Fremsat den 28. februar 2020 af Sofie Carsten Nielsen (RV), Rasmus Helveg Petersen (RV) og Morten Østergaard (RV)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24322

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b143/20191_b143_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2020 af Sofie Carsten Nielsen (RV), Rasmus Helveg Petersen (RV) og Morten Østergaard (RV)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ændring af adoptionsloven, så den anerkender adoptanter med dobbelt
    statsborgerskab
    Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
    år at fremsætte lovforslag, der ændrer adoptionsloven, såle-
    des at Danmark fremover vil anerkende adoptioner, som
    danskere, der har dobbelt statsborgerskab, lovligt foretager
    eller har foretaget i det andet land, de er statsborgere i. Dette
    skal gælde, uanset om adoptanten med dobbelt statsborger-
    skab var bosat i Danmark eller i det andet hjemland på det
    tidspunkt, hvor adoptionen blev foretaget.
    Beslutningsforslag nr. B 143 Folketinget 2019-20
    AX024322
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 108, folketingsåret 2018-19, 1. sam-
    ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
    tidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, B 108 som fremsat.
    Danske statsborgere skal kunne bo i Danmark med deres
    familier. Forslagsstillerne ønsker derfor at ændre de strenge
    danske regler for anerkendelse af udenlandske afgørelser om
    adoption. Den danske adoptionslov skaber nemlig i dag uri-
    melige barrierer for nogle danskere med dobbelt statsborger-
    skab, som har adopteret et barn i det andet land, de har stats-
    borgerskab i, og som ønsker at bo med deres familie i Dan-
    mark.
    Sagen om tidligere universitetsrektor Hans Tofte og hans
    nigerianske adoptivdatter illustrerer dette. Hans Tofte har i
    en kronik på Politiken.dk med titlen »Jeg forlader nu Dan-
    mark i protest mod de ekstreme regler, der forhindrer, at min
    afrikanske adoptivdatter kommer til landet« fra den 26. ja-
    nuar 2019 beskrevet sine store udfordringer med at få aner-
    kendt adoptionen af sin nigerianske adoptivdatter i Dan-
    mark, fordi adoptionsprocessen er påbegyndt i Nigeria. De
    danske adoptionsregler betyder i denne sag, at Hans Tofte
    reelt er forhindret i at leve i Danmark med sin kone og adop-
    tivdatter.
    Siden 2015 har det været muligt for danskere at opnå dob-
    belt statsborgerskab og dermed have mere end ét hjemland.
    En dansker med dobbelt statsborgerskab vil i mange tilfælde
    have stærke bånd til og personlige relationer i vedkommen-
    des andet hjemland. Derfor kan der – helt naturligt – opstå
    den situation, at sådanne danske statsborgere ønsker at
    adoptere et barn fra vedkommendes andet hjemland. Men
    Danmark anerkender som udgangspunkt ikke adoptioner,
    der er foretaget i udlandet af personer, der bor i Danmark.
    Heller ikke selv om det for en dansker med dobbelt stats-
    borgerskab må virke meget oplagt at starte en adoptionspro-
    ces i vedkommendes andet hjemland. De regler, som er fast-
    sat i adoptionsloven, tager dermed ikke højde for, at danske
    statsborgere kan have dobbelt statsborgerskab og derfor kan
    have gode grunde til at adoptere i udlandet, selv om de bor i
    Danmark.
    Sådan som reglerne er formuleret i dag, kan danske adop-
    tivforældre med dobbelt statsborgerskab risikere at blive an-
    erkendt som barnets forældre i det andet hjemland, samtidig
    med at adoptionen ikke bliver anerkendt af de danske myn-
    digheder. De kan således opleve at være forældre og »ikke-
    forældre« på samme tid. Forslagsstillerne finder dette me-
    ningsløst. Det viser, at loven ikke er tidssvarende. Det kan
    ikke være rigtigt, at vi i Danmark har regler, der driver dan-
    ske statsborgere ud af landet, hvis de ønsker at leve sammen
    med deres familier. Det er ikke hensigten med beslutnings-
    forslaget at lempe på kravene til adoption for personer, der
    ikke har dobbelt statsborgerskab. Ærindet er alene at tage
    hånd om den problemstilling, som er beskrevet her.
    Forslagsstillerne ønsker på den baggrund at ændre
    adoptionslovens regler, i lyset af at det nu er muligt for dan-
    ske statsborgere at have dobbelt statsborgerskab og dermed
    have et andet statsborgerskab ud over det danske. Det skal
    være muligt for danske statsborgere med dobbelt statsbor-
    gerskab, som har adopteret børn i deres andet hjemland, at
    bo sammen med deres adopterede børn i Danmark, uanset
    hvilket af de to hjemlande de var bosat i, da de adopterede
    børnene.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Sofie Carsten Nielsen (RV):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
    adoptionsloven, så den anerkender adoptanter med dobbelt
    statsborgerskab.
    (Beslutningsforslag nr. B 143)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3