‍Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 6. februar 2014 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forsikring af fredede bygninger
Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til at styr-
ke retsstillingen for ejere af fredede bygninger, for så vidt
angår forsikring af bygningen. Herunder bedes undersøgt,
om en løsning kunne være, at man gennem lovgivning lod
alle borgere via deres forsikringsselskab indbetale et lille be-
løb til en fond til sikring af fredede bygninger. Beløbet skul-
le svare til forskellen mellem den bygningsmæssige værdi,
der almindeligvis er dækket af forsikringsselskabet, og den
værdi, som skyldes, at bygningen indgår som en del af sam-
fundets kulturarv, og som Kulturstyrelsen derfor bestemmer
over og stiller fordyrende krav til.
Beslutningsforslag nr. B 46 Folketinget 2013-14
AX015763
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget har til formål at styrke retsstillingen
for ejere af fredede bygninger. Forslagsstillerne ønsker med
forslaget at finde en ordning, hvorefter ejere af fredede byg-
ninger ligestilles mest muligt med ejere af ikkefredede byg-
ninger, når det gælder forsikringsforhold, og således at der
opnås et rimeligt og forudseeligt forhold mellem forsik-
ringspræmie og det forsikrede. Det skal undersøges nærme-
re, hvordan dette bedst opnås. En måde kunne være, at man
gennem lovgivning lod alle borgere via deres forsikringssel-
skab indbetale et lille beløb til en fond til sikring af fredede
bygninger. Beløbet skulle svare til forskellen mellem den
bygningsmæssige værdi, der på almindelig vis er dækket af
forsikringsselskabet, og så den værdi, som skyldes, at byg-
ningen indgår som en del af samfundets kulturarv, og som
Kulturstyrelsen derfor bestemmer over og stiller fordyrende
krav til.
Det er meget dyrt for ejerne af fredede bygninger at for-
sikre deres bygninger. Forsikringspræmierne er steget op til
flere hundrede procent på fredede bygninger. Det er samti-
dig langt fra alle forsikringsselskaber, der overhovedet vil
give sig af med at forsikre fredede bygninger.
Ejerne har det totale ansvar for deres bygninger, og ved
storskade er det den almindelige opfattelse, at det er ejernes
problem at skaffe finansiering til genopførelse af den oprin-
delige bygning med Kulturstyrelsen som kravstiller.
Derfor forsikrer ejerne sig, og de har hidtil kunnet opnå
forsikringer til en nogenlunde fornuftig pris. Men efter de
seneste års storskader i form af brande og vandskader er for-
sikringspræmierne blevet sat voldsomt op – nogle steder 400
pct.
Årsagen er, at forsikringsselskaberne er blevet chokerede
over de krav, Kulturstyrelsen stiller, og som ingen kunne
forudse. Derfor helgarderer selskaberne sig og beregner sig
meget store præmier af alle. Ønsker man lavere præmier, ef-
terspørger forsikringsselskaberne mere præcise overslag fra
Kulturstyrelsen over, hvad det vil koste at genopføre byg-
ningerne ved storskade, men det hverken kan eller vil styrel-
sen give. Forsikringspolicerne fremstår på denne måde reelt
som blankochecks for Kulturstyrelsens krav ved storskade.
I nogle tilfælde vælger Kulturstyrelsen at affrede en ska-
det bygning, fordi styrelsen vurderer, at det ikke giver me-
ning at genopføre en meget skadet bygning. Når det sker,
har en ejer betalt en meget dyr præmie i måske mange år for
så at ende med kun at få dækket udgifterne til en bygning
opført i moderne materialer. Eksempelvis kan en ejer af en
driftslænge udført i bindingsværk ikke påregne at få den
genopført i bindingsværk, men i blankmur. Ejerne ønsker
derfor oplysning om, hvor meget en bygning skal være ska-
det, før den affredes. Men det hverken kan eller vil Kultur-
styrelsen oplyse.
Når så uheldet er ude, kan de risikere, at styrelsen affreder
deres bygning, hvorefter forsikringsselskabet kun dækker,
hvad der svarer til en normal bygning. Den fredede bygning
bliver herefter ikke genopført, men forsvinder for altid.
Hvis man gennem lovgivning lod alle borgere indbetale til
en fond til forsikring af fredede bygninger, kunne man und-
gå ovenstående. Det ville være nogle få kroner pr. dansker
om året. Og det ville kun være forskellen mellem den del,
der allerede er dækket af forsikringsselskabet, og den del,
der gælder kulturarven, og hvor Kulturstyrelsen stiller kra-
vene. Ordningen kunne eventuelt indarbejdes i lov om
stormflod og stormfald.
Der er omkring 9.000 fredede bygninger i Danmark.
2
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forsikring af fredede
bygninger.
(Beslutningsforslag nr. B 46)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3