Fremsat den 28. februar 2020 af Morten Messerschmidt (DF), Pernille Bendixen (DF), Liselott Blixt (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 28. februar 2020 af Morten Messerschmidt (DF), Pernille Bendixen (DF), Liselott Blixt (DF),
Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om udarbejdelse af en opdateret udgave af magtudredningen
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte et bredt udvalg af eksperter fra universiteter, virksomheder, fagbevægelse, for-
eningsliv m.v. for at udarbejde en opdateret udgave af magtudredningen (1994-2003), med særligt fokus på det politiske liv,
medier og foreningsliv. Folketinget pålægger endvidere regeringen at generhverve domænet www.magtudredningen.dk, så
man her løbende dokumenterer processen vedrørende en opdatering af magtudredningen.
Beslutningsforslag nr. B 138 Folketinget 2019-20
AX024332
Bemærkninger til forslaget
Folketinget pålægger hermed regeringen at få udarbejdet
en opdateret magtudredning, der på centrale områder skal
følge op på magtudredningen fra 2003. Dengang blev der
især fokuseret på den demokratiske samtale, mediernes rol-
le, foreningslivet og den offentlige sektor i bred forstand.
Mange af udredningens betragtninger har stadig gyldighed
og værdi. Men det danske samfund har udviklet sig på en
måde, som ikke kunne forudses for 17 år siden, da hovedre-
sultaterne fra magtudredningen udkom (»Magt og demokrati
i Danmark – hovedresultater fra magtudredningen«, Lise
Togeby et al., Aarhus Universitetsforlag, 2003).
Magtudredningen var et omfattende forskningsprojekt, der
blev sat i gang på foranledning af Folketinget. Det havde til
formål at analysere det danske folkestyres situation ved
overgangen til det 21. århundrede. Startskuddet lød i 1994,
da Folketinget nedsatte et ad hoc-udvalg (Udvalget vedrø-
rende analyse af demokrati og magt i Danmark). Udvalget
afgav en beretning i foråret 1997 (»Beretning fra Udvalget
vedrørende analyse af demokrati og magt i Danmark«, be-
retning nr. 6, 1996-97), hvor et flertal af udvalgets medlem-
mer foreslog at igangsætte en dansk magtudredning. Af be-
retningen fremgik, at magtudredningen skulle gennemføres
over en tidsperiode på 5-7 år, at den skulle ledes af en uaf-
hængig forskningsledelse med aktive forskere, og at det cen-
trale fokusområde skulle være den politiske magtudøvelse
især i relation til udøvende og lovgivende magt samt medie-
rnes rolle i den forbindelse.
Det danske samfund har ændret sig mærkbart de seneste
20 år. Både fra udredningsprocessens begyndelse, men også
siden den sidste publikation udkom. Globaliseringen og den
teknologiske udvikling har i dag taget en helt anden udvik-
ling, end man dengang talte om. Hvem kunne eksempelvis
dengang forestille sig omfanget af kunstig intelligens, inter-
nettets betydning og de sociale mediers fremkomst? Hvem
havde forestillet sig de udfordringer, dette giver i såvel det
offentlige som private liv? Hverken Facebook, Twitter eller
andre sociale medier, hvor de fleste mennesker i dag er og
interagerer, omtales i magtudredningen – ganske enkelt for-
di de ikke fandtes.
Man må derfor stille spørgsmålstegn ved, om man i dag
ville komme frem til samme konklusioner. Magtudrednin-
gen konkluderede f.eks., at »befolkningen oplever til gen-
gæld ikke afstanden til politikerne som voldsom stor, og den
oplevede afstand 1994-2001 er skrumpet – delvis ved, at po-
litikerne har nærmet sig vælgerne« (»Magt og demokrati i
Danmark – hovedresultater fra magtudredningen«, Lise
Togeby et al., Aarhus Universitetsforlag, 2003, side 92).
Gælder denne konklusion også i 2020? Forslagsstillerne stil-
ler sig tvivlende over for det af flere årsager. Og forslagsstil-
lerne er ikke alene med ønsket om at få opdateret analyserne
fra magtudredningen. I den nyligt udkomne betænkning fra
Demokratikommissionen, »Er demokratiet i krise? – analy-
ser og anbefalinger til at styrke demokratiet i Danmark«, på-
peges på side 64, at de spørgsmål, der blev adresseret i
magtudredningen, fortsat er relevante, og Demokratikom-
missionen anbefaler derfor, at der igangsættes en opdatering
af det arbejde, som blev udført ved magtudredningen.
Det politiske liv
Især magtbalancen i det politiske liv er forandret. De poli-
tiske partier organiserer sig i dag helt anderledes end i 2003,
eksempelvis i form af langt flere presserådgivere, som også i
ministerier synes at være politisk udpegede. Vi oplever en
langt større sammensmeltning af politikere og rådgivere end
tidligere. Ikke mindst den nytiltrådte regerings beslutning
om at lade presseansatte indgå i regeringens mest magtfulde
beslutningsorganer som Koordinationsudvalget og Økono-
miudvalget kalder på fornyet refleksion. Hvad betydet det
reelt for magtudøvelsen, at ikkefolkevalgte i dag har beslut-
ningsmyndighed helt ind i regeringens mest centrale orga-
ner? Hvad gør det ved politikernes mulighed for at agere?
Og hvordan stiller det Folketinget, når medlemmer af de be-
sluttende organer ikke kan stilles til ansvar, fordi de ikke er
ministre? I andre nordiske lande findes der viceministre og
statssekretærer med en måske tilsvarende beføjelse. Men i
modsætning til den danske regering kan disse embedsmænd
høres og stilles til ansvar.
Også i den øvrige del af centraladministrationen er der
siden valget opstået en tendens til at ansatte partiloyale em-
bedsmænd. Regeringsparti og regeringsmagt smelter stadig
mere sammen og gør det vanskeligt at se, hvornår regerings-
partiet starter, og hvor ministeriet som uafhængigt statsappa-
rat slutter. Dette skaber en ny udfordring i forståelsen af
magten over Danmark. Hvad er det politiske territorium, og
hvad er nøgtern forvaltningsvirksomhed?
Medierne
I 2003 konkluderede magtudredningen, at »samspillet
med medierne [er] præget af, at politikerne i stigende grad
må agere på mediernes præmisser […]. Medierne spiller i
dag en større rolle som forbindelsesled mellem befolkningen
og den politiske ledelse, end de gjorde tidligere. Medierne
har en betydelig indflydelse på både befolkningens dagsor-
den, befolkningens holdninger, den politiske kommunika-
tion og de politiske beslutninger. Men deres magt kan også
overdrives. Ofte udgør de blot en arena for andre aktører.
Det vigtigste er formodentlig mediestrukturen og de gene-
relle nyhedskriterier. Der synes således at ske en medialise-
ring af politikken, som indebærer, at politikere og organisa-
tioner indretter sig efter først og fremmest det elektroniske
nyhedsmedies adgangs- og formkrav« »Magt og demokrati i
Danmark – hovedresultater fra magtudredningen«, Lise
Togeby et al., Aarhus Universitetsforlag, 2003, side 212).
Siden 2003 er store dele af den offentlige samtale flyttet
over på de sociale medier, hvilket udgør en selvstændig ud-
fordring i form af falske nyheder m.v. Private virksomheder
som Facebook, Twitter, LinkedIn m.v. omtales ikke med et
ord i magtudredningen – for de fandtes ikke. De var ikke en
del af hverdagen og endnu mindre af den demokratiske sam-
tale. I dag er det fundamentalt forandret. Hovedparten af vor
kommunikation foregår gennem sociale medier. Det har på-
2
virket den offentlige samtale. Men det har også påvirket de
traditionelle medier. For forslagsstillerne kalder disse nye
forhold på en ny analyse af, hvad de sociale medier egentlig
gør ved vores demokrati og selvforståelse – og hvordan de
påvirker de rigtige medier. Hvor er Danmark i relation til
falske nyheder, og hvordan har den øgede konkurrence på
mediemarkedet påvirket mediernes kvalitet? Sker den evige
jagt efter omsætningsgenererende klik på bekostning af kva-
liteten, og hvad betyder dette eventuelt for vores syn på de-
mokratiet og samfundet og på vores muligheder for at påvir-
ke og være med?
I takt med at en stadig større del af de traditionelle me-
diers omsætning går fra abonnenter til annonceindtægter, er
der grund til at overveje, hvordan det påvirker nyhedernes
indhold og kvalitet. MF Bertel Haarder har anført, at »me-
diernes tilstedeværelse overalt indeholder en demokratisk
omkostning. Ligesom deres tiltagende beluring og udleve-
ring af alt og alle og deraf følgende afsporing af debatten.
Mastodonten Danmarks Radio deltager lystigt. Man vil selv
sætte dagsordenen og foranstalter på tyndt grundlag ugelan-
ge kampagner på alle kanaler. DR har langt større indflydel-
se end et politisk parti. Man synes at glemme, at man ikke er
folkevalgt [….. ]. Hvad med lidt selvkritik i medieverdenen?
