L 110 - svar på spm. 4 om, hvad det er for konkrete fejl, manglende oplysninger og manglende rettidige påbudsefterlevelser, som kan føre til, at Erhvervsstyrelsen må tage tvangsopløsningsmidlet i anvendelse, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 110 stillet af udvalget den 28. februar
efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det i forhold til den foreslåede mulig-
hed for tvangsopløsning af virksomheder, hvis virksomhederne inden for
fristerne ikke følger Erhvervsstyrelsens påbud om berigtigelse af ulovlige
forhold eller undlader at give krævede oplysninger, er sikret, at mindre fejl
og forglemmelser i forbindelse med f.eks. ferier eller forkert opbevarelse
af dokumenter ikke kan ende i så vidtgående og indgribende en sanktion
som tvangsopløsning er?
Svar:
Virksomhederne behøver ikke at frygte, at de bliver sendt til tvangsopløs-
ning, fordi de har glemt at opbevare et enkelt dokument. Der er kun en
risiko, hvis virksomheden helt grundlæggende ikke har opfyldt opbeva-
ringspligten. Erhvervsstyrelsens beslutning om at oversende et selskab til
tvangsopløsning ved skifteretten som følge af at virksomheden ikke har
opfyldt opbevaringspligten vil således blive foretaget på baggrund en kon-
kret vurdering fra sag til sag i forhold til rimelighed og proportionalitet.
Virksomheder er forpligtede til at have en digital postkasse og har pligt til
at læse deres post. Det er ledelsens ansvar at sikre sig, at breve, der mod-
tages i virksomhedens digitale postkasse, også læses i ferieperioder. Hvis
virksomheden ikke har mulighed for at bringe det pågældende forhold i
orden inden for den angivne frist, er det ledelsens ansvar at sikre, at der
tages kontakt til Erhvervsstyrelsen om muligheden for fristforlængelse.
Formålet med at anvende tvangsopløsning er, som anført i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at Erhvervsstyrelsen kan gribe hurtigere ind
over for forhold, der ikke bringes i overensstemmelse med lovgivningen.
Den nuværende adgang til at anvende tvangsbøder har vist sig ikke at være
tilstrækkelig i forhold til at sikre en hurtig udlevering af oplysninger eller
efterlevelse af påbud om berigtigelse. For at sikre en hurtig og effektiv
kontrol og beskytte myndigheder og private mod økonomiske tab, er det
derfor væsentligt, at der både i selskabs- og regnskabskontrollen er mulig-
hed for at oversende virksomheder til tvangsopløsning ved skifteretterne.
ERHVERVSMINISTEREN
9. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2019-20
L 110 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
Muligheden for tvangsopløsning kan i dag anvendes på en række områder
i selskabs- og regnskabskontrollen og har vist sig at fungere effektivt. Ri-
sikoen for en eventuel tvangsopløsning får de fleste virksomheder til at
reagere hurtigt på krav om oplysninger eller påbud om berigtigelse. For de
få, der ikke reagerer, har tvangsopløsning den positive effekt, at virksom-
heden ikke kan fortsætte med f.eks. svindel og skatteunddragelse.
Som ligeledes anført i bemærkningerne til lovforslaget, er det væsentligt at
fremhæve, at hensigten med at anvende tvangsopløsning ikke er at gen-
nemføre tvangsopløsninger, men derimod at få virksomheder til at reagere
hurtigt på krav om oplysninger og påbud om berigtigelse. Erhvervsstyrel-
sen vil derfor altid tydeligt gøre opmærksom på risikoen for tvangsopløs-
ning, når styrelsen i selskabs- og regnskabskontrollen fremsender krav om
oplysninger eller påbud om berigtigelse til virksomheder.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 110 stillet af udvalget den 28. februar
efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Hvad er det for konkrete fejl, manglende oplysninger og manglende retti-
dige påbudsefterlevelser, som kan føre til, at Erhvervsstyrelsen må tage
tvangsopløsningsmidlet i anvendelse, og hvordan vil procedurerne blive i
forhold til at oplyse virksomhederne om, at dette kan blive konsekvensen?
Vil der – henset til midlets meget vidtgående indgreb – f.eks. være krav
om, at Erhvervsstyrelsen skal sende en eller flere remindere til virksomhe-
den om, at næste skridt bliver, at selskabet sendes til tvangsopløsning, hvis
en virksomhed ikke har reageret inden for den oplyste frist?
Svar:
Som nævnt i svaret til spørgsmål 3 kan Erhvervsstyrelsen allerede i dag
anvende tvangsopløsning, hvis der konstateres manglende overholdelse af
et eller flere væsentlige forhold. Det gælder f.eks. ved manglende indsen-
delse af årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, manglende registrering
af ledelse eller hjemsted eller manglende registrering af reelle ejere.
Med lovforslaget indføres som noget nyt mulighed for tvangsopløsning
ved manglende indsendelse af flere typer oplysninger. Det kan f.eks. være,
hvis der ikke indsendes dokumentation for dagsværdiberegningen for en
investeringsejendom, selvom der er klare indikationer på, at den er fejlag-
tig. Lovforslaget vil også give mulighed for at anvende tvangsopløsning,
hvis virksomheden grundlæggende ikke har opbevaret selskabsdokumen-
ter og ved ulovlige kapitalejerlån, hvor virksomheden ikke søger lånet til-
bagebetalt.
Erhvervsstyrelsen vil skulle foretage en vurdering af, om tvangsopløsning
i det konkrete tilfælde vil være en rimelig og proportional sanktion. Ved
f.eks. mangelfuld opbevaring af selskabsdokumenter, skal der være tale om
mangler af en vis grovhed, før Erhvervsstyrelsen vil anvende tvangsopløs-
ning som sanktionsmiddel.
Proceduren ved tvangsopløsninger vil være den samme som i dag. Det vil
derfor fremgå klart i den enkelte afgørelse, at virksomheden risikerer
tvangsopløsning, hvis den ikke efterkommer styrelsens påbud eller krav
om oplysninger inden for den angivne frist, og at styrelsen kan kontaktes,
ERHVERVSMINISTEREN
9. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2019-20
L 110 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
hvis der er spørgsmål. Fristen vil almindeligvis være 4 uger. Der kan være
mulighed for fristforlængelse, hvis virksomheden anmoder herom forud
for oversendelsen til skifteretten. Hvis virksomheden oversendes, er der
desuden mulighed for genoptagelse, når de sædvanlige betingelser er op-
fyldt.
Som nævnt i svaret til spørgsmål 3 er det vigtigt, at Erhvervsstyrelsen kan
gribe hurtigt og effektivt ind over for forhold, der ikke er i overensstem-
melse med lovgivningen. Påmindelser vil forlænge processen med risiko
for, at der kan spekuleres heri. Jeg finder det derfor mest hensigtsmæssigt
at fastholde proceduren, som den kendes i dag.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup