Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
9. marts 2020
Sags nr.: 20/03912
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringssvar og hø-
ringsoversigt vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om folkesko-
len (Gennemførelse af nationale test i skoleåret 2019/2020), som blev
fremsat den 27. februar 2020.
Forslaget har været i ekstern høring i perioden fra fremsættelsen den 27.
februar 2020 til den 5. marts 2020.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 126 Bilag 1
Offentligt


Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
1
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Gennemførelse af nationale test i skole-
året 2019/2020) (L 126)
1. Indledning
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Gennemførelse af nationale test i skoleåret
2019/2020) har i perioden fra den 27. februar 2020 til den 5. marts 2020 været i ekstern høring
hos 94 myndigheder og organisationer. Lovforslaget er også offentliggjort på Folketingets hjem-
meside og på Høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra 25 af de hørte myndigheder og organisationer, heraf et fælles
høringssvar fra flere høringsparter (SOSU-skoler og SOSU-skoler – Bestyrelserne). Advokatsam-
fundet har oplyst, at de ikke ønsker at afgive høringssvar. 15 høringssvar indeholder bemærknin-
ger til lovudkastet. En oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og organisationer der har
afgivet høringssvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til at søge lovforslaget ændret.
3. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Danmarks Private Skoler – Grundskoler og Gymnasier, Dansk Skoleidræt, Erhvervsstyrelsen,
Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet For Specialundervisning, Rigsrevisionen, Rådet
for Etniske Minoriteter og Styrelsen For Arbejdsmarked og Rekruttering har meddelt, at de ikke
har bemærkninger til lovforslaget.
Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovforslaget. Dette gør sig gæl-
dende for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Danmarks Lærerforening,
Dansk Friskoleforening, Dansk Psykolog Forening, Danske Gymnasier, Danske Skoleelever,
Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH), Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Frie Skolers Lærer-
forening, KL, Rådet for Børns Læring, Skole og Forældre, Skolelederforeningen og Socialpæda-
gogerne.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 126 Bilag 1
Offentligt
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
2
4. Bemærkninger til lovforslagets enkeltelementer
4.1. Frivillighed for skolerne
4.1.1. Afholdelse af nationale test
Danmarks Lærerforening finder det positivt, at det i skoleåret 2019/2020 bliver frivilligt for nogle
skoler at anvende nationale test.
Dansk Friskoleforening hilser enhver opblødning i reglerne velkommen. Det virker både rimeligt
og relevant, at (de fleste) folkeskoler gives øget frihed i en fase, hvor der har vist sig at være ud-
fordringer med de nationale test.
Dansk Industri (DI) noterer, at de enkelte skoler i skoleåret 2019/2020 får mulighed for ikke at
gennemføre de nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin. DI støtter ikke muligheden for
fritagelse for de nationale test for de enkelte skoler.
Dansk Psykolog Forening byder lovforslaget om at gøre de nationale test frivillige for de fleste
folkeskoler velkommen og ser det som en positiv udvikling. Ifølge foreningen er det godt, at der
fra politisk side bliver reageret på konklusionerne fra VIVE's evaluering og den nedsatte rådgiv-
ningsgruppe om, at der er usikkerhed om, hvorvidt de nationale test kan bruges til at måle den
enkelte elevs faglige niveau. Den enkeltes resultat, og evalueringen af barnets evner deraf, bør
derfor ifølge foreningen tages med forbehold – et barns evner kan ikke konkluderes alene på
baggrund af en test.
Danske Gymnasier kvitterer for, at Børne- og Undervisningsministeriet drager konsekvensen af
de evalueringer af de nationale test, som sår tvivl om testenes anvendelighed og kvaliteten af te-
stenes resultater. Unødige, uanvendelige og fagligt usikre test bør ifølge Danske Gymnasier und-
gås på alle uddannelsesniveauer.
Danske Skoleelever finder, at et nationalt testredskab naturligvis skal måle præcist og skal være
muligt at anvende som et konkret pædagogisk redskab for både lærer og elever. Derfor bakker
foreningen op om lovforslagets generelle intention om at gennemarbejde de eksisterende test og
at sikre at de måler elevernes niveau retvisende. Tilsvarende mener foreningen også, at det er en
god løsning at sætte de nationale test i bero, indtil en sådan gennemarbejdning forelægger.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bifalder fuldt ud, at anvendelsen af
de nationale test i folkeskolen begrænses, indtil der er opnået sikkerhed for, at resultaterne er
retvisende og anvendelige også på elevniveau. Foreningerne finder det hensigtsmæssigt, at der
udpeges et repræsentativt udsnit af skoler, der kan pålægges at gennemføre de nationale test med
henblik på at opnå et datagrundlag for sammenligninger på aggregeret niveau.
Frie Skolers Lærerforening er tilfredse med, at usikkerheden om de eksisterende tests validitet og
brugbarhed fører til, at de fleste skoler ud fra professionel vurdering kan anvende de test, de øn-
sker i dette skoleår.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
3
Skolelederforeningen finder det vigtigt, at de test, herunder de nationale test, som eleverne i fol-
keskolen skal anvende, generelt har en høj standard, og at der ikke må være så stor usikkerhed om
den enkelte elevs resultat, som det gør sig gældende for de nuværende nationale test. De nationale
test skal ifølge foreningen først og fremmest bruges til, at skolerne har gode muligheder for at
understøtte elevernes udvikling og samtidig understøtte en sund pædagogisk evalueringskultur på
den enkelte skole. Da der hersker stor usikkerhed om de nationale tests validitet, støtter forenin-
gen lovforslaget om, at skolens leder kan beslutte ikke at afholde og anvende disse test i udvalgte
eller alle fag og klassetrin.
Socialpædagogerne hilser det velkomment, at det i en periode bliver frivilligt at gennemføre de
nationale test i de fleste skoler.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig at de fleste af de hørte organisationer bakker op om, at de nationale
test gøres frivillige for skolerne i skoleåret 2019/2020.
KL mener, at det er problematisk og et fundamentalt brud med den rollefordeling, der er mellem
kommunalbestyrelsen og den enkelte skoleleder, at det flere steder i lovforslaget fremgår, at det er
den enkelte skoles leder, der beslutter, om der skal afholdes nationale test på den enkelte skole i
kommunen. KL mener således ikke, at der er overensstemmelse mellem formuleringerne i lov-
forslaget og folkeskolelovens § 40, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det er kommunalbestyrelsen, der
fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. KL ser derfor gerne, at lovteksten ændres,
så det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt der skal afholdes nationale
test. KL er herudover ikke enig i, at det vil være tidsmæssigt vanskeligt at nå at indkalde til møde i
kommunalbestyrelsen.
Skolelederforeningen mener, at beslutningskompetencen er rigtigt placeret hos den enkelte skole-
leder, og at skolelederen i samråd med forældre, elever og medarbejdere har de bedste forudsæt-
ninger for at bedømme, om de ønsker at gennemføre testene.
Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2 (side 8),
at: ”Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1.
pkt. Herudover refererer skolelederen til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation på samme
måde som andre kommunale ledere. Der er således intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen som led i fastlæg-
gelsen af mål og rammer for skolens virksomhed træffer beslutning om, at skolerne i kommunen ikke afholder
obligatoriske test, medmindre de bliver det pålagt, jf. nedenfor. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen kunne træffe
beslutning om, at skolerne i kommunen skal afholde obligatoriske test også uden for de tilfælde, hvor det er blevet
dem pålagt, jf. nedenfor. Skolelederne på skolerne i kommunen vil herefter tjenstligt være forpligtede til at føre
kommunalbestyrelsens beslutning ud i livet på skolerne.”
Børne- og Undervisningsministeriet kan endvidere fremhæve, at beslutningskompetencen flere steder i folkeskolelo-
ven er tillagt skolelederen, uden at dette har indflydelse på kommunalbestyrelsens mulighed for at fastsætte mål og
rammer efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, og dermed for ansvarsforholdene i folkeskolen. Det gælder fx beslutnin-
ger om at lade ikke-læreruddannede undervise i folkeskolen, både som led i åben skole og som faglærere, at tilbyde
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
4
erhvervspraktik til eleverne i 6.-9. klasse, og at beslutte tidspunktet for afgivelse af de sidste standpunktskarakte-
rer i fag, der ikke afsluttes med skriftlig prøve.
Herudover kan Børne- og Undervisningsministeriet henvise til, at lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2020
og foreslås at træde i kraft den 14. april 2020. Der vil herefter alene være ca. to uger til at gennemføre eventuelle
ændringer i forlængelse af lovændringen. Ministeriet kan ikke forudsætte, at kommuner og skoler landet over ind-
leder arbejdet med at realisere en lovændring, før den er vedtaget i Folketinget.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.
4.1.2. Den pædagogiske anvendelse af resultaterne
Danmarks Lærerforening anfører, at det pga. af den grundlæggende usikkerhed om testresultater
på elevniveau, bør det være klart, at resultater fra de nationale test i dette skoleår ikke kan eller
skal anvendes på elevniveau i lærernes løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Skole og Forældre anfører, at evalueringen af de nationale test viser, at usikkerheden for testresul-
tater fra de nationale test på individniveau er uantagelig stor. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at
der med lovforslaget er lagt op til, at resultater på dette niveau anvendes uændret på de skoler,
der fortsat skal eller ønsker at anvende nationale test i overgangsperioden. Skole og Forældre vil
derfor foreslå, at data med resultater på individniveau – ligesom det er tilfælde med trivselsmålin-
gerne – anonymiseres, så hverken forældre eller lærere har adgang til dem og dermed udsættes for
unødvendig støj i arbejdet med børnenes skolegang.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, at skolelederen kan træffe
beslutning om ikke at anvende test, og at det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen (side 8), at: ”I det om-
fang en elev har gennemført en test, vil skolelederen således skulle beslutte, om og på hvilken måde resultatet heraf
skal anvendes sammen med andre elementer som led i den løbende evaluering til brug i vejledningen af den enkelte
elev, den videre planlægning af undervisningen og underretning af forældrene med henblik på at tilrettelægge en
undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt. Skolelederen vil kunne delegere denne
beslutning til det undervisende personale.”
Det er således forudsat, at skolelederen skal tage særskilt stilling til anvendelsen af resultaterne på elevniveau i det
pædagogiske arbejde.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.
4.2. Udtagelse af klasser og skoler
4.2.1. Det repræsentative udsnit og den nationale præstationsprofil
BUPL forstår, at det ud fra styringsmæssige og forskningsmæssige logikker kan være ønskeligt at
gennemføre nationale tests på et repræsentativt udsnit af landet skoler.
Danmarks Lærerforening beklager, at frivilligheden ikke gælder for alle skoler. Foreningen undrer
sig samtidig over, at de 20 pct. ringest præsterende skolers resultater i overgangsåret ikke skal
indgå i grundlaget for beregningen af landsgennemsnittet.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
5
Dansk Friskoleforening er af den opfattelse, at der er store udfordringer forbundet med at an-
vende testresultater som politisk redskab for ranglister og styring af skolens indhold og form.
Danske Skoleelever er enige i, at det fortsat er vigtigt at have nationale målinger, som på aggrege-
ret niveau kan give et indtryk af elevernes faglige niveau og udvikling, og bakker derfor op om, at
et repræsentativt udsnit af landets skoler fortsat skal gennemføre de nationale test i indeværende
skoleår. Danske Skoleelever finder det endvidere fortsat formålstjenesteligt at offentliggøre disse
resultater, således at det er muligt at lave sammenligninger på tværs af skolerne, med henblik på at
sikre, at alle elever fortsat bliver mødt med tilsvarende undervisning, og at man tilsvarende sikrer,
at der fortsat er et fokus på den faglige progression for alle elever.
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) og Socialpædagogerne
anbefaler, at lovforslaget gælder alle elever.
KL anfører, at med en stikprøvekontrol for skoleåret 2019/2020 vil det være muligt at sammen-
ligne resultaterne ved de nationale test på landsplan over tid. Det vil derimod ikke være muligt at
foretage en tilsvarende sammenligning over tid på lokalt niveau. Med afsæt i lovforslagets frem-
trædende formuleringer om, at det er skolens leder, der kan beslutte ikke at afholde og anvende
test, vil det blive endnu vanskeligere for kommunerne at anvende testresultaterne i skoleåret
2019/2020 som led i kommunernes dialog om kvalitet med den enkelte skole og til at kunne føl-
ge den faglige udvikling på både skoleniveau og på kommunalt niveau.
Skolelederforeningen finder det positivt, hvis Børne- og Undervisningsministeriet fremover via
stikprøver følger med i udviklingen på skolerne, så det ikke er alle elever på et givent klassetrin,
der skal gennemføre testene.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at de fleste af de hørte organisationer bakker op om, at der udtages
et repræsentativt udsnit af klasser, der fortsat skal aflægge nationale test i skoleåret 2019/2020.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der ikke med lovforslagets § 1, nr. 2, er foretaget en fravigelse af
den sædvanlige ansvarsfordeling i folkeskolen, og at kommunalbestyrelsen derfor som led i fastlæggelsen af mål og
rammer for skolens virksomhed kan træffe beslutning om, hvorvidt skolerne i kommunen afholder nationale test,
jf. oven for under afsnit 4.1.1. om afholdelse af nationale test. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at alle skoler
skal afholde test, så vil kommunen have samme datagrundlag som i tidligere år og dermed mulighed for at følge den
faglige udvikling på både skoleniveau og på kommunalt niveau.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at den nationale præstationsprofil (landsgennemsnittet)
alene vil skulle opgøres på grundlag af resultaterne fra de klasser, der bliver udtaget i et repræsentativt udsnit på
landsplan. Hvis beregningsgrundlaget udvides med en række andre elevers resultater, så skævvrider det repræsenta-
tiviteten og kan dermed gøre den nationale præstationsprofil uegnet som sammenligningsgrundlag. Det skal dog
bemærkes, at der kan være skoler, der både indgår i de 20 pct. og bliver udtaget i det repræsentative udsnit på
landsplan.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
6
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.
4.2.2. De 20 pct. ringest præsterende skoler
BUPL er uforstående overfor, at 20 pct. af skolerne med de elever, som afslutter folkeskolen med
de ringeste afgangskarakterer i dansk og matematik, også i år skal gennemføre nationale tests.
Foreningen peger på, at forskning har vist, at karakterer primært afhænger af elevernes sociale
baggrund, og foreslår derfor, at skolerne i stedet udtages på baggrund af løfteevne, dvs. korrigeret
for elevernes socioøkonomiske baggrund. BUPL fremhæver endvidere, at beslutningen efterlader
medarbejdere og ledere med en oplevelse af at blive tvunget til at anvende kostbar undervisnings-
tid på noget, der er ubrugeligt, samt børn og unge med en oplevelse af at blive stigmatiseret som
elever på de dårligste skoler i landet.
Danmarks Lærerforening stiller sig uforstående overfor, at det er de 20 pct. ”ringest præsterende
skoler”, der undtages frivilligheden, da testresultaternes usikkerhed på elevniveau omfatter alle
elever. Foreningen noterer sig, at forslaget savner en klar begrundelse for, hvorfor de 20 pct. sko-
ler skal være undtaget frivilligheden i indeværende skoleår.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne er betænkelige ved udsigten til, at
såkaldt ”dårligt præsterende” skoler fortsat pålægges at afvikle et erkendt dysfunktionelt testregi-
me. Det er foreningernes opfattelse, at der ikke bør være obligatoriske test – ud over dem, der
eventuelt pålægges et repræsentativt udsnit af skoler – så længe systemet er underlagt forbedrings-
og udviklingsaktiviteter.
DI støtter, at de skoler, der har det fagligt laveste niveau ved afgangseksamenerne i 9. klasse, fort-
sat skal gennemføre de nationale test i denne periode, da det er særligt vigtigt at følge den faglige
udvikling blandt disse skoler.
Frie Skolers Lærerforening anfører, at det er helt afgørende, at resultaterne af nationale test er
pålidelige. Af samme årsag er foreningen uforstående overfor, at man vil fortsætte med at teste de
20 pct. af eleverne, som klarer sig dårligst i dansk og matematik, når det er konstateret, at disse
test ikke giver et retvisende resultat på individniveau.
KL mener, at det er uhensigtsmæssigt, at det med lovforslaget foreslås, at de 20 pct. af landets
skoler, som har præsteret ringest i de bundne prøver i dansk og matematik i 9. klasse, skal gen-
nemføre de nationale test i skoleåret 2019/2020. KL mener, at de nationale test også skal under-
støtte eleverne på de af landets skoler, der har præsteret gennemsnitligt, eller som ligger i top i
afgangsprøverne.
Rådet for Børns Læring bemærker, at der vil være en række folkeskoler, der ikke udbyder 8. og 9.
klasse, og at det bør præciseres, hvordan man vil sikre, at disse skoler ikke undtages fra at blive
udtaget til at gennemføre de nationale test.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
7
Skole og Forældre finder det problematisk, at man på den ene side anerkender, at de nationale
test ikke er gode nok og derfor gøres frivillige i dette skoleår, men samtidig fastholder, at testene
skal gennemføres uændrede på de 20 pct. af landets skoler, der har præsteret ringest i dansk og
matematik ved 9.-klasseprøverne. Foreningen anbefaler, at kun det repræsentative udsnit pålæg-
ges at aflægge de nationale test.
Skolelederforeningen er grundlæggende uenig i, at de 20 pct. af landets skoler, som har præsteret
ringest i dansk og matematik ved 9.-klasseprøverne, fortsat skal gennemføre op til ti obligatoriske
test i overgangsperioden. Skolelederforeningen finder det generelt problematisk, at de elever, der
har det sværest, også er dem, der fortsat skal testes med et usikkert testredskab.
Socialpædagogerne ser helst, at fritagelsen er en mulighed for alle skoler – også for de 20 pct. som
præsterer ringest, da denne form for testning er uhensigtsmæssig uagtet elevens niveau. Man skal
i langt højere grad tage udgangspunkt i elevernes ressourcer og muligheden for at arbejde med
deres livsduelighed.
Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at de 20 pct. ringest præsterende skoler vil blive udtaget til at af-
lægge nationale test, således at det sikres, at der er en ekstra opmærksomhed på, hvordan skolens elever klarer sig
fagligt igennem hele skoleforløbet, så kommunen og skolen kan sætte ind. Der er således ikke nødvendigvis tale
om, at resultaterne skal anvendes pædagogisk i forhold til den enkelte elev på skolen.
Med hensyn til den nærmere opgørelsesmetode kan oplyses, at udvælgelsen af skoler på baggrund af deres prøvere-
sultater vil blive yderligere vanskeliggjort, hvis der skal suppleres med en opgørelse af skolernes løfteevne, ligesom det
ikke er muligt at inddrage skoler, der ikke udbyder 8. og 9. klasse, i datasættet uden betydelige tilpasninger. Hen-
set til, at opgørelsen alene skal bruges i ét år, og at der er meget kort tid til at implementere reglerne, er det besluttet
ikke at komplicere opgørelsesmetoden.
Det bemærkes endvidere, at der efter lovforslaget skal ske en udtagning af de 20 pct. ringest præsterende skoler i
dansk og matematik ved prøverne i 9. klasse. Der er således ikke tale om en vurdering af, om den pågældende
udtagne skole har en tilstrækkelig kvalitet, men alene at skolen ligger i den nederste femtedel af skolerne med hen-
syn til prøveresultater i de to fag. Udtagningen sker på baggrund af afgangsklassernes resultater i skoleårene
2017/2018 og 2018/2019 og har således ikke en direkte sammenhæng med det faglige niveau hos de elever, som
stadig går på skolen, og som vil skulle aflægge de nationale test.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.
4.3. Underretning af forældrene om resultaterne af test
Danmarks Lærerforening og FH hilser det velkomment, at lærerne i indeværende skoleår på
grund af usikkerheden om resultaterne af nationale test på elevniveau ikke skal orientere foræl-
drene om den enkelte elevs resultat, medmindre forældrene anmoder skolen herom.
Danske Skoleelever finder det vigtigt, at skole-hjem-samarbejdet generelt er i fokus, når der ar-
bejdes med nationale test og evalueringsredskaber. Derfor er det både vigtigt i forbindelse med
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
8
de nuværende test, ligesom det også vil være vigtigt at have et stærkt fokus på i forbindelse med
udarbejdelsen af de nye test.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne finder, at det bør præciseres, at det
er den enkelte elevens individuelle resultater, som forældrene i givet skal anmode om.
Frie Skolers Lærerforening finder det problematisk, at skolerne fortsat skal videregive informati-
oner til forældrene på trods af, at de nationale test ikke er valide på individniveau. Med lovforsla-
get gives forældrene til de elever, som fortsat skal gennemføre de nationale test, ret til en tilbage-
melding om deres barns resultater.
KL mener, at der i lovforslaget er behov for at tydeliggøre, at det er skolelederen, der har ansva-
ret for at informere forældrene om beslutningen om, hvorvidt der afholdes nationale test. Så-
fremt testene afholdes, er der behov for at få tydeliggjort, at skolelederen også har ansvaret for at
orientere forældrene om, at de kun bliver orienteret om testresultaterne, hvis de anmoder om det.
Lige nu fremgår det blot, at skolelederen vil kunne orientere forældrene om beslutningen om,
hvorvidt der afholdes nationale test, på sædvanligvis, fx via Aula.
Rådet for Børns Læring bemærker, at der er en risiko for, at ressourcesvage forældre ikke vil ef-
terspørge denne indsigt i barnets faglige formåen, hvilket kan bidrage til at øge den sociale ulig-
hed i folkeskolen. Formandskabet mener derfor, at det bør fremgå, hvordan man vil sikre, at for-
ældre oplyses om deres mulighed for at bede om resultatet af deres barns test. En udlevering af
testresultater til forældre bør ledsages af tydelig information om den usikkerhed, der er forbundet
med testresultatet.
Skolelederforeningen finder det positivt, at det kun er efter anmodning fra forældrene, at skolen
skal underrette forældrene om resultaterne.
Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at det lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at det gældende krav i
folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., om, at forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test suppleres
med en bestemmelse om, at forældrene alene skal underrettes om resultaterne af test, der er aflagt i skoleåret
2019/2020, efter anmodning. Der er ikke herved taget stilling til den vejledning, der gives i forbindelse med den
skriftlige underretning af forældrene, herunder om underretningen sker i forbindelse med fx en skole-hjem-samtale,
hvor elevens lærere kan sætte flere ord på resultatet og dets usikkerhed på elevniveau, eller om denne vejledning
fremgår af den skriftlige underretning.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1 (side 7), at: ”Det
bemærkes i den forbindelse, at forældrene fortsat alene vil have ret til skriftligt at blive underrettet om elevens resul-
tater i form af en verbal profilbeskrivelse, men ikke indholdet af opgaverne, herunder de opgaver, der er stillet den
enkelte elev og elevens besvarelse af opgaverne.” Det bemærkes i denne forbindelse, at testresultater for den enkelte
elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt
testopgaver efter folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, er fortrolige.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
9
Med hensyn til oplysningen af forældrene om, hvorvidt der afholdes test, og om forældrenes mulighed for at blive
underrettet om elevens resultater efter anmodning, kan oplyses, at kommuner og skoler som enhver offentlig myn-
dighed har en forpligtelse til at vejlede borgerne inden for deres område. Når beslutningen om, hvorvidt skolen af-
holder nationale test som udgangspunkt ligger hos skolelederen, vil det være skolelederen, der har ansvaret for at
orientere forældrene – både om, hvorvidt testene afholdes, og om, at forældrene kun får resultaterne af elevens aflag-
te test, hvis de beder om det. Derfor fremgår det også af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2 (side 8), at:
”Skolelederen vil kunne orientere forældrene og det undervisende personale om beslutningen om, hvorvidt der afhol-
des nationale test, på sædvanlig vis, fx via AULA.”
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.
4.4. Nationale test i skoleåret 2020/2021 og frem
4.2.1. Overgangsårene
Danmarks Lærerforening beklager, at frivilligheden foreløbig er begrænset til indeværende skole-
år, da frivilligheden burde indføres permanent. Foreningen mener endvidere, at dette års praksis
med stikprøver burde være gældende frem til, at der foreligger en permanent løsning. Foreningen
beklager, at der frem mod testperioden i skoleåret 2020/2021 kun vil blive foretaget mindre for-
bedringer af det eksisterende testsystem, da hele test- og evalueringssystemet bor gentænkes.
Foreningen stiller sig endvidere uforstående overfor, at der allerede nu er lagt op til, at de natio-
nale test vender tilbage i næste skoleår i revideret form, før der er sikkerhed for, at der er etableret
et nyt testsystem som på afgørende vis ændrer usikkerheden ift. testresultaterne på elevniveau.
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) og Socialpædagogerne
anbefaler, at de nationale test afskaffes for eftertiden og ikke kun 2019/2020.
Frie Skolers Lærerforening finder det positivt, at skoler har mulighed for selv at afgøre, hvilke
test de anvender. Derfor burde de nationale test både i år og fremover suspenderes, til en anden
løsning evt. findes. Da en revision af de nationale test kræver tid, især hvis pålideligheden af re-
sultaterne skal sikres, foreslår foreningen, at skolernes mulighed for at vælge, hvilke test de gen-
nemfører, som minimum også kommer til at gælde det kommende skoleår.
KL er positiv overfor, at der indsættes en solnedgangsklausul, og at det dermed understreges, at
loven alene finder anvendelse i skoleåret 2019/2020.
Skolelederforeningen finder det meget positivt, hvis Børne- og Undervisningsministeriet frem-
over via stikprøver følger med i udviklingen på skolerne, så det ikke er alle elever på et givent
klassetrin, der skal gennemføre testene.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der er forskellige holdninger til det hensigtsmæssige i at lade de
nationale test fortsætte med mindre forbedringer i skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og be-
dømmelsessystem kan sættes i kraft.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer alene vil finde anvendelse i skoleåret 2019/2020, og at alle elever derfor
fra og med skoleåret 2020/2021 igen vil skulle aflægge nationale test.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
10
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.
4.2.2. Et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem
BUPL forstår, at det ud fra styringsmæssige og forskningsmæssige logikker kan være ønskeligt at
gennemføre nationale tests på et repræsentativt udsnit af landet skoler, men vil gerne advare
imod, at man anvender samme logik til ikke at lave systemet grundlæggende om fremover. Det
nye system fra 2021 skal ikke have som præmis, at resultaterne kan sammenlignes med de nuvæ-
rende nationale tests, da det vil lægge markante begrænsninger på, hvilket nyt system som kan
besluttes.
Danmarks Lærerforening og FH hilser det velkomment, at der påbegyndes et arbejde med at
udvikle et nyt nationalt evaluerings- og bedømmelsessystem.
Dansk Friskoleforening anbefaler, at man fremadrettet lader det være frivilligt for folkeskolerne,
om man ønsker at anvende nationale test i skolens evalueringspraksis.
Danske Skoleelever pointerer, at det på trods af, at de nationale test i 2019/2020 undtagelsesvis
sættes i bero, fortsat er vigtigt at have et nationalt test- og evalueringsredskab, og at dette er stan-
dardiseret og gennemføres på samtlige af landets skoler. Dette skal være med til at sikre, at man
på tværs af alle landets skoler sikrer, at der fortsat er fokus på, at alle elever skal mødes med god
og tidssvarende undervisning, og at vi som fællesskab kan sikre, at dette også er den virkelighed,
eleverne reelt møder til daglig. I den forbindelse er de nationale test for nuværende sammen med
de nationale trivselsundersøgelser et vigtigt redskab til at sikre, at alle elever, upåagtet hvor de
bor, mødes med god undervisning.
DI mener grundlæggende, at test- og bedømmelsesredskaber er afgørende elementer i at skabe og
udvikle en evalueringskultur i folkeskolen, som kan sikre, at der løbende er fokus på elevernes
faglige udvikling. Test- og bedømmelsesredskaber bør både have et sigte som et pædagogisk red-
skab, der kan hjælpe den enkelte lærer med at understøtte den faglige udvikling hos den enkelte
elev, og som et styringsredskab, der løbende kan give et nationalt overblik over elevernes faglige
udvikling og understøtter kommunernes muligheder for at agere. Derfor har DI støttet de natio-
nale test, siden de blev indført. DI noterer sig, at evalueringen af de nuværende nationale test
viser, at resultaterne på elevniveau er relativt usikre. Derfor støtter DI, at der udvikles et nyt, ret-
visende evaluerings- og bedømmelsessystem af høj kvalitet snarest muligt.
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) mener, at alle børn (og
forvaltninger) skal fritages for yderligere test af denne art. Foreningen sætter endvidere et stort
spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er belæg for at teste, hvis vores fælles ærinde er at tilgo-
dese elevernes læring, dygtiggørelse og motivation for at uddanne sig mest muligt. Foreningen
anbefaler, hvis der fortsat skal testes, at det undersøges nærmere, hvilke konsekvenser denne test
og evalueringskultur har, på børn og unges mentale og psykiske sundhed.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
11
Frie Skolers Lærerforening så allerhelst, at nationale test blev afskaffet, således at de fagprofessi-
onelles egne tests og vurderinger anerkendes. Skal det være et krav, at skolerne også i fremtiden
gennemfører nationale test, bør det kommende skoleår bruges til at klargøre formålet med disse.
Foreningen påpeger, at hvis man i fremtiden ønsker, at evaluering og test i skolen skal kunne
bruges pædagogisk og didaktisk, så er det afgørende, at der er respekt for lærernes professionelle
vurdering, og evt. tests skal derfor afspejle den enkelte læreres pædagogiske praksis. I de videre
overvejelser bør det ifølge foreningen grundigt overvejes, om de nationale test fører til urimeligt
pres på eleverne og om det betyder, at undervisningen i for høj grad kommer til at tage sigte mod
at opnå gode testresultater.
Rådet for Børns Læring støtter nationale test, men påpeger, at der er behov for at nytænke dem. I
respekt for, at skolens interessenter har behov for både pædagogiske og styringsmæssige test-
værktøjer på nationalt niveau, bør det, som er brugbart ved de nationale test, fastholdes, og der
bør bygges videre på den viden, der er opnået. Formandskabet finder det glædeligt, at man fortsat
vil arbejde for at sikre et nationalt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, der kan un-
derstøtte en bred evalueringskultur, og at man i udformningen af et sådant system tager en række
centrale hensyn. Formandskabet anbefaler, at der udvikles et vurdering- og bedømmelsessystem,
der tager højde for alle disse forskelligartede interesser, og derfor bør systemet indeholde en ræk-
ke forskellige værktøjer og vurderinger.
Skole og Forældre henviser i sit høringssvar til foreningens positionspapir fra anbefalingerne fra
Rådgivningsgruppen for evaluering af de nationale test. Heraf fremgår bl.a., at Skole og Forældre
tilslutter sig, at der fortsat er nationalt udviklede, standardiserede og obligatoriske test i folkesko-
len. Positionspapiret er optrykt på side 62-64 i bilag 1 under BUU alm. del – bilag 82 (2019-20).
Socialpædagogerne er bekymrede for, at den kontinuerlige måling af præstation og tendens til
evaluering og selvevaluering kan være skadelig for børn og unges sunde udvikling af selvbillede
og identitet. Socialpædagogerne anbefaler, at hvis der fortsat skal testes, at det undersøges nær-
mere, hvilke konsekvenser denne test og evalueringskultur har, på børn og unges mentale og psy-
kiske sundhed.
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig den viden og de overvejelser om og idéer til et nyt evaluerings- og
bedømmelsessystem, som høringssvarene indeholder. Ministeriet er i gang med at overveje, hvordan parterne om-
kring folkeskolen bedst kan inddrages i det videre arbejde med at udvikle et nyt evaluerings- og bedømmelsessy-
stem.
4.5. Andre emner
KL anfører, at det fremgår af lovforslaget, at fraværet af et lokalt sammenligningsgrundlag på
lokalt niveau, vil kunne få betydning for de tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver mv., der baserer
sig på resultaterne fra de nationale test, og at det fx gør sig gældende for kvalitetstilsynet og de
kommunale kvalitetsrapporter. Det fremgår også, at de tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver vil
skulle gennemføres med de nødvendige tilpasninger, idet omfang skolelederne måtte beslutte ikke
at afholde obligatoriske test. KL mener, at der her er behov for en tydeliggørelse af, hvad det er
for ”nødvendige tilpasninger”, der henvises til.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020 Sags nr.: 20/03912
12
Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkningers afsnit
2.2.2 (side 4) og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 (side 10), at: ”Det bemærkes i denne forbindelse, at
fraværet af et sammenligningsgrundlag på lokalt niveau, vil kunne få betydning for de tilsyns- og kvalitetssikrings-
opgaver mv., der baserer sig på resultaterne af de nationale test. Det gør sig fx gældende for kvalitetstilsynet, jf.
folkeskolelovens § 57 d, og de kommunale kvalitetsrapporter, jf. folkeskolelovens § 40 a. Disse tilsyns- og kvali-
tetssikringsopgaver vil således skulle gennemføres med de nødvendige tilpasninger, i det omfang skolelederne måtte
beslutte ikke at afholde obligatoriske test.”
Det betyder, at det vil afhænge af omfanget og karakteren af de data, den enkelte kommune har til rådighed, hvor-
vidt og hvordan det vil give mening at følge op i kvalitetsrapporterne. Hvis skolerne i kommunen eller kommunal-
bestyrelsen vælger ikke at afholde test, vil kommunen kun have data fra de eventuelle skoler og klasser i kommu-
nen, som ministeriet har udtaget efter lovforslagets § 1, nr. 2. Hvis kommunalbestyrelsen derimod beslutter, at alle
skoler skal afholde test, så vil kommunen have samme datagrundlag som i tidligere år. Kommunalbestyrelsen kan
også beslutte selv at udtage et repræsentativt udsnit af skoler eller klasser i kommunen, så de sikrer sig et data-
grundlag på kommunalt niveau eller skoleniveau.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.
Dansk Friskoleforening ønsker at understrege vigtigheden af, at friskoler og private grundskoler
ikke er omfattet af kravet om at afvikle nationale test i skolen. Friskoler og private grundskoler
skal ”stå mål med” undervisningen i folkeskolen, men har netop friheden til at afprøve andre veje
mod målet end flertallet.
Danmarks Private Skoler – Grundskoler og Gymnasier forudsætter, at den politiske aftale om
nationale test ikke ændrer ved det forhold, at de frie grundskoler fortsat har mulighed for at del-
tage i de frivillige nationale test i de perioder, hvor der er åbent for frivillige test.
Danske Skoleelever foreslår, at det i forbindelse med udviklingen af et nyt test- og evalueringssy-
stem, også gøres obligatorisk for landets fri- og privatskoler at gennemføre, så eleverne på disse
skoletyper også kan få vished om at deres undervisning står mål med den deres kammerater i
folkeskolen tilbydes.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der er forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvorvidt fri- og
privatskoler, efterskoler og frie fagskoler også skal kunne pålægges at afholde nationale test.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre reguleringen af disse skolers mulighe-
der for at aflægge nationale test, og at skolerne derfor frivilligt kan tilmelde sig nationale test i den igangværende
testperiode (1. marts til 30. april) på samme måde, som i tidligere år.


Sags nr.: 20/03912
1
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Gennemførelse af nationale test i skoleåret 2019/2020)
Høringsliste Høringssvar Bemærkninger
Ja Nej
1. Advokatsamfundet
2. Akademikerne
3. Ankestyrelsen
4. B-SOSU
5. Børne- og Kulturchefforeningen
6. Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL)
x x
7. Børnerådet
8. Børnesagens Fællesråd
9. CEPOS
10. CEVEA
11. Danmarks Evalueringsinstitut
12. Danmarks Idrætsforbund
13. Danmarks Lærerforening x x
14. Danmarks Private Skoler – grundskoler
og gymnasier
x x
15. Dansk Arbejdsgiverforening
16. Dansk Blindesamfund
17. Dansk Center for Undervisningsmiljø
18. Dansk Erhverv
19. Dansk Flygtningehjælp
20. Dansk Friskoleforening x x
21. Dansk Industri x x
22. Dansk Metal
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 126 Bilag 1
Offentligt
Sags nr.: 20/03912
2
23. Dansk Psykolog Forening x x
24. Dansk Skoleidræt x x
25. Dansk Socialrådgiverforening
26. Danske Advokater
27. Danske Døves Landsforbund
28. Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier -
Bestyrelserne
29. Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier -
Lederne
30. Danske Gymnasier x x
31. Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning
32. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
33. Danske Handicaporganisationer
34. Danske HF og VUC - Bestyrelserne
35. Danske HF og VUC - Lederne
36. Danske Musik- og Kulturskoler [tidl.
DAMUSA]
37. Danske Professionshøjskoler
38. Danske Regioner
39. Danske Skoleelever x x
40. Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne x x
41. Danske SOSU-skoler x x
42. Danske Undervisningsorganisationers
Samråd
43. Datatilsynet
44. De Private Sociale Tilbud (LOS)
45. Det Centrale Handicapråd
46. Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig
47. Dokumentations- og Rådgivningscentret
om Racediskrimination
Sags nr.: 20/03912
3
48. Efterskoleforeningen
49. Erhvervsskolelederne
50. Erhvervsskolernes ElevOrganisation
51. Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv
Regulering
x x
52. Fag og Arbejde
53. Fagbevægelsens Hovedorganisation x x
54. Foreningen af Danske Døgninstitutioner x x
55. Foreningen af Frie Fagskoler
56. Foreningen af Kristne Friskoler
57. Foreningen af Socialchefer i Danmark
58. Foreningen af Tekniske og
Administrative Tjenestemænd (TAT)
59. Foreningen for Forældre til Elever i Fri-
og Privatskoler
60. Foreningsfællesskabet Ligeværd
61. Forsikring og Pension
62. Frie Skolers Lærerforening x x
63. Friskolerne
64. Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark
(IFFD)
65. Institut for Menneskerettigheder x x
66. Justitia
67. Klagenævnet for Specialundervisning x x
68. KL x x
69. KRAKA
70. Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område
71. Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet
72. Landsforeningen af 10. klasseskoler i
Danmark
Sags nr.: 20/03912
4
73. Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere (LU)
74. Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever
75. Landssamråd for PPR-chefer
76. Moderniseringsstyrelsen
77. OpenDenmark
78. Private Gymnasier og Studenterkurser
79. Rigsrevisionen x x
80. Rådet for Børns Læring x x
81. Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser
82. Rådet for Etniske Minoriteter x x
83. Rådet for Socialt Udsatte
84. Rådet for Voksen og Efteruddannelse
(VEU-Rådet)
85. Skolelederforeningen x x
86. Skole og Forældre x x
87. Socialpædagogernes Landsforbund x x
88. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
x x
89. Team Danmark
90. Uddannelsesforbundet
91. Ungdommens Uddannelsesvejledning
92. Ungdomsringen
93. Ungdomsskoleforeningen
94. VUC Bestyrelsesforeningen


Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 126 Bilag 1
Offentligt