Man sætter med rette fokus på politikere, der siger noget
forkert. Men hvad med at sætte samme fokus på journalister,
der siger noget forkert? - Min erfaring er, at når en politiker
siger noget dumt eller noget, der kan misforstås, så bringes
det gang på gang. Men når en journalist dummer sig, klippes
det bare væk. Og når et indslag viser sig at være et falsum,
så glemmes det bare. Der er som regel ikke nogen ledelse,
der tør sætte tingene på plads. Man er måske bange for med-
arbejderne og forsømmer derfor efterkritikken« (»Medierne
– et demokratisk problem«, Berlingske.dk, den 19. februar
2011).
Bertel Haarders formaning kalder på en ny undersøgelse
af mediernes rolle, de traditionelle såvel som de sociale, og
sammensmeltningen af disse. Stadig flere i dag oplever ikke
at blive taget alvorligt – ikke at blive hørt og at afstanden til
politikerne er blevet længere. Det understreger et interessant
paradoks. For med e-mail, Facebook og andre sociale me-
dier har det aldrig været hurtigere og lettere at komme i kon-
takt med politikerne. På daglig basis modtages hundredvis
af henvendelser. Ikke sjældent ligger der også opringninger
eller sms-beskeder fra folk, der gerne vil i kontakt. Det er
godt. Alligevel oplever mange en afmagt over for det politi-
ske system. Det er bekymrende. Hvad skyldes denne ople-
velse? Aldrig har det været lettere at komme til orde. Allige-
vel føler mange en afmagt. Det kalder på en undersøgelse.
Foreningslivet
Foreningslivet har også forandret sig. I magtudredningen
kan man læse, at Danmark sammenlignet med andre lande
har »et blomstrende foreningsliv, men deltagelsen har for-
skudt sig i retning mod mere situationsbestemte og individu-
aliserede deltagelsesformer, der i højere grad retter sig mod
beslutningers iværksættelse og hverdagen for den enkelte.
Det afspejler ikke faldende politisk engagement eller stigen-
de afmagt over for de store spørgsmål, heller ikke stigende
mistillid, men det betyder en svækkelse af forbindelsen mel-
lem beslutningstagere og befolkning« (»Magt og demokrati
i Danmark – hovedresultater fra magtudredningen«, Lise
Togeby et al., Aarhus Universitetsforlag, 2003, side 53).
Her er der sket store forandringer siden 2003. Frivillighe-
dens karakter er under forandring, som professor i sociologi
ved Roskilde Universitet Thomas P. Boje for et par år tilba-
ge beskrev det i Berlingske Tidende: »I 2004 foregik 80 pct.
af danskernes frivillige arbejde i foreningsrammer, mens det
var faldet til 70 pct. i 2012. I dag er det sandsynligvis endnu
lavere«. Professor Boje bemærker: »Flere er i dag frivillige
uden for en forening. Det er en mere nutidig måde at være
frivillig på. Det sker eksempelvis gennem internetgrupper,
og det tiltrækker nogle, som ikke har været frivillige tidlige-
re, at de kan gøre en indsats uden at binde sig til en fore-
ning. Der har eksempelvis været stor interesse for at være
frivillig omkring flygtninge, men det skete ikke nødvendig-
vis gennem foreninger« (»Forunderlige Foreningsdanmark«,
Berlingske.dk, den 24. juli 2016).
Konklusion
Forslagsstillerne finder grundlæggende, at det danske
samfund anno 2020 har forandret sig så voldsomt siden
2003, at der er brug for en ny og gennemgående belysning
af magtforholdene. Især journalisters og rådgiveres nye
magtposition i det politiske liv og de sociale mediers påvirk-
ning af hele den demokratiske samtale kalder på en ny un-
dersøgelse og udredning. Politikere såvel som borgere har i
bred forstand brug for, at temperaturen på det danske sam-
fund og demokrati anno 2020 tages, hvorpå en bred offentlig
debat kan føres – på et opdateret grundlag.
Forslagsstillerne indstiller derfor til, at der nedsættes et
bredt udvalg af eksperter fra universiteter, virksomheder,
fagbevægelse, foreningsliv m.v., og at www.magtudrednin-
gen.dk generhverves og åbnes, så man her løbende doku-
menterer processen vedrørende en opdatering af magtudred-
ningen.
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en
opdateret udgave af magtudredningen.
(Beslutningsforslag nr. B 138)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4