L 110 - svar på spm. 3 om tvangsopløsning af virksomheder, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 110 stillet af udvalget den 28. februar
efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det i forhold til den foreslåede mulig-
hed for tvangsopløsning af virksomheder, hvis virksomhederne inden for
fristerne ikke følger Erhvervsstyrelsens påbud om berigtigelse af ulovlige
forhold eller undlader at give krævede oplysninger, er sikret, at mindre fejl
og forglemmelser i forbindelse med f.eks. ferier eller forkert opbevarelse
af dokumenter ikke kan ende i så vidtgående og indgribende en sanktion
som tvangsopløsning er?
Svar:
Virksomhederne behøver ikke at frygte, at de bliver sendt til tvangsopløs-
ning, fordi de har glemt at opbevare et enkelt dokument. Der er kun en
risiko, hvis virksomheden helt grundlæggende ikke har opfyldt opbeva-
ringspligten. Erhvervsstyrelsens beslutning om at oversende et selskab til
tvangsopløsning ved skifteretten som følge af at virksomheden ikke har
opfyldt opbevaringspligten vil således blive foretaget på baggrund en kon-
kret vurdering fra sag til sag i forhold til rimelighed og proportionalitet.
Virksomheder er forpligtede til at have en digital postkasse og har pligt til
at læse deres post. Det er ledelsens ansvar at sikre sig, at breve, der mod-
tages i virksomhedens digitale postkasse, også læses i ferieperioder. Hvis
virksomheden ikke har mulighed for at bringe det pågældende forhold i
orden inden for den angivne frist, er det ledelsens ansvar at sikre, at der
tages kontakt til Erhvervsstyrelsen om muligheden for fristforlængelse.
Formålet med at anvende tvangsopløsning er, som anført i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at Erhvervsstyrelsen kan gribe hurtigere ind
over for forhold, der ikke bringes i overensstemmelse med lovgivningen.
Den nuværende adgang til at anvende tvangsbøder har vist sig ikke at være
tilstrækkelig i forhold til at sikre en hurtig udlevering af oplysninger eller
efterlevelse af påbud om berigtigelse. For at sikre en hurtig og effektiv
kontrol og beskytte myndigheder og private mod økonomiske tab, er det
derfor væsentligt, at der både i selskabs- og regnskabskontrollen er mulig-
hed for at oversende virksomheder til tvangsopløsning ved skifteretterne.
ERHVERVSMINISTEREN
9. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2019-20
L 110 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Muligheden for tvangsopløsning kan i dag anvendes på en række områder
i selskabs- og regnskabskontrollen og har vist sig at fungere effektivt. Ri-
sikoen for en eventuel tvangsopløsning får de fleste virksomheder til at
reagere hurtigt på krav om oplysninger eller påbud om berigtigelse. For de
få, der ikke reagerer, har tvangsopløsning den positive effekt, at virksom-
heden ikke kan fortsætte med f.eks. svindel og skatteunddragelse.
Som ligeledes anført i bemærkningerne til lovforslaget, er det væsentligt at
fremhæve, at hensigten med at anvende tvangsopløsning ikke er at gen-
nemføre tvangsopløsninger, men derimod at få virksomheder til at reagere
hurtigt på krav om oplysninger og påbud om berigtigelse. Erhvervsstyrel-
sen vil derfor altid tydeligt gøre opmærksom på risikoen for tvangsopløs-
ning, når styrelsen i selskabs- og regnskabskontrollen fremsender krav om
oplysninger eller påbud om berigtigelse til virksomheder.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup