Redegørelse af 28/2 20 om perspektiv- og handlingsplan 2020.

Redegørelse nr. R 8 (28/2 2020) Folketinget 2019-20
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er
modtaget).
Redegørelse af 28/2 20 om perspektiv- og handlingsplan
2020.
(Redegørelse nr. R 8).
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
(Mogens Jensen):
MERE REEL LIGESTILLING I DANMARK
Fremskridt kræver, at vi både ser bagud og fremad. I 2020 er
det 25 år siden, at ligestilling fik sin globale handlingsplan i
Beijing, som alle verdens lande støtter op om. Det markerer
vi i år. Der er sket meget siden, og mange vil nok mene, at vi i
Danmark allerede har ligestilling. Men statistikkerne peger
på, at selvom vi har opnået formel ligestilling, så er der stadig
lang vej, før kvinder og mænd, drenge og piger, har reelt lige
muligheder – både herhjemme og internationalt.
Derfor skal vi udfordre myten om, at vi i Danmark har li-
gestilling. Derfor skal vi stædigt gøre opmærksom på de –
ofte ubevidste og stereotype – normer og forventninger til
køn, vi møder hinanden med i familien, på uddannelserne, i
arbejdslivet og i samfundet, som kan begrænse den enkelte
og muligheden for at opnå reel ligestilling. Og derfor skal vi
fortsat tage livtag med de områder, hvor ligestillingen stadig
halter.
Det kræver, at vi inddrager de unge, lytter til dem og enga-
gerer dem i ligestillingsdebatten. Så vi kan forstå, hvilke lige-
stillingsudfordringer der fylder i deres liv anno 2020, og hvor
de ser løsningerne. Derfor nedsætter regeringen et ungepa-
nel, der skal bidrage med nye input og være med til at skub-
be ligestillingsindsatsen fremad.
De unge vælger stadig ofte uddannelse efter traditionelle
kønsopfattelser. Det kan begrænse den enkelte unge mand og
kvinde. Men det betyder også, at vi som samfund risikerer at
gå glip af talent, nye ideer og gevinsterne ved, at begge køn
er på uddannelser og arbejdspladser. Det kønsopdelte ar-
bejdsmarked har også betydning for uligeløn. Selv når vi ser
bort fra forskelle i uddannelse, branche og sektor, er der sta-
dig en forskel i mænd og kvinders løn. Det er ikke rimeligt, at
man skal have mindre i løn på grund af sit køn. Det halter
også med at få kvinder i ledelse og forskning. Vi har brug for,
at både kvinder og mænd er med til at finde de løsninger og
træffe de beslutninger, der har betydning for fremtiden og
vores samfund.
Samfundet er i bevægelse. Digitalisering, internettet og de
sociale medier spiller en stadig større rolle i vores hverdag.
Det har mange positive effekter, men det har også skabt nye
ligestillingsudfordringer. Når det offentlige fx primært sen-
der digital post til mor, sender vi et signal om, at mødre og
fædre ikke er ligestillede, og at børn primært er mors ansvar.
Det vil vi lave om på. Med de sociale medier kan vi let og
hurtigt følge med i hinandens liv og hverdag. Men når vi
24/7 spejler os i andres perfekte billeder, spændende opslag
og mere eller mindre gode råd og reklamer, så kan det både
skabe mistrivsel og »vildlede« den enkelte. Vi vil se på, hvor-
dan vi fremmer digital dannelse og får nogle klarere spille-
regler på sociale medier. De sociale medier skaber også nye
fora for seksuelle krænkelser, hadefulde ytringer samt kvin-
dehad og radikalisering i lukkede internetfællesskaber. Det
skal vi sætte ind over for.
Alle skal nyde godt af ligestilling i Danmark. I nogle etni-
ske minoritetsmiljøer og -familier begrænser negativ social
kontrol og religiøse retsopfattelser især kvinder og pigers
mulighed for at udfolde sig frit. Ligestilling skal ikke gradbø-
jes efter kultur og religion. Regeringen vil støtte op om den
frihedskamp, som mange minoritetsunge – ikke mindst kvin-
derne – står i. Hvor de kæmper for retten til selv at vælge,
hvordan de vil leve deres liv.
Det danske samfund bygger på respekt og tillid. Vi skal
kunne være trygge både i de nære relationer og i samfundet
generelt. For mange – særligt kvinder – oplever vold fra en
partner, og partnerdrab på kvinder fylder alt for meget i stati-
stikken. For få voldtægter anmeldes og langt færre fører til
sigtelser, der ender i domsfældelse. Sex skal selvfølgelig være
frivilligt. Derfor vil vi gennemføre en samtykkebaseret vold-
tægtsbestemmelse. Alle skal have ret til at bestemme over
egen krop og eget liv.
I Danmark skal der være frihed til forskellighed, men
LGBTI-personer møder stadig diskrimination og chikane.
Mange oplever, at de ikke kan være åbne på deres arbejds-
plads, og i fx idrætten kan homofobi være en barriere for fri
og lige deltagelse. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at
fremme LGBTI-personers rettigheder og muligheder bl.a. ved
at styrke lovgivningen på området.
Alle uanset køn, seksuel orientering og kønsidentitet skal
have reelt lige muligheder, kunne udfolde sig og deltage i vo-
res fælles samfund. Vi skal fremad. Det er ambitionen for det-
te og de kommende års ligestillingsindsats.
God læselyst.
BAGGRUND OG VISION FOR LIGESTILLINGSINDSATSEN
I DANMARK
Ligestilling er en forudsætning for demokrati, velfærd og
sammenhængskraft, og for at den enkelte har samme gode
muligheder for at udleve sit potentiale, deltage i og bidrage
til samfundet uanset køn, seksuel orientering og kønsidenti-
tet.
Ligestilling er et af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig ud-
vikling og samtidig en drivkraft til at nå fremskridt på tværs
af verdensmålene. Danmark ligger i front i forhold til at nå
FN’s mål fem om ligestilling og er blandt de mest ligestillede
lande i verden. Men der er fortsat udfordringer, og kvinder
og mænd har stadig ikke reelt lige muligheder i det danske
samfund.
2
Udfordringerne ændrer sig ikke markant fra år til år. Der-
for kræver det en vedvarende og langsigtet indsats, og det
kræver, at der sættes ind på en række forskellige områder.
Det er samtidig centralt, at mange forskellige bidrager – på
tværs af Folketinget, regeringen, offentlige myndigheder, ar-
bejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, organisatio-
ner, familier og den enkelte.
Denne perspektiv- og handlingsplan danner rammen om
regeringens ligestillingsindsats i det kommende år.
Regeringen ønsker et samfund, hvor kvinder og mænd har
reelt lige muligheder, hvor ingen oplever diskrimination, og
hvor alle uanset køn, seksuel orientering eller kønsidentitet
er ligeværdige og har frihed til at leve det liv, de ønsker.
For at opfylde regeringens vision er der opstillet en række
målsætninger inden for de fire nedenstående indsatsområder,
hvor der i det kommende år vil blive arbejdet med konkrete
initiativer.
VISION:
Regeringen ønsker et samfund, hvor kvinder og mænd har reelt lige
muligheder, hvor ingen oplever diskrimination, og hvor alle uanset
køn, seksuel orientering eller kønsidentitet er ligeværdige og har fri-
hed til at leve det liv, de ønsker.
LIGE MULIGHEDER I UDDANNELSE, ARBEJDE OG
FAMILIEN
Ligestilling handler om, at ingen begrænses på grund af de-
res køn, og at alle mennesker reelt har samme gode mulighe-
der for at udfolde sig og leve det liv, de ønsker – uanset om
det er i forhold til uddannelse, i arbejdslivet eller i familieli-
vet.
Mindre kønsopdelte uddannelser
I Danmark har både kvinder og mænd et højt uddannelsesni-
veau. Men der er fortsat store forskelle på, hvilke uddannel-
ser og uddannelsesretninger de vælger. Det kønsopdelte ud-
dannelsesvalg kan betyde, at den enkelte unge begrænses i
sine valg, og at samfundet går glip af kompetencer. Samtidig
kan virksomhederne få sværere ved at få den kvalificerede
arbejdskraft, de efterspørger.
I dag er størstedelen af eleverne på gymnasierne piger,
mens størstedelen på erhvervsuddannelserne er drenge. Der
er også store forskelle på, hvilken uddannelsesretning piger
og drenge vælger. Drenge udgør ca. hver syvende ansøger til
fag på erhvervsuddannelserne inden for omsorg, sundhed og
pædagogik, mens piger kun udgør ca. hver tyvende ansøger
til fag inden for teknologi, byggeri og transport. Danmark er
blandt de lande, der klarer sig dårligst, når det kommer til li-
gestilling på erhvervsuddannelserne.
Unge kvinder oplever et større pres i forhold til at vælge
uddannelse, er oftere stressede og oplever i højere grad et
præstationspres. Derudover tyder det på, at folkeskolen kun i
begrænset omfang formår at give børn og unge viden om
egen sundhed og trivsel og om samspillet mellem køn, krop
og seksualitet.
Der er behov for, at bl.a. uddannelsesinstitutionerne i høje-
re grad arbejder med, hvordan de kan fremme en mere lige
kønsfordeling, at alle unge trives i uddannelsessystemet og at
viden om køn, seksualitet og ligestilling styrkes.
3
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2019) Den koordinerede tilmelding, Uddannelses- og Forskningsministeriet (2019) Optagelsen 2019: STEM,
it og ingeniører, Lederne (2019) Danmark får bundplacering, når det kommer til at få kvinder ind på erhvervsuddannelser, EVA – Danmarks Evalueringsin-
stitut (2019) Køn og uddannelsesvalg i 9. klasse, Statens Institut for Folkesundhed (2019) Sundhed og trivsel på de gymnasiale uddannelser.
Fremme kvinder i beslutningsprocesser og ligeløn
Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for
kvinder, og danske kvinder er blandt de mest veluddannede.
Alligevel er der fortsat en stærk kønsopdeling på det danske
arbejdsmarked. Mænd og kvinder arbejder i vid udstrækning
i forskellige sektorer og brancher, og mænd indtager fortsat
langt de fleste topposter, særligt i det private erhvervsliv.
Kønsopdelingen kan medvirke til, at der opstår flaskehal-
se på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne ikke kan få til-
strækkelig kvalificeret arbejdskraft. Samtidig har det kønsop-
delte arbejdsmarked også betydning for kvinder og mænds
løn. Selv når der tages højde for sektor, uddannelse og ar-
bejdsfunktion, er der en forskel på mænd og kvinders løn.
Mens den generelle lønforskel er faldet næsten en fjerdedel
siden 2009, har den uforklarede lønforskel stort set ikke æn-
dret sig i samme periode.
Kvinder er fortsat underrepræsenteret, når det gælder
iværksætteri og forskning, og der er fortsat en overvægt af
mænd i politik både lokalt, regionalt og på landsplan. Der er
brug for, at alle kompetencer bringes i spil, når der skal prio-
riteres, træffes beslutninger og nytænkes.
Danmarks Statistik (2019) Kvinder i ledelse, Miljø- og Fødevareministeriet (2019) Rapport om måltal og politikker 2018, Erhvervsstyrelsen (2019) Køns-
fordelingen i de største danske virksomheders bestyrelse pr. 15. august 2019, Uddannelses- og Forskningsministeriet (2019) Faktaark om kvinder i forsk-
ning, Fonden for Entreprenørskab (2019) Iværksætterindblikket, Danmarks Statistik (2019) Statistikbanken: LIGEDI0, LIGEDI2, VIVE (2019) Er kvinde-
fag stadig lavtlønsfag?, Lederne (2019) Lønstatistik 2019.
Mere orlov og lige muligheder for fædre
Fædre bruger stadig mere tid sammen med deres børn, og de
ønsker at være involverede i deres børns liv helt fra starten.
Alligevel holder mødre næsten ti gange så lang orlov som
fædre. Det er også stadig mødre, der bruger mest tid på børn,
og mødre tager oftere barnets sygedag.
Det handler både om arbejdsfordelingen i de enkelte fami-
lier, men det spiller også en rolle, hvordan både arbejdsgivere
og offentlige myndigheder møder fædre og mødre. Fx sender
det offentlige i mange tilfælde digital post om et fælles barn
til moren, og nogle fædre oplever ikke at blive inddraget på
lige fod, når sundhedspersonale skal rådgive om forældre-
skab. Derudover oplever hver tiende far, at deres arbejdsgi-
ver ser negativt på, at fædre tager orlov. Fædre, der tager or-
lov, er mere involveret i deres børn, tager oftere barnets første
sygedag og løfter en større del af de huslige pligter. Derud-
over gavner fars orlov også mors karriere og øger familiens
samlede indkomst.
Der vil blive arbejdet for, at både mødre og fædre har gode
muligheder for at tage del i deres barns hverdag og trivsel.
Det gælder både muligheden for at tage orlov med det lille
barn og for at tage del i barnets opvækst og hverdag.
Fakta
– I 2019 var 57 pct. af de optagne studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner kvinder.
– Kvinder udgør i 2019 32 pct. af de optagne på STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering and Mathematics).
Det er en fremgang på 1 procentpoint i forhold til 2018.
– Danmark har den femtedårligste placering i forhold til kønsfordelingen på erhvervsuddannelserne i OECD. Hver gang 100
mænd i alderen 15-24 vælger en erhvervsfaglig uddannelse, er der kun 62 kvinder, der gør det samme.
– På erhvervsuddannelserne er 95 pct. af eleverne på hovedområdet »Teknologi, byggeri og transport« drenge, mens 87 pct.
af eleverne på »Omsorg, sundhed og pædagogik« er piger.
– 74 pct. af eleverne på det tekniske gymnasium (htx) er drenge, mens der er 62 pct. piger på det almene gymnasium (stx) og
65 pct. piger på hf.
– 52 pct. af piger i 9. klasse er helt eller nærmest enige i, at de føler et stort pres med hensyn til at starte på en ungdomsud-
dannelse, mens det kun gælder 28 pct. af drengene.
– Blandt hf-elever føler 15 pct. af drenge og 19 pct. af piger sig stresset dagligt, mens det er hhv. 9 pct. og 16 pct. blandt
htx-elever, 8 pct. og 15 pct. blandt stx-elever og 7 pct. og 13 pct. blandt hhx-elever.
Fakta
– Andelen af kvindelige ledere er i den private sektor steget fra 14,9 pct. til 19 pct. fra 2010 til 2017, mens andelen i den offent-
lige sektor er steget fra 34,5 pct. til 43,7 pct. i samme periode.
– Den gennemsnitlige andel af kvinder i bestyrelser blandt statslige institutioner og virksomheder omfattet af reglerne om
måltal og politikker var 41,9 pct. i 2018, mens det i omfattede private virksomheder var 17,9 pct. i 2019.
– I 2018 var 35 pct. af den samlede forskerbestand på de danske universiteter kvinder. Kvinder udgjorde 56 pct. af kandida-
ter, 50 pct. af ph.d.er, 41 pct. af adjunkter, 34 pct. af lektorer og 23 pct. af professorer.
– Andelen af kvinder, der står bag nye iværksættervirksomheder, er faldet med 3 procentpoint på 5 år. I 2012 udgjorde kvin-
der 28 pct. af nye iværksættere mod 25 pct. i 2017.
– Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde kvinder 34,3 pct. af opstillede kandidater og 38,9 pct. af valgte kandidater, mens kvin-
der ved seneste kommunalvalg i 2017 udgjorde hhv. 31,8 og 32,9 pct. af opstillede og valgte kandidater.
– Hvis andelen af kvinder inden for et fag forøges med 10 procentpoint, er det forbundet med en reduktion i fagets gennem-
snitlige timeløn med 4,38 kr. i den offentlige sektor og 2,52 kr. i den private sektor.
– Kvindelige ledere tjener i gennemsnit 6,7 pct. mindre end mandlige ledere, når der tages højde for forskelle ift. bl.a. bran-
che, uddannelse, ledelsesniveau og anciennitet og virksomhedens placering.
4
Nordisk Ministerråd for Ligestilling (2019) State of Nordic Fathers, Oxford Research (2019) Effekterne af fædres brug af orlov (data), Rockwoll Fonden (2018) Mere fritid til
danskerne i perioden fra 2008 til 2018, Lederne (2019) Skæv arbejdsfordeling: Mor tager stadig oftest barnets sygedag, Forum for Mænds Sundhed (2017) Fædre og sundhedsvæ-
senet.
Fremme offentlige myndigheders arbejde med ligestilling
Offentlige myndigheder spiller en vigtig rolle i at fremme li-
gestilling mellem kønnene. Kvinder og mænd kan fx have
forskellige behov, ressourcer og adfærd, der kræver forskelli-
ge tilbud og indsatser. Når det offentlige medtænker køn og
ligestilling, kan det bidrage til at fremme lige muligheder og
øge kvaliteten i velfærdsydelserne.
Det gælder både på personaleområdet, hvor der fx fortsat
er få mandlige pædagoger i dagtilbud og få kvinder i Forsva-
ret. Men det gælder også i forhold til de borgerrettede ydel-
ser. På sundhedsområdet kan der fx være behov for målrette-
de tilbud til mænd, fordi mænd i mindre grad går til lægen
og i gennemsnit lever kortere tid end kvinder. Der kan også
være behov for at tilpasse beskæftigelsesindsatsen i forhold
til de særlige barrierer, der kan være for, at indvandrerkvin-
der kommer i beskæftigelse.
Det offentlige skal løbende arbejde med at fremme ligestil-
ling og medtænke køn i tilrettelæggelsen af ydelser og tilbud.
Regeringen vil følge udviklingen blandt andet gennem et nyt
koncept for ligestillingsredegørelserne.
Danmarks Statistik (2019) Statistikbanken: LIGEAI3, Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2019), Danmarks Statistik (2019) Statistikbanken:
LIGEHI6, LIGEHI1, Udlændinge- og Integrationsministeriet (2019) Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik, IMLON02A (pr. 3. kvartal 2019).
INDSATSER:
Alliance til fremme af ligestilling på erhvervsuddannelserne:
Ligestillingsministeren vil arbejde for at danne en alliance be-
stående af repræsentanter fra erhvervsuddannelserne og an-
dre relevante interessenter, der skal komme med konkrete
forslag til, hvordan uddannelserne kan arbejde med ligestil-
ling og fremme en mere lige kønsfordeling i elevsammensæt-
ningen. Til brug for arbejdet udarbejdes et inspirationsmate-
riale på baggrund af eksisterende viden og erfaringer på om-
rådet.
Fagligt gab mellem drenge og piger i skolen:
Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører i 2020 en
analyse af det faglige gab mellem drenge og piger i folkesko-
len samt overgangen til ungdomsuddannelser og det faglige
gab på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Baggrunden for
analysen er, at piger får et højere karaktergennemsnit end
drenge i alle bundne prøver, bortset fra skriftlig matematik i
folkeskolen. Projektet skal bidrage med mere viden om, hvor-
når det faglige gab opstår, og hvordan det udvikler sig i for-
skellige elevgrupper, og bidrage som grundlag for mulige
indsatser.
Opfølgning på evaluering af sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab på grundskoleniveau:
Der er gennemført en evaluering af emnet »sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab« i grundskolen,
som peger på, at der er udfordringer med undervisningen i
det obligatoriske emne. Folkeskoleforligskredsen er enige
om, at undervisning i seksualitet, rettigheder, normer og
grænser mv. er vigtigt i forhold til elevernes udvikling og
dannelse. Forligskredsen vil på baggrund af undersøgelsen
drøfte tiltag for at styrke undervisningen i sundheds- og sek-
sualundervisning og familiekundskab i grundskolen.
Fremme af kvinder i ledelse og bestyrelser:
Der afholdes en workshop og en konference, der følger op på
»Kodeks for diversitet i rekruttering til ledelse og bestyrel-
ser«. Der følges årligt op på kønsfordelingen i bestyrelserne i
de statslige institutioner og virksomheder og de største pri-
vate virksomheder, som er underlagt lovkrav om måltal og
Fakta
– 89 pct. af danske fædre ønsker at være meget involverede i de første måneder og år af deres børns liv. 86 pct. mener, at det
er deres ansvar at være stærkt involveret i børnepasningen.
– 48 pct. af fædrene ved ikke, hvor mange ugers orlov med fuld løn, de har ret til på deres arbejdsplads.
– 17,5 pct. af fædrene er enige i, at deres arbejdsgivers holdning har haft betydning for længden af deres orlov, og 11 pct. me-
ner, at deres arbejdsgiver ser fædres brug af orlov som et problem.
– 19 pct. af mødrene mener, at det har haft negativ eller meget negativ betydning for deres lønudvikling at være på orlov. Det
samme gør sig gældende for 5 pct. at fædrene.
– Både fædre og mødre brugte i 2018 næsten en time mere om dagen på deres børn sammenlignet med i 2008. Mødre brugte
i 2018 2 timer og 55 minutter på deres børn om dagen, mens fædre brugte 2 timer og 15 minutter.
– Kvinder tager 1,68 barnets sygedag, hver gang mænd tager én barnets sygedag.
– 15 pct. af fædre har fået informationer og råd om, hvordan de kan engagere sig i faderskabet hos læge, jordemoder og sund-
hedspleje.
– 8 pct. af fædre føler sig slet ikke inddraget i besøg hos lægen under graviditet, fødsel og spædbarnstid. Det samme gør sig
gældende for 9 pct. af fædre ved besøg hos jordemoder og 6 pct. af fædre ved besøg hos/af sundhedsplejerske.
Fakta
– I 2018 udgjorde mænd 11 pct. af de beskæftigede i vuggestuer og 13 pct. i børnehaver.
– På Forsvarsministeriets område er andelen af kvindelige ansatte steget fra 14,5 pct. i 2015 til 16,1 i 2019.
– I 2018 havde 40-49-årige mænd i gennemsnit 4,4 lægebesøg om året, mens tallet for kvinder var 7,7.
– I 2019 var middellevealderen 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder.
– 61 pct. af mandlige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 års ophold i
Danmark, mens det kun gælder 20 pct. af kvinderne.
5
politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.
Regeringen vil undersøge, hvordan den nuværende lovgiv-
ningen kan indrettes mere hensigtsmæssigt, så den i højere
grad fremmer en mere ligelig kønsbalance i ledelse.
Barselsordning for selvstændige:
Der er i finansloven for 2020 afsat 10 mio. kr. til arbejdet med
udviklingen af en ny barselsordning for selvstændige. Bar-
selsordningen skal skabe bedre økonomiske vilkår for selv-
stændige erhvervsdrivende, der holder barselsorlov fra deres
virksomhed. Ordningen skal finansieres af bidrag fra selv-
stændigt erhvervsdrivende.
Kvinder i forskning:
I aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2020 er der
afsat 20 mio. kr. til et nyt program kaldet Inge Lehmann i
Danmarks Frie Forskningsfond, der skal styrke talentudvik-
lingen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig køns-
sammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark. Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet udarbejder desuden årligt et
talentbarometer, der præsenterer status og udvikling i køns-
fordelingen blandt forskere på de danske universiteter.
Undersøgelse om ligeløn:
Beskæftigelsesministeriet har i september 2019 bedt Det Nati-
onale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) om
en analyse, der skal se på, om en større del af den hidtil ufor-
klarede lønforskel mellem mænd og kvinder kan belyses
nærmere ved hjælp af eksempelvis nye analysemetoder og ny
data. Analysen forventes færdig i efteråret 2020. Undersøgel-
sens resultater skal drøftes med arbejdsmarkedets parter med
henblik på at vurdere behovet for yderligere tiltag.
EU’s orlovsdirektiv og ligedeling af forældreorloven:
EU har i 2019 vedtaget et direktiv, der øremærker to måne-
ders dagpengeberettiget forældreorlov til hver forælder. Be-
skæftigelsesministeren har nedsat et implementeringsudvalg
med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der skal vurdere
direktivets krav og gældende dansk lovgivning, herunder
hvilke dele af direktivet, der kræver lovændringer, og hvilke
dele parterne evt. kan implementere gennem overenskom-
sterne. Regeringen vil i den forbindelse se på, hvordan øre-
mærkningen generelt kan tænkes sammen med barselslovens
orlovsregler, så man understøtter en ligelig fordeling af orlo-
ven. Ligestillingsministeren vil i samarbejde med organisa-
tionerne på arbejdsmarkedet videreudvikle kampagnen
»Aktion Fars Orlov«, så kulturen på arbejdspladser fremmer
fædres orlov.
Lovforslag om ændring af ligestillingsloven (Digital post til begge
forældre om fælles barn):
Ligestillingsministeren forventer at fremsætte et lovforslag,
der skal sikre, at offentlige myndigheder, når de sender digi-
tal post om et barns forhold, der er rettet mod begge forældre,
sender til begge forældremyndighedsindehavere. Det skal bi-
drage til øget ligestilling mellem forældre, og at de i højere
grad har mulighed for et ligeværdigt samarbejde om et fælles
barn.
Nyt indberetningssystem for ligestillingsredegørelser:
Staten, kommuner og regioner skal i 2020 indberette ligestil-
lingsredegørelser efter et nyt, forenklet koncept, der blandt
andet sætter fokus på øget brug af kønsopdelte data. Indbe-
retningen vil desuden indeholde et tema, der sætter fokus på
kommunernes indsats for at få flygtninge- og indvandrer-
kvinder i beskæftigelse.
Fokus på kvinders karrierer på forsvarsområdet:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse arbejder med kompe-
tenceudvikling og monitorering af kønsfordelingen blandt
ansatte. Forsvarets værn og kommandoer sætter fokus på at
imødegå kønskrænkende adfærd generelt og at højne rekrut-
tering og fastholdelse af kvinder, bl.a. ved mentorordninger
for fastansatte og værnepligtige kvinder, udvikling af rolle-
modeller samt synlighed om brug af orlovs- og frihedsmulig-
heder. Beredskabsstyrelsen igangsætter afgangsinterviews
med værnepligtige kvinder, der slutter værnepligtsperioden
før tid, ligesom det er gjort i Forsvaret i en årrække.
HPV »catch-up«-program for drenge og unge mænd:
I 2019 trådte et tilbud om HPV-vaccination til drenge i kraft,
som omfatter drenge fyldt 12 år den 1. juli 2019 eller senere.
Med finansloven for 2020 er der afsat 24 mio. kr. i 2020 og
12 mio. kr. i 2021, til at endnu flere drenge og unge mænd får
HPV-vaccination. I 2020 og 2021 skal vaccinen dermed også
tilbydes drenge, der er født i 2006 og 1. halvdel af 2007, samt
unge mænd i alderen 18-25 år, der har sex med mænd, og
som er i særlig risiko for at udvikle analkræft.
Sundhedsfremmepuljen 2020:
Sundhedsministeriet har udmøntet en pulje til private lands-
dækkende non-profit foreninger og organisationer til konkre-
te indsatser og aktiviteter. En række af projekterne har en
kønsvinkel, bl.a. information om abort, særligt tilbud vedr.
HIV og syfilis til udsatte kvinder, cykelhold målrettet mænd,
opkvalificering af kommuner ift. at målrette tilbud til mænd,
Rigshospitalets overvågning af sædkvalitet hos unge danske
mænd mv.
Indsats for særligt sårbare gravide:
Der blev med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-
2022 afsat midler til en indsats målrettet sårbare gravide. På
baggrund af en undersøgelse af årsagerne til og omfanget af
kvinder, som skjuler deres graviditet i Danmark, samt mulig-
heden for anonyme fødsler, er der afsat 1 mio. kr. til en mål-
rettet forebyggelses- og informationsindsats, som skal vareta-
ges af Mødrehjælpen.
FRIHED OG LIGE RETTIGHEDER FOR ALLE
Retten til at bestemme over eget liv og egen krop er en grund-
læggende menneskerettighed. Ingen bør opleve at få sin fri-
hed begrænset og sine rettigheder indskrænket. Det gælder
uanset, om der er tale om fysisk eller psykisk vold, seksuelle
krænkelser og voldtægt eller menneskehandel. Den enkeltes
frihed skal heller ikke begrænses af negativ social kontrol,
forældede æresbegreber eller religiøse retsopfattelser. Alle
mennesker har ret til tryghed og frihed til at leve deres liv og
træffe egne valg – uanset køn.
Styrke unges ligestilling
Selvom unge i Danmark nyder en høj grad af frihed, er der
stadig flere unge, der har det svært, og som føler sig stresse-
de. Valgene og mulighederne for den enkelte unge er mange.
Det giver både frihed, men det kan også skabe et pres og en
frygt for at vælge forkert. Den digitale udvikling giver mange
nye muligheder, men skaber også nye udfordringer.
6
De sociale medier påvirker piger og drenge, kvinder og
mænd, forskelligt, og de bruger de digitale medier på forskel-
lige måder. Langt flere piger end drenge tænker fx på venner
og bekendtes reaktioner, når de deler noget på de sociale me-
dier. Og flere piger end drenge fortryder billeder, de har delt.
Over tre gange så mange unge kvinder som unge mænd har
mindst én gang oplevet af få delt et nøgenbillede uden deres
tilladelse. En stigende andel af unge oplever, at de har et dår-
ligt mentalt helbred og er stressede. Det gælder særligt for de
unge kvinder. Omkring dobbelt så mange unge kvinder som
mænd er utilfredse med deres udseende, og langt flere unge
kvinder end mænd synes, de er for tykke.
Det er vigtigt at forstå de udfordringer, unge møder i hver-
dagen, og de ligestillingsproblematikker, der fylder i ung-
domslivet. Der er også behov for fortsat at bekæmpe digitale
krænkelser, arbejde for klarere spilleregler på de sociale me-
dier og styrke den digitale dannelse.
Statens Institut for Folkesundhed (2019) Sundhed og trivsel på de gymnasiale uddannelser, Sundhedsstyrelsen (2018) Danskernes Sundhed – Den Natio-
nale Sundhedsprofil 2017, Undervisningsministeriet (2018) Styrkelse af dataetik og IT-sikkerhed på undervisningsområdet, Frisch, Moseholm, Anders-
son, Andresen og Graugaard (2019) Sex i Danmark – Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018, VIVE (2018) Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel
2018.
Fremme ligestilling blandt indvandrere og flygtninge
Ligestilling er en grundlæggende frihedsrettighed i Dan-
mark, som alle skal nyde godt af. Det gælder, uanset om man
er ny i landet eller har været her længere tid og uanset ens
baggrund, kultur, traditioner og religion. Det handler både
om, at alle skal bidrage på arbejdsmarkedet, så rettigheder og
pligter følges ad. Men det handler også om at dele grundlæg-
gende danske værdier om frihed, ligeværd og ligestilling
mellem kønnene.
De seneste ti år er er der sket en markant stigning i ande-
len af særligt indvandrerkvinder, som får enten en erhvervs-
faglig eller en videregående uddannelse. Alligevel er der fort-
sat markant færre indvandrerkvinder end -mænd i beskæfti-
gelse. For mange indvandrer- og flygtningekvinder oplever
stadig, at de ikke frit kan bestemme over eget liv og egen
krop. Hver femte minoritetsetniske mand mener, at mænd
skal have det sidste ord i hjemmet, og mere end hver sjette
synes, at en kvinde, der går udfordrende klædt, selv er skyld
i et seksuelt overgreb. Samtidig er der kvinder, der holdes i
ægteskab mod deres vilje, fordi deres ret til skilsmisse ikke
anerkendes af den tidligere ægtemand, familien eller nærmil-
jøet.
Mange minoritetsetniske kvinder siger fra og tager kam-
pen. Regeringen vil støtte op om deres frihedskamp. Det kræ-
ver en indsats, der bredt har fokus på arbejdsmarkedet, ind-
dragelse af civilsamfundet og støtte til de kvinder, der tager
opgøret samt fokus på de familiestrukturer, som nogle gange
står i vejen for den enkeltes valg i livet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2019) Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik, IMLON01A (pr. 2. kvartal 2019), IMUDD041, Als Research
(2019) Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling – særligt blandt minoritetsetniske mænd.
Bekæmpe menneskehandel
Menneskehandel er i strid med helt grundlæggende menne-
skerettigheder om den enkeltes ret til at bestemme over egen
krop og eget liv. Det er en grov udnyttelse af mennesker i en
Fakta
– 11 pct. af piger og 6 pct. af drenge på de gymnasiale uddannelser føler sig ofte eller meget ofte ensomme.
– 8 pct. af piger på de gymnasiale uddannelser har været kede af det næsten dagligt inden for de seneste 6 måneder, mens det
er 3 pct. af drenge.
– 39 pct. af piger på de gymnasiale uddannelser tænker i høj eller meget høj grad på venner og bekendtes reaktioner, når de
deler noget på de sociale medier, mens det er 23 pct. af drenge.
– 40,5 pct. af kvinder mellem 16-24 år har svaret, at de oplever et højt niveau af stress, mens det er 23,4 pct. af unge mænd.
– 19 pct. af piger og 9 pct. af drenge i alderen 15-19 år synes, at det er stressende at følge med på de sociale medier.
– 39 pct. af piger og 26 pct. af drenge under 15 år har oplevet, at nogen har skrevet grimme ting til dem i en privat besked.
– 18 pct. af 15-24 årige kvinder er utilfredse eller særdeles utilfredse med deres udseende, mens det gælder 9 pct. af de unge
mænd.
– Andelen af 19-årige piger, der synes, at deres krop er for tyk eller alt for tyk, er siden 2009 steget fra 41 pct. til 49 pct. i 2017.
Blandt drengene er det steget fra 20 pct. i 2009 til 22 pct. i 2017.
Fakta
– 58 pct. af mænd med ikke-vestlig oprindelse er i beskæftigelse mod 50 pct. af kvinderne.
– 67 pct. af kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har gennemført en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse, mens det gælder 49 pct. af mændene.
– 20 pct. af de minoritetsetniske mænd er helt eller overvejende enige i, at manden bør have det sidste ord, når det gælder be-
slutninger i hjemmet, mens det gælder 12 pct. af de minoritetsetniske kvinder, 5 pct. af majoritetsmænd og 0 pct. af kvin-
derne.
– 17 pct. af minoritetsetniske mænd og 14 pct. af kvinderne er helt eller overvejende enige i, at kvinder, der går udfordrende
klædt, selv er skyld i, hvis de udsættes for seksuelle overgreb. Det gælder for 5 pct. af de majoritetsetniske mænd og kvin-
der.
– 9 pct. af minoritetsetniske mænd og 11 pct. af de minoritetsetniske kvinder har inden for det seneste år følt sig presset til at
kontrollere andre familiemedlemmer, mens det gælder hhv. 7 og 6 pct. af majoritetsetniske mænd og kvinder.
– 74 pct. af de minoritetsetniske mænd og 84 pct. af kvinderne er helt enige i, at kvinder bør have samme ret til at blive skilt
som mænd, mens det gælder 92 pct. af majoritetsetniske mænd og 96 pct. af kvinderne.
7
svag og sårbar situation. Handel med mennesker er et globalt
problem, der går på tværs af landegrænser og finder sted in-
den for mange forskellige områder fra prostitution, til
tvangsarbejde og menneskehandel til kriminalitet.
I 2018 udgjorde handlede til tvangsarbejde den største
gruppe af ofrene for menneskehandel. Ud over menneske-
handel til tvangsarbejde, hvor ofrene typisk er mænd, er
mange af ofrene kvinder, som handles til prostitution. Det er
fortsat den største gruppe af ofre set over tid, ligesom det
igen i 2019 er denne gruppe, der er størst.
Der er behov for en fortsat tæt og koordineret indsats mel-
lem de forskellige myndigheder, og for at alle relevante aktø-
rer har viden om tegn og indikatorer på menneskehandel.
Socialstyrelsen (2020) Statistik fra Center mod Menneskehandel 2016-2019
Bekæmpe vold i nære relationer, voldtægt, seksuel chikane og
digitale krænkelser
Vold, voldtægt, overgreb og chikane er uacceptabelt, uanset
om det rammer kvinder eller mænd, unge eller ældre. Vold
og krænkelser hører ikke hjemme i et samfund som det dan-
ske, der bygger på respekt, tryghed og ligestilling.
Dobbelt så mange kvinder som mænd udsættes for fysisk
partnervold, og tre gange så mange kvinder som mænd ud-
sættes for psykisk partnervold. Kvinder udgør desuden mere
end fire ud fem ofre for partnerdrab, og over halvdelen af alle
mord på kvinder begås af deres partner. Kvinder udsættes
også langt oftere for seksuel chikane og for voldtægt og vold-
tægtsforsøg. Online krænkelser og chikane er hverdag både i
den offentlige debat og på sociale medier, og der findes inter-
netfællesskaber med meget kvindehadsk indhold. Det kan få
alvorlige konsekvenser for især pigers og kvinders trivsel og
for deres deltagelse i den demokratiske debat online.
Der er behov for at fortsætte indsatsen mod psykisk og fy-
sisk vold, at styrke lovgivningen om voldtægt og at skærpe
indsatsen mod seksuel chikane og digitale krænkelser.
Statens Institut for Folkesundhed (2018) Vold og seksuelle krænkelser, VIVE (2018) Psykisk partnervold – En kvantitativ kortlægning, Thomsen, Leth,
Hougen, Villesen & Brink (2019) Homicide in Denmark 1992–2016, Frisch, Moseholm, Andersson, Andresen og Graugaard (2019) Sex i Danmark –
Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018, Institut for Menneskerettigheder (2017) Hadefulde ytringer i den offentlige online debat.
INDSATSER:
Ungepanel:
Ligestillingsministeren har i januar 2020 nedsat et ungepanel,
der skal diskutere ligestillingsudfordringer i ungdomslivet.
Formålet er at få input til, hvilke problemstillinger og udfor-
dringer de unge oplever som mest relevante for dem samt
drøfte generelle ligestillingsudfordringer. Ungepanelet skal
endvidere bidrage til at engagere unge i ligestillingsdebatten,
og repræsentanter fra ungepanelet vil skulle indgå i interna-
tionale markeringer af Beijing +25. Ungepanelet løber indtil
marts 2021.
Kampagne om digitale krænkelser:
Ligestillingsministeren har lanceret en kampagne om digitale
krænkelser, og hvad der er ulovligt på nettet, der løber primo
2020. Materialet har fokus på, hvad der er ulovligt online ifm.
billeddeling, trusler, hacking, pornografisk billedmanipulati-
on, falske datingprofiler og digitalt blotteri. Materialet er pri-
mært målrettet unge på ungdomsuddannelserne.
Undersøgelse af internetfællesskaber, der radikaliserer unge mænd:
Ligestillingsministeren gennemfører en nordisk undersøgelse
af de internetfora, der går under betegnelsen »the manosphe-
re«, hvori unge mænd samles om modstand mod bl.a. lige-
stilling, kvinder og minoriteters rettigheder, og hvori de radi-
Fakta
– I 2019 blev 64 personer vurderet handlet af de danske myndigheder. 41 af dem var kvinder, 22 var mænd og én var
transkønnet.
– Størstedelen af ofrene kom i 2019 fra Nigeria, Thailand og Rumænien.
– 38 personer blev i 2019 handlet til seksuel udnyttelse. Heraf var 36 kvinder (én mindreårig), én transkønnet og én mand
(mindreårig).
– 17 personer blev i 2019 handlet til tvangsarbejde. Heraf var 15 mænd (én mindreårig) og to kvinder.
– 5 personer blev handlet til strafbare handlinger. Heraf var alle mænd (tre mindreårige).
– Antallet af vurderede ofre for menneskehandel var 121 personer i 2016, 98 personer i 2017 og 97 personer i 2018.
Fakta
– Inden for en etårig periode har 1,6 pct. af kvinder og 0,8 pct. af mænd været udsat for fysisk partnervold, og 3,9 pct. af kvin-
der og 1,2 pct. af mænd været udsat for psykisk partnervold.
– 2,8 pct. af kvinder og 0,6 pct. af mænd har været udsat for et seksuelt overgreb inden for en etårig periode. Det skønnes des-
uden, at 1 pct. af kvinder, svarende til 24.000, har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg inden for en etårig perio-
de.
– 300 kvinder og 79 mænd blev dræbt af deres partner i perioden 1992-2016 i Danmark. Det svarer til, at 56 pct. af alle drab på
kvinder i perioden blev begået af deres partner.
– 3 pct. af mænd og 12 pct. af kvinder har været i et voldeligt parforhold.
– 2 pct. af mænd og 12 pct. af kvinder har mindst én gang oplevet et seksuelt overgreb.
– 20 pct. af kvinder og 6 pct. af mænd har mindst én gang oplevet seksuel chikane på deres arbejdsplads.
– 5,1 pct. af unge kvinder mellem 15-19 år og 1,6 pct. unge mænd har mindst en gang fået delt et nøgenbillede på de sociale
medier uden deres tilladelse.
– For 58 pct. af kvinder kan tonen i en debat afholde dem fra at deltage, mens det gælder for 37 pct. af mændene.
8
kaliseres og mobiliseres til online hatespeech, seksuelle kræn-
kelser, politisk ekstremisme og vold. Undersøgelsen følges
bl.a. op af en konference til relevante fagpersoner.
Digital dannelse:
Der er behov for at overveje særlige tiltag i forhold til børn og
unges færden på nettet, herunder på de sociale medier. Sær-
ligt piger er en udsat gruppe i forhold til mistrivsel og stress
relateret til brug af sociale medier. Regeringen ønsker derfor
at styrke børn og unges digitale liv og dannelse, herunder be-
grænse børn og unges eksponering for skadeligt indhold.
Spørgsmålet om reguleringen og ansvar i forhold til sociale
medier rejser endvidere en række principielle spørgsmål, her-
under i forhold til ytrings- og informationsfriheden. Derfor
vil regeringen se på, hvilke muligheder der er, og om der er
behov for at regulere området.
Styrket indsats om ligestilling, rettigheder og negativ social
kontrol:
Kampagnen »Ret til ligestilling«, der er målrettet minori-
tetsetniske mænd, kvinder og unge, styrkes med et nyt fokus
på religiøse vielser. Derudover fortsætter Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration (SIRI) med at afholde
opkvalificeringskurser for kommunalt ansatte om udfordrin-
gerne med religiøse vielser og fastholdelse i voldelige for-
hold. Styrelsen vil også mobilisere unge mænd fra udsatte
boligområder, der skal bidrage til at forebygge negativ social
kontrol gennem ung-til-ung dialog. Regeringen vil desuden
se på, hvordan man generelt kan styrke arbejdet med at fore-
bygge negativ social kontrol i etniske minoritetsmiljøer.
Styrket indsats for at minoritetsetniske unge og kvinder bliver en
del af fællesskabet:
Med finansloven for 2020 er der afsat 2 mio. kr. i 2020 til at
styrke Mino Danmarks indsats for, at flere minoritetsetniske
unge bliver engagerede i den demokratiske dialog og stifter
bekendtskab med Danmarks frihedsværdier. Derudover er
der afsat 2 mio. kr. i 2020 til KVINFO’s mentorindsats for et-
niske minoritetskvinder, der skal bidrage til fx at afklare, for-
berede og tilknytte kvinderne til arbejdsmarkedet. I udmønt-
ning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 er bevillingen til
KVINFO’s mentorindsats forlænget med 2 mio. kr. årligt i
perioden 2021-2022.
Understøttelse af arbejdet med de obligatoriske læringstilbud:
1-årige børn i udsatte boligområder skal optages i et
25-timers obligatorisk læringstilbud, hvis de ikke er indskre-
vet i dagpleje/daginstitution, bl.a. for at introducere dem til
det danske sprog og traditioner samt demokratiske normer
og værdier – herunder ligestilling mellem kønnene. Til at un-
derstøtte kommunernes og personalets arbejde tilbydes der
fra 2020 og frem vejledning fra praksiskonsulenter.
Fokus på integration og dansk værdihistorie:
Nationalmuseet udbyder materiale for sprogskoler og faget
dansk som andetsprog om vejen til de demokratiske vel-
færdssamfund med særligt fokus på rettigheder som stem-
meret. Nationalmuseet arrangerer desuden fem arrangemen-
ter med titlen: »Søndagssysler – Verden i Værkstedet«. Arran-
gementerne er et nyt formidlingsformat, der skal styrke ind-
vandrerkvinders integration ved at give dem indsigt i det
danske samfund, styrke deres netværk og give dem en ople-
velse af empowerment.
Bekæmpelse af menneskehandel:
Den nuværende handlingsplan til bekæmpelse af menneske-
handel dækker perioden 2019-2021. Der vil i 2020 være fokus
på at udvikle indsatsen i forhold til menneskehandel til
tvangsarbejde. Under Danmarks formandskab for Østersørå-
det gennemføres fx et projekt, som bl.a. skal belyse karakte-
ren af tvangsarbejde og udfordringerne i forhold til retsfor-
følgelse. Der igangsættes desuden en evaluering af hele ind-
satsen mod menneskehandel, som skal danne grundlag for
udviklingen af den fremtidige indsats efter handlingsplanens
udløb. Center mod Menneskehandel afholder i 2020 en års-
konference og lancerer centrets nye årsrapport. Derudover er
der på finansloven 2020 afsat i alt 3,5 mio. kr. i driftstilskud til
AmiAmi til opsøgende arbejde over for potentielle ofre for
menneskehandel i Region Syddanmark i perioden 2020-2022.
Voldsom Kærlighed:
Som en del af handlingsplanen til bekæmpelse af psykisk og
fysisk vold i nære relationer er der igangsat et tilbud til råd-
givning og netværksgrupper til unge kvinder og mænd, som
er udsat for kærestevold eller er i usunde kæresterelationer,
som varetages af Dialog mod Vold, Sex & Samfund og Head-
space. Tilbuddet skal modvirke konsekvenserne af volden og
gøre de unge i stand til at sige fra og sikre, at de ikke tager det
med ind i voksenlivet. Projektet er finansieret af satspuljeafta-
len 2019 og løber indtil 2023.
Styrket ambulant voldsrådgivning:
Med finansloven for 2020 styrkes den ambulante rådgivning
til voldsudsatte og voldsudøvere i nære relationer med i alt
48 mio. kr. Det sker gennem etableringen af en pulje til udbre-
delse af ambulante tilbud, ligesom der gives varig driftsstøtte
til hhv. Mødrehjælpens indsats »Ud af voldens skygge«, Dan-
ners indsats »Sig det til nogen« samt Dialog Mod Volds am-
bulante behandlingstilbud. Endelig forlænges den nationale
enhed Lev Uden Vold ind i 2021.
Undersøgelse om vold i nære relationer:
Socialstyrelsen udarbejder »Undersøgelse om vold i nære re-
lationer«, som har til formål at indsamle og formidle viden
om kvinder, mænd og børn, der er udsat for vold i nære rela-
tioner, og som modtager hjælp og støtte. Derudover skal un-
dersøgelsen bidrage med ny viden om aktuelle og relevante
temaer inden for området vold i nære relationer. Undersøgel-
sen påbegyndes i januar 2020 og udgives første gang i 2021.
Styrkede kvindekrisecentre:
Med finansloven for 2020 er der afsat midler til at sikre, at
kvinder, der henvender sig til et kvindekrisecenter, hurtigt
skal kunne modtage den hjælp og rådgivning, de har brug
for. Dels får kvinder, der får ophold på krisecenter, ret til ti ti-
mers psykologbehandling, og derudover oprettes flere plad-
ser på krisecentre. Der er afsat 55 mio. kr. i 2020 og 75 mio. kr.
årligt i 2021 og frem.
Screening af indsatser til voldsudsatte mænd og kvinder, som ikke
tager ophold på kvindekrisecenter:
Socialstyrelsen foretog i 2019 en screening af voldsudsatte
kvinders og mænds støttebehov, sociale problemer og fore-
byggende, opsporende og støttende indsatser, som viser sig
særligt gavnlige for målgrupperne. Der vil i 2020 blive fulgt
op på screeningen og tages stilling til, om de identificerede
indsatser skal indgå i en metodeudvikling.
9
En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven:
Regeringen vil tage initiativ til at gennemføre en samtykke-
baseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven, som bl.a. vil ba-
sere sig på Straffelovrådets anbefalinger. Straffelovrådet på-
begyndte i sommeren 2019 arbejdet med at se på, hvordan en
ny voldtægtsbestemmelse i straffeloven konkret kan udfor-
mes, og arbejdet forventes færdiggjort i starten af 2020. Et
lovforslag om en ny voldtægtsbestemmelse forventes at kun-
ne fremsættes derefter.
Afdækning, forebyggelse og håndtering af kønskrænkende adfærd:
Forsvarsministeriet har igangsat et større afdækningsarbejde
vedr. omfang og karakter af kønskrænkende adfærd. Under-
søgelsen vil danne grundlag for en målrettet indsats i 2020.
Indsatsen vil have fokus på at forebygge og håndtere kræn-
kende adfærd og indeholder en række underliggende initiati-
ver samt informations- og undervisningsmaterialer til hele
ministerområdet. Forsvaret iværksætter endvidere en samlet
indsats, hvor fokus vil være på at skabe gode arbejdsbetingel-
ser for alle og styrke indsatsen for at forebygge krænkende
adfærd, samt styrke mangfoldighed og inklusion i Forsvaret.
Derudover vil Beredskabsstyrelsen i 2020 implementere un-
dervisning om håndtering og forebyggelse af krænkende ad-
færd på værnepligts-, talsmands- og sergentuddannelserne.
TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR
LGBTI-PERSONER
I Danmark skal alle have samme rettigheder og muligheder
for at leve det liv, de ønsker, uanset køn, seksuel orientering
og kønsidentitet. Alle skal behandles ligeværdigt og kunne
være trygge ved at være, som de er. Men der er stadig lesbi-
ske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede
(LGBTI-personer), som oplever begrænsninger i deres mulig-
heder for at deltage frit i fællesskabet, og som udsættes for
fordomme, homo- og transfobi. Udgangspunktet for regerin-
gens arbejde er handlingsplanen for tryghed, trivsel og lige
muligheder for LGBTI-personer 2018-2021.
Fremme af rettigheder
Danmark ligger blandt de lande i Europa, der er kommet
længst med at fremme LGBTI-personers rettigheder. Men in-
ternationale opgørelser viser, at der fortsat er områder, hvor
rettighederne kan styrkes. Alt for mange personer udsættes
årligt for vold, hadforbrydelser og chikane på grund af deres
seksuelle orientering eller kønsidentitet, og kun lidt over en
tredjedel af ofrene for hadforbrydelser anmelder volden til
politiet.
Der er stadig LGBT-personer i Danmark, som har følt sig
diskrimineret eller chikaneret på baggrund af deres seksuelle
orientering på deres nuværende arbejdsplads. Der skal være
plads til forskellighed både i arbejdslivet og familielivet. Fa-
milieformerne i Danmark har ændret sig de seneste år. Antal-
let af regnbuefamilier er fordoblet på 10 år, og flere børn lever
i regnbuefamilier end tidligere. Både internationalt og i Dan-
mark er der en stigende erkendelse af, at ikke alle har en køn-
sidentitet, der svarer til deres fødselskøn.
Der er behov for at se på, om der er områder, hvor der skal
ny lovgivning til, eller hvor den eksisterende lovgivning skal
styrkes, så LGBTI-personer i Danmark har lige muligheder
og rettigheder i samfundet.
Pedersen, Kyvsgaard & Balvig (2020) Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2018, Als Research (2019) LGBT-
personers trivsel på arbejdsmarkedet, Frisch, Moseholm, Andersson, Andresen og Graugaard (2019) Sex i Danmark: Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-
2018, Danmarks Statistik (2019) Regnbuefamilien er blevet større, Eurobarometer (2019) Eurobarometer on Discrimination 2019: The social acceptance of
LGBTI people in the EU, Sundhedsstyrelsens CPR-kontors opgørelse (2019).
Frihed til forskellighed på arbejdsmarkedet og i idræt
Selvom Danmark generelt er præget af stor åbenhed og fri-
sind, er der er fortsat udfordringer blandt andet på arbejds-
pladsen og i idrætten. Hver fjerde LGBT-person oplever ikke
at kunne være fuldt ud åben om egen seksuelle orientering
på sin arbejdsplads, ligesom internationale undersøgelser pe-
ger på, at der også er udfordringer med homo- og transfobi i
idrætten.
Det kan have store konsekvenser for den enkelte og føre til
mistrivsel, stress og depression. Generelt trives LGBT-perso-
ner dårligere end den øvrige befolkning, og selvmordstanker
og selvmordsforsøg er markant mere udbredt end i den øvri-
ge befolkning. Særligt transkønnede er en udsat gruppe med
dårligere psykisk og fysisk helbred i forhold til øvrige LGBT-
personer.
Der er behov for at fremme åbenhed og inklusion og ned-
bryde tabuer, så alle kan leve trygt og være åbne om, hvem
de er, hvis de ønsker det, og så der er lige muligheder for at
være en del af fællesskabet både på arbejdspladsen og i fx
idrætsklubberne.
Fakta
– Mellem 1.600 og 2.700 personer udsættes årligt for vold motiveret af homo- eller transfobi.
– 41 pct. af ofre for hadforbrydelser motiveret af homo- eller transfobi anmelder volden til politiet.
– 8 pct. af LGBT-personer i Danmark har følt sig diskrimineret eller chikaneret pba. deres seksuelle orientering på deres nu-
værende arbejdsplads.
– Antallet af regnbuefamilier er fordoblet de sidste 10 år, og i 2019 var der 1.465 danske familier, hvor enten to kvinder eller to
mænd bor sammen med hjemmeboende børn.
– Den typiske regnbuefamilie er blevet større. I dag har 46 pct. af regnbuefamilierne to hjemmeboende børn, mens det for 10
år siden kun var 35 pct.
– 75 pct. af danskerne synes, at transpersoner skal kunne ændre deres officielle dokumenter, så de stemmer overens med de-
res kønsidentitet.
– Antallet af personer under 18 år, der er henvist til udredning vedr. kønsidentitetsforhold, er steget fra 97 i 2016 til 134 i 2019.
– Siden 2016 og frem til ultimo september 2019 er der blevet henvist i alt 166 personer under 18 år til kønsmodificerende hor-
monbehandling (stophormoner og/eller krydshormoner).
10
Als Research (2019) LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet, Frisch, Moseholm, Andersson, Andresen & Graugaard (2019) Sex I Danmark: Nøgletal
fra projekt SEXUS 2017-2018, Denison og Kitchen (2015) Out on the fields.
Bekæmpe fordomme og homo- og transfobi
Selvom det danske samfund bygger på frisind, oplever nogle
LGBTI-personer stadig fordomme, homo- og transfobi. Hver
femte dansker mener fx ikke, at det er moralsk acceptabelt, at
to mænd har sex. Blandt ikke-vestlige mænd mener halvde-
len, at homoseksualitet ikke bør være accepteret i samfundet,
og blandt de mest religiøse muslimske mænd er langt største-
delen enige i, at homoseksualitet ikke bør accepteres.
Derudover er der fortsat en mindre del af danskerne, der
ikke mener, at undervisning og materiale i skolen bør inklu-
dere information om seksuel orientering, og næsten en femte-
del mener ikke, at information om transpersoner og interkøn-
nede bør inkluderes.
Der er fortsat behov for større viden om de stigma og ud-
fordringer, som LGBTI-personer oplever i deres hverdag, og
for at bekæmpe homo- og transfobi i alle dele af vores sam-
fund, så alle behandles ligeværdigt i samfundet og får mulig-
hed for at leve det liv, de ønsker.
Frisch, Moseholm, Andersson, Andresen & Graugaard (2019) Sex I Danmark – Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018, Eurobarometer (2019) Euroba-
rometer on Discrimination 2019 – The social acceptance of LGBTI people in the EU, Als Research (2019) Supplerende analyser af religions betydning for ma-
skulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling, Matthiesen (2019) Seksuel identitet sent i livet – Ældre homo- og biseksuelles sociale vilkår i Danmark.
INDSATSER:
Lovgennemgang:
I 2020 afsluttes en gennemgang af lovgivningen på tværs af
områder, som en tværministeriel arbejdsgruppe gennemfører
med henblik på at vurdere, om der eventuelt er behov for ju-
stering af eksisterende lovgivning eller ny lovgivning på om-
rådet. Regeringen følger op på resultaterne af gennemgangen
for at styrke lige muligheder og rettigheder på LGBTI-områ-
det.
Løft af LGBT+ Danmark:
Regeringen har på finansloven løftet den landsdækkende or-
ganisation LGBT+ Danmark - Landsforeningen for bøsser,
lesbiske, biseksuelle og transpersoner med 2,5 mio. kr. i 2020.
Organisationen tilbyder rådgivning, støtte og netværk til
gruppen.
Undersøgelse af interkønnedes levevilkår:
Ligestillingsministeren igangsætter en kvalitativ undersøgel-
se, som skal give viden om levevilkår, livssituation, behov og
udfordringer blandt interkønnede. Undersøgelsen skal være
et supplement til den lægefaglige viden og tilbud til interkøn-
nede og give viden om interkønnedes trivsel, udfordringer
og fx adgang til information mv.
Mulighed for at mænd, der har sex med mænd (MSM) kan donere
blod:
I 2020 implementeres muligheden for, at mænd, der har haft
sex med mænd, kan donere blod efter en karantæneperiode
på 4 måneder. Bekendtgørelsen træder i kraft d. 22. januar og
får virkning fra d. 22. marts 2020.
Fakta
– 27 pct. af LGBT-personer føler, at de i nogen eller ringe grad eller slet ikke kan være åbne om deres seksuelle orientering på
deres arbejdsplads.
– 21 pct. af transpersoner er i højrisikogruppen for mistrivsel i form af depression og stress, mens det gælder 14 pct. af bisek-
suelle, 11 pct. af lesbiske og 5 pct. af bøsser.
– 19 pct. af danske LGBT-personer har inden for det seneste år oplevet negativ attitude eller nedsættende kommentarer om
LGBTI-personer på deres arbejdsplads.
– 58 pct. af biseksuelle mænd og 25 pct. af biseksuelle kvinder føler ikke, at de kan være så åbne, som de ønsker. For homo-
seksuelle mænd og kvinder gælder det 7 pct.
– 44 pct. af homoseksuelle kvinder og 63 pct.af biseksuelle kvinder har på et tidspunkt haft selvmordstanker mod 25 pct. af
heteroseksuelle kvinder. Billedet går igen for homo- og biseksuelle mænd og transpersoner.
– 73 pct. af de adspurgte i USA, Storbritannien, Australien, Canada, Irland og New Zealand mener ikke, at ungdomshold-
sport er sikkert for homo- og biseksuelle. Kun 1 pct. mener, at homo- og biseksuelle er fuldkommen accepteret i sportskul-
turen, mens 46 pct. mener, at de ikke er accepteret overhovedet eller kun lidt.
Fakta
– 21 pct. af danskerne mener, at det i ringe grad eller slet ikke er moralsk acceptabelt, at to mænd har sex. For to kvinder gæl-
der det 16 pct.
– 15 pct. af danskerne synes ikke, at undervisning og materiale i skolen bør inkludere information om seksuel orientering.
For information om transpersoner og interkønnede gælder det 18 pct. af danskerne.
– 17 pct. af danskerne er utilpasse ved at to mænd kysser eller holder i hånd på gaden, mens 13 pct. er utilpasse ved, at to
kvinder gør det.
– 86 pct. af de mest religiøse muslimske mænd med ikke-vestlig baggrund er enige i, at homoseksualitet ikke bør være accep-
teret af samfundet. Det gælder for 52 pct. af de mest religiøse kristne mænd med ikke-vestlig baggrund og 5 pct. for de mest
religiøse kristne mænd med dansk eller vestlig baggrund.
– Flere ældre homo- og biseksuelle i Danmark oplever socialt afsavn af relationer til ligesindede og/eller adgange til subkul-
turer.
11
Fremme af åbenhed og inklusion af LGBTI-personer på arbejdsmar-
kedet:
I samarbejde med arbejdsmarkedsorganisationer, virksomhe-
der og LGBTI-organisationer udvikler og igangsætter ligestil-
lingsministeren en række indsatser, der skal bidrage til at
nedbryde tabuer og øge åbenhed og inklusion på arbejdsmar-
kedet rettet mod ledere, HR-afdelinger, tillidsrepræsentanter
og arbejdsmiljørepræsentanter. Der vil være fokus på at ud-
brede fakta, succesfulde praksisser og konkrete værktøjer.
Indsatsen løber i 2020 og 2021.
Indarbejdelse af LGBTI-perspektiver i arbejdsmarkedsforskningen:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og
Arbejdstilsynet (AT) arbejder med at udvikle spørgsmål om
oplevelsen af diskrimination og chikane på grund af en LG-
BTI-identitet til brug for næste gennemførelse af surveyet
»Arbejdsmiljø og Helbred« i 2020.
Iværksættelse af initiativer i udvalgte idrætsgrene:
Kulturministeriet offentliggør en undersøgelse af LGBTI-
personer i idrætsforeninger og omfanget af homo- og transfo-
bi. Med afsæt i undersøgelsen og konklusionerne fra en ar-
bejdsgruppe på området igangsætter Kulturministeriet i 2020
og 2021 en række initiativer, som skal forbedre LGBTI-perso-
ners trivsel, tryghed og lige muligheder i de danske idræts-
foreninger og samtidig bekæmpe homo- og transfobi.
Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-
identitet:
Ligestillingsministeren offentliggør en undersøgelse af udfor-
dringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet. Blandt an-
det undersøges erfaringer med åbenhed og at »springe ud«,
med særligt fokus på ydre og indre barrierer. Undersøgelsen
skal bidrage til debat, dialog og refleksion over de udfordrin-
ger og stigma, der er forbundet med at have en LGBTI-identi-
tet samt aftabuisering af området.
Informationsmateriale til pleje- og aktivitetspersonale på
ældreområdet:
Sundhedsstyrelsen udarbejder i 2020-2021 informationsmate-
riale, der skal understøtte pleje- og aktivitetspersonale i mø-
det med ældre LGBTI-personer. Materialet skal øge LGBTI-
personers sundhed og sikre dem en god og værdig alderdom
med respekt for deres seksuelle orientering og kønsidentitet.
Materialet skal understøtte en fordomsfri og tolerant dialog
mellem pleje- og aktivitetspersonale og LGBTI-personer. Tid-
ligere erfaringer og relevante aktører inddrages i udarbejdel-
sen af inspirationsmaterialet.
Informationsmateriale målrettet forældre til børn med variationer i
kønskarakteristika:
Sundhedsstyrelsen udgiver en pjece til forældre til børn med
variationer i kønskarakteristika. Pjecen skal give forældrene
overskuelig og let tilgængelig sundhedsfaglig information
om deres barns tilstand og prognose samt beskrive de be-
handlingsmuligheder, valg og dilemmaer, man som barn og
forældre skal tage stilling til. Derudover skal pjecen indehol-
de information om, hvor forældre og pårørende kan få yderli-
gere oplysning og støtte.
Pilotprojekt om supplerende rådgivning af transkønnede:
Sundhedsstyrelsen udmønter midler til et rådgivningstilbud
til transkønnede, som skal sikre psykosocial støtte til voksne
transpersoner under udrednings- og behandlingsforløbet.
Rådgivningstilbuddet skal ikke være en parallel til det eksi-
sterende behandlingstilbud i sundhedsvæsenet, men skal
kunne give rum til refleksion og rådgivning ift. andre pro-
blemstillinger end de rent sundhedsfaglige. Rådgivningstil-
buddet løber frem til 2021.
Øget informationsindsats i relation til transpersoner:
Sundhedsstyrelsen udmønter midler til en øget informations-
indsats særligt målrettet pårørende/forældre til transperso-
ner samt pædagoger og lærere. Formålet er at øge generel og
grundlæggende viden om transpersoner, skabe dialog og
åbenhed om transpersoner samt sikre gennemsigtighed i,
hvor fx pårørende kan søge hjælp og rådgivning. Indsatsen
løber frem til 2021.
LIGESTILLING OG RETTIGHEDER GLOBALT
I år er det 25 år siden, at Beijing-handlingsplanen blev vedta-
get, og den har siden været en løftestang for kvinder og pi-
gers rettigheder. Der er sket store fremskridt, men flere steder
i verden er der stilstand eller endda tilbageskridt. Der er fort-
sat brug for et stærkt dansk internationalt engagement for
lige rettigheder og frie udfoldelsesmuligheder for kvinder og
mænd, drenge og piger.
Aktiv indsats for kvinders rettigheder og ligestilling globalt
Danmark arbejder aktivt for at fremme kvinders og pigers li-
gestilling, lige muligheder og sikre deres seksuelle og repro-
duktive sundhed og rettigheder globalt. For kvinder og piger
har fortsat i ringere grad end drenge og mænd adgang til ud-
dannelse og jobs, har i lavere grad mulighed for at bestemme
over egen krop og træffe beslutninger for deres seksuelle og
reproduktive sundhed og rettigheder og er i højere grad ud-
sat for kønsbaseret vold.
Den teknologiske udvikling og nye digitale løsninger er
blevet et stadig vigtigere redskab til at fremme kvinders ud-
dannelse, økonomiske situation og deltagelse i samfundet.
Men det har også skabt nye udfordringer for den globale lige-
stilling blandt andet med stigningen i digitale krænkelser.
Danmark vil fortsat have en aktiv global indsats for at
fremme kvinder og pigers rettigheder og ligestilling, der in-
deholder løsninger på nye ligestillingsudfordringer. Der er
brug for en accelereret indsats for at skabe flere og hurtigere
fremskridt og dermed bidrage til opfyldelsen af Verdens-
mål 5 om ligestilling mellem kønnene inden 2030.
12
UN Women (2018) Infographic – Why gender equality matters to achieving all 17 SDGs, UNFPA (2018) Annual Report 2018, Vu et al. (2014) The Prevalen-
ce of Sexual Violence among Female Refugees in Complex Humanitarian Emergencies, UNFPA (2015) Maternal mortality in humanitarian crises and in fragi-
le settings, ITU (2019) Bridging the gender divide).
Fremme rettigheder for LGBTI-personer internationalt
Mange lande anerkender fortsat ikke homoseksualitet eller
LGBTI-personers rettigheder generelt, og flere lande giver
fortsat fængselsstraf for sex mellem personer af samme køn.
Diskrimination, forfølgelse og vold på grund af seksuel ori-
entering og kønsidentitet er udbredt i bl.a. Mellemøsten og
Afrika, men finder også sted fx i Rusland og flere østeuropæ-
iske lande, hvor der fx er forbud mod organisationer, der ar-
bejder for LGBTI-personers rettigheder, og hvor myndighe-
derne slår hårdt ned på LGBTI-aktivister.
Frihed, tryghed og lighed er afgørende for alle mennesker,
og LGBTI-personers rettigheder er grundlæggende menne-
skerettigheder. Derfor slår den danske udviklingspolitiske og
humanitære strategi, »Verden 2030«, også fast, at Danmark
»vil arbejde for samfund, der ikke diskriminerer – heller ikke på bag-
grund af kønsidentitet eller seksuel orientering – og som følger det
internationalt vedtagne regelsæt«.
Danmark vil fortsætte sit internationale arbejde for at
fremme retten til frihed og lighed uanset seksuel orientering
og kønsidentitet, blandt andet i kraft af et styrket nordisk
samarbejde på LGBTI-området.
ILGA (2019) State-sponsored homophobia
Stærkt dansk engagement i det nordiske samarbejde
Norden deler et værdifællesskab i forhold til ønsket om at
fremme ligestilling mellem kønnene og lige rettigheder og
muligheder for LGBTI-personer. De nordiske lande er kom-
met langt med lovgivning og politiske indsatser, men der er
fortsat behov for at fremme, at nordiske kvinder og mænd,
piger og drenge, har samme forudsætninger og reelt lige mu-
ligheder i livet.
De nordiske lande har gennem de sidste 50 år indført fami-
lievenlige politikker og investeret i børnepasning, hvilket har
styrket kvinders muligheder på arbejdsmarkedet og bidraget
til velstanden i landene. De nordiske lande deler også mange
af de samme ligestillingsudfordringer. Der er fortsat behov
for at fremme ligeløn og kvinder i ledelse samt bekæmpe
vold og seksuelle krænkelser både i nære relationer, i arbejds-
livet og på internettet.
I 2020 har Danmark formandskabet for Nordisk Minister-
råd, og der vil være fokus på markeringen af 25-året for FN’s
Beijing-handlingsplan, bekæmpelse af vold og seksuelle
krænkelser, involvering af mænd i indsatsen for at fremme li-
gestilling samt tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-
personer.
Nordisk Ministerråd (2019) The Nordic Gender Effect at Work: Nordic experiences on parental leave, childcare, flexible work arrangements, leadership and
equal opportunities at work.
Fakta
– I nogle regioner i verden går 48 pct. af pigerne ikke i skole. Dette er tilfældet på trods af andre fremskridt i adgangen til ud-
dannelse.
– På verdensplan er det 12 pct. af gifte kvinder, der gerne vil begrænse eller forsinke en graviditet, men som ikke bruger præ-
vention.
– 18 pct. af kvinder og piger, der er 15 år eller ældre, har været udsat for psykisk, seksuel eller fysisk vold fra en nuværende
eller tidligere partner inden for de seneste 12 måneder.
– 1 af 5 kvinder på flugt i komplekse humanitære situationer bliver udsat for seksuel vold
– 61 pct. af mødre-dødelighed finder sted i humanitære kriser og skrøbelige situationer.
– Globalt havde 58 pct. af mænd og 48 pct. af kvinder adgang til internettet i 2019.
– 1 af 7 kvinder bruger internettet i de mindst udviklede lande, mens det gælder for 1 af 5 af mændene.
Fakta
– I seks lande straffes sex mellem personer af samme køn med døden.
– 31 lande pålægger op til 8 års fængselsstraf for sex mellem personer af samme køn, mens 26 lande har endnu hårdere fæng-
selsstraffe på mellem 10 år og livstid.
– Mindst 32 lande har begrænset ytringsfrihed på LGBT-området. Det gælder bl.a. love, der forbyder medier samt andet, der
skal fremme homoseksuelle relationer.
– 41 lande har love, der begrænser mulighederne for at drive NGO’er, der arbejder med seksuelle minoriteters rettigheder
– ofte med den forklaring, at det er amoralsk og ulovligt.
Fakta
– Familievenlige politikker såsom dagtilbud, som er indført over de sidste 50 år, har øget deltagelsen på arbejdsmarkedet for
kvinder i Norden – hvilket har øget væksten i BNP med 10-20 pct.
– 73,5 pct. af kvinder i Norden er i lønnet beskæftigelse, mens gennemsnittet for kvinder i EU er 67,7 pct.
– Den samlede forskel på kvinder og mænds løn ligger på 14,3 pct. i de nordiske lande som helhed, mens forskellen i EU’s 28
medlemslande som helhed ligger på 16 pct.
– I Norden investeres gennemsnitligt 3,1 pct. af BNP i familieydelser og børnepasning, mens gennemsnittet for EU er 2,4 pct.
– Over 90 pct. af de ansatte i dagtilbud i de nordiske lande er kvinder.
13
INDSATSER:
25-året for Beijing-handlingsplanen:
I 2020 markeres 25-året for FN’s Beijing Declaration og Plat-
form for Action. Den globale markering ledes af UN Women,
som står bag globale topmøder i Mexico og Frankrig under
overskriften Generation Equality Forum. Ved topmødet i Pa-
ris vil Danmark, som led i formandskabet for Nordisk Mini-
sterråd, afholde events med fokus på nordiske unges involve-
ring i fremtidens ligestillingsindsats og de nye udfordringer,
som ikke var med i Beijing-handlingsplanen. Danmark har
bidraget med 10 mio. kr. til fejringen, bl.a. for at sikre at unge
og civilsamfund er stærkt repræsenteret. Danmark vil endvi-
dere arbejde på at sikre et stærkt link fra markeringen i 2019
af 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen under
FN’s befolkningskonference til 25-året for vedtagelsen af Bei-
jing-handlingsplanen under Kvindekonferencen.
FN’s Kvindekommissions samling:
Årets samling i FN’s Kvindekommission har Beijing+25 som
overordnet tema. Samlingen vil være en formel markering af
Beijing-handlingsplanen og dens 12 kritiske områder for
kvinder og pigers ligestilling. Danmark vil på vegne af de
nordiske lande være vært for en række events med bl.a. fokus
på unges engagement i fremtidens ligestillingsindsats.
Kampagne og konference for unge om fremtidens
ligestillingspolitik:
I anledning af 25-året for vedtagelsen af FN’s Beijing-hand-
lingsplan gennemføres en kampagne, der inviterer nordiske
unge til at bidrage med deres visioner for fremtidens ligestil-
lingspolitik. Som led i kampagnen afholdes der en nordisk
konference i samarbejde med UN Women i København.
Nordisk LGBTI-samarbejde:
Norden deler værdifællesskab i forhold til ønsket om at frem-
me tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer.
Derfor forankres LGBTI-området i 2020 under ligestillings-
sektoren i Nordisk Ministerråd, og det danske formandskab
understøtter gennemførelsen af en undersøgelse af området
på tværs af Norden.
Dansk engagement på den internationale LGBTI-dagsorden:
Danmark er medlem af initiativerne Equal Rights Coalition
(ERC) og Global Equality Fund, ligesom Danmark løbende
har bilateral politisk dialog med relevante lande om LGBTI-
personers rettigheder og muligheder. Gennem danske am-
bassader arbejdes der løbende med at øge civilsamfundets rå-
derum også for LGBTI-organisationer, og Danmark støtter
samarbejde med LGBTI-organisationer i bl.a. Østafrika og
Mellemøsten.
Forskningsindsats om seksuelle krænkelser i arbejdslivet:
Sammen med de øvrige nordiske lande igangsætter Danmark
en forskningsindsats om seksuelle krænkelser i arbejdslivet i
perioden 2019-2022. Undersøgelsen skal afdække omfanget
af seksuel chikane på det nordiske arbejdsmarked og belyse,
hvorfor så relativt få tilfælde bliver anmeldt, når de nordiske
lande i udgangspunktet har en effektiv lovgivning mod sek-
suel chikane.
Nordisk-baltisk samarbejde om inddragelse af mænd i
ligestillingsarbejdet:
For at styrke det nordisk-baltiske ligestillingssamarbejde og
inddrage mænd og drenge i ligestillingsarbejdet afholder det
danske formandskab for Nordisk Ministerråd i samarbejde
med Estland og Letland to internationale konferencer. I Riga
afholdes en barbershop-konference med fokus på traditionel-
le kønsnormer, og i Tallinn afholdes en ICMEO-konference
med fokus på mænds omsorg for andre og omsorg for vel-
færd og bæredygtighed i samfundet.
Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber:
Regeringen igangsætter et tværministerielt dansk formand-
skabsprojekt for Nordisk Ministerråd under overskriften
»Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber«. Projektet skal
køre til 2023 og tager bl.a. afsæt i en fælles nordisk udfor-
dring med at øge unge kvinder og mænds demokratiske del-
tagelse, kulturelle engagement og psykiske trivsel. Initiativet
skal styrke de unges forudsætninger for demokratisk delta-
gelse uanset køn.
EU:
Det europæiske ligestillingsinstitut EIGE fortsætter udviklin-
gen af det europæiske ligestillingsindeks. Den nye kommis
sion forventes at præsentere en ny strategi for ligestilling
mellem kønnene. Regeringen følger nøje udviklingen vedr.
direktivforslag om kønsfordelingen i de største europæiske
virksomheders bestyrelser. De kroatiske og tyske formand-
skaber vil særligt sætte fokus på kvinders økonomiske uaf-
hængighed.
Stærke multilaterale SRSR-indsatser:
Danmark vil også i 2020 være med i front, både når det kom-
mer til globalt fortalerarbejde og ved at støtte frontline-orga-
nisationer, som arbejder med piger og kvinders seksuelle og
reproduktive sundhed og rettigheder. I 2019 gav Danmark
755 mio. kr. gennem multilaterale organisationer og internati-
onale NGOer til at fremme kvinder og pigers rettigheder og
adgang til sundhedsydelser, særligt i Afrika. Derudover giver
Danmark bilateralt bidrag til indsatser i en række lande, som
fx Tanzania og Uganda, bl.a. gennem danske NGOer som fx
Sex & Samfund.
Ligestilling som tværgående prioritet i udviklingssamarbejdet:
Ligestilling og kvinders rettigheder er hovedfokus i en lang
række bilaterale programmer i Danmarks prioritetslande.
Bl.a. i Bangladesh, Burkina Faso og Etiopien arbejdes der på
at få voldsramte kvinder psykisk og økonomisk på fode igen,
og der ydes støtte til kvindelige entreprenører og til piger og
kvinders uddannelse inden for IT og teknologi. Danmark ar-
bejder for, at alle humanitære aktører har fokus på kvinders
rettigheder og giver støtte til pigers uddannelse i krisesitua-
tioner gennem bl.a. Education Cannot Wait og UNICEF. Dan-
mark er desuden et foregangsland, når det handler om at an-
vende digitale løsninger til at fremme kvinders muligheder i
livet, hvor det er Danmarks ambition at mindske digitale
kønskløfter globalt.
14
Dansk medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd (2019-2021):
I september 2019 tog Danmark, med en kernegruppe beståen-
de af tidligere værter for verdenskvindekonferencerne, Kina,
Kenya og Mexico, samt Frankrig, initiativ til en ny resolution,
der resulterede i, at Beijing-erklæringen og handlingsplatfor-
men for første gang vil blive sat på Rådets dagsorden med et
højniveaupanel under samlingen i marts 2020.
Danmarks Nationale Handlingsplan for implementeringen af FN-
resolution 1325 Women, Peace and Security:
Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af
Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet til at udarbejde en ny hand-
lingsplan for implementeringen af FN-resolution 1325 Wo-
men, Peace and Security. Danmarks Nationale Handlings-
plan vil dække perioden 2020-2024 og vil være rammesætten-
de for Danmarks indsats på området for kvinder, fred og sik-
kerhed i international opgaveløsning.
Status for initiativerne i PH-plan 2019
Hermed slutter redegørelsen